Boligudvalget 2023-24
BOU Alm.del
Offentligt
2876024_0001.png
Aalborg Universitet
Ressourceforbrug på byggepladsen
Klimapåvirkning af bygningers udførelsesfase
Kanafani, Kai; Magnes, Jonathan; Garnow, Agnes; Lindhard, Søren Munch; Balouktsi, Maria
Publication date:
2023
Document Version
Også kaldet Forlagets PDF
Link to publication from Aalborg University
Citation for published version (APA):
Kanafani, K., Magnes, J., Garnow, A., Lindhard, S. M., & Balouktsi, M. (2023).
Ressourceforbrug på
byggepladsen: Klimapåvirkning af bygningers udførelsesfase.
(1 udg.) Institut for Byggeri, By og Miljø (BUILD),
Aalborg Universitet. BUILD Rapport Bind 2023 Nr. 14
General rights
Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners
and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.
- Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.
- You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain
- You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal -
Take down policy
If you believe that this document breaches copyright please contact us at [email protected] providing details, and we will remove access to
the work immediately and investigate your claim.
Downloaded from vbn.aau.dk on: maj 27, 2024
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om ministeren vil kommentere materialet fra NCC's foretræde for udvalget den 2/5-24 jf. BOU alm. del - bilag 85
2876024_0002.png
BUILD
RAPPORT
2023:14
Ressourceforbrug på
byggepladsen
Klimapåvirkning af bygningers udførelsesfase
Kai Kanafani, Jonathan Magnes, Agnes Garnow, Søren Munch Lindhard & Maria Balouktsi
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om ministeren vil kommentere materialet fra NCC's foretræde for udvalget den 2/5-24 jf. BOU alm. del - bilag 85
BUILD-RAPPORT 2023:14
Ressourceforbrug
på byggepladsen
TITEL
UNDERTITEL
SERIETITEL
FORMAT
UDGAVE
UDGIVELSESÅR
UDGIVET DIGITALT
FORFATTER
KVALITETSSIKRING
SPROG
SIDEANTAL
LITTERATURHENVISNINGER
EMNEORD
ISBN
ISSN
FORSIDE FOTO
UDGIVER
Ressourceforbrug på byggepladsen
Klimapåvirkning af bygningers udførelsesfase
BUILD-rapport 2023:14
PDF
1. Udgave
2023
2023
Kai Kanafani, Jonathan Magnes, Agnes Garnow, Søren Munch Lindhard, Maria Balouktsi
Jørgen Rose
Dansk
62
56
Byggeplads, klimapåvirkning, livscyklusvurdering, LCA, A4, A5, ressourceforbrug
978-87-563-2116-7
2597-3118
JPF A/S
BUILD, Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet
A.C. Meyers Vænge 15, 2450 København
E-mail [email protected]
www.build.auu.dk Publikationen er beskyttet i henhold til Ophavsretsloven.
2
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om ministeren vil kommentere materialet fra NCC's foretræde for udvalget den 2/5-24 jf. BOU alm. del - bilag 85
BUILD-RAPPORT 2023:14
Indhold
Forord
Sammenfatning
English summary
1.0
2.0
2.1
2.2
3.0
3.1
4.0
4.1
4.2
4.3
5.0
5.1
6.0
7.0
8.0
9.0
Introduktion
Regelgrundlag
Transport A4
Opførelse A5
Internationale erfaringer
Definitioner
Analyse
Metode: Transport A4
Metode: Opførelse A5
Resultater
Dokumentation
Dokumentationskrav
Økonomiske konsekvenser
Optimeringspotentiale
Bilag
Referencer
4
5
7
9
11
12
16
18
18
23
23
26
32
40
40
44
48
52
56
3
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om ministeren vil kommentere materialet fra NCC's foretræde for udvalget den 2/5-24 jf. BOU alm. del - bilag 85
BUILD-RAPPORT 2023:14
Forord
Denne analyse har til formål at kortlægge ressourceforbrug på byggepladser ved
nybyggeri og på denne baggrund udforme nøgletal samt dokumentationsmetode, som
kan understøtte implementering i bygningsreglementets klimakrav.
Rapporten indleder med en gennemgang af de tekniske standarder på området, som
danner grundlag for klimakravene i bygningsreglementet. Eftersom enkelte lande
allerede er begyndt at stille tilsvarende krav i national lovgivning, undersøges ligheder
og forskelle i disse tilgange. Endelig kortlægges byggeprocessens klimapåvirkninger
baseret på en række byggepladser og ved hjælp af andre tilgængelige datakilder.
Resultater er opsummeret i nøgletal for klimapåvirkning.
På baggrund af den erfaring, som forskerne og de deltagende virksomheder har
opbygget i løbet af de sidste år, præsenteres en beskrivelse af dokumentationskrav,
der kan bruges til rapportering af byggepladsens klimapåvirkninger.
Med udgangspunkt i de udviklede dokumentationskrav vurderes de økonomiske
konsekvenser ved implementering af disse krav i bygningsreglementet.
Afslutningsvis gives et kort overblik over kendte optimeringspotentialer, der kan
nedbringe byggepladsens klimapåvirkninger.
Projektet blev udført af BUILD, som i april 2021 fik opdraget af Bolig- og Planstyrelsen
(nu Social- og Boligstyrelsen). Lektor Kai Kanafani har været projektleder, og øvrige
projektdeltagere har været Jonathan Magnes, Agnes Garnow, Søren Munch Lindhard
og Maria Balouktsi.
Aalborg, september 2023
Tine Steen Larsen
Sektionsleder
4
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om ministeren vil kommentere materialet fra NCC's foretræde for udvalget den 2/5-24 jf. BOU alm. del - bilag 85
BUILD-RAPPORT 2023:14
Sammenfatning
Denne rapport har til formål at udvikle kvantitative nøgletal og dokumentationskrav
for implementering af byggeprocesfasen i bygningsreglementets klimakrav. I januar
2023 blev der indført obligatoriske CO
2
-grænseværdier for nye bygninger [1].
Grænseværdien og om nødvendigt metoden vil blive revideret i 2025, 2027 og 2029
for at sikre reelle CO
2
-reduktioner af nye bygninger i henhold til den nationale strategi
for bæredygtigt byggeri [2]. Men også for at forberede byggebranchen på de
forventede EU klimakrav for bygninger i revisionen af Bygningsdirektivet [3].
Klimakravene omfatter faserne Produkt (modul A1, A2, A3), Udskiftning (B4),
Energiforbrug til bygningsdrift (B6), Endt levetid (C3, C4) og Processer udenfor
projektet (D). Byggeprocessen, som omfatter Transport til byggeplads (A4) og
Installation (A5), er ikke en del af de nuværende krav på grund af mangel på data, samt
en harmoniseret tilgang og praktisk erfaring i Danmark.
I rapporten kortlægges og analyseres metoden for A4 og A5 i henhold til
internationale standarder. Enkelte lande har allerede inkluderet A4 og A5 i den
nuværende eller planlagte lovgivning, og disse forskellige krav er blevet kortlagt og
sammenlignet. At udvide klimakravene indenfor byggeprocesserne i Danmark vil
betyde introduktionen af nye typer af monitoreringsdata, og det vil dermed involvere
entreprenører og leverandører mere, end det er tilfældet ved de nuværende
klimakrav. Klimakrav i de omkringliggende lande viser en vifte af tilgange til at justere
omfanget af inkluderede processer, dokumentationskrav og graden af tilladte
standardværdier. Forskellene formodes at være resultat af den generelle tilgang til
klimakrav, rådgivnings- og byggepraksis, men også varierende geografi, geologi og
klima.
Den valgte tilgang til beregning og dokumentation af A4 og A5 tager udgangspunkt i
alle processer nævnt i standardiseringen, bortset fra vandforbrug og tab under
transport. For at kompensere for svært tilgængelige data for nogle processer er der
udviklet et sæt standardværdier, som lovgiveren kan stille til rådighed for at lette
afrapporteringen.
Undersøgelsen af transport i A4 er udført i to trin. Det første omfatter udvikling af
standard emissionsfaktorer for byggevarer baseret på en analyse af 90
miljøvaredeklarationer (EPD). På det næste trin er disse faktorer blevet anvendt til at
5
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om ministeren vil kommentere materialet fra NCC's foretræde for udvalget den 2/5-24 jf. BOU alm. del - bilag 85
BUILD-RAPPORT 2023:14
beregne emissioner i 9 udvalgte bygninger af varierende anvendelse og type. Den
resulterende klimapåvirkning for modul A4 er 0,4 kgCO
2
e/m
2
år (median).
Undersøgelsen af Installation i A5 omfatter forbrug af el, varme, brændstof og
byggeaffald samt transport på og fra pladsen. Analysen er baseret på måledata fra 52
byggepladser og er beregnet med de forventede lavere emissioner for
energisystemet i 2025. Dermed udgør byggeaffald langt den største andel af
klimapåvirkning i A5 med 38 %. Den resulterende median for modul A5 er 1,0
kgCO
2
e/m
2
år.
Den samlede byggeproces med begge moduler svarer til 1,4 kgCO
2
e/m
2
år eller 13 % af
de samlede emissioner i nye bygninger, når der anvendes en reference på 9,5
kgCO
2
e/m
2
år for modul A1-3, B4, B6 og C3-4 [4].
Denne rapport er resultat af projektet
Ressourceforbrug på byggepladsen,
som BUILD
gennemfører i perioden 2021-2024 med finansiering fra Social- og Boligstyrelsen [5].
6
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om ministeren vil kommentere materialet fra NCC's foretræde for udvalget den 2/5-24 jf. BOU alm. del - bilag 85
BUILD-RAPPORT 2023:14
English summary
This report aims at developing quantitative key figures and reporting criteria for
implementing the building process stage in the whole-life carbon requirements of the
Danish building regulations. In January 2023 mandatory carbon limits for new
buildings were introduced. The limit value and, if necessary, method will be revised in
2025, 2027 and 2029 to secure an effective mitigation of carbon in new buildings
according to the national strategy for sustainable construction [2] and to prepare the
Danish building sector for the expected introduction of EU-wide carbon regulation in
the Building Directive revision [3].
Current Danish carbon regulation includes the stages Product (modules A1, A2, A3),
Replacement (B4), Operational energy use (B6), End-of-Life (C3, C4) and processes
beyond the project (D). The construction process encompassing Transport to site (A4)
and Installation (A5), is not part of the current requirements due to a lack of data, a
harmonised approach and practical experience in Denmark.
In a first step, the methodology for A4 and A5 according to international standards is
mapped and analysed. Few countries have already adopted A4 and A5 in current or
planned regulation. These varying requirements are collected and analysed too.
Expanding the current scope with transport and installation will introduce new sorts
of processes and the need for a greater engagement of contractors and suppliers
and, not at least, new types of data. International legislation shows different
approaches to adjust the scope of included processes, reporting information and the
degree of allowed standard values, all of which attempt to meet regional
circumstances. Differences root in the general approach to building carbon
regulation, consultancy, and construction practices, but also in varying conditions of
geography, geology, or climate.
Concluding the method development, an approach is chosen, where all processes in
both modules is included in the analysis and subsequent regulation as a rule. The only
omitted processes are water use and losses during transportation. Since some of the
necessary data will not be available under feasible conditions, a set of standard
values are developed. The legislator can use them as an instrument for simplifying
reporting effort during the implementation stage.
The study of carbon emissions related to transport to the site is conducted in two
steps. The first includes developing average emissions for building product groups,
7
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om ministeren vil kommentere materialet fra NCC's foretræde for udvalget den 2/5-24 jf. BOU alm. del - bilag 85
BUILD-RAPPORT 2023:14
based on an analysis of 90 environmental product declarations (EPD). These standard
emission factors were then applied to assess emissions in 9 selected building cases
of varying building types and uses. The resulting median for module A4 is 0,4
kgCO
2
e/m
2
y.
Installation processes include the use of electricity, heating energy, fuel and
construction waste. Also, transport on and from the site is included. The analysis is
based on monitoring data from 52 construction sites and takes the larger expected
share of renewable energy in 2025 into account. Construction waste has the largest
share in A5 with 38%. The resulting median for module A5 of 1,0 kgCO
2
e/m
2
y.
The total construction process including both modules equals 1,4 kgCO
2
e/m
2
y or 13%
of the total emissions in new buildings, when using a 9,5 kgCO
2
e/m
2
y reference for
modules A1-3, B4, B6 and C3-4 [4].
This report is a result of the project
Ressourceforbrug på byggepladsen
[5], which
BUILD is conducting between 2021-2024 on commission by the Danish Authority of
Social Services and Housing.
8
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om ministeren vil kommentere materialet fra NCC's foretræde for udvalget den 2/5-24 jf. BOU alm. del - bilag 85
BUILD-RAPPORT 2023:14
1.0
Introduktion
Den 1. januar 2023 er de nye klimakrav i bygningsreglementet trådt i kraft [1]. Kravene er baseret på metoden livscyklusvurdering
(LCA) og indeholder væsentlige dele af bygningers livscyklus i henhold til EN 15978:2011 [6]. Blandt de udeladte områder er
byggeriets udførelsesfase, som omfatter transport til og fra byggepladsen samt anvendelse af materialer og energi på
byggepladsen. Udførelsesfasen er endnu ikke inkluderet i klimaberegningen, da der hidtil har manglet en afprøvet metode for
dokumentation og et tilstrækkeligt datagrundlag. Formålet med denne rapport er at bidrage til dette grundlag.
Ifølge den Nationale strategi for bæredygtigt byggeri [7] er der et politisk ønske om at styrke vidensgrundlaget om ressourceforbrug
på byggepladser med henblik på nye krav i bygningsreglementet, der kan reducere byggeriets udslip af drivhusgasser. Dette har
blandt andet resulteret i to initiativer, som er relevante for nærværende projekt. Initiativ 15 i den nationale strategi er
Mindre spild
af materialer på byggepladsen,
mens initiativ 1 er en
Regulering med afsæt i den frivillige bæredygtighedsklasse,
(FBK) [8]. FBK skal
skabe et bedre vidensgrundlag om blandt andet bygningers klimapåvirkning, og give byggebranchen mulighed for at opbygge
erfaringer gennem deltagelse i den toårige testfase. Derfor blev der udformet delkrav 2 i FBK om
Ressourceforbrug på byggepladsen
i tilknytning til delkrav 1 om
Livscyklusvurdering
(LCA). Sidenhen er delkrav 1 om LCA blevet implementeret i bygningsreglementet
per 1. januar 2023.
I forlængelse af testperioden udfører BUILD, Aalborg Universitet en erfaringsopsamling af FBK samt et omfattende
baggrundsstudie
Ressourceforbrug på Byggepladsen,
som udføres for Social- og Boligstyrelsen (SBST) i perioden 2021-24. Projektet
har kortlagt ressourceforbrug i udførelsesfasen på danske byggepladser og indsamlet erfaringer om tilgængelighed af forbrugsdata
og muligheder for dokumentation.
Denne rapport skal skabe forskningsbaseret viden om ressourceforbrug på byggepladser samt transport forbundet med byggeriets
udførelsesfase, med henblik på implementering af regulering i bygningsreglementets krav om bygningers klimapåvirkning. Specifikt
udvikler rapporten nøgletal for regulering af klimapåvirkning samt dokumentationskrav, der kan indgå i bygningsreglementet.
Dokumentationskravene tager hensyn til byggebranchens mulighed for registrering og dokumentation for at undgå
uforholdsmæssig høje byrder ved implementering.
I undersøgelsen indgår der både cases fra FBK testfasen og andre cases, som byggeindustrien har stillet til rådighed. En omfattende
evaluering af FBK testfasen bliver offentliggjort i en BUILD-rapport i 2024. Status for kortlægningen af opførelsesfasens
klimapåvirkning er allerede offentliggjort i en videnskabelig publikation [9]. Nærværende rapport indeholder en række opdateringer
og har et større fokus på den praktiske implementering i et reguleringsperspektiv.
Her i rapporten bliver klimapåvirkning på bygningsniveau altid angivet per areal og delt med referenceperioden på 50 år jævnfører
BR klimakrav. Formålet er at bruge en enhed, som gør det muligt at sammenligne påvirkninger bland alle dele af bygningens
livscyklus. Den faktiske udledning vil derimod ske inden ibrugtagning og ikke fordelt over årene. Derfor er udførelsesprocessen
oplagt til at opnå målbare og tidsnære reduktioner af bygningers bidrag til den globale opvarmning.
9
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om ministeren vil kommentere materialet fra NCC's foretræde for udvalget den 2/5-24 jf. BOU alm. del - bilag 85
BUILD-RAPPORT 2023:14
Undersøgelsen har kun været muligt på grund af byggebranchens bidrag i testfasen af den frivillige bæredygtighedsklasse og
engagement i RE:BYG netværket [10]. Forfatterne vil derfor gerne sige tak til de deltagende virksomheder og enkeltpersoner, der
har stillet tid, ekspertise og data til rådighed.
10
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om ministeren vil kommentere materialet fra NCC's foretræde for udvalget den 2/5-24 jf. BOU alm. del - bilag 85
BUILD-RAPPORT 2023:14
2.0 Regelgrundlag
Den første definition af registrering af ressourceforbrug og transport i Danmark er delkrav 1 og 2 i FBK [11]. Målet med FBK var både
at udvikle et første bud på dokumentationskrav for byggeprocessen og samtidig høste forbrugsdata og erfaringer til evaluering og
senere kravudvikling. I løbet af projektperioden og i takt med høst af erfaringer fra praksis har der vist sig behov for justering af
anbefalinger for mulige krav. Til dels skyldes justeringen også, at tilsvarende krav i bygningsreglementet ikke har formål om
dataindsamling som FBK testfasen har, hvorfor mulige krav i højere grad kan fokusere på en styrende effekt til at begrænse
bygningers klimapåvirkning. Metoden for A4 og A5 er nærmere beskrevet i de respektive afsnit.
I disse år skrider regulering af byggeriets drivhusgasudslip gennem livscyklusbaserede lovkrav og grænseværdier frem i de
europæiske lande. Det sker foran et bagtæppe af den igangværende revision af Bygningsdirektivet [3], som foreslår obligatoriske
livscyklusvurderinger for nye bygninger inklusive opførelsesperiodens moduler A4 og A5.
Ved indførelsen af FBK i 2020 har der ikke været lovkrav om dokumentation eller reduktion af ressourceforbrug specifikt for
byggepladsen. Det lovpligtige Energisyn af store virksomheder, herunder entreprenører, omfatter ligeledes ikke selve
byggeaktiviteterne. Med EU Taxonomiforordningen [12] og tilhørende retsakter, som er ved at blive rullet ud i medlemslandene, er
der blevet indført lovkrav om dokumentation af finansielle investeringers miljømæssige bæredygtighed. Kravene skal overholdes af
finansielle virksomheder, som så videregiver dokumentationsbyrden til investeringer i byggeprojekter. Når en investor vil foretage
en bæredygtig investering i et byggeri, skal entreprenører og rådgivere kunne dokumentere overholdelse af en række kriterier [13].
Ifølge kapitel 7.1 om opførelse af nye bygninger skal der udføres beregning af klimapåvirkning af nye bygninger over 5.000 m
2
over
alle livscyklusfaser, herunder modul A4 og A5. Beregningen skal overholde EN 15978:2011 med hensyn til metode og den fælles EU-
niveauramme Level(s) indikator 1.2 med hensyn til anvendelsesområde. Mulige nationale værktøjer eller lovkrav kan dog også
anvendes til dokumentation, som i Danmark findes i form af bygningsreglementets klimakrav.
Den internationale anerkendte metode for LCA af bygninger, herunder modulerne A4 og A5, er fastlagt i standarden for bygningers
miljøvurderinger EN 15978:2011 [6], som er den gældende version ved rapportens udgivelse. Standarden er i øjeblikket under
revision, hvor der blev udgivet et udkast i 2021 [14]. Henvisninger til udkastet af revisionen sker kun til orientering og markeres
tydeligt.
Bygningsreglementets nuværende klimakrav fra januar 2023 overholder disse standarder, men omfatter et begrænset omfang af
livscyklusmoduler (Tabel 1). Der er tale om en trinvis implementeringsproces, som også kan ses i andre landes nationale lovgivning,
se næste afsnit. Nærværende rapport undersøger implementering af de nye moduler Transport A4 og Opførelse og montering A5.
Begge moduler er processuelt uafhængige i henhold til standarden, så dokumentationen kan ske separat i praksis.
Tabel 1. Livscyklusmoduler i henhold til EN 15978. De grå markerede moduler indgår i bygningsreglementets klimakrav fra 2023. Den
sorte boks markerer byggeprocessen, som undersøges i denne rapport.
11
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om ministeren vil kommentere materialet fra NCC's foretræde for udvalget den 2/5-24 jf. BOU alm. del - bilag 85
2876024_0013.png
BUILD-RAPPORT 2023:14
Fase
Produkt
Byggeproces
Opførelse, montering
Brug
Nedtagning, nedrivning
Endt levetid
Udenfor
system
Potentiale for genbrug,
genanvendelse og
D
Energiforbrug til drift
Vandforbrug til drift
Affaldsbehandling
Vedligeholdelse
Bortskaffelse
Råmaterialer
A1
A2
A3
A4
A5
B1 B2 B3 B4 B5 B6 B7
C1
C2
C3
C4
2.1 Transport A4
Transport er en væsentlig proces i bygningens livscyklus, som udover den her behandlede byggeproces i modul A4 også finder sted
i Produktfasens modul A2 og Endt-levetid fasens C2. Det her præsenterede regelgrundlag er baseret på EN 15978:2011 [6]
henholdsvis 15804:2012 [15], som er de komplementære standarder om livscyklusvurdering for henholdsvis bygnings- og
produktniveau. Eftersom de to standarder ikke er særlig specifikke med hensyn til dokumentation af transport på
implementeringsniveau, anvendes yderligere ISO 14083:2023 [16] om drivhusgasudledninger i transport, hvor det er nødvendigt med
en mere detaljeret metodespecifikation.
Afgrænsning af transport ifølge EN 15978 er vist i Tabel 2. Udover transport af materialer fra fabriksport til byggeplads indgår
transport af materiel fra dets sidste placering til byggepladsen og retur. Hvis materiel transporteres fra plads til plads, kan der
anvendes en gennemsnitsbetragtning. Det kan indebære transport af ikke-vejgående maskiner, mobilkran, rambuk til
pælefundering, stillads, mandskabsmoduler mv. Da modulet skal indeholde alle påvirkninger forbundet med fragt til byggepladsen,
er også tabte materialer omfattet i denne aktivitet. Transport af byggevarer til en elementfabrik kan udgøre størstedelen af
transportkæden, især for byggevarer med lang afstand til produktion. Dette transportled er dog ikke nævnt, selvom det generelle
udgangspunkt siger at alle processer, der er nødvendige for etableringen af bygningen, skal medtages. Inddragelse af påvirkninger
fra produktion af materiel fx kraner og stillads bliver ikke nærmere specificeret og anses derfor at ligge udenfor afgrænsningen.
Tabel 2. Afgrænsning af A4 ifølge EN 15978
Emne
Hvilken fragt
Hvilke transport
Definition
Materialer, produkter, materiel, men ikke persontransport
Hele transportkæde, herunder lagring og distribution, fra fabriksporten til
byggepladsen
For materiel medtages både transport til og fra byggepladsen
Tab
Påvirkninger for fragt, som er gået tabt eller blev beskadiget under transporten
12
nyttiggørelse
Fremstilling
Renovering
Udskiftning
Reparation
Transport
Transport
Transport
Modul
Brug
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om ministeren vil kommentere materialet fra NCC's foretræde for udvalget den 2/5-24 jf. BOU alm. del - bilag 85
2876024_0014.png
BUILD-RAPPORT 2023:14
Standarden kommer ikke nærmere ind på den konkrete dokumentation af forskellige typer af transportkæder fx med hensyn til
returture, opfyldelsesgrad, detaljeringsgrad, datatyper og afgrænsning.
Revisionen prEN 15978 indeholder stadig ikke væsentlige tilføjelser til transport A4. Undtagelsen er at der nu eksplicit indgår
returture og at der gives nogle informative overvejelser om dokumentation og datakilder. Derudover henviser den til EN 16258:2012
i den informative del om modul B8.
Transportbranchen anvender den internationale branchevejledning GLEC - Global Logistics Emissions Council [17] til beregning af
drivhusgasudledning langs transportkæder. Vejledningen er baseret på den europæiske standard for beregning af drivhusgasser i
transport EN 16258 [18] og supplerende internationale standarder, databaser [19] og værktøjer [20]. Standarden er for nylig blevet
afløst af ISO 14083:2023 [16], som anvendes i denne rapport. GLEC prøver at give en udtømmende anvisning, som forener de mest
autoritative standarder og værktøjer til ét fælles regelgrundlag for alle transportformer. Metoden anvendes også af danske
logistikvirksomheder. GLEC er ligeledes blevet opgraderet til version 2023, som dog ikke kunne nå at indgår i denne rapport.
ISO 14083 indeholder en omfattende terminologi, som kan bruges til at definere transport (Tabel 3). Ifølge standarden er
klimapåvirkninger i forbindelse med transport baseret på energiforbruget til transport og i fragtterminaler eller logistikcentre, hvor
fragten omlastes mellem transportformer, fx fra skib til lastbil. Både transport- og terminalprocesser betegnes som transportled
og opgøres separat som del af en transportkæde. Herved indgår den indledende lastning i den første transport og den endelige
aflastning i den sidste. Alle mellemliggende omlastningsprocesser tilskrives terminalernes transportled. Udelukket er produktion,
vedligehold mv. af transportmidler og infrastruktur, som derved flugter med EN 15978.
Tabel 3. Begreber for transport baseret på ISO 14083
Begreb
Transportkæde
Transportled
Transport drift
Terminal drift
Transportmiddel
Transport drift kategori
Terminal drift kategori
Emissionsfaktor
Primære data
Sekundære data
Betydning
De samlede aktiviteter til transport fra udgangspunkt til destination
Transport- eller terminalaktivitet i en transportkæde
Bevægelse af fragt ved hjælp af et transportmiddel
Fx omlastning, håndtering, re-emballering / emballagens
affaldsbehandling
Fx lastbil >26 tons, eller containerskib under transportformerne vej,
skib, tog, luft osv.
Transportens kontekst med hensyn til fx type af fragten,
regelmæssighed, samlede eller delte leverancer
Fx distributionscenter eller havn og deres aktiviteter af håndtering af
fragten
Klimapåvirkning i kgCO
2
e per aktivitet fx per tonkilometer lastbil
Målte data direkte knyttet til transportaktiviteten fx dieselforbrug, kørte
kilometer, forsendelsens vægt
Ikke primære data fx historiske forbrugsdata, standardværdier,
beregnede værdier
Begreb i originalsprog
Transport chain
Transport chain element
Transport operation
Hub operation
Vehicle
Transport operation category
Hub operation category
Greenhouse gas emission instensity
Primary data
Secondary data
13
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om ministeren vil kommentere materialet fra NCC's foretræde for udvalget den 2/5-24 jf. BOU alm. del - bilag 85
2876024_0015.png
BUILD-RAPPORT 2023:14
Beregning af de totale transportemissioner (tidligere well-to-wheels, WTW) består af de to processer. Den første er
energiproduktion, tidligere well-to-tank (WTT) og den anden er energiforbrug i drift, tidligere tank-to-wheels (TTW).
I beregningen af transportpåvirkninger deles transporten ifølge ISO 14083 op i de forskellige transportled, som den samlede
transportkæde kan bestå af. Efter transportleddenes energiforbrug fx i liter diesel, er opgjort, beregnes deres klimapåvirkning ved
hjælp af standardiserede emissionsfaktorer. Da det faktiske energiforbrug ikke altid kan opgøres på grund af kompleksiteten eller
manglende tilgængelighed af data, kan de være nødvendigt at supplere disse primære data med sekundære data, som er baseret
på generaliserede antagelser baseret på statistiske data. Værktøjet EcoTransIT World indeholder en række af disse antagelser, som
igen bygger på vidensdatabaser, som fx Handbook of emission factors for road transports [19].
ISO 14083 kræver at der anvendes de mest repræsentative data, især i forbindelse med data, der har indflydelse på den resulterende
klimapåvirkning. Standarden anerkender dog kompleksiteten i beregningen samt den begrænsede tilgængelighed af data langs
transportkæder og behov for forenkling. Derfor tages der forbehold for tilgængeligheden af data og der gives eksempler på
generiske antagelser. Tabel 4 viser hvilke parametre der indgår i standardens metode. Det målte energiforbrug er det ideelle
udgangspunkt. Når energiforbruget ikke entydigt kan tilskrives en byggevare, eller når det ikke er kendt, skal der anvendes en række
andre parametre til beregning af transportpåvirkninger. Ved beregninger for det enkelte byggeprojekt er det dog nødvendigt at
udvikle en række forenklinger og standard emissionsfaktorer for at sikre den praktiske anvendelighed især for mindre
virksomheder.
Tabel 4. Parametre i klimaberegningen af transport. Eksempel på vejbaseret godstransport.
Parameter
1
Fragtens vægt
Energiforbrug
Energikilde / drivmiddel
Afstand
Udnyttelsesgrad
Beskrivelse
Vægten er den primære måleenhed for transport, kombineret med enten energiforbrug eller afstand
Målt energiforbrug fx liter diesel er den bedste datakilde og overflødiggør de fleste øvrige parametre
Emissionsfaktorer for fx diesel, biodiesel, el, som indeholder påvirkninger fra fremstilling, distribution og forbrug
Afstand benyttes hvor energiforbrug ikke er tilgængelig.
Fragtens andel af den tilladte totalvægt, tilpasset med andelen af tomgang og tomkørsel (forud for første
pålæsning og inklusive returkørsel)
Korrekturfaktor for afstanden Den faktiske transportrute kan afvige fra den direkte geografiske afstand
Køretøjets vægtklasse
Køretøjets emissionsklasse
Vejmodstand
Emballagens vægt
1) Baseret på ISO 14083
Fx lastbilers tilladte totalvægt
Fx Euro standarder i Europa
Afhængigt af fx topografi, vejtype og trafikforhold
Fx paller eller indpakning. Ikke fragtcontainere. Indgår ofte i fragtens totale vægt
Emissionsfaktorer for drivmidler er rygraden i miljøvurderingen, se Tabel 5 for eksempler på klimapåvirkning for de vigtigste
brændsler indenfor byggeri. ISO 14083 anses for at have de mest opdaterede generiske faktorer på nuværende tidspunkt, som
erstatter forældede tal i GLEC, EN 16258 og JEC rapporten fra 2020 [21].
14
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om ministeren vil kommentere materialet fra NCC's foretræde for udvalget den 2/5-24 jf. BOU alm. del - bilag 85
2876024_0016.png
BUILD-RAPPORT 2023:14
Tabel 5. Eksempler på emissionsfaktorer for brændstoffer i ISO 14083 (ikke bindende) for det europæiske marked. Værdier viser
klimapåvirkning (GWP). Den totale klimapåvirkning er et gennemsnit, der består af energikildens produktion, distribution og brug.
Brændstof
1
Diesel
Biodiesel (50% rapsolie, 40% vegetabilsk affaldsfedt, 10% sojabønner)
HVO / HEFA (SAF) (50% rapsolie, 50% madolieaffald)
LPG
LNG
Fly kerosin (Jet A-1, Jet A), flybrændstof
GWP (total)
2
GWP (total) GWP (total)
[kg CO
2
e/l]
[kg CO
2
e/kg] [g CO
2
e/MJ]
3,112
1,267
0,970
2,041
-
2,912
3,740
1,420
1,260
3,710
3,710
3,640
3,520
87,300
38,300
28,600
81,600
75,500
84,700
85,400
Densitet
[kg/l]
0,832
0,892
0,770
0,550
-
0,800
0,970
HFO (2,5% svovl), skibsbrændstof
3,414
1) Aktuel emissionsfaktor for el findes i det gældende bygningsreglementets bilag 2, tabel 8.
2) Beregnet fra GWP per kg og densitet
Påvirkninger fra første generations biodiesel (EN 14214) samt anden generations HVO (hydrobehandlet vegetabilsk olie efter
EN15940) kan svinge i praksis på grund af varierende sammensætninger. Emissionsfaktorer for specifikke leverancer af drivmidler
fremgår af deres
Proof of Sustainability
dokument i henhold til EU direktiverne om vedvarende energi [22] og om kvaliteten af benzin
og dieselolie [23]. Her dokumenteres den konkrete sammensætning af eksempelvis HVO.
Når energiforbruget ikke er kendt, kan klimapåvirkningen beregnes på forskellige detaljeringsniveauer. Forenklede
emissionsfaktorer for transportmidler er angivet i Tabel 6. Denne type data er kendt fra FBK delkrav 2 om byggepladsen [8]. Disse
Faktorerne er en statistisk generalisering af en lang række forskellige typer transportmidler, udnyttelsesgrader, brændstof,
varevægt og geografi mv. Eksempelvis ligger bag lastbilen over 20 tons total vægt et spænd i de mere detaljerede tabeller i GLEC
på 32-140 gCO
2
e/ton km. De nærværende aggregerede faktorer bruger lidt andre kategorier, men ligner værdierne i FBK.
Tabel 6. Udvalgte generiske emissionsfaktorer for transport fra GLEC. Værdier viser klimapåvirkning (GWP) og bruges ved ukendt
energiforbrug. Den totale klimapåvirkning er et gennemsnit af transportmidlets energiforbrug per transporteret ton fragt inklusive
tomgang, tomkørsel og returkørsel.
Transportmiddel
EU gennemsnit (ukendt baggrund)
Tog
EU gennemsnit (diesel)
EU gennemsnit (EU el-mix)
Europa, byggematerialer / fabrikerede produkter / container
Varevogn <3,5t
Lastbil 3,5-7,5t
Lastbil 7,5-20t
Vej
Lastbil >20t
Varevogn <3,5t (eldreven)
Lastbil 3,5-7,5t (let / gennemsnit) (eldreven)
Lastbil 7,5-12t (let / gennemsnit) (eldreven)
Fragtskib < 10.000 dødvægt tonnage (HVO)
Skib
Fragtskib 10.000-20.000 dødvægt tonnage (HVO)
Roll-on/roll-off færge (HVO)
Containerskib
Terminaler
Omladning
GWP (total) Enhed
17
28
10
23 / 24 / 25
680
370
200
92
1,1
0,90 / 0,51
0,68 / 0,39
19
13
45-210
7,6
3.400
1
gCO
2
e/ton
gCO
2
e/ton km
kWh/ton km
gCO
2
e/ton km
gCO
2
e/ton km
15
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om ministeren vil kommentere materialet fra NCC's foretræde for udvalget den 2/5-24 jf. BOU alm. del - bilag 85
2876024_0017.png
BUILD-RAPPORT 2023:14
Lagring og omladning
Lager
1.700
1
1.900
1
Containerterminal i havn
3.010
1,2
1) Foreløbige værdier, som forventes at blive opdateret
2) Omregnet fra 30.100 per container, hvor fragten antages 10 tons per container (twenty foot equivalent unit)
EPDer i henhold til EN 15804 kan også indeholde påvirkninger for transport i A4. Disse kan enten være et gennemsnit baseret på
statistik af transport til forskellige byggepladser over et tidsrum eller generiske påvirkninger, som skal skaleres i henhold til det
specifikke projekt. Den første mulighed skal vurderes med hensyn til om scenariet er repræsentativt for det pågældende projekt,
herunder om der er tale om leverance til danske byggepladser. Generiske værdier skal vurderes kritisk, herunder med hensyn til om
scenariet dækker over hele transportkæde. De anvendte beregningsforudsætninger og standardværdier for transport i EPDer,
herunder transportafstande, skal baseres på eventuelt gældende regnereglerne (PCR) for de enkelte produktkategorier.
2.2 Opførelse A5
Ifølge standarden medtager modul A5 de fleste processer, materiale- og energistrømme, som forekommer direkte i forbindelse
med opførelsen af byggeri. Tabel 7 indeholder en liste over alle eksplicit nævnte inkluderede og ikke inkluderede processer. For
tidsperioden nævnes blot opførelsesprocessen. De mulige processer, der kan forekomme på byggepladsen, nævnes kun på
overordnet niveau og ikke i termer, der anvendes til organisering af byggeprocesser. Da modulet skal omfatte hele
udførelsesfasen, bør det som udgangspunkt antages at en given proces vil være inkluderet frem for det modsatte.
Tabel 7. Afgrænsning af opførelse i modul A5 ifølge EN 15978.
1.
2.
Jordarbejde og landskab
Installation af byggevarer i bygningen, herunder yderligere materialer, som ikke er medtaget i
produkt-EPDen inkl. transport til byggeplads op mod affaldsbehandling (fx formolie eller
engangsforskalling)
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
Lagring af produkter, herunder beskyttelse
Transport på pladsen, men uden persontransport
Midlertidige konstruktioner, herunder på anden lokation end selve byggepladsen
Insitu produktion og forarbejdning
Præfabrikation af elementer, moduler eller komponenter udenfor byggepladsen
Varme, køling, ventilation, fugtkontrol mv. under opførelsesprocessen
Vandforbrug til køling af materiel eller rengøring
10. Affaldshåndtering af affald produceret på byggepladsen, som inkluderer alle processer, herunder
transport fra byggepladsen, op til affaldsbehandling
11. Produktion, transport og affaldsbehandling af produkter og materialer, der gik tabt under opførelsen
16
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om ministeren vil kommentere materialet fra NCC's foretræde for udvalget den 2/5-24 jf. BOU alm. del - bilag 85
BUILD-RAPPORT 2023:14
Standarden inkluderer udtrykkeligt både jordarbejdet, bygningen og landskabet i punkterne 1 og 2. En nærmere afgrænsning eller
funktionel sammenhæng mellem bygningen og uderummet er ikke angivet, derved er der åbenhed for afgrænsning ved definition
af genstand af undersøgelsen og den funktionelle enhed. Revisionsudkastet præciserer, at jordarbejder også inkluderer
byggemodning og foreslår at transport af arbejdere til og fra pladsen kan indgå som frivillig dokumentation. En nærmere
afgrænsning er dog vigtig for at bestemme grænsefladerne mellem hvilke dele af matriklen og eventuelle sekundære bebyggelser
der medregnes og hvilke dele der ikke medregnes.
Det fremgår ikke direkte, hvorvidt livscykluspåvirkninger (produktion, vedligehold, bortskafffelse osv.) fra materiel, som fx kraner,
skal medregnes. Revisionsudkastet specificerer, at der kun skal medtages det materiel, som bliver fabrikeret til en specifik
byggeplads, eksempelvis maskinfundamenter.
Punkt 8 om forbrug af varme, køling mv. nævner ikke specifikt, hvorvidt der menes forbrug fra råhuset, personaleskure eller
materialecontainere. Derudover fremgår belysning på byggepladsen ikke. Revisionsudkast præciserer, at der menes faciliteter til
arbejderne, hvormed skurbyen er omfattet. At belysning på pladsen også må regnes at være omfattet, fremgår ved, at oplistningen
ikke er udtømmende og at lys og vand til arbejderne må sidestilles med øvrige indretninger for opretholdelse af arbejdsmiljø. Dette
omfatter også råhuset.
17
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om ministeren vil kommentere materialet fra NCC's foretræde for udvalget den 2/5-24 jf. BOU alm. del - bilag 85
BUILD-RAPPORT 2023:14
3.0 Internationale erfaringer
3.1 Definitioner
En del lande er begyndt at stille livscyklusbaserede krav til byggeri, herunder vedrørende byggepladsaktivitet. Tabel 8 giver et
overblik over de vigtigste definitioner.
I Norge skal der ifølge det Norske bygningsreglement TEK 17 [24] med tilhørende vejledning [25] udføres en obligatorisk
klimaberegning. Metoden er fastlagt i den Norske Standard NS 3720:2018 [26]. Kravene skal indeholde modulerne A1-3, A4, B2 og
B4, mens A5 er under udarbejdelse. Fokus i A5 ligger ikke på affald, men på spild og metoden er egnet til en beregning baseret på
indkøb eller kalkulation, men ikke på bortkørt affald fra byggepladsen. En ny Norsk standard prNS 3770 for emissionsfrie
byggepladser er under udvikling. I Norge er der generelt stor fokus på at reducere udledning af drivhusgasser fra byggeaktiviteter,
som understøttes af en række udviklingsaktiviteter som ConZerW projektet [27] og regulering på kommunalt niveau som i Oslo [28],
som har et politisk mål om emissionsfrie byggepladser i 2030. Konkret prøver myndigheder at nedbringe den resterende fossile
andel af energiforbruget til vejgående transport, materiel og midlertidig opvarmning [29].
Klimakravene i Sverige med tilhørende vejledning [30] og national emissionsdatabase [31] har været gældende siden januar 2022.
De svenske klimakrav omfatter indtil videre kun A1-5 og kun den bærende konstruktion, klimaskærm og indvendige vægge. Af denne
grund omfatter A4 og A5 kun disse dele af bygningsinventaret. Fokus i A5 ligger ikke på affald, men på spild og metoden er egnet til
en beregning baseret på indkøb eller kalkulation, men ikke på bortkørt affald fra byggepladsen. Energiforbruget i A5 omfatter ikke
terrænarbejde. Transport af materiel, skure og øvrige materialer i A4 er også undtaget. Transport kan dokumenteres ved 3
forskellige metoder: (1) Baseret på faktisk energi- eller brændstofforbrug, (2) Baseret på fragtet vægt, distance og transportform
og (3) baseret på fragtet vægt alene. Den nationale emissionsdatabase [32] stiller emissionsfaktorer til rådighed for energikilder,
herunder brændstof. Der findes ikke standardværdier på et mere aggregeret niveau. En ny rapport anbefaler at udvide
klimadeklarationen til at indeholde terrænarbejde fra 2027. Denne del bør dog deklareres separat fra de øvrige resultater og der
anbefales ingen grænseværdier foreløbig på grund den store variation i jordbundsforhold. Afgrænsningen skal ligge indenfor to
meter fra facade. I fremtiden kan det tænkes at denne afgrænsning bliver udgangspunkt for bygningens grænseværdi inklusive
terrænarbejde.
Finland har vedtaget klimakravene, som kommer til at gælde fra januar 2024 [33]. Kravene er baseret på den finske anvisning for
bygnings-LCA [34] og den nationale emissionsdatabase [35] med tilhørende baggrundsrapporter. Klimakravene omfatter
modulerne A1-3, A4, A5, B4, B6, C1-4 og D. Modulerne C1 og C2 håndteres som fremtidsscenarier og på lignende vis som A4 og A5.
Der er udgivet standardværdier, som kaldes konservative værdier til byggetilladelse, for A5 opdelt i tre bygningstyper samt separate
værdier for jordarbejde og jordarmering. Derimod er fundamenter ikke med I de øvrige modulers afgrænsning på grund af de
forskellige jordforhold i Finland. Standardværdier for transport, herunder for anvendelse i A4, findes både for transportformer og
for 1 m
2
bygningsdel. Emissionsfaktorer for transportformerne er meget detaljeret med hensyn til transportform, vejtype og
udnyttelse. Der er ikke standardværdi for A4 som samlet modul.
18
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om ministeren vil kommentere materialet fra NCC's foretræde for udvalget den 2/5-24 jf. BOU alm. del - bilag 85
2876024_0020.png
BUILD-RAPPORT 2023:14
Obligatoriske LCA-kravene og grænseværdier i Nederlandene er ældst og er baseret på den nationale metode for LCA [36], som er
administreret af fonden Stichting Nationale Milieudatabase (SNM). Udførelsesfasen spiller dog en underordnet rolle i
klimaberegning af byggeri sammenholdt med anlægsarbejder ifølge SNM.
Frankrigs obligatoriske klimaregulering med grænseværdier for bygninger RE2020 er trådt i kraft i 2022 og skal strammes hvert
tredje år. Tilgangen for grænseværdier er en parametrisk tilpasning til varierende egenskaber af bygninger og byggegrunde. Den
franske INIES database indeholder miljøvaredeklarationer, mens generiske data findes på Mlab platformen. I det praktiske arbejde
er der en generel opdeling i påvirkninger fra materialer, herunder byggeaffald, og påvirkninger fra andre processer, herunder
energiforbrug i opførelsesprocessen.
Tabel 8. Definition af modul A4 og A5 i udvalgte landes nationale lovkrav. Kilder er nævnt i ovenstående afsnit.
Norge
A4+A5
Gældende fra
Juli 2022 med
overgangsperiode til juli
2023
Gælder for
Det færdige byggeri
Nybyggeri og omfattende
renoveringer, som
sidestilles nybyggeri.
Boliger med under 4
enheder er undtaget
Det færdige byggeri
Væsentlige
bygningsdele
Klimadeklarationen
skal afleveres i
forbindelse med
byggeanddragende
og givetvis opdateres
før ibrugtagning
Det færdige byggeri
Kun nybyggeri af
boliger og
kontorbyggeri over
100 m
2
Fra 2024 er alt
nybyggeri omfattet
LCA modul A4 også
påkrævet i udbud
Grænseværdi
Nej
Nej (indføres tidligst i
2025)
Emissionsdata
EPD
Generiske data fra
anerkendte kilder,
herunder internationale,
skal forøges med 25%
medmindre tillæg er
allerede inkluderet
Generiske data fra
anerkendte værktøjer
A4
Omfattede
transport
Kun for byggevarer og
spild, men ikke emballage,
interims- og øvrige
materialer
Kun væsentlige
bygningsdele inkl.
emballage (i henhold
til øvrige faser)
Ikke materiel og
bortkørsel af jord
Udnyttelsesgrader
Frem: ikke fastlagt
Frem: ikke fastlagt
Frem: ikke fastlagt
Frem: ikke fastlagt
Frem: ikke fastlagt
Ikke materiel
ikke defineret
nærmere
Byggevarer
National database
(Boverkets
klimadatabas)
EPD
National database
(Emissionsdatabase
for byggeri)
EPD
National database
(NMD)
National database
(INIES)
Generiske data på
Mlab platformen
EPD, PEP
ecopassport
Nej
Ja
Ja
Boligbyggeri,
kontorbyggeri,
undervisningsbyggeri
Planlagt udvidelse
Sverige
Januar 2022
Finland
Januar 2024
Nederlandene
2018
Frankrig
2022
19
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om ministeren vil kommentere materialet fra NCC's foretræde for udvalget den 2/5-24 jf. BOU alm. del - bilag 85
2876024_0021.png
BUILD-RAPPORT 2023:14
Norge
Retur: Ikke fastlagt
Sverige
Retur: 0%
Finland
Retur: 0%
Nederlandene
Retur: 0% (eller
specifik)
Frankrig
Retur: Ikke fastlagt
Standardværdier
[kgCO
2
e/m
2
år]
Beton 50 km, andre varer
300 km plus eventuel
import
Generiske værdier for
energi og brændstof
til A4 og A5
Generiske værdier for
A4 og A5 per
materialevægt
Baggrund for
generiske værdier:
Distribution 1,0
MJ/ton km
Udlevering 1,5 MJ/ton
km
A4 til brug ved
byggeanddragende:
0,43
Yderligere
emissionsfaktorer for
forskellige
transportmidler med
varierende udnyttelse
afhængigt af
vejmodstand
Klapmateriale: 50 km
Byggevarer: 150 km
Specifik beregning
for import (til Utrecht
ved ukendt
gennemsnitlig
afstand)
-
Dokumentation
1. EPD, skal omregnes til
konkret afstand
2. Forsimplet beregning
med Euro 5 lastbil 16 – 32
ton med 50 % fyldingsgrad
(transportkalkulator på
lca.no) og
standardemissionsfaktorer
3. Detaljeret beregning
1. Baseret på faktisk
brændstofforbrug
2. Beregning baseret
på vægt, afstand og
transportmiddel
3. Forsimplet
beregning baseret på
vægt
Specifik beregning
-
-
A5
El
Varme
Brændstof
Modul A5 er ikke omfattet
(med undtagelse til spild)
Ja, men ikke for
terrænarbejde
Ja, kun købt energi
Ja, kun købt energi
Ja, kun købt
brændstof
-
Ja
Ja
Ja
Vand
Byggeaffald
Produktion af spild
Produktion af emballage
antages inkluderet i A1-3
Interims- og øvrige
materialer ikke inkluderet
Allokeres i modul A1-3
Transport
Nej
Nej
Ja, men kun
materialespild og kun
fra væsentlige
bygningsdele
Spild kan også
anvendes fra EPDer
Nej
Ja
Al affald, også under
transport er allokeret
i A5
Affaldsscenarier kan
enten være generiske
eller specifikke
Ja
Påvirkninger er
inkluderet i EPD
Kun transport på
pladsen
Ikke bortkørsel af
affald
Bortkørsel af affald
Ja
Bortkørsel af affald
og udgravet jord
20
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om ministeren vil kommentere materialet fra NCC's foretræde for udvalget den 2/5-24 jf. BOU alm. del - bilag 85
2876024_0022.png
BUILD-RAPPORT 2023:14
Norge
Standardværdier
[kgCO
2
e/m
2
år]
(1)
Spild: Generiske data fra
anerkendte værktøjer
Sverige
Spildprocenter for
alle byggevarer,
herunder
Flydende beton 3%
Sten/blokke: 5%
Byggeplader: 10-12%
Finland
Kontor: 1,56
Boliger: 0,92
Skole, institutioner:
1,2
Terrænarbejde: 0,14
Jordstabilisering:
0,04 kgCO
2
e/kg
stabilisator
Nederlandene
Spildandel
(byggeaffald):
Præfabrikation: 3%
Insitu: 5%
Overflader mv.: 15%
Frankrig
Forsimplinger for
nogle anvendelser
baseret på
grundstørrelse, brug
af kraner og andre
parametre
Dokumentation
Spild vil normalt beregnes
som difference mellem
leveret og estimeret
materialemængde fx i
udbudsprogrammer
Spild vil normalt
beregnes som
difference mellem
leveret og estimeret
materialemængde fx i
udbudsprogrammer
Enten
standardværdier eller
specifik beregning
Der kan anvendes
nationale
emissionsdata eller
data fra andre
anerkendte kilder
A5 er ofte ikke
inkluderet i praksis
Frivillig
dokumentation af en
række øvrige
indikatorer
1) Klimapåvirkning på bygningsniveau er altid angivet per areal og delt med referenceperioden på 50 år jf. BR klimakrav
I Storbritannien har brancheforeningen RICS udgivet et regelsæt [37] for bygningers klimaberegning, som er frivillig at bruge.
Metoden indeholder følgende standardafstande for transport i A4 afhængigt af herkomsten af byggevaren:
•
•
•
•
Lokal produceret (beton, grus, jord): 50 km lastbil
National produceret (gipsplader, mursten, isolering): 300 km lastbil
Europæisk produceret (CLT, facadeelementer, tæpper): 1.500 km lastbil
Global produceret (speciel stenbeklædning): 200 km lastbil, 10.000 km containerskib
Derudover findes en standardværdi for hele modul A5 baseret på anlægsomkostninger. Ved beregning af byggeaffald kan der bruges
standard spildprocenter fra WRAP affaldsberegneren.
Der kan drages en række konklusioner fra denne gennemgang. Da landene er underlagt EU/EØS samarbejdet, kan der ses en generel
udvikling hen imod en fuld deklaration af livscyklussen. Ifølge det reviderede Bygningsdirektiv [3] skal der kræves en fuld LCA for
alle nye bygninger over 2.000 m
2
i år 2027 og alle nye bygninger i 2030, som forventes at harmonisere landenes tilgange og
afgrænsninger over de kommende år.
Forskelle i metoder ligger mest i, hvordan lovgiveren eller administratoren prøver at lette overgangen til de nye regler, så der ikke
opstår uhensigtsmæssig høje administrative omkostninger. Derfor anvendes generiske og standardværdier lidt forskellig afhængig
af det pågældende lands øvrige lovkrav og byggebranchens praksis. I Norge bygger metoden i stor grad på brug af EPDer, som passer
til den høje dækningsgrad af EPDer i landet. De øvrige lande har nationale emissionsdatabaser til sikring af tilgængelige data for alle
dele af klimaberegningen. Alle nordiske naboer er tilbageholdende med at inddrage energiforbrug til opførelsesprocessen som en
regulær del af klimaberegningen og grænseværdi i lyset af den større variation af jordforhold og muligvis klimaforholdene
sammenlignet med Danmark. Gennemgående for Norge og Sverige er dokumentation af den beregnede mængde af spildmaterialer,
21
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om ministeren vil kommentere materialet fra NCC's foretræde for udvalget den 2/5-24 jf. BOU alm. del - bilag 85
BUILD-RAPPORT 2023:14
det vil sige uden brug af den faktiske affaldsmængde. Det kræver en opgørelse af alle leverancer til byggepladsen i samme struktur
som udbudslisten samt en beregning eller et estimat af spildprocenten. Til gengæld er der sikkerhed i bestemmelsen af hvilke
materialer der går til spilde sammenlignet med en affaldscontainer, hvis sammensætning kan variere for blandet affald.
De nordiske naboer udelader følgende krav fra EN 15978:
•
•
•
Transport af materiel i A4
Tab i forbindelse med transport i A4
Transport fra pladsen i A5 (bortkørsel af affald og jord)
Parametre som udnyttelsesgrader af transportmidler og tom returkørsel behøves ikke dokumenteres eller der kan benyttes
standardiserede nationale data eller EPD.
Der findes ikke løsninger for håndtering af påvirkninger fra præfabrikation udenfor byggepladsen, eksempelvis i element- eller
modulfabrik. Påvirkninger kan indebære processer som transport af varer til fabrikken, energiforbrug til præfabrikation samt spild
og affald. EPD og nationale emissionsdata specifikt udviklet for præfabrikerede produkter indeholder allerede disse påvirkninger i
modul A2 og A3. Her bør påvirkningerne ikke opgøres igen i A4 og A5. Hvis emissionsdata for produktionen ikke indeholder disse
processer, skal disse dokumenteres i A4 og A5. Bortset fra denne regelmæssige produktionsvirksomhed kan der forekomme
præfabrikation eller montering på en midlertidig lokation udenfor bygningens matrikel.
Standardværdier er et bærende element i alle landes implementering af LCA i lovregulering. Gennemgående er at disse generiske
emissionsdata eller beregningsforudsætninger indebærer højere klimapåvirkninger en brug af specifikke data. Grunden er at der
anvendes forøgelsesfaktorer, som tillægges den beregnede eller målte værdi, der ligger til grund for standardværdien. Generiske
data til direkte anvendelse i byggeprojekter som Ökobaudat eller nationale databaser anvender oftest tillæg i størrelsesorden af 10-
30% afhængig af forskellige forhold. Standardværdien vil såmænd ligge i den høje ende af de mulige faktiske forhold og udgør en
konservativ tilgang, der normal ville overvurdere påvirkninger. Dermed giver standardværdier fortsat incitament til at arbejde med
specifikke data, der giver mulighed for at bedre resultat. PrEN 15941 [38], som er forslag til en revideret standard for den praktiske
anvendelse af generiske miljødata og EPD, herunder vurdering af kvalitet og repræsentativitet, foreslå brug af tillægsfaktorer i
tilfælde af usikkerhed i data. Ifølge standarden er fastlæggelsen af korrektionens størrelsesordenen en konkret vurdering.
Standardens anvendelsesområder ligger i øvrigt udenfor brug til udvikling af nationale databaser.
Ifølge et litteraturstudie i forskningspublikationen [9] findes der kun få internationale analyser af ressourceforbrug og klima- og
miljøpåvirkninger under byggeprocessen. Heri har 9 studier specificeret emissionerne i modulerne A4 og A5, men med varierende
metoder og omfang. Resultaterne for transport ligger mellem 0,05 og 0,72 (median 0,33) kgCO
2
e/m
2
år. mens opførelsen ligger
mellem 0,45 og 1,43 (median 0,67). Den finske miljødatabase [35] oplyser standardværdien 0,45 kgCO
2
e/m
2
år i modul A4 og værdier
varierende afhængigt af anvendelsen mellem 0,77 og 1,30 (median 1,00) i modul A5, som kan anvendes til byggeanddragende. I disse
tal er 20% usikkerhedsmargen fjernet. I Storbritanniens frivillige ordning [37] ligger standardværdien for A5 på 0,6 kgCO
2
e/m
2
år
[37]. Den britiske værdi er beregnet som sum af standardværdi for byggepladsprocesser og byggeaffald.
22
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om ministeren vil kommentere materialet fra NCC's foretræde for udvalget den 2/5-24 jf. BOU alm. del - bilag 85
2876024_0024.png
BUILD-RAPPORT 2023:14
4.0 Analyse
4.1 Metode: Transport A4
4.1.1
Definitioner
Kortlægningen af transportpåvirkninger skal afspejle de anbefalede dokumentationskrav for at give retvisende referencetal. At
metoden for analysen og dokumentationskrav er beskrevet hver for sig skyldes ønsket om at holde redegørelsen for analysen og
kravstilling adskilt. Definitioner er opsummeret i Tabel 9 og forklares i det følgende.
I kortlægningen har det ikke været muligt at indsamle et tilstrækkeligt datagrundlag af specifik transport på et nævneværdigt antal
byggeprojekter. Derfor blev der i stedet udviklet standardværdier for alle væsentlige grupper af byggevarer ud fra forskellige
tilgængelige kilder, som indbefatter EPD, brancheforeninger og producenter. Disse værdier anses som en første version af
standardværdier, som bør justeres regelmæssigt i forhold til tilgængeligt repræsentative data.
Tabel 9. Definitioner i modul A4 anvendt i analysen.
Emne
Hvilken fragt
Definition
Alle byggevarer, der indgår i bygningsmodellen. Emballage indgår delvist.
For transport af materiel anvendes en standard emissionsfaktor på 0,02 kgCO
2
e/m
2
år per projekt.
For transport af spild og materialer udover bygningsmodellen anvendes en standardværdi på 0,02
kgCO
2
e/m
2
år per projekt.
Hvilke transport
I standard emissionsfaktorer for produktgrupper indgår der alle typiske transportled fra fabrik, herunder
import, distribution og udlevering til byggeplads.
For terminalprocesser anvendes en standardværdi på 0,02 kgCO
2
e/m
2
år per projekt.
Emissionsfaktorer
Standard emissionsfaktorer for en række byggevarer er udviklet fra EPDer. Manglende data er suppleret
med egne beregninger ved brug af GLEC emissionsfaktorer for transportmidler. Disse standardværdier er
derefter brugt til at beregne modul A4 i 9 specifikke bygningscases.
Udnyttelsesgrad, tomgang,
tomkørsel, returkørsel
Tab under transporten
Sum af anvendte standard
emissionsfaktorer
Medtages ikke.
0,06 kgCO
2
e/m
2
år per projekt.
Disse kapacitetsparametre indgår allerede i de anvendte datakilder til udvikling af emisisonsfaktorer.
Kortlægningen medtager alle byggevarer, der indgår i de undersøgte projekters bygningsmodeller. Emballage indgår kun for så vidt
det er inkluderet i anvendte EPDer og dermed i standard emissionsfaktorer for produktgrupper. Der blev ikke indsamlet empirisk
data for terminalprocesser og transport af materiel, som begge erstattes med en standardværdi baseret på et kvalificeret skøn.
23
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om ministeren vil kommentere materialet fra NCC's foretræde for udvalget den 2/5-24 jf. BOU alm. del - bilag 85
BUILD-RAPPORT 2023:14
Kapacitetsparametrene indgår i de anvendte GLEC emissionsfaktorer og EPDer. Forudsætningerne varierer dermed afhængigt af
de tilgrundeliggende datakilder og regneregler for produktkategorier. Transport af overskydende byggevarer eller hjælpematerialer
er ikke en del af dataindsamlingen. Standardværdien er sat på et niveau svarende til spildprocenten for byggevarer med høje
transportpåvirkninger som elementer og blokke, der ligger på højst 5%. Det vurderes yderligere at der ikke sker nævneværdige tab
under transport. Affald grundet transport-tab vil indgå som byggeaffald i modul A5. Alt i alt indgår alle tre standardværdier i
analysen, som tilsammen udgør et tillæg på 0,06 kgCO
2
e/m
2
år per projekt.
Der er anvendt de mest aktuelle emissionsfaktorer for transport og brændstofforbrug med henblik på at skabe et datagrundlag for
implementering af krav i bygningsreglementet i 2025. Kilden er den aktuelle GLEC version 2 fra 2019, men bør opdateres efter den
nye udgave af GLEC fra 2023.
4.1.2
Standard emissionsfaktor for produktgrupper
Der findes ikke statistik over transportforhold specifikt for byggeriet. I projektet blev der undersøgt, hvorvidt det er muligt at
kortlægge transportforhold på basis af følgesedler og fakturaer. Dette har vist sig at være behæftet med usikkerhed, da følgesedler
ofte angiver adressen for salgsafdelingen, som ikke nødvendigvis stemmer overens med lageradressen. Transportoplysninger i
EPDer kan være nyttige, men angiver ofte ikke de faktiske transportforhold, men en generisk værdi på 50 eller 100 km, som skal
skaleres med projektspecifikke oplysninger. For at muliggøre en tilnærmelsesvis beregning af A4 i byggeprojekter har det derfor
været nødvendigt at udvikle referenceværdier for transport for væsentlige grupper af byggevarer. Værdierne er forhøjet med en
faktor på 1,25 for at tage højde for usikkerhed i generiske værdier. Resultaterne udgør samtidig standard emissionsfaktorer, som
kan anvendes til dokumentation af kommende krav.
Dataen er i overvejende grad baseret på relevante EPDer og er beregnet som gennemsnit af relevante byggevarer for det danske
marked indenfor grupperne. I enkelte tilfælde blev der indsamlet statistisk branchedata fra leverandør eller brancheorganisationer.
Manglende data blev suppleret med en afsøgning af relevante produktionssteder, herunder fra EPDer. Importvarers
transportafstand blev beregnet med Odense som destination, som har en beliggenhed tilnærmelsesvis i midten af landet. For
oversøisk import antages omlastning i Hamborg havn, hvis ikke andet er oplyst. Transport for tekniske bygningsinstallationer er
generelt baseret på en estimeret afstand på 500 km på grund af kompleksiteten og manglende data for varegruppen. Der er ikke
taget højde for transport af byggevarer til præfabrikation.
I et indledende step blev byggevarer, som er en del af bygningsmodellen, kategoriseret i grupper efter materialetype. Grupperne
blev dernæst opdelt i undergrupper, der skal afspejle mulige forskelle i transportforhold, som kan forekomme på det danske marked.
Der blev som minimum indsamlet ét sæt transportdata i hver undergruppe. Afhængig af repræsentativiteten blev der beregnet et
gennemsnit af transportforhold mellem flere kilder. Udvalg af repræsentative EPDer og deres vægtning er baseret på skøn, da der
ikke findes en markedsstatistik over de leverede produkter til nybyggeri og heller ikke hvilke transportkæder der er knyttet til dem.
I udviklingen indgå 90 datasæt, hvoraf 81 er produkt- eller branche EPD med deklarerede påvirkninger i A4. Hvor EPDen kun oplyser
generisk afstand, er påvirkninger skaleret med den antagne typiske afstand. Påvirkninger er omregnet fra den funktionelle enhed
til vægt hvor nødvendigt. I 5 EPD, som ikke deklarerer A4, er påvirkninger beregnet efter de deklarerede oplysninger om transport.
Fire datasæt om tekniske bygningsinstallationer anvender en standardafstand på 500 km og emissionsfaktor for tung lastbil
grundet manglende datagrundlag.
Tabel 10 og Figur 1 viser standard emissionsfaktorer for produkt undergrupper per kg. Baseret på vægt ses her at membraner og
maling samt natursten har et højt aftryk. Gruppen af tekniske installationer trækkes op af den oversøiske solcelleproduktion. Tunge
24
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om ministeren vil kommentere materialet fra NCC's foretræde for udvalget den 2/5-24 jf. BOU alm. del - bilag 85
2876024_0026.png
BUILD-RAPPORT 2023:14
varer som beton, mursten og stål har forholdsvis lave aftryk grundet den lokale forarbejdning til endelige produkter. For
armeringsstål kan det virke misvisende, da der ikke er produktion af rå stål i Danmark. Grunden, hvorfor import ikke er medregnet,
er at den endelige forarbejdning finder sted i Danmark.
overfladebehandlinger
bygningsinstallationer
Cementbaserede
produkter (uden
Facadeåbninger
beton)
Aluminium
Figur 1. Klimapåvirkning for transport af produktgrupper, sorteret efter gennemsnit af klimapåvirkning. De bagvedliggende standard
emissionsfaktorer for undergrupper er angivet i Tabel 10. Resultater indeholder en usikkerhedsfaktor på 1,25.
Tabel 10. Klimapåvirkning for transport (modul A4) af grupper og undergrupper per 1 kg produkt. Resultater indeholder
usikkerhedsfaktor på 1,25. Værdier for undergrupper udgør standardemissionsfaktorer.
Gruppe
GWP
[kgCO
2
e/kg]
Undergruppe
(standard emissionsfaktorer)
Fabriksbeton
Beton
0,0116
Væg- og dækelementer
Øvrige elementer
Konstruktionstræ
Træ
0,0460
Træplader, brædder og gulve
Træelementer
Stål
Aluminium
Gips
0,0108
0,0086
0,0188
Armeringsstål
Plader og profiler
Plader og profiler
Gipsplader
Mørtel og puds
0,0068
Mursten
Tagsten
GWP
[kgCO
2
e/kg]
0,0024
0,0110
0,0214
0,0074
0,0491
0,0814
0,0091
0,0124
0,0086
0,0166
0,0209
0,0045
0,0090
Tegl og mursten
25
Tegl og mursten
Membraner og
Natursten
Tekniske
Isolering
Bitumen
Kalciumsilikat
Beton
Zink
Gips
Træ
Stål
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om ministeren vil kommentere materialet fra NCC's foretræde for udvalget den 2/5-24 jf. BOU alm. del - bilag 85
2876024_0027.png
BUILD-RAPPORT 2023:14
Porebeton
Cementbaserede produkter
(uden beton)
0,0951
Letklinker
Fibercement
Cementbaseret mørtel og puds
Kalciumsilikat
Zink
Bitumen
Facadeåbninger
Natursten
0,0185
0,0695
0,0378
0,0518
0,0614
Kalksandsten
Zinkbeklædninger
Tagpap
Vinduer og døre
Curtain wall facader
Natursten
EPS
Kalciumsilikat
Isolering
0,0495
Cellulose
Træfiber
Mineraluld
Membraner og overfladebehandlinger
0,5086
Dampspærre
Paint
Solceller
Ventilation og køl
Tekniske bygningsinstallationer
0,1041
Varme
Mekaniske anlæg
Vand og afløb
0,0701
0,0041
0,2011
0,1050
0,0185
0,0695
0,0378
0,0846
0,0190
0,0614
0,0609
0,0029
0,0721
0,0920
0,0196
0,9375
0,0798
0,2960
0,0561
0,0561
0,0561
0,0561
Tabel 24 i bilaget viser transportafstande fra de undersøgte EPD til orientering. Emissionsfaktorer er først og fremmest beregnet
ud fra deklarerede emissionsdata i modul A4 og kun undtagelsesvis ved hjælp af lokation og afstand, hvor emissionsdata ikke var
tilgængelig.
4.1.3
Case analyse
Casestudiet anvender de her udviklede standardværdier for transportpåvirkninger på konkrete bygninger. Resultater viser derfor
variation i mængdeforhold af byggevarer i casene, men ikke specifikke transportforhold. Projekterne er fra 2015-23 og udgør et
bredt udvalg af anvendelser og skalaer for at illustrere variation bedst muligt (Tabel 25). Materialemængderne blev leveret af
rådgivere og kvalitetstjekket af BUILD. De forskellige anvendelser er sammenfattet i koder i henhold til Tabel 13. Til forbedring af
resultaterne repræsentativitet bør der indsamles en større mængde data fra leverandører og konkrete registreringer af
transportkæder i projekter i fremtiden.
4.2 Metode: Opførelse A5
4.2.1
Definitioner
Udførelsesfasen i modul A5 indeholder ret forskellige processer som energiforbrug, transport og affaldsproduktion. El- og
varmeforbrug måles i forvejen og betales regelmæssigt til forsyningsvirksomhed. Affald bliver ligeledes registreret systematisk
hos den håndterende virksomhed. Brændstofforbrug fra alle aktører i byggeperioden og transportforhold ved bortkørsel
registreres normalt ikke, da deres omkostninger ikke faktureres separat. Data i nærværende analyse blev indhentet dels som
samling af fakturaer hos entreprenør og som udtræk fra leverandør. De anvendte definitioner i analysen er baseret på EN 15978, se
26
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om ministeren vil kommentere materialet fra NCC's foretræde for udvalget den 2/5-24 jf. BOU alm. del - bilag 85
2876024_0028.png
BUILD-RAPPORT 2023:14
oversigten i Tabel 11. Undtagelsen er at vandforbrug ikke er inkluderet, da klimapåvirkning forbundet med vandproduktion er
forsvindende lille og vandforbrug som ressourceparameter ikke indgår i BR klimakravene på nuværende tidspunkt. Hvor
nødvendigt blev standardens anvisninger fortolket til at opnå en mere detaljeret definition, herunder med hensyn til vedvarende
energiproduktion, præfabrikation samt bagatelgrænser. Data for bortkørsel af jord og affald har ikke været tilgængelig i
kortlægningen og blev erstattet med en standardværdi baseret på et kvalificeret skøn.
Energiforbrug til opvarmning af råhus, skure eller skurby er påvirket af de konkrete vejrforhold. Målinger kunne i princippet
korrigeres for disse forhold ved hjælp af graddagskorrektion, som også benyttes i energimærkningsordningen. Dette anbefales dog
ikke, da varmen også kan frembringes via el, hvis forbrug indeholder både el til opvarmning og andre processer, som ville føre til
forkerte resultater. Det skyldes, at der normalt ikke måles el til opvarmning separat.
Tabel 11. Definitioner i modul A5 anvendt i analysen.
Emne
Måleperiode
Definition
Fra eventuel byggemodning til tidspunktet for ibrugtagningstilladelse. Forudgående nedrivning
er ikke inkluderet.
Inkluderede processer
Målt forbrug af el, varme og brændstof i måleperioden. Vandforbrug indgår ikke. Geografisk
medtages processer i direkte tilknytning til opførelse af bygningsværket. Udover byggegrunden
indebærer det øvrige beliggenheder, der anvendes til opførelsesprocessen, herunder til
midlertidigt lager eller montage.
Der blev ikke indsamlet data om ressourcefofbrug under præfabrikation.
Elforbrug
Elforbrug dækker alle former for forbrug, det vil sige skurby, byggestrøm og råhus. Ingen case
har produceret vedvarende el under byggeperioden.
Varmeforbrug
Indsamlet data har udelukkende været fjernvarme. Ingen case har produceret vedvarende
varme under byggeperioden.
Brændstofforbrug
Der blev indsamlet de tilgængelige registreringer af brændstofforbrug. Underentreprenører var
ikke inkluderet i dataindsamlingen. En bagatelgrænse for maskiner er ikke fastlagt.
Brændstofforbrug er udelukkende diesel. Andelen af midlertidigt brug af brændstof til
opvarmning eller udtørring er muligt, men ikke registreret. Eldrevne maskiner indgår i elforbrug.
Byggeaffald
Alt bortkørt byggeaffald indgår som udgangspunkt. Eventuel separat bortkørsel af
underentreprenør er ikke registreret. Byggeaffald indgår som materialers produktion (moduler
A1-3) og bortskaffelse (C3-4). Moduler beregnes med samme metode som bygningen i øvrigt.
Der er udviklet standard emissionsfaktorer for fraktioner i denne rapport, som er baseret på det
estimerede indhold af byggevarer i fraktioner. Fraktioner er forsøgt harmoniseret, da
affaldsbranchen bruger forskellige betegnelser ved fakturering.
Transport
Der blev ikke indsamlet data om vejtransport i modul A5, såsom bortkørsel af byggeaffald og
jord eller transport mellem forskellige beliggenheder.
For bortkørsel af jord anvendes en standard emissionsfaktor på 0,06 kgCO
2
e/m
2
år per projekt.
For bortkørsel af byggeaffald anvendes en standard emissionsfaktor på 0,06 kgCO
2
e/m
2
år per
projekt.
Emissionsfaktorer
27
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om ministeren vil kommentere materialet fra NCC's foretræde for udvalget den 2/5-24 jf. BOU alm. del - bilag 85
2876024_0029.png
BUILD-RAPPORT 2023:14
Tabel 12 giver et overblik over de anvendte emissionsfaktorer.
For el og varme anvendes bygningsreglementets emissionsfaktorer for 2025. For byggeaffald
benyttes standard emissionsfaktorer udviklet i denne rapport. For brændstof og transport
benyttes emissionsfaktorer i henhold til definitioner for modul A4 i denne rapport.
Sum af anvendte standard
emissionsfaktorer
0,12 kgCO
2
e/m
2
år per projekt.
Der er anvendt de mest aktuelle emissionsfaktorer for at skabe et datagrundlag for implementering af krav i bygningsreglementet i
2025. Se
Tabel 12 for en oversigt. Faktorer for energi er derfor baseret på år 2025, men faktorer for byggeaffald er baseret på det generiske
datagrundlag til den kommende opdatering af bygningsreglement i 2025. Faktorer for transport er fra GLEC version 2 fra 2019.
Tabel 12. Emissionsfaktorer i modul A5, som blev anvendt i analysen.
Delemne
El
Energi
(år 2025)
Fjernvarme
Ledningsgas
Diesel
Transport
Byggeaffald
Lastbil >20t
Fraktioner
GWP
0,135
0,0878 kgCO
2
e/kWh
0,189
3,11168 kgCO
2
e/l
92 gCO
2
e/ton km
- kgCO
2
e/kg
Flere værdier findes i Tabel 6 og GLEC vejledning [17]
Se Tabel 14
BR, bilag 2, tabel 8 [1]
Enhed
Kilde
4.2.2 Case analyse
Undersøgelsen bygger på indsamling af forbrugsdata fra nyere danske byggepladser til nybyggeri, se fordeling af etagearealer i
bilagets Tabel 25. De forskellige anvendelser er sammenfattet i overordnede koder i henhold til Tabel 13. Her har blandet
anvendelse af bolig med erhverv sin egen kategori og en lang række offentlige institutioner er slået sammen under institutioner.
Der er i alt brugt 46 cases, hvorfra 38 stammer fra opsøgende arbejde og 8 er testprojekter, som blev indleveret på
evalueringsplatformen til den frivillige bæredygtighedsklasse. Byggepladser er fordelt på regionerne: Hovedstaden (23),
Midtjylland (9), Syddanmark (6), Nordjylland (2) og anonym placering (7). Dataindsamlingen foregik i perioden 2021-2023 og
projekterne er blevet færdigmeldt mellem 2016-2023. Kilde til dataindsamlingen er fordelt på 6 entreprenørvirksomheder, 4
typehusfabrikanter, 5 arkitekttegnestuer og 1 rådgivende ingeniørfirma, det vil sige 16 virksomheder i alt.
Al dataindsamling er baseret på en dialog mellem Build og de virksomheder, som gerne ville dele data om fremgangsmåde og omfang
af indsamlingen. I dialogen blev der ydermere indsamlet viden om virksomheders mulighed for denne type dataleverancer på
afsluttede projekter samt udsagn om, hvilke igangværende og mulige fremtidige tiltag der vil kunne understøtte en mere smidig
dokumentation.
Tabel 13. Anvendelseskoder til casestudier i både modul A4 og A5.
Kode Anvendelseskategorier
BE
EB
Bolig & Erhverv
Etageboliger
Casenes oplyste anvendelse
Bolig & Erhverv
Etageboliger
28
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om ministeren vil kommentere materialet fra NCC's foretræde for udvalget den 2/5-24 jf. BOU alm. del - bilag 85
2876024_0030.png
BUILD-RAPPORT 2023:14
EKR
Enfamiliehuse, kædehuse,
rækkehuse
Rækkehus
Enfamiliehus
Hotel
Detailhandel
ER
Erhverv
IN
Institution
Døgninstitution
Hospital
Skole
Børneinstitution
Kultur
Fritidshjem
Daginstitution
Ældrebolig
Kollegie
KB
Kontorbyggeri
Kontorbyggeri
4.2.3 Dataindsamling
Beregningen af klimapåvirkning af ressourcerne el, varme, brændstof og byggeaffald er typisk sket baseret på data fra entreprenør
eller entreprenørens leverandører. Formatet har enten været fakturaer eller udtræk fra leverandørens kundekartotek. El, varme og
byggeaffald bliver typisk afregnet hver måned. Summen af disse fakturaer giver det samlede forbrug i byggeperioden. Opgørelsen
har vist sig at være forholdsvis tidsbesparende ved en korrekt indregistrering af de modtagne fakturaer. Hvor muligt har
leverandørudtræk været det foretrukne valg med hensyn til kvalitet og tidsforbrug.
Brændstof afregnes på forskellig vis afhængigt af projektets form og skala. Større projekter kan have en fælles byggepladstank,
som tankes op via en central aftale med tankselskab. Disse forbrugsdata er tilgængelig på samme vis om energi og vand, det vil sige
som fakturaer hos kunde og kundedata hos leverandør. Andet forbrug kan forekomme, når der ikke benyttes en tank i mindre
projekter eller når dieseldrevet materiel kun bruges kortvarigt uden optankning på pladsen. Det var ikke muligt i de leverede data
om brændstofforbrug at verificere, hvilket omfang af forbrug der var inkluderet og hvilket forbrug der ligger udenfor. Det gælder
også forbrug knyttet til eventuelle underleverandører. Brændstofforbruget må derfor antages som lavt sat.
I byggeaffald indgår der alt bortkørt erhvervsaffald i henhold til affaldsbekendtgørelsen. Dette indebærer både materialespild
knyttet til transport, lagring, håndtering såsom fugtskader, afskær og rester. Emballage og affald knyttet til temporære
konstruktioner er også medtaget. Forudgående nedrivning indgår ikke. Metoden for indsamlingen har derfor omfattet alt bortkørt
byggeaffald fra pladsen, som oftest blev håndteret af en professionel transportør. Data om bortkørt mængde af de enkelte
fraktioner fremgår faktura til entreprenør eller hentes fra kundesystemet hos transportøren. Affaldet kildesorteres i fraktioner, som
kan variere i projekterne. Det har ikke været muligt at rekvirere data om indholdet af blandede fraktioner fra affaldsmodtagere.
En alternativ metode til at opgøre materialespild er at beregne forskellen mellem leverede og monterede byggevarer, som anvendes
i Norge og Sverige. Fordelen kan være en mere præcis mængdeberegning af de bortskaffede byggevarer sammenlignet med
estimeringer af materialeindhold i affaldsfraktioner ved hjælp af standard emissionsfaktorer. Metoden bør afprøves i Danmark og
potentialer undersøges nærmere. På grund af de markant forskellige tilgange anbefales det ikke at tillade begge metoder på
nuværende tidspunkt. Da opgørelse baseret på byggeaffald har været afprøvet og praktiseres siden test af den frivillige
bæredygtighedsklasse 2020-23, anvendes denne metode her. Fordelen er en lav arbejdsbyrde, da beregningen er baseret på den i
29
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om ministeren vil kommentere materialet fra NCC's foretræde for udvalget den 2/5-24 jf. BOU alm. del - bilag 85
2876024_0031.png
BUILD-RAPPORT 2023:14
forvejen tilgængelige affaldsmængde. Beregningsforudsætninger og udvikling af standard emissionsfaktorer for byggeaffald bliver
gennemgået i efterfølgende afsnit.
De fleste cases mangler data indenfor en eller flere delemner. Manglende el- eller varmeforbrug forekommer typisk, hvor bygherre
stiller energi til rådighed og afregner direkte med forsyningsselskab. I enfamilieshusbyggeri bliver fjernvarme ofte ikke afregnet før
ibrugtagningen starter. Brændstofforbrug bliver som udgangspunkt ikke registreret, hvor der ikke benyttes en byggepladstank, som
ofte er tilfældet for mindre projekter. Der indgår derfor i undersøgelsen forholdsvis få projekter med brændstofforbrug, hvor nogle
forbrug er mål og andre er beregnet baseret på maskintimer i henhold til FBK vejledningen.
Det er forsøgt kun at medtage registrerede forbrug, som vurderes at være korrekt og fyldestgørende indenfor hvert delemne.
Kvaliteten blev vurderet med hensyn til måleperiode, antal af målinger og dokumentation. Fra 139 indsamlede cases blev der anvendt
ressourcedata for 52 cases. Udover specifikke fejlkilder ligger der en potentiel systematisk fejl med hensyn til forbrug hos
underentreprenører. Disse kan stå for en mindre del af byggeaffald, hvis ikke de deltager i den fælles affaldsordning, og derudover
er de oftest selv ansvarlige for drivmidler, hvorfor de ikke må benytte sig af byggepladstanken. Det har ikke været muligt i dette
studie at indsamle forbrugsdata fra underentreprenører eller estimere deres typiske andel af forbruget. Da den potentielle
størrelsesorden er ukendt, kan resultaterne ikke korrigeres med et tillæg på nuværende tidspunkt. I de udvalgte cases til analysen
vurderes det, at både byggeaffald og brændstof er opgjort fyldestgørende.
4.2.4 Standard emissionsfaktorer for affaldsfraktioner
Byggeaffaldet opgøres i fraktioner og blandinger heraf, som typisk samles i affaldscontainere eller sække og afhentes af transportør
til aflevering hos modtagerstation. Resultatet er en lovpligtig opgørelse af de bortkørte affaldsfraktioners mængde på faktura til
entreprenør. Data er også tilgængelige i transportørens kundekartotek, som med fordel kunne udlevere en opgørelse ved afslutning
af byggepladsen. En klimapåvirkning af byggeaffald kræver viden om fraktioners indhold. Da data om indhold af affaldsfraktioner i
større skala ikke er tilgængelige, er sammensætningerne blevet estimeret i dialog med branchen, se Tabel 14.
De valgte affaldsfraktioner er bestemt ud fra de modtagne registreringer fra fakturaer og udtræk fra transportører. I praksis
anvendes der flere forskellige og ikke ensartede navne for fraktioner. Her var det nødvendigt at oprette en ensrettet datastruktur,
som indeholder mindst mulige, men dækkende og entydige navne for fraktioner. EAK-koder, som modtageranlæg benytter til den
miljømæssige afrapportering, kan ikke bruges her, da de ikke er en del af kommunikationen mellem transportør og entreprenør.
Dette område bør videreudvikles således de specifikke vejninger kan afløse de her udviklede standardværdier for fraktioner, som er
behæftet med betydelig usikkerhed.
Tabel 14. Standard emissionsfaktorer for 1 kg fraktion af byggeaffald og den estimerede materialesammensætning.
Fraktion
GWP
[kgCO
2
/kg]
5,92
2,02
1,97
Andel
[%]
Materiale
Plast
Glas
Metal
80 EPS
20 Dampspærre
100 Rude
90 Stålprofil
10 Aluminiumprofil
30
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om ministeren vil kommentere materialet fra NCC's foretræde for udvalget den 2/5-24 jf. BOU alm. del - bilag 85
2876024_0032.png
BUILD-RAPPORT 2023:14
20 Byggepap
20 OSB
Brændbart
1,94
20 Træ
20 Pap
20 EPS
Vinduer
Gips
Isolering
1,49
0,77
0,69
67 Rude
33 Træ
100 Gipsfiberplade
100 Mineraluldsisolering
80 Beton
Deponi
0,66
10 Mineraluld
10 PVC rør
56 Beton
24 Mursten
10 Mineraluld
Blandet
0,45
2 Byggepap
2 OSB
2 Træ
2 Tagpap
2 EPS
Pap
Træ
Tegl
Brokker
Beton
Asfalt
0,44
0,14
0,36
0,23
0,17
0,07
100 Pap
10 OSB
90 Træ
100 Mursten
70 Beton
30 Mursten
100 Beton
100 Asfalt
Affaldsfraktionernes klimapåvirkning er baseret på de kommende generiske klimadata i BR bilag 2, tabel 7 for 2025 [39]. Alle
materialer i affaldsfraktionerne indgår med påvirkninger for produktion (A1-3) og affaldsbehandling (C3-4). Påvirkninger vil dog
allokeres til modul A5. Byggeaffald forårsager også påvirkninger indenfor transport (A4). Det bedste datagrundlag til at beregne
transportpåvirkninger er dog mængden af leverede materialer, som i forvejen indgår i modul A4. Her indgår transport og ofte
emballage afhængig af metode. Hjælpematerialers andel i byggeaffald vurderes at være lav og deres transport indgår ikke.
I beregning af affaldsbehandling tages udgangspunkt i generiske affaldsscenarier og ikke den faktiske behandlingsform. Dermed
opretholdes en ensartet metode i hele bygningens livscyklus jævnfør BR klimakravene, som er baseret på generiske
affaldsscenarier. Derudover er viden om den faktiske behandlingsform erfaringsmæssigt forbundet med usikkerhed. Det er også
en tidslig barriere at dokumentere en behandling, som eventuelt først sker efter bygningens ibrugtagning, herunder at finde en
31
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om ministeren vil kommentere materialet fra NCC's foretræde for udvalget den 2/5-24 jf. BOU alm. del - bilag 85
2876024_0033.png
BUILD-RAPPORT 2023:14
aftager til genbrug og genanvendelse. Til sidst udgør C3-4 kun en mindre andel af affaldets klimapåvirkning, hvorfor en større
validitet ville ske på bekostning af en øget dokumentationsbyrde.
I de indsamlede cases er der ikke taget hensyn til eventuel affaldsmængde fra underentreprenør udover den registrerede
affaldsmængde.
Standard emissionsfaktorerne afspejler materialernes typiske klimapåvirkning efter vægt. Det betyder at eksempelvis et stort
forbrug af fossile brændsler eller en lav densitet kan være årsag til en høj emissionsfaktor. En høj andel af stenmaterialer eller træ
vil derimod føre til en lav klimapåvirkning per vægtenhed, se Figur 2.
Figur 2. Standard emissionsfaktorer for 1 kg byggeaffaldsfraktion samt bidrag af den estimerede materialesammensætning
4.3 Resultater
4.3.1
Transport A4
Figur 3 viser resultatet af de anvendte emissionsfaktorer for produktgrupper (fra Tabel 10) på 9 bygningseksempler. Resultaterne
er dermed ikke kun påvirket af transportforhold, men også mængdeforholdet af byggevarer i bygningsmodellen. Case 200 er
konstrueret af importerede CLT-elementer, som har stor indflydelse på transportemissionerne. Nøgletal med kvartiler findes i Tabel
15.
32
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om ministeren vil kommentere materialet fra NCC's foretræde for udvalget den 2/5-24 jf. BOU alm. del - bilag 85
2876024_0034.png
BUILD-RAPPORT 2023:14
0,90 kvantil
0,75 kvantil
0,50 kvantil
0,25 kvantil
Figur 3. Klimapåvirkning for transport i modul A4 i 9 cases, opdelt i produktgrupper. Baseret på standard emissionsfaktorer for
produktgrupper, som indeholder en usikkerhedsfaktor på 1,25.
Anvendelseskoder:
BE
EB
ERK
ER
IN
KB
Bolig & Erhverv
Etageboliger
Enfamiliehuse, kædehuse, rækkehuse
Erhverv
Institution
Kontor
Figur 4 viser fordelingen af byggevarers klimapåvirkning blandt casene. De største påvirkninger kommer fra cementbaserede
produkter som porebeton, som udgør en høj vægtandel i projekter, som ikke er elementbyggeri. Fabriksbeton og betonelementer
er også betydningsfulde grundet deres store vægt og det på trods af den antagede begrænsede transportafstand.
33
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om ministeren vil kommentere materialet fra NCC's foretræde for udvalget den 2/5-24 jf. BOU alm. del - bilag 85
2876024_0035.png
BUILD-RAPPORT 2023:14
Cementbaserede
overfladebehandlinger
Installationer
beton)
Figur 4. Klimapåvirkning for transport (modul A4) i case analysen. Beregningen afspejler de specifikke materialemængder i de 9
cases, men er baseret på standard emissionsfaktorer for produktgrupper.
4.3.2 Opførelse A5
I det følgende gennemgås resultater for klimapåvirkning fra el, varme, brændstof og bygningsaffald. Talværdier for resultater er
angivet i bilag Tabel 25. Nøgletal med kvartiler findes i Tabel 15. Klimapåvirkning for elforbrug (Figur 5) inkluderer eventuelt el-
baserede varmekilder. I alt har 39 cases rapporteret data for analysen.
Figur 5. Klimapåvirkning for elforbrug fra 39 cases.
34
Vinduer og døre
0,90 kvantil
0,75 kvantil
0,50 kvantil
0,25 kvantil
Produkter (uden
Membraner og
Beton
Natursten
Isolering
Gips
Metal
Træ
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om ministeren vil kommentere materialet fra NCC's foretræde for udvalget den 2/5-24 jf. BOU alm. del - bilag 85
2876024_0036.png
BUILD-RAPPORT 2023:14
Resultater for varmeforbrug vises i Figur 6, som er baseret på 15 ud af 52 cases. Der er to typer forklaringer, der kan ligge til grund
for det lave antal rapporterede data. For det ene kan det være at der ikke har været forbrug af fjernvarme eller ledningsgas. Det sker
i bygninger opvarmet med varmepumper, hvor forbruget vil ligge under elforbrug. Alternativt kan råhuse være opvarmet med
midlertidig opvarmning baseret på brændstof. Byggeperioden kan også ligge udenfor varmesæson, så der ikke var behov for
opvarmning generelt. Når der faktisk har være benyttet fjernvarme eller ledningsgas, kan det stadig forekomme at
forsyningsselskabet ikke kræver målere opsat under byggeperioden i småhusbyggeri. De viste medianer er beregnet på basis af de
15 cases, der har leveret data. Den valgte tilgang vil sandsynligvis overvurdere kvartilerne, da muligheden for cases uden
varmeforbrug ignoreres.
0,90 kvantil
0,75 kvantil
0,50 kvantil
0,25 kvantil
Figur 6. Klimapåvirkning for varmeforbrug fra 15 cases.
Figur 7 viser resultater for brændstofforbrug fra 39 cases, som udelukkende bestod af dieselforbrug. Den store spredning kan
forklares ved at der indgår væsentligt forskellige processer bland de enkelte projekter, som rækker fra let byggeri med
ukomplicerede jordforhold og kort monteringstid til projekter med dyb byggegrube og kælder. Derudover afviger det bearbejdede
areal rund om bygningen og der medtages varierende grader af landskab, parkering og lignende elementer. Til sidst kan det ikke
udelukkes at nogle projekter medtager det totale forbrug og andre kun medregner hovedentreprenørens forbrug, der stod for
kontakten i dataindsamlingen.
0,90 kvantil
0,75 kvantil
0,50 kvantil
0,25 kvantil
Figur 7. Klimapåvirkning for brændstofforbrug fra 39 cases.
35
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om ministeren vil kommentere materialet fra NCC's foretræde for udvalget den 2/5-24 jf. BOU alm. del - bilag 85
2876024_0037.png
BUILD-RAPPORT 2023:14
Figur 8 viser resultater for byggeaffald fra 51 cases. Beregningen er baseret på standard emissionsfaktorer for affaldsfraktioner,
som blev udviklet i Tabel 14, kombineret med de målte affaldsmængder i casene. I Figur 9 ses fordelingen af affaldsmængder fra alle
cases kontra fordelingen af klimapåvirkning i Figur 10. Bortset fra ekstreme cases står de blandede og brændbare fraktioner for en
stor mængde og samtidig høje indlejrede påvirkninger. Forbedringspotentialet ville ligge i en reduktion og bedre kildesortering med
specifik beregning af indholdet af disse fraktioner. Betonaffald vejer tungt, men ikke nødvendigvis i klimapåvirkning. En større
mængde betonaffald vil normalt kun forekomme ved klip af rammede betonpæle. Overskydende fabriksbeton indgår ikke her, da
der kun blevet taget højde for affaldscontainere. Klimapåvirkning for bortkørsel af affald er ikke blevet undersøgt.
0,90 kvantil
0,75 kvantil
0,50 kvantil
0,25 kvantil
Figur 8. Klimapåvirkning for byggeaffald fra 51 cases.
Figur 9. Affaldsfraktioners mængde i kg på tværs af alle cases, der har rapporteret affaldsmængder. Resultatet vist som boksplot,
hvor sorte prikker viser affaldsmængden per fraktion i én case.
36
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om ministeren vil kommentere materialet fra NCC's foretræde for udvalget den 2/5-24 jf. BOU alm. del - bilag 85
2876024_0038.png
BUILD-RAPPORT 2023:14
Figur 10. Affaldsfraktioners klimapåvirkning per etageareal på tværs af alle cases, der har rapporteret affaldsmængder. Resultatet
vist som boksplot, hvor sorte prikker viser klimapåvirkning af fraktion i én case.
Figur 11 viser klimapåvirkning for el, varme, brændstof og byggeaffald for alle cases. De højeste samlede påvirkninger ses
overvejende i cases med fyldestgørende data for el, brændstof og varme, som tyder på at de faktiske case-resultater ville samles i
højere grad omkring midten end det er tilfælde her. I nøgletallene vises også resultater, der blev korrigeret for manglende
indrapporteringer, dog uden at korrigere varme, da det ikke kan udelukkes, at manglende data reelt svarer til fravær af forbrug.
0,90 kvantil
0,75 kvantil
0,50 kvantil
0,25 kvantil
Figur 11. Samlet klimapåvirkning for byggeaffald, brændstof og varme i modul A5. Manglende data er erstattet med delemnernes
pågældende kvantiler.
Sammenhængen mellem klimapåvirkning og bygningens anvendelse er vist i Figur 12. Enfamiliehuse mv. og etageboligbyggeri har
de laveste værdier, mens øvrige anvendelser ligger lidt højere. Etagearealet viser heller ikke en entydig trend, hvorfor det ikke er
37
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om ministeren vil kommentere materialet fra NCC's foretræde for udvalget den 2/5-24 jf. BOU alm. del - bilag 85
2876024_0039.png
BUILD-RAPPORT 2023:14
medtaget her. Begge parametre bør dog undersøges med flere cases for at kunne konkludere om en mulig sammenhæng. Uanset
antallet af cases formodes der være andre projektegenskaber og specifikke processer, der vil kunne forklare variationen og
eventuelt forudsige forbruget til en vis grad. Disse faktorer ligger overordnet indenfor bygningsgeometri og byggegrunden. For det
ene vil dybden af byggegruben og eventuelle kælderetager medføre et stigende energiforbrug. Omvendt vil flere etager fordele
påvirkninger fra gravearbejdet på et større areal. For det andet har jordens beskaffenhed stor indflydelse på energiforbrug til
udgravning med henblik på funderingsmetode, grundvang og modstand for udgravning. Disse parametre bør undersøges nærmere
for at differentiere referenceværdier og optimeringspotentiale.
Bolig & erhverv
Etageboliger
Enfamiliehuse,
kædehuse,
rækkehuse
Erhverv
Institution
Kontor
Figur 12. Fordeling af klimapåvirkning i modul A5 afhængig af bygningstype. Boksplot-graferne viser især spredningen af
klimapåvirkning indenfor de enkelte bygningstyper.
4.3.3 Nøgletal for A4 og A5
Resultater fra analysen i begge moduler vises i Tabel 15 og opgives på fire forskellige niveauer (kvantiler). Disse repræsenterer
forskellige udsnit af resultaterne, som kan indgå i overvejelser om grænseværdier. I opsummering af hele moduler indgår manglende
data med den respektive kvantil af delemnet, med undtagelse af varme, som ikke korrigeres. Korrektionen medfører at modulernes
tal afviger lidt fra sum af de enkelte processer.
Samlet set er påvirkninger relateret til energi overvurderet lidt, da alle tre energikilder (el, varme, brændstof) indgår samtidig. Dette
er normalt ikke tilfældet i konkrete projekter, hvor der ikke samtidig forbruges varme til den samme proces, som eksempelvis
opvarmning og udtørring.
Der anvendes estimerede konstanter for en række processer, som der ikke er datagrundlag for. Disse indgår med samlet set 0,2
kgCO
2
e/m
2
år svarende til 9 pct. af 0,90 kvantilen.
38
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om ministeren vil kommentere materialet fra NCC's foretræde for udvalget den 2/5-24 jf. BOU alm. del - bilag 85
2876024_0040.png
BUILD-RAPPORT 2023:14
Tabel 15. Nøgletal for klimapåvirkning i kgCO
2
e/m
2
år for modul A4 og A5. Manglende data er erstattet med delemnernes pågældende
kvantiler. Resultat baseret på case analyser og estimerede konstanter. Beregning baseret på flere cifre.
Modul
Delemne
0,25 kvantil
0,50 kvantil
0,75 kvantil
0,90 kvantil
[kgCO
2
e/m
2
år]
A4
Transport af byggevarer
Transport af spild
(1)
Transport af materiel
(1)
Terminalprocesser
(1)
Sum A4
El
Varme
Brændstof
Byggeaffald
Bortkørsel af jord
(1)
Bortkørsel af byggeaffald
(1)
Sum A5
A4 + A5
1) Konstanter baseret på kvalificeret skøn.
0,713
0,960
1,016
1,424
0,247
0,068
0,045
0,036
0,407
0,408
0,143
0,081
0,157
0,536
0,060
0,060
1,302
1,771
1,720
2,274
0,187
0,348
0,020
0,020
0,020
0,469
0,196
0,028
0,264
0,753
0,383
1,042
0,554
0,262
0,409
0,494
39
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om ministeren vil kommentere materialet fra NCC's foretræde for udvalget den 2/5-24 jf. BOU alm. del - bilag 85
2876024_0041.png
BUILD-RAPPORT 2023:14
5.0 Dokumentation
5.1 Dokumentationskrav
De her præsenterede definitioner er baseret på byggebranchens mulighed for at frembringe dokumentation af forbrugsdata, som
ligger til grund for beregning af klimapåvirkning i modul A4 og A5. Vurderingen af branchens status beror på erfaringer og dialog
under udviklingen af delkrav 2 om byggeplads i den frivillige bæredygtighedsklasse og nærværende kortlægningsprojekt i årene
2020-23. Metoden er forankret i EN 15978 beregningsmetoden, men dokumentationen er tilpasset med henblik på de observerede
muligheder og udfordringer, som kendetegner den danske byggebranche på nuværende tidspunkt. Tabel 16 og Tabel 17 giver et
overblik over dokumentationskrav, opdelt i de to moduler og delemner. Arbejdsbyrden kan tilpasses ved at anvende to typer af
standard emissionsfaktorer. De anvendte standard emissionsfaktorer er derudover opsummeret i Tabel 18.
Dokumentationskravene kan indgå i bygningsreglementets bestemmelser om bygningers klimapåvirkning. Definitioner og
emissionsfaktorer skal holdes opdateret med hensyn til den tekniske udvikling og ændringer i de tilgrundliggende tekniske
standarder. Kravene anvendes som basis til vurdering af de økonomiske konsekvenser i efterfølgende afsnit.
Tabel 16. Dokumentationskrav for modul A4.
Emne
Dokumentationskrav
Der skal medtages alle byggevarer, der indgår i bygningsmodellen. Emballage bør
indgå hvis data er tilgængelig.
Transport af materiel til og fra byggepladsen dokumenteres projektspecifikt.
Omfattet fragt
Alternativt kan der benyttes en standardværdi på 0,02 kgCO
2
e/m
2
år per projekt.
Transport af spild og materialer udover bygningsmodellen dokumenteres
projektspecifikt. Alternativt kan der benyttes en standardværdi på 0,02 kgCO
2
e/m
2
år per projekt.
Alle transportled fra fabrik til byggeplads, herunder import, distribution,
terminalprocesser og udlevering. Standard emissionsfaktorer for produktgrupper
kan anvendes for hele transportkæder. Ved transport i flere led, hvor kun data for
udlevering til byggepladsen er kendt, anvendes en afstand på 300 km og
Omfattet transport
transportmidlet Lastbil >20t for resten af transportkæden.
Hvis transport af byggevarer til sammensatte leverancer ikke indgår i modul A2,
skal den manglende transport dokumenteres i A4. Det gælder eksempelvis vinduer,
beton- eller træelementer og boksmoduler.
Terminalprocesser dokumenteres projektspecifikt ved brug af standard GLEC
faktorer. I henhold til GLEC medtages kun omlastning mellem forskellige
40
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om ministeren vil kommentere materialet fra NCC's foretræde for udvalget den 2/5-24 jf. BOU alm. del - bilag 85
2876024_0042.png
BUILD-RAPPORT 2023:14
transportmidler, men ikke i starten og slutningen af transportkæden. Alternativt kan
der benyttes en standardværdi på 0,02 kgCO
2
e/m
2
år per projekt.
Beregning af transport skal baseres på de faktiske forhold hos de ansvarlige i
transportkæden. Ved ukendte forhold følges forudsætninger i GLEC vejledningen,
herunder emissionsfaktorer på brændstof, transportmidler og terminaler.
Emissionsfaktor for elforbrug skal være den gældende værdi i
bygningsreglementets generiske datagrundlag i bilag 2, tabel 2.
Alternativt kan der anvendes værdier fra EPDer, forudsat at de anvendte
forudsætninger svarer til de faktiske forhold. Generiske afstande skal tilpasses de
faktiske. Eventuel manglende transportled skal dokumenteres i henhold til
nærværende dokumentationskrav.
Alternativt kan der anvendes standard emissionsfaktorer til undergrupper, som
Emissionsfaktorer
dækker over hele transportkæden.
Hvis der kun dele af transport dokumenteres specifikt (fx det sidste led til
byggeplads), skal denne klimapåvirkning fratrækkes standard emissionsfaktor for
den pågældende produktgruppe uden usikkerhedstillæg efter følgende formel:
Klimapåvirkning for leverance = SEP x 0,8 – SD
Hvor
SEP = Standard emissionsfaktor for undergruppen
SD = Specifik dokumentation af transportled
0,8 = Fjerner usikkerhedsfaktor på 1,25 i SEP
Kapacitetsparametrene dokumenteres projektspecifikt. Ved brug af standard
Udnyttelsesgrad, tomgang,
tomkørsel, returkørsel
emissionsfaktorer for transportmidler eller produktgrupper er der allerede taget
højde for disse forhold. Regelmæssig intern distribution og transport til leverandør
kan beregnes som gennemsnit ud fra nyere historiske data på minimum 6
måneder.
Tab under transporten
Medtages ikke.
Tabel 17. Dokumentationskrav for modul A5.
Emne
Måleperiode
Definition
Fra eventuel byggemodning til tidspunktet for ibrugtagningstilladelse. Forudgående
nedrivning er ikke inkluderet.
Målt forbrug af el, varme og brændstof i måleperioden. Geografisk medtages
processer i direkte tilknytning til opførelse af bygningsværket. Udover
byggegrunden indebærer det øvrige beliggenheder, der anvendes til
Inkluderede processer
opførelsesprocessen, herunder til midlertidigt lager eller montage.
Præfabrikation inkluderes for så vidt det ikke allerede indgår i modul A3.
Vandforbrug indgår ikke.
41
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om ministeren vil kommentere materialet fra NCC's foretræde for udvalget den 2/5-24 jf. BOU alm. del - bilag 85
2876024_0043.png
BUILD-RAPPORT 2023:14
Elforbrug dækker alle former for forbrug, det vil sige skurby, byggestrøm, råhus og
Elforbrug
mobile strømlagre. Vedvarende elproduktion indgår ikke. Emissionsfaktorer fra BR
bilag 2, tabel 8 skal anvendes.
Alle former for varmeforbrug som fjernvarme og ledningsgas, men ikke el.
Varmeforbrug
Vedvarende varmeproduktion indgår ikke. Emissionsfaktorer fra BR bilag 2, tabel 8
skal anvendes eller alternativ dokumentation baseret på EPD jf. BR.
Brændstofforbrug indebærer alle former for drivmidler. Forbrug fra
underentreprenører skal inkluderes. Forbrug af maskiner under 1 tons vægt kan
Brændstofforbrug
udelades. Eldrevne maskiner indgår i elforbrug.
Alternativt kan forbruget beregnes ved hjælp af bredt anerkendte metoder,
eksempelvis det danske værktøj InfraLCA fra Vejdirektoratet og Banedanmark
[40].
Alt bortkørt byggeaffald indgår. Det indebærer normalt al indhold i affaldsbeholdere,
overskydende fabriksbeton, emballage mv. Returvare til salg som ny vare indgår
ikke. Klimapåvirkning for byggeaffald beregnes som produkt af vægt i kg
Byggeaffald
multipliceret med de passende standard emissionsfaktorer for byggeaffald.
Som alternativt til standard emissionsfaktorerne kan klimapåvirkning beregnes
baseret på de faktisk bortskaffede byggevarer ved eftervisning. Her anvendes
miljødata efter regler i BR klimakrav, det vil sige enten retvisende EPD eller det
generiske datagrundlag i BR bilag 2, Tabel 8.
Transport mellem byggepladsens beliggenheder, herunder mellem præfabrikation,
lager og byggeplads. Derudover bortkørsel af jord og affald.
Transport mellem forskellige beliggenheder indgår kun hvis relevant.
Transport fra præfabrikation indgår kun, hvis ikke det allerede er inkluderet i modul
Transport
A3.
Alternativt kan der anvendes standard emissionsfaktor for bortkørsel af jord på 0,06
kgCO
2
e/m
2
år per projekt.
Alternativt kan der anvendes standard emissionsfaktor for bortkørsel af byggeaffald
på 0,06 kgCO
2
e/m
2
år per projekt.
For el og varme anvendes BR emissionsfaktorer for 2025 i bilag 2, tabel 8.
For byggeaffald benyttes standard emissionsfaktorer udviklet i denne rapport.
Emissionsfaktorer
For brændstof og transport benyttes emissionsfaktorer i henhold til GLEC
vejledning. Alternativt benyttes specifikke emissioner for brændstof fra
leverandørens dokumentation (Proof of Sustainability) efter gældende regler [22,
23].
42
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om ministeren vil kommentere materialet fra NCC's foretræde for udvalget den 2/5-24 jf. BOU alm. del - bilag 85
2876024_0044.png
BUILD-RAPPORT 2023:14
Tabel 18. Standard emissionsfaktorer for modulerne A4 og A5. Niveauer angiver forenklingsgraden i stigende rækkefølge.
Niveau →
1. Specifik
2. Proces
Produktgrupper
A4
Emissionsfaktor jf. GLEC
jf. Tabel 10
(1)
3. Delemne
Transport af byggevarer jf.
Tabel
24
Transport af spild = 0,02
(2)
Transport af materiel = 0,02
(2)
Terminalprocesser = 0,02
(2)
Affaldsfraktioner
jf. Tabel 14
Emissionsfaktor jf. BR
Byggeaffald jf. Tabel 15
El jf. Tabel 15
Varme jf. Tabel 15
Brændstof jf. Tabel 15
Emissionsfaktor jf. GLEC
Bortkørsel af jord = 0,06
(2)
Bortkørsel af byggeaffald = 0,06
(2)
1) Indeholder usikkerhedsfaktor på 1,25
2) Klimapåvirkning per projekt angivet i [kgCO
2
e/m
2
år]
Jf. Tabel 15
Jf. Tabel 15
4. Modul
A5
43
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om ministeren vil kommentere materialet fra NCC's foretræde for udvalget den 2/5-24 jf. BOU alm. del - bilag 85
BUILD-RAPPORT 2023:14
6.0 Økonomiske konsekvenser
6.1.1
Scenarie
Vurderingen af de økonomiske konsekvenser kræver en række antagelser, som har stor indflydelse på resultatet. Udgangspunktet
for vurderingen er at krav om dokumentation af modulerne A4 og A5 for alle nybyggerier i bygningsreglementet træder i kraft i 2023
og er baseret på de i denne rapport anbefalede dokumentationskrav. Det antages at en eventuel grænseværdi ikke vil gøre det
nødvendigt at iværksætte ressourcebesparende tiltag, hvorfor der ses bort fra heraf eventuel resulterende udgifter eller gevinster.
Ligeledes antages ikke at ressourceforbrug skal kunne monitoreres med kort tidsafstand for løbende overvågning og justering, da
der er tale om den mindste nødvendige indsats. I stedet for vurderes udelukkende administrative meromkostninger til at frembringe
den fornødne dokumentation, både hos entreprenøren og andre aktører i værdikæden, herunder leverandører.
Tidsforbruget hos entreprenøren opstår ved at indføre nye rutiner til systematisk registrering af udgifter, eventuel justering af
projektstyring og manuel administration af data samt overlevering til den ansvarlige for klimaberegningen, typisk rådgiver. Nogle
leverandører skal tilpasse deres fakturering og kundesystemer, så de indeholder de fornødne data om forbrug og transport.
Forsyningsselskaber for el og varme samt affaldstransportører forventes kun et mindre behov for tilpasninger. En større indsats
ligger i opsamling af data om brændstof og transport, som indebærer flere leverandører og eventuelt underentreprenører. Her
medtages tid til at justere gensidige aftaler og at afstemme nye former for dataleverancer. Der tages også hensyn til investeringer
i digital systemudvikling og anskaffelse af nye systemer.
Dokumentationsbyrden er væsentligt drevet af tilgængelighed af data og valgt dokumentationsmetode. Da data om leverancer
produceres og gemmes hos leverandøren, er tilgængeligheden et spørgsmål om, hvorvidt leverandøren deler dem. I dag leveres data
ikke altid i tilstrækkeligt omfang og format med kunderne på grund af manglende efterspørgsel. En anden grund er at data kan ligge
i flere led i værdikæden, herunder underentreprenører og byggevareproducenter, der leverer til forhandler og andre producenter.
Scenariet bag tidsforbruget hos entreprenør og underentreprenør skal derfor tage højde for, i hvilken grad leverandøren forventes
at stille de ønskede data til rådighed eller om entreprenøren aktivt skal indsamle og forarbejde disse.
Udviklingen på området, herunder i forlængelse af den frivillige bæredygtighedsklasse, certificeringssystemer og nærværende
analyseprojekt, peger på at leverandører forbereder sig på dataleverancer til deres kunder med henblik på mulige lovkrav. Dette
kommer i stigende grad til udtryk i mere kundeportaler, hvor leverandøren kan tilpasse, hvilke dele af den store mængde data
kunderne har brug for.
Det andet væsentlige parameter i det økonomiske scenarie er dokumentationsmetoden. Det afgørende for tidsforbruget er, i hvilket
omfang bygherren må anvende mulige standardværdier til eftervisning af overholdelse af krav. Det er muligt at der i dele af
byggeprojekter må anvendes standardværdier for hele moduler A4 og A5 i en overgangsperiode. Dette ville ikke medføre noget
tidsforbrug. Da dette er uklart på nuværende tidspunkt og andelen af disse projekter i byggeaktiviteten ikke kan estimeres, ses helt
bort fra denne mulighed i vurderingen. I stedet antages, at alle projekter som minimum leverer en delvis specifik dokumentation.
Brug af standardværdier for delemner jævnfør Tabel 18 antages i 50% af dokumentationen, men kun af de erfaringsmæssigt tunge
dele af dokumentationen transport og brændstofforbrug.
44
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om ministeren vil kommentere materialet fra NCC's foretræde for udvalget den 2/5-24 jf. BOU alm. del - bilag 85
2876024_0046.png
BUILD-RAPPORT 2023:14
Endelig antages det at der foreligger værktøjer til opsamling og afrapportering af A4 og A5 ved ikrafttrædelsen af kravet. Derfor
omfatter tidsforbruget ikke udvikling af værktøjer eller klimaberegning, men udelukkende indsamling og forarbejdning af data samt
de forberedende investeringer i værdikæden.
6.1.2
Økonomisk model
Ud fra scenariets parametre er der estimeret tidsforbrug for et parcelhus i år 4, se Tabel 19. Tidsforbruget skaleres i takt med
projektets størrelse. Udviklingen er dog ikke lineært, da tidsforbruget i de her relevante aktiviteter kun følger i mindre grad antallet
af leverancer og aktører eller byggeperioden.
Tabel 19. Anslået tidsforbrug ved dokumentation af modul A4 og A5 i hele værdikæden. Angivet i timer i afhængighed af bygningens
størrelse på 3. år fra ikrafttrædelse af kravet og indgår med faktor 1,00 i Tabel 20 og Tabel 21.
Bygningsstørrelse, m²
Tidsforbrug, timer
Bygningsstørrelse, m²
Tidsforbrug, timer
65
8,3
500
14,9
70
8,9
750
15,8
75
9,3
1.000
16,4
80
9,6
1.500
17,2
90
10,2
2.000
17,8
100
10,6
3.000
18,6
120
11,3
5.000
19,6
150
12,0
10.000
21,0
180
12,5
20.000
22,3
200
12,8
30.000
23,1
250
13,4
40.000
23,7
Tidsforbruget i de forskellige størrelser af projekter er et væsentligt grundlag for de økonomiske beregninger i Tabel 20. Her
anvendes tidsforbruget på den forventede byggeaktivitet indenfor nybyggeri. Beregningen bruger den samme grundmodel som
beskrevet i BUILD-rapport 2023:21 [41], herunder med henblik på byggeomkostninger, timesatser og segmentering af
byggeaktivitet. Endvidere antages en generel effektivitetsforøgelse for håndtering af ens bygninger eller ens kontraktforhold
indenfor enfamilies- og rækkehusbyggeri. I nærværende afsnit redegøres der derfor kun for de specifikke forhold, der gælder for
dokumentation af modul A4 og A5.
I Tabel 20 og Tabel 21 er meromkostninger 0 de første to år, som ligger inden ikrafttræden af de nye krav. Udgangspunktet er år 5
(2027), som indgår med en faktor på 1,00, hvor det antages at de største udgifter til omstilling er afholdt og at der er etableret en
form for rutine på et niveau, som er iagttaget hos de fremmeste aktører på markedet i dag. I år 3-4 forventes dog en indfasningstid
med højere tidsforbrug og investeringer til omstilling, hvorfor der anslås forhøjede omkostninger med 100% i år 3 og 25% i år 4.
Derimod regnes omkostninger at falde med 10% i de to efterfølgende år 6-7 som følge af en generel effektivisering. Det skyldes et
stigende omfang af rutinemæssige dataleverancer fra leverandører og afklaring af ansvarsforhold i aftaler med underentrepriser.
Tabel 20. Årlige meromkostninger fordelt på bygningernes anvendelse (i kroner uden moms).
Faktor:
Kode År:
110
120
130
140
150
160
Stuehuse
Parcelhuse
Rækkehuse
Etageboliger
Kollegier
Døgninstitutioner
0,00
1
0
0
0
0
0
0
0,00
2
0
0
0
0
0
0
2,00
3
974.000
20.970.000
12.165.000
9.252.000
319.000
818.000
1,25
4
609.000
13.106.000
7.603.000
5.782.000
199.000
511.000
1,00
5
487.000
10.485.000
6.083.000
4.626.000
159.000
409.000
0,90
6
438.000
9.436.000
5.474.000
4.163.000
143.000
368.000
0,80
7
390.000
8.388.000
4.866.000
3.701.000
127.000
327.000
45
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om ministeren vil kommentere materialet fra NCC's foretræde for udvalget den 2/5-24 jf. BOU alm. del - bilag 85
2876024_0047.png
BUILD-RAPPORT 2023:14
190
220
320
323
330
410
420
430
440
490
520
530
Andre helårsboliger
Produktionsbygninger
Kontor og handel
Lager
Hotel og service
Kultur
Undervisning
Sundhed
Daginstitutioner
Kaserne eller fængsel
Ferie
Idræt
Sum
Total for hele perioden
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
307.000
2.092.000
5.344.000
1.944.000
1.000.000
731.000
1.731.000
457.000
804.000
274.000
537.000
1.521.000
61.240.000
192.000
1.307.000
3.340.000
1.215.000
625.000
457.000
1.082.000
285.000
502.000
171.000
335.000
951.000
38.272.000
153.000
1.046.000
2.672.000
972.000
500.000
365.000
866.000
228.000
402.000
137.000
268.000
760.000
30.618.000
138.000
941.000
2.405.000
875.000
450.000
329.000
779.000
205.000
362.000
123.000
242.000
684.000
27.555.000
123.000
837.000
2.138.000
778.000
400.000
292.000
693.000
183.000
322.000
110.000
215.000
608.000
24.498.000
182.183.000
Tabel 21. Årlige meromkostninger fordelt på ejerskab (i kroner uden moms).
Kode
Faktor:
År:
10
20
30
40
41
Privatperson
Almennyttig
Selskab
Forening
Andelsbolig
0,00
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0,00
2
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
2,00
3
27.781.000
3.311.000
19.443.000
2.983.000
68.000
3.098.000
444.000
442.000
3.667.000
61.237.000
1,25
4
17.363.000
2.069.000
12.152.000
1.864.000
43.000
1.936.000
278.000
276.000
2.292.000
38.273.000
1,00
5
13.890.000
1.655.000
9.722.000
1.492.000
34.000
1.549.000
222.000
221.000
1.834.000
30.619.000
0,90
6
12.501.000
1.490.000
8.749.000
1.342.000
31.000
1.394.000
200.000
199.000
1.650.000
27.556.000
0,80
7
11.112.000
1.324.000
7.777.000
1.193.000
27.000
1.239.000
178.000
177.000
1.467.000
24.494.000
182.179.000
50, 60 Kommune
70
80
Region
Staten
90, 99 Andet
Sum
Total for hele perioden
6.1.3
Perspektivering
Der anslås samlede meromkostninger for nybyggeri på 182 mio. kr. over 7 år. Disse økonomiske konsekvenser er baseret på
konservative antagelser, der muligvis overvurderer de reelle omkostninger. Omkostninger vil kunne nedbringes, hvis følgende
betingelser indtræffer.
Parcel- og rækkehuse forårsager cirka halvdelen af udgifterne. Hvis der indføres lempeligere dokumentationskrav til byggeri under
1000 m
2
, i takt med indføring af klimakrav i 2023, ville omkostningerne cirka halveres. Dette kunne gennemføres ved at tillade dette
segment at bruge standard emissionsfaktorer for hele modulerne A4 og A5, så en specifik dokumentation er frivilligt i en overgang.
46
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om ministeren vil kommentere materialet fra NCC's foretræde for udvalget den 2/5-24 jf. BOU alm. del - bilag 85
BUILD-RAPPORT 2023:14
Derudover er der valgt en fordobling af udgifter i det første år, sammenlignet med en specifik vurdering af det reelle tidsforbrug i
dag. De igangværende udviklingsprojekter og den observerede omstilling hos de større branchedeltager giver anledning til at
dokumentationen formentlig vil blive mindre arbejdstungt i år 2025.
Endelig tager vurderingen ikke højde for positive økonomiske effekter. Når byggebranchens ressourceforbrug og klimapåvirkning
bliver eksponeret som følge af de nye krav, forventes der en større interesse fra bygherrer og branchen at igangsætte
optimeringstiltag. Det kan være at bygherren bliver mere opmærksom på el- og varmeforbrug, som bygherren selv afholder.
Desuden vil der høstes lavthængende frugter som energibesparelse gennem mindre standby tid, mindre tomkørsel, mere effektiv
teknologi mv. Endelig kan branchen forvente økonomiske fordele ved at kunne tilbyde særlig klimavenlige løsninger til bygherren,
ikke mindst i lyset af kommende EU-krav og eksportmuligheder.
47
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om ministeren vil kommentere materialet fra NCC's foretræde for udvalget den 2/5-24 jf. BOU alm. del - bilag 85
BUILD-RAPPORT 2023:14
7.0 Optimeringspotentiale
Optimeringspotentialet er ikke blevet undersøgt i nærværende analyser. Baseret på erfaringer fra tidligere studier vurderes dog et
klart potentiale for at nedbringe klimapåvirkning af udførelsesfasen. Dette afsnit giver et overblik over initiativer indenfor
ressourceeffektive byggepladser, som ofte er ensbetydende med en reduktion af klimapåvirkning. Da optimering ikke er blevet
undersøgt direkte i projektet, viser afsnittet ikke de konkrete tal, men henviser til de studier, der har arbejdet med det.
En vurdering af klimabesparende effekter af enkelttiltag på byggepladsen er vanskelig, da tiltagene normalt ikke kan isoleres fra de
talrige variabler, som processerne er underlagt. Dertil kommer at den typisk observerede spredningen i resultaterne fra case til
case, som ses i mange studier, eksempelvis fra Finland [42] og Sverige [43] ikke kun stammer fra variation i projektforhold, men
kan også skyldes varierende metoder for dataindsamling. Optimeringspotentialer vil blive illustreret på tre forskellige måder. Den
første udleder besparelsespotentialer fra nærværende analyse, den anden sammenfatter potentialer fra aktuelle nordiske
publikationer og den sidste er et studie af forskningspublikationer.
Selvom sammenligninger på tværs af projekter, grundet unikke projektkarakteristika, skal gøres med stor forsigtighed, kan
casestudiet give en første indikation af potentialet. Dette kan opnås ved at beregne besparelsespotentialet som forskel af
resultaternes median med nedre kvartil (0,50 kvantil minus 0,25 kvantil i henhold til Tabel 15). For A4 er den potentielle reduktion
0,161 svarende til 39% og for A5 er potentialet 0,303 svarende til 30%. Det samlede potentiale er 33%, som er niveauspringet fra
median niveauet, som halvdelen af cases tilhører, til lavemissionsniveau, som kun en fjerdedel af de indsamlede cases har opnået.
De aktuelle emissionsfaktorer i bygningsreglementets bilag 2, tabel 8, som er baseret på vedtagne politiske planer, varsler en
reduktion på henholdsvis 70% for el, 23% for fjernvarme og 44% for ledningsgas i perioden mellem 2025 og 2040. Af den grund vil
omstilling fra fossile brændsler til vedvarende energi få en nøglerolle i byggepladsens dekarbonisering. Det til trods, kan der stadig
hentes økonomiske besparelser ved reduktion af energiforbrug, da energipriser ikke forventes at falde. Da Norge allerede i dag har
en overvejende vedvarende elproduktion, viser nabolandet et fremtidsscenarie for Danmark. Her kan det observeres en overvejende
fokus på udfasning af fossile brændsler og overgang til elektrificeret materiel [28].
Analysen viste at byggeaffald udgør det største bidrag til udførelsesfasens klimapåvirkninger. Mens energiforbruget kan allerede
nedbringes ved at høste lavthængende frugter indenfor energieffektivisering, kræver en reduktion af affaldsmængden ændringer i
planlægning og logistik. To nyere danske rapporter har påpeget [44] [45] har kortlagt hvilke processer der er årsag til materialespild
og hvilke forbedringstiltag der findes. De overordnede anbefalinger er samarbejdsorienterede, herunder længerevarende
kontrakter, tidlig inddragelse af byggeriets parter, mere gennemarbejdede projektgrundlag, forbedret logistik, samt bedre
udnyttelse af det almene tekniske fælleseje. Konkrete handlinger for de udførende omfatter en bedre håndtering og opbevaring af
materialer, øget genbrug, modulært bygningsdesign og leverancer på mål. En radikal affaldsfri tilgang er affaldsfrie byggepladser,
hvor produktion af plader eller metervare forsøges at omstilles fra faste mål til projektspecifikke mål, som ellers kun kendes fra
meget store projekter.
Et ældre studie [46] har kortlagt energisparepotentialerne og fundet fire områder med de største potentialer: Opvarmning af råhus,
opvarmning af mandskabsskure og byggepladskontorer, energi til proces-el og belysning samt udtørring af bygningen.
48
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om ministeren vil kommentere materialet fra NCC's foretræde for udvalget den 2/5-24 jf. BOU alm. del - bilag 85
2876024_0050.png
BUILD-RAPPORT 2023:14
Klimapartnerskabet har udgivet en lang række besparelsespotentialer af enkelttiltag på overslagsbasis [47]. Tiltag inkluderer den
tidlige tilslutning af byggegrunden til kollektiv energiforsyning og mest mulig brug af den endelige varmekilde, fossilfri materiel,
bedre planlægning og monitorering, samt reduktion af spild gennem bedre planlægning og håndtering.
Tabellen nedenunder oplister de væsentlige tilgængelige forskningspublikationer, der findes fra de seneste år. Tiltagene er
kategoriseret efter processer.
Tabel 22: Forskningsartikler med tiltag for reduktion af klimapåvirkning i modul A4 og A5.
Kategori
Fokus
Afstand
̶
̶
̶
̶
̶
Effektivitet og
brændstof
̶
̶
Transport
̶
Tiltag
Optimering og reduktion af transportafstande
Indkøb af materialer lokalt
Optimering af læsning og udnyttelse af lastbilens kapacitet
Anvendelse af letvægts materialer
Øget anvendelse af gods eller skibstransport
Anvendelse af lav-emissions materiel
Anvendelse af ikke fossile brændstoffer herunder vind og sol.
Anvendelse af alternative brændstoffer såsom hydrogen og vegetabilske olier
Forbedret vedligehold af materiel
̶
Anvendelse af multifunktionel og arbejdsspecifik materiel for at reducere
byggetiden
Udnyttelse og
tomgang
̶
̶
̶
Forbedret planlægning og tidsplanlægning
Anvendelse af motorstop teknologi
Passende sammensætning af materiel og mandskab med ensartet
arbejdstempo
Materiel
̶
Planlægning
̶
̶
̶
Reduceret behov og anvendelse af byggepladskraner
Anvendelse af ’double-jib’ kraner
Anvende træk-afstand som udvælgelse parameter for udstyr
Reducere behovet for materiel gennem bedre tilrettelæggelse af arbejdet og
valg af egnet udstyr
̶
̶
Logistik og
styring
̶
̶
̶
̶
Optimer byggepladslogistikken gennem bedre planlægning
Identificering af den optimale placering af tårnkran
Anvendelse af intelligent signalstyring
Oplær maskinførere i emissionseffektiv kørsel
Automatiseret aktivitetsgenkendelse for forbedret planlægning
Optimeret byggepladsstyring og anvendelse af relevant planlægningssoftware.
[66] [67]
[68]
[56]
[57]
[69]
[48] [57]
[61]
[63]
[64]
[65] [62]
[48] [49] [54] [61] [62]
[62]
[62]
Kilder
[48] [49] [50]
[48] [51]
[49]
[52]
[48] [51]
[53]
[48] [54]
[55] [56]
[53] [57] [58] [59]
[48] [57] [60] [54]
Læsning
Type
49
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om ministeren vil kommentere materialet fra NCC's foretræde for udvalget den 2/5-24 jf. BOU alm. del - bilag 85
2876024_0051.png
BUILD-RAPPORT 2023:14
Kategori
Fokus
̶
Tiltag
Kilder
Minimer oplagret materiale for at reducere risikoen for overskydende materialer, [68]
beskadigede materialer og dobbelthåndtering.
Affalds-
generering
̶
̶
̶
̶
Byggeaffald
Reduktion og
genbrug
̶
̶
̶
̶
̶
Kortlægning og redegørelse for årsager til affaldsgenerering
Anvendelse af korrekt udstyr for at mindske affaldsgenerering
Ændrede byggeprocesser og procedurer
Anvendelse af ’mock-up’ modeller
Forbedret on-site sortering
[64]
[48]
[64]
[64]
[64] [68]
Optimering af affaldscontainere tilgængelige efter byggeriet stade og forventede [68]
affaldskategorier
Optimer størrelsen af affaldscontainere i forhold til tømningsfrekvens
Korrekt og ensartet klassificering af affaldskategorier
Øget genbrug af affald direkte på byggepladsen
[68]
[64]
[48] [51] [57] [56] [70]
[58] [64]
̶
Effektiv genbrug af midlertidige byggematerialer, såsom forskalling.
̶
Minimering af emballage, f.eks. ved at købe cement i løsvægt fremfor i sække
[48]
[56]
Emballage
̶
̶
̶
Byggeplads-
faciliteter
Belysning og
varme
̶
̶
̶
̶
̶
̶
Anvendelse af biodiesel eller elektricitet fra fossilfri kilder til belysning
Reducer anvendelsen af transformerbokse
Styring af natbelysning
Anvendelse af LED belysning
Reducere brugen af lyskæder ved brug af større selvstændige LED belysning.
Slukke kontorudstyr når det ikke er i brug
Brug af bevægelsessensorer for at reducere strømforbrug
Anvendelse af natsænkning og timer for bedre styring af varmeforbrug
Øget anvendelse af præfabrikation
[58]
[61]
[61]
[56]
[61]
[61]
[61]
[61]
[50] [60] [71]
[72] [73] [74] [75]
Produktion
̶
̶
Øvrige forhold
̶
Ledelse
̶
̶
̶
̶
Anvendelse af moderne byggeprocesser herunder modulære teknikker
Fokus på lav-emissions processer, f.eks. isoleret forskalling
Minimere antallet af design ændringer
Forbedret byggekvalitet og reducering af fejl og mangler
Tag højde for årstider og optimer aktiviteter og arbejdsfordeling efter forventet
klima (temperatur)
Anvendelse af energimålingssystemer under byggefasen
Større fokus og afsætning af flere ressourcer til affaldshåndtering
[59] [68] [64]
[76] [48]
[77] [68]
[64]
[78]
[64]
[56]
[64]
50
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om ministeren vil kommentere materialet fra NCC's foretræde for udvalget den 2/5-24 jf. BOU alm. del - bilag 85
2876024_0052.png
BUILD-RAPPORT 2023:14
Kategori
Fokus
̶
Affaldspraksis
̶
̶
Tiltag
Forbedre affalds-adfærden
Skabe og motivere en affalds-reduktions kultur
Affaldsbevidsthed og træning
Kilder
[68]
[68] [79]
[64]
51
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om ministeren vil kommentere materialet fra NCC's foretræde for udvalget den 2/5-24 jf. BOU alm. del - bilag 85
2876024_0053.png
BUILD-RAPPORT 2023:14
8.0 Bilag
Tabel 23. Resultater af case analysen for transport i modul A4 samt etageareal.
ID
Etageareal
[m
2
]
200 ER
201 EB
202 EKR
048 ER
204 KB
205 IN
206 IN
207 EKR
208 ER
19.518
2.592
179
1.035
6.375
12.944
860
1.954
9.630
GWP i modul A4
[kgCO
2
e/m
2
år]
0,58
0,47
0,41
0,41
0,35
0,27
0,19
0,17
0,13
52
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om ministeren vil kommentere materialet fra NCC's foretræde for udvalget den 2/5-24 jf. BOU alm. del - bilag 85
2876024_0054.png
BUILD-RAPPORT 2023:14
Tabel 24. Baggrundsdata for standard emissionsfaktorer for produktgruppers transport. Distancer er gennemsnit af de analyserede
data uden usikkerhedsfaktor.
Gruppe
Undergruppe
Distance Lastbil Distance skib
[km]
Beton
Fabriksbeton
Væg- og dækelementer
Øvrige elementer
Træ
Konstruktionstræ
Træplader, brædder og gulve
Træelementer
Stål
Armeringsstål
Plader og profiler
Aluminium
Gips
Plader og profiler
Gipsplader
Mørtel og puds
Tegl og mursten
Mursten
Tagsten
Cementbaserede produkter
(uden beton)
Porebeton
Letklinker
Fibercement
Cementbaseret mørtel og puds
Kalciumsilikat
Zink
Bitumen
Facadeåbninger
Kalksandsten
Zinkbeklædninger
Tagpap
Vinduer og døre
Curtain wall facader
Natursten
Natursten
EPS
Kalciumsilikat
Isolering
Cellulose
Træfiber
Mineraluld
Membraner og
overfladebehandlinger
Tekniske bygningsinstallationer
Dampspærre
Paint
Solceller
Ventilation og køl
Varme
Mekaniske anlæg
Vand og afløb
25
121
233
90
500
901
100
350
800
179
450
50
100
625
75
1.000
682
350
620
697
755
170
264
167
1.239
299
821
312
1.560
735
700
500
500
500
500
[km]
0
0
0
0
392
0
0
0
0
1.500
0
0
0
0
0
0
0
650
0
0
0
0
2.825
0
0
0
17
0
0
0
7.305
0
0
0
0
53
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om ministeren vil kommentere materialet fra NCC's foretræde for udvalget den 2/5-24 jf. BOU alm. del - bilag 85
2876024_0055.png
BUILD-RAPPORT 2023:14
Tabel 25. Resultater af case analysen i modul A5. Tomme værdier skyldes manglende data
ID
001 IN
002 ER
004 EB
005 BE
007 EKR
008 EKR
009 EKR
010 IN
011 EKR
012 EKR
013 EKR
014 EKR
015 EKR
016 EKR
017 EKR
018 EKR
019 EKR
020 EKR
021 EKR
022 EKR
023 EKR
024 EKR
025 EKR
026 KB
027 EB
028 EB
029 KB
030 ER
031 EKR
034 KB
035 EKR
036 EB
037 BE
038 BE
041 IN
043 IN
044 EKR
047 IN
048 ER
049 EKR
Etageareal
[m
2
]
974
42.260
13.827
44.000
185
200
167
210
345
211
220
209
185
164
159
172
164
175
180
153
170
165
167
13.974
16.957
9.195
5.115
3.176
3.266
15.120
7.100
24.000
76.400
6.440
2.271
1.800
7.450
1.350
1.035
239
0,13
0,16
0,02
0,04
0,12
0,00
0,47
0,47
0,06
0,21
0,28
0,19
0,31
0,28
0,05
0,03
0,02
0,02
0,02
0,01
0,00
0,06
0,00
0,06
0,08
0,10
0,13
0,12
0,25
0,09
0,07
0,38
0,07
0,10
0,15
0,03
0,05
0,03
0,09
0,03
0,13
0,06
0,17
0,06
0,23
0,11
0,25
0,10
0,18
0,18
0,21
0,32
0,13
0,45
0,34
0,33
0,40
0,07
0,00
0,03
0,03
0,04
0,00
0,03
0,06
0,08
0,02
0,07
0,03
0,06
0,08
0,03
0,39
0,10
0,26
0,04
0,13
0,11
El
Varme
Brændstof
0,01
Affald
1,14
0,88
0,33
0,42
0,83
0,45
0,32
0,53
0,57
0,91
0,53
0,58
1,34
0,46
0,48
0,55
0,42
0,69
0,51
0,52
0,50
0,37
0,59
0,22
0,67
0,32
0,62
0,57
0,49
0,24
0,41
0,21
0,71
0,87
0,86
0,54
1,34
0,62
0,54
0,41
[kgCO
2
e/m
2
år]
54
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om ministeren vil kommentere materialet fra NCC's foretræde for udvalget den 2/5-24 jf. BOU alm. del - bilag 85
2876024_0056.png
BUILD-RAPPORT 2023:14
055 IN
056 EKR
057 EB
059 EB
076 IN
082 IN
089 EB
092 KB
094 IN
101 EB
138 KB
139 ER
242
160
528
9.174
2.344
16.059
17.000
1.800
1.563
5.047
11.895
8.600
0,26
0,39
0,05
0,06
0,05
0,10
0,01
0,87
0,04
0,16
0,48
2,38
0,00
0,23
0,13
1,15
0,19
0,78
0,16
1,06
0,23
0,20
0,08
0,08
0,12
0,33
0,66
55
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om ministeren vil kommentere materialet fra NCC's foretræde for udvalget den 2/5-24 jf. BOU alm. del - bilag 85
BUILD-RAPPORT 2023:14
9.0 Referencer
[1]
Transport- og Boligministeriet,
Bekendtgørelse om bygningsreglement 2018.
[2] Indenrigs- og Boligministeriet,
National strategi for bæredygtigt byggeri,
2021.
[3] Europakommissionen,
Proposal for a Directive of the European Parliament and of the Council on the energy performance of
buildings (recast),
2021.
[4] B. Tozan, E. Brisson Jørgensen og H. Birgisdottir, »Klimapåvirkning fra 60 bygninger: Opdaterede værdier baseret på nyere
data og danske EPD'er,« Institut for Byggeri, By og Miljø (BUILD), Aalborg Universitet, 2021.
[5] BUILD, Aalborg Universitet, »Ressourceforbrug på byggepladsen,« 2021. [Online]. Available:
https://vbn.aau.dk/da/projects/ressourceforbrug-p%C3%A5-byggepladsen.
[6] CEN,
EN 15978 Bæredygtighed inden for byggeri og anlæg - Vurdering af bygningers miljømæssige kvalitet -
Beregningsmetode,
Bruxelles, 2012.
[7] Indenrigs- og Boligministeriet,
National strategi for bæredygtigt byggeri,
2021.
[8] Social- og Boligstyrelsen,
Vejledning om den frivillige bæredygtighedsklasse,
2020.
[9] K. Kanafani, J. Magnes, S. M. Lindhard og M. Balouktsi, »Carbon Emissions during the Building Construction Phase: A
Comprehensive Case Study of Construction Sites in Denmark,«
Sustainability,
årg. 2023, nr. 15, p. 10992, 2023.
[10] BUILD, »RE:BYG,« 2021. [Online]. Available: https://www.build.aau.dk/web/rebyg.
[11] Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen,
Vejledning om den frivillige bæredygtighedsklasse,
2020.
[12] Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union ,
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni
2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088,
Bruxelles, 2020.
[13] Europakommissionen,
Kommissionens Delegerede Forordning (EU) 2021/2139 af 4. juni 2021 om supplerende regler til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 for så vidt angår fastsættelse af de tekniske screeningskriterier [...] (for
miljømæssig bæredygtighed),
Bruxelles, 2021.
[14] CEN,
prEN 15978-1:2021.
56
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om ministeren vil kommentere materialet fra NCC's foretræde for udvalget den 2/5-24 jf. BOU alm. del - bilag 85
BUILD-RAPPORT 2023:14
[15] CEN,
EN 15804 Bæredygtigheds inden for byggeri og anlæg - Miljøvaredeklarationer - Grundlæggende regler for
produktkategorien byggevarer,
Bruxelles, 2012.
[16] CEN,
EN ISO 14083:2023 Drivhusgasser - Kvantificering og rapportering af drivhusgasemissioner opstående i transportkæder,
Bruxelles, 2023.
[17] Smart Freight Centre,
Global Logistics Emissions Council Framework - for Logistics Emissions Accounting and Reporting -
Version 2.0,
2019.
[18] CEN,
EN 16258 Metode til beregning og deklaration af energiforbrug og emissioner af GHG (drivhusgasser) inden for
transportsektoren (gods- og passagertransport),
Bruxelles: CEN.
[19] INFRAS,
Handbook of emission factors for road transports.
[20] EcoTransIT World Initiative,
Environmental Methodology and Data Update 2023.
[21] JRC,
JEC Well-To-Wheels report v5 - Well-to-Wheels analysis of future automotive fuels and powertrains in the European
context,
2020.
[22] Europaparlament og Det Europæiske Råd,
Direktiv 2018/2001 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende
energikilder,
2018.
[23] Europaparlament og Det Europæiske Råd,
Direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie,
2009.
[24] Direktoratet for Byggkvalitet,
Byggteknisk forskrift (TEK17).
[25] Direktoratet for Byggkvalitet,
Vejleder for utarbejdelse av klimagassregnskap,
2023.
[26] Standard Norge,
NS 3720:2018 Metode for klimagassberegninger for bygninger.
[27] M. R. K. Wiik, K. Fjellheim og R. Gjersvik,
Erfaringskartlegging av krav til utslippsfrie bygge- og anleggsplasser,
2021.
[28] Wiik, Fjellheim, Sandberg, Thorne, Pinchasik, Sundvor, Bjelle og Gjersvik,
Utslippsfri byggeprosess i Oslo -
Konsekvensutredning.
[29] Miljødirektoratet,
M-2538:2023 Kunnskapsgrunnlag om barrierer og potensial for utslippskutt i bygge- og anleggsvirksomhet,
2023.
[30] Landsbygds- och infrastrukturdepartementet BB,
Lag (2021:787) om klimatdeklaration för byggnader,
2021.
[31] Boverket,
Klimadeklaration - en digital handbok från Boverket.
[32] Boverket,
Boverkets klimadatabas.
[33] YM, Ministry of the Environment Finland,
Decree of the Ministry of the Environment on the climate declaration of a building.
[34] YM, Ministry of the Environment Finland,
Method for the whole life carbon assessment of buildings,
årg. 2019:23, 2019.
[35] YM, Ministry of the Environment, Finland,
Emissions database for construction.
57
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om ministeren vil kommentere materialet fra NCC's foretræde for udvalget den 2/5-24 jf. BOU alm. del - bilag 85
BUILD-RAPPORT 2023:14
[36] Stichting Nationale Miljeudatabase,
The Environmental Performance Assessment Method for Construction Works
(Assessment Method).
[37] Royal Institution of Chartered Surveyors (RICS),
Whole life carbon assessment for the built environment, RICS Professional
Standard, 2nd edition.
[38] CEN,
prEN 15941 Bygge- og anlægskonstruktioners bæredygtighed - Datakvalitet i relation til miljømæssig vurdering af
produkter og bygge- og anlægskonstruktioner . Valg og brug af data,
Brussels, 2021.
[39] J. Kragh, H. Birgisdottir og J. Rose,
BUILD-rapport 2023:15 - Udvikling af dansk generisk LCA-data,
2023.
[40] Vejdirektoratet og Banedanmark,
InfraLCA.
[41] B. Tozan, O. C. Olsen, G. C. Sørensen, J. Kragh, J. Rose, S. Aggerholm og H. Birgisdottir, »BUILD-rapport 2023:21
Klimapåvirkning ved nybyggeri: Analytisk grundlag til fastlæggelse af ny LCA baseret klimapåvirkningsgrænseværdi for
2025,« BUILD Institut for byggeri, by og miljø, Aalborg Universitet, 2023.
[42] Bionova Ltd.,
Carbon footprint limits for common building types,
2021.
[43] Boverket,
Rapport 2023:20 Gränsvärde för byggnaders klimatpåverkan,
2023.
[44] Affaldsforebyggelse i byggeriet - forprojekt, »Affaldsforebyggelse i byggeriet - forprojekt,« 2017.
[45] E. J. de Place, P. H. Søder og L. Fredslund, »BUILD-rapport 2021:14 Kortlægning af spild i byggeriet - Omfang, årsager og
forslag til indsatser,« Institut for Byggeri, By og Miljø (BUILD), Aalborg Universitet, 2021.
[46] J. Sommer, J. Rose, M. Schütt Hansen, B. Kofoed og K. Birkemark Olesen, »Projektrapport: Energisparepotentialer i
byggeprocessen,« Energistyrelsen, 2013.
[47] Regeringens Klimapartnerskaber - Bygge- og anlægssektoren, »Anbefalinger til regeringen fra Klimapartnerskabet for
bygge- og anlægssektoren - Bilag, Revision 26. marts 2020,« 2020.
[48] T. Kumari, U. Kulathunga, T. Heeavitharana og N. Madusanka, »Embodied carbon reduction strategies for high-rise buildings
in Sri Lanka,«
International Journal of Construction Management,
årg. 22, nr. 13, pp. 2605-2613, 2020.
[49] M. Sandanayake, G. Zhang, S. Setunge, W. Luo og C. Q. Li, »Estimation and comparison of environmental emissions and
impacts at foundation and structure construction stages of a building – A case study,«
Journal of Cleaner Production,
årg.
151, pp. 319-329, 2017.
[50] X. Zhang og F. Wang, »Hybrid input-output analysis for life-cycle energy consumption and carbon emissions of China’s
building sector,«
Building and Environment,
årg. 104, pp. 188-197, 2016.
[51] S. Sattary og D. Thorpe, »Potential carbon emission reductions in australian construction systems through bioclimatic
principles,«
Sustainable Cities and Society,
årg. 23, pp. 105-113, 2016.
[52] Y. F. Li, C. C. Yu, S. Y. Chen og B. Sainey, »The Carbon Footprint Calculation of the GFRP Pedestrian Bridge at Tai-Jiang
National Park,«
International Review for Spatial Planning and Sustainable Development,
årg. 1, nr. 4, pp. 13-28, 2013.
58
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om ministeren vil kommentere materialet fra NCC's foretræde for udvalget den 2/5-24 jf. BOU alm. del - bilag 85
BUILD-RAPPORT 2023:14
[53] W. Wu, P. Sun og H. Zhou, »The case study of carbon emission in building construction process,«
IOP Conference Series:
Earth and Environmental Science,
årg. 371, nr. 2, p. 022011, 2019.
[54] H. J. Shau, T. Y. Liu, P. H. Chen og N. N. Chou, »Sustainability Practices for the Suhua Highway Improvement Project in
Taiwan,«
International Journal of Civil Engineering,
årg. 17, nr. 10, pp. 1631-1641, 2019.
[55] P. Truitt, »Potential for reducing greenhouse gas emissions in the construction sector,« 2009.
[56] J. Liu, »Financial Promotion for Low Carbon Project Implementation Using Public-Private Partnerships (PPPs) during
Highway,«
American Society of Civil Engineering (ASCE),
pp. 184-196, 2017.
[57] W. Jang, H. W. You og S. H. Han, »Quantitative Decision Making Model for Carbon Reduction in Road Construction Projects
Using Green Technologies,«
Sustainability,
årg. 7, nr. 8, pp. 11240-11259, 2015.
[58] G. Fernández-Sánchez, Á. Berzosa, J. M. Barandica, E. Cornejo og J. M. Serrano, »Opportunities for GHG emissions
reduction in road projects: a comparative evaluation of emissions scenarios using CO2NSTRUCT,«
Journal of Cleaner
Production,
årg. 104, pp. 156-167, 1 10 2015.
[59] J. Hong, G. Q. Shen, Y. Feng, W. S. T. Lau og C. Mao, »Greenhouse gas emissions during the construction phase of a building:
a case study in China,«
Journal of Cleaner Production,
årg. 103, pp. 249-259, 2015.
[60] S. Yanli og C. Li, »Measurement and analysis of carbon emissions from prefabricated buildings under the transition of new
and old kinetic energy,«
IOP Conference Series: Earth and Environmental Science,
årg. 813, p. 012007, 2021.
[61] J. Gottsche, M. Kelly og M. Taggart, »Assessing the impact of energy management initiatives on the energy usage during the
construction phase of an educational building project in Ireland,«
Construction Management and Economics,
årg. 34, nr. 1,
pp. 46-60, 2016.
[62] N. Szamocki, M.-K. Kim, C. R. Ahn og I. Brilakis, »Reducing Greenhouse Gas Emission of Construction Equipment at
Construction Sites: Field Study Approach,«
Journal of Construction Engineerging and Management ,
årg. 05019012, nr. 145,
2019.
[63] S. Hasan, A. Bouferguene, M. Al-Hussein, P. Gillis og A. Telyas, »Productivity and CO2 emission analysis for tower crane
utilization on high-rise building projects,«
Automation in Construction,
årg. 31, pp. 255-264, 2013.
[64] H. S. Jassim, J. Krantz, W. Lu og T. Olofsson, »A model to reduce earthmoving impacts,«
Journal of Civil Engineering and
Management,
årg. 6, p. 26, 490-512.
[65] P. S. Wong, A. Owczarek, M. Murison, Z. Kefalianos og J. Spinozzi, »Driving construction contractors to adopt carbon
reduction strategies – an Australian approach,«
Journal of Environmental Planning and Management,
årg. 57, nr. 10, pp. 1465-
1483, 2014.
[66] Y. Fang, T. Ng, Z. Ma og H. Li, »Quota-based carbon tracing model for construction processes in China,«
Journal of Cleaner
Production,
årg. 200, pp. 657-666, 1 11 2018.
59
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om ministeren vil kommentere materialet fra NCC's foretræde for udvalget den 2/5-24 jf. BOU alm. del - bilag 85
BUILD-RAPPORT 2023:14
[67] F. J. Ying, M. O'Sullivan og I. Adan , »Simulation of vehicle movements for planning construction logistics centres,«
Construction Innovation,
årg. 21, nr. 4, pp. 608-624, 2021.
[68] D. Briskorn og M. Dienstknecht, »Covering polygons with discs: The problem of crane selection and location on construction
sites,«
Omega,
årg. 97, p. 102114, 2020.
[69] K. M. Rashid og J. Louis, »Times-series data augmentation and deep learning for construction equipment activity
recognition,«
Advanced Engineering Informatics,
årg. 42, p. 100944, 2019.
[70] F. Dalene, »Technology and information management for low-carbon building,«
Journal of Renewable and Sustainable
Energy,
årg. 4, nr. 4, p. 41402, 1 7 2012.
[71] Z. Ding, S. Liu, L. Luo og L. Liao, »A building information modeling-based carbon emission measurement system for
prefabricated residential buildings during the materialization phase,«
Journal of Cleaner Production,
årg. 264, p. 121728,
2020.
[72] Y. Teng og W. Pan, »Systematic embodied carbon assessment and reduction of prefabricated high-rise public residential
buildings in Hong Kong,«
Journal of Cleaner Production,
årg. 238, p. 117791, 20 11 2019.
[73] W. Pan, Y. Teng og K. Y. Li, »Implications of Prefabrication for the Life Cycle Carbon Emissions of High-Rise Buildings in
High-Density Urban Environment,« i
Construction Research Congress 2018: Sustainable Design and Construction and
Education - Selected Papers from the Construction Research Congress 2018,
2018.
[74] Y. Teng, K. Li, W. Pan og T. Ng, »Reducing building life cycle carbon emissions through prefabrication: Evidence from and
gaps in empirical studies,«
Building and Environment,
årg. 132, pp. 125-136, 15 3 2018.
[75] M. S. Sandanayake, G. Zhang, S. Setunge og C. Q. Li, »Environmental emissions in building construction: Two case studies of
conventional and pre-fabricated construction methods in Australia,« i
Proceedings of the 4th International Conference on
Sustainable Construction Materials and Technologies (SCMT4),
2016.
[76] K. Lawania og W. K. Biswas, »Application of life cycle assessment approach to deliver low carbon houses at regional level in
Western Australia,«
International Journal of Life Cycle Assessment,
årg. 23, nr. 2, pp. 204-224, 2018.
[77] S. Ghafoor og R. Craword, »Comparative Study of the Life Cycle Embodied Greenhouse Gas Emissions of Panelised
Prefabricated,« i
Proceedings of the International Conference of Architectural Science Association,
Auckland, New Zealand,
2020.
[78] I. Mahamid, »Impact of rework on material waste in building construction projects,«
International Journal of Construction
Management,
årg. 22, nr. 8, pp. 1500-1507, 2020.
[79] P. S. Wong og J. Zapantis, »Driving carbon reduction strategies adoption in the Australian construction sector – The
moderating role of organizational culture,«
Building and Environment,
årg. 66, pp. 120-130, 2013.
[80] »Klimapåvirkning fra 60 bygninger - Muligheder for udformning af referenceværdier til lca for bygninger,« BUILD , 2020.
[81] Direktoratet for byggkvalitet,
Byggteknisk Forskrift (TEK 17), kapittel 17 Klima og livsløp, § 17-1,
Direktoratet for byggkvalitet.
60
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om ministeren vil kommentere materialet fra NCC's foretræde for udvalget den 2/5-24 jf. BOU alm. del - bilag 85
BUILD-RAPPORT 2023:14
[82] ISO,
\\sbi\Department\sbi\Grupper\Afdeling BEI\Projekter (igangværende fra 2019)\2021 - MYN Ressourceforbrug på
byggeplads\import,
Geneve, 2020.
[83] K. Dobers og D. Rüdiger,
Emission intensity factors for logistics buildings,
Fraunhofer Institute for Material Flow and
Logistics IML, 2019.
[84] Boverket,
Boverkets klimatdatabas.
[85] RICS Royal Institution of Chartered Surveyors,
Whole life carbon assessment for the built environment,
1 red., 2017.
[86] X. Zhang og X. Zhang, »A subproject-based quota approach for life cycle carbon assessment at the building design and
construction stage in China,«
Building and Environment,
årg. 185, p. 107258, 2020.
[87] D. Price, D. Willshaw, C. Ma, Y. Wang og H. Xu, »Measurement and analysis of carbon emissions from prefabricated buildings
under the transition of new and old kinetic energy,« årg. 813, nr. 1, p. 012007, 2021.
[88] S. Arogundade, M. Dulaimi og S. Ajayi, »Holistic Review of Construction Process Carbon-Reduction Measures: A Systematic
Literature Review Approach,«
Buildings,
årg. 13, nr. 7, p. 1780, 2023.
[89] J. Bamgbade, M. Nawi og A. Kamaruddeen, »Construction firms’ sustainability compliance level,«
Journal of Engineering
Science and Technology,
årg. 12, nr. 2, pp. 126-136, 2017.
[90] H. X. Li, L. Zhang, D. Mah og H. Yu, »An integrated simulation and optimization approach for reducing CO2 emissions from
on-site construction process in cold regions,«
Energy and Buildings,
årg. 138, pp. 666-675, 2017.
[91] J. Ji, K. Li, G. Liu, A. Shrestha og J. Jing, »Comparing greenhouse gas emissions of precast in-situ and conventional
construction methods,«
Journal of Cleaner Production,
årg. 173, pp. 124-134, 2018.
[92] H. Wu, J. Wang, H. Duan, G. Zillante og J. Y. Zuo, »Combining life cycle assessment and Building Information Modelling to
account for carbon emission of building demolition waste: A case study,«
Journal of Cleaner Production,
årg. 172, pp. 3154-
3166, 2018.
[93] A. Bakchan og K. M. Faust, »Construction waste generation estimates of institutional building projects: Leveraging waste
hauling tickets,«
Waste Management,
årg. 87, pp. 301-312, 2019.
[94] Z. Ding, M. Zhu, V. W. Tam, G. Yi og C. N. Tran, »A system dynamics-based environmental benefit assessment model of
construction waste reduction management at the design and construction stages,«
Journal of Cleaner Production,
årg. 176,
pp. 676-692, 2018.
[95] C. Llatas, »A model for quantifying construction waste in projects according to the European waste list,«
Waste
Management,
årg. 31, nr. 6, pp. 1261-1276, 2011.
[96] J. Gálvez-Martos, D. Styles, H. Schoenberger og B. Zeschmar-Lahl, »Construction and demolition waste best management
practice in Europe,«
Resources, Conservation and Recycling,
årg. 136, pp. 166-178, 2018.
61
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om ministeren vil kommentere materialet fra NCC's foretræde for udvalget den 2/5-24 jf. BOU alm. del - bilag 85
2876024_0063.png
BUILD RAPPORT 2023:02
Ressourceforbrug på
byggepladsen
Analysen har til formål at kortlægge ressourceforbrug på byggepladser til nybyggeri og på
denne baggrund udforme nøgletal samt dokumentationsmetode, som kan understøtte
implementering i bygningsreglementets klimakrav.
Rapporten indleder med en gennemgang af de tekniske standarder på området, som danner
grundlag for klimakravene i bygningsreglementet. Eftersom enkelte lande er allerede begyndt
at stille tilsvarende krav i national lovgivning, undersøges ligheder og forskelle i disse tilgange.
Endelig kortlægges byggeprocessens klimapåvirkninger baseret på en række byggepladser og
ved hjælp af andre tilgængelige datakilder. Resultater er opsummeret i nøgletal for
klimapåvirkning.
På baggrund af den erfaring, som forskerne og de deltagende virksomheder har gjort sig i løbet
af de sidste år, præsenteres en beskrivelse af dokumentationskrav, der kan bruges til
rapportering af byggepladsens klimapåvirkninger.
Med udgangspunkt i de udviklede dokumentationskrav vurderes de økonomiske konsekvenser
ved implementering af disse krav i bygningsreglementet. Afslutningsvis gives et kort overblik
over kendte optimeringspotentiale, der kan nedbringe byggepladsens klimapåvirkninger.
13