Folketingets Boligudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 9293
Doknr.
793325
Dato
22-12-2023
Folketingets Boligudvalg har d. 7. december 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
27 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Folketingets Boligudvalg.
Spørgsmål nr. 27:
”Vil
ministeren redegøre for, om der er EU-regler eller øvrigt arbejde på EU-
niveau, som sætter begrænsninger, f.eks. regler om konkurrenceforvridning,
eller på anden måde er relevant for en eventuel udvikling af en EPD-generator,
der skal gøre det muligt for virksomheder at udvikle deres egne EPD’er? Der
henvises til BOU alm. del
–
bilag 30.”
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Social- og Boligstyrelsen, som oplyser
følgende:
”Social-
og Boligstyrelsen fortolker spørgsmålet sådan, at der spørges ind til
muligheden for en eventuel statsstøttet udvikling af en EPD-generator.
Styrelsen orienterer om, at der foreligger regler om statsstøtte på EU-niveau,
der sætter begrænsninger for statsstøtte til produkter, som er i konkurrence
med lignende produkter på markedet.
Social- og Boligstyrelsen er bekendt med minimum fire virksomheder, der
tilbyder udarbejdelse af EPD’er ud fra en
allerede udviklet EPD-generator,
hvoraf den ene er dansk. Det er i den forbindelse styrelsens vurdering, at der
kan opstå et scenarie om statsstøtteproblematik, såfremt der afsættes statslige
midler til udvikling af en EPD-generator.
Det forventes endvidere, at der i forbindelse med den nuværende revision af
byggevareforordningen vil blive sat krav til, at byggevareproducenter
udarbejder produktspecifikke
EPD’er.
Herved kan der opstå et marked, hvor
andre virksomheder i højere grad end nu vil kunne tjene penge på at udvikle en
EPD-generator.”
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1