Folketingets Boligudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 1273
Doknr.
830656
Dato
07-03-2024
Folketingets Boligudvalg har d. 8. februar 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
56 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Bjarne Laustsen (S).
Spørgsmål nr. 56:
”Vil
ministeren
–
evt. med bidrag fra skatteministeren
–
redegøre for, hvad
andelsboligforeningerne skal gøre i de tilfælde, hvor de nye grundværdier
overstiger den vurdering, som foreningerne senest har fået lavet af både
bygninger og grund? Der henvises til
artiklen »’Stærkt misvisende’:
Andelsboligers grunde vurderes højere end hele ejendommen« på dr.dk, den
9. januar 2024.”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Skatteministeriet, som
oplyser følgende:
”Grundværdien ansat i de
offentlige ejendomsvurderinger afspejler værdien af
grunden i ubebygget stand under den forudsætning, at grunden vil blive
anvendt og udnyttet bedst muligt i økonomisk henseende, jf.
ejendomsvurderingslovens § 17, stk. 1.
En andelsboligforening, som ønsker at klage over vurderingen af
grundværdien, vil fx kunne gøre følgende gældende over for
klagemyndigheden:
•
Datagrundlaget er fejlbehæftet (fx ejendommens grundareal eller
plangrundlag).
•
Andelsboligforeningens ejendom har særlige beliggenhedskarakteristika,
som der ikke er taget tilstrækkeligt højde for i vurderingen af grundværdien.
•
Den planmæssigt maksimalt tilladte anvendelse og udnyttelse af grunden
efter plan-grundlaget kan ikke realiseres på grund af servitutter,
beskyttelseslinjer, grundform eller andre begrænsninger, hvorfor den
ansatte kvadratmeterpris skal nedsættes.”
Supplerende kan jeg oplyse, at ved en valuarvurdering iht. andelsboligloven §
5, stk. 2, litra b, skal værdiansættelsen baseres på ejendommens indtægter og
udgifter, herunder de skatter der pålignes ejendommen. Den grundværdi der
ansættes efter ejendomsvurderingsloven kan derfor efter omstændighederne få
betydning for den ejendomsværdi, der ansættes ved en valuarvurdering. Jeg
1