Folketingets Boligudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 7928
Doknr.
774216
Dato
09-11-2023
Folketingets Boligudvalg har d. 12. oktober 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
10 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 10:
”Vil ministeren kommentere præsentationen
fra Andelsboligforeningernes
Fællesrepræsentation foretræde for udvalget den 12/10-23 vedrørende
værdiansættelse af andelsboliger, jf. BOU alm. del -
bilag 8?”
Svar:
Præsentationen omhandler tre forhold: Dels værdiansættelse af andelsboliger,
dels prisen på andelsboliger contra ejerlejligheder og dels
beboersammensætningen i andelsboligforeningerne.
Værdiansættelse af andelsboliger
Jeg kan i det væsentligste bekræfte de oplysninger, som ABF fremlægger i
præsentationen, og jeg er også enig i, at det manglende alternativ til den
seneste offentlige ejendomsvurdering af andelsboligejendomme fra 2012, for
mange andelsboligforeninger har de konsekvenser som ABF anfører. Jeg
bemærker dog, at konsekvenserne ikke, som anført af ABF, vil ramme
størstedelen af andelsboligforeningerne, idet de fleste foreninger er beliggende
i Hovedstadsområdet, hvor den seneste offentlige ejendomsvurdering kun
anvendes i begrænset omfang.
Priserne på andelsboliger contra ejerlejligheder
Jeg kan i det væsentligste også bekræfte de oplysninger, som ABF fremlægger
om priserne for de to boligformer. Det er således korrekt, at kvadratmeterprisen
for ejerlejligheder i København fortsat ligger markant over kvadratmeterprisen
for udlejningsejendomme, som bestemmer den maksimale kvadratmeterpris for
andelsboliger.
Når man sammenholder de økonomiske forhold ved de to boligformer, er det
imidlertid ikke tilstrækkeligt alene at se på kvadratmeterprisen, da det også har
betydning, hvad boligudgiften er for den pågældende boligform. I denne indgår
bl.a. finansieringsudgiften ved købet af boligen og denne er typisk højere pr.
lånt kr. for andelsboliger end for ejerlejligheder. Det skyldes, at andelshaverne
–
i modsætning til ejerlejlighedsejere
–
ikke har adgang til
realkreditfinansiering, men er henvist til udelukkende at finansiere med de
dyrere pengeinstitutlån.
1