Social- og Boligministeriet
Folketingets Boligudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 5365
Doknr.
894248
Dato
24-09-2024
Folketingets Boligudvalg har d. 8. juli 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 92
(alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra MFU Karsten Hønge (SF).
Spørgsmål nr. 92:
”Finder ministeren det rimeligt, at mange kommuner, som i overensstemmelse
med de politiske intentioner har ydet en væsentlig indsats for at hindre
boligområder i at blive kategoriseret som parallelsamfund, udsatte
boligområder eller forebyggelsesområder, får undermineret deres indsats med
de nye kontanthjælpsregler og dermed får indskrænket deres muligheder for at
føre en selvstændig kommunal boligpolitik?”
Svar:
Kommuner og boligorganisationer har med afsæt i
parallelsamfundslovgivningen gjort en stor indsats for at forbedre
beboersammensætningen i deres almene boligområder. Der har således været
et markant fald i antallet af udsatte boligområder, parallelsamfund og senest
også forebyggelsesområder.
Det er glædeligt, at beboersammensætningen i de udsatte boligområder mv. er
forbedret så markant, som det er tilfældet. Det betyder, at flere børn nu vokser
op i et miljø, hvor det i højere grad er normalt, at de voksne går på arbejde og
har en uddannelse, at kriminalitet ikke er en del af hverdagen, og hvor de
økonomiske vilkår ikke adskiller sig så meget fra regionen som tidligere.
Denne udvikling skulle meget gerne fortsætte.
Bl.a. med henvisning til besvarelserne af spm. 89 og 91 mener jeg ikke, at det
kan forudses, at lovændringerne på kontanthjælpsområdet vil fratage
kommunerne muligheden for at føre en selvstændig kommunal boligpolitik.
Der er flere boligpolitiske redskaber, som kommunerne kan bringe i anvendelse
for at sikre balancen mellem en hensigtsmæssig beboersammensætning i de
almene boligområder og adgangen til billige boliger til brug for kommunal
anvisning. Særligt udlejnings- og anvisningsaftaler mellem kommuner og
boligorganisationer er effektive her.
Jeg vil også gerne minde om, at kommunerne er ansvarlige for, at den lokale
boligforsyning matcher boligbehovet, og at kommunerne derfor kan give tilsagn
1