Boligudvalget 2023-24
BOU Alm.del
Offentligt
Social- og Boligministeriet
Folketingets Boligudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 5365
Doknr.
894248
Dato
24-09-2024
Folketingets Boligudvalg har d. 8. juli 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 91
(alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra MFU Karsten Hønge (SF).
Spørgsmål nr. 91:
”Hvilke tiltag vil ministeren sætte i værk for at hjælpe kommunerne med at
finde
billige boliger eller sikre borgernes betalingsevne, når kontanthjælpsreformen
pr. 1. juli 2025 giver et øget behov for flere billige boliger, og det samtidig kan
blive vanskeligere at finde billige boliger, fordi flere boligområder kan blive
kategoriseret som hhv. forebyggelsesområder, udsatte boligområder eller
parallelsamfund?”
Svar:
Det er min vurdering, at der ikke på nuværende tidspunkt og som følge af
kontanthjælpsreformen, er behov for at iværksætte nye tiltag, som skal
understøtte kommunerne i at finde billige boliger eller sikre borgernes
betalingsevne.
I besvarelsen af BOU alm. del spm. nr. 88 fremgår det bl.a., at det ikke før i
2027 vil være muligt at beregne om de ændringer for visse ydelsesmodtagere,
som udmøntes med L 152, og får virkning fra 1. juli 2025, vil føre til flere
udsatte boligområder, parallelsamfund og forebyggelsesområder.
Herudover er der i de senere år allerede taget en række initiativer, som skal
sikre tilvejebringelsen af billige almene boliger, herunder også boliger, der er
øremærket til kommunal anvisning.
Bl.a. er der i dag, via differentieret grundkapital, incitament til at bygge små
billige almene boliger. Herudover er det i dag også muligt at støtte almene
boliger i de store byer ved nybyggeri, hvis grundprisen ikke tillader byggeri
under maksimumbeløbet. Endelig har der tidligere været prioriteret midler i
Landsbyggefonden til små billige almene boliger til kommunal anvisning.
Kommunerne kan desuden stille krav til størrelse og pris, når der gives tilsagn
til nye almene boliger.
Senest er der med aftalen om
Fonden for blandede byer
flere billige boliger
og en vej ud af hjemløshed
afsat betydelige midler til at sikre meget billige
boliger øremærket kommunal boliganvisning til danskere med den laveste
betalingsevne. Det drejer sig konkret om to puljer på:
1
BOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 91: MFU spm. hvilke tiltag ministeren vil sætte i værk for at hjælpe kommunerne med at finde billige boliger eller sikre borgernes betalingsevne, når kontanthjælpsreformen pr. 1. juli 2025 giver et øget behov for flere billige boliger
2909848_0002.png
150 mio. kr. til at nedsætte huslejen til mellem 3.500-5.000 kr. om
måneden i eksisterende almene boliger. Puljen er udmøntet og
kommunerne kan anvende tilsagnet frem til 2025.
900 mio. kr. i 2022-2027 til et engangstilskud, som permanent sikrer en
lav husleje i nye små almene boliger på maksimalt 55 m
2
.
Der er fuld kommunal anvisningsret til samtlige særligt billige boliger, som
tilvejebringes via de to puljer.
Trækket på puljerne har indtil nu været begrænset, og Social- og
Boligministeriet følger derfor udviklingen nøje. Det er dog fortsat vurderingen,
at der er tid for kommunerne til at lave anvisningsaftaler med huslejetilskud og
til at beslutte at give tilsagn til nybyggeri.
De nye boliger skal placeres, så der ikke udvikles udsatte boligområder.
Endelig forstår jeg spørgsmålet om sikring af borgenes betalingsevne, som
relateret til mulighederne for at betale husleje, jf. ovenstående redegørelse for
de seneste tiltag, der skal sikre billige boliger herunder til kommunal anvisning.
Det kan dog også nævnes, at det fremgår i bemærkningerne til lovforslaget L
152, at en af de centrale målsætninger med lovændringerne er at tilskynde
visse kontanthjælpsmodtagere til at komme i arbejde, hvorved de vil få en
højere indkomst, jf. også besvarelse af BOU alm. del 88.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
Bilag:
BOU alm. del
svar på spm. 88
2