Folketingets Boligudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 2287
Doknr.
840850
Dato
09-04-2024
Folketingets Boligudvalg har d. 13. marts 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 62
(alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).
Spørgsmål nr. 62:
”Vil ministeren be-
eller afkræfte, om en kommune i medfør af byggelovens §
14 og 17 kan udstede påbud om vedligeholdelse og oprydning af en ejendom
–
herunder grund
–
der henstår i usømmelig stand? Vil ministeren herudover
tilkendegive, om kommunen kan foretage oprydning på ejerens regning efter
manglende overholdelse af påbuddet?”
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Social- og Boligstyrelsen, som oplyser
følgende:
”Det
fremgår af byggelovens § 14, stk. 1, at man som ejer skal holde
ejendommen i en under hensyn til beliggenheden sømmelig stand.
Bestemmelsen vil imidlertid også kunne anvendes i et vist omfang på
ejendommens ubebyggede arealer.
Det er op til kommunalbestyrelsen som bygningsmyndighed at tage konkret
stilling til, om en ejendom er i sømmelig stand. Vurderer kommunen, at
ejendommen ikke er i sømmelig stand, er der tale om et ulovligt forhold, som
kommunalbestyrelsen skal søge lovliggjort.
Kommunalbestyrelsen kan i medfør af byggelovens § 17 meddele ejeren
påbud om at bringe det ulovlige forhold i orden. Hvis ejeren ikke efterkommer
kommunalbestyrelsens påbud, kan det ved dom pålægges ejeren inden for en
fastsat tidsfrist og under tvang af fortløbende bøder at bringe forholdet i orden.
Hvis det ulovlige forhold fortsat ikke bringes i orden, kan kommunalbestyrelsen
på ejerens bekostning foretage det nødvendige for at bringe forholdet i orden.”
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1