Boligudvalget 2023-24
BOU Alm.del
Offentligt
2865782_0001.png
Folketingets Boligudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 3375
Doknr.
861294
Dato
13-05-2024
Folketingets Boligudvalg har d. 29. april 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 79
(alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Louise Brown (LA).
Spørgsmål nr. 79:
”Vil ministeren oplyse, i hvilket omfang en kommune
med henblik på ny
bebyggelse kan disponere over et udeareal, som i forvejen indgår i et
eksisterende bostedsbyggeri, som kommunen står som udlejer af
og med
nye anvendelser og aktiviteter, som ikke primært har noget med bostedet at
gøre?”
Svar:
Forholdet mellem en lejer og en udlejer, herunder om lejers brug af udearealer
og udlejers mulighed for at disponere over disse, vil bero på den konkrete
aftale parterne imellem.
Jeg kan dog oplyse, at en ejer som udgangspunkt har ret til at bebygge dennes
grund, så længe byggeretten ikke overskrides. Byggeretten er retten til at
opføre bygninger på en grund, såfremt bebyggelsesprocent, grundens
størrelse, etageantal samt højde og afstandskrav overholdes.
En kommune kan i en lokalplan, en byplansvedtægt eller en reguleringsplan
fastsætte andre regler om byggeretten for det pågældende område. Hvis
kommunen har fastsat sådanne regler, går disse bestemmelser forud for de
generelle regler.
Reglerne om byggeretten finder anvendelse på ethvert byggeri
også
kommunalt byggeri.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1