Folketingets Boligudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 7961
Doknr.
767589
Dato
10-11-2023
Folketingets Boligudvalg har d. 13. oktober 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
12 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Sigurd Agersnap (SF).
Spørgsmål nr. 12:
”Vil ministeren på baggrund af sit svar på § 20-spørgsmål
S 794 (2022-23)
fremlægge de beregninger og faglige overvejelser, der ligger til grund for den
faglige vurdering om, at anvendelse af klimafremskrivninger vil lede til den af
ministeren omtalte fejldimensionering af nybyggeri?”
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Social- og Boligstyrelsen, som oplyser
følgende:
”S
794 vedrører en bekymring om, hvorvidt bygningsreglements krav til det
termiske indeklima er passende. Dette set ift. sommerens varme temperaturer.
Bygningsreglementet stiller krav til, at der i boliger kan opretholdes et
sundheds- og komfortmæssigt tilfredsstillende termisk indeklima. Kravet anses
som overholdt, når der gennem en beregning kan dokumenteres, at der
maksimalt er 100 timer om året, hvor rumtemperatur overskrider 27 °C, og 25
timer om året, hvor rumtemperaturen overskrider 28 °C.
Bygningsejer skal dokumentere det termiske indeklima i et nybyggeri ved at
foretage en beregning, der baseres på det såkaldte
Design Reference Year
(DRY). Det nuværende DRY-datasæt er udarbejdet af DMI ud fra perioden
2001-2010 og repræsenterer den typiske klimatologi i Danmark henover disse
år. Det står bygningsejer frit for at supplere projekteringen af boligen, herunder
dimensioneringen af de tekniske installationer, med fremskrevne klimadata til
at vurdere det termiske indeklima.
Hvis reglerne ændres, og bygningsejer pålægges at anvende fremskrevne
klimadata, vil det betyde, at bygningsejer skal projektere sin bygning i forhold til
et potentielt klimascenarie, der udspiller sig om eksempelvis 30 år. Det betyder,
at bygningen og de tilhørende installationer designes efter et indeklimabehov,
som reelt set ikke er der endnu.
Det er styrelsens vurdering, at det ikke er effektivt at kræve, at alle
bygningsejere har en uudnyttet kapacitet til eksempelvis køling af bygningen i
den mellemliggende tid, da dette kan medføre et unødigt forøget materiale- og
energiforbrug i bygningen.
1