Folketingets Boligudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 7925
Doknr.
767336
Dato
08-11-2023
Folketingets Boligudvalg har d. 12. oktober 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
4 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 4:
”Mener ministeren, at det er et problem, at flere sager om byggeskadeforsikring
skal afgøres ved domstolene, fordi forbrugeren og forsikringsselskabet er
uenige om, hvorvidt forsikringen skal dække, og mener ministeren, at der på
den baggrund er behov for ændringer af lovgivningen? Der henvises til
Boligudvalgets høring om forbrugerbeskyttelse af boligejere i sager om
byggesjusk den 21. september 2023.”
Svar:
Jeg kan oplyse, at der i ministeriet ikke foreligger en analyse af årsagen til en
eventuel stigning i antallet af sager om byggeskadeforsikring, der tilfalder
domstolene.
Jeg har forelagt spørgsmålet for Social- og Boligstyrelsen, som oplyser
følgende:
”Byggeskadeforsikringsordningen
har til formål at forbedre rammerne for
forbrugernes retsstilling, hvis der opstår byggeskader ved opførelsen af et
byggeri eller ved væsentlig ombygning af en eksisterende bygning.
Det fremgår af bekendtgørelsen om byggeskadeforsikring, hvilke typer af
byggeskader der er dækningsberettigede. De dækningsberettigede skader er
alvorlige byggeskader, som kan henføres til fejl begået i forbindelse med
opførelsen. Det kan f.eks. være fejl i projekteringen, udførelsen eller de
materialer, der er anvendt. I bekendtgørelsens bilag 1 oplistes en række
eksempler på skader, der ud fra en konkret vurdering kan være
dækningsberettigede. Listen er ikke udtømmende.
Som ordningen er bygget op, er det forsikringsselskabet der vurderer, om den
konkrete skade er dækket af byggeskadeforsikringen. Dette gør
forsikringsselskabet på baggrund af bekendtgørelsens bestemmelser om, hvad
der forstås ved en byggeskade. Hvis forsikringsselskabet anerkender, at en
skade er dækket af forsikringen, skal forsikringsselskabet enten iværksætte en
udbedring af skaden eller udbetale erstatning til ejeren af boligen. Hvis
forsikringsselskabet vurderer, at skaden ikke er dækket af forsikringen, kan
1