Ministeren
Beskæftigelsesudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 15. december 2023 har udvalget efter ønske fra Peter Kofod (DF) stillet
mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 97
Vil ministeren oplyse antallet af udenlandske EU-borgere, der modtager dansk su,
og hvad omkostningerne er for dette?
Svar
Man skal som udgangspunkt være dansk statsborger for at kunne modtage SU.
Uddannelsessøgende med udenlandsk statsborgerskab kan dog i særlige tilfælde
blive ligestillet med danske statsborgere i relation til retten til SU efter en række
danske regler eller efter EU-retten. Reglerne findes i kapitel 1 i SU-
bekendtgørelsen.
1
En af de danske regler er, at den uddannelsessøgende har taget fast ophold i
Danmark med forældrene inden det fyldte 20. år, og at den uddannelsessøgende
stadig bor i Danmark.
En uddannelsessøgende, der er EU-/EØS-statsborger, kan også blive ligestillet
ved at opnå status som arbejdstager i Danmark efter EU-retten. Det vil efter EU-
Domstolens praksis kræve, at den uddannelsessøgende som udgangspunkt ar-
bejder minimum 10-12 timer om ugen i en sammenhængende periode på 10 uger.
For at bevare retten til SU skal den uddannelsessøgende som udgangspunkt fort-
sætte med at arbejde i samme omfang i hele perioden med SU.
I 2022 modtog 22.561 udenlandske EU-/EØS-borgere SU-stipendium svarende til
en udgift på 1.183 mio. kr. (2024-pl),
jf. tabel 1.
Det skal i den forbindelse bemær-
kes, at EU-/EØS-borgere kan være født og opvokset i Danmark.
9. februar 2024
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
459114
1
Bekendtgørelse nr. 97 af 29. januar 2024.
Side 1/2