Folketingets Boligudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 9293
Doknr.
793325
Dato
22-12-2023
Folketingets Boligudvalg har d. 7. december 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
29 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Folketingets Boligudvalg.
Spørgsmål nr. 29:
”Vil
ministeren redegøre for EPD-puljens historik? Der henvises til BOU alm.
del
–
bilag 30.”
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Social- og Boligstyrelsen, som oplyser
følgende:
”Med
Finansloven for 2021 blev der afsat en pulje til bæredygtigt byggeri til fem
initiativer på 25 mio. kr. årligt i 2021 og 2022 (50 mio. kr. i alt). Til initiativ 2,
Fremme af miljøvaredeklarationer (EPD’er), blev der afsat 23 mio. kr. til
forskellige delindsatser med det formål at udbrede kendskabet til
miljøvaredeklarationer (EPD’er) og få flere materialeproducenter til at
udarbejde EPD’er.
Som del af initiativet blev der afsat en pulje inden for en økonomisk ramme på
lidt under 15 mio. kr. til tilskud
til udvikling af EPD’er.
Der kunne ansøges om
tilskud for op til 150.000 kr. pr. produktspecifik EPD. For branche-EPD'er kunne
der ansøges om et tilskud på op til 350.000 kr. Tilskuddet kan maksimalt
udgøre 50 pct. af de støtteberettigede omkostninger.
Social- og Boligstyrelsen udmøntede tilskudspuljen i 2022, hvor der i alt blev
givet tilsagn for 15 mio. kr. Midlerne kan udbetales løbende frem til udgangen
af 2024. De fleste ansøgere anvender færre midler, end der er blev tildelt ved
påbegyndelsestilsagnet. Derfor er der en rest af midler, som ikke bliver
udmøntet.
Social- og Boligstyrelsen er fortsat i gang med at udbetale tilskudsmidler til de
virksomheder, der med tilskudsmidler har en færdigudarbejdet og godkendt
EPD.”
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1