Boligudvalget 2022-23 (2. samling)
BOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
Folketingets Boligudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 169
Doknr.
656420
Dato
17-01-2023
Folketingets Boligudvalg har d. 5. januar 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 1
(alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål nr. 1:
”Vil
ministeren kommentere artiklen »Frygter altan-kollaps til nytår: Farlig
korrosion fundet i halvdelen af ældre altan-typer« i Ingeniøren den 23.
december 2022, herunder om ministeren derfor vil lave et periodisk og
systematisk tilsyn med ældre altaner, når mere end halvdelen af disse
tilsyneladende har tærings- og korrosionsskader, som brugerne ikke selv kan
opdage, jf. at vi risikerer flere tilskadekomne og dræbte, hvis altanerne styrter
ned?”
Svar:
På baggrund af to altanulykker i hhv. 2016 og 2020 var der et ønske blandt de
daværende boligordfører om at iværksætte en undersøgelse af muligheder for
at mindske risiko for fremtidige altankollaps, herunder f.eks. gennem en
tilsynsordning for altaner.
Denne undersøgelse blev afrapporteret til de daværende boligordfører og til
Folketingets Boligudvalg i november 2021, hvorefter det blev besluttet, at en
der ikke skulle arbejdes videre med at indføre en tilsynsordning for altaner, jf.
BOU alm. del
–
bilag 15 (2021-22), som jeg også kan henholde mig til.
Jeg hæfter mig i øvrigt ved, at den seneste undersøgelse er gennemført i
samarbejde mellem Teknologisk Institut, EjendomDanmark og Danske
Udlejere, og jeg finder det positivt, at branchen på eget initiativ synes at være
optaget af at finde løsninger på problemstillingen.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
Bilag:
•
Bilag 1: BOU alm. del
–
bilag 15 (2021-22)
1