Folketingets boligudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 958
Doknr.
822905
Dato
26-02-2024
Folketingets boligudvalg har d. 29. januar 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
52 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 52:
”Vil ministeren oplyse, om de øvrige lejere i en ejendom altid skal
orienteres
om en afgørelse, hvor lejer har fået fuldstændig eller delvist medhold af
udlejer?”
Svar:
Spørgsmålet forstås sådan, at der med afgørelser menes
huslejenævnsafgørelser.
Meddelelsespligten i lejelovens § 194, pålægger udlejer at give de øvrige lejere
i en ejendom, eller beboerrepræsentationen hvis der er en sådan, meddelelse
om, at huslejenævnet har truffet afgørelse i en sag, hvor en lejer i ejendommen
har fået fuldstændig eller delvist medhold i en sag om boliglejeforhold i
ejendommen, f.eks. lejefastsættelse.
Meddelelsespligten gælder ikke ved sager om husordenstvister, f.eks. sager
om larm, selvom lejer måtte have fået fuldstændig eller delvist medhold i
sagen.
For en god ordens skyld bemærker jeg, at meddelelsespligten først indtræder,
når afgørelsen er endelig. Udlejer kan derfor vente med at give de øvrige lejere
i ejendommen, eller beboerrepræsentationen hvis der er en sådan, meddelelse
om afgørelsen, til Ankenævnet (i København) eller domstolene har truffet
endelig afgørelse.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1