Folketingets Boligudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 7925
Doknr.
767336
Dato
08-11-2023
Folketingets Boligudvalg har d. 12. oktober 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
3 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 3:
”Mener ministeren, at der bør oprettes en whistleblowerordning for
håndværkere, hvor medarbejdere i en virksomhed fortroligt eller anonymt kan
indberette problematiske forhold, herunder rapportere fejl, forsømmelser og
ulovligheder i virksomheden? Der henvises til Boligudvalgets høring om
forbrugerbeskyttelse af boligejere i sager om byggesjusk den 21. september
2023.”
Svar:
Der er allerede i dag et omfattende regelsæt om whistleblowerbeskyttelse.
Folketinget vedtog den 24. juni 2021 whistleblowerloven (lov nr. 1436 om
beskyttelse af whistleblowere). I loven stilles bl.a. krav om, at der skal etableres
whistleblowerordninger på alle private og offentlige arbejdspladser med 50 eller
flere ansatte. Loven hører under Justitsministeriets ressort.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1