Folketingets Boligudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 6542
Doknr.
908263
Dato
04-10-2024
Folketingets Boligudvalg har d. 6. september 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 110 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Serdal Benli (SF).
Spørgsmål nr. 110:
”I
perioden 2017-2023 er der samlet set kommet 16.000 flere statslige admini-
strative medarbejdere og ledere til, jf. besvarelsen af Finansudvalgets spørgs-
mål nr. 78 (alm. del). Vil ministeren redegøre for, hvor mange ekstra statslige
administrative medarbejdere og ledere er der kommet til på Social- og Boligmi-
nisteriets ressort - opgjort som årsværk? Svaret bedes leveret i tabelform på de
enkelte områder, fx departementet, styrelser mm. med en procentvis anvisning
på stigningen (eller faldet) på de enkelte områder i perioden 2017-2023.”
Svar:
Det bemærkes, at der ikke foreligge ren entydig eller fyldestgørende metode til
afgrænsning af administrative udgifter i staten. En opgørelse af administrative
udgifter og ansatte er derudover forbundet med usikkerhed, fordi en statistisk
opgørelse af administrative udgifter og ansatte ikke præcist kan tage højde for,
at stillinger, der normalt ikke anses som administrative stillinger, kan have ar-
bejdsopgaver af administrativ karakter. Der kan omvendt også være ansatte i
administrative stillinger, som ikke udelukkende udfører administrative opgaver.
Besvarelsen tager udgangspunkt i Finansministeriets afgrænsning af admini-
strative årsværk og ledere i staten på baggrund af statslige institutioners regi-
strering af medarbejderes primære arbejdsfunktion (DISCO). Administration
forstås her som en fælles betegnelse for myndighedsopgaver (inklusive fx til-
synsopgaver, men eksklusive politibetjente), politisk betjening, støttefunktioner,
it-opgaver, kommunikation, kunde-/borgersupport og ledelse. Der er således
tale om en bredere definition af administration
end opgørelsen af ’generelle
fællesomkostninger/ generel ledelse og administration’ på finansloven eller
rene opgørelser af støttefunktioner (HR, økonomi og service/bygningsdrift), der
alene omfatter de interne udgifter til at drive en organisation. Disse funktioner
udgør således kun en del af den anvendte definition, mens en stor del vedrører
udadrettet administration (forberedelse, udarbejdelse, implementering og lø-
bende administration af og opfølgning på lovgivning, regulering og tilskud mv.),
samt udvikling og drift af it-systemerne til denne administration.
Det bemærkes, at der er usikkerhed forbundet med opgørelsen, bl.a. fordi der
kan være forskellig registreringspraksis af DISCO-koder på tværs af institutio-
ner. Denne usikkerhed vil være større, jo mere detaljeret niveau, der ses på.
1