BOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 92: MFU spm. om det er rimeligt, at mange kommuner, som i overensstemmelse med de politiske intentioner har ydet en væsentlig indsats for at hindre boligområder i at blive kategoriseret som parallelsamfund, udsatte boligområder eller forebyggelsesområder, får undermineret deres indsats med de nye kontanthjælpsregler og dermed får indskrænket deres muligheder for at føre en selvstændig kommunal boligpolitik

Boligudvalget 2023-24
BOU Alm.del
Offentligt

Social- og Boligministeriet

Folketingets Boligudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

2024 - 5365

Doknr.

894248

Dato

24-09-2024

Folketingets Boligudvalg har d. 8. juli 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 91

(alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra MFU Karsten Hønge (SF).

Spørgsmål nr. 91:

”Hvilke tiltag vil ministeren sætte i værk for at hjælpe kommunerne med at

finde

billige boliger eller sikre borgernes betalingsevne, når kontanthjælpsreformen

pr. 1. juli 2025 giver et øget behov for flere billige boliger, og det samtidig kan

blive vanskeligere at finde billige boliger, fordi flere boligområder kan blive

kategoriseret som hhv. forebyggelsesområder, udsatte boligområder eller

parallelsamfund?”

Svar:

Det er min vurdering, at der ikke på nuværende tidspunkt og som følge af

kontanthjælpsreformen, er behov for at iværksætte nye tiltag, som skal

understøtte kommunerne i at finde billige boliger eller sikre borgernes

betalingsevne.

I besvarelsen af BOU alm. del spm. nr. 88 fremgår det bl.a., at det ikke før i

2027 vil være muligt at beregne om de ændringer for visse ydelsesmodtagere,

som udmøntes med L 152, og får virkning fra 1. juli 2025, vil føre til flere

udsatte boligområder, parallelsamfund og forebyggelsesområder.

Herudover er der i de senere år allerede taget en række initiativer, som skal

sikre tilvejebringelsen af billige almene boliger, herunder også boliger, der er

øremærket til kommunal anvisning.

Bl.a. er der i dag, via differentieret grundkapital, incitament til at bygge små

billige almene boliger. Herudover er det i dag også muligt at støtte almene

boliger i de store byer ved nybyggeri, hvis grundprisen ikke tillader byggeri

under maksimumbeløbet. Endelig har der tidligere været prioriteret midler i

Landsbyggefonden til små billige almene boliger til kommunal anvisning.

Kommunerne kan desuden stille krav til størrelse og pris, når der gives tilsagn

til nye almene boliger.

Senest er der med aftalen om

Fonden for blandede byer

–

flere billige boliger

og en vej ud af hjemløshed

afsat betydelige midler til at sikre meget billige

boliger øremærket kommunal boliganvisning til danskere med den laveste

betalingsevne. Det drejer sig konkret om to puljer på:

BOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 92: MFU spm. om det er rimeligt, at mange kommuner, som i overensstemmelse med de politiske intentioner har ydet en væsentlig indsats for at hindre boligområder i at blive kategoriseret som parallelsamfund, udsatte boligområder eller forebyggelsesområder, får undermineret deres indsats med de nye kontanthjælpsregler og dermed får indskrænket deres muligheder for at føre en selvstændig kommunal boligpolitik

•

150 mio. kr. til at nedsætte huslejen til mellem 3.500-5.000 kr. om

måneden i eksisterende almene boliger. Puljen er udmøntet og

kommunerne kan anvende tilsagnet frem til 2025.

900 mio. kr. i 2022-2027 til et engangstilskud, som permanent sikrer en

lav husleje i nye små almene boliger på maksimalt 55 m

•

Der er fuld kommunal anvisningsret til samtlige særligt billige boliger, som

tilvejebringes via de to puljer.

Trækket på puljerne har indtil nu været begrænset, og Social- og

Boligministeriet følger derfor udviklingen nøje. Det er dog fortsat vurderingen,

at der er tid for kommunerne til at lave anvisningsaftaler med huslejetilskud og

til at beslutte at give tilsagn til nybyggeri.

De nye boliger skal placeres, så der ikke udvikles udsatte boligområder.

Endelig forstår jeg spørgsmålet om sikring af borgenes betalingsevne, som

relateret til mulighederne for at betale husleje, jf. ovenstående redegørelse for

de seneste tiltag, der skal sikre billige boliger herunder til kommunal anvisning.

Det kan dog også nævnes, at det fremgår i bemærkningerne til lovforslaget L

152, at en af de centrale målsætninger med lovændringerne er at tilskynde

visse kontanthjælpsmodtagere til at komme i arbejde, hvorved de vil få en

højere indkomst, jf. også besvarelse af BOU alm. del 88.

Med venlig hilsen

Sophie Hæstorp Andersen

Social- og boligminister

Bilag:

BOU alm. del

–

svar på spm. 88