Boligudvalget 2023-24
BOU Alm.del
Offentligt
2882511_0001.png
Folketingets Boligudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 4141
Doknr.
875185
17to
06-06-2024
Folketingets Boligudvalg har d. 27. maj 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 84
(alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 84:
”Vil ministeren redegøre for, hvem der kommer til at stå med regningen, hvis en
fraflyttende lejer tvinges til at flytte ud af sit lejemål 14 dage før kontraktophør,
og om ministeren mener, at det vil være rimeligt, at en fraflyttende lejer selv
skal bære byrden for istandsættelsesperioden, jf. BOU alm. del
– bilag 88?”
Svar:
Formanden for det almene boligselskab Brøndbyparken har, jf. BOU alm. del
bilag 88, foreslået, at almenlejeloven ændres, således at en lejer af en almen
bolig efter B-ordningen skal fraflytte et lejemål 14 dage før kontraktophør, så
lejemålet kan blive istandsat, før tilflytter overtager lejemålet.
Istandsættelsespligten mellem en almen udlejer og en lejer kan fordeles efter
den såkaldte A- og B-ordning.
Opdelingen i de to ”ordninger” for
vedligeholdelse af en almen bolig blev indført i den dagældende
boligbyggerilov i november 1983. Alle almene boligselskaber skulle herefter
senest den 1. januar 1984 beslutte, om deres lejemål skulle være omfattet af
A- eller B-ordningen.
Ved A-ordningen er lejemålet normalistandsat med nymalede lofter og vægge
ved lejers indflytning, og lejer har under dennes botid pligt til at vedligeholde og
istandsætte lejemålet. Lejer har derfor ansvaret for at sikre, at lejemålet er
normalistandsat med nymalede lofter og vægge, når lejer fraflytter lejemålet.
Eftersom det er lejers ansvar at sikre, at der er sket normalistandsættelse ved
fraflytning, således at den efterfølgende lejer kan overtage lejemålet
normalistandsat, har parterne mulighed for at aftale, at lejer skal fraflytte
lejemålet 14 dage før opsigelsesperiodens afslutning, så udlejer kan sikre, at
istandsættelsen er gennemført. Hvis normalistandsættelsen ikke er
gennemført, eller ikke er gennemført tilfredsstillende, kan udlejer nå at
gennemføre denne, inden den nye lejer skal flytte ind i lejemålet.
Ved B-ordningen er lejemålet ikke istandsat ved lejers indflytning. Derimod er
der tilknyttet en vedligeholdelseskonto til lejemålet, som lejer kan benytte efter
nærmere regler til den løbende vedligeholdelse. Når lejer skal fraflytte
lejemålet, skal lejer ikke udføre vedligeholdelse af lejemålet eller betale noget
til boligorganisationen i øvrigt, medmindre lejer har misligholdt lejemålet. Det er
derfor meningen med ordningen, at lejeren blot skal pakke sine ting den sidste
1
BOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 86: Spm. om ministeren vil kommentere materialet fra Freddy Rasmussen m.fl. fra Det sociale boligselskab Brøndbyparkens foretræde for udvalget den 23/5-24 jf. BOU alm. del - bilag 88 og bilag 92
2882511_0002.png
dag i lejeforholdet og fraflytte, hvorefter den nye lejer kan flytte ind i lejemålet i
den stand, som fraflyttende lejer efterlader lejemålet i (hvis man ser bort fra
eventuel misligholdelse).
Ved vedtagelsen af de to ordninger indførte man dermed valgfriheden for de
almene boligselskaber til at beslutte, hvem der skulle have forpligtelsen til at
vedligeholde og istandsætte lejemålet. Bestemmelserne blev overført til
almenlejeloven ved dennes vedtagelsen i 1997.
Det har derfor de sidste 40 år været muligt for de almene boligorganisationer at
vælge, om deres lejemål skal være omfattet af A- eller B-ordningen. De to
ordninger bygger derfor på en valgfrihed for de almene boligselskaber, og så
længe der er boligselskaber, der vælger at anvende begge ordninger, er der
behov for ordningerne.
Jeg finder det ikke hensigtsmæssigt, at lovgivningen ændres, så det kan
aftales, at lejere af et lejemål omfattet af B-ordningen skal flytte førtidig, da
vedligeholdelses- og istandsættelsespligten for lejemålet som nævnt er
overdraget til udlejer. Udgangspunktet er, at det er udlejer der skal stå for
istandsættelse og vedligeholdelse, og såfremt det ikke er gjort tilfredsstillende
mens lejer bor i lejemålet, er det ikke lejers ansvar.
Der er en væsentlig forskel på normalistandsættelse/vedligeholdelse af et
lejemål og misligholdelse af et lejemål. Jeg er vidende om, at nogle lejemål
afleveres med en eller flere misligholdelsespunkter. Ved begge ordninger
hæfter lejer for misligholdelseskrav.
I den forbindelse bemærker jeg, at det er min vurdering, at almenlejeloven
indeholder tilstrækkelige redskaber til at sikre den almene boligorganisations
krav i forbindelse med lejers misligholdelse af lejemålet
såvel ved brug af A-
ordningen som ved brug af B-ordningen.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
2