Boligudvalget 2023-24
BOU Alm.del
Offentligt
2802501_0001.png
Folketingets Boligudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 9279
Doknr.
793408
Dato
19-12-2023
Folketingets Boligudvalg har d. 6. december 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
26 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Folketingets Boligudvalg.
Spørgsmål nr. 26:
”Vil
ministeren kommentere materialet fra Danske Tegls foretræde for udvalget
den 30/11-23 om, hvordan lovgivning af bæredygtigt byggeri påvirker
teglværker og mørtelproducenter i Danmark jf. BOU alm. del - bilag 33 (internt
bilag)?”
Svar:
Jeg har forelagt materialet for Social- og Boligstyrelsen, der oplyser følgende:
”Materialers
holdbarhed og mulighed for genbrug er væsentlige faktorer for at
sikre grøn omstilling af byggeriet.
Regeringen har sammen med Socialistisk Folkeparti, Det Konservative
Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet
vedtaget en tillægsaftale til den nationale strategi for bæredygtigt byggeri.
Aftalen betyder, at genbrugte byggematerialer, der indgår i et nyt byggeri,
regnes med en fast lav procentsats på 0 i byggeriets klimaberegning. Reglen
indføres i bygningsreglementet med virkning fra 1. januar 2024. Det betyder, at
bygherren belønnes for at anvende genbrugte byggematerialer. Derimod
vurderer styrelsen, at det kan være behæftet med større usikkerhed at belønne
materialers potentiale for at blive genbrugt i et andet byggeri. Det skyldes
særligt, at det ikke kan dokumenteres ved opførelse af en bygning, om
byggematerialet faktisk vil blive genbrugt senere. Derudover kan det betyde, at
belønningen for det genbrugte byggemateriale bliver udløst to gange; både ved
klimaberegningen når det nye byggemateriale anvendes, og ved
klimaberegningen af det byggeri, hvor byggematerialet genbruges. Endeligt vil
det være kompliceret at afgrænse, hvilke karakteristika et byggemateriale skal
have, for at det kan kategoriseres som et byggemateriale med potentiale for at
blive genbrugt.
Vedrørende betragtningsperioden på 50 år gælder, at der for byggematerialer
med en holdbarhed på mere end 50 år ikke skal medregnes udskiftninger,
hvilket der skal for materialer med en mindre god holdbarhed. Eksempelvis
skal der for mursten ikke beregnes udskiftninger i løbet af
betragtningsperioden, mens der for glasset i et vindue skal beregnes én
udskiftning i løbet af betragtningsperioden.
1
BOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm. om ministeren vil kommentere materialet fra Danske Tegls foretræde for udvalget den 30/11-23 om, hvordan lovgivning af bæredygtigt byggeri påvirker teglværker og mørtelproducenter i Danmark
2802501_0002.png
Det er korrekt, at betragtningsperioden på 50 år er fastsat nationalt.
Betragtningsperioden baserer sig på en europæisk standard, og de fleste
andre europæiske lande, som arbejder med klimakrav, eksempelvis Frankrig,
Finland, Norge og Sverige har også valgt en 50 års betragtningsperiode.
I forbindelse med revision af bygningsdirektivet forventes der at blive indført et
krav til bygningers klimapåvirkning. Her lægges op til en betragtningsperiode
på 50 år. Den endelige direktivtekst forventes præsenteret i foråret i 2024.
For så vidt angår regulering af handel med biogas henvises til Energistyrelsen”.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
2