Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del
Offentligt
2842463_0001.png
Udvalg om
Udlændinges ret til velfærdsydelser
Rapport om
Optjeningsprincipper
i forhold til
danske velfærdsydelser
Marts 2011
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
Indholdsfortegnelse
1. Sammenfatning og afgrænsning af udvalgets arbejde
1.1
1.2
1.3
1.4
1.5
1.6
1.7
Sammenfatning af rapporten
Rapportens opbygning
Opgavens omfang, afgrænsning og kommissorium
Velfærdsydelser, der indgår i udvalgsrapporten
Optjeningsprincipper – definition og eksempler
Definition af udlændinge og reglerne om udlændinges indrejse og ophold i Danmark
Sammenhæng med udvalg om ”Udredning af indvandringens økonomiske konsekvenser”
5
5
9
10
12
12
14
16
2. Den danske velfærdsmodel – særlig i en international kontekst?
18
2.1 Velfærdsmodeller
18
2.1.1 Den universelle velfærdsmodel
18
2.1.2 Den residuale velfærdsmodel
20
2.1.3 Den arbejdsmarkedsbaserede velfærdsmodel
21
2.2 Den danske velfærdsmodel under pres
24
2.2.1 Model for velfærdsmagneter
25
2.2.2 Optjeningsregler begrænser tiltrækningskraft og indvandring
29
2.2.3 Indvandring kan understøtte den universelle velfærdsmodel
30
2.3 Landesammenligning ift. velfærdsmodeller/velfærdsydelser
31
2.3.1 Eksempler på optjeningskriterier for udvalgte overførselsindkomster
32
2.3.2 Eksempler på optjeningsprincipper for udvalgte serviceydelser
40
2.3.3 Andre landes overvejelser ift. velfærdsydelser og globalisering
42
2.4 Nyere overvejelser og ændringer i forhold til sikring af velfærdssamfundet
46
2.4.1 EF medlemskab i 1973 og brøkpension for sociale pensioner
46
2.4.2 Introduktionsydelse/starthjælp
46
2.4.3 500 kroners nedsættelsen, loftet over ydelser til kontanthjælpsmodtagere og 300-timers-
reglen
48
2.4.4 Opholdsretlig regulering af ret til sociale ydelser
49
2.4.5 EU’s østudvidelse og det nationale kompromis
51
2.4.6 Børnefamilieydelse efter 2 års optjeningsprincip
52
2.4.7 Brøkpension til flygtninge
52
3. Juridiske forhold omkring brug af optjeningsprincipper
3.1 Grundloven
3.2 EU-retlige rammer
3.2.1 Indledning
3.2.2 Oversigt over de EU-retlige rammer
3.2.3 Indledende om direkte og indirekte forskelsbehandling
3.2.4 Arbejdstagernes fri bevægelighed
3.2.5 Unionsborgerskabet
3.2.6 Konkluderende om opholdsdirektivet og unionsborgerskabet
3.2.7 Praksis om indirekte forskelsbehandling
3.2.8 Sammenfattende om indirekte forskelsbehandling og optjeningskrav
3.2.9 Ligebehandlingsprincippet i relation til TEUF artikel 19
3.3 Internationale forpligtelser i øvrigt
3.3.1 Multilaterale konventioner
3.3.2 Bilaterale konventioner (social sikring)
54
55
56
56
57
57
58
68
77
77
81
81
82
82
89
4. Kortlægning af adgang til danske velfærdsydelser I: sociale ydelser
91
4.1 Oversigt over sociale ydelser og optjeningsprincipper
91
4.1.1 Muligheder for eksportable velfærdsydelser
91
4.2 Midlertidige indkomsterstattende overførselsindkomster
93
4.2.1 SU i Danmark og udlandet, herunder udlandsstipendium
93
4.2.2 Kontanthjælp
96
4.2.3 Starthjælp
97
4.2.4 Introduktionsydelse
99
4.2.5 Dagpenge
100
4.2.6 Sygedagpenge
102
4.2.7 Barselsdagpenge
104
4.2.8 Revalidering
105
4.2.9 Ledighedsydelse
107
4.2.10 SVU og VEU godtgørelse
108
4.2.11 Kontante ydelser i asylcentersystemet: Grundydelse, forsørgertillæg samt tillægsydelse
109
4.3 Permanente indkomsterstattende overførselsindkomster
111
4.3.1 Fleksjob
111
4.3.2 Førtidspension
111
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
4.3.3 Efterløn
113
4.3.4 Fleksydelse
114
4.3.5 Folkepension
116
4.3.6 Reintegrationsbistand
118
4.4 Sociale tillægsydelser
119
4.4.1 Særlige regler om hjælp til visse persongrupper, der ikke har optjent ret til social pension
eller til fuld social førtidspension
119
4.4.2 Børne- og ungeydelse (”børnecheck”)
121
4.4.3 Børnetilskud
123
4.4.4 Boligsikring/boligydelse
125
4.4.5 Enkeltydelser efter aktivloven
126
4.4.6 Efterlevelseshjælp
128
4.4.7 Varmetillæg
129
4.4.8 Personligt tillæg
129
4.4.9 Helbredstillæg
130
4.4.10 Handicaptillæg til studerende
131
4.4.11 Flytte- og etableringstilskud i Almenboligloven
131
4.4.12 Repatrieringsstøtte
132
4.5 Tillægsydelser - sundhed
133
4.5.1 Tilskud til ernæringspræparater
133
4.5.2 Begravelseshjælp
133
4.5.3 Tolkebistand
134
4.5.4 Befordring og befordringsgodtgørelse
135
5. Kortlægning af adgang til danske velfærdsydelser II: serviceydelser
136
5.1 Oversigt over serviceydelser og eventuelle optjeningsprincipper
136
5.1.1 Muligheder for eksportable ydelser
136
5.2 Sundhedsområdet
137
5.2.1 Generelle betragtninger
137
5.2.2 Sygehusbehandlinger
138
5.2.3 Behandling hos alment praktiserende læger og praktiserende speciallæger
139
5.2.4 Tilskud til behandling hos tandlæge, kiropraktor, fysioterapeut, fodterapeut og psykolog
140
5.2.5 Vederlagsfri fysioterapi
141
5.2.6 Tilskud til lægemidler
142
5.2.7 Hjemmesygepleje
143
5.2.8 Forebyggende sundhedsydelser, herunder sundhedsplejerske
143
5.2.9 Genoptræning
143
5.2.10 Kommunal tandpleje
144
5.2.11 Regionstandpleje
144
5.2.12 Vaccinationer
144
5.2.13 Alkohol- og stofmisbrugsbehandling
145
5.2.14 Den offentlige rejsesygesikring
145
5.3 Socialområdet – Børn og unge
145
5.3.1 Generelle betragtninger
145
5.3.2 Dagtilbud
146
5.3.3 Tilskud til privat pasning
147
5.3.4 Tilskud til pasning af egne børn
148
5.3.5 Fritidshjem
148
5.3.6 Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud
150
5.4 Socialområdet – Udsatte
151
5.4.1 Generelle betragtninger
151
5.4.2 Gratis familieorienteret rådgivning
151
5.4.3 Anbringelse uden for hjemmet, konsulentbistand, pædagogisk støtte i hjemmet,
familiebehandling, aflastning, kontaktperson, formidling af praktiktilbud
151
5.4.4 Efterværn
153
5.4.5 Behandling af stofmisbrugere
154
5.4.6 Herberger og forsorgshjem
155
5.4.7 Kvindekrisecentre
155
5.5 Socialområdet – Ældre
156
5.5.1 Generelle betragtninger
156
5.5.2 Tilbud om forebyggende hjemmebesøg til alle borgere, der er fyldt 75 år
156
5.5.3 Generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte
157
5.5.4 Hjemmehjælp (personlig og praktisk hjælp, madservice samt kontanttilskud til ansættelse
af hjælper)
158
5.5.5 Tilbud om midlertidig ophold til personer, der i en periode har et særligt behov for omsorg
og pleje
161
5.5.6 Genoptræning
161
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
5.5.7 Vedligeholdelsestræning
5.5.8 Tilbud om afløsning eller aflastning til pårørende, der passer en person med nedsat
funktionsevne
5.5.9 Plejehjem og beskyttede boliger
5.5.10 Friplejeboliger
5.6 Socialområdet – Handicaphjælp
5.6.1 Generelle betragtninger
5.6.2 Tilbud om gratis rådgivning til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
eller med særlige sociale problemer
5.6.3 Særlige dagtilbud og klubtilbud til børn med handicap
5.6.4 Tabt arbejdsfortjeneste til forældre, der passer et barn i hjemmet
5.6.5 Ledsageordning
5.6.6 Socialpædagogisk bistand
5.6.7 Borgerstyret personlig assistance
5.6.8 Kontaktpersonordning til døvblinde
5.6.9 Plejevederlag
5.6.10 Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom
5.6.11 Tolkning til personer med hørehandicap
5.6.12 Tilbud af behandlingsmæssig karakter
5.6.13 Beskyttet beskæftigelse og aktivitets og samværstilbud
5.6.14 Støtte til køb af bil
5.6.15 Boligindretning
5.6.16 Individuel befordring
5.6.17 Forbrugsgoder og hjælpemidler
5.6.18 Midlertidigt og varigt ophold i botilbud
5.6.19 Merudgiftsydelse
5.7 Undervisning
5.7.1 Grundskole (Folkeskolen, frie grundskoler, efterskoler og modersmålsundervisning)
5.7.2 Gymnasiale uddannelser (stx, hhx, htx, hf og IB herunder IB-tilskud til IB-uddannelse
udlandet)
5.7.3 Erhvervsfaglige uddannelser (EUD og AER)
5.7.4 Videregående uddannelser (erhvervsakademi-, professionsbachelor-, bachelor- og
kandidatuddannelser)
5.7.5 Videregående uddannelser, friplads og stipendier
5.7.6 Voksen- og efteruddannelse (AVU, FVU, AMU, akademi- og diplomuddannelser og
folkehøjskoler)
5.7.7 SPS (specialpædagogisk støtte)
5.7.8 Uddannelseskort (befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelse) –
transport
162
163
163
165
166
166
166
167
167
168
168
169
169
170
171
171
172
172
173
174
174
175
176
176
178
178
i
179
180
182
183
184
185
186
6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper
6.1 Mulige modeller for optjening
6.1.1 Erhvervelse af adgang til ydelsen
6.1.2 Udmålingen af ydelsen
6.1.3 Bevarelse eller generhvervelse af retten til en ydelse
6.1.4 Muligheden for at tage ydelsen med ud af landet (eksportabilitet)
6.2 Øvrige hensyn, der kan indgå i vurderingen af en øget brug af optjeningsprincipper for
modtagelse af velfærdsydelser
6.2.1 Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft
6.2.2 Integrationsindsatsen
6.2.3 Danskere, der vender hjem efter ophold i udlandet
6.2.4 Administrative omkostninger
6.2.5 Andre hensyn
6.3 Afrunding
187
187
188
188
189
189
189
190
190
191
191
191
191
Litteraturliste
Bilag A. Udvalgte begreber og definitioner anvendt i rapporten
Bilag B. Bruttoliste over danske velfærdsydelser
Bilag C. Regelgennemgang i forhold til velfærdsydelser
Bilag D. Talgrundlag for udlændinges brug af velfærdsydelser
Bilag E. Oversigt over gensidige overenskomster med 3. lande
Bilag F. International sammenligning
193
196
198
202
491
502
505
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0005.png
1. Sammenfatning og afgrænsning af udvalgets arbejde
1.1 Sammenfatning af rapporten
Der blev i forbindelse med forhandlingerne om finansloven for 2011 i efteråret 2010 nedsat et
hurtigarbejdende tværministerielt udvalg, som har haft til opgave at kortlægge udlændinges
ret til og brug af danske velfærdsydelser. Udvalget har kortlagt både sociale ydelser og ser-
viceydelser med fokus på de velfærdsydelser, som har et stort element af offentlig subsidie-
ring betalt af de generelle skatter, og som er knyttet direkte til en borger.
Kortlægningen skal danne grundlag for kommende overvejelser om i højere grad at basere
adgangen til velfærdsydelser på optjeningsprincipper.
Boks 1.1.
Definition af et optjeningsprincip
Med et optjeningsprincip menes, at en person gennem objektivt målbare kriterier for en aktivitet i en
given periode optjener ret til en velfærdsydelse, og at retten til velfærdsydelsen i en periode vil være
helt eller delvist begrænset eller omfattet af øget egenbetaling.
Foruden erhvervelse af adgangen til en ydelse kan optjeningsprincipper anvendes i forbindel-
se med udmåling af ydelsens størrelse og bevarelse/generhvervelse af adgangen til ydelsen.
Der er allerede tre former for optjeningskriterier i brug i dag: Bopæl og ophold, beskæftigelse
samt forsikringsmedlemskab/bidragsbetaling.
Optjeningsprincipper vil påvirke såvel udlændinge som danske statsborgere, idet det ikke er
muligt at betinge adgangen til en velfærdsydelse på statsborgerskab alene. Denne virkning
kendes også fra eksempelvis starthjælpen.
Baggrunden for at undersøge, hvordan adgangen til de danske velfærdsydelser kan baseres på
optjeningsprincipper, er til dels nogle eksempler, der var fremme i efteråret 2010 om arbejds-
tagere fra andre EU-lande, som efter kortvarig beskæftigelse i Danmark havde ret til dansk
børnefamilieydelse til deres børn, der boede i et andet EU-land. Bl.a. på den baggrund blev et
2-årigt optjeningsprincip for børnefamilieydelsen indført, så der nu gradvist optjenes ret til
ydelsen med bopæl/beskæftigelse i 2 år ud af 10 år.
Der er allerede optjeningsprincipper forbundet med flere velfærdsydelser, især de sociale
ydelser, og optjeningsprincipper er ikke et nyt fænomen i det danske velfærdssystem. Eksem-
pelvis blev pensionens størrelse afhængig af bopælstiden i Danmark allerede i forbindelse
med EF-medlemskabet i 1972.
Den danske velfærdsmodel under pres af migration
Man kan groft inddele de højtudviklede vestlige økonomier i tre velfærdsmodeller efter,
hvordan de leverer, organiserer og finansierer velfærdsgoder, samt i hvilket omfang det of-
fentlige, markedsmekanismer eller familie og sociale relationer er med til at opfylde samfun-
dets behov. De tre velfærdsmodeller er: Den universelle model, den residuale model og den
arbejdsmarkedsbaserede (korporative) model.
Selvom ingen af de tre velfærdsmodeller eksisterer i deres reneste form, kan man i praksis
tale om, at Danmark og de andre nordiske lande primært falder ind under den universelle
model. Den universelle model er karakteriseret ved en omfattende offentlig sektor og et rela-
tivt højt skattetryk, da brugen af velfærdsydelser er afkoblet fra finansieringen, som sker gen-
nem de generelle skatter.
Side 5 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
Den danske velfærdsmodel indebærer en implicit forsikring for alle, og der er en relativ stor
grad af økonomisk omfordeling. Modellen bygger på solidaritet over livsforløbet og på tværs
af generationer, da der som udgangspunkt er lige adgang til velfærdsgoder for hele befolk-
ningen, uden kobling til finansieringen. Modellen er samtidig afhængig af, at alle føler sig
forpligtede til at bidrage økonomisk til velfærdsstaten efter evne, primært gennem beskæfti-
gelse, og bygger på en implicit antagelse om, at folk lever i samme land stort set hele deres
liv.
Mens en dansk universel model kan fungere i et hypotetisk lukket system, er situationen
anderledes udfordrende i en globaliseret verden, hvor ind- og udvandring påvirker sam-
mensætningen af befolkningen, både hvad angår kompetencer og brug af velfærdsgoder.
Globaliseringen kan derfor sætte den implicitte sociale kontrakt om finansiering af vel-
færdssamfundet under pres, når der i perioder af et livsforløb ikke betales skat, som er fun-
damentet for at finansiere velfærdsgoderne.
Under visse antagelser (bl.a. fri bevægelighed af arbejdskraften, relativt generøse velfærds-
ydelser og begrænsede adgangskriterier til velfærdsydelser) kan et land med en universel
velfærdsmodel i højere grad tiltrække indvandrere, der er tilbøjelige til at være på sociale
ydelser. Dette vil ikke være økonomisk holdbart på lang sigt, da der vil opstå et voksende
træk på ressourcerne, mens skattebasen vil blive mindsket. En begrænsning af adgangen til
velfærdsydelser, f.eks. gennem optjeningsprincipper, kan således mindske presset på de
offentlige finanser.
Selvom Danmark som udgangspunkt falder ind under den universelle velfærdsmodel, er der
imidlertid allerede adgangskriterier knyttet til mange velfærdsydelser – både i form af optje-
ningskriterier og andre objektive kriterier, som eksempelvis har betydning for ydelsens stør-
relse. Det gælder især for de sociale ydelser.
Til gengæld bruger Danmark ikke forsikringsordninger særligt meget i forhold til lignende
lande (eksempelvis Norge, Sverige, Tyskland, Storbritannien og Holland). I flere af de lig-
nende lande er det eksempelvis et krav, at man har indbetalt direkte til forsikringsordninger
for f.eks. sygedagpenge og barselsdagpenge for at være berettiget til dem.
Alligevel oplever andre lande også problemer med at finansiere velfærdsydelserne. Aktuelt
arbejdes der i såvel Norge som Sverige med analyser af problemstillinger i forhold til den
finanspolitiske holdbarhed. I Norge skal et udvalgsarbejde belyse, hvor økonomisk robust de
norske velfærdsydelser er overfor ind- og udvandring, mens en svensk komité skal belyse de
generelle forsikringsordninger ved sygdom og arbejdsløshed med henblik på større finansiel
holdbarhed.
Velfærdsydelser i rapporten
Der kortlægges i rapporten omkring 120 velfærdsydelser, som dækker såvel sociale ydelser
som serviceydelser. Der er taget udgangspunkt i velfærdsydelser, som er knyttet direkte til en
borger. Det vil sige, at der ikke indgår velfærdsydelser som tilskud til f.eks. virksomheder
eller institutioner, hvor forbruget ikke kan henføres til konkrete borgere.
Generelt gælder et krav om lovligt ophold i Danmark for at kunne blive berettiget til en vel-
færdsydelse. Hertil kommer en række yderligere kriterier, som i forskelligt omfang er med til
at målrette den konkrete ydelse. Rapporten beskriver relativt kortfattet formålet med de en-
kelte ydelser samt generelle adgangskriterier, mens regelgrundlaget for hver ydelse findes
udspecificeret i bilag til rapporten.
Side 6 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
For såvel de sociale ydelser som serviceydelserne findes der ofte ikke et etableret statistik-
grundlag, som muliggør en opgørelse af forbruget fordelt på modtagernes oprindelse. På bag-
grund af diverse registre, analyserapporter mv. er der i rapporten imidlertid skønnet over for-
bruget på de enkelte ydelser. Især brugen af serviceydelser på det sociale område er imidlertid
underbelyst.
Sociale ydelser
De sociale ydelser udgøres af kontante ydelser, som er indkomsterstattende eller tillægsydel-
ser. Ud over lovligt ophold gælder der en række optjeningsbetingelser og øvrige objektive
kriterier (f.eks. alderskrav og i nogle tilfælde også indkomstafhængighed) i forhold til retten
til de sociale ydelser.
De sociale ydelser behandles i rapporten under fire kategorier: 1) Midlertidigt indkomsterstat-
tende overførselsindkomster som SU, kontanthjælp o.l., 2) permanente indkomsterstattende
overførselsindkomster som bl.a. efterløn og førtidspension, 3) tillægsydelser indenfor det
sociale område som børne- og ungeydelsen, boligsikring mv., og 4) sundhedsrelaterede til-
lægsydelser som eksempelvis tolkebistand i forbindelse med behandling.
For de midlertidigt indkomsterstattende ydelser gælder der udover optjeningsbetingelser og
øvrige objektive kriterier ofte nogle betingelser for at kunne bibeholde ydelsen. Det kan ek-
sempelvis være den rådighedsforpligtelse, der påhviler starthjælps-, kontanthjælps- og dag-
pengemodtagere. Et andet eksempel er den opfølgning, som en sygedagpengemodtager er
underlagt.
Modtagelsen af permanente ydelser er typisk forbundet med langvarige optjeningsperioder.
Eksempelvis er der lange optjeningskrav baseret på bopæl for at modtage fuld førtidspension
og folkepension.
Der er allerede udbredt brug af optjeningsprincipper i forbindelse med de sociale ydelser både
i forhold til adgang, udmåling og varighed af ydelsen. Optjeningsprincipper er altså ikke kun
et fænomen i arbejdsmarkedsbaserede velfærdssystemer som Tyskland og Frankrig.
Serviceydelser
Serviceydelser omfatter i denne rapport sundhedsydelser, serviceydelser på det sociale områ-
de og ydelser på uddannelsesområdet.
Serviceydelserne opdeles i rapporten i seks kategorier: 1) Sundhedsområder som sygehusbe-
handling, tilskud til tandlæge o.l., 2) børn og unge som eksempelvis dagtilbud og fritidshjem,
3) socialt udsatte som bl.a. familierådgivning og anbringelse af børn uden for hjemmet, 4)
ældreområdet som hjemmehjælp, genoptræning o.l., 5) handicapområdet som eksempelvis
ledsagerordning og pasning af nærtstående, og 6) undervisning som grundskole, gymnasiale
uddannelser mv.
For de fleste sundhedsydelser er der krav om klinisk faglig visitation af almen læge mv. Ser-
viceydelserne på det sociale område er trangsbestemte efter visitation af kommunen. Adgan-
gen til serviceydelser i forhold til sundhed og det sociale område er dermed oftest baseret på
en mere subjektiv vurdering af behovet, dvs. på baggrund af visitation.
Ydelserne på uddannelsesområdet er derimod reguleret direkte i diverse lovgivninger, herun-
der bl.a. Grundloven, der giver ret til fri undervisning i folkeskolen, Folkeskoleloven, lov om
friskoler og private grundskoler, lov om uddannelsen til studentereksamen, universitetsloven
mv.
Side 7 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
Serviceydelserne under ét er generelt af universel karakter med fri og lige adgang uden ek-
sempler på optjeningsprincipper.
Juridiske overvejelser om optjeningsprincipper
Den første forudsætning for at indføre eller styrke optjeningsprincipper for at modtage vel-
færdsydelser er, at der er juridisk råderum for en regelændring.
I Grundlovens § 75, stk. 2, fastlægges retten til hjælp fra det offentlige for den, som ikke kan
ernære sig selv. Det er et mindstekrav, at et offentligt forsorgsvæsen sikrer enhver, der ikke
kan klare sig selv, og hvis forsørgelse ikke påhviler andre.
I forhold til EU-retten er begreberne direkte og indirekte forskelsbehandling centrale i forbin-
delse med overvejelser om optjeningsprincipper. Både direkte og indirekte forskelsbehand-
ling er som udgangspunkt forbudt, men indirekte forskelsbehandling kan i særlige undtagel-
sestilfælde retfærdiggøres, hvis det er sagligt begrundet og i øvrigt proportionalt.
Princippet om ligebehandling begrænser mulighederne for at opstille optjeningsprincipper for
EU-borgere, der ikke i samme grad rammer danskere. Mht. muligheden for at tage ydelser
med til et andet EU-land (eksportabilitet) kan de sociale ydelser, der er kontante sikringsydel-
ser (f.eks. sygedagpenge, pensioner, familieydelser mv.). tages med ud af landet under bopæl
eller ophold i et andet EU-land.
Hvad angår tredjelandsborgere har Danmark ratificeret en række multilaterale konventioner,
f.eks. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der i forskelligt omfang har betydning
for adgangen til at indføre optjeningsprincipper. Flygtninge udgør en særlig kategori af tred-
jelandsstatsborgere, for hvilke ligebehandlingsprincippet i FN's flygtningekonvention gælder.
Endelig har Danmark indgået bilaterale aftaler om social sikring med en række andre lande.
Da der gælder forskellige regelsæt for forskellige kategorier af personer, behandles EU-
borgere (herunder vandrende arbejdstagere og ikke-økonomisk aktive) samt borgere fra 3.
lande og flygtninge separat i rapportens afdækning.
Andre overvejelser i forhold til optjeningsprincipper
Ved i højere grad at basere adgangen til velfærdsydelser på optjeningsprincipper, som sikrer
tilknytning til det danske samfund, kan det danske velfærdssystem gøres mere robust over for
migration, og skabe en tættere kobling mellem hvor længe man har bidraget til velfærdssam-
fundet (gennem skattebetaling) og anvendelsen af velfærdsydelser.
Selv om særligt EU’s regler begrænser det juridiske råderum, er der en række muligheder for
at knytte rettighederne til velfærdsydelser sammen med øget brug af optjeningsprincipper.
Da denne rapport er en kortlægning af de danske velfærdsydelser, opstilles der ikke konkrete
muligheder for at indføre eller udvide brugen af optjeningsprincipper. Kortlægningen giver til
gengæld indsigt i, hvordan rettighederne til en velfærdsydelse kan reguleres.
Optjeningsprincipper kan betyde, at personer, som kommer til landet, gradvist optjener retten
til at modtage den fulde ydelse i takt med øget tilknytning til landet – et såkaldt pro rata prin-
cip.
Side 8 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
Kortlægningen viser en særlig problemstilling, idet serviceydelser ofte er naturalydelser, hvor
det ikke giver mening at modtage dele af ydelsen, f.eks. lægehjælp. Et udmålingskrav i for-
hold til serviceydelser kan derfor gå på graden af egenbetaling. Således at udlændinge (og
danskere som har haft ophold i udlandet) på baggrund af eksempelvis ophold gradvist optje-
ner en lavere egenbetaling eller højere tilskud, efterhånden som personen får tilknytning til
det danske samfund.
På områder, hvor der allerede i dag findes brugerbetaling, kan personer, der kommer til lan-
det, eksempelvis starte med fuld egenbetaling og gradvist optjene en egenbetaling svarende til
det, som gælder personer med fast tilknytning til landet. På områder, hvor der ikke er nogen
egenfinansiering, kan en person, som kommer til landet, eksempelvis starte med en delvis
egenbetaling og gradvis optjene retten til en fuldt finansieret ydelse.
I forbindelse med overvejelserne om at udvide brugen af optjeningsprincipper baseret på
tilknytning til landet skal udfordringen i forhold til den fremtidige mangel på arbejdskraft
tænkes ind.
Øgede krav til optjening af velfærdsydelser kan i visse tilfælde påvirke virksomhedernes
muligheder for at rekruttere kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Det gælder særligt for de
ydelser, der er midlertidige og er knyttet til ordinær beskæftigelse. Et eksempel er sygedag-
penge, som i de fleste tilfælde udbetales som refusion til arbejdsgivere, der blandt andet via
overenskomster kan være forpligtet til at udbetale løn under sygdom. Hvis der f.eks. kræves
en opholdsperiode i Danmark, inden der kan udbetales sygedagpenge, vil en konsekvens væ-
re, at arbejdsgivernes omkostninger ved af anvende udenlandsk eller nyligt genindvandret
arbejdskraft forøges. Dertil kommer, at optjeningsprincipper på en række områder vil øge den
effektive beskatning for den udenlandske arbejdskraft i Danmark, og dermed isoleret set
mindske de danske virksomheders rekrutteringsgrundlag.
Også andre forhold kan have betydning for mulighederne for at indføre eller styrke optje-
ningsprincipper. Ud over, at der skal være juridisk rum for ændringen i forhold til EU-retten
og øvrig lovgivning, aftaler og konventioner, spiller de mulige administrative løsninger ind.
Hertil kommer overvejelser om integrations- og mobilitetshensyn og andre relevante hensyn,
eksempelvis socialpolitiske, uddannelsespolitiske og sundhedspolitiske hensyn.
1.2 Rapportens opbygning
Denne rapport udgør grundlaget for det tværministerielle udvalgs afrapportering og foreløbi-
ge forslag til regeringen.
Rapporten er opbygget, så kapitel 1 beskriver og afgrænser opgaven for udvalget, herunder
hvilke velfærdsydelser der behandles, og hvad der forstås ved optjeningsprincipper. Endvide-
re gives en beskrivelse af regler for udlændinges indrejse og ophold i Danmark, idet opholds-
grundlaget i nogle tilfælde har betydning for udlændingens adgang til velfærdsydelser. Kapi-
tel 1 afrundes med en beskrivelse af sammenhængen til et sideløbende tværministerielt ud-
valg om de samfundsøkonomiske konsekvenser af indvandring.
Bilag B indeholder i den forbindelse en bruttoliste over danske velfærdsydelser samt hvilket
ressortområde de tilhører.
Kapitel 2 gennemgår den universelle danske velfærdsmodel, og de særlige udfordringer den
står over for, bl.a. finansieringsmæssigt, i lyset af øget globalisering og migration. Modellen
finansieres primært gennem generelle skatter, og der er således ikke en direkte sammenhæng
Side 9 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
mellem adgangen til velfærdsydelser og tilsvarende bidrag til ordningerne. Modellen sam-
menlignes med andre lande, og der gennemgås eksempler på opbygningen af forskellige vel-
færdsordninger i andre lande i forhold til tilsvarende danske ordninger. Kapitlet afrundes med
en gennemgang af nyere overvejelser i forhold til at gøre velfærdsordningerne mere robuste,
herunder ændringer fra de senere år i form af bl.a. starthjælpen, Østaftalen og det senest ind-
førte optjeningsprincip i forhold til modtagelse af børnefamilieydelse.
Kapitel 3 gennemgår generelle, juridiske forhold, der skal tages i betragtning i forbindelse
med overvejelser omkring det at indføre eller skærpe eksisterende optjeningsprincipper i for-
hold til danske velfærdsydelser. Adgangen til velfærdsydelserne, herunder for udlændinge,
kan være reguleret i forskellige regelsæt alt efter personernes oprindelse og opholdsgrundlag i
Danmark. Derfor ses der på de rammer, der opstilles efter hhv. grundloven, EU-retten, og
øvrige internationale forpligtelser.
De to næstfølgende kapitler indeholder en kortlægning af de nuværende regler for adgang til
de danske velfærdsydelser, hvor hhv. kapitel 4 og kapitel 5 gennemgår de sociale ydelser
(indkomsterstattende overførselsindkomster og tillægsydelser) og serviceydelserne. Kapitel 4
indeholder for hver social ydelse en relativ kort gennemgang af dens formål og overordnede
principper og regler for adgang til ydelsen. Det skyldes, at de sociale ydelser er omfattet af
forskelligartede adgangskriterier, herunder optjeningsprincipper. Hertil kommer viden om
den nuværende brug af ordningen, herunder udgifter og personkreds.
Serviceydelserne gennemgås i kapitel 5, og for disse gælder næsten ensartede adgangskriteri-
er, så snart man er visiteret til ordningen. Derfor beskrives reglerne her i højere grad på tværs
af områderne.
Regelgrundlaget for hver velfærdsydelse gennemgået i hhv. kapitel 4 og 5 er nærmere udfol-
det i bilag C.
Rapporten afrundes med overvejelser om, hvordan eventuelle optjeningsprincipper kan indfø-
res eller styrkes for velfærdsydelserne. Potentielle modeller for optjeningsprincipper skitse-
res, herunder hvordan de kan regulere forskellige dele af rettighederne til velfærdsydelser.
Desuden skitseres potentielle hensyn, der derudover kan komme i betragtning, såfremt optje-
ningsprincipper i højere grad indføres eller skærpes.
Hyppigt anvendte begreber er defineret i bilag A.
1.3 Opgavens omfang, afgrænsning og kommissorium
Under forhandlingerne om finansloven for 2011 i efteråret 2010 blev det diskuteret, i hvilket
omfang de danske velfærdsydelser var tilgængelige for alle, herunder også personer med
begrænset tilknytning til landet, uden tilsvarende medfinansiering. Det følger af en universel
velfærdsmodel, at ydelserne stilles til rådighed for alle borgere uden kobling til finansierin-
gen, som sker gennem generelle skatter, men det gør samtidig også brugen af velfærdsydel-
serne følsom over for migration og utilsigtet brug.
I efteråret 2010 var der eksempler fremme vedrørende utilsigtet brug, herunder bl.a. at østeu-
ropæiske arbejdstagere i Danmark efter ganske kortvarig beskæftigelse fik ret til den danske
børnefamilieydelse (”børnechecken”) med henblik på efterfølgende overførsel til arbejdstage-
rens familie og børn, der opholdt sig i hjemlandet. Børnefamilieydelsen er en relativ generøs
velfærdsydelse, som tildeles uden nogen form for trangskriterium gennem en længere årræk-
ke, indtil barnet bliver myndigt. Formålet med ydelsen er bl.a. at styrke tilskyndelsen til at få
børn i Danmark. Eksport af ydelsen er derfor ikke den oprindelige intention med ydelsen, og
Side 10 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0011.png
det blev skønnet, at der ikke var proportionalitet i forhold til, hvor relativt let den opnås. Der-
for ønskede man, at der skulle demonstreres en vis tilknytning til Danmark for at opnå ydel-
sen, og det blev derfor besluttet at indføre en delvis optjening (pro rata princip), hvor ydelsen
opnås gradvist gennem en periodes ophold i Danmark.
Aftalepartierne bag finansloven ønskede samtidig, at det skulle undersøges, hvor vidt dette
eller andre optjeningsprincipper kunne udbredes til øvrige danske velfærdsydelser. Optje-
ningsprincipper kan regulere adgangen til og brugen af en ydelse og er baseret på objektive
kriterier, der sagligt kan begrundes. Det skal bemærkes, at det ikke er muligt at betinge ad-
gangen til en velfærdsydelse på statsborgerskab i sig selv, og indførelse eller skærpelse af
eksisterende optjeningsprincipper vil derfor også påvirke danske statsborgeres brug af ydel-
sen i det omfang, at de ikke måtte leve op til optjeningskriterierne, eksempelvis for personer
der vender tilbage til Danmark efter et længerevarende udlandsophold.
Det er baggrunden for dette udvalgs arbejde jf. udvalgets kommissorium i boks 1.2.
Boks 1.2.
Kommissorium for udvalg om udlændinges ret til velfærdsydelser
Danmark har et veludbygget, skattefinansieret velfærdssystem. Et kendetegn ved systemet er, at alle
borgere typisk har samme ret til velfærdsydelser, uanset hvor meget man har bidraget til finansierin-
gen. Øget globalisering, tilgang af international arbejdskraft og migration rejser imidlertid spørgsmå-
let om, hvor vidt adgangen til velfærdsydelser for udlændinge er hensigtsmæssigt indrettet.
Adgangen til velfærdsydelser er i Danmark typisk ikke baseret på optjeningsprincipper, som det er
tilfældet i en række andre lande. Samtidig ligger niveauet for f.eks. dagpenge og kontanthjælp i Dan-
mark over normallønnen i en række andre lande, ligesom de skattefinansierede serviceydelser generelt
er af relativ høj kvalitet. Det kan skabe et pres på brugen af de danske velfærdsydelser. På den bag-
grund indgår følgende i Aftale om finansloven for 2011:
”Regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne er enige om at undersøge, hvordan adgan-
gen til sociale ydelser i Danmark i højere grad kan baseres på et princip om optjening af ret til offent-
lige ydelser og service. På den baggrund nedsættes et hurtigarbejdende tværministerielt udvalg, som
skal kortlægge udlændiges ret til danske velfærdsydelser. Det gælder både offentlige indkomstover-
førsler og serviceydelser. På baggrund af kortlægningen skal udvalget allerede til marts anvise fore-
løbige forslag.”
Udvalget skal fokusere på:
o
Overførselsindkomster – bl.a. førtidspension, kontanthjælp, dagpenge, SU og boligstøtte
m.v.
o
Serviceydelser – bl.a. sundhedsydelser, børnepasning, uddannelse m.v.
Udvalget skal dels belyse udlændinges adgang til og forbrug af velfærdsydelser, mens de opholder sig
i Danmark, dels belyse dette i forhold til mulighederne for at modtage ydelserne uden for landets
grænser (portable ydelser).
Udvalget skal endvidere beskrive hvordan andre relevante lande i og uden for EU har indrettet adgan-
gen til relevante velfærdsydelser.
Udvalget skal med udgangspunkt i kortlægningen beskrive økonomiske og juridiske aspekter i forhold
til mulige ændringer i adgangen til velfærdsydelser for udlændinge. På den baggrund skal udvalget
undersøge og fremlægge modeller for, hvordan adgangen til velfærdsydelser i højere grad kan baseres
på optjeningsprincipper, som er forenelige med gældende EU-regler og internationale konventioner.
I udvalgsarbejdet tages der højde for de forskellige opholdsgrundlag, der kan være for udlændinge,
dvs. for hhv. beskæftigelsesrettet og ikke-beskæftigelsesrettet indvandring, herunder for EU/EØS-
borgere, flygtninge, og personer fra tredjelande.
Side 11 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0012.png
Udvalget består af repræsentanter fra Beskæftigelsesministeriet (formand), Finansministeriet, Justits-
ministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration,
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Socialministeriet samt Undervisningsministeriet. Øvrige ministe-
rier kan inddrages efter behov.
Udvalget bistås af et sekretariat sammensat af medarbejdere fra Beskæftigelsesministeriet, Ministeriet
for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Finansministeriet og Justitsministeriet. Udvalget afrappor-
terer til regeringen og skal senest til marts 2011 anvise foreløbige forslag.
Udvalget har således haft ca. 4 måneder til at foretage en kortlægning af reglerne for de dan-
ske velfærdsydelser og gennemføre en afklaring af det juridiske rum for at indføre eller skær-
pe eksisterende optjeningsprincipper for adgangen til og brugen af velfærdsydelserne. Udval-
get har desuden afsøgt eksisterende viden om brug af danske velfærdsydelser.
1.4 Velfærdsydelser, der indgår i udvalgsrapporten
Udvalget er blevet bedt om at undersøge og kortlægge adgangen til danske velfærdsydelser.
Med velfærdsydelser forstås såvel sociale ydelser (pengeoverførsler som kan have midlertidig
eller permanent indkomsterstattende natur eller udgøre tillægsydelser) som serviceydelser.
Serviceydelserne er inddelt i områderne sundhed, det sociale område samt undervisning.
For at afgrænse velfærdsydelserne er det valgt alene at medtage ydelser, som er knyttet direk-
te til den enkelte borger. Dvs. der indgår ikke tilskud fra staten til f.eks. virksomheder eller
institutioner, som ikke samtidig er knyttet til bestemte borgere. Det betyder, at offentligt kon-
sum såsom vedligeholdelse af veje, opretholdelse af militær og støtte til kulturelle formål
(teatre, biblioteker mv.) ikke indgår. For disse typer af ydelser er det svært at afgrænse for-
skellige borgeres træk på ydelserne og dermed opstille kriterier for adgangen til brug af disse.
Det er samtidig valgt at se på velfærdsydelser, som helt eller i høj grad finansieres gennem
generelle skatter, dvs. hvor der er en betydende offentlig medfinansiering.
De enkelte fagministerier er blevet bedt om at liste velfærdsydelser på deres ressortområde.
Bruttolisten over denne type velfærdsydelser fremgår af bilag B og dækker omkring 120 vel-
færdsydelser.
Regelgrundlaget og kriterier for adgang til ydelsen er beskrevet pr. velfærdsydelse i bilag C. I
selve rapporten er de fleste ydelser endvidere kortfattet beskrevet i forhold til formål og gene-
relle principper omkring adgangen i hhv. kapitel 4 og 5 – for serviceydelserne typisk med en
sammenfattende beskrivelse for et hovedområde
1.5 Optjeningsprincipper – definition og eksempler
Ved et optjeningsprincip til en velfærdsydelse forstås, at en person gennem objektivt målbare
kriterier for en aktivitet i en given periode optjener ret til en velfærdsydelse. Retten til en
velfærdsydelse kan ses i forhold til såvel adgang til ydelsen, som ydelsens størrelse eller va-
righed. Konsekvenserne af et optjeningsprincip er, at retten til en velfærdsydelse i en periode
vil være helt eller delvist begrænset eller omfattet af øget egenbetaling.
Kriterierne skal være objektivt målbare, eksempelvis bopæl eller beskæftigelse i Danmark i et
bestemt omfang. Kriteriet kan f.eks. have til formål at sikre etablering af en faktisk tilknyt-
ning til det danske samfund. Kravet til optjeningen kan enten være baseret på en fast, sam-
menhængende periode for f.eks. at åbne retten til en ydelse (karensperiode), eller på et pro
rata princip, hvor flere perioder sammenlægges, og hvor adgang til ydelsen opnås løbende.
I denne rapport arbejdes med følgende overordnede kriterier for optjening:
Side 12 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0013.png
1.
2.
3.
4.
Periode med lovligt ophold i Danmark
Periode med bopæl i Danmark (tilmeldt Folkeregisteret)
Periode med beskæftigelse i Danmark (evt. af et bestemt omfang)
Periode med bidragsbetaling eller anden form for medfinansiering
Det bemærkes, at når der opnås bopæl i Danmark, vil personen samtidig være skattepligtig i
Danmark.
Hvert kriterium kan som nævnt ovenfor principielt påvirke retten til og brugen af velfærds-
ydelser på flere måder:
1.
2.
3.
4.
Adgang (åbne ret til ydelsen)
Udmåling (størrelse af ydelsen)
Varighed (fastholdelse af ydelsen eller generhvervelse)
Eksportabilitet (mulighed for at tage ydelsen med over grænserne)
Et eksempel på optjeningsprincipper ses ved førtidspension, hvor adgang til ydelsen for ikke-
danske statsborgere er betinget af 10 års bopæl i Danmark. Udmålingen af ydelsen er desuden
omfattet af et optjeningsprincip, idet ydelsen er en såkaldt brøk-pension, hvis størrelse af-
hænger af, hvor længe man har boet i Danmark fra det fyldte 15. år. Tabel 1.1. nedenfor giver
eksempler på, hvordan eksisterende optjeningsprincipper og andre kriterier regulerer retten til
hhv. førtidspension og sygedagpenge.
Tabel 1.1.
Eksempler på kriterier for brug af førtidspension og sygedagpenge
Førtidspension
Adgang
Udmåling
Optjeningskriterier
Bopæl
Beskæftigelse
Bidragsbetaling
Andre kriterier
Aldersafhængig
Indkomstafhængig
Ægtefælleafhængig
Visitation
Opfølgning
Andet
Ja
Nej
Nej
Ja
Ja
Ja
Ja
Nej
Eksportabel
Eksportabel
Arbejdsgiver
betaler de
første 21
dages syge-
fravær
Nej
Ja
Ja
Nej
Varighed
Nej
Nej
Sygedagpenge
Adgang
Udmåling
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Nej
Nej
Varighed
Nej
(Ja)
Kilde: Se regelbeskrivelser for de enkelte ydelser i bilag C under hhv. 4.3.2 og 4.2.6.
Som supplement til optjeningsprincipper skal det bemærkes, at udlændingelovens regler om
udlændinges indrejse og ophold i Danmark, jf. den nærmere beskrivelse af de forskellige
opholdsgrundlag nedenfor, er fastsat bl.a. med det formål at sikre, at udlændinge, der medde-
les opholdstilladelse her i landet som led i bl.a. ægtefællesammenføring, beskæftigelse eller
studier, ikke ligger det offentlige til byrde. Reglerne i udlændingeloven indebærer, at medde-
lelse af opholdstilladelse til ægtefæller, beskæftigede og studerende m.v. som udgangspunkt
er betinget af et selvforsørgelseskrav. For en nærmere beskrivelse heraf henvises til kapitel 2.
Herudover kan der i den pågældende lovgivning, der fastsætter betingelser for at modtage en
velfærdsydelse, være fastsat nærmere regler – på grundlag af opholdsgrundlag – om kredsen
af udlændinge, der kan modtage ydelsen.
Side 13 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
Spørgsmålet om, hvorvidt udlændinge kan modtage en velfærdsydelse, kan desuden være
reguleret i bilaterale aftaler mellem Danmark og et tredjeland. Sådanne aftaler kan indebære,
at herboende udlændinge, der er statsborgere i det pågældende aftaleland, har ret til at modta-
ge ydelser i det oprindelige hjemland.
Muligheden for at modtage danske velfærdsydelser kan endelig være betinget af et bopæls-
krav, således at udlændinge, der f.eks. er her i landet på visum eller visumfrit ophold ikke har
adgang til at modtage ydelsen.
Endelig bemærkes, at udlændinge, der har haft ophold her i landet, i visse tilfælde kan med-
tage ydelsen ved ophold i et andet land. F.eks. kan en EU-arbejdstager, der ved arbejde i
Danmark opnår ret til danske sygedagpenge, tage ydelsen med sig til udlandet.
1.6 Definition af udlændinge og reglerne om udlændinges indrejse
og ophold i Danmark
Formålet med dette udvalgsarbejde er bl.a. at klarlægge udlændinges ret til velfærdsydelser.
Juridisk set kan en udlænding defineres som en person, der ikke er dansk statsborger. Denne
juridiske definition adskiller sig fra den gængse statistiske definition af en udlænding, jf. af-
snit om begrebet udlændinge i forhold til talgrundlag og statistik nedenfor.
Udlændingeloven indeholder regler om udlændiges indrejse og ophold her i landet, herunder
om meddelelse af opholdstilladelse. Nedenfor redegøres der overordnet for forskellige typer
af opholdsgrundlag.
De forskellige opholdsgrundlag kan lidt forenklet opdeles i følgende kategorier:
o
o
o
o
o
o
Nordiske statsborgere
Udlændinge med ophold efter EU-reglerne
Udlændinge med opholdstilladelse som flygtninge
Udlændinge med opholdstilladelse som arbejdstagere eller studerende mv.
Udlændinge med opholdstilladelse som familiesammenførte
Udlændinge med opholdstilladelse på andet grundlag
Nordiske statsborgere
Statsborgere i Finland, Island, Norge og Sverige kan frit indrejse, opholde sig, studere
og arbejde i Danmark. De behøver således ikke visum, opholds- eller arbejdstilladelse.
EU/EØS-borgere
EU/EØS-borgere kan opholde sig i Danmark efter EU-reglerne om fri bevægelighed for
per-
soner og tjenesteydelser. Statsborgere fra Schweiz bedømmes efter de samme regler som EU-
og EØS-statsborgere.
En EU/EØS-statsborger kan opholde sig frit i Danmark i op til 3 måneder. Hvis EU/EØS-
statsborgeren leder efter arbejde under opholdet, må pågældende være her i op til 6 måneder.
Ophold ud over de 3 eller 6 måneder kræver et registreringsbevis.
EU/EØS-borgere har ret til at medbringe familiemedlemmer i 3 måneder. Hvis EU/EØS-
borgerens formål med opholdet er at lede efter arbejde, kan familiemedlemmet medbringes i
6 måneder. Familiemedlemmer til en EU/EØS-borger, som bor fast i Danmark, kan søge om
Side 14 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
at få udstedt et registreringsbevis, hvis familiemedlemmet er EU/EØS-borger eller et op-
holdskort, hvis familiemedlemmet er tredjelandsstatsborger.
Et registreringsbevis eller opholdskort er – i modsætning til en opholdstilladelse udstedt efter
reglerne i udlændingeloven – alene et bevis på de rettigheder, som EU/EØS-borgeren eller
tredjelandsborgeren allerede har efter EU-reglerne om fri bevægelighed for personer og tjene-
steydelser.
Opholdstilladelse efter udlændingeloven
Der kan efter udlændingeloven gives opholdstilladelse til en udlænding, der opfylder betin-
gelserne for at få:
o
o
o
o
o
o
o
o
o
o
o
opholdstilladelse som flygtning (udlændingelovens §§ 7 og 8),
opholdstilladelse som familiesammenført (udlændingelovens §§ 9 og 9 c, stk. 1),
opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse (udlændingelovens § 9 a),
humanitær opholdstilladelse (udlændingelovens § 9 b),
opholdstilladelse som udsendelseshindret (udlændingelovens § 9 c, stk. 2),
opholdstilladelse som uledsaget mindreårig (udlændingelovens § 9 c, stk. 3),
opholdstilladelse efter friby-ordningen (udlændingelovens § 9 c, stk. 4),
opholdstilladelse på baggrund af tidligere dansk indfødsret (udlændingelovens § 9 d),
opholdstilladelse efter bestemmelsen om udlændinge fra Kosovoprovinsen (udlæn-
dingelovens § 9 e)
opholdstilladelse som religiøs forkynder, missionær m.v. (udlændingelovens § 9 f),
eller
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, med henblik på andet end fa-
miliesammenføring, f.eks. opholdstilladelse som studerende, au pair eller praktikant.
 
Typen af opholdsgrundlag kan som nævnt ovenfor have betydning for muligheden for at
modtage velfærdsydelser for en udlænding her i landet.
Der kan for det første til udlændingens opholdsgrundlag være knyttet en række betingelser,
som f.eks. et krav om selvforsørgelse, således at modtagelser af visse former for velfærds-
ydelser kan have opholdsretlige konsekvenser for den enkelte udlænding.
Der kan for det andet i den pågældende lovgivning, der fastsætter betingelser for at modtage
ydelsen, være fastsat nærmere regler – på grundlag af opholdsgrundlag – om kredsen af ud-
lændinge, der kan modtage ydelsen.
Spørgsmålet om, hvorvidt udlændinge kan modtage velfærdsydelse, kan desuden være regu-
leret i bilaterale aftaler mellem Danmark og et tredjeland. Sådanne aftaler kan indebære, at
herboende udlændinge, der er statsborgere i det pågældende aftaleland, har ret til at modtage
ydelser i det oprindelige hjemland.
Spørgsmålet om muligheden for at modtage danske velfærdsydelser kan endelig være betin-
get af et bopælskrav, således at udlændinge, der f.eks. er her i landet på visum eller visumfrit
ophold ikke har adgang til at modtage ydelsen.
Endelig bemærkes, at udlændinge, der har haft ophold her i landet, i visse tilfælde kan med-
tage ydelsen ved ophold i et andet land.
F.eks. kan en EU-arbejdstager, der ved arbejde i Danmark opnår ret til danske sygedagpenge,
tage ydelsen med sig til udlandet.
Side 15 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0016.png
Brug af begrebet udlænding i forhold til talgrundlag og statistik
Det bemærkes, at der i de forskellige tilgængelige talgrundlag og i statistisk sammenhæng
anvendes et andet udlændingebegreb end det udlændingeretlige, og at de forskellige gruppe-
ringer af udlændinge varierer i forskellige undersøgelser.
Herudover skal der gøres opmærksom på, at der i denne rapport - sammenlignet med andre
opgørelser - anvendes en lidt anden definition af udlændinge, end der eksempelvis anvendes
af Danmarks Statistik til en statistisk afgrænsning af udlændinge, jf. boks 1.3. nedenfor.
Boks 1.3.
Statistisk afgrænsning af udlændinge hos Danmarks Statistik
Jf. Danmarks Statistik er ”udlændinge” en fællesbetegnelse for indvandrere og efterkommere baseret
på oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR).
En person er dansker, hvis mindst én af forældrene både er dansk statsborger og er født i Danmark*.
Der har således ikke betydning, om personen selv er dansk statsborger eller født i Danmark.
Hvis personen ikke er dansker, er vedkommende:
o
indvandrer, hvis personen er født i udlandet
o
efterkommer, hvis personen er født i Danmark
Statsborgerskab er uden betydning for den statistiske definition af indvandrere og efterkommere. For
at blive medregnet i statistikken som indvandrer, skal personen have opholdstilladelse i Danmark og
være tilmeldt Folkeregistret. Asylansøgere, som ikke har opholdstilladelse i Danmark, og som derfor
ikke er tilmeldt Folkeregistret, indgår derfor ikke i statistikken over udlændinge.
Anm.: * Hvis der ikke findes oplysninger om forældrene, er personen dansker, hvis vedkommende er dansk stats-
borger og født i Danmark. Personen er indvandrer, hvis vedkommende er født i udlandet, og personen er efter-
kommer, hvis vedkommende er udenlandsk statsborger født i Danmark.
Kilde: Danmarks Statistik.
Om talgrundlaget anvendt i denne rapport henvises generelt til bilag D. Der er kun i begræn-
set omfang tilgængelig statistik over brugen af danske velfærdsydelser fordelt efter oprindel-
sesland, hvorfor det i en del tilfælde har været nødvendigt at danne skøn baseret på registre,
udredningsrapporter og andet tilgængeligt materiale. Tidsperiode samt opgørelsesmetode kan
derfor variere mellem ydelserne.
Brugen af ydelserne efter oprindelse er så vidt muligt er beskrevet i såvel kapitel 4 vedrøren-
de sociale ydelser og kapitel 5 vedrørende serviceydelser, mens bilag C indeholder de samle-
de regelbeskrivelser og den overordnede ressourceanvendelse for ordningerne.
1.7 Sammenhæng med udvalg om ”Udredning af indvandringens
økonomiske konsekvenser”
Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om ”Nye tider. Nye krav.”
Med aftalen om Finanslov for 2011 indgik regeringen og Dansk Folkeparti aftalen ”Nye tider.
Nye krav.” om modernisering af reglerne for ægtefællesammenføring i Danmark. I denne
aftale indgår bl.a., at der skal gennemføres
en udredning af hvad indvandring koster det dan-
ske samfund.
Det fremgår således af aftalen ”Nye tider. Nye Krav.”, at:
”Regeringen og Dansk Folkeparti er derfor enige om, at der igangsættes en udredning, der
skal belyse de økonomiske virkninger af indvandringen og de økonomiske konsekvenser, hvis
den tidligere udlændingepolitik fra før 2002 var blevet videreført.
Side 16 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
Undersøgelsen skal derudover bl.a. afdække, hvad forskellige grupper af indvandrere koster i
direkte udgifter (f.eks. udgifter til asylområdet, tolke, integrationsprogram) og i udgifter til
særforanstaltninger i skoler og institutioner. Derudover skal undersøgelsen afdække, hvad
forskellige grupper af henholdsvis ikke-vestlige og vestlige indvandrere samt etniske danske-
re i gennemsnit koster og bidrager med til samfundet set over et livsforløb i dag set i forhold
til før regeringens tiltræden.”
Nedsættelse af tværministeriel arbejdsgruppe
På den baggrund blev der i december 2010 nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, som har
ansvaret for udarbejdelse af udredningen af indvandringens økonomiske konsekvenser. Ar-
bejdsgruppen består af repræsentanter fra Integrationsministeriet, Beskæftigelsesministeriet,
Finansministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt Økonomi- og Erhvervsministeriet.
Integrationsministeriet varetager formandskab og sekretariat for arbejdsgruppen.
Af arbejdsgruppens kommissorium fremgår det, at arbejdsgruppen på baggrund af tidligere
undersøgelsers resultater samt evt. supplerende data skal afdække følgende spørgsmål:
Hvad koster forskellige grupper af indvandrere fra henholdsvis ikke-vestlige og vestlige
lande i direkte udgifter, f.eks. udgifter til asylområdet og integrationsprogrammer samt til
særforanstaltninger i skoler og institutioner.
Hvad koster og bidrager forskellige grupper af indvandrere og efterkommere med hen-
holdsvis ikke-vestlig og vestlig oprindelse samt etniske danskere i gennemsnit med til
samfundet over et livsforløb i dag set i forhold til før regeringens tiltræden.
Hvad de samfundsøkonomiske konsekvenser havde været, hvis den tidligere udlændinge-
politik fra før 2002 var blevet videreført.
Hvilke samfundsøkonomiske konsekvenser vil forskellige scenarier for den fremtidige
indvandring og integration have. Scenarierne kan f.eks. omfatte en vellykket integration,
en mindre fremtidig indvandring fra henholdsvis ikke-vestlige og vestlige lande samt en
større fremtidig indvandring af højtkvalificeret arbejdskraft.
Arbejdsgruppen om udredningen af indvandringens økonomiske konsekvenser har således
arbejdet parallelt med udvalget om ”Udlændinges ret til velfærdsydelser”, hvis afrapportering
nu foreligger. Arbejdsgruppen om indvandringens økonomiske konsekvenser og udvalget om
”Udlændinges ret til velfærdsydelser” har begge til formål at kortlægge indvandreres brug af
de danske velfærdsydelser, og har derfor flere sammenfald. For at sikre en sammenhæng
mellem arbejdet i arbejdsgruppen og udvalget, har der derfor været en tæt, løbende kontakt
og koordinering.
Arbejdsgruppens udredning af indvandringens økonomiske konsekvenser, som skal foreligge
i april 2011, vil som nævnt i første omgang ske ud fra den eksisterende viden, der skal danne
et godt udgangspunkt for eventuelle yderligere analyser. Når udredningen foreligger, vil afta-
leparterne mødes og aftale det videre forløb, herunder behovet for eventuelle yderligere un-
dersøgelser. Koordination mellem arbejdsgruppen og udvalget om ”Udlændinges ret til vel-
færdsydelser” er derfor sket under hensyntagen til, at sidstnævnte afrapportering skal forelig-
ge tidligere.
Side 17 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2. Den danske velfærdsmodel – særlig i en international
kontekst?
2.1 Velfærdsmodeller
Danmark og de øvrige højtudviklede vestlige økonomier har et højt gennemsnitligt ind-
komstniveau til fælles. Der er til gengæld stor forskel på, hvordan de enkelte lande har valgt
at indrette sig i forhold til bl.a. velfærdsgoder og finansieringen heraf.
Man kan groft inddele landene i tre velfærdsmodeller efter, hvordan de leverer, organiserer
og finansierer velfærdsgoder, samt i hvilket omfang det offentlige, markedsmekanismer eller
familie og sociale relationer er med til at opfylde samfundets behov. De tre modeller er: Den
universelle model, den residuale model og den arbejdsmarkedsbaserede (korporative) model.
Gennemgangen af de tre modeller bygger primært på Esping-Andersen (2006), med mindre
andet er angivet.
Det skal understreges, at ingen af de tre velfærdsmodeller eksisterer i deres reneste form.
Derimod har alle lande i praksis en blanding af de tre modeller med forskellige tilgange til
forskellige goder. Generelt kan man dog på baggrund af et lands skattesystem og tilgang til
de vigtigste velfærdsgoder tale om, at landet overvejende falder ind under en af de tre vel-
færdsmodeller.
2.1.1 Den universelle velfærdsmodel
Den universelle model er den model, som Danmark og de andre nordiske lande primært hører
under. Modellen er kendetegnet ved solidaritet, da der som udgangspunkt er lige adgang til
velfærdsgoder for hele befolkningen, uden at det er forbundet med forudgående økonomiske
bidrag. Staten tager således hånd om den enkelte, og sociale udfordringer som eksempelvis
risikoen for at miste kompetencer under ledighedsperioder betragtes som et samfundsmæssigt
anliggende. Se boks 2.1 om Danmark som eksempel på den universelle model.
Den universelle model er karakteriseret ved en omfattende offentlig sektor og et relativt højt
skattetryk. Velfærdsmodellen indeholder en implicit forsikring for alle, og der er en relativt
høj grad af økonomisk omfordeling. Det offentliges rolle og ansvar indebærer bl.a., at de frie
markedskræfter til en vis grad begrænses. Befolkningen dækkes af det offentlige sikkerheds-
net, men samtidigt føler alle – i den teoretiske model – sig forpligtede til at bidrage økono-
misk til velfærdsstaten.
I den universelle velfærdsmodel er det primært det offentlige, der udbyder og bærer ansvaret
for velfærdsydelser. For at den enkelte ikke skal være afhængig af familien og samtidig ikke
være afhængig af at sælge sin arbejdskraft på markedet for at få adgang til velfærdsgoder, er
der kun begrænset eller ingen brugerbetaling på de vigtigste offentlige goder så som hospi-
talsbehandling, ældrepleje og uddannelse. Subsidieret børnepasning giver desuden mænd og
kvinder mulighed for at arbejde frem for at være hjemmegående.
Selv i den universelle model tilfalder velfærdsgoder ikke altid hele befolkningen, men et
overvejende flertal. Eksempelvis vil et system, hvor de rigeste 2 pct. af befolkningen ikke har
adgang til visse velfærdsgoder, stadig blive karakteriseret som en universel model. Det afgø-
rende er, at systemet omfatter samfundets middelklasse.
Velfærd og beskæftigelse hænger afgørende sammen i den universelle model. Indkomstsik-
kerhed i form af et offentligt sikkerhedsnet finansieres således gennem beskæftigelse. Om-
Side 18 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0019.png
kostningerne, der er forbundet med opretholdelsen af et solidarisk universelt velfærdssystem,
kan kun dækkes, hvis de sociale problemer begrænses, samtidigt med at de offentlige indtæg-
ter maksimeres. For at nå det optimale ligevægtspunkt skal beskæftigelsen derfor maksime-
res, og antallet af personer på sociale overførselsindkomster skal minimeres.
Hverken i den residuale eller i den arbejdsmarkedsbaserede velfærdsmodel er høj eller endda
fuld beskæftigelse en nødvendighed. Faktisk understøtter den arbejdsmarkedsbaserede model
ikke, at begge voksne i en familie arbejder.
1
Beskæftigelsesmæssig ulighed mellem kønnene
er også af mindre betydning end de frie markedskræfter i den residuale model.
Boks 2.1.
Danmark som eksempel på den universelle velfærdsmodel
Den universelle model kaldes ofte den nordiske eller skandinaviske velfærdsmodel, da de nordiske
lande er kendetegnet ved en stor offentlig sektor og et højt skattetryk. Landenes velfærdsydelser er i
vid udstrækning universelle og finansieret gennem progressive skatter, frem for at være selektive eller
regressivt finansierede.
De danske velfærdsgoder omfatter i vid udstrækning hele befolkningen og har et relativt højt ydelses-
niveau. Danmark har samtidigt en skattemodel med både en bred skattebase og et højt skattetryk. Ek-
sempler på universelle velfærdsgoder, hvor ydelsesniveauet internationalt set er relativt højt, er børne-
checken, SU og folkepensionens grundbeløb. Det danske velfærdssystem hører således generelt under
den universelle model.
De danske serviceydelser er et eksempel på den universelle velfærdsmodel. Serviceydelserne er meget
omfattende inden for alle områder, og Danmark er blandt de lande, der har det største omfang af pas-
ningsmuligheder for 0-6-årige. Ved siden af det offentlige udbud af velfærdsservices som børnepas-
ning, sundhed og uddannelse findes der et privat udbud af velfærdsservices. I langt de fleste tilfælde er
de private tilbud kraftigt subsidieret (der er dog delvise undtagelser på sundhedsområdet som medicin,
tandlægebehandling og andre former for ikke-lægelige behandlingstilbud). Adgangen til de danske
serviceydelser er i høj grad uafhængig af folks indkomstforhold. Børnepasning afviger dog fra den
universelle velfærdsmodel pga. den relativt høje brugerbetaling til daginstitutioner, samt en hel eller
delvis fripladsordning, der er afhængig af husstandens indkomst.
Der er ligeledes områder, hvor de danske velfærdsgoder adskiller sig fra den universelle model. Der
eksisterer nogle behovsprøvede velfærdsgoder, bl.a. i kontanthjælpssystemet, folkepensionen og æl-
drechecken. Man kan argumentere for, at folkepensionen er et universelt program, da det indeholder et
grundbeløb, der er en ensartet universel ydelse. Arbejdsmarkedspensionssystemet er dog et område,
hvor Danmark klart afviger fra den universelle velfærdsmodel. Både folkepension, dagpenge og barsel
kan suppleres med langt gunstigere overenskomstbaserede ordninger. De offentlige ordninger tilbyder
generelt kun basal tryghed for mange lønmodtagere. De danske overførselsindkomster er således en
kombination af universelle ydelser og ydelser, der giver basal tryghed.
Hovedparten af de sociale velfærdsopgaver udføres i Danmark af det offentlige og ikke af markedet,
familien, kirken eller landsdækkende velfærdsorganisationer. Dette adskiller Danmark fra den residua-
le velfærdsmodel, hvor velfærd opnås gennem markedet og private sundhedsforsikringer, samt den
arbejdsmarkedsbaserede velfærdsmodel, der baserer velfærden på sociale netværk, familie og kirke.
I Danmark er det offentlige ansvarlig for finansieringen og leveringen af de velfærdsydelser, der udby-
des til borgerne. Som tidligere omtalt er der supplerende socialsikringsordninger, der ikke er offentligt
organiseret, og også kerneydelser som arbejdsløshedsforsikring og arbejdsskadeforsikring er privat
organiseret.
Kilde: Green-Pedersen, Klitgaard og Nørgaard (2004) for Velfærdskommissionen.
1
I den oprindelige model var det eksplicit kvinder, der ikke blev motiveret til at arbejde.
Side 19 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0020.png
2.1.2 Den residuale velfærdsmodel
Den residuale model er en model, som de engelsktalende lande USA, Storbritannien og Au-
stralien hovedsageligt falder ind under. I den residuale model lægges der i modsætning til den
universelle model vægt på, at de frie markedskræfter sørger for, at hovedparten af efter-
spørgslen på velfærdsydelser imødegås. I denne velfærdsmodel har markedet og individet
frihed til at bestemme udviklingen. Det offentlige yder kun et minimum af universelle goder.
Se boks 2.2 om USA som eksempel på den residuale velfærdsmodel.
Den residuale model er karakteriseret ved en lille offentlig sektor og lave skattesatser. Der er
således en lav grad af økonomisk omfordeling og generelt større ulighed end i den universelle
model.
Da de sociale ydelser hovedsageligt er forbeholdt lavindkomstgruppen, er det svært at kvali-
ficere sig til ydelserne, som desuden er begrænsede både i omfang og værdi. En af grundene
til den begrænsede adgang er, at der ifølge modellens antagelser ellers ville være tilbøjelighed
til at udnytte velfærdsydelserne frem for at arbejde.
Boks 2.2.
USA’s sundhedssystem som eksempel på den residuale velfærdsmodel
I USA bærer både det offentlige og det private et ansvar ift. sundhedssystemet, men alligevel er det
ikke alle, der reelt har adgang til sundhedsydelserne. USA er dermed det eneste OECD-lande, der har
et sundhedssystem, som ikke tilbyder en universel dækning.
Beskæftigede og deres familier er som udgangspunkt forsikrede gennem arbejdet, mens udsatte grup-
per og ældre uden arbejde er dækket gennem offentlige programmer. De seneste års udvikling har dog
medført en gradvist lavere dækning, da virksomhederne i større grad anvender kontrakttyper, som ikke
kvalificerer de ansatte til en sundhedsforsikring, så mange står helt uden reel adgang til fyldestgørende
behandling.
Næsten halvdelen af alle amerikanere har en sygeforsikring gennem deres egen eller et familiemed-
lems arbejde. Det er frivilligt for arbejdsgiverne at tilbyde deres medarbejdere forsikringer, men alle
medarbejdere skal tilbydes den samme ordning. På trods af forsikringen er der stadig betydelig bruger-
betaling i forbindelse med behandling eller indlæggelse. Det indebærer i praksis, at ikke alle forsikrede
har råd til den optimale behandling i forbindelse med sygdom.
Godt en fjerdedel af alle amerikanere er dækket af en offentligt finansieret sygeforsikringsordning. De
to bærende programmer i det offentlige system er Medicare og Medicaid/S-CHIP.
Medicare
er et føderalt forsikringsprogram, der dækker næsten alle amerikanere over 65 år, samt kro-
nisk syge (f. eks. personer med nyresvigt) og handicappede, der har ret til offentlig pension. Medicare-
patienter har lige adgang til sundhedsydelser uden hensyn til indkomst eller tidligere sygdomsforløb og
fungerer i realiteten som et universelt system for de berettigede. I 2010 dækkede Medicare omkring 46
mio. personer eller cirka 15 pct. af befolkningen.
Medicaid/S-CHIP
er et delt føderalt/statsligt program, der tilbyder primært akutte sundhedsydelser til
de laveste indkomstgrupper. Der er adgang til Medicaid for personer med børn og gravide, der har
indkomst på under 133 pct. af den føderale fattigdomsgrænse, samt udvalgte lavindkomstgrupper med
særlig vægt på børn, gravide, ældre og handicappede.
Tæt knyttet til Medicaid er børnesundhedsprogrammet, S-CHIP, der blev introduceret i 1997. Pro-
grammet retter sig mod børn, der falder mellem Medicaid for de fattigste og de arbejdsrelaterede for-
sikringer, og programmet tilbyder generelt de samme ydelser som Medicaid. Vermont har brugt S-
CHIP til at lave universel dækning for børn, mens en femtedel af børn i Texas er uforsikret. Der er
således stor forskel på dækningen i de forskellige stater.
Side 20 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0021.png
Reelt har ikke alle adgang til sundhedsvæsenet
Mens sundhedsforsikringer gennem arbejdet giver mange amerikanere adgang til behandling af relativt
høj kvalitet, og offentlige sundhedsforsikringer giver en betydelig gruppe adgang til akutte sundheds-
ydelser, var der i 2009 ca. 46 mio. personer helt uden en sundhedsforsikring. Disse personer har stadig
adgang til sundhedssystemet, men skal i princippet selv betale for behandlingen, hvilket mange ikke
har råd til. Der er således mange amerikanere, der ligger i den mellemindkomstgruppe, der har for høj
indkomst til at være omfattet af Medicaid, men som alligevel ikke har råd til at tegne en sundhedsfor-
sikring.
Sundhedsreform
USA har for nyligt vedtaget en sundhedsreform, der vurderes at nedbringe antallet af uforsikrede med
ca. 32 mio. mennesker, så dækningsgraden stiger fra ca. 83 til ca. 94 pct. af alle amerikanere.
Hovedelementerne i reformen er øget forbrugerbeskyttelse ved køb af sundhedsforsikringer, oprettelse
af særlige forsikringsbørser, der skal gøre det lettere og billigere for enkeltpersoner og små virksomhe-
der at købe sundhedsforsikringer, og udvidelse af det offentlige Medicaid-program for de dårligst stil-
lede amerikanere. Samtidig indføres en pligt for alle om at have en sundhedsforsikring. Det bliver dog
muligt at betale en bøde, hvis man ikke har en sundhedsforsikring, og ligeledes kan virksomhederne få
en bøde, hvis ikke alle ansatte er forsikrede.
Selv efter reformen vil der være en betydelig gruppe amerikanere, som ikke er dækket af sundhedssy-
stemet, og der vil altså fortsat ikke være tale om en universel dækning, selvom reformen tager et skridt
i den retning. Amerikanere uden sundhedsforsikring vil fortsat kun kunne modtage akut behandling
eller skulle betale hele behandlingen selv, hvis der ønskes en mere udvidet behandling såsom forebyg-
gelse, genoptræning eller lignende.
Kilde: Den danske ambassade i USA.
2.1.3 Den arbejdsmarkedsbaserede velfærdsmodel
Den arbejdsmarkedsbaserede eller korporative model, som den også kaldes, er i stor udstræk-
ning anvendt i Mellemeuropa, herunder Tyskland, Frankrig og Italien. Modellen bygger på et
princip om beskæftigelse for den enkelte som grundlag for retten til ydelser. De beskæftigede
forsikres via sociale bidrag fra lønmodtageren, fagforeningen og/eller arbejdsgiveren. Ydel-
serne er baserede på arbejdsmarkedsfinansierede forsikringer og tildeles primært i forbindelse
med arbejdsløshed, sygdom og tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Adgangen til og omfan-
get af velfærdsgoder er således bedst for de beskæftigede og stiger med antal år på arbejds-
markedet. Til gengæld er de, der befinder sig uden for arbejdsmarkedet, i høj grad afhængige
af sociale netværk og familie. Den arbejdsmarkedsbaserede model er med til at opretholde
statusforskelle og medfører kun begrænset økonomisk omfordeling. Se boks 2.3 om Tyskland
som eksempel på den arbejdsmarkedsbaserede velfærdsmodel.
I den arbejdsmarkedsbaserede model udbyder både det offentlige, det frie marked og det so-
ciale netværk (venner, familie og andre sociale relationer) velfærdsydelser. De frie markeds-
kræfters spiller dermed en mere begrænset rolle end i den residuale model. Den arbejdsmar-
kedsbaserede velfærdsmodel er indrettet således, at hvis en person mister sit arbejde, skal det
offentlige som udgangspunkt ikke agere sikkerhedsnet. Derimod er det de netværk, som indi-
videt er en del af, som skal sikre et eksistensminimum. Det offentlige griber kun ind, når de
sociale relationers forsørgerevne er udtømt (Andersen, 2004).
I den arbejdsmarkedsbaserede model er familie og religiøse samfund vigtige faktorer i for-
hold til udbuddet af velfærdsgoder. Religiøse og private organisationer bærer særligt et stort
ansvar ift. omsorgsområdet (f.eks. børne- og ældreomsorg). Desuden er modellen forbundet
med traditionelle familieformer, hvor manden arbejder, og kvinden er hjemmegående. Tilde-
lingen af velfærdsgoder tager således ikke kun udgangspunkt i individets situation, men for-
holder sig også mere bredt til individets familiære forhold og sociale relationer. Familieydel-
Side 21 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0022.png
serne tilskynder en fastholdelse af husmoderrollen. På grund af de traditionelle familieformer
er offentlige børneinstitutioner og lignende serviceydelser ikke udbredt (Andersen, 2004).
Boks 2.3.
Tyskland som eksempel på den arbejdsmarkedsbaserede velfærdsmodel
Den tyske socialsikring er hovedsageligt baseret på arbejdsmarkedsforsikringer. I 2010 var følgende
sociale ordninger lovpligtige:
o
Pensionsforsikring: Omfatter alle lønmodtagere, studerende og handicappede i socialforsik-
ringspligtige stillinger på arbejdsmarkedet. Selvstændige og freelancearbejdere er under be-
stemte forudsætninger også forsikrede.
2
Pensionen stiger med indkomsten og antallet af for-
sikrede år. Der indbetales 19,9 pct. af bruttolønnen til ordningen.
o
Arbejdsløshedsforsikring: Omfatter alle der er beskæftiget i mindst 18 timer om ugen. Ar-
bejdsløshedsforsikringen giver ret til bl.a. dagpenge. Der betales 2,8 pct. af bruttolønnen til
ordningen.
o
Sygeforsikring: Omfatter alle arbejdstagere med indkomster under en fastsat grænse, men kan
tegnes frivilligt af arbejdstagere med en højere indtægt. Arbejdstagere, der har en højere ind-
tægt, kan vælge at tegne en privat sygeforsikring. Bidragssatsen til sygeforsikringen udgjorde
i 2010 14,9 pct. af bruttolønnen. Der betales yderligere et lægegebyr på 10 euro per konsulta-
tion per kvartal.
o
Plejeforsikring: Omfatter alle der hører under den lovpligtige sygeforsikring. Plejeforsikrin-
gen dækker udgifter for ekstra plejekrævende personer (f.eks. ældre og handicappede) til bl.a.
hjemmehjælp og understøttelse. Bidragssatsen til plejeforsikringen var i 2010 på 1,95 pct. af
bruttolønnen. For barnløse betaler arbejdstager 0,25 pct. ekstra.
Bidragene til ordningerne finansieres af henholdsvis arbejdsgiver og lønmodtager med halvdelen hver,
og udgjorde i 2010 tilsammen i alt knap 40 pct. af bruttolønnen. Der er dog enkelte ordninger, hvor der
er udmålingsgrænser (maksimumbeløb), således at der ikke betales bidrag af den del af lønnen, der
ligger over udmålingsgrænsen.
Udover de fire forsikringer, som arbejdsgiver såvel som lønmodtager betaler til, er der en ulykkesfor-
sikring, som er lovpligtig for alle arbejdstagere. Arbejdsgiveren betaler alene bidraget til ulykkesfor-
sikringen.
Det udvidede familieforsørgerbegreb i socialsystemet
Det udvidede familieforsørgerbegreb i tysk sociallovgivning indebærer bl.a., at voksne børn har et
økonomisk ansvar for deres forældre. Det betyder, at hvis en ældre person ikke kan klare sig selv og er
henvist til hjælp fra det offentlige, kan regningen blive sendt videre til børnene. Afklaringen af beta-
lingsforholdet foretages af den ansvarlige myndighed.
Dagpenge (Arbeitslosengeld I)
Arbejdssøgende, der står til rådighed for arbejdsmarkedet og har opbrugt deres ret til dagpenge (Ar-
beitslosengeld I) eller ikke har optjent ret hertil, kan søge om Arbeitlosengeld II.
Socialhjælp
Socialhjælpen kan tildeles personer, der er i nød og ikke selv eller gennem hjælp fra andre (f. eks.
familien) kan klare sig. Socialhjælp er en skattefinansieret, kommunal ydelse, der tildeles personer,
som ikke kan arbejde mindst tre timer om ugen. Der findes to hovedtyper af socialhjælp:
o
Hjælp til underhold, som omfatter hjælp til bl.a. mad, bopæl, tøj, personlig pleje, varme og
daglige fornødenheder.
o
Hjælp i særlige livssituationer, som bl.a. omfatter forebyggende sundhedshjælp, hjælp til gra-
vide, indslusningshjælp til handicappede og hjælp til hjemlig pleje.
For begge typer socialhjælp gælder princippet om skøn og behov, men der findes dog normsatser.
Kilde: Den danske ambassade i Tyskland.
Den samlede beskæftigelse i Tyskland var ifølge Bundesagentur für Arbeit, der hører under det tyske
beskæftigelsesministerium, i november 2010 på godt 41 millioner. Heraf var antallet af socialforsik-
ringspligtige stillinger i oktober 2010 på godt 28 millioner, hvilket svarer til 70 pct. af den samlede
beskæftigelse.
2
Side 22 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0023.png
Tabel 2.1 giver en oversigt over nogle af de vigtigste karakteristika for velfærdsmodellerne,
og hvordan de adskiller sig fra hinanden.
Tabel 2.1.
Oversigt over de tre velfærdsmodeller
Universel model
Primært formål
Primær ansvars-
placering
Finansiering af
sociale ydelser
Primære ydelses-
modtagere
At sikre alle
Det offentlige
Finansieret gennem
skatten
Alle har lige adgang
til ydelser
Personer med lavest
indkomst og ustabil
tilknytning til ar-
bejdsmarkedet
Afkobling
Stor
Staten
Danmark, Norge og
Sverige
Residual model
At sikre de svageste
Individet
(gennem markedet)
Finansieret af private forsik-
ringer og i begrænset om-
fang det offentlige
Kun de svageste borgere
kan få velfærdsydelser og
ydelserne er lave
Personer med høj indkomst
pga. det lave skatteniveau
Arbejdsmarkedsbaseret
model
At sikre efter fortjeneste
Arbejdsmarkedet og sociale
relationer (familie)
Finansieret via obligatoriske
sociale bidrag
Personer (inkl. familie), der
har eller har haft tilknytning
til arbejdsmarkedet, er
bedst dækket
Personer (inkl. familier)
med tilknytning til arbejds-
markedet
Kobling
Mellem
Arbejdsgiveren/familien
Tyskland, Frankrig og Itali-
en
Hvem tilgodeser
modellen?
Sammenkobling
ml. bidrag og ydel-
se
Den sociale
omfordeling
Centralt element
Landeeksempler
Kobling
Lille
Markedet
USA, Storbritannien og
Australien
Kilde: Inspireret af Andersen (2004), Esping-Andersen (2006), Jon Kvist, Torben M. Andersen og sekretariatet.
Fortrængningseffekt af offentlige ydelser
Uanset hvilken type velfærdsmodel et land falder ind under, kan det offentlige tilbyde nogle
velfærdsgoder, som uden det offentliges tilstedeværelse ville være blevet udbudt af den priva-
te sektor. Der er altså tale om en fortrængningseffekt, hvor det offentlige fortrænger den pri-
vate sektor. Da den offentlige sektor er størst i den universelle model, er det selvsagt oplagt,
at der er mest fortrængning der.
I Danmark gives der eksempelvis store offentlige driftstilskud (og godtgørelser) til en bred
vifte af voksen- og efteruddannelser. Det indebærer en risiko for, at de offentlige udbydere af
voksen- og efteruddannelse fortrænger private udbydere, der udbyder kurser uden offentligt
tilskud (Arbejdsministeriet, Undervisningsministeriet og Finansministeriet 1999).
Det er imidlertid ikke kun i den universelle model, der er fortrængningseffekter, da både den
residuale og den arbejdsmarkedsbaserede velfærdsmodel ligeledes kan indeholde elementer,
hvor det offentlige fortrænger den private sektor.
Eksempelvis gennemførte den amerikanske regering betydelige nedskæringer i dækningen af
sundhedsydelser for indvandrere i 1996. Indvandrere blev påkrævet, at de skulle have været 5
år i landet, før der blev givet adgang til det offentlige sundhedssystem. Data afslører, at ned-
skæringerne blev modsvaret af øget arbejdsudbud blandt indvandrere, som derved kvalifice-
rede sig til arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer. Nogle delstater kompenserede for den
nationale nedskæring af sundhedsdækning for indvandrere ved at udvide delstatens sund-
hedsdækning, og i disse delstater faldt arbejdsudbuddet. Begge resultater dokumenterer en
fortrængningseffekt af den offentlige sundhedsdækning, da den private sektor ville have leve-
ret ydelserne, hvis ikke det offentlige udbød dem (Borjas 2003).
Side 23 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0024.png
2.2 Den danske velfærdsmodel under pres
Mens en dansk universel model kan fungere i et hypotetisk lukket system, er situationen
anderledes udfordrende i en globaliseret verden, hvor ind- og udvandring påvirker sam-
mensætningen af befolkningen, både hvad angår kompetencer og brug af velfærdsgoder.
Samtidigt kan globaliseringen sætte den implicitte sociale kontrakt om finansiering af vel-
færdssamfundet under pres, når der i perioder af et livsforløb ikke betales skat.
Serviceydelser
I takt med at den gennemsnitlige indkomst er steget i Danmark, er befolkningens ønsker og
forventninger om flere og bedre skattefinansierede serviceydelser også steget. Et voksende
udbud af serviceydelser er sårbart overfor mobilitet over grænserne.
Der er i dag generelt ingen optjeningsregler ift. serviceydelser. Udlændinge kvalificerer sig
direkte til ydelserne, når der tages lovligt ophold i Danmark. Eksempelvis har udlændinge,
der tager ophold i Danmark, adgang til subsidieret børnepasning eller gratis uddannelse, uden
at der betinges på eksempelvis en efterfølgende erhvervsaktiv periode.
Ligeledes har danskere mulighed for at trække på ydelserne i perioder af deres liv uden at
bidrage til systemet via skatten gennem hele eller dele af deres arbejdsliv. Eksempelvis er det
muligt at uddanne sig i Danmark for derefter at tage til udlandet og arbejde i en årrække og
efterfølgende igen vende hjem til Danmark og trække på sundhedssystemet senere i livet.
I takt med at serviceydelserne vokser i omfang, bliver samfundet således mere sårbart overfor
både ind- og udvandring.
Dansk flexicurity udfordres af arbejdskraftens frie bevægelighed i EU
Den danske velfærdsmodel bygger på en implicit antagelse om, at folk lever i samme land
hele deres liv. Desuden skal dem, der klarer sig godt, være villige til at betale for dem, der
klarer sig mindre godt. Danmark udfordres således ved mobilitet over grænserne. Se boks 2.4
om den særlig udfordring Danmark står overfor i EU-sammenhæng.
Boks 2.4.
Dansk flexicurity udfordres af arbejdskraftens frie bevægelighed i EU
Som eksempel på de udfordringer Danmark står overfor, kan man betragte den internationalt aner-
kendte danske flexicurity på arbejdsmarkedet. Flexicuritymodellen bygger på, at relativt generøse
sociale ydelser er bundet op på ret-og-pligt, som for de ledige består af aktivering og jobsøgning. For
at sikre en tilstrækkelig jobsøgning, og at den ledige reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet, testes
det løbende, om behovet for ydelsen fortsat består, samt om den ledige opfylder sine forpligtelser.
Afkobles sammenhængen mellem ydelser og pligter, er de relativt generøse ydelser sårbare ift. utilsig-
tet brug. Utilsigtet brug kan være gennem social turisme, hvor migranter udnytter forskelle i landenes
velfærdsydelser til at optimere deres indkomst eller gennem emigration med ydelser fra Danmark til
et land med langt færre pligter og mindre opfølgning i arbejdsmarkedssystemet.
Når flere og flere service- og sociale ydelser hænges op på rettighedstankegangen (ret-og-pligt), kan
det medføre et øget problem ift. f.eks. eksportable ydelser uden opfølgning. Eksempelvis vil det være
omkostningsfyldt at teste modtagernes behov i andre lande. Samtidigt har et modtagerland for perso-
ner, der har medbragt eksportable ydelser fra Danmark, kun et meget lille incitament til at teste perso-
nens behov, da det i sidste ende kan medføre en øget belastning for modtagerlandet.
Konkrete eksempler på ydelser, hvor kortvarig beskæftigelse i Danmark kvalificerer til langvarige
eksportable ydelser på relativt højt niveau, er sygedagpenge og barselsdagpenge. Ydelserne er i Dan-
mark bundet op på opfølgning, mens det i praksis er umuligt at kontrollere det fortsatte behov for
ydelsen i udlandet.
Side 24 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2.2.1 Model for velfærdsmagneter
Der kan opstilles teoretiske modeller for hvordan generøse, universelle velfærdsmodeller,
kommer under pres som følge af international migration. Den danske velfærdsmodel har
flere karakteristika, der passer på beskrivelsen af en velfærdsmagnet.
Det danske skattetryk er internationalt set meget højt, og skatteprocenten stiger med ind-
komsten, således at dem med de højeste indkomster ikke blot betaler mest i kroner og ører,
men også den største andel af indkomsten.
Som følge af den progressive skat er der et lavere afkast af uddannelse i Danmark end i de
fleste andre lande, da indkomsten typisk stiger med uddannelse. Danmark tilbyder dermed
en kombination af relativt generøse velfærdsgoder for alle og et relativt lavt (disponibelt)
lønafkast på uddannelse.
Danmark risikerer således at afskrække højtuddannede fra at blive eller tage ophold i lan-
det, mens de svageste eller lavtuddannede bliver eller tiltrækkes af de relativt generøse
velfærdsgoder.
Social turisme
Borjas (1999) undersøger teoretisk og empirisk, hvordan amerikanske stater presses af hin-
anden i forhold til valg forbundet med velfærdsgoder og migration. Intuitionen bag hypote-
sen om emigranters valg af opholdsstat og deres overnormale træk på velfærdsydelser kan
ved en omskrivning til danske forhold beskrives som følger (se boks 2.5 for en formel be-
skrivelse af modellen):
Det er besværligt eller omkostningsfyldt at flytte fra et land til et andet. Antages det, at
flytteomkostningerne er relativt store, medfører det, at det ikke er attraktivt for ret mange
personer, der er født i et land med et relativt stort velfærdssystem at flytte til et andet land
med et lignende velfærdssystem, selv hvis det andet land tilbyder lidt bedre velfærdsgoder.
Flytteomkostninger skal forstås som ikke blot de faktiske omkostninger til flyttemænd osv.,
men også omkostninger forbundet med at lære et nyt sprog, miste sit sociale netværk osv.)
Omvendt er emigranter, der allerede har besluttet sig for at forlade hjemlandet og bosætte
sig i et andet land langt væk, en selektiv gruppe, som er uafhængig af flytteomkostninger-
ne, og som blot vælger at bosætte sig, hvor det bedst kan betale sig. Dette valg refereres til
som selvselektion. Mens danskfødte personer på sociale ydelser bliver, hvor de er født, vil
indvandrere, der er tilbøjelige til at være på sociale ydelser, vælge det land, der tilbyder de
bedste ydelser for dem. Tilbøjeligheden til at være på sociale ydelser skal opfattes som den
information, folk har om deres eget helbred, kvalifikationer o.l., som gør, at de kan vurdere,
om de med stor sandsynlighed får et velbetalt arbejde, eller om de eksempelvis er i risiko-
gruppen for at blive overførselsindkomstmodtagere.
Der er selvsagt en række antagelser i modellen, som ikke afspejler virkeligheden eller en
dansk kontekst. Betragtes migranters valg mellem lande i EU, kan det spille ind, at indvan-
drere ikke har lige adgang til alle lande i EU og således ikke kan vælge frit mellem landene.
Desuden er grupperingen af etniske grupper i bestemte lande og byer samt disses netværk,
som formidler information om arbejds- og ydelsesmuligheder til potentielle emigranter i
hjemlandet, ikke inkorporeret i modellen. Modellen illustrerer dog i grove træk, hvordan et
højtudviklet land med et stort velfærdssystem kan komme under pres gennem selvselektion
af indvandrere, hvis ikke der dæmmes op med særlige regler for indvandringen eller i for-
hold til adgangen til velfærdsgoderne.
Side 25 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0026.png
Boks 2.5.
Formel model for en velfærdsmagnet
Omskrives Borjas’ model til et dansk scenarie, kan man belyse nogle af de udfordringer, den dan-
ske model står overfor.
Antag at der er to højtudviklede lande: Land 1 (eksempelvis Danmark) og land 2 (eksempelvis
Tyskland), og at alle folk er indkomstmaksimerende.
De folk, der er født i landene 1 og 2, antages at være tilfældigt fordelt og forholdet mellem (loga-
ritmen af) lønnen og kompetencer (empirisk bruges uddannelse) i land j er:
log
(
w
j
)
=
μ
j
+
η
j
υ
,
(1)
hvor w
j
er lønnen i land j,
μ
j
er gennemsnittet af (logaritmen af) lønnen, og
υ
er en stokastisk (ran-
domiseret) variable, der angiver afvigelsen fra den gennemsnitlige (logaritme af) løn, og som har en
endelig varians. Variablen
υ
kan dermed fortolkes som en mobil kompetence, der kan anvendes i
alle lande. Parameteren
η
angiver således lønafkastet på kompetencer.
De to lande har hver et velfærdsprogram, der simpelt antages at sikre en nedre indkomstgrænse på
(logaritmen af)
θ
j
til alle, der er bosiddende i landet, uanset hvor personen er født. Det antages at
θ
j
er exogent bestemt, og at finansieringen ikke indgår i modellen*.
Hvis det først antages at være uden omkostninger at flytte fra et land til et andet, fås scenariet i
figur X, hvor land 1 tilbyder flere sociale ydelser end land 2 (θ
1
>
θ
2
). Figuren viser, at alle der har
kompetencer under
υ
A
vælger at bosætte sig i land 1 og modtage sociale ydelser. Alle der har kom-
petencer mellem
υ
A
og
υ
B
vælger at bosætte sig og arbejde i land 1, og alle der har kompetencer
over
υ
B
vælger at bosætte sig og arbejde i land 2. På denne måde samles alle, der modtager sociale
ydelser eller har få kompetencer (lidt uddannelse) i det land, der har det mest generøse velfærdssy-
stem og det laveste afkast på uddannelse, mens de bedst kvalificerede samles i det andet land.
Figur X:
Geografisk fordeling uden flytteomkostninger og det mest generøse velfærdssystem i land
1 (θ
1
>
θ
2
) samt størst lønafkast i land 2 (η
2
>
η
1
)
Log w
Land 2
Arbejder i
land 1
Modtager
velfærdsgo-
der i land 1
Land 1
Ө
1
Arbejder i
land 2
Ө
2
υ
A
υ
B
υ
I virkeligheden er der naturligvis omkostninger forbundet med at flytte fra et land til et andet. Om-
kostningerne inkluderer selve flytteomkostningerne, men også omkostninger forbundet med at lære
et nyt sprog, midlertidig forsørgelse af ægtefællen eller i form af et mindre socialt netværk. Peder-
sen, Pytlikova og Smith (2004) konkluderer, at både de økonomiske omkostninger ved at flytte såvel
som de omkostninger, der er forbundet med sprog- og kulturforskelle, er vigtige. Antages de samlede
omkostninger (π) at svare til en fast andel af en persons indkomst i fødelandet, koster det
πw
j
at
flytte til et andet land for en person, der er født i land j. Det antages, at
π
er ens for alle.
Side 26 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0027.png
Figur Y viser konsekvensen af flytteomkostninger for personer født i land 2. Det antages, at land 1
tilbyder højere velfærdsydelser end land 2. Resultatet er nu, at personer på sociale ydelser bliver i
land 2. Flytteomkostningerne stopper altså i praksis både indvandring til land 1 af personer på soci-
ale ydelser og personer med få eller ingen kompetencer fra land 2, fordi de ekstra velfærdsgoder
ikke er tilstrækkelige til at kompensere for omkostningerne forbundet med at flytte.
Figur Y:
Geografisk fordeling af personer født i land 2 ved faste flytteomkostninger og mest gene-
røse velfærdsgoder i land 1 (θ
1
>
θ
2
) og størst lønafkast i land 2 (η
2
>
η
1
)
Log w
Omkostnings-
justeret land 2
Land 2
Land 1
Ө
1
Ө
2
Alle bliver i land 2
υ
Modellen har indtil nu kun forholdt sig til fordelingen af personer mellem to lande, der i forhold til
et lavindkomstland kun har små forskelle i omfanget af velfærdsgoder. Personerne kommer altså
fra et højtudviklet land med en relativt høj gennemsnitlig levestandard, og hvor der – om end i
forskellig grad – tages hånd om de svageste.
Introduceres et mindre udviklet land (eksempelvis et 3. land som Tyrkiet) i modellen, bliver bille-
det mere realistisk. Landet angives som land 0. Det antages, at landet har et langt mindre udviklet
velfærdssystem til at tage hånd om de svageste, end land 1 og 2 har, og velfærdsgoderne sættes
derfor til 0 i modellen. Personer fra land 0 står overfor samme lønfordeling som i (1), men har et
alternativ – nemlig lønnen i hjemlandet 0.
En potentiel indvandrer fra land 0 ved, at det er omkostningsfyldt at flytte til land 1 eller 2. Der er
til gengæld ikke særlige flytteomkostninger forbundet med at vælge et land frem for et andet –
eksempelvis Danmark frem for Tyskland – hvis man overvejer at flytte fra mellemøsten til et sted i
Europa.
Figur Z viser, hvordan personer fra land 0 vil fordele sig mellem lande med forskellige velfærdssy-
stemer. Flytteomkostningerne ændrer ikke på lønafkastet i land 1 og 2. Figuren viser, at de perso-
ner, der har færrest kompetencer, og som derfor er tilbøjelige til at modtage sociale ydelser (hvis
landet tilbyder nogle), vil flytte til land 1. Personer med få kompetencer (mellem
υ
A
og
υ
B
) bosætter
sig og arbejder i land 1, mens personer med lidt bedre kompetencer (mellem
υ
B
og
υ
C
) flytter til
land 2 og arbejder. De bedst kvalificerede personer fra land 0 bliver i hjemlandet, der i eksemplet
har det største lønafkast ift. kompetencer, hvilket kan skyldes en meget lav skat og en meget lille
gruppe af højtuddannede personer.
Side 27 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0028.png
Figur Z:
Geografisk fordeling af personer født i land 0 ved faste flytteomkostninger, mest generøse
velfærdsgoder i land 1 (θ
1
>
θ
2
>
θ
0
) og mindst lønafkast i land 1 (η
0
>
η
2
>
η
1
)
Log w
Land 0
Arbejder i
land 1
Modtager
velfærdsydelser
i land 1
Ө
1
Bliver i
land 0
Ө
2
Arbejder
i land 2
Land 2
Land 1
υ
A
υ
B
υ
C
υ
Modellen viser, hvordan indvandrere med få eller ingen kompetencer vil være overrepræsenterede i
et land med større velfærdsgoder end andre lande – selvom der er en omkostning forbundet med at
flytte. Grupperingen af indvandrere er altså magen til den fordeling, der ville være blandt indbyg-
gerne i land 1 og 2, hvis der ikke var nogen omkostning ved at flytte.
Anm.: *Dette er selvsagt en urealistisk antagelse, da øget indvandring af personer på sociale ydelser vil få syste-
met til at kollapse over tid pga. manglende finansiering. Men netop ved at se bort fra finansieringen i modellen ses
de stiliserede konsekvenser, hvis der ikke gøres noget.
Kilde: Borjas (1999, 2000 og 2004).
Forudsigelsen i modellen er, at indvandrere til dels bosætter sig ud fra en vurdering af egne
kompetencer og omfanget af velfærdsydelser, der tilbydes. Data fra USA viser, at indvandre-
re, der modtager sociale ydelser, er overrepræsenterede i de stater, der har de bedste vel-
færdsydelser. Den teoretiske models forudsigelser understøttes altså empirisk.
Modellen forudsiger ved en generalisering af valg af opholdsland, at lande, der som Danmark
har valgt relativt generøse velfærdsgoder til alle og en relativt højt og progressivt indkomst-
beskatning, vil fungere som en magnet og tiltrække personer med få kompetencer og med
tilbøjelighed til at være på sociale ydelser. Dette vil naturligvis ikke være holdbart på lang
sigt, da der vil opstå et voksende træk på ressourcerne, mens skattebasen vil blive mindsket.
Empiriske vurderinger af social turisme i Danmark
Danmark har oplevet en stor stigning i både ind- og udvandringen siden 1950’erne. Med en
fortsat mere globaliseret verden kan migration få en stadig større betydning for både kon-
junkturforløb i den indenlandske økonomi og sammensætningen og størrelsen af den frem-
tidige arbejdsstyrke.
Betragter man andelen af nytilkomne indvandrere i Danmark, modtager en større andel soci-
ale ydelser eller arbejder inden for områder med få eller ingen særlige kvalifikationskrav, end
det er tilfældet for danskerne (DØR 2007). Kombineret med en generel større mobilitet i ver-
den er der således aspekter i den faktiske migration, der understøtter teorien om, at den dan-
ske velfærdsmodel kan komme under pres ved at tiltrække personer, der i gennemsnit trækker
mere på de offentlige ydelser, end de bidrager til dem.
Side 28 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
Der er en række faktorer, der gør, at den danske model ikke umiddelbart står overfor et sam-
menbrud. Teorien om velfærdsmagneter understøttes således ikke entydigt empirisk. Peder-
sen, Pytlikova og Smith (2004) finder generelt for OECD-landene, at teorien om velfærds-
magneter ikke bekræftes i praksis. Resultaterne viser, at migration reagerer positivt på stor
lønspredning og negativt på høj ledighed, hvilket støtter modellen om velfærdsmagneter.
Men tager man højde for omfanget af velfærdssystemet gennem skattesatsen, viser det sig, at
indvandringen falder med højere velfærd. Dette gør sig overraskende nok særligt gældende
ift. lavindkomstlande, hvorfra der typisk kommer personer med få eller ingen kvalifikationer.
Resultatet peger altså på, at mere velfærd medfører mindre indvandring fra lavindkomstlande.
Der er således undersøgelser, der understøtter teorien om velfærdsmagneter, og undersøgelser
der afviser den.
OECD (2008) argumenterer for, at den danske skat i sig selv ikke afskrækker indvandring
af personer med en løn, der ligger på gennemsnittet eller endda lidt over. Det er nemlig de
samlede forbrugsmuligheder, der tages med i beslutningen om at bosætte sig i et andet land.
Det er altså en blanding af løn, skat, leveomkostninger og velfærdsydelser, som migranter
har adgang til i forskellige lande, der danner baggrund for en beslutning. Dermed er Dan-
mark et relativt attraktivt land for personer med en gennemsnitlig løn. Selv for personer
med en løn lige over gennemsnittet er Danmark attraktivt, hvis de har børn, pga. de store
tilskud til børnepasning og det gratis uddannelsessystem. OECD har desuden peget på, at
den samlede pakke af offentlige velfærdsydelser og skat formentlig ikke er økonomisk at-
traktiv i Danmark for højtlønnede sammenlignet med andre lande.
Legrain (2008) afviser bekymringen, om at lande med store velfærdssystemer skulle tiltrække
indvandrere i så stort et omfang og af en så belastende karakter, at velfærdssystemet ikke er
holdbart på lang sigt. Med udgangspunkt i Sveriges situation argumenteres for, at indvan-
dring skal ses som en mulighed og ikke en trussel.
I artiklen opstilles en række forudsætninger, der skal være opfyldt, hvis et land i praksis skal
være en velfærdsmagnet. Et af kriterierne er, at der skal være umiddelbar adgang til vel-
færdsydelser for nytilkomne indvandrere. Med optjeningsprincipper for udlændinges adgang
til velfærdsydelser begrænses indvandringen således. To andre kriterier er, at de potentielle
indvandrere har mulighed for at flytte, og at de er så desperate eller ambitiøse, at de vil forla-
de deres hjem. Det vil sige, at de forventede omkostninger ved at blive og de forventede ind-
tægter ved at flytte skal være så store, at de opvejer de økonomiske, psykologiske mv. om-
kostninger og usikkerheder, der er forbundet med at flytte til et andet land med en anden kul-
tur og sprog osv. Der konstateres på den baggrund, at velfærdssamfundet ikke kan tiltrække
mange indvandrere, da de fattigste typisk gerne vil, men ikke kan migrere, mens de bedre
stillede typisk ikke ønsker det.
På baggrund af opgørelser over indvandringen fra de nye EU-lande til de gamle i forbindel-
se med Østudvidelsen i 2004, konkluderer Kvist (2004a), at indvandring ikke er en trussel
for den danske velfærdsmodel, da indvandringen fra disse lande ikke er øget betydeligt
efter EU-udvidelsen. En forudsætning for konklusionen er, at indvandringen ikke blot er-
stattes af ”social dumping”. Med ”social dumping” henvises til virksomheder eller arbejds-
tagere, der etablerer sig på midlertidig basis i et andet land med højere lønninger for at til-
byde deres arbejdskraft relativt billigt.
2.2.2 Optjeningsregler begrænser tiltrækningskraft og indvandring
I forsøget på at dæmme op for social turisme, ”social dumping” eller andre former for mi-
gration, der kan medføre et pres på velfærdssystemet, påpeger Kvist (2004b), at Danmark
og andre lande med lignende velfærdssystemer risikerer at forringe de sociale ydelser for at
Side 29 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
mindske tiltrækningskraften – et såkaldt ”race to the bottom”. Disse forringelser rammer
ikke blot de potentielle indvandrere, men også dem der allerede bor i landet eller statsbor-
gere, der er midlertidigt udvandret. Den universelle velfærdsmodel står på denne måde for
fald, hvis velfærdsgoderne afskaffes, reduceres eller rettes mod personer med lang ancien-
nitet på arbejdsmarkedet. Nedbrydningen af det universelle velfærdssamfund sker fra denne
vinkel primært som følge af politiske valg, der skal bremse indvandringen, snarere end
indvandringens økonomiske belastning i sig selv.
En anden måde at håndtere den potentielle indvandring på er at stramme udlændingepolitik-
ken, så det bliver sværere at komme ind i Danmark eller sværere at få adgang til velfærds-
ydelserne på lige fod med danskere. Ind- og udvandringspolitik har haft en fremtrædende
rolle de seneste år i forbindelse med diskussioner om, hvor robust velfærdssamfundet er
over for den fremtidige befolkningssammensætning (DØR 2007). En medvirkende årsag til,
at Østudvidelsen eksempelvis ikke medførte øget indvandring, er Østaftalen, som indebar, at
personer fra de 10 nye EU-medlemslande skulle have et konkret jobtilbud for at kunne søge
arbejds- og opholdstilladelse i Danmark.
Hvis et land tiltrækker tilstrækkeligt med kvalificerede potentielle indvandrere, kan indvan-
dringsreglerne reducere selvselektionen af indvandrere. Reglerne kan altså medvirke til, at
indvandrere ikke vælger at tage ophold i et land frem for et andet, ud fra overvejelser om
hvorvidt de forventer at trække på velfærdsydelserne eller ej. For at dæmme op for tiltræk-
ningen af mindre kvalificerede indvandrere rangordner Canada eksempelvis visa-ansøgere
efter alder, uddannelse, erhvervserfaring, sprogkundskaber og erhverv for at sikre den mest
gunstige sammensætning af indvandringen.
Udlændingepolitikken har altså stor betydning for, om et land med et stort velfærdssystem,
der i teorien kommer under pres som følge af indvandring, også i virkeligheden oplever en
bølge af indvandrere med tilbøjelighed til at være på sociale ydelser. Stramninger ift. indvan-
dringspolitikken dæmper mulighederne for selvselektion, men kan også afskrække både højt-
og lavtkvalificerede potentielle indvandrere fra at vælge Danmark frem for et andet land.
2.2.3 Indvandring kan understøtte den universelle velfærdsmodel
Som følge af den demografiske udfordring Danmark står overfor, er der brug for en større og
højt kvalificeret arbejdsstyrke i fremtiden. Med den rette sammensætning af kvalifikationer,
alder mv. kan indvandring bidrage til at bevare det danske velfærdssamfund i stedet for at
sætte det under pres. Opstramningerne på udlændingeområdet har medført, at sammensæt-
ningen af indvandrere er ændret over de seneste år. Antallet af indvandrere med ikke-
humanitære opholdsgrundlag i Danmark er steget, mens antallet, der indvandrer af humanitæ-
re årsager, er faldet. Den udvikling bidrager til at mindske presset på de offentlige finanser.
Danmark bliver ikke ene om at mangle kvalificeret arbejdskraft i fremtiden. Eksempelvis
Sverige og Tyskland har større demografisk underskud frem mod 2020 end Danmark. Det må
derfor forventes, at landene vil konkurrere om at tiltrække den rette arbejdskraft. Med åbnin-
gen for fri bevægelighed i de nye EU-lande vurderer DØR (2007), at særligt Tyskland vil
kunne tiltrække mange indvandrere, da sprog og kultur er mere lig de nye EU-lande. Dermed
reduceres potentialet for indvandring til Danmark.
Hvis velfærdssystemet som udgangspunkt ikke tiltrækker nok indvandrere med de rette kvali-
fikationer, er det en mulighed, at indføre særligt gunstige forhold for at tiltrække denne grup-
pe. Danmark har allerede indført dette til en vis grad gennem forskerordningen, der giver
højtkvalificeret arbejdskraft gunstige skatteforhold i op til 5 år, samt en green card ordning
Side 30 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0031.png
mv., der letter adgangen til det danske arbejdsmarked for personer med de rette kvalifikatio-
ner.
Da der er direkte konkurrence med vores nabolande om at tiltrække kvalificerede indvandre-
re, kan omfattende regler på udlændingeområdet og færre velfærdsydelser for indvandrere
være med til at begrænse tiltrækningskraften af både lavt- og højtkvalificerede personer. Der
er altså afledte effekter af at stramme op på adgangen til velfærdsgoder for udlændinge.
Fremtidens arbejdsstyrke påvirkes også af danskere, der tager ophold i udlandet i kortere eller
længere tid. Antallet af danskere, der bosætter sig i udlandet, er steget over længere tid. Per-
soner med lang uddannelse og høj løn har større tilbøjelighed til at udvandre end andre, men
det er dog stadig et forholdsvist lavt antal højtuddannede, der udvandrer. Hidtil er de fleste
vendt tilbage til Danmark efter relativt kort tid.
Optjeningsprincipper eller generelt strammere vilkår for udlændinge i Danmark eller for dan-
skere i udlandet skal således afvejes i forhold til risikoen for at afskrække indvandringen af
kvalificeret arbejdskraft, da indvandringen kan være en vigtig del af løsningen på den mang-
lende arbejdskraft om få år.
2.3 Landesammenligning ift. velfærdsmodeller/velfærdsydelser
I afsnit 2.3.1 og 2.3.2 gives eksempler på kriterier for at få udvalgte velfærdsydelser i Dan-
mark og en række lande, som Danmark ofte sammenlignes med. Som udgangspunkt sammen-
lignes Danmark med Sverige, Norge, Tyskland, Storbritannien, Nederlandene og Canada.
Landene i sammenligningen kan dog variere lidt afhængig af, hvilke information der er til-
gængelig.
I sammenligningen er der forsøgt inddraget lande, der har forskellige velfærdssystemer – den
universelle model, den arbejdsmarkedsbaserede model og den residuale model.
3
Ofte har
landene ikke kun én type velfærdsmodel, men elementer fra flere af modellerne. Der kan dog
være en type model, der dominerer.
I landesammenligningerne beskrives hovedprincipperne i de udvalgte velfærdsydelser. Der
kan derfor være undtagelser, for eksempelvis særlige erhverv, som ikke er nævnt, eller undta-
gelser for særlige aldersgrupper.
I afsnittet gives der eksempler på landeforskelle på både serviceydelser og på overførselsind-
komster. Inden for serviceydelser ses der på kriterier for adgangen til sundhedsvæsnet og
hjemmepleje (”Long term care”).
Inden for overførselsindkomster skelnes der mellem midlertidige og permanente ydelser.
Blandt de midlertidige ydelser ses der på sygedagpenge, barselsdagpenge, overførsler ved
ledighed (dagpenge og kontanthjælp), uddannelsesstøtte og børnefamilieydelse. Blandt de
permanente overførselsindkomster, der belyses, er førtidspension og alderspension.
I sammenligningen sættes der fokus på, hvilke primære kriterier man skal opfylde for at mod-
tage den pågældende velfærdsydelse. Nogle af kriterierne er optjeningskriterier, hvilket vil
sige, at en person gennem objektivt målbare kriterier for en aktivitet gennem en periode op-
tjener ret til en velfærdsydelse. I sammenligningen omfatter dette bopæl, beskæftigelse, ind-
Se afsnit 2.1 for mere information om de forskellige velfærdsmodeller. Danmark, Sverige og Norge
tilhører overordnet set den universelle model, mens Tyskland tilhører den arbejdsmarkedsbaserede
model, og Storbritannien og Canada hovedsagligt har elementer fra den residuale model. Nederlandene
tilhører primært den arbejdsmarkedsbaserede model, men med klare universelle elementer
3
Side 31 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0032.png
betaling og karensperiode. Men der kan også være andre kriterier for, om den enkelte kan få
ydelsen. Her kunne alder, formue, indkomst, ægtefælle afhængighed mv. have betydning.
Kriterierne kan også få betydning for størrelsen eller varigheden af ydelsen.
Analyserne viser, at selvom Danmark som udgangspunkt tilhører den universelle velfærds-
model, så er der allerede en række adgangskriterier knyttet til relativt mange velfærdsydelser
– både i form af optjeningskriterier og andre kriterier, som eksempelvis har betydning for
ydelsens størrelse. Det gælder især for de sociale ydelser, dvs. pengeoverførsler. Optjenings-
principper er således ikke noget nyt for det danske velfærdssystem.
Boks 2.6.
Hvilke data foretages sammenligningerne på baggrund af?
I landesammenligningerne benyttes primært to kilder:
o
EU’s database MISSOC, som har information om en række velfærdsydelser for EU-landene,
samt et par ekstra lande, herunder Norge. Databasen opdateres hvert halve år.
o
Rapporterne ”Social Security Programs: Throughout the World” for hhv. Europa og Ameri-
ka, der er lavet af det amerikanske Social Security Administration (SSA) i samarbejde med
International Social Security Association (ISSA). Rapporten for Europa indeholder informa-
tion fra seneste januar 2010, mens den nyeste information i rapporten for Amerika er fra juli
2009.
Der er inddraget andre kilder, hvis de to ovenfor nævnte kilder ikke indeholder information om den
velfærdsydelse, der belyses.
Afsnit 2.3 afsluttes med underafsnit 2.3.3, hvor andre landes overvejelser ift. velfærdsydelser
og globalisering belyses.
2.3.1 Eksempler på optjeningskriterier for udvalgte overførselsindkomster
Midlertidige overførselsindkomster
I dette afsnit gennemgås internationale sammenligninger for følgende midlertidige overfør-
selsindkomster: sygedagpenge, barselsdagpenge, dagpengelignende ydelser, kontanthjælps-
lignende ydelser og indkomsterstattende ydelser i forbindelse med uddannelse. Som et ek-
sempel på en tillægsydelse sammenlignes der ydelser, som minder om børnefamilieydelsen.
Sygedagpenge
I tabel 2.2 sammenlignes kriterier for at få en indkomsterstattende overførsel ved sygdom for
en række lande.
4
Som nævnt ovenfor ses der både på optjeningskriterier og på andre kriterier.
I tabellen er optjeningskriterierne markeret med *. Optjeningskriterier kunne eksempelvis
være bopæl, beskæftigelse, indbetaling mv. Mens andre kriterier kunne være alder, formue,
indkomst osv.
For alle ydelserne i den internationale sammenligning vil et kryds i tabellen markere, at der er
et sådan kriterium for at få den ydelse i det pågældende land. Et kriterium kan dog have for-
skellig betydning i forskellige lande og ved forskellige ydelser. For eksempel kan en ydelse
være afhængig af indkomst på flere måder. Den tidligere indkomst kan eksempelvis påvirke
ydelsesniveauet eller ydelsens længde, eller alternativt kan ydelsen afhænge af, om man har
indkomst ved siden af. I bilag F er der en udvidet version af tabellerne for alle ydelser i den
internationale sammenligning, hvor der er anmærkninger til nogle af de angivne kriterier i
tabellerne.
4
For mange af landene er regler, der vedrører ydelser til forældre, som passer alvorligt syge børn,
beskrevet sammen med sygedagpengereglerne. I sammenligningen er der set bort fra disse regler, hvis
de er nævnt eksplicit.
Side 32 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0033.png
I mange af landene er der ligesom i Danmark et krav om forudgående beskæftigelse for at
være berettiget til sygedagpenge. For Sverige, Tyskland og Nederlandene er der et krav om et
medlemskab af en forsikringsordning.
I de fleste af de andre lande – undtagen Danmark – er der et krav om forudgående indbetaling
til en obligatorisk forsikringsordning for at være berettiget til at modtage en overførsel ved
sygdom.
I Sverige, Norge og Tyskland er der ligesom i Danmark en arbejdsgiverperiode, hvor ar-
bejdsgiveren skal betale for sygefraværet. I Sverige er der dog ikke kompensation for den
første fraværsdag for arbejdstager (karensdag), mens der i Storbritannien er en 3 dages vente-
periode for arbejdstageren. I Canada er der en to ugers venteperiode.
I alle landene afhænger ydelsens størrelse af den tidligere løn, men ofte er der et loft over
ydelsens størrelse.
Den ene ydelse i Storbritannien og ydelserne i Tyskland og Canada afhænger også af familie-
forhold. I Storbritannien kan man ikke få ydelsen, hvis ens ægtefælle eller samlever arbejder
over et vist antal timer. I Tyskland dækker medlemskabet af forsikringsordningen også den
forsikredes ægtefælle eller partner og børn under 18 år (25 år, hvis de er studerende eller lær-
linge), hvis de ikke selv er forsikrede. I Canada kan der gives et tillæg, der bl.a. afhænger af
familieindkomst og uforsørgede børn.
Tabel 2.2.
Kriterier for adgang til sygedagpenge
Danmark Sverige Norge
Tysk-
land
Storbritannien
Statutory Employment
sick pay
and support
allowance
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
Neder-
Cana-
lande-
da
ne
Bopæl*
Beskæftigelse*
Indbetaling*
Karensperiode*
- Arbejdsgiverperiode
- Anden karensperio-
de
Alder
Formue
Indkomstafhængig
Familieafhængig
Andet
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
Anm.: * markerer, at kriteriet kan være et optjeningsprincip, dvs. en aktivitet, personen skal opfylde henover en
periode for at være berettiget til velfærdsydelsen. Se bilag F for yderligere beskrivelse af kriterierne.
Kilder: SSA og ISSA (2010a), SSA og ISSA (2010b), Nordsoc, Missoc (januar 2010).
I tabel 2.3 og 2.4 sammenlignes kriterier for at få barselsdagpenge for en række lande.
5
I
mange af landene er der ligesom i Danmark et krav om forudgående beskæftigelse for at være
berettiget til barselsdagpenge.
5
Barselsdagpenge
Det skal bemærkes, at der i sammenligningen som udgangspunkt ikke ses på ydelser under gravidite-
ten. I nogle af landene herunder bl.a. Danmark, Sverige og Norge kan den gravide få en ydelse, hvis
den gravide ikke kan varetage sit job, fordi det eksempelvis er for fysisk krævende, og arbejdsgiveren
ikke kan omplacere den gravide. Herudover er særlige regler ved adoption ikke beskrevet.
Side 33 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0034.png
I de øvrige lande i sammenligningen, undtagen Danmark, er der også et krav om, at man skal
have indbetalt et bidrag til en obligatorisk forsikringsordning for at være berettiget. I Norge
er der dog en ordning for personer, der ikke opfylder kravene. I Tyskland kan en person også
være forsikret gennem sin ægtefælle eller partner.
Der er også kriterier, som kan have betydning for størrelsen af den udbetalte overførsel, og
for hvor længe man kan få udbetalt barselsdagpenge. Eksempelvis har den tidligere indkomst
betydning for størrelsen af overførslen i mange af landene, men ofte med et loft.
I de nordiske lande er der en vis familieafhængighed ift., hvor stor en andel af barselorloven
hhv. moderen og faderen kan tage. I Danmark kan en del af orloven deles mellem moderen
og faderen efter eget valg, mens en del af orloven er reserveret til hhv. moderen og faderen i
Danmark, Norge og Sverige.
I Tyskland er der også en familieafhængighed i form af, at en person kan være dækket af
ordningen via en forsikret ægtefælle og partner.
For de lande, hvor der er nævnt særlige regler for fædre i Missoc og materialet fra SSA og
ISSA, er disse også beskrevet i tabellen. Der kan dog være yderligere ordninger.
Tabel 2.3.
Kriterier for adgang til barselsdagpenge
Danmark
Bopæl*
Beskæftigelse*
Indbetaling*
Karensperiode*
Alder
Formue
Indkomstafhængig
Familieafhængig
Andet
x
(x)
x
(x)
x
(x)
x
x
x
Sverige
x
(x)
x
x
x
x
Norge
Engangsstøned
Foreldrepenger
ved fødsel
x
Tyskland
Anm.: * markerer, at kriteriet kan være et optjeningsprincip, dvs. en aktivitet, personen skal opfylde henover en
periode for at være berettiget til velfærdsydelsen. Se bilag F for yderligere beskrivelse af kriterierne.
Kilder: SSA og ISSA (2010a), SSA og ISSA (2010b), Nordsoc, Missoc (januar 2010).
Tabel 2.4.
Kriterier for adgang til barselsdagpenge
Statutory
maternity pay
Bopæl*
Beskæftigelse*
Indbetaling*
Karensperiode*
Alder
Formue
Indkomstafhængig
Familieafhængig
Andet
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
Storbritannien
Statutory
paternity pay
Maternity
allowance
Canada
Nederlandene
Anm.: * markerer, at kriteriet kan være et optjeningsprincip, dvs. en aktivitet, personen skal opfylde henover en
periode for at være berettiget til velfærdsydelsen. Se bilag F for yderligere beskrivelse af kriterierne.
Kilder: SSA og ISSA (2010a), SSA og ISSA (2010b), Missoc (januar 2010).
Side 34 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0035.png
Ledighed (dagpenge og kontanthjælpslignende ydelser)
I tabel 2.5 sammenlignes kriterier for at få dagpengelignende ydelser (unemployment insu-
rance) i en række forskellige lande.
6
I alle landene kræver retten til dagpengelignende ydelser
indbetaling til en forsikringsordning. I de fleste af landene på nær Danmark og Sverige er
indbetalingen obligatorisk. I Danmark og Sverige er forsikringen frivillig.
I Danmark, Sverige, Canada og Nederlandene skal man opfylde et beskæftigelseskrav for at
være berettiget til ydelsen. I Canada afhænger kravet til antal beskæftigede timer af den regi-
onale ledighedsprocent, mens det forudgående beskæftigelsesomfang kan få betydning for,
hvor længe man kan modtage den dagpengelignende ydelse i Nederlandene.
I nogle af landene er der en karensperiode for arbejdstageren, før man kan modtage den dag-
pengelignende ydelse. Karensperioden varierer fra land til land. I Storbritannien er den 3
dage, mens den er to uger i Canada. I Danmark er der alene en karensperiode for selvstændi-
ge. I Danmark betaler arbejdsgiveren i visse tilfælde arbejdsgivergodtgørelse (g-dage) i de 3
første ledighedsdage, hvis personen er blevet ledig som følge af afskedigelse, hjemsendelse,
ophør af opgave- eller tidsbestemt akkord eller lignende, og herudover opfylder en række
andre betingelser. I disse dage får man ikke dagpenge. I Norge er der også en ordning (”per-
mittering”), hvor arbejdsgiveren i forbindelse med midlertidige hjemsendelser er forpligtet til
at betale løn i en vis periode.
I de fleste lande afhænger ydelsen af den tidligere indkomst, men ofte er der et loft over ydel-
sens størrelse. I nogle lande afhænger ydelsens størrelse også af, om man har børn, som skal
forsørges.
Tabel 2.5.
Kriterier for adgang til dagpengelignende ydelser
Sverige
Inkomst-
Danmark
bortfalls- Grundför-
försäkring säkring
Bopæl*
Beskæftigelse*
Indbetaling*
Karensperiode*
Alder
Formue
Indkomstafhængig
Familieafhængig
Andet
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
Norge
Tyskland
Storbri-
tannien
Canada
Nederlande-
ne
x
x
x
x
x
x
x
Anm.: * markerer, at kriteriet kan være et optjeningsprincip, dvs. en aktivitet, personen skal opfylde henover en
periode for at være berettiget til velfærdsydelsen. Se bilag F for yderligere beskrivelse af kriterierne.
Kilder: SSA og ISSA (2010a), SSA og ISSA (2010b), Missoc (juli 2010).
I alle landene i sammenligningen findes der et system ligesom kontanthjælpssystemet (social
assistance) for personer, der i en periode på grund af særlige forhold ikke kan forsørge sig
selv og deres familie.
7 8
I sammenligningen er der generelt set bort fra særlige regler for ældre ledige og deltidsforsikrede.
Sammenligningen bygger på data fra Missoc, da Social Assistance-ordningerne generelt ikke er be-
skrevet i SSA og ISSA-bøgerne. Da information om Canada ikke indgår i Missoc-databasen, indgår
Canada ikke i denne sammenligning.
7
6
Side 35 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0036.png
I alle landene skal man have bopæl i landet for at være berettiget til ydelsen, og ydelsen er
behovsbestemt, jf. tabel 2.6. Derved er det formue-, indkomst- og familieforhold, der afgør,
om man er berettiget til ydelsen også ydelsens størrelse.
Ydelsen er ikke tidsbegrænset i nogle af landene, under forudsætning af at man er berettiget
til den.
I Nederlandene er der to kontanthjælpslignende ydelser. Den ene ydelse kan kun tilkendes
unge på 27 år eller yngre, mens den anden er for personer på over 27 år. I Danmark er der
også specielle satser for unge under 25 år.
Tabel 2.6.
Kriterier for adgang til kontanthjælpslignende ydelser
Danmark
Sverige
Norge
Nederlandene
Storbritan-
Investment Work and
Tyskland
nien
in the
Social Assi-
Young Act stance Act
x
x
x
x
Bopæl*
Beskæftigelse*
Indbetaling*
Karensperiode*
Alder
Formue
Indkomstafhængig
Familieafhængig
Andet
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
Anm.: * markerer, at kriteriet kan være et optjeningsprincip, dvs. en aktivitet, personen skal opfylde henover en
periode for at være berettiget til velfærdsydelsen. Se bilag F for yderligere beskrivelse af kriterierne.
Kilder: Missoc (juli 2010).
Indkomsterstattende ydelser i forbindelse med uddannelse (SU)
I tabel 2.7 sammenlignes kriterier for at få uddannelsesstøtte i Danmark, Sverige, Norge,
Finland og Holland.
I alle landende er ydelsen indkomstafhængig således, at der er en grænse for hvor høje ind-
tægter den studerende kan have og samtidig modtage ydelsen.
I Norge kan et stipendium ændres til lån, hvis den studerende og dennes eventuelle ægtefæl-
les formue overstiger en vis grænse.
Ingen af landende har kriterier som indbetalinger eller beskæftigelse. Dette stemmer meget
godt overens med, at uddannelsesstøtte som udgangspunkt retter sig mod personer som ikke
nødvendigvis har været på arbejdsmarkedet endnu.
8
I nogle lande (f.eks Tyskland og Storbritannien) skelnes der mellem kontanthjælpslignende ydelser til
folk, der er arbejdsmarkedsparate, og for folk, der ikke kan arbejde. Denne sammenligning tager ud-
gangspunkt i de ydelser, der er for folk, der kan arbejde.
Side 36 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0037.png
Tabel 2.7.
Kriterier for adgang til SU
Danmark
Bopæl*
Beskæftigelse*
Indbetaling*
Karensperiode*
Alder
Formue
Indkomstafhængig
Familieafhængig
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
Sverige
Norge
Finland
Nederlandene
Anm.: * markerer, at kriteriet kan være et optjeningsprincip, dvs. en aktivitet, personen skal opfylde henover en
periode for at være berettiget til velfærdsydelsen. Se bilag F for yderligere beskrivelse af kriterierne.
Kilder: Undervisningsministeriet.
Tillægsydelser - Børnefamilieydelsen (”børnecheck”)
I tabel 2.8 sammenlignes kriterier for at få ydelser, der ligner børnefamilieydelsen, for en
række lande. I alle landene er der et krav om, at barnet skal have bopæl i landet. Der kan dog
være undtagelser for bl.a. EU/EØS-borgere.
For Danmark, Tyskland, Canada og Nederlandene angives, at også personer, der arbejder og
derigennem betaler skat i landet, er dækket af ydelsen.
I de fleste lande kan forældrene få ydelsen indtil barnet er 18 år. I nogle lande er grænsen dog
lavere og eventuelt suppleret med eksempelvis uddannelseskrav, eller højere, hvis barnet
opfylder et uddannelseskrav. I Sverige får man en anden ydelse for børn over 16 år. I Storbri-
tannien afhænger aldersgrænsen af, om barnet fortsætter i uddannelse. Grænsen kan hæves til
20 år. I Nederlandene skal de 16-17-årige opfylde visse uddannelsesmæssige krav, for at for-
ældrene kan få ydelsen. I Tyskland kan aldersgrænsen øges til 25 år, hvis barnet deltager i
visse former for uddannelse.
I en række af landene afhænger ydelsens størrelse af antallet af børn og børnenes alder. I de
fleste af landene er ydelsen ikke indkomstafhængig, men i nogle lande kan der være tillæg for
lavindkomstfamilier.
Tabel 2.8.
Kriterier for adgang til ydelser der ligner børnefamilieydelsen
Storbritannien
Neder-
Danmark Sverige Norge Tyskland
Child bene-
Canada
landene
fit
Child tax benefit
Bopæl*
Beskæftigelse*
Indbetaling*
Karensperiode*
Alder
Formue
Indkomstafhængig
Familieafhængig
Andet
(x)
x
x
x
x
x
x
x
x
x
(x)
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
Anm.: * markerer, at kriteriet kan være et optjeningsprincip, dvs. en aktivitet, personen skal opfylde henover en
periode for at være berettiget til velfærdsydelsen. Se bilag F for yderligere beskrivelse af kriterierne.
Kilder: SSA og ISSA (2010a), SSA og ISSA (2010b), Missoc (juli 2010).
Side 37 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0038.png
Permanente overførselsindkomster
I dette afsnit foretages en international sammenligninger af kriterierne for at få tildelt førtids-
pension og alderspension.
Førtidspension
I tabel 2.9 og 2.10 sammenlignes kriterier for at få førtidspension for en række lande.
I en del af landende bliver hele eller dele af ydelsen beregnet ud fra tidligere indkomst. Dette
gælder ikke i Danmark, hvor der alene ses på, om personen har en eventuel indkomst sidelø-
bende med modtagelse af ydelsen.
Et kriterium, som gælder i de fleste lande for at få ret til ydelsen er, at der er betalt bidrag.
Dette gælder f.eks. Holland, hvor der dog findes en særlig ordning for unge og studerende der
ikke har haft de samme muligheder for at indbetale bidrag.
De nordiske lande har alle et bopælskrav. Et sådant krav finder man ikke i de øvrige lande i
sammenligningen. Dog har Holland også et bopælskrav i forbindelse med deres ordning for
unge og studerende.
Tabel 2.9.
Kriterier for adgang til førtidspension
Sverige
Danmark
Bopæl*
Beskæftigelse*
Indbetaling*
Karensperiode*
Alder
Formue
Indkomstafhæn-
gig
Familieafhængig
Andet
x
x
x
x
Sickness and
Activity Compensation
x
x
Garanti benefits
x
Disability allowance
x
x
x
x
x
Anm.: * markerer, at kriteriet kan være et optjeningsprincip, dvs. en aktivitet, personen skal opfylde henover en
periode for at være berettiget til velfærdsydelsen. Se bilag F for yderligere beskrivelse af kriterierne.
Kilder: SSA og ISSA (2010a), SSA og ISSA (2010b), Missoc (januar 2010), nav.no.
Tabel 2.10.
Kriterier for adgang til førtidspension
Nederlandene
Norge
Bopæl*
Beskæftigelse*
Indbetaling*
Karensperiode*
Alder
Formue
Indkomstafhæn-
gig
Familieafhængig
Andet
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
Tyskland Storbritannien Canada
IVA
WGA
WAJONI
x
Anm.: * markerer, at kriteriet kan være et optjeningsprincip, dvs. en aktivitet, personen skal opfylde henover en
periode for at være berettiget til velfærdsydelsen. Se bilag F for yderligere beskrivelse af kriterierne.
Kilder: SSA og ISSA (2010a), SSA og ISSA (2010b), Missoc (januar 2010), nav.no.
Side 38 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0039.png
Alderspension (Folkepension)
I tabel 2.11 og 2.12 sammenlignes kriterier for at få adgang til alderspension for en række
lande. Mange af landene har mere end én type alderspension. Ofte er ydelserne substitutter
for hinanden. Eksempelvis er der 4 alderspensionsydelser i Sverige, hvor den ene ydelse ud-
betales, hvis personen ikke eller kun i ringe grad er berettiget til øvrige indkomstafhængige
pensionsydelser. Nedenfor i tabellerne er udvalgt de ydelser, der synes relevant for at beskri-
ve alderspensionssystemet i det pågældende land. Udover ydelserne kan der bl.a. være privat-
tegnede pensionsordninger og arbejdsmarkedspension.
Både Danmark, Sverige, Norge og Canada har alderspensioner, hvor man skal opfylde et
bopælskrav for at være berettiget til ydelsen. For disse lande afhænger ydelsens størrelse bl.a.
af antallet af år, hvor personen har haft bopæl i landet. I disse fire lande skal personen have
40 års bopæl for at få fuld pension, ellers sker der en proportional reduktion af ydelsen (brøk-
pension).
I Tyskland, Storbritannien og Nederlandene har man kun forsikringsordninger. I Danmark,
Sverige og Canada er der udover ordninger, hvor man er berettiget via bopæl i en vis periode,
også forsikringsordninger. For de fleste af landene afhænger ydelsen ved bidragsordninger af
den tidligere indkomst. Herudover kan ydelsen størrelse afhænge af antallet af år, hvor man
har bidraget til ordningen. I eksempelvis Storbritannien skal man have bidraget i 30 år for at
få fuld ydelse, mens man i Nederlandene skal have ydet bidrag i 50 år, ellers reduceres ydel-
sen tilsvarende.
I de fleste af de betragtede lande er pensionsalderen 65 år. Men eksempelvis i Sverige er der
en fleksibel tilbagetrækningsalder fra 61 år for bl.a. indkomstpension, mens der i Storbritan-
nien er forskel på mænd og kvinders pensionsalder – 65 år for mænd og 60 år for kvinder. I
Storbritannien øges kvinders pensionsalder dog til 65 år frem mod 2020.
For de fleste af landene kan ydelsen under visse betingelser tages med til udlandet.
Tabel 2.11.
Kriterier for adgang til alderspension (Folkepension)
Danmark
Social
pension
Bopæl*
Beskæftigelse*
Indbetaling*
Karensperiode*
Alder
Formue
Indkomstafhæn-
gig
Familieafhængig
Andet
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
Sverige
Indkomst
pension Præmie- Tillægs- Garanti- Grunn-
pension pension pension pensjon
x
x
x
Norge
Tilleggs
pensjon Særtillegg
x
ATP
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
(x)
x
x
x
Anm.: * markerer, at kriteriet kan være et optjeningsprincip, dvs. en aktivitet, personen skal opfylde henover en
periode for at være berettiget til velfærdsydelsen. Se bilag F for yderligere beskrivelse af kriterierne.
Kilder: SSA og ISSA (2010a), SSA og ISSA (2010b), Missoc (juli 2010).
Side 39 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0040.png
Tabel 2.12.
Kriterier for adgang til alderspension (Folkepension)
Storbritannien
Tyskland
Basic State
Pension
State Second
Pension
Canada
Canada
Old-age Pension
security Plan
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
Nederlandene
Bopæl*
Beskæftigelse*
Indbetaling*
Karensperiode*
Alder
Formue
Indkomstafhængig
Familieafhængig
Andet
Anm.: * markerer, at kriteriet kan være et optjeningsprincip, dvs. en aktivitet, personen skal opfylde henover en
periode for at være berettiget til velfærdsydelsen. Se bilag F for yderligere beskrivelse af kriterierne.
Kilder: SSA og ISSA (2010a), SSA og ISSA (2010b), Missoc (juli 2010).
2.3.2 Eksempler på optjeningsprincipper for udvalgte serviceydelser
I dette afsnit foretages en international sammenligning af kriterierne for at få adgang til sund-
hedsvæsnet og pleje. Der er, hvor det har været muligt, taget udgangspunkt i den form for
pleje, der minder om hjemmehjælp.
Sundhedsvæsnet
I Danmark, Sverige, Norge og Storbritannien har en person ret til sundhedsydelser, hvis per-
sonen har lovligt ophold og bopæl i landet, jf. tabel 2.13.
I Tyskland, Nederlandene og Canada skal man tegne en sundhedsforsikring for at få adgang
til sundhedssystemet. For Tyskland og Nederlandene er sundhedsforsikringerne lovpligtige. I
Tyskland kan man eventuelt være forsikret gennem sin ægtefælle eller sine forældre.
Tabel 2.13.
Kriterier for adgang til sundhedsvæsnet
Storbritannien
Danmark
Bopæl*
Beskæftigelse*
Indbetaling*
Karensperiode*
Alder
Formue
Indkomstafhæn-
gig
Familieafhængig
Andet
x
x
x
x
x
x
x
x
Sverige
x
Norge
x
Tyskland
1)
Canada Nederlandene
x
x
x
(x)
x
(x)
Anm.: * markerer, at kriteriet kan være et optjeningsprincip, dvs. en aktivitet, personen skal opfylde henover en
periode for at være berettiget til velfærdsydelsen. Se bilag F for yderligere beskrivelse af kriterierne. 1) Missoc
angiver, at informationen kun dækker England.
Kilder: SSA og ISSA (2010a), SSA og ISSA (2010b), Missoc (januar 2010).
Afhængig af den konkrete sundhedsydelse er der i alle landene knyttet en vis egenbetaling til
nogle af ydelserne. Dette kan enten være egenbetaling for at gå til praktiserende læge/ speci-
allæge, som i Sverige og Norge og/eller egenbetaling til medicin eller ved tandlægebesøg,
som det er tilfældet i bl.a. Danmark.
Side 40 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0041.png
Der er forskel på, hvor stor en andel af udgifterne til sundhedsvæsnet, der er finansieret via
skatter og obligatoriske forsikringer. Af tabel 2.14 fremgår det, at 84,5 procent af udgifterne
til sundhedsvæsnet i Danmark er finansieret via generelle skatter, mens de resterende knap 16
procent finansieres via egenbetaling og supplerende private forsikringer. I Norge er omtrent
samme andel som i Danmark finansieret via generelle skatter, mens andelen, der er finansie-
ret via skatter/obligatoriske forsikringer, er lavere i eksempelvis Tyskland og Nederlandene
I alle landene er der visse former for egenbetaling i sundhedsvæsnet – for eksempel på læge-
besøg, tandlægebesøg eller medicin. I mange lande kan børn under en vis alder være undtaget
for dette – eventuelt på udvalgte ordninger inden for sundhedssystemet. Dertil kommer et
årligt loft for egenbetaling i lande som f.eks. Sverige og Norge.
I Storbritannien kan indkomst også have betydning for omfanget af egenbetaling.
Tabel 2.14.
Andel af udgifterne til sundhedsvæsnet, der er finansieret via skatter eller obliga-
toriske forsikringer for udvalgte lande
Andel finansieret via skatter og obligatori-
ske forsikringer
Danmark
Sverige
Norge
Storbritannien
Tyskland
Nederlandene
84,5 pct.
81,7 pct.
84,1 pct.
81,7 pct.
76,9 pct.
74,8 pct.
Finansiering
Skat
Skat
Skat
Skat
Obligatorisk forsikring
Obligatorisk forsikring
Kilde: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (2010): ”International benchmarking af det danske sygehusvæ-
sen”.
Pleje
I tabel 2.15 sammenlignes kriterierne for at få adgang til pleje (”long-term care”) i de udvalg-
te lande. I sammenligningen er der, hvor det har været muligt, taget udgangspunkt i den form
for pleje, der minder om hjemmehjælp.
I de nordiske lande og Storbritannien har man et system, hvor alle med bopæl og lovligt op-
hold er dækket.
I Nederlandene skal man have en obligatorisk sundhedsforsikring, hvis man har bopæl. Man
kan også være dækket, hvis man arbejder og betaler indkomstskat i Nederlandene.
Tyskland adskiller sig fra de øvrige lande ved, at man skal være medlem af en lovpligtig for-
sikringsordning for at kunne få pleje. Næsten hele befolkningen er dækket af denne forsik-
ringsordning. Der findes også en anden ordning for personer, der ikke er dækket af forsik-
ringsordningen, men som har behov for hjælp.
Fælles for alle landene er, at man skal visiteres for at få ret til pleje.
Side 41 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0042.png
Tabel 2.15.
Kriterier for adgang til pleje (long-term care)
Danmark
Bopæl*
Beskæftigelse*
Indbetaling*
Karensperiode*
Alder
Formue
Indkomstafhæn-
gig
Familieafhængig
Andet
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
Sverige
x
Norge
x
Tyskland
Storbritanni- Nederlande-
en
1)
ne
x
x
(x)
Anm.: * markerer, at kriteriet kan være et optjeningsprincip, dvs. en aktivitet, personen skal opfylde henover en
periode for at være berettiget til velfærdsydelsen. Se bilag F for yderligere beskrivelse af kriterierne. 1) Missoc
angiver, at informationen kun dækker England.
Kilder: Missoc (juli 2010).
Sammenfatning af landesammenligningerne
Analyserne viser, at selvom Danmark som udgangspunkt tilhører den universelle velfærds-
model, så er der allerede en række adgangskriterier knyttet til mange velfærdsydelser – både i
form af optjeningskriterier og andre kriterier, som eksempelvis har betydning for ydelsens
størrelse. Det gælder især for de sociale ydelser, dvs. pengeoverførsler. Optjeningsprincipper
er således ikke noget nyt for det danske velfærdssystem.
Danmark adskiller sig generelt lidt fra de øvrige lande ved ikke at bruge forsikringsordninger
særlig meget. I en række af de andre lande i sammenligningen er det eksempelvis et krav, at
man har indbetalt til ordninger såsom sygedagpenge og barselsdagpenge for at være berettiget
til dem. I Danmark er der ofte et beskæftigelseskrav knyttet til at få disse midlertidige over-
førselsindkomster.
Danmark adskiller sig sammen med Sverige på de dagpengelignende ydelser ved at forsik-
ringsordningen er frivillig, mens den er obligatorisk i de øvrige lande.
2.3.3 Andre landes overvejelser ift. velfærdsydelser og globalisering
Dette afsnit belyser, om der er andre lande, der har haft overvejelser og eventuelt nedsat ud-
valg til at belyse, hvor robust (finansieringsmæssigt) deres velfærdsydelser er overfor ind- og
udvandring.
Norge har nedsat et udvalg, som arbejder med en sådan problemstilling, mens Sverige har
nedsat et udvalg med fokus på en holdbar finansiering af syge- og arbejdsløshedsforsikringer.
Disse to udvalg beskrives kort nedenfor.
Norsk udvalg om konsekvenserne af øget migration for den norske velfærdsmodel
I de seneste år er arbejdskraften blevet mere mobil internationalt, og indvandringen til Norge
er steget. Den større mobilitet på tværs af landegrænser og den deraf følgende mere mangfol-
dige befolkning har konsekvenser for forskellige dele af den norske velfærdsmodel. Den øge-
de mobilitet kræver derfor øget viden om sammenhængen mellem migration og den fremtidi-
ge udvikling af velfærdsmodellen og velfærdsordningerne.
Den norske regeringen nedsatte derfor i maj 2009 et udvalg, der skal vurdere konsekvenserne
af øget migration og international mobilitet for den norske velfærdsmodel. Udvalget skal
komme med en udredning inden 6. maj 2011.
Side 42 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0043.png
Nedenfor gengives hovedelementerne i mandatet for det norske udvalg. Hele mandatet er
gengivet i boks 2.7.
Det norske udvalg skal beskrive og vurdere de elementer i den norske velfærdsmodel, der
påvirker og påvirkes af øget migration. Udvalget skal bl.a. beskrive, hvilke rettigheder ind-
og udvandrere har til de universelle velfærdsordninger i forbindelse med f.eks. sygdom, ar-
bejdsløshed, alderdom, overførsler til børnefamilier mv.
Udvalget skal også vurdere de samfundsmæssige konsekvenser af eventuelle ændringer i ind-
og udvandringen, herunder hvilke forudsætninger der skal være til stede, hvis bæredygtighe-
den af den norske velfærdsmodel skal fortsættes på kort og langt sigt. Her skal det blandt
andet vurderes, hvorvidt de universelle velfærdsordninger sammen med specifikke integrati-
onsvirkemidler understøtter målsætningen om højst mulig erhvervsdeltagelse, samt hvilken
betydning øget mobilitet har for forholdet mellem udbud og efterspørgsel efter velfærdsydel-
ser.
Herudover skal udvalget vurdere, om omfanget af øget ind- og udvandring i sig selv vil give
et pres på de norske velfærdsordninger. Specifikt skal udvalget undersøge, hvorvidt optjening
af velfærdsrettigheder, eksport af ydelser mv. er bæredygtig i en situation med langt højere
migration, end den man oplever i dag.
Udvalget skal på baggrund af sine analyser komme med forslag til eventuelle ændringer eller
tilpasninger, der kan bidrage til langsigtet bæredygtighed.
Boks 2.7.
Mandat for norsk udvalg, der skal vurdere konsekvenser for velfærdsmodellen af
øget migration og international mobilitet
Utvalget skal beskrive og vurdere nærmere de elementene i den norske velferdsmodellen som påvirker
og påvirkes av en økende migrasjon. Utvalget skal gi en oppdatert beskrivelse av hvilke rettigheter inn-
og utvandrere har til de universelle velferdsordningene knyttet til inntektssikring ved sykdom,
arbeidsledighet, uførhet, alderdom, overføringer til barnefamilier mv. Utvalget skal videre beskrive
rettighetene til andre universelle velferdsordninger, som opplæring og helse- og omsorg, for å sette
arbeidet inn i en helhetlig ramme.
Utvalget skal ta utgangspunkt i og beskrive dagens migrasjonsbilde og forventede utviklingstrekk i
Norge. Utvalget skal beskrive nærmere hvilke faktorer som forventes å påvirke inn- og utvandringen
fremover. Utvalget skal på selvstendig grunnlag vurdere nærmere hvilke forutsetninger om omfang og
sammensetning av migrasjon til og fra Norge det er rimelig å legge til grunn for utvalgets arbeid.
Utvalget skal fokusere på utformingen av inntektssikringsordningene og virkemidlene i integrerings-
og arbeidsmarkedspolitikken, men, i den grad det er behov for det, også trekke inn utformingen av de
andre velferdsordningene. Utvalget skal ikke gå nærmere inn på innrettingen av norsk
innvandringspolitikk som sådan, men skal likevel vurdere om det er sider ved innvandringspolitikken
som er spesielt relevant for den fremtidige utviklingen og utformingen av den norske
velferdsmodellen. Utvalget skal også beskrive hvordan utformingen av norske velferdsordninger kan
påvirke migrasjonsstrømmene.
Utvalget skal legge en bred forståelse av migrasjon, inn- og utvandring, til grunn. Dette innebærer
blant annet at personer med opphold på EØS-grunnlag, asylsøkere og personer uten lovlig opphold
omfattes av utvalgets vurderinger.
Utvalget skal vurdere de samfunnsmessige konsekvensene av eventuelle endringer i inn- og
utvandringen, herunder hvilke forutsetninger som må være tilstede for at vi skal kunne videreføre
bærekraften i vår velferdsmodell på kort og lang sikt. Spesifikt bes utvalget om å vurdere:
o
Hvorvidt de universelle velferdsordningene sammen med de spesifikke
integreringsvirkemidlene støtter opp under målene om høyeste mulig yrkesdeltagelse.
Side 43 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0044.png
o
o
o
Hvilken betydning har økt mobilitet for forholdet mellom velferdsproduksjon og
velferdskonsum.
Hvorvidt et større etnisk og kulturelt mangfold kan antas å påvirke synet på og bruken av
dagens velferdsordninger. Dette krever at utvalget vurderer nærmere forutsetningene for
legitimiteten og bærekraften i ordningene, samt normer og normdannelse.
Hvordan økt innvandring kan påvirke lønnsdannelsen, utstøting fra arbeidslivet og omfanget
av uformell sektor. Det blir viktig å få fram hvilke forhold/virkemidler som kan påvirke dette
bildet.
Utvalget skal videre vurdere om omfanget på den økte inn- og utvandringen i seg selv vil kunne gi et
press på de norske velferdsordningene. Spesifikt bes utvalget om å vurdere:
o
Hvorvidt ordningene for opptjening av rettigheter, eksport av ytelser mv. er bærekraftige i en
situasjon med langt høyere migrasjon enn i dag.
o
Hvilke administrative og andre utfordringer økt migrasjon reiser.
På bakgrunn av utvalgets vurderinger av situasjonen i dag og velferdsordningenes betydning skal
utvalget skissere forslag til eventuelle endringer/tilpasninger i virkemidlene som kan bidra til
langsiktig bærekraft. Det blir spesielt viktig å klargjøre de forutsetninger og den usikkerheten som
ligger til grunn for forslagene. Økonomiske, administrative og andre vesentlige konsekvenser av
forslagene skal utredes.
Utvalget skal ha et komparativt perspektiv, hvor utviklingen i andre nordiske land og andre land skal
vurderes og ses opp mot relevante utviklingstrekk i Norge. Utviklingen opp mot land som har en
vesentlig annen velferdsmodell enn Norge skal også vurderes.
Utvalget vil få et eget sekretariat. Utvalget kan ved behov innhente faglig støtte og innspill underveis,
fra blant annet ressurs- og kompetansemiljøer og berørte myndigheter. Det forutsettes at utvalget har
kontakt med andre relevante offentlige utvalg. Utvalget kan også bestille utredninger i den grad
utvalget selv ikke har kompetanse eller mulighet til å foreta den nødvendige innhenting av kunnskap.
Arbeids- og inkluderingsdepartementet vil nedsette en referansegruppe som skal bistå utvalget med
innspill.
Utvalget skal avlevere sin utredning senest to år etter oppstart.
Svensk komité om holdbar finansiering af syge- og arbejdsløshedsforsikringer
I Sverige er der også fokus på at skabe holdbare offentlige finanser. En stor andel af de of-
fentlige udgifter i Sverige går til syge- og arbejdsløshedsforsikringer. Den svenske regering
nedsatte derfor i april 2010 en komité, der skal se på de generelle forsikringer ved sygdom og
arbejdsløshed. Komiteen skal overveje ændringer, der kan føre til mere holdbare syge- og
arbejdsløshedsforsikringer. Ændringerne skal også bidrage til på langt sigt at øge beskæfti-
gelsen og dermed langsigtede holdbare statsfinanser.
Komiteen skal senest 15. november 2011 komme med forslag til nye regler for beregning af
sygedagpenge pba. tidligere indkomst. Komiteen skal desuden komme med en analyse af,
hvordan forsikringssystemet fungerer for personer, der arbejder eller studerer i forskellige
nordiske lande, og hvilke muligheder der findes, og hvilke konsekvenser det vil medføre at
lave tilpasninger i forhold til disse landes systemer. Komiteen skal også rapportere erfaringer
fra andre lande i tilsvarende spørgsmål. Hele udvalgsarbejdet skal være færdigt senest 15.
maj 2013.
Det er ikke første gang Sverige overvejer ordninger, som skal være finanspolitisk holdbare. I
1999 indførte Sverige et nyt pensionssystem, som skulle være mere holdbart end det tidligere
system, hvor de demografiske udsigter med blandt andet stigende levetid var en udfordring
for holdbarheden. I det nye pensionssystem skulle der være en forbindelse mellem det enkelte
Side 44 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0045.png
individs indbetalinger og udbetalinger, dog uden at ændre systemet til en opsparingsbaseret
9
pensionsordning, se boks 2.8
.
Boks
2.8
.
Det svenske pensionssystem
I 1999 blev der indført et nyt pensionssystem i Sverige, som skulle skabe en forbindelse mellem pensi-
onsindbetalinger og -udbetalinger.
10
Det
tidligere
pensionssystem bestod af en fast pensionsudbetaling (folkepension) og en indkomstrela-
terede supplerende udbetaling (ATP), hvilket minder om det danske system. Folkepensionen var af
typen pay-as-you-go (PAYG), hvor pensionsudbetalingerne løbende blev finansieret ved opkrævning
af skatter fra de erhvervsaktive. Et sådan pensionssystem var ikke holdbart med de demografiske for-
skydninger, som Sverige står overfor, hvor blandt andet middellevetiden stiger og unge træder senere
ind på arbejdsmarkedet.
Det
nye
pensionssystem består af tre dele: indkomstpension, præmiepension og garantipension.
Indkomstpensionen
er en pay-as-you-go pension. Der indbetales 16 procent af lønnen til denne ord-
ning. På udbetalingstidspunktet modtager personen en pensionsudbetaling, der svarer til den tidligere
indbetaling korrigeret for den økonomiske vækst i Sverige
a)
og befolkningstilvæksten. Herved er pen-
sionssystemet i høj grad et PAYG-systemet, det vil sige et forsikringssystem, hvor pensionsindbetalin-
gerne i et år dækker det års pensionsudbetalinger. PAYG-elementet kommer ind, da pensionssystemet
omfordeler indkomst fra de erhvervsaktive til de generationer, der har trukket sig tilbage.
Præmiepensionen
udgør 2,5 procent af lønnen, som indbetales på en individuel konto. Det enkelte
individ kan selv vælge, hvilken fond pengene skal investeres i.
Der indbetales således samlet set 18,5 pct. af indkomsten til pension. For både indkomstpensionen og
præmiepensionen gælder, at man skal være fyldt 61 år for at kunne trække sig tilbage.
Personer, der ikke har optjent tilstrækkelig pension, er garanteret en supplerende pension –
garantipen-
sionen.
Garantipensionen er af samme type som den gamle folkepension (en PAYG-ordning) og finan-
sieret via statens budget. Denne pension udbetales til personer på 65 år eller derover, og man skal have
haft bopæl i Sverige i 40 år for at få ydelsen.
Det, at udgifterne skal svare til indtægterne i det svenske pensionssystem, kan dog være en udfordring,
da det kan føre til at pensionsydelsen til den enkelte reduceres, hvis antallet af pensionister stiger, og
indbetalingerne ikke øges tilsvarende.
a) I forbindelse med pensionsreformen blev der introduceret et indkomstindeks, som måler den gen-
nemsnitlige indkomstændring i Sverige. Ved at linke indekseringen af pensionsrettigheder og udbetalte
pensioner til indkomstindekset vil pensionssystemet være forbundet til den generelle udvikling i øko-
nomien.
Andre lande
Udover Norge og Sverige er det undersøgt, om der er andre lande med lignende ordninger
eller overvejelser, eksempelvis i lande med nuværende eller gamle kolonier. Det har ikke
været muligt at finde sådanne tilfælde.
9
10
Hastrup et al (2010): ”EU og Socialpolitikken – på vej mod et europæisk socialt medborgerskab”.
Kilder: Hastrup et al (2010): ”EU og Socialpolitikken – på vej mod et europæisk socialt medborger-
skab” og Ministry of Health and Social Affairs Sweden: ”Social insurance in Sweden”.
Side 45 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2.4 Nyere overvejelser og ændringer i forhold til sikring af vel-
færdssamfundet
2.4.1 EF medlemskab i 1973 og brøkpension for sociale pensioner
Der blev i 1972 foretaget ændringer i folke- og invalidepensionslovene med henblik på Dan-
marks tilslutning til EF (lov nr. 257 og nr. 258 af 7. juni 1972). Lovændringerne sigtede på at
gøre pensionens størrelse betinget af bopælstiden i Danmark. Forordning 1408/71 havde det
grundprincip, at arbejdstagerens sociale sikring følger beskæftigelseslandets lovgivning. Ar-
bejdstageren ville dermed som hovedregel være bosat i den stat, hvor han var beskæftiget, og
ville dermed være omfattet af denne stats lovgivning om social sikring. Der ville imidlertid
være situationer, hvor arbejdstageren var beskæftiget i en medlemsstat og bosat i en anden
medlemsstat. Det var f.eks. tilfældet for grænsearbejdere. I denne situation ville arbejdstage-
ren optjene pension i Danmark, når Danmark er beskæftigelsesland og ikke bopælsland.
Dermed blev beskæftigelse i Danmark ligestillet med bopæl i Danmark med hensyn til optje-
ning af dansk social pension.
Ligebehandlingskravet i forordning 1408/71 og dermed også i Traktaten medførte, at det
gældende krav i folke- og invalidepensionslovene om dansk indfødsret for ret til dansk pensi-
on ikke kunne gøres gældende over for statsborgere fra andre EF- medlemsstater. Da forord-
ningen ville gælde umiddelbart for Danmark ved indtræden i EF, ville pensionslovenes krav
om dansk indfødsret blive fortrængt af forordningens regler, og dermed ville det retligt set
ikke være nødvendigt at ændre bestemmelsen herom i pensionslovene. For at undgå, at per-
soner uden for forordningens personkreds ville blive berettiget til dansk pension, blev ind-
fødsretskravet opretholdt. Sammenholdt med forordningens øvrige regler medførte ligebe-
handlingsprincippet, at statsborgere fra andre EF-medlemsstater, og som i øvrigt opfyldte
betingelserne herfor, efter de gældende regler ville kunne modtage fuld dansk folke- eller
invalidepension efter kun 1 års bopæl i Danmark. På denne baggrund blev det besluttet at
ændre pensionslovene, så der blev indført et optjeningsprincip. Retten til fuld pension blev
betinget af bopæl eller beskæftigelse i Danmark i 40 år mellem det 15. og det 67. år, således
at der ved kortere tid end 40 år ville blive ydet en brøkpension, beregnet i forholdet mellem
længden af bopælstiden og fyrre år.
Optjeningsprincippet blev indført i forbindelse med Danmarks tilslutning til EF den 1. januar
1973.
2.4.2 Introduktionsydelse/starthjælp
Det kræver syv års opholdstid ud af de seneste otte at modtage kontanthjælp i Danmark. I den
periode henvises personen til starthjælp, hvis pågældende i øvrigt opfylder betingelserne.
Udlændinge, der tilbydes et integrationsprogram efter integrationsloven, har ret til introdukti-
onsydelse de første tre år efter at kommunerne har overtaget ansvaret for dem. Herefter over-
går de til at have ret til starthjælp. Introduktionsydelse og starthjælp er på samme niveau og
udbetales efter de samme principper. Introduktionsydelse udbetales i sagens natur alene til
udlændinge.
Udtrykket ”starthjælp” anvendes ofte som dækkende både introduktionsydelse og starthjælp.
I det følgende er der alene sondret mellem begreberne, i det omfang det er nødvendigt.
Optjening eller venteperiode
Starthjælp opfattes ofte som den ydelse, en person kan modtage, mens man optjener ret til
kontanthjælp.
Side 46 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
Der er imidlertid ikke tale om et klassisk optjeningsprincip, sådan at kontanthjælpen eller
starthjælpen varierer med opholdstiden. Syv års perioden er reelt en venteperiode på ret til
kontanthjælp, og starthjælpen er den ydelse, der kan tilbydes i venteperioden. Niveauet for
kontanthjælp er altså det samme, om man har opholdt sig otte eller 57 år her i landet – og om
man har arbejdet eller ikke.
Der er imidlertid en god grund til, at starthjælpssystemet forbindes med begrebet optjenings-
princip, da det netop var sådanne tanker, der lå bag indførelsen af starthjælpen. Det belyses
nærmere i det følgende.
En ny udlændingepolitik
”Optjeningsprincip for fuld kontanthjælp” var indeholdt i regeringsudspillet ”En ny udlæn-
dingepolitik” fra 17. januar 2002. Den kom også til at omfatte danske statsborgere. Udspillet
blev udmøntet i L 126 (2001-2002, 2. samling) om ændring af lov om aktiv socialpolitik og
integrationsloven.
Heraf fremgik, at
”udlændinge som udgangspunkt ikke skal forsørges af det offentlige. I nogle tilfælde er det
dog nødvendigt at fravige dette princip.
Der er efter de nugældende regler ikke krav om, at man skal have opholdt sig lovligt i landet i
en længere periode for at modtage kontanthjælp eller introduktionsydelse.
Regeringen foreslår, at der indføres nye principper for ret til kontanthjælp, så kun personer,
der har opholdt sig her i riget i mindst 7 år ud af de sidste 8 år, har ret til fuld kontanthjælp.”
Kun personer, der fremover kommer til Danmark, vil være omfattet af de nye regler. Dette
gælder for såvel udlændinge som danskere.
Udtrykket optjening af kontanthjælp er ikke anvendt i lovforslaget om starthjælp.
Introduktionsydelse – version 1.0.
I 1998 gennemførte den daværende regering integrationsloven, der var den første lov, der
indeholdt en samlet regulering af den integrationsindsats, der skal tilbydes udlændinge. Sam-
tidig overgik integrationsindsatsen til kommunerne, hvor den hvad angår flygtninge hidtil
alene havde været en statslig opgave, der på det praktiske plan blev varetaget af Dansk Flygt-
ningehjælp.
Indtil da modtog udlændinge, der ikke kunne forsørge sig selv, kontanthjælp efter de almin-
delige regler i lov om aktiv socialpolitik (der afløste bistandsloven et halvt år før integrations-
lovens ikrafttræden). Integrationsloven indeholdt en bestemmelse om en særlig introdukti-
onsydelse, der var fastsat til 5.000 kroner pr. måned for udlændinge uden forsørgelsespligt
over for mindreårige børn og 7.000 kroner pr. måned for udlændinge med forsørgelsespligt
over for mindreårige børn. Disse ydelser svarede nogenlunde til de tilsvarende kontanthjælps-
satser minus et par tusinde kroner. Beregningsreglerne svarede også til kontanthjælpssyste-
mets principper. Da alene udlændinge blev tilbudt et introduktionsprogram omfattede intro-
duktionsydelse kun udlændinge.
Integrationsprogrammet havde (og har) en varighed af tre år efter at kommunalbestyrelsen
har overtaget ansvaret for en udlænding. Perioden blev ikke forlænget, selvom udlændingen
ikke kunne deltage i perioder med f.eks. sygdom eller barsel. Perioden blev principielt heller
Side 47 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
ikke forkortet, selv om den pågældende havde skaffet sig arbejde og godt kunne undvære
indsatsen.
Introduktionsydelsen erstattede i denne tre års periode den kontanthjælp, som de pågældende
udlændinge ellers kunne være berettiget til i tilfælde af, at de ikke kunne forsørge sig selv.
I 2000 blev satserne sat op, så de svarede til kontanthjælpssatserne. I 2002 ændredes reglerne
som følge af indførelsen af starthjælpen, jf. L 126 (2001-2001, 2. samling).
2�½ års beskæftigelseskrav
Pr. 1. juli 2006 indførtes et beskæftigelseskrav på 2�½ år, således at starthjælpsmodtagere
alene kunne overgå til kontanthjælp, hvis de havde haft 2�½ års ordinær beskæftigelse i otte
års perioden.
Ændringen indgik i regeringens aftale med Dansk Folkeparti fra april 2006 om de dele af
velfærdsudspillet ” Fremtidens velstand og velfærd”, der omhandler fremtidig indvandring.
Aftalen blev udmøntet i L 93, (2006-2007) om ændring af udlændingeloven og lov om aktiv
socialpolitik (indvandringsprøve, integrationseksamen, opholdstilladelse med henblik på at
søge beskæftigelse m.v.).
Formålet er at tilskynde udlændinge til at opnå en mere fast tilknytning til arbejdsmarkedet
og supplerer herved den gældende betingelse for ret til kontanthjælp, dvs. kravet om ophold i
de sidste syv ud af otte år. Kravet gælder ikke for førtidspensionister og personer over pensi-
onsalderen. De vil efter syv år her i riget overgå til at få ret til kontanthjælp.
Det fremgik af lovforslaget, at kravet er et klart signal om, hvad der forventes af ansøgeren,
herunder at selvforsørgelse via beskæftigelse er normen i Danmark.
Kravet får tidligst virkning/konsekvens for personer, der ansøger om kontanthjælp efter 1. juli
2013.
2.4.3 500 kroners nedsættelsen, loftet over ydelser til kontanthjælpsmodtagere
og 300-timers-reglen
Disse reguleringer har ikke noget med optjening at gøre, men er alligevel medtaget i denne
sammenhæng, fordi formålet med dem er - i lighed med et optjeningsprincip – at de medvir-
ker til, at det bedre kan betale sig at arbejde.
500 kroners nedsættelsen
Særligt for gifte kontanthjælpsmodtagere var der væsentlige samspilsproblemer, så det ikke
altid kunne betale sig at arbejde. Det indebar, at det kunne være vanskeligt at motivere denne
gruppe til at søge og fastholde arbejde.
Derfor blev den såkaldte 500 kroners nedsættelse indført pr. 1. januar 2003. Nedsættelsen
indebærer, at ægtepar, hvor en eller begge modtager kontanthjælp efter bestemmelserne for
personer på 25 år eller derover, får nedsat kontanthjælpen med 500 kr. om måneden pr. per-
son efter 6 sammenhængende måneder med kontanthjælp.
Loft over ydelser til kontanthjælpsmodtagere
Senere samme år indførtes loft over ydelser til kontanthjælpsmodtagere som et led i ”Flere i
arbejde”.
Side 48 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
Loftet havde som 500 kroners nedsættelsen også til formål at det bedre skulle kunne betale
sig at arbejde. Loftet over ydelser til kontanthjælpsmodtagere/starthjælpsmodtagere har to
formål: At sikre at det samlede rådighedsbeløb for kontanthjælpsmodtagere så vidt muligt
altid er lavere end rådighedsbeløbet ved almindeligt arbejde, også på lavtlønsområdet, og
herved sikre, at der er økonomiske incitamenter til at tage arbejde.
Niveauet for loftet afhænger af, om kontanthjælpsmodtageren er gift, samlevende, forsørger
eller enlig. For gifte og samlevende svarer loftet til den kontanthjælpssats, kontanthjælps-
modtageren er berettiget til. For enlige forsørgere svarer loftet til arbejdsløshedsdagpengenes
maksimum, og for enlige ikke-forsørgere svarer loftet til kontanthjælpssatsen for forsørgere.
300-timers-reglen/450-timers-reglen
Nogle anser 300/450-timers-reglen for at være en optjeningsregel. Det er imidlertid ikke i
overensstemmelse med forudsætningerne for dens tilblivelse. Reglen hidrører fra den såkald-
te forklæderegel, som havde til formål at fritage en ægtefælle, der aldrig havde arbejdet uden
for hjemmet fra rådighedsforpligtelsen. Hovedreglen er, at begge ægtefæller skal stå til rådig-
hed for at nogle af dem kan opnå hjælp. Men ved denne særlige regel er den ene ægtefælle
sikret hjælp, uden at de begge skal stå til rådighed. Der blev (og bliver) ikke udbetalt hjælp til
den ægtefælle, der ikke stod til rådighed, men før ændringen blev der udbetalt et tillæg til den
ægtefælle, der stod til rådighed.
Indførelsen af 300-timers-reglen havde til formål at sikre et objektivt rådighedskriterium,
således at en ansøger ved at præstere 300 timers arbejde inden for to år kunne bevise, at på-
gældende stod til rådighed for arbejdsmarkedet og dermed fortsat var berettiget til kontant-
hjælp.
Bestemmelsen trådte i kraft 1. april 2006, teknisk benævnt som bortfald af kontanthjælp til
hjemmegående ægtefælle og var et led i integrationsaftalen.
For ægtepar, hvor begge er på kontanthjælp, gælder det, at en ægtefælle, der ikke inden for de
seneste to år har haft sammenlagt minimum 300/450 timers ordinært arbejde, bliver betragtet
som reelt hjemmegående. Det betyder, at kontanthjælpen til den pågældende person falder
bort. Perioder med barsel og dokumenteret sygdom bliver ikke medregnet i de to år, men
forlænger beregningsperioden. Personer, hvis arbejdsevne er så begrænset, at de ikke kan
opnå ordinær beskæftigelse, er ikke omfattet af reglen om bortfald af kontanthjælpen.
2.4.4 Opholdsretlig regulering af ret til sociale ydelser
En form for optjening af ret til velfærdsydelser ses også via reglerne for opholdsgrundlag,
som er blevet strammet ad flere omgange. Hermed begrænses målgruppen for velfærdsydel-
ser.
Udlændingeloven indeholder regler om udlændinges adgang til indrejse og ophold her i lan-
det.
Udlændingelovens regler er fastsat bl.a. med det formål at sikre, at udlændinge, der meddeles
opholdstilladelse her i landet som led i bl.a. ægtefællesammenføring, beskæftigelse eller stu-
dier, ikke ligger det offentlige til byrde og med henblik på sikre det bedst mulige grundlag for
en vellykket integration i det danske samfund. Reglerne i udlændingeloven indebærer såle-
des, at meddelelse af opholdstilladelse til ægtefæller, beskæftigede og studerende m.v. som
udgangspunkt er betinget af et krav om selvforsørgelse.
Side 49 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
Regeringen har gennem årene gennemført en række skærpelser af udlændingelovens krav om
selvforsørgelse.
Som led i udmøntningen af regeringens udlændingeudspil ”En ny udlændingepolitik” fra
januar 2002 blev der allerede i 2002 ved lov nr. 365 af 6. juni 2002 indført skærpede krav til
selvforsørgelse ved ægtefællesammenføring. Forsørgelseskravet i ægtefællesammenførings-
sager – som hidtil alene havde fundet anvendelse, hvis den herboende ægtefælle var indvan-
drer – blev således udvidet til også at gælde for herboende personer med dansk indfødsret,
statsborgerskab i et af de andre nordiske lande eller opholdstilladelse som flygtning. Den
herboende ægtefælle skulle godtgøre at være i stand til at forsørge ansøgeren. Endvidere blev
ægtefællesammenføring betinget af, at den herboende ægtefælle stiller økonomisk sikkerhed
(63.413,39 kr. i 2011-niveau) til dækning af eventuelle fremtidige offentlige udgifter til hjælp
efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven til ansøgeren. Herudover blev ægtefæl-
lesammenføring betinget af, at den herboende ægtefælle ikke havde modtaget hjælp efter lov
om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i en periode på 1 år inden tidspunktet for indgi-
velsen af ansøgningen og frem til meddelelsen af opholdstilladelse.
Ved lov nr. 89 af 30. januar 2007 blev kravet om godtgørelse af forsørgelsesevnen i familie-
sammenføringssager erstattet af et mere målrettet forsørgelseskrav. Det nye forsørgelseskrav
– som er en videreudvikling af det selvforsørgelseskrav i form af karenstid ved modtagelse af
visse offentlige ydelser, der blev indført i 2002 – betyder, at det normalt ikke længere er en
betingelse for ægtefællesammenføring, at den herboende person godtgør at kunne forsørge
ansøgeren. Det er derimod en betingelse, at den herboende ægtefælle og ansøgeren ikke mod-
tager hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven. Ægtefælle-
sammenføring blev ved denne lovændring således betinget af, at den herboende ægtefælle i 1
år forud for afgørelsen om opholdstilladelse ikke har modtaget hjælp efter lov om aktiv soci-
alpolitik eller integrationsloven, samt af, at ansøgeren og den herboende ægtefælle ikke mod-
tager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i tiden, indtil ansøgeren
meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse. Modtager familien hjælp til forsørgelse, er grund-
laget for familiesammenføring ikke længere til stede, og opholdstilladelsen vil efter omstæn-
dighederne kunne inddrages.
Senest er selvforsørgelseskravet i ægtefællesammenføringssager blevet skærpet ved lov nr.
572 af 31. maj 2010, hvorved betingelsen for ægtefællesammenføring om, at den herboende
ægtefælle ikke måtte have modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrations-
loven i 1 år forud for afgørelsen om familiesammenføring, blev skærpet til 3 år.
Det bemærkes, at opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse betinges af, at udlændingen
og eventuelle medfølgende familiemedlemmer ikke modtager hjælp efter lov om aktiv social-
politik. Opholdstilladelse som studerende er betinget af, at udlændingens forsørgelse er sikret
gennem egne midler, stipendium, studielån eller lignende.
Hertil kommer, at meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse bl.a. er betinget af krav om
selvforsørgelse. Tidsubegrænset opholdstilladelse er således normalt betinget af, at udlæn-
dingen ikke i de sidste 3 år forud for indgivelsen af ansøgning om tidsubegrænset opholdstil-
ladelse, og indtil udlændingen vil kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, har mod-
taget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven. Tidsubegrænset
opholdstilladelse er normalt også betinget af, at udlændingen ikke har forfalden gæld til det
offentlige, medmindre der er givet henstand med hensyn til tilbagebetalingen af gælden og
gælden ikke overstiger 100.000 kr., ligesom udlændingen skal kunne dokumentere at have
haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse her i landet i mindst 2 år og 6 måneder inden for de sidste
3 år forud for indgivelsen af ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse og fortsat må
Side 50 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
antages at være tilknyttet arbejdsmarkedet på tidspunktet for afgørelse om tidsubegrænset
opholdstilladelse.
2.4.5 EU’s østudvidelse og det nationale kompromis
I forbindelse med østudvidelsen, hvor 8 øst- og centraleuropæiske lande blev medlem af EU
d. 1. maj 2004, blev der iværksat en omfattende gennemgang af sociale ydelser i stil med
gennemgangen i nærværende rapport. Resultatet foreligger i rapporten ”Danske sociale ydel-
ser i lyset af udvidelsen af EU”, afgivet den 11. april 2003 af den tværministerielle arbejds-
gruppe om brug af sociale ydelser i lyset af udvidelsen af EU.
Arbejdet skal ses i lyset af de særlige omstændigheder. Efter udvidelsen havde medlemssta-
terne i en overgangsperiode mulighed for at gøre undtagelse fra reglerne for fri bevægelighed
for arbejdskraft. Parallelt med arbejdet med sociale ydelser overvejede man derfor, hvordan
man kunne opstille et regelsæt for adgangen til Danmark.
Arbejdet vedr. adgangen til Danmark resulterede i et regelsæt, hvor man princippet åbnede
for adgangen til det danske, men hvor man krævede opholds- og arbejdstilladelse, og som
betingelse for arbejdstilladelse krævede, at arbejdet foregik på fuld tid og til overenskomst-
mæssige vilkår.
Der var en nær sammenhæng mellem adgangen til ophold og arbejde i Danmark og retten til
visse sociale ydelser: Da opholdsgrundlaget blev mistet i tilfælde af, at arbejdet ophørte -
medmindre arbejdet havde varet 12 måneder - var der ikke ret til kontanthjælp og arbejdsløs-
hedsdagpenge. Arbejde ville i øvrigt ikke kunne overtages med dags varsel, som rådigheds-
reglerne kræver, da arbejdet først kunne begyndes, når ansøgning om arbejdstilladelse var
behandlet og godkendt. I lovgivningen blev det præciseret, at der alene var ret til hjælp til
hjemrejse, hvis opholdsgrundlaget blev mistet.
Reglerne for arbejdstilladelse blev gradvist lempet for at blive endelig udfaset d. 1. maj 2009.
Som følge af analysen af de sociale ydelser blev der indført skærpede regler for sygedagpen-
geopfølgning i udlandet. I den forbindelse blev den såkaldte centrale enhed etableret. Den
Centrale Enhed er placeret i Arbejdsmarkedsstyrelsen og bistår kommunerne med varetagelse
af konkrete initiativer i forbindelse med gennemførelsen af opfølgningen i de nye EU-lande.
F.eks. at indhente en lægeerklæring, at etablere kontakt til den kompetente myndighed i op-
holdslandet, at skaffe viden om rehabiliteringsinstitutioner i den sygemeldtes hjemland.
Der blev også lukket for adgang til børnepasningsorlov fra d. 1. april 2004 for at forhindre, at
borgere fra de nye lande fik adgangen til orloven, som herefter kunne afholdes i hjemlandet.
Da orloven først udfases i 2011, skulle personer, der var berettiget til orlov efter de dagæl-
dende regler, ansøge om retten til at bevare muligheden for at holde børnepasningsorlov på et
senere tidspunkt. De fik herefter et ”orlovsbevis” af Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Endelig blev der fastsat en vejledende grænse på 10 ugers arbejde for at anse en EU-borger
som vandrende arbejdstager, jf. nærmere herom i kapitel 3.
Der var i sin tid mange bekymringer for, hvad EU-udvidelsen ville indebære. Med østaftalen
fandt man en løsning, hvor man på den ene side åbnede det danske arbejdsmarked og på den
anden side krævede, at østeuropæiske arbejdstagere skulle arbejde på danske løn- og ansæt-
telsesvilkår. I løbet af Østaftalens løbetid kunne man konstatere, at åbningen af arbejdsmar-
kedet ikke førte til ubalancer. Tværtimod faldt tilgangen af arbejdskraft sammen med en høj-
konjunktur og var med til at afhjælpe flaskehalsproblemer.
Side 51 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0052.png
Da arbejdstagere omfattet af østaftalen samtidig havde begrænset adgang til sociale ydelser,
høstede Danmark stort set kun fordele i de første år efter udvidelsen. En ulempe var dog, at
systemet med arbejdstilladelser skabte grobund for et illegalt arbejdsmarked, som politiet og
fagbevægelsen skulle bruge ressourcer på at stække. Samlet set må overgangsordningen dog
vurderes til at være en succes, og det danske arbejdsmarked ville givetvis have været værre
stillet, hvis man havde benyttet sig af et af de 2 øvrige alternativer: Enten at undlade at åbne
arbejdsmarkedet for østarbejdere, eller at åbne det helt uden særlige overgangsregler. I først-
nævnte tilfælde ville man have begrænset udbuddet af arbejdskraft med flaskehalse og sti-
gende lønpres til følge. I sidstnævnte tilfælde ville man have skabt grobund for uro på ar-
bejdsmarkedet, social turisme mv., med heraf følgende manglende opbakning fra befolknin-
gen til udvidelsen. Den måde, man forvaltede årene efter udvidelsen på, gjorde befolkningen
mere åben for udenlandsk arbejdskraft.
11
2.4.6. Børnefamilieydelse efter 2 års optjeningsprincip
Udlændinge kan modtage børnefamilieydelse (nu børne- og ungeydelsen), efter en vis ka-
rensperiode, hvis de er fuldt skattepligtige i Danmark, har forældremyndigheden over barnet
og barnet rent faktisk opholder sig her i landet. Grundet EU-reglerne er det muligt for EU-
borgere at modtage børnefamilieydelse fra deres første arbejdsdag i Danmark, også hvis deres
barn ikke opholder sig i landet.
I efteråret 2010 var der nogle eksempler fremme, bl.a. om., at arbejdstagere fra andre EU-
lande, der er beskæftiget i Danmark som efter kortvarig beskæftigelse får ret til den danske
børnefamilieydelse til deres børn, der bor i et andet EU – land.
Politikerne ønskede at sikre, at modtagere af ydelsen havde en vis tilknytning til landet. Det
blev derfor besluttet, at indføre et optjeningsprincip hvor ydelsen opnås gradvist. Optjenings-
princippet indebærer, at man skal have haft bopæl i Danmark i 2 år inden for de seneste 10 år
for at modtage fuld ydelse. Der vil være optjent ret til 25 pct. af den fulde ydelse efter et halvt
års bopæl i Danmark og 50 pct. efter et år osv. Efter 2 års bopæl i Danmark vil der være op-
tjent ret til fuld ydelse.
Da lønnet beskæftigelse og udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed i Danmark ligestil-
les med bopæl i Danmark kan personer med hjemsted i et hvilket som helst EU/EØS-land
optjener ret til dansk børnefamilieydelse, når de tager arbejde her i landet. EU-borgere vil dog
efter det nye optjeningsprincip først kunne modtage fuld børnefamilieydelse, til børn som
ikke opholder sig i Danmark, når de har været beskæftiget i Danmark i 2 år. Dette er med til
at sikre, at ydelsen alene udbetales til personer med en vis tilknytning til landet, og dermed
tilsvarende medfinansiering af det danske velfærdssystem.
2.4.7 Brøkpension til flygtninge
I Danmark gælder princippet om brøkpension, hvor størrelsen af folkepensionen bygger på
opholdstiden i Danmark. Retten til fuld folkepension er således betinget af mindst 40 års fast
bopæl i Danmark mellem det fyldte 15. år og folkepensionsalderen. Udgør opholdstiden min-
dre end 40 år, udbetales folkepensionen med en brøk.
Indtil 1. januar 2011 var der to undtagelser for flygtninge, der var meddelt opholdstilladelse i
medfør af udlændingelovens § 7 eller § 8, for så vidt angår ret til og optjening af social pen-
sion:
11
Se figur 9.2 på s. 143 i Malchow-Møller, Munch og Skaksen (2009).
Side 52 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
o
o
Der blev ikke stillet krav om dansk statsborgerskab.
Ved opgørelse af bopælstiden her i riget blev bopælstid i oprindelseslandet medreg-
net. Det samme gjaldt bopælstid i andre lande, hvori den pågældende havde haft bo-
pæl på et grundlag svarende til udlændingelovens § 7. Bopælstid i oprindelseslandet
blev også medregnet i forhold til kravet om en mindstebopælstid på 3 år.
Med lovændringen fra 2011 blev reglerne om opgørelse af bopælstid for ret til folkepension
for personer, som har fået opholdstilladelse efter § 7 eller § 8 i udlændingeloven harmoniseret
med reglerne for opgørelse af bopælstid for danskere og øvrige udlændinge. Det vil sige, at
flygtninge, der har nået folkepensionsalderen, ikke længere får sidestillet bopæl i oprindelses-
landet med bopæl her i riget, ved optjening af ret til folkepension.
Flygtninge, der kommer til landet efter det fyldte 62. år, vil ikke som hidtil kunne opnå ret til
fuld folkepension. På grund af alderen vil de slet ikke kunne opnå ret til folkepension. Disse
flygtninge kan i stedet få udbetalt starthjælp i 7 år efter ankomsten og herefter kontanthjælp
med et beløb, der månedligt svarer til, hvad en gift folkepensionist uden andre indtægter end
folkepensionen kan få udbetalt, jf. aktivlovens § 27.
Flygtninge, der kommer til landet før det fyldte 62. år, vil kunne nå at opfylde kravet om 3
års bopæl i Danmark og derved blive berettiget til en brøkpension som folkepensionist. Ty-
pisk vil der i stedet for en fuld pension skulle udbetales brøkpension folkepension med sup-
plement i form af personligt tillæg efter en konkret individuel vurdering.
Flygtninge, som ankommer efter det 62. år og således ikke opnår ret til folkepension, vil hel-
ler ikke være berettiget til diverse tillæg samt særlig gunstig boligstøtte, da det er en betingel-
se, at man er pensionist.
Side 53 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
3. Juridiske forhold omkring brug af optjeningsprincipper
I dette kapitel beskrives, hvilke juridiske regler der skal iagttages i forbindelse med overve-
jelser om ændring af betingelserne for at opnå ret til ydelser. Først redegøres der for grundlo-
vens § 75, stk. 2, der fastlægger retten til hjælp fra det offentlige for den, som ikke kan ernæ-
re sig selv. Dernæst følger en beskrivelse af de EU-retlige rammer for optjeningsprincippet
mv. Endelig gennemgås internationale forpligtelser i øvrigt i form af multilaterale og bilatera-
le konventioner.
EU-borgeres adgang til velfærdsydelser i Danmark hviler på 3 fundamentale principper: For-
buddet mod diskrimination/forskelsbehandling, den fri bevægelighed for arbejdstagere og
selvstændige erhvervsdrivende samt unionsborgerskabet. Disse fundamentale principper skal
ses i lyset af hinanden. F.eks. er forbuddet mod forskelsbehandling en forudsætning for fri
bevægelighed for arbejdskraft. EU-retten fastsætter således i vidt omfang, at EU-borgere,
som har ophold i Danmark, skal ligestilles med danske borgere.
Forskelsbehandling kan være direkte eller indirekte. Direkte forskelsbehandling foreligger,
når lovgivningen direkte kræver bestemt statsborgerskab eller national oprindelse som betin-
gelse for en rettighed. Indirekte forskelsbehandling foreligger, når et kriterium er mere egnet
til at ramme udenlandske end nationale borgere. Både direkte og indirekte forskelsbehandling
er som udgangspunkt forbudt i medfør af EU-retten, men indirekte forskelsbehandling kan i
særlige undtagelsestilfælde retfærdiggøres, hvis det er sagligt begrundet og i øvrigt proporti-
onalt.
EU- Domstolen stiller således store krav til argumentationen for, at en indirekte forskelsbe-
handlende betingelse er objektivt begrundet og proportional.
Et bopælskrav, herunder et optjeningskrav med udgangspunkt i personens bopæl, kan under
alle omstændigheder kun få betydning, hvor der ikke findes udtrykkelige regler om sammen-
lægning af perioder i hjemlandet hhv. eksport af ydelser, jf. gennemgangen af forordning
883/2004.
En saglig begrundelse for krav om bopæl kan være behovet for at sikre en vis tilknytning til
landet afhængig af ydelsens art og formål.
Det gælder særligt for økonomisk aktive EU-borgere, at de er omfattet af forordning 1612/68
om fri bevægelighed for arbejdstagere. Denne forordning omhandler bl.a. lige adgang til so-
ciale ydelser for EU-arbejdstagere, men indeholder ikke regler om koordinering af de sociale
ydelser. Artikel 7 fastsætter, at arbejdstagere nyder samme sociale og skattemæssige fordele
som indenlandske arbejdstagere. Sociale fordele omfatter alle sociale ydelser, dvs. blandt
andet kontanthjælp, aktivering, fleksjob, daginstitutioner og tilbud om handicaphjælp.
Forordning 883/04, der koordinerer de sociale sikringsordninger, omfatter alle EU-borgere og
deres familiemedlemmer, det vil sige både økonomisk aktive og ikke-økonomisk aktive. For-
ordningen sikrer, at disse, når de bevæger sig mellem medlemslandene, kan medtage sik-
ringsperioder fra andre medlemslande til opfyldelse af eventuelle karensperioder mv. Dette
gælder for eksempel i forhold til arbejdsløshedsdagpenge, hvor de perioder, man har indbetalt
til en a-kasse i udlandet, vil indgå i opgørelsen af den tid, man skal have indbetalt til en a-
kasse i Danmark for at være berettiget til at modtage arbejdsløshedsdagpenge. Derudover
Side 54 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
sikrer forordningen, at man kan tage ydelsen med ud af landet i det omfang, det er muligt,
hvilket afhænger af, om der er tale om en natural- eller kontantydelse.
Endvidere regulerer opholdsdirektivet, direktiv 2004/38, i et vist omfang adgang/manglende
adgang til ydelser, ligesom der gælder et ligebehandlingskrav i medfør af traktaten om den
europæiske unions funktionsmåde.
De ovenfor omtalte ligebehandlingsprincipper har den effekt, at der er meget begrænset mu-
lighed for at opstille optjeningsprincipper for EU-borgere, der ikke i samme grad rammer
danskere. Disse ligebehandlingsprincipper regulerer ikke adgangen til at indføre optjenings-
principper for tredjelandsborgere. Danmark har imidlertid indgået en række andre aftaler, der
omfatter tredjelandsborgere, og som også indeholder ligebehandlingskrav i forhold til disse.
Danmark har således ratificeret en række multilaterale konventioner, der i forskelligt omfang
har betydning for adgangen til at indføre optjeningsprincipper.
Derudover har Danmark gennem årene indgået bilaterale aftaler om social sikring med en
række andre lande. Disse aftaler hviler på gensidighed og har til formål at sikre en ret til op-
tjening af social sikring, først og fremmest social pension, samt sikre udbetaling af ydelsen på
medkontrahentens område for dem, der er omfattet af aftalen.
3.1 Grundloven
Grundlovens § 75 har følgende ordlyd:
Ӥ 75.
Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mu-
lighed for arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse.
Stk. 2.
Den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen
anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som
loven herom påbyder.”
Grundlovens § 75, stk. 2, indebærer, at der skal bestå et offentligt forsorgsvæsen, der sikrer
enhver, der ikke kan klare sig selv, og hvis forsørgelse ikke påhviler andre, en egentlig ret til
hjælp.
Bestemmelsen angiver ikke omfanget af hjælpen, men det antages, at bestemmelsen forud-
sætter, at det påhviler det offentlige at garantere enhver et eksistensminimum, jf. Alf Ross,
Dansk Statsforfatningsret 2, 3. udgave ved Ole Espersen (1980), side 784.
Bestemmelsen udelukker ikke, at der nægtes eksempelvis kontanthjælp i tilfælde, hvor behov
for forsørgelse kan afhjælpes på anden måde, f.eks. ved, at den pågældende tager imod et
rimeligt tilbud om arbejde. I den forbindelse kan der henvises til landsrettens begrundelse
(som blev tiltrådt af Højesteret) i U 2006.770 H, hvor en borger blev anset for at være for-
pligtet til at deltage i tilbudt aktivering som betingelse for at modtage kontanthjælp. Landsret-
ten udtalte herom følgende:
”Efter grundlovens § 75, stk. 2, er lovgivningsmagten forpligtet til at indføre/opretholde en
lovgivning, hvorved »Den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke
påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige . . .«. Som det fremgår af be-
stemmelsens ordlyd, er retten til offentlig hjælp subsidiær i forhold til pligten til efter evne at
forsørge sig selv. Der er ikke i bestemmelsens ordlyd eller i den forfatningsretlige teori
Side 55 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0056.png
grundlag for at fastslå, at den hjælp, der skal ydes den, der ikke kan forsørge sig selv eller
har ret til forsørgelse hos andre, skal bestå i arbejdsfri ydelser.
Aktiveringstilbuddet til sagsøgeren indebar, at han, i det omfang han deltog i aktiveringen,
ville få udbetalt en ydelse, som oversteg et eksistensminimum, og hans vægring ved at deltage
i aktivering ville alene have som konsekvens, at han, mens aktiveringstilbuddet stod åbent,
mistede ydelsen, i det omfang han ikke deltog i aktiveringen. Aktiveringstilbuddet var endvi-
dere rimeligt, bl.a. i den forstand, at sagsøgeren magtede at udføre arbejdet, og kravet om
deltagelse i aktivering som betingelse for opnåelse af kontanthjælp var sagligt begrundet,
idet det havde til formål at forbedre sagsøgerens muligheder for selvforsørgelse.
Der er herefter ikke grundlag for at fastslå, at sagsøgeren ikke i den omtvistede 2-måneders-
periode i juni-juli 2000 fik tilbud om »hjælp« inden for rammerne af grundlovens § 75, stk.
2.”
Domstolene lagde i sagen således som begrundelse for, at den pågældende person havde fået
”hjælp” i § 75’s forstand, bl.a. vægt på, at aktiveringstilbuddet var rimeligt, og at aktiverings-
kravet var sagligt begrundet, fordi det havde til formål at forbedre personens selvforsørgel-
sesevne.
Det har i den statsretlige litteratur været drøftet, om udlændinge, som befinder sig i Danmark,
er omfattet af den personkreds, som efter grundlovens § 75, stk. 2, skal sikres ret til hjælp fra
det offentlige. Spørgsmålet er i den nyere statsretlige litteratur besvaret bekræftende, jf. bl.a.
Henrik Zahle, Dansk Forfatningsret 3, 3. udgave (2003), side 220, der dog samtidig anfører,
at det offentliges forpligtelser begrænses af adgangen til at bringe den pågældende ud af lan-
det.
I overensstemmelse med opfattelsen i den nyere statsretlige litteratur er det i forarbejderne til
lov nr. 1040 af 17. december 2002 (nedsat kontanthjælp til personer, der er samlevende med
en starthjælps- eller introduktionsydelsesmodtager) forudsat, at grundlovens § 75, stk. 2, gæl-
der i forhold til udlændinge, som befinder sig i Danmark.
Ud over § 75 er også grundlovens § 76 relevant i forhold til udlændinges adgang til velfærds-
ydelser. Grundlovens § 76 giver alle børn i den undervisningspligtige alder ret til fri (gratis)
undervisning i folkeskolen. § 76 gælder alle børn i den nævnte alder, der er bosat i Danmark,
uanset statsborgerskab. Børn, der skal opholde sig her i landet i mindst 6 måneder, er omfattet
af reglerne om undervisningspligt, jf. folkeskolelovens § 32.
3.2 EU-retlige rammer
3.2.1 Indledning
I dette afsnit beskrives de EU-retlige rammer, der skal tages højde for ved vurderingen af EU-
borgeres adgang til velfærdsydelser i Danmark, herunder deres mulighed for at modtage dem
i deres hjemland. Der er tale om en overordnet beskrivelse af de grundlæggende principper,
idet den konkrete vurdering i forhold til de enkelte ydelser foretages ved gennemgangen af
ydelsen.
Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (herefter betegnet TEUF) fastsætter i
artikel 48 de overordnede rammer for EU’s regulering af social tryghed for vandrende ar-
bejdstagere, selvstændige og pårørende. Artiklen er et supplement til reglerne om arbejdskraf-
tens frie bevægelighed i TEUF artikel 45. Formålet er at sikre arbejdstagere, selvstændige
Side 56 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
erhvervsdrivende og pårørende mod de tab af rettigheder, der ellers ville være en følge af at
benytte sig af muligheden for at arbejde og opholde sig i en anden medlemsstat end hjemsta-
ten. Reglerne er en forudsætning for gennemførelsen af arbejdskraftens frie bevægelighed.
I forbindelse med udvidelsen af EU i 2004 blev EU-retten gennemgået i rapporten ”Danske
sociale ydelser i lyset af udvidelsen af EU”, afgivet den 11. april 2003 af den tværministeriel-
le arbejdsgruppe om brug af sociale ydelser i lyset af udvidelsen af EU. Dette kapitel genbru-
ger i et vist omfang denne tidligere gennemgang, men ændringer i traktatgrundlaget, nye af-
ledte retsakter - i form af opholdsdirektivet og den nye forordning om koordinering af social
sikring - og ny domspraksis nødvendiggør en grundlæggende omskrivning.
3.2.2 Oversigt over de EU-retlige rammer
EU-borgeres adgang til at opholde sig i Danmark og mulighed for at få velfærdsydelser hviler
på 3 fundamentale principper: Forbuddet mod diskrimination/forskelsbehandling, den fri
bevægelighed for arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende samt unionsborgerskabet.
De 2 førstnævnte principper stammer tilbage fra EFs oprettelse, mens unionsborgerskabet
blev indført med Maastricht-traktaten i 1993. Det er ikke muligt at se principperne i isolation.
F.eks. er forbuddet mod forskelsbehandling en forudsætning for fri bevægelighed for ar-
bejdskraft. Den nære sammenhæng mellem principperne ses også af, at TEUF’s bestemmel-
ser om forbud mod forskelsbehandling er placeret sammen med bestemmelserne om unions-
borgerskab under overskriften ”Ikke-forskelsbehandling og unionsborgerskab”. Endvidere
har indførelsen af unionsborgerskabet fået EU-Domstolen til at styrke borgernes rettigheder
efter andre bestemmelser i traktaten, f.eks. for vandrende arbejdstagere. Men fremstillings-
teknisk er det fundet hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i de 3 principper.
I forbindelse med omtalen af forbuddet mod forskelsbehandling vil der blive lagt særligt vægt
på indirekte forskelsbehandling. Det vil sige forskelsbehandling, som skyldes, at en retsfor-
skrift på grund af dens karakter er egnet til i højere grad at berøre udenlandske end inden-
landske borgere. Et oplagt eksempel er krav om bopæl af en vis varighed. Sådan indirekte
forskelsbehandling er ulovlig, medmindre kravet er objektivt begrundet og står i rimeligt
forhold til det tilstræbte formål.
Da der gælder en særlig beskyttelse for økonomisk aktive, herunder vandrende arbejdstagere,
vil arbejdstagerbegrebet blive gennemgået. Endvidere vil forordningerne om vandrende ar-
bejdstagere blive belyst. Det gælder forordning 1612/68, hvorefter vandrende arbejdstagere
har ret til samme sociale og skattemæssige fordele som indenlandske arbejdstagere. Forord-
ningen suppleres af forordning 883/04, der fastsætter detaljerede regler for koordinering af
regler om social sikring. Den fri bevægelighed for selvstændige (etableringsfriheden) vil også
blive berørt, da selvstændige også kan påberåbe sig fordele, men i praksis spiller selvstændi-
ge ikke så stor en betydning.
Angående de omfattende regler for vandrende arbejdstagere er det også interessant at få be-
lyst, i hvilket omfang andre end vandrende arbejdstagere kan udlede rettigheder af unions-
borgerskabet, herunder ikke blot udlændinge, der kommer til Danmark, men også danske
statsborgere, der har udnyttet deres ret til fri bevægelighed.
3.2.3 Indledende om direkte og indirekte forskelsbehandling
Det generelle forbud mod forskelsbehandling på baggrund af nationalitet fremgår nu af TEUF
artikel 18, hvorefter ”inden for traktaternes anvendelsesområde og med forbehold af disses
særlige bestemmelser er al forskelsbehandling, der udøves på grundlag af nationalitet, for-
budt”.
Side 57 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0058.png
For så vidt angår vandrende arbejdstagere fremgår det af TEUF artikel 45, stk. 2, at arbejds-
kraftens fri bevægelighed ”forudsætter afskaffelse af enhver i nationaliteten begrundet for-
skelsbehandling af medlemsstaternes arbejdstagere, for så vidt angår beskæftigelse, aflønning
og øvrige arbejdsvilkår”.
Chartret om grundlæggende rettigheder, som med Lissabon-traktaten er blevet juridisk bin-
dende på traktatniveau, bekræfter også forbuddet mod forskelsbehandling.
Direkte forskelsbehandling foreligger, når lovgivningen direkte kræver bestemt statsborger-
skab eller national oprindelse som betingelse for en rettighed.
Indirekte forskelsbehandling foreligger som nævnt, når et kriterium er egnet til at ramme flere
udenlandske end nationale borgere. Det er forbudt, medmindre kriteriet er objektivt begrundet
og ikke går videre, end hvad der er nødvendigt for at opnå formålet. Den sidste betingelse
udgør proportionalitetsprincippet.
Kriterier som helt evident rammer flere udlændinge er f.eks. sprogkrav og bopælskrav. Sær-
ligt på jobmarkedet, vil krav om beherskelse af det nationale sprog dog som regel være sag-
ligt begrundet, men afhængigt af arbejdets karakter kan der ikke nødvendigvis kræves fly-
dende kundskab. Der kan f.eks. stilles større krav til en embedsmand end til en staldkarl.
Bopælskrav kan efter omstændighederne også være objektivt begrundede. Retspraksis herom
for vandrende arbejdstagere m.fl. gennemgås senere. På dette sted skal det blot foreløbigt
understreges, at indirekte forskelsbehandling også kan forekomme ved kriterier, som tilsyne-
ladende er helt neutrale. Et klassisk eksempel fra retspraksis er en sag vedr. irske krav til
fiskerbådes størrelse. Kravet forbød både over en vis størrelse at fiske på dele af irsk territori-
um. Det blev under sagen påvist, at kravet udelukkende ramte hollandske og franske fiskere,
der brugte større både end irske fiskere på grund af den større sejlafstand. Kravet var øjensyn-
lig stillet med det bevidste formål at holde udenlandske fiskere ude, og Domstolen gik derfor
ikke ind i en vurdering af eventuelle objektive formål. Kravet kunne eventuelt være godkendt,
hvis det var stillet ud fra f.eks. sikkerhedsmæssige eller miljømæssige hensyn, og det var
nødvendigt for at opnå formålet.
3.2.4 Arbejdstagernes fri bevægelighed
Arbejdstagerbegrebet
12
En række fordele kan kun påberåbes af EU-borgere, hvis de er økonomisk aktive, herunder
vandrende arbejdstagere. Spørgsmålet er derfor, hvornår en EU-borger kan betragtes som
arbejdstager i Danmark. Efter retspraksis skal 3 betingelser være opfyldt.
1) Der skal præsteres ydelser mod vederlag for en anden og efter dennes anvisninger.
2) Der skal være tale om reel og faktisk beskæftigelse af et sådant omfang, at den frem-
træder som mere end et rent marginalt supplement.
3) Der skal være tale om beskæftigelse af en vis varighed.
For at illustrere betingelserne, særligt den anden, kan der tages udgangspunkt i en ny dom på
området - C-14/09, Genc, afsagt den 4. februar 2010. Sagen drejede sig om fortolkningen af
associeringsrådets afgørelse nr. 1/80, jf. EU´s associeringsaftale med Tyrkiet. Efter associe-
ringsaftalen har tyrkiske statsborgere ret til nogle opholds- og arbejdsmæssige fordele, når de
12
Dette afsnit vedrører arbejdstagerbegrebet i.h.t. TEUF artikel 45 og forordning 1612/68 og må ikke
forveksles med beskæftigelseskravet efter forordning 883/2004 om koordination af social sikring.
Side 58 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
har haft beskæftigelse i en vis tid. ”Beskæftigelse” i henhold til associeringsaftalen svarer
efter EU-Domstolens praksis til den beskæftigelse, der kræves for at kunne anses som
vandrende arbejdstager.
Sagen drejede sig om den tyrkiske statsborger Hava Genc, som i 2000 rejste ind i Tyskland
med henblik på familiesammenføring med sin ægtefælle. I de følgende år fik hun opholdstil-
ladelse og en tidsubegrænset arbejdstilladelse. På et tidspunkt fik hun arbejde som rengø-
ringsassistent med ugentlig arbejdstid på 5�½ timer til en timeløn på 7,87 EUR. I henhold til
ansættelseskontrakten havde hun krav på 28 dages betalt ferie og løn under sygdom. Endvide-
re var det aftalt, at den til enhver tid gældende kollektive overenskomst skulle finde anven-
delse på ansættelsesforholdet.
I februar 2008 fik Genc - som i mellemtiden var flyttet fra sin ægtefælle - afslag på forlæn-
gelse af opholdstilladelse. Myndighederne fandt, at hun ikke kunne påberåbe sig afgørelse nr.
1/80, fordi hun ikke opfyldte betingelserne fastsat i denne afgørelses artikel 6. Henset til det
ringe antal timer, som Hava Genc arbejdede hos virksomheden, kunne hendes beskæftigelse
ikke anses for lovlig beskæftigelse.
Sagen kom for en domstol, som forelagde EU-Domstolen følgende spørgsmål:
1) Er en tyrkisk statsborger, der har tilknytning til det lovlige arbejdsmarked i en medlemsstat
og varigt præsterer ydelser af en vis økonomisk værdi mod vederlag for en anden og efter
dennes anvisninger, arbejdstager i henhold til artikel 6, stk. 1, i […] afgørelse nr. 1/80 […],
uanset at beskæftigelsens tidsmæssige omfang kun udgør ca. 14% af den overenskomstmæs-
sige arbejdstid for en person, der er beskæftiget på fuld tid (her 5,5 timer ud af en ugentlig
arbejdstid på 39 timer), og den indtægt, der opnås ved denne beskæftigelse, og som udgør den
pågældendes eneste erhvervsindtægt, kun dækker ca. 25% af det beløb, som ifølge medlems-
statens nationale lovgivning er fornødent med henblik på at sikre livets ophold (her ca. 175
EUR ud af ca. 715 EUR)?
Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende:
2) Kan en tyrkisk statsborger påberåbe sig den frie bevægelighed som arbejdstager i medfør
af associeringen EØF-Tyrkiet som omhandlet i artikel 6, stk. 1, i afgørelse nr. 1/80, uanset at
formålet med opholdet ved indrejsen i den pågældende medlemsstat (her ægtefællesammen-
føring) er bortfaldet, der ikke foreligger andre beskyttelsesværdige hensyn, som begrunder et
fortsat ophold i medlemsstaten, og muligheden for fortsat at udøve en ubetydelig beskæftigel-
se i medlemsstaten ikke kan anses for at begrunde et fortsat ophold dér, særligt eftersom der
ikke er gjort en seriøs indsats for at opnå en stabil økonomisk integration uden at gøre krav på
sociale ydelser for at sikre livets ophold?«
Nedenfor følger omfattende uddrag af de meget illustrative præmisser. Understregningen er
foretaget her:
”Det første spørgsmål
(…)
Det følger af artikel 6, stk. 1, i afgørelse nr. 1/80, at tyrkiske arbejdstagere, som i værtsmed-
lemsstaten ønsker at påberåbe sig rettighederne fastsat i denne bestemmelse, skal opfylde tre
betingelser, nemlig at de skal være arbejdstagere, at de skal have tilknytning til det lovlige
arbejdsmarked, og at de skal have lovlig beskæftigelse.
Side 59 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0060.png
En fast retspraksis har udledt, (…)at principperne i [EF-traktatens regler om fri bevægelig-
hed for vandrende arbejdstager] i videst muligt omfang skal udvides til at omfatte tyrkiske
statsborgere, der er omfattet af de rettigheder, der er fastsat i nævnte afgørelse. (…)
Med henblik på at efterprøve, om den første betingelse i artikel 6, stk. 1, i afgørelse nr. 1/80
er opfyldt, er det følgelig nødvendigt at henvise til fortolkningen af arbejdstagerbegrebet i
EU-retten.
Som Domstolen gentagne gange har fastslået, er arbejdstagerbegrebet i artikel 39 EF et EU-
retligt begreb, som ikke må fortolkes indskrænkende. Enhver person, der udøver en reel og
faktisk beskæftigelse, bortset fra beskæftigelse af så ringe omfang, at den fremtræder som et
rent marginalt supplement, skal anses for »arbejdstager«. Kendetegnet ved et arbejdsforhold
er ifølge Domstolens praksis, at en person i en vis periode præsterer ydelser mod vederlag
for en anden og efter dennes anvisninger (…).
Hverken den begrænsede størrelse af vederlaget eller spørgsmålet om, hvorledes midlerne til
at sikre vederlaget tilvejebringes, eller det forhold, at den pågældende person søger at sup-
plere lønnen med andre midler, såsom offentlige ydelser udbetalt af bopælsmedlemsstaten, er
afgørende for arbejdstagerbegrebet i EU-retlig forstand (…).
Den forelæggende ret har efter at have fastslået, at Hava Genc præsterer ydelser mod veder-
lag for en arbejdsgiver og efter dennes anvisninger, som følge heraf konstateret, at grund-
elementerne for ethvert ansættelsesforhold, dvs. et over-underordnelsesforhold og betaling af
et vederlag for de præsterede ydelser, foreligger (…).
Den forelæggende ret rejser imidlertid spørgsmålet, om en ubetydelig beskæftigelse som den,
der udøves af Hava Genc – henset til den pågældendes meget begrænsede antal arbejdstimer
og et vederlag, som kun delvist dækker livets ophold – vil kunne give hende arbejdstagersta-
tus som omhandlet i Domstolens praksis.
Det bemærkes herved, at Domstolen i dom af 14. december 1995, Megner og Scheffel (sag C-
444/93, Sml. I, s. 4741) blev anmodet om at udtale sig om, hvorvidt to unionsborgere, som i
Tyskland var beskæftigede som rengøringsassistenter, hvis arbejdstid var fastsat til 10 timer
om ugen, og hvis månedlige vederlag ikke oversteg en syvendedel af det månedlige referen-
cegrundlag, tilhørte den erhvervsaktive befolkning som omhandlet i Rådets direktiv
79/7/EØF af 19. december 1978 om gradvis gennemførelse af princippet om ligebehandling
af mænd og kvinder med hensyn til social sikring (…).
I den nævnte dom afviste Domstolen den tyske regerings argument, hvorefter personer med
ubetydelig beskæftigelse ikke tilhører den erhvervsaktive befolkning, idet de navnlig ikke er i
stand til at leve af den beskedne indtægt, de opnår derved (…).
Domstolen fastslog, at den omstændighed, at arbejdstagerens indtægt ikke kan dække samtli-
ge den pågældendes behov, ikke kan bevirke, at han ikke tilhører den erhvervsaktive befolk-
ning, og at en lønnet beskæftigelse, hvorved der opnås en løn, der er mindre end eksistensmi-
nimum, eller hvorved arbejdstiden normalt ikke overstiger endog ti timer ugentligt, ikke ude-
lukker, at den person, der udøver den, anses for arbejdstager i henhold til artikel 39 EF [om
fri bevægelighed for arbejdstagere]
(…).
Selv om den omstændighed, at den pågældende som led i arbejdsforholdet kun har arbejdet
ganske få timer, kan være et holdepunkt for, at den udøvede beskæftigelse kun er et rent mar-
Side 60 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0061.png
ginalt supplement (dom af 26.2.1992, sag C-357/89, Raulin, Sml. I, s. 1027, præmis 14), for-
holder det sig ikke desto mindre således, at uafhængigt af den begrænsede størrelse af et
vederlag udbetalt i forbindelse med en beskæftigelse, og uafhængigt af den begrænsede ar-
bejdstid i forbindelse med beskæftigelsen, kan det ikke udelukkes, at denne beskæftigelse efter
en samlet bedømmelse af det omhandlede arbejdsforhold af de nationale myndigheder anses
for at være af reel og faktisk karakter, hvilket indebærer, at vedkommende skal anses for ar-
bejdstager i artikel 39 EF’s forstand.
En samlet bedømmelse af Hava Gencs arbejdsforhold indebærer, at der tages hensyn ikke
blot til arbejdstidens omfang og vederlagets størrelse, men også til retten til betalt ferie i 28
dage, til løn under sygdom, til, at ansættelsesaftalen er omfattet af den til enhver tid gælden-
de kollektive overenskomst, samt til, at hendes aftaleforhold med den samme virksomhed har
varet i næsten fire år.
Sidstnævnte elementer kan udgøre en indikation for, at den omhandlede beskæftigelse er af
reel og faktisk karakter.
Den nationale ret har imidlertid anført, at Domstolens praksis vedrørende fortolkningen af
arbejdstagerbegrebet ikke indeholder nogen nærmere fastsat grænse baseret på arbejdstiden
og vederlagets størrelse, og at beskæftigelse, der ligger under denne grænse, må anses for et
rent marginalt supplement, og at dette bidrager til en manglende præcisering af begrebet »et
rent marginalt supplement«.
Det bemærkes herved, at proceduren for præjudicielle forelæggelser i artikel 234 EF angiver
rammerne for et snævert samarbejde mellem de nationale retter og Domstolen, baseret på en
indbyrdes fordeling af opgaverne, og udgør et instrument, ved hjælp af hvilket Domstolen
forsyner de nationale retter med de fortolkningselementer med hensyn til EU-retten, som er
nødvendige for, at de kan afgøre de for dem verserende retssager (…).
Et af de væsentligste kendetegn ved det retslige samarbejde, der er indført ved artikel 234
EF, er, at Domstolen besvarer et spørgsmål om fortolkning af EU-retten, som er forelagt for
den, i mere abstrakte og almengyldige vendinger, hvorimod det tilkommer den forelæggende
ret at træffe afgørelse i den for denne ret indbragte sag under hensyntagen til Domstolens
besvarelse (…).
Det henhører under den nationale rets kompetence at foretage en bedømmelse af den betyd-
ning, som alle disse elementer, der karakteriserer et arbejdsforhold, herunder navnlig dem,
som er nævnt i denne doms præmis 27, kan have for konstateringen af, om den beskæftigelse,
som udøves af Hava Genc, er af reel og faktisk karakter, og om hun derfor må anses for ar-
bejdstager. Det er således kun den nationale ret, der har direkte kendskab til de faktiske om-
stændigheder i hovedsagen og derfor er bedst egnet til at foretage den nødvendige efterprø-
velse.
Henset til de ovenstående betragtninger skal det første spørgsmål besvares med, at en per-
son, som befinder sig i en situation som den, sagsøgeren i hovedsagen befinder sig i, er ar-
bejdstager som omhandlet i artikel 6, stk. 1, i afgørelse nr. 1/80, forudsat at den omhandlede
beskæftigelse er af reel og faktisk karakter. Det tilkommer den forelæggende ret at foretage
den nødvendige efterprøvelse af de faktiske omstændigheder med henblik på at vurdere, om
dette er tilfældet i den sag, som er blevet indbragt for den.”
Side 61 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0062.png
Det andet spørgsmål blev besvaret med, at en tyrkisk statsborger, der er arbejdstager, har
opholdsret i værtsmedlemsstaten, selv om det oprindelige formål med indrejsen ikke længere
foreligger.
Selv om dommen gentager praksis, hvorefter beskæftigelsen skal udgøre mere end et margi-
nalt supplement, ses det, at dette kriterium efter omstændighederne ikke har stor selvstændig
betydning. Ganske vist lader Domstolen det være op til den nationale ret at foretage den en-
delige bedømmelse, men det er overraskende, at Domstolen ikke umiddelbart afviser, at 5,5
timers beskæftigelse om ugen kan være mere end et marginalt supplement.
Den danske regering afgav indlæg i sagen og gjorde gældende, at EU-Domstolen skulle tage
stilling og ikke overlade den endelige vurdering til den nationale ret. Regeringen pegede på
de vanskeligheder, en national ret har ved at foretage en vurdering af, om en beskæftigelse er
rent marginal. Regeringen fandt, at EU-Domstolen skulle fastslå, at Hava Genc kun havde
beskæftigelse, der udgjorde et marginalt supplement, med henvisning til, at arbejdstiden kun
udgjorde 14% af normal arbejdstid, at indtægten alene udgjorde 25 % eksistensminimum i
Tyskland, samt at beskæftigelsen var meget uregelmæssig, idet månedslønnen varierede mel-
lem 35-115 Euro og 255 Euro. Som det fremgår af præmisserne, havde den forlæggende ret
også angivet problemerne med en manglende præcis afgrænsning, men EU-Domstolen afvi-
ste altså at forholde sig konkret.
Beskæftigelsen skal foregå i en ”vis periode”. Som det også fremgår af præmisserne ovenfor,
kan perioden ikke betragtes isoleret, men må vurderes sammen med de andre elementer, der
karakteriserer beskæftigelsen.
I sagerne C-22/08 og C-23/08 (Vatsouras m.fl.) udtalte Domstolen, at beskæftigelse af kort
varighed ikke i sig selv kan føre til, at der ikke foreligger arbejdstagerstatus. De pågældende
havde haft beskæftigelse mellem 1 og 2 måneder, og den forelæggende ret havde uden videre
forudsat, at de pågældende derfor ikke var arbejdstagere. Dette afviste EU-Domstolen altså,
at de kunne uden at foretage en samlet vurdering af alle momenter. I sagerne var beskæftigel-
sen ikke på forhånd tidsbegrænset. Arbejdsforholdene ophørte på grund af arbejdsmangel.
På hjemmesiden ”nyidanmark.dk” findes der med henblik på vejledning af offentligheden,
følgende konsoliderede tekst:
”Det beror på en konkret vurdering af den enkelte sags faktiske omstændigheder, om en
EU/EØS-statsborger, herunder en dansk statsborger kan betragtes som arbejdstager i EU-
rettens forstand. Det er afgørende, om der er tale om udøvelsen af faktisk og reel beskæftigel-
se. Beskæftigelse, der fremstår som et rent marginalt supplement, er således udelukket fra
anvendelsesområdet.
Det er derfor normalt en betingelse, at der har været tale om beskæftigelse i minimum 10-12
timer ugentligt. Betingelsen om, at der normalt skal foreligge 10-12 timers ugentlig beskæfti-
gelse, er baseret på EU-domstolens restpraksis, jf. EU-domstolens dom i Kempf (
sag C-
139/85
) og Megner og Scheffel (
sag C-444/93
).
I den førstnævnte sag var der tale om en beskæftigelse på 12 timer ugentligt, og i den sidst-
nævnte sag har EU-domstolen slået fast, at en lønnet beskæftigelse, hvorved arbejdstiden
normalt ikke overstiger 18, 12 eller endog 10 timer ugentligt, ikke udelukker, at den person,
der udøver den, anses for arbejdstager i EU-rettens forstand.
EU-domstolen har i dommen Genc (sag
C-14/09)
fastslået, at kriterier såsom ret til betalt
Side 62 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
ferie, løn under sygdom, arbejdsforholdets tidsmæssige udstrækning, samt om man er dækket
af en overenskomst, skal indgå i den samlede konkrete vurdering af, om et arbejdsforhold,
hvor det ugentlige timetal ikke overstiger 10-12 timer, er reelt og faktisk. I den konkrete sag
var der tale om 5,5 timers ugentlig beskæftigelse.
EU-domstolen tog ikke stilling til, om en ugentlig arbejdstid på 5,5 timer var tilstrækkelig til
at være omfattet af arbejdstagerbegrebet, eller om der var tale om beskæftigelse af rent mar-
ginal karakter, da det blev overladt til medlemsstaten at foretage denne vurdering.
Der kan ikke ved vurderingen fastsættes en nedre grænse for, hvor længe arbejdsforholdet
skal have varet. EF-domstolen har i dommen Franca Ninni-Orasche (
sag C-413/01
) fast-
slået, at en tidsbegrænset kontrakt på 10 ugers arbejde var tilstrækkelig til, at der var tale om
en arbejdstager i EU-rettens forstand. Sagen vedrørte uddannelsesstøtteområdet, og der blev
på baggrund heraf udstedt en vejledning til kommunerne for, hvornår en person skal anses
som arbejdstager. Vejledningen vedrører ansættelsesforhold, der på forhånd er aftalt til at
have en kort varighed. I vejledningen er fastsat en tidsgrænse på 10 uger i sådanne sager.
Det understreges dog, at der i hvert enkelt tilfælde skal foretages en konkret vurdering.
Der skal således altid foretages en konkret og individuel vurdering af hver enkelt sag, og EF-
domstolens 10-ugers grænse i Ninni-Orasche-dommen kan således alene anses for at være et
eksempel på en sag, hvor et arbejde af 10 ugers varighed ansås for tilstrækkeligt.
En EU/EØS-statsborger, som har en tidsubegrænset ansættelse, men som ophører med ar-
bejdet efter mindre end 10 uger vil efter omstændighederne kunne opfylde betingelserne for
at være arbejdstager i EU-rettens forstand, ligesom en person, der har arbejdet mere end 10
uger, ikke altid vil opfylde betingelserne, f.eks. fordi der ikke er tale om reelt arbejde”
De 10 uger har udgangspunkt i EU-Domstolens dom C-413/01, hvorefter
”en tidsbegrænset
beskæftigelse på to og en halv måned, der udføres af en borger i en medlemsstat på en anden
medlemsstats område, hvis statsborgerskab vedkommende ikke har, kan give vedkommende
status som arbejdstager i traktatens artikel 48’s forstand, for så vidt som beskæftigelsen ikke
har en marginal og supplerende karakter. Det tilkommer den forelæggende ret at foretage
den nødvendige vurdering af de faktiske omstændigheder med henblik på at afgøre, om det er
tilfældet i den sag, som er blevet indbragt for den.”.
Domstolen udtalte i øvrigt i den pågæl-
dende sag, at der ikke kunne tages hensyn til omstændigheder forud for eller efter beskæfti-
gelsen. Det var således indikeret for Domstolen, at beskæftigelsen evt. var opnået med hen-
blik på at opnå de fordele, som det indebærer at være vandrende arbejdstager. Domstolen
fandt imidlertid, at der kun skal vurderes ud fra beskæftigelsen i sig selv. Dette er i overens-
stemmelse med tidligere praksis fra EU-Domstolen, hvorefter formålet med at tage beskæfti-
gelse ikke kan tillægges betydning (C-53/81, Levin).
Den grundlæggende betingelse om, at der skal foreligge et arbejdstagerforhold, har stor be-
tydning for afgrænsningen til personer, der deltager i beskæftigelsesprojekter, idet de ikke
kan bestride et arbejde på normale vilkår, og frivilligt og ulønnet arbejde m.v. Afgrænsningen
arbejdstager/selvstændig er af mindre betydning i forhold til adgangen til sociale og skatte-
mæssige fordele efter forordning 1612/68, idet selvstændige har krav på disse direkte på
grundlag af traktaten (etableringsfriheden, kravet om ligebehandling, unionsborgerskabet),
men afgrænsningen har betydning i forhold til forordning 883/04 om social sikring, idet der
kan gælde forskellige regler for lønmodtagere og selvstændige.
Arbejdstagerstatus kan bevares, efter at ansættelsesforholdet er ophørt. Domstolens praksis
herom er kodificeret i opholdsdirektivets artikel 7, stk. 3, hvorefter en unionsborger, der ikke
længere er arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, med henblik på retten til ophold
bevarer sin status som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, hvis den pågældende:
Side 63 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0064.png
a) er midlertidig uarbejdsdygtig som følge af sygdom eller ulykke
b) er uforskyldt arbejdsløs efter at have haft lønnet beskæftigelse i mere end et år, og dette er
behørigt konstateret, og vedkommende tilmelder sig arbejdsformidlingen som arbejdssøgende
c) er uforskyldt arbejdsløs efter udløbet af en tidsbegrænset ansættelseskontrakt af mindre
end et års varighed eller uforskyldt har mistet sit arbejde i løbet af de første tolv måneder, og
dette er behørigt konstateret, og den pågældende tilmelder sig arbejdsformidlingen som ar-
bejdssøgende. I det tilfælde bevarer den pågældende sin status som arbejdstager i mindst seks
måneder
d) påbegynder en erhvervsuddannelse. Medmindre personen er uforskyldt arbejdsløs, kan
status som arbejdstager dog kun bevares, hvis der er en forbindelse mellem den tidligere er-
hvervsmæssige beskæftigelse og den omhandlede uddannelse.
Adgang til sociale fordele – forordning 1612/68
Traktatens bestemmelse om fri bevægelighed for arbejdstagere er udmøntet i forordning
(EØF) 1612/68 om arbejdskraftens fri bevægelighed, der regulerer adgangen til beskæftigel-
se, herunder arbejds- og levevilkår, familiemedlemmers afledte rettigheder og retten til social
og skattemæssig ligestilling.
Forordningens grundlæggende princip om ligestilling med hensyn til bl.a. sociale fordele har
haft væsentlig betydning for fastlæggelsen af retsstillingen for vandrende arbejdstagere. For-
ordningen har ikke længere så stor selvstændig betydning, idet det grundlæggende princip om
ligebehandling og fri bevægelighed fremgår direkte af traktaten. Allerede i en dom fra 1993,
(C-111/91) fastslog Domstolen, at bopælskrav i Luxembourg for opnåelse af ret til en særlig
barsel- og moderskabsydelse ikke kunne opretholdes. I forhold til arbejdstagere begrundede
Domstolen det i forordning 1612, men i forhold til selvstændige erhvervsdrivende begrunde-
de Domstolen det direkte på grundlag af traktatens bestemmelse om etableringsfrihed. Ret-
tighederne direkte på grundlag af traktaten er kun blevet styrket ved Domstolens seneste
praksis vedrørende unionsborgerskabet samt indførelsen af opholdsdirektivet.
Sociale fordele fortolkes af Domstolen som alle rettigheder med eller uden tilknytning til en
arbejdskontrakt, som enhver indenlandsk arbejdstager har på grundlag af status som arbejds-
tager eller på grund af bopæl, hvis udstrækning af rettigheden til vandrende arbejdstagere vil
fremme disses mobilitet inden for EU
13
.
Domstolens praksis viser, at begrebet omfatter en lang række foranstaltninger, hvoraf kan
nævnes: Revalidering af handicappede arbejdstagere, rabatkort til transport af børnerige fami-
lier, rentefri barsellån, der ydes af det offentlige, og økonomisk støtte fra staten til lavind-
komstfamilier med det formål at øge fødselstallet, ydelser under en ordning, der har til formål
at sikre et eksistensminimum, garanteret mindsteindkomst til ældre, ungdomsarbejdsløsheds-
ydelser, alderspension, der sikrer ældre en mindsteindtægt, retten til at opnå opholdstilladelse
for en samlever fra et land uden for EU, støtte til underhold og uddannelse, som tildeles med
henblik på at gennemføre et erhvervskvalificerende universitetsstudium, stipendier med hen-
blik på, at den vandrende arbejdstager kan videreføre studier i en tredje medlemsstat, studie-
støtte til vandrende arbejdstageres børn, ydelser til voksne handicappede efterkommere af en
vandrende arbejdstager, godtgørelse af begravelsesudgifter, som afholdes af en vandrende
arbejdstager, udtrædelsesgodtgørelse til arbejdstagere i landbruget i forbindelse med nedlæg-
gelse af landbrugsjord og børnepasningsydelse.
13
Sag 249/83 Hoeckx, C 185/96 Kommissionen mod Grækenland og C-57/96 Meints.
Side 64 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
Da der ikke er nogen fast ramme for fortolkningen af begrebet ”social fordel”, og EU-
Domstolen synes at fortsætte sin brede og udvidende fortolkning af begrebet, bør man være
yderst forsigtig med at antage, at en given social foranstaltning ikke er en social fordel i for-
ordning 1612/68 forstand.
I forhold til dansk lovgivning omfatter sociale fordele bl.a. kontanthjælp, aktivering, fleksjob
mv., daginstitutioner, tilbud til handicappede. Der henvises nærmere til gennemgangen af de
enkelte ydelser. For så vidt angår afgrænsningen til sociale sikringsydelser, henvises der til
afsnittet om forordning 883/04.
Forordning 1612/68 omfatter også skattemæssige fordele, f.eks. fradrag for transport og dob-
belt husførelse, hvilket er særlig relevant i forhold til udlændinge, der har bevaret deres bopæl
i hjemlandet (grænsegængere). Fradragsreglerne er således med lov nr. 519 af 12. juni 2009
om ændring af ligningsloven blevet ændret med henvisning hertil. Lovændringen var en ud-
løber af ”Forårspakke 2.0”, hvor følgende blev aftalt:
” Parterne er enige om at fradraget for
rejseudgifter begrænses til 50.000 kr. pr. år med virkning fra 1. januar 2010. Hermed be-
grænses også de meget store fradrag, som udenlandske medarbejdere, herunder fra Østeuro-
pa, har kunnet foretage ved arbejde i Danmark.«
Restriktioner for fri bevægelighed
Det skal bemærkes, at princippet om fri bevægelighed ikke blot medfører forbud mod direkte
og indirekte forskelsbehandling. Det forudsætter også afskaffelse af restriktioner, der vanske-
liggør den fri bevægelighed. Denne problemstilling nævnes blot for fuldstændighedens skyld
og skal ikke gennemgås i detaljer her. Et eksempel er den såkaldte Bosman-sag, hvor Dom-
stolen gjorde op med muligheden for at kræve transfer for en fodboldspiller efter kontraktpe-
riodens udløb og med adgangen til at fastsætte kvoter for antallet af udlændinge på et fod-
boldhold.
Forbuddet mod restriktioner er styrket ved EU-Domstolens praksis om unionsborgerskabet,
hvorefter en medlemsstat ikke må lade det komme en borger til skade, at denne har udnyttet
retten til fri bevægelighed, jf. nedenfor om unionsborgerskabet.
Forordning 1408/71 og 883/04
Formålet med forordningerne 1408/71 og 883/2004 er at koordinere medlemsstaternes lov-
givninger om social sikring for personer, der udnytter retten til fri bevægelighed inden for
Unionen. Dette er for at sikre, at disse personer ikke mister optjente rettigheder til social sik-
ring og også for at forhindre, at personer optjener ret til social sikring i flere lande samtidig.
Forordningerne supplerer medlemsstaternes lovgivninger og forudsætter således eksistensen
af sociale sikringsordninger i medlemsstaterne, men de erstatter normalt ikke den nationale
lovgivning.
Forordning 883/04 ophævede og erstattede forordning 1408/71 med virkning fra den 1. maj
2010. Forordning 1408/71 forbliver dog i kraft og dens retsvirkninger bevares i en over-
gangsperiode. Hvor forordning 1408/71 primært omhandler erhvervsaktive og tidligere er-
hvervsaktive og deres pårørende omhandler forordning 883/04 alle EU-borgere, som er eller
har været omfattet af lovgivningen om social sikring i én medlemsstat. I det følgende vil der
blive taget udgangspunkt i forordning 883/04.
EU- koordinering af social sikring
Forordning 883/04 koordinerer følgende sociale sikringsydelser, jf. artikel 3, stk.1:
Side 65 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
ydelser i anledning af sygdom og moderskab (sygehjælp og syge- og barseldagpen-
ge),
ydelser ved invaliditet, herunder ydelser, der tager sigte på at bevare eller forbedre
erhvervsevnen (pension og revalidering),
ydelser ved alderdom (pension),
ydelser til efterladte (pension),
ydelser i anledning af arbejdsulykker og erhvervssygdomme,
ydelser ved dødsfald (begravelseshjælp),
ydelser ved arbejdsløshed,
efterløn,
familieydelser.
Endvidere finder forordningens koordineringsregler anvendelse på særlige ikke-
bidragspligtige ydelser. Det er ydelser, der befinder sig i mellemområdet mellem social sik-
ring og social bistand. Udmålingen af og formålet med ydelsen er afgørende for, hvorvidt
ydelsen er en social sikringsydelse og omfattet af koordineringsreglerne. Jo mere skønsmæs-
sig og trangsbestemt en ydelse er, jo mere peger det på, at det er en forsorgsmæssig ydelse.
Til gengæld peger det på at være en social sikringsydelse, jo mere objektivt udmålt ydelsen
er.
Forordningens koordineringsregler finder ikke anvendelse på social og sundhedsmæssig for-
sorg.
De sociale sikringsydelser, som forordningens koordineringsregler finder anvendelse på, er
indeholdt i følgende dansk lovgivning:
Sundhedsloven
Lov om dagpenge ved sygdom
Lov om dagpenge ved fødsel
Lov om barseludligning på det private arbejdsmarked (barseludligningsloven)
Lov om social pension
Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
ATP-ordningen efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension
Lov om tjenestemandspension
Lov om arbejdsskadesikring
Lov om arbejdsløshedsforsikring
Lov om fleksydelse
Ledighedsydelse
Lov om en børne- og ungeydelse
Lov om børnetilskud mv. bortset fra reglerne om bidragsforskud
Følgende regler i lov om aktiv socialpolitik og lov om aktiv beskæftigelsespolitik:
Retten til revalideringsindsats, (kap.6), og »redskaberne« dertil
Visse ydelser efter lov om social service
Tilskud til privat pasning og til pasning af egne børn efter dagtilbudsloven.
Forordningernes regler om social sikring hviler på fire hovedprincipper:
Side 66 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
Ligebehandlingsprincippet
Ligebehandlingsprincippet (jf. TEUF artikel 18) sikrer statsborgere i en medlemsstat, at de i
relation til adgangen til bl.a. de sociale sikringsydelser stilles lige med statsborgere i den EU-
stat, hvor de er bosat eller arbejder.
Ligebehandlingsprincippet er gentaget i forordningens artikel 4.
Sammenlægningsprincippet
Sammenlægningsprincippet (jf. TEUF artikel 48) sikrer, at personer ikke mister rettigheder
under erhvervelse, fordi de flytter til en anden medlemsstat, eller får arbejde i en anden med-
lemsstat. Sammenlægningsteknikken anvendes både ved åbning af en ret til ydelser (dvs.
ophævelse af en karensperiode) og ved beregning af ydelser.
Sammenlægning for at erhverve ret til en ydelse
betyder, at hvis et lands lovgivning indehol-
der bestemmelser om, at en person skal have været f.eks. forsikret eller beskæftiget en vis tid,
inden han kan opnå ret til ydelser, skal der ved afgørelsen af, om sådanne betingelser er op-
fyldt, tages hensyn til, at personen har været forsikret eller beskæftiget i en anden medlems-
stat. Forsikrings-, beskæftigelses- og bopælsperioder, der er gennemført under en anden med-
lemsstats lovgivning, skal med andre ord tages i betragtning, som om de var gennemført i
henhold til lovgivningen i det pågældende land.
Eksportabilitetsprincippet
Eksportabilitetsprincippet (jf. TEUF artikel 48) indebærer, at de sociale sikringsydelser kan
udbetales overalt inden for Unionen. Princippet går således ud på at sikre de berettigede mod
indtægtstab som følge af flytning til (eller ophold i) en anden medlemsstat end den, hvorfra
ydelsen skal udredes. Eksportabilitetsprincippet beskytter erhvervede rettigheder.
Reglerne om »eksport« af ydelser er forskellige for kontantydelser (dagpenge, pensioner osv.)
og for naturalydelser (lægehjælp, sygehusophold osv.). For naturalydelser gælder som hoved-
regel, at de ydes efter lovgivningen i det land, hvor den berettigede bor eller opholder sig,
uanset om den berettigede i henhold til forordningens regler »hører under« lovgivningen i
dette land. Eksportabiliteten viser sig ved, at institutionen i det land, under hvis lovgivning
den berettigede hører, skal refundere institutionen i bopæls- eller opholdsstaten dens udgifter
til naturalydelser. Hvis f.eks. en grænsearbejder, der bor i Tyskland og arbejder i Danmark,
bliver syg på sin bopæl, skal han have lægehjælp efter tysk lovgivning, men da han arbejder i
Danmark, hører han efter forordningens regler i sikringsmæssig henseende til i Danmark, og
den danske sygesikring skal derfor refundere den tyske sygeforsikring dens udlæg til læge-
hjælp osv. til den pågældende.
Derimod gælder for kontantydelser, at de ydes direkte efter lovgivningen i den stat, under
hvis lovgivning den berettigede hører. Kontantydelser skal derfor ydes til en arbejdstager
eller person, uanset om han har bopæl i en anden medlemsstat. De sendes til ham, enten di-
rekte eller via en institution i den stat, hvor han bor. Når der i forordningen er valgt to for-
skellige løsninger for naturalydelser og for kontantydelser, skyldes det vanskeligheder ved på
anden måde at give ret til naturalydelser, når den berettigede ikke opholder sig i det land,
efter hvis lovgivning hjælpen skal ydes - og på den anden side, at det er forholdsvis enkelt at
sende penge over grænserne.
Pro rata temporis princippet
Pro rata temporis princippet giver den berettigede ret til en forholdsmæssig ydelse, hvis han -
fordi han skifter arbejdssted - ikke har nået at optjene tilstrækkelige rettigheder til at kunne få
en fuld ydelse. Princippet er ikke almindeligt i den forstand, at det finder anvendelse på alle
ydelser. Dets anvendelse er begrænset til pensionerne og fordelingen af udgifterne til visse
Side 67 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
erstatninger efter lovgivningen om erhvervssygdomme. Det er en beregningsregel, der forud-
sætter sammenlægningsprincippet. Når der ydes pension »pro rata temporis«, betyder det, at
den pension, der ydes, er proportional med den forsikrings- eller bopælstid, som den beretti-
gede har gennemført i vedkommende land sat i forhold til den samlede forsikrings- eller bo-
pælstid tilbagelagt efter lovgivningen i samtlige EU-lande”. Princippet må ses i lyset af for-
ordningens regler om pension. Efter disse regler skal den berettigede have pension fra hvert
af de lande, hvor han har optjent ret. Hans samlede pension stykkes sammen af pensionsdele
fra hvert af de lande, hvor han har optjent ret.
Opholdsdirektivet set i relation til forordning 1612/68 og forordning 883/04
Forordning 883/04 og direktiv 2004/38 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret
til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område er to forskellige retsinstrumen-
ter. Forordningen koordinerer retten til sociale sikringsydelser, men giver ikke i sig selv ret til
lovligt ophold på en medlemsstats område. Direktivet regulerer retten og betingelserne for at
en borger kan tage ophold eller færdes lovligt på en anden medlemsstats område, men giver
ikke i sig selv ret til sociale sikringsydelser. Direktivet skelner mellem økonomisk aktive og
ikke økonomisk aktive. For ikke-økonomisk aktive gælder det, at de ikke må lægge værtslan-
dets sociale system til urimelig byrde, og at de skal være i besiddelse af en sygesikring.
Forsorgsmæssige ydelser er derimod ikke omfattet af forordningens anvendelsesområde.
Begrebet ”sociale ydelser” er dog ikke defineret nærmere, hverken i forordningen eller direk-
tivet. Det følger dog af EU-domstolens retspraksis, at økonomiske ydelser, der, uanset hvor-
ledes de betegnes i den nationale lovgivning, har til formål at lette adgangen til arbejdsmar-
kedet, ikke kan anses for ”sociale ydelser” i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel
24, stk. 2, i direktiv 2004/38, jf. sag C-22/08-23/08, Vatsouras.
Enhver unionsborger, der udøver retten til at færdes og opholde sig på en anden medlemsstats
område, kan påberåbe sig det generelle forbud mod forskelsbehandling på grund af nationali-
tet i TEUF artikel 18 i alle de situationer, der henhører under EU-retten. Der henvises endvi-
dere til de specielle bestemmelser om ligebehandling i artikel 24 i opholdsdirektivet samt
artikel 7, stk. 2, i forordning 1612/68. Artikel 24 i opholdsdirektivet fastlægger retten til lige-
behandling for EU-borgere, der i henhold til direktivets regler opholder sig i værtsmedlems-
staten samt deres familiemedlemmer, uanset nationalitet. Der gælder en række undtagelser
hertil, jf. artikel 24, stk. 2.
Sammenfattende kan det fastslås, at ligebehandling for så vidt angår retten til sociale ydelser
alene gælder fuldt ud for arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende. For så vidt angår
artikel 7, stk. 2, i forordning 1612/68, fastlægger denne retten til ligebehandling i social og
skattemæssig henseende for vandrende arbejdstagere og dennes familiemedlemmer. EU-
Domstolen har fortolket begrebet ”social fordel” meget vidtgående.
3.2.5 Unionsborgerskabet
Unionsborgerskabet har særlig betydning for grupper, der ikke er vandrende arbejdstagere.
Det gælder f.eks. førstegangsarbejdssøgende og personer, der har fået ophold som selvforsør-
gende, dvs. ikke-økonomisk aktive personer.
Opholdsdirektivet regulerer, hvornår der er adgang til ophold og også i et vist omgang ad-
gang/manglende adgang til ydelser. Rækkevidden af direktivet er ikke på alle områder helt
klar (jf. f.eks. nedenfor om sociale ydelser og Vatsouras-sagen), og samspillet med forord-
ningerne for vandrende arbejdstagere er kompliceret. Hertil kommer, at EU-Domstolen til
stadighed fortolker EU-retten dynamisk. Det er derfor ikke muligt at tegne et enkelt billede af
Side 68 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
retsstillingen for unionsborgere. I det følgende gennemgås de grundlæggende bestemmelser i
opholdsdirektivet og de ledende domme fra EU-Domstolen om unionsborgerskabet.
Regler i opholdsdirektivet
Artikel 6
Ret til ophold i indtil tre måneder
1. Unionsborgere har ret til frit at tage ophold på en anden medlemsstats område for en pe-
riode på højst tre måneder uden andre betingelser eller formaliteter end kravet om at være i
besiddelse af et gyldigt identitetskort eller pas.
2. Stk. 1 finder ligeledes anvendelse på familiemedlemmer, der ikke er statsborgere i en med-
lemsstat, og som ledsager eller slutter sig til en unionsborger, hvis de er i besiddelse af et
gyldigt pas.
Artikel 7
Retten til ophold i mere end tre måneder
1. Enhver unionsborger har ret til at opholde sig på en anden medlemsstats område i mere
end tre måneder, hvis den pågældende:
a) er arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i værtsmedlemsstaten, eller
b) råder over tilstrækkelige midler til sig selv og sine familiemedlemmer, således at opholdet
ikke bliver en byrde for værtsmedlemsstatens sociale system, og er omfattet af en sygeforsik-
ring, der dækker samtlige risici i værtsmedlemsstaten, eller
c) - er indskrevet ved en privat eller offentlig institution, der er godkendt eller som finansie-
res af værtsmedlemsstaten i medfør af dennes lovgivning eller administrative praksis, med
henblik på dér som hovedaktivitet at følge en uddannelse, herunder en erhvervsuddannelse,
og
– er omfattet af en sygeforsikring, der dækker samtlige risici i værtsmedlemsstaten, og ved en
erklæring eller på anden tilsvarende måde, efter den pågældende persons eget valg godtgør
over for den relevante nationale myndighed, at vedkommende råder over tilstrækkelige mid-
ler til sig selv og sine familiemedlemmer, således at opholdet ikke bliver en byrde for værts-
medlemsstatens sociale system, eller
er et familiemedlem, der ledsager eller slutter sig til en unionsborger, der opfylder betingel-
serne i litra a), b) eller c).
2. Retten til ophold, jf. stk. 1, omfatter også familiemedlemmer til en unionsborger, der ikke
er statsborgere i en medlemsstat, når disse ledsager eller slutter sig til unionsborgeren i
værtsmedlemsstaten, og unionsborgeren opfylder betingelserne i stk. 1, litra a), b) eller c).
Artikel 7, stk. 3 om bevarelse af status som arbejdstager er gennemgået under afsnittet oven-
for om vandrende arbejdstagere.
Artikel 8
Administrative formaliteter for unionsborgere
3. Med henblik på udstedelse af beviset for registrering kan medlemsstaterne udelukkende
kræve, at
-unionsborgere som omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra a), foreviser et gyldigt identitetskort
eller pas, en bekræftelse fra arbejdsgiveren for ansættelsen eller et ansættelsesbrev eller et
bevis for, at vedkommende udøver selvstændig erhvervsvirksomhed
– unionsborgere som omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra b), foreviser et gyldigt identitetskort
eller pas samt dokumentation for, at de opfylder betingelserne i litra b)
- unionsborgere som omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra c), foreviser et gyldigt identitetskort
eller pas og dokumentation for at være tilmeldt en anerkendt institution og være dækket af en
sygeforsikring, der dækker samtlige risici, samt fremlægger den i artikel 7, stk. 1, litra c,
Side 69 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
omhandlede erklæring eller tilsvarende dokumentation. Medlemsstaterne kan ikke kræve, at
der i nævnte erklæring angives et bestemt beløb.
4. Medlemsstaterne må ikke fastsætte et bestemt beløb, som de anser for at svare til ”til-
strækkelige midler”, men de skal tage hensyn til den pågældendes personlige situation. Belø-
bet må under ingen omstændigheder være højere end det niveau, der giver værtsmedlemssta-
tens egne statsborgere mulighed for at modtage sociale ydelser, eller når dette kriterium ikke
kan anvendes, end den laveste sociale pension, der udbetales i værtslandet
Artikel 14
Bevarelse af retten til ophold
1. Unionsborgere og deres familiemedlemmer, har ret til ophold som omhandlet i artikel 6,
så længe de ikke bliver en urimelig byrde for værtsmedlemsstatens sociale system.
2. Unionsborgere og deres familiemedlemmer har ret til ophold som omhandlet i artikel 7, 12
og 13, såfremt de opfylder de i disse artikler opstillede betingelser.
Hvis der i særlige tilfælde er rimelig tvivl om, hvorvidt unionsborgeren eller dennes familie-
medlemmer opfylder betingelserne i artikel 7, 12 og 13, kan medlemsstaterne undersøge, om
disse betingelser er opfyldt. En sådan undersøgelse foretages dog ikke systematisk.
3. Unionsborgeres og deres familiemedlemmers benyttelse af værtsmedlemsstatens sociale
system må ikke automatisk medføre foranstaltninger til udsendelse af de pågældende perso-
ner.
4. Uanset stk. 1 og 2 og med forbehold af kapitel VI må der under ingen omstændigheder
iværksættes foranstaltninger til udsendelse af unionsborgere eller deres familiemedlemmer,
hvis:
a) unionsborgerne er arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende, eller
b) unionsborgerne er rejst ind på værtslandets område for at søge beskæftigelse. I så fald må
unionsborgerne og deres familiemedlemmer ikke udsendes, så længe det kan dokumenteres,
at unionsborgerne fortsat søger arbejde og har reelle muligheder for at blive ansat.
Artikel 24
Ligebehandling
1. Med forbehold af specifikke bestemmelser, der udtrykkeligt fremgår af traktaten og den
afledte ret, anvendes traktatens bestemmelser uden forskelsbehandling på alle unionsborge-
re, der i henhold til dette direktiv opholder sig i værtsmedlemsstaten, og på værtsmedlemssta-
tens egne statsborgere. Denne ligebehandling gælder også familiemedlemmer, der ikke er
statsborgere i en medlemsstat, men som har ret til ophold eller ret til tidsubegrænset ophold.
2. Uanset stk. 1 er værtsmedlemsstaten ikke forpligtet til at tillægge ret til sociale ydelser i de
første tre måneder af et ophold eller eventuelt i den længere periode, der er omhandlet i arti-
kel 14, stk. 4, litra b), eller til, forud for erhvervelse af ret til tidsubegrænset ophold, at yde
studiestøtte, herunder støtte til erhvervsuddannelse, i form af stipendier eller lån, til andre
personer end arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og personer, der har bevaret
denne status, samt deres familiemedlemmer.
Retspraksis om unionsborgerskabet
I sag C-85/96, Sala, Saml. 1998 I-2691, fastslog Domstolen, at unionsborgere, der har lovligt
ophold i en medlemsstat, ikke må forskelsbehandles i forhold til statens egne borgere, for så
vidt angår ydelser mv. der er omfattet af traktatens anvendelsesområde, uanset grundlaget for
deres lovlige ophold.
Sagen vedrørte en spansk kvinde, der havde haft lønnet beskæftigelse i Tyskland, men var
blevet arbejdsløs og modtog bistandshjælp. Sala fik afslag fra myndighederne i Tyskland på
at modtage børnepasningsydelse, da hun ikke var tysk statsborger og ikke længere havde
Side 70 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
opholdsbevis eller anden form for opholdsdokument. At hun havde lovligt ophold i henhold
til tysk lovgivning, bestred Tyskland dog ikke. Domstolen udtalte, at statsborgere i en med-
lemsstat, der har lovligt ophold i en anden medlemsstat, kan påberåbe sig forbuddet mod
forskelsbehandling i TEUF artikel 18 (dengang artikel 6) i alle de tilfælde, som er omfattet af
TEUFs anvendelsesområde. Domstolen konkluderede herefter i præmis 65, at
”[EU-retten] er til hinder for, at en medlemsstat over for statsborgere fra andre medlemssta-
ter,
der har en anerkendt ret til at have bopæl i medlemsstaten,
stiller krav om, at disse
foreviser en af medlemsstatens myndigheder udstedt formel opholdstilladelse for at kunne få
tilkendt børnepasningsydelse, mens landets egne statsborgere alene skal have bopæl eller
sædvanligt ophold i medlemsstaten.”
Det var således i strid med forskelsbehandlingsforbuddet at betinge børnepasningsydelsen af
et opholdsbevis, der ikke blev krævet af Tysklands egne borgere.
I sagen C-184/99, Rudy Grzelczyk, Saml. 2001 I-6193, tog Domstolen stilling til en lignende
problemstilling vedrørende en fransk statsborger, der studerede i Belgien. Efter at have stude-
ret i Belgien i 3 år søgte Rudy Grzelczyk de belgiske myndigheder om minimex, der er en
belgisk kontanthjælpsydelse. De belgiske myndigheder afslog under henvisning til, at kon-
tanthjælpsydelsen var forbeholdt belgiske borgere, flygtninge og statsløse, samt EU-borgere,
der var omfattet af forordning 1612/68 (dvs. vandrende arbejdstagere).
Under henvisning til, at unionsborgerskabet og kapitlet om uddannelse og erhvervsuddannel-
se siden var indføjet i traktaten, fastslog Domstolen, at studerende med lovligt ophold i en
anden medlemsstat har samme ret som andre unionsborgere til at påberåbe sig rettigheder
under TEUF og herunder forbuddet mod forskelsbehandling i artikel 18. Grzelczyk havde
derfor ret til at få minimex på lige fod med belgiske borgere.
Kravet om ligebehandling skal dog ses i sammenhæng med artikel 21, hvorefter unionsborge-
re ”har ret til at færdes og opholde sig frit med de begrænsninger og på de betingelser, der er
fastsat i denne traktat og i gennemførelsesforanstaltningerne hertil”. Retten til ophold for
studerende er således fortsat undergivet de begrænsninger, der følger af (nu) direktiv
2004/38/EF (opholdsdirektivet).
Domstolen fortolker herefter dette krav i direktivet således, at værtsmedlemsstaten kan frata-
ge den studerendes opholdsret, hvis den studerende ikke længere opfylder betingelsen om
egne midler, men udtaler at
”sådanne foranstaltninger kan dog aldrig blive den automatiske følge af, at en studerende, der
er statsborger i en anden medlemsstat, har ansøgt om tildeling af en bistandsydelse i værts-
medlemsstaten”, jf. præmis 43.
Sagen er blevet fulgt op af flere sager, der vedrører adgangen til studiestøtte:
I Bidar-sagen (C-209/03) fastslog Domstolen, at særligt indførelsen af unionsborgerskabet
medfører, at der skal ske ligebehandling af unionsborgere med hensyn til tildeling af studie-
støtte. I sagen accepterede Domstolen dog, at værtsstaten kan begrænse tildeling af støtte til
personer, der har godtgjort at være integreret til en vis grad i samfundet i denne stat. For stu-
derende, der ikke kan påvise integration i form af tilknytning til arbejdsmarkedet, kunne der
stilles krav om ophold af en vis periode i værtsstaten. I den konkrete sag henviste Domstolen
til, at UK stillede krav om 3 års bopæl. Sagen er fulgt op af Förster-sagen (C-158/07), hvor
Domstolen accepterede et hollandsk krav om bopæl på 5 år. Domstolen skelede dog i den
Side 71 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
forbindelse til artikel 24, stk. 2, i opholdsdirektivet, som endnu ikke var gældende for om-
stændighederne i sagen. Her følger nogle af de illustrative præmisser (artikel 12 er nuværende
artikel 18, og artikel 18 er nuværende artikel 21):
”Ifølge artikel 12, stk. 1, EF er al forskelsbehandling, der udøves på grundlag af nationalitet,
forbudt inden for EF-traktatens anvendelsesområde og med forbehold af dennes særlige be-
stemmelser.
Ifølge Domstolens faste praksis kan en unionsborger, der har lovligt bopæl i værtsmedlems-
staten, støtte ret på artikel 12 EF i alle de situationer, der er omfattet af fællesskabsrettens
materielle anvendelsesområde (dom af 12.5.1998, sag C-85/96, Martínez Sala, Sml. I, s.
2691, præmis 63, og Bidar-dommen, præmis 32).
Herunder hører også situationer, der er knyttet til udøvelsen af de grundlæggende friheder,
som er sikret ved traktaten, herunder udøvelsen af retten til at færdes og opholde sig på med-
lemsstaternes område, som er fastsat i artikel 18 EF (jf. dom af 2.10.2003, sag C-148/02,
Garcia Avello, Sml. I, s. 11613, præmis 24, og af 12.7.2005, sag C-403/03, Schempp, Sml. I,
s. 6421, præmis 18).
Domstolen har i den forbindelse tidligere fastslået, at en statsborger i en medlemsstat, der
rejser til en anden medlemsstat for at gennemgå en gymnasieuddannelse, gør brug af sin ret
efter artikel 18 EF til at færdes frit (jf. dom af 11.7.2002, sag C-224/98, D’Hoop, Sml. I, s.
6191, præmis 29-34, og Bidar-dommen, præmis 35).
Hvad angår sociale forsorgsydelser har Domstolen fastslået, at en unionsborger, der ikke er
erhvervsaktiv, kan påberåbe sig artikel 12, stk. 1, EF, når han lovligt har opholdt sig i
værtsmedlemsstaten i en vis periode (Bidar-dommen, præmis 37).
En studerende, som rejser til en anden medlemsstat for at påbegynde eller fortsætte sine
studier, har opholdsret i henhold til artikel 18 EF og direktiv 93/96, når vedkommende opfyl-
der betingelserne i direktivets artikel 1 om, at han eller hun råder over tilstrækkelige midler,
er omfattet af en sygeforsikringsordning og er indskrevet ved en anerkendt uddannelsesinsti-
tution med henblik på hovedsageligt at følge en erhvervsuddannelse.
En studerende, der opholder sig lovligt i en anden medlemsstat, er derfor omfattet af trakta-
tens anvendelsesområde i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 12, stk. 1, EF
med hensyn til tildeling af en studiestøtte til dækning af leveomkostninger (jf. Bidar-dommen,
præmis 42).
Ifølge artikel 3 i direktiv 93/96
[nu direktiv 2004/38]
giver dette direktiv ganske vist ikke
studerende, som har opholdsret, krav på at få udbetalt uddannelsesstøtte i værtsmedlemssta-
ten.
Denne bestemmelse er dog ikke til hinder for, at en statsborger i en medlemsstat, som ifølge
artikel 18 EF og de bestemmelser, der er vedtaget til gennemførelse af denne artikel, ophol-
der sig lovligt på en medlemsstats område, hvor den pågældende påtænker at påbegynde
eller fortsætte sine studier under dette ophold, påberåber sig det grundlæggende princip om
ligebehandling, der er fastsat i artikel 12, stk. 1, EF (jf. i denne retning Bidar-dommen, præ-
mis 46).
Det er i den forbindelse uden betydning, at Jacqueline Förster hovedsageligt rejste til Neder-
landene for at færdiggøre sin uddannelse dér.
Side 72 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
Endvidere kan en studerende, som er statsborger i en medlemsstat i Den Europæiske Union,
ifølge retningslinjerne af 9. maj 2005 oppebære en studiestøtte, hvis vedkommende forud for
ansøgningens indgivelse har opholdt sig lovligt og uden afbrydelse i Nederlandene i mindst
fem år. Da denne betingelse vedrørende opholdets varighed ikke kan gøres gældende over for
studerende, som er nederlandske statsborgere, er det et spørgsmål, hvilke begrænsninger der
kan fastsættes for, at studerende, som er statsborgere i andre medlemsstater, har ret til en
studiestøtte til dækning af leveomkostninger, for at den forskellige behandling af de sidst-
nævnte studerende i forhold til indenlandske studerende, som kan opstå af denne grund, ikke
kan anses for diskriminerende og dermed forbudt efter artikel 12, stk. 1, EF.
Dette spørgsmål har Domstolen taget stilling til i Bidar-dommen.
Bidar-dommen vedrørte i modsætning til den foreliggende sag en national lovgivning, der
stillede som betingelse, at studerende fra andre medlemsstater, som ansøgte om en støtte til
dækning af leveomkostninger, ud over at opfylde et krav om bopæl var etableret i værtsmed-
lemsstaten. For så vidt som den lovgivning, der i nævnte dom var tale om i hovedsagen, ude-
lukkede enhver mulighed for, at en statsborger fra en anden medlemsstat som studerende
kunne opnå status som etableret person, indebar denne lovgivning, at en sådan statsborger,
uanset vedkommendes grad af faktisk integration i værtsmedlemsstaten, umuligt kunne opfyl-
de nævnte betingelse og derfor have fordel af retten til støtte til dækning af leveomkostninger.
I Bidar-dommen påpegede Domstolen, at selv om medlemsstaterne har pligt til ved organise-
ringen og anvendelsen af deres sociale sikringsordning at vise en vis økonomisk solidaritet
med statsborgere fra andre medlemsstater, er enhver medlemsstat berettiget til at sikre, at
tildeling af støtte til dækning af leveomkostningerne for studerende fra andre medlemsstater
ikke bliver til en urimelig byrde, der kan have konsekvenser for det samlede støttebeløb, der
kan udbetales af denne stat (jf. Bidar-dommen, præmis 56).
Domstolen understregede endvidere, at det er berettiget, at en medlemsstat kun tildeler en
støtte til dækning af leveomkostninger til sådanne studerende, der har godtgjort til en vis
grad at være integreret i samfundet i denne stat (jf. Bidar-dommen, præmis 57).
På grundlag af disse betragtninger konkluderede Domstolen, at en vis grad af integration
kan anses for godtgjort, såfremt det konstateres, at den pågældende studerende har opholdt
sig i en vis periode i værtsmedlemsstaten (jf. Bidar-dommen, præmis 59).
Hvad særligt angår spørgsmålet, om en betingelse om uafbrudt bopæl i fem år, som det kræ-
ves efter de nationale retsforskrifter, der er omtvistet i hovedsagen, er forenelig med fælles-
skabsretten, skal det undersøges, om en sådan betingelse kan være begrundet i værtsmed-
lemsstatens ønske om at sikre sig, at studerende, som er statsborgere i andre medlemsstater,
til en vis grade er integreret på dennes område.
I den foreliggende sag findes en sådan betingelse om uafbrudt bopæl i fem år at være egnet
til at sikre, at den, som har ansøgt om studiestøtten til dækning af leveomkostninger, er inte-
greret i værtsmedlemsstaten.
Det er dog yderligere en forudsætning for, at denne betingelse er berettiget efter fællesskabs-
retten, at den står i rimeligt forhold til det lovlige formål, som forfølges med national ret.
Den må således ikke gå videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette formål.
Side 73 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
En betingelse om uafbrudt bopæl i fem år kan ikke anses for at være for vidtgående, navnlig
ikke under hensyn til de anførte krav vedrørende graden af integration for personer, som ikke
er statsborgere i værtsmedlemsstaten.
I den forbindelse bemærkes, at selv om direktiv 2004/38 ikke finder anvendelse på de faktiske
omstændigheder i hovedsagen, indeholder direktivets artikel 24, stk. 2, vedrørende andre
personer end arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og personer, der har bevaret
denne status, samt deres familiemedlemmer en bestemmelse om, at værtsmedlemsstaten ikke
er forpligtet til at yde studiestøtte, herunder støtte til erhvervsuddannelse, i form af stipendier
eller lån, til studerende, der ikke har fået fast opholdsret, ligesom det i artikel 16, stk. 1, be-
stemmes, at unionsborgere, der har haft lovligt ophold i værtsmedlemsstaten fem år i træk,
har ret til tidsubegrænset ophold på dens område.
Domstolen har også præciseret, at et bopælskrav for at være forholdsmæssigt skal anvendes
af de nationale myndigheder på grundlag af klare og på forhånd kendte kriterier (jf. dom af
23.3.2004, sag C-138/02, Collins, Sml. I, s. 2703, præmis 72).
Det bopælskrav, som er fastsat i retningslinjerne af 9. maj 2005, giver de pågældende mulig-
hed for at få helt klart kendskab til deres rettigheder og forpligtelser og sikrer dermed en høj
grad af retssikkerhed og gennemskuelighed ved tildeling af studiestøtte til dækning af leve-
omkostninger for studerende.
Det må derfor fastslås, at et sådant bopælskrav på fem år, som er fastsat i den nationale lov-
givning, der er omtvistet i hovedsagen, ikke går videre, end hvad der er nødvendigt for at
opfylde formålet, som er at sikre, at studerende fra andre medlemsstater til en vis grad er
integreret i værtsmedlemsstaten.
Denne konstatering berører ikke medlemsstaternes mulighed for at tildele studerende fra
andre medlemsstater, som ikke opfylder kravet om fem års bopæl, studiestøtte til dækning af
deres leveomkostninger, hvis de ønsker det.”
Domstolen har tidligere fastslået, at artikel 21 om unionsborgerskabet har direkte virkning. I
dom af 17. september 2002 i sagen C-413/99, Baumbast, udtalte Domstolen således, at i
modsætning til tiden før 1993, hvor Maastricht-traktaten trådte i kraft, og hvor opholdsretten
efter TEF tidligere var betinget af, at vedkommende udøvede en ret efter artikel 45, 49 eller
56, indførtes ved artikel 21, stk. 1, retten for enhver unionsborger til at færdes og opholde sig
frit på medlemsstaternes område. Videre fastslog Domstolen, at det ikke kan kræves af en
unionsborger, at denne skal udøve virksomhed som lønmodtager eller som selvstændig er-
hvervsdrivende for at opnå de rettigheder, der hjemles i TEUF om unionsborgerskabet, jf.
dommens præmis 81. Domstolen drog dog ikke nogle mere generelle konsekvenser af, at
retten til indrejse og ophold efter artikel 21 har direkte virkning.
Domstolen undersøgte herefter, om Baumbast opfyldte de betingelser for ret til ophold, der er
fastsat i Rådets direktiv 90/364 (nu direktiv 2004/38) om opholdsret for statsborgere, der ikke
har opholdsret på grundlag af andre bestemmelser i EU-retten samt til medlemmerne af deres
familie. Domstolen konstaterede, at Baumbast boede med sin familie i UK og arbejdede som
lønmodtager i tredjelande for tyske virksomheder. Domstolen konstaterede endvidere, at
Baumbast eller dennes familie ikke havde gjort brug af det sociale system i UK, hvorfor han
opfylder betingelsen i direktivet om, at han skal have rådighed over tilstrækkelige midler.
Med hensyn til direktivets anden betingelse om, at man skal være dækket af en fuld sygefor-
sikring i værtsstaten, fastslår Domstolen, at Baumbast og hans familie er dækket af en fuld
Side 74 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
sygeforsikring i Tyskland, og at det vil være et klart uforholdsmæssigt indgreb i retten til
ophold efter artikel 21, hvis der ikke tillades ham en ret til ophold efter denne bestemmelse
under henvisning til betingelsen i opholdsdirektivet, blot fordi den sygeforsikringsordning,
som han er omfattet af, ikke dækker behandling, der ydes i værtsstaten i nødsituationer.
Domstolen indfortolker således et proportionalitetsprincip i artikel 21. De begrænsninger og
betingelser, der nævnes i artikel 21, skal anvendes i overensstemmelse med EU-rettens al-
mindelige principper, navnlig proportionalitetsprincippet. De nationale foranstaltninger, der
træffes på dette område, skal være hensigtsmæssige og nødvendige med henblik på at opnå
det forfulgte mål, jf. dommens præmis 91.
I præmisserne i Förster-sagen nævnes Collins-sagen (C-138/02). Den sag vedrørte en første-
gangsarbejdssøgende i UK. Spørgsmålet var, om Collins havde ret til en ydelse for arbejds-
søgende. Domstolen brugte en kombination af unionsborgerskabet og traktatens regler om
ligebehandling af vandrende arbejdstagere til at nå frem til, at arbejdssøgende har krav på
ligebehandling med henblik på ydelser til jobsøgende. Da sagen også er illustrativ vedr. krav
om bopæl gengives nogle af præmisserne her:
”Når henses til indførelsen af unionsborgerskabet og den i retspraksis anlagte fortolkning af
unionsborgernes ret til ligebehandling, kan traktatens artikel 48, stk. 2, der er udtryk for det
grundlæggende ligebehandlingsprincip, som er sikret i traktatens artikel 6, ikke længere for-
tolkes således, at en økonomisk ydelse, som har til formål at lette adgangen til beskæftigelse
på en medlemsstats arbejdsmarked, ikke er omfattet af bestemmelsens anvendelsesområde.
Fortolkningen af ligebehandlingsprincippets rækkevidde med hensyn til adgangen til beskæf-
tigelse bør genspejle denne udvikling i forhold til den fortolkning, der blev anlagt i Lebon-
dommen og i dommen af 12. september 1996, Kommissionen mod Belgien.
I 1996-bekendtgørelsen er der indført en forskellig behandling, alt efter om en person har
sædvanligt ophold i Det Forenede Kongerige eller ikke. Da denne betingelse lettere vil kunne
opfyldes af statens egne statsborgere, er de nævnte bestemmelser til ugunst for de statsborge-
re i medlemsstaterne, som har udnyttet deres ret til at bevæge sig for at søge beskæftigelse på
en anden medlemsstats område (jf. i denne retning dom af 23.5.1996, sag C-237/94, O’Flynn,
Sml. I, s. 2617, præmis 18, og af 16.1.2003, sag C-388/01, Kommissionen mod Italien, Sml. I,
s. 721, præmis 13 og 14).
Et sådant bopælskrav vil kun kunne være begrundet, såfremt det er uafhængigt af de berørte
personers nationalitet og står i rimeligt forhold til det formål, der lovligt tilstræbes med den
pågældende nationale lovgivning (dom af 24.11.1998, sag C-274/96, Bickel og Franz, Sml. I,
s. 7637, præmis 27).
Domstolen har allerede fastslået, at det er legitimt for den nationale lovgiver at ville sikre
sig, at der består en reel forbindelse mellem den, der ansøger om ydelser, der har karakter af
en social fordel i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 7, stk. 2, i forordning nr.
1612/68, og det berørte arbejdsmarkeds geografiske område (jf. i forbindelse med udbetaling
af ungdomsarbejdsløshedsydelser til unge, som søger arbejde for første gang, D’Hoop-
dommen, præmis 38).
Det bemærkes, at støtten til arbejdssøgende, der er indført ved 1995-loven, er en social sik-
ringsydelse, der har erstattet arbejdsløshedsydelsen og indkomststøtten til arbejdsløse, og at
der bl.a. stilles krav om, at den person, der gør krav på ydelsen, skal stå til rådighed for ar-
bejdsmarkedet, være aktiv arbejdssøgende og ikke må have hverken indtægter, der overstiger
det fastsatte beløb, eller en formue, der overstiger et bestemt beløb.
Side 75 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0076.png
Det kan anses for legitimt, at en medlemsstat kun tildeler en sådan støtte, når det er godt-
gjort, at der består en reel forbindelse mellem den, der søger arbejde, og den pågældende
stats arbejdsmarked.
Hvorvidt der består en sådan forbindelse afhænger bl.a. af, om det kan fastslås, at den om-
handlede person i et rimeligt tidsrum, faktisk og reelt har søgt arbejde i den pågældende
medlemsstat.
Det Forenede Kongerige kan således kræve, at der består en tilknytning mellem de personer,
der ønsker at få tildelt en sådan støtte, og dets arbejdsmarked.
Selv om et bopælskrav i princippet er egnet til at sikre, at der består en sådan tilknytning, må
det imidlertid, for at være forholdsmæssigt, ikke være mere vidtgående end nødvendigt for at
opfylde denne målsætning. De nationale myndigheder skal nærmere bestemt basere anven-
delsen af kravet på klare og på forhånd kendte kriterier, og der skal være fastsat en adgang
til domstolskontrol. Hvis der til opfyldelse af nævnte krav kræves en bopælsperiode, må den
under alle omstændigheder ikke overstige, hvad der er nødvendigt for, at de nationale myn-
digheder kan sikre sig, at den berørte faktisk søger beskæftigelse på værtsmedlemsstatens
arbejdsmarked.”
Collins-sagen vedrørte omstændigheder før opholdsdirektivet. I Vatsouras-sagen (C-22/08 og
C-23/08) fik Domstolen lejlighed til at vurdere en ydelse til førstegangsarbejdssøgende i for-
hold til opholdsdirektivets artikel 24, stk., 2, hvorefter der ikke er ret til sociale ydelser de
første 3 måneder af opholdet. Domstolen fastslog, at denne undtagelse skal tolkes i lyset af
traktatens bestemmelser om ligebehandling af vandrende arbejdstagere (som jf. Collins-sagen
også gælder ydelser for arbejdssøgende, der har til formål at lette adgangen til arbejdsmarke-
det), og konstaterede på den baggrund, at en ydelse, der har til formål at lette adgang til
arbejdsmarkedet, ikke er en ”social ydelse” i opholdsdirektivets forstand
14
.
I Vatsouras-sagen bekræftede Domstolen, at medlemsstaterne kan kræve som betingelse for
tildeling af ydelsen, at der består en reel forbindelse til arbejdsmarkedet. Endvidere fastslog
den, at det ikke er afgørende for tildelingen, hvordan ydelsen betegnes i den nationale lovgiv-
ning, men om den rent faktisk resulterer i lettere adgangen til arbejdsmarkedet. I sagen var
det en betingelse for at få ydelsen, at pågældende var arbejdsdygtig, og Domstolen tilkende-
gav, at dette kan være et indicium for, at ydelsen har til formål at lette adgangen til arbejds-
markedet.
EU-Domstolen har i dom af 11. juli 2002 i sag C-224/98, D´Hoop, fastslået, at en forskelsbe-
handling, der består i at behandle egne borgere dårligere, alene fordi de har udnyttet deres ret
til fri bevægelighed og taget en studentereksamen i en anden medlemsstat, er i strid med de
principper, der ligger til grund for unionsborgerskabet, nemlig princippet om, at unionsborge-
re skal tilsikres den samme retlige behandling under udøvelsen af deres ret til fri bevægelig-
hed. Det var således i strid med EU-retten, at den belgiske lovgivning om ungdomsarbejds-
løshedsydelser som betingelse for udbetaling krævede, at modtageren havde gennemført en
gymnasieuddannelse i Belgien. Unionsborgerskabet sætter således grænser for medlemssta-
14
Allerede før afsigelsen af dommen blev det fremhævet i ”The relationship and interaction between
the coordination regulations and directive 2004/38/EC, side 25, at ”social ydelse” bør afgrænses klart,
hvilket altså ikke er sket. http://www.tress-
network.org/TRESSNEW/PUBLIC/EUROPEANREPORT/ThinkTank_Residence.pdf
Side 76 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
ternes mulighed for at udøve såkaldt ”omvendt diskrimination”, dvs., at man indrømmer egne
borgere en ringere retsstilling end andre EU-borgere.
I sagerne C-499/06 (Nerkowska) og C-221/07 (Zablocka-Weyhermüller) har EU-Domstolen
udvidet anvendelsesområdet for unionsborgerskabet væsentligt. Som det fremgår ovenfor ved
praksis om uddannelsesstøtte, har Domstolen anset det for en betingelse for en unionsborgers
ret, at pågældende ydelse var omfattet af traktatens anvendelsesområde. I sagerne udtalte
Domstolen, at erstatning til krigsofre var national kompetence. Imidlertid fandt den, at med-
lemsstaterne er forpligtet til at udøve deres kompetence under hensyn til EU-retten, herunder
unionsborgeres ret til at færdes og opholde sig frit. Udbetalingen kunne derfor ikke betinges
af bopæl.
3.2.6 Konkluderende om opholdsdirektivet og unionsborgerskabet
Det fremgår af den ovenfor omtalte retspraksis fra Domstolen, at enhver unionsborger efter
EU-traktatens artikel 21 som udgangspunkt har ret til at tage ophold i en anden medlemsstat.
Opholdsretten er dog underlagt de betingelser og begrænsninger, som følger af traktatens
andre bestemmelser eller er fastsat i opholdsdirektivet. Disse betingelser og begrænsninger
fortolker EU-Domstolen imidlertid indskrænkende. En dommer fra EU-Domstolen har også
indikeret, at Domstolen ikke nødvendigvis vil godkende enhver indskrænkning, der er fastsat
i opholdsdirektivet (Christian Timmermanns, Lifting the Veil of Union Citizen Rights, 2003).
I Vatsouras-sagen undgik Domstolen en stillingtagen hertil ved en fortolkning af begrebet
”sociale ydelser”.
Med de modifikationer, der følger af Collins- og Vatsouras-dommene, kan det ikke udledes
af Domstolens hidtidige retspraksis, at en unionsborger kan opnå ret til at blive forsørget i
opholdslandet alene med henvisning til TEUF artikel 21 i de tilfælde, hvor unionsborgerens
ret til ophold efter EU-retten er betinget af, at unionsborgeren kan forsørge sig selv.
Unionsborgerskabet har dog den selvstændige betydning, at den konkrete
anvendelse
af de
pågældende betingelser og begrænsninger i retten til ophold skal finde sted under overholdel-
se af det EU-retlige proportionalitetsprincip. Dette indebærer, at en national foranstaltning,
hvorefter en unionsborger udvises eller nægtes en social ydelse under henvisning til dennes
nationalitet, efter omstændighederne vil blive anset for uproportional og dermed stridende
mod artikel 21, hvis foranstaltningen efter en konkret vurdering fremstår som åbenbart urime-
lig eller uforholdsmæssig.
3.2.7 Praksis om indirekte forskelsbehandling
Som det fremgår ovenfor har Domstolen for unionsborgere, der ikke har arbejdstagerstatus, i
vidt omfang accepteret krav om bopæl, herunder bopæl af en vis varighed med henblik på at
sikre, at ydelser kun udbetales til personer med en vis grad af integration i samfundet.
For så vidt angår vandrende arbejdstagere, er der for ydelser, der er omfattet af forordning
883/04, i vidt omfang gjort op med, om man kan fastsætte krav om bopæl, ligesom der er
regler om sammenlægning af perioder. Der findes dog praksis vedr. sager om arbejdsløsheds-
ydelser, der som udgangspunkt er omfattet af forordning 883’s materielle anvendelsesområ-
de, men hvor sagerne vedrørte situationer, der ikke er omfattet af koordineringsregler. Disse
sager blev afgjort direkte på grundlag af traktaten.
For så vidt angår sociale fordele til vandrende arbejdstagere har Domstolen i en række tilfæl-
de tilsidesat bopælskrav. Det gælder f.eks. krav om et års ophold før ret til en særlig barsel-
og moderskabsydelse (C-111/91), et bopælskrav som betingelse for at få en sabbatorlovsydel-
se (C-469/02), krav om 5 års ophold for at få en garanteret mindsteindkomst (C-299/01). I 2
Side 77 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
af sagerne (299/01 og 469/02), havde medlemsstaten dog overfor Kommissionen erkendt
traktatbrud, og sagerne angik derfor alene manglende rettidighed i at leve op til deres egen
erkendelse. Domstolen gik derfor ikke ind i en nærmere prøvelse af det saglige formål og
proportionalitet. I sagen C-111/91 går Domstolen ind i en nærmere vurdering af saglighed og
proportionalitet:
”Den luxembourgske regering har for det andet anført, at den omtvistede bopælsbetingelse
er sagligt begrundet af hensyn til den offentlige sundhed, idet den hænger sammen med, at
udbetalingen af barselsydelsen er betinget af, at der er foretaget en række lægeundersøgel-
ser.
Denne begrundelse kan ikke anerkendes. Under de i sagen givne omstændigheder er en for-
håndsbetingelse om bopæl i Storhertugdømmet Luxembourg hverken nødvendig eller hen-
sigtsmæssig for at nå målet vedrørende den offentlige sundhed. Ganske vist er forpligtelsen
til at gennemgå en række lægeundersøgelser i Storhertugdømmet hensigtsmæssig i henseende
til dette mål, men det forekommer urimeligt ikke at tage hensyn til lægeundersøgelser, som
efter omstændighederne er foretaget i en anden medlemsstat.
Endvidere er den luxembourgske regerings argument uden enhver betydning for så vidt an-
går barselsydelsens anden del, dels fordi bopælsbetingelsen for dennes vedkommende også
kan opfyldes af barnets fader, dels fordi den obligatoriske postnatale undersøgelse af mode-
ren ikke har nogen forbindelse med betingelsen om bopæl forud for fødslen.
Den sagsøgte regerings anbringende om, at det er nødvendigt at sikre, at samtlige lægeun-
dersøgelser finder sted under én og samme læges kontrol, kan ikke tiltrædes. Det skal hertil
blot bemærkes, at de luxembourgske bestemmelser på ingen måde foreskriver, at de obligato-
riske lægeundersøgelser skal foretages under den samme læges kontrol.”
Af nyere praksis kan nævnes C-212/05, hvorefter en grænsearbejder ikke kunne nægtes en
børnepasningsydelse til sin hjemmegående ægtefælle. Domstolen gik dog ikke ind i en nær-
mere vurdering af Tysklands grunde for bopælskravet – at der skulle være en faktisk tilknyt-
ning til samfundet – for Domstolen lagde vægt på, at den tyske lovgivning åbnede for, at
beskæftigelse i Tyskland kunne danne grundlag for tildeling af ydelsen, selv om vedkom-
mende havde bopæl i en anden medlemsstat. Med andre ord var Tysklands argumentation for
Domstolen ikke reel.
At medlemsstaten skal argumentere godt for indirekte diskriminerende foranstaltninger illu-
streres bl.a. af C-228/07. Her fastslog Domstolen, at den østrigske regering ikke har udfoldet
bestræbelser på at redegøre for formålet med en betingelse om bopæl, der blev stillet som
betingelse for at få en arbejdsløshedsydelse, der blev tildelt under afventning af afgørelse om
tildeling af invalidepension. Domstolen indikerede dog alligevel, ”at den i hovedsagen omtvi-
stede bopælsbetingelse forekommer uforholdsmæssig, da den opstilles i relation til en social
sikringsydelse, der som den i hovedsagen omhandlede, kan udbetales til ansøgere om invali-
depension i en begrænset periode, der ifølge den østrigske regering i gennemsnit ikke over-
stiger tre til fire måneder, i hvilket tidsrum det i afventning af en endelig afgørelse om tilde-
ling af en sådan pension hverken kræves, at de er i stand til og villige til at arbejde, eller at de
står til rådighed for arbejdsmarkedet (jf. i denne retning Collins-dommen, præmis 68 og 69).”
Modsat accepterede Domstolen i sagen C-406/04 et krav om bopæl for tildeling af en arbejds-
løshedsydelse for personer over 50 år, der var fritaget for pligten til at stå til rådighed for
arbejdsmarkedet. Her havde de belgiske myndigheder udførligt redegjort for behovet for at
føre kontrol med, om pågældendes økonomiske eller familiemæssige situation ændrer sig.
Den understregede, at ”herved må der tages hensyn til, at den kontrol, som udføres på områ-
det for arbejdsløshedsydelser, har en specifik karakter, som begrunder indførelsen af mere
Side 78 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
indgribende foranstaltninger end dem, der anvendes ved kontrollen med andre ydelser”. Der
var også proportionalitet, idet ”anvendelsen af mindre indgribende foranstaltninger, såsom
fremlæggelsen af dokumenter eller attester, ville berøve kontrollen dens uventede karakter og
dermed gøre den mindre effektiv”.
Sagen C-228/07 er i øvrigt interessant ved, at den – i forlængelse af tidligere sager – princi-
pielt accepterer risikoen for at alvorligt indgreb i den social sikringsordnings økonomiske
ligevægt kan udgøre et tvingende alment hensyn. Domstolen fandt dog, at en sådan risiko
”næppe kan påvises, da de kompetente myndigheder, som generaladvokaten i det væsentlige
har anført i punkt 81 i forslaget til afgørelse, ved at tildele den i hovedsagen omhandlede
ydelse til ansøgere om invalidepension, der på tidspunktet for indgivelse af deres ansøgning
boede på det nationale område, netop har godtgjort, at de kan påtage sig den finansielle byrde
i afventning af en endelig afgørelse heraf.” Afgørelsen af meget konkret. Generaladvokaten
udtalte således: ” De østrigske myndigheder har på forhånd anbefalet Jörn Petersen at ansøge
om en forskudsvis udbetaling, hvorved de indirekte anerkender, at »det må påregnes, at [den
ansøgte] ydelse vil blive tilkendt«, og derfor kan de i løbet af denne periode påtage sig den
finansielle byrde i forbindelse med den omstridte ydelse. Hvis sagsøgeren gives afslag på
ydelsen ved erhvervsudygtighed, genskabes hans oprindelige situation. Men indtil da kan
Jörn Petersens flytning – som er foregået undervejs i den sagsbehandling, der sandsynligvis
vil tilkende ham en ydelse, der giver ham lov til at bo i en hvilken som helst medlemsstat –
ikke på nogen måde være en forudsætning for de østrigske myndigheders handleevne eller
finansielle integritet.”
I sagen C-158/96, der drejer som om retten til hospitalsbehandling i en anden medlemsstat,
udtales:
”Det skal hertil bemærkes, at formål af rent økonomisk art ikke kan begrunde en begræns-
ning af det grundlæggende princip om fri udveksling af tjenesteydelser (jf. i denne retning
dom af 5.6.1997, sag C-398/95, SETTG, Sml. I, s. 3091, præmis 23). Det kan dog ikke ude-
lukkes, at en risiko for et alvorligt indgreb i den sociale sikringsordnings økonomiske lige-
vægt kan udgøre et tvingende alment hensyn, som kan berettige en sådan begrænsning.
Det må imidlertid fastslås, at i modsætning til hvad såvel UCM som den luxembourgske rege-
ring har hævdet, ville godtgørelse af udgifter til tandbehandling, som er udført i en anden
medlemsstat, i henhold til satserne i den stat, hvor den
pågældende er sikret, ikke have væsentlig betydning for finansieringen af den sociale sik-
ringsordning. ”
Sagen C-208/05(ICT) drejede sig om, hvorvidt en medlemsstats udbetaling til en privat ar-
bejdsformidling af det formidlingsvederlag, som en arbejdssøgende skal erlægge for formid-
lingen, kan betinges af, at den beskæftigelse, som formidleren har fundet, er omfattet af den
lovbestemte socialforsikring på denne medlemsstats område. Der udtales:
”Det skal derfor undersøges, om en foranstaltning som ordningen med tilgodebeviser for
arbejdsformidling kan begrundes, for det første i den omstændighed, at en sådan ordning
udgør et nyt instrument i den nationale arbejdsmarkedspolitik med henblik på at forbedre
arbejdsformidlingen og nedbringe arbejdsløsheden, for det andet i, at formålet hermed er at
beskytte den nationale socialforsikring, der kun kan sikres ved hjælp af nationale bidrag, og
som ville lide tab af bidrag i tilfælde af formidling af arbejde i andre medlemsstater, og ende-
lig i, at dens formål er at beskytte det nationale arbejdsmarked mod tabet af kvalificeret ar-
bejdskraft.
Side 79 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
Hvad angår den førstnævnte begrundelse bemærkes, at det påhviler medlemsstaterne at væl-
ge de foranstaltninger, hvormed målene for deres beskæftigelsespolitik kan realiseres. Dom-
stolen har fastslået, at medlemsstaterne råder over et vidt skøn ved udøvelsen af denne befø-
jelse. Det kan heller ikke bestrides, at det er et lovligt mål i socialpolitikken at fremme ansæt-
telse (jf. for så vidt angår ligebehandling af mandlige og kvindelige arbejdstagere dom af
9.2.1999, sag C-167/97, Seymour-Smith og Perez, Sml. I, s. 623, præmis 71 og 74, og af
11.9.2003, sag C-77/02, Steinicke, Sml. I, s. 9027, præmis 61 og 62).
Imidlertid kan det skøn, som medlemsstaterne råder over på det socialpolitiske område, ikke
tjene som begrundelse for, at de rettigheder, som borgerne har i medfør af traktatens be-
stemmelser, hvori deres grundrettigheder er forankret, tilsidesættes (jf. Terhoeve-dommen,
præmis 44, Seymour-Smith og Perez-dommen, præmis 75, og Steinicke-dommen, præmis 63).
Generelle udsagn om egnetheden af den i hovedsagen omhandlede ordning med tilgodebevi-
ser for arbejdsformidling til fremme af arbejdsformidling og nedbringelse af arbejdsløsheden
i Tyskland kan ikke alene godtgøre, at formålet med ordningen begrunder, at udøvelsen af en
af fællesskabsrettens grundlæggende friheder begrænses, og udgør heller ikke elementer, der
med rimelighed gør det muligt at antage, at de valgte midler er eller kunne være egnede til at
virkeliggøre dette mål.
Det samme gælder den anden begrundelse vedrørende beskyttelsen af den tyske sociale sik-
ringsordning. Årsagsforbindelsen mellem tabet af sociale bidrag i Tyskland og formidling af
arbejde i en anden medlemsstat er nemlig ikke godtgjort. Desuden er det – henset til den høje
arbejdsløshed i Tyskland – ikke åbenbart, at en ledig stilling i denne medlemsstat forbliver
ledig i længere tid, fordi der er foretaget formidling af beskæftigelse til en arbejdssøgende i
en anden medlemsstat.
Selv om en risiko for et alvorligt indgreb i den sociale sikringsordnings økonomiske ligevægt
kan udgøre et tvingende alment hensyn (jf. bl.a. dom af 28.4.1998, sag C-158/96, Kohll, Sml.
I, s. 1931, præmis 41), er en sådan risiko ikke godtgjort i det foreliggende tilfælde. Tabet af
bidrag til den tyske sociale sikringsordning kan nemlig begrænses. Dels er medlemsstaten,
hvis den arbejdssøgende, der har fået formidlet beskæftigelse i en anden medlemsstat, ikke
længere skal betale sociale bidrag til oprindelsesmedlemsstaten, ikke længere forpligtet til at
udbetale arbejdsløshedsunderstøttelse. Dels indebærer selve karakteren af arbejdskraftens
frie bevægelighed i traktaten, at en arbejdstagers udrejse til en anden medlemsstat kan kom-
penseres ved ankomsten af en arbejdstager fra en anden medlemsstat.
Selv om det antages, at tilrettelæggelsen af arbejdsmarkedet, herunder forebyggelse mod tab
af kvalificeret arbejdskraft, under visse omstændigheder, og under overholdelse af visse be-
tingelser, kan begrunde begrænsninger af arbejdskraftens frie bevægelighed, skal det under
alle omstændigheder bemærkes, at nationale bestemmelser, som de i hovedsagen omhandle-
de, går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå de ønskede mål. Sådanne mål kan ikke be-
grunde, at arbejdssøgende, der har fået formidlet beskæftigelse i andre medlemsstater, sy-
stematisk får afslag på tilgodebeviser for arbejdsformidling. En sådan foranstaltning er nem-
lig ensbetydende med en ren benægtelse af arbejdskraftens frie bevægelighed i medfør artikel
39 EF, hvis formål er at sikre Fællesskabets arbejdstagere og arbejdssøgende retten til at
tage lønnet beskæftigelse efter deres eget valg og at udøve denne på en anden medlemsstats
område (jf. for så vidt angår etableringsfrihed dom af 5.11.2002, sag C-208/00, Überseering,
Sml. I, s. 9919, præmis 93).”
Som det fremgår, har Domstolen i en række tilfælde anerkendt de sociale sikringsordningers
økonomiske ligevægt som et tvingende alment hensyn, men i de konkrete tilfælde har regler-
ne ikke levet op til proportionalitetsprincippet.
Side 80 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0081.png
3.2.8 Sammenfattende om indirekte forskelsbehandling og optjeningskrav
Som det fremgår, stilles der fra EU - Domstolens side store krav til argumentationen for, at en
indirekte diskriminerende betingelse er objektivt begrundet og proportional. Den er i den
forbindelse opmærksom på, om medlemsstaten evt. bruger skinbegrundelser.
Et optjeningskrav hhv. bopælskrav kan under alle omstændigheder kun stilles, hvor der ikke
findes udtrykkelige regler om sammenlægning af perioder i hjemlandet hhv. om eksport af
ydelser, jf. gennemgangen af forordning 883/04.
Det kan være en legitim begrundelse for et bopælskrav, at der er behov for at sikre en vis
tilknytning til landet afhængig af ydelsens art og formål.
3.2.9 Ligebehandlingsprincippet i relation til TEUF artikel 19
EU’s charter om grundlæggende rettigheder indeholder i artikel 21 et forbud mod forskelsbe-
handling bl.a. på grund af race og etnicitet.
Den EU-retlige beskyttelse af de grundlæggende rettigheder kommer bl.a. til udtryk i EU-
traktatens artikel 6, stk. 1. Det fremgår heraf, at Unionen anerkender de rettigheder, friheder
og principper, der findes i EU’s charter om grundlæggende rettigheder, der har samme juridi-
ske værdi som traktaterne. Det fremgår endvidere af EU-traktatens artikel 6, stk. 3, at de
grundlæggende rettigheder, som de er garanteret ved den europæiske konvention til beskyt-
telse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (EMRK), og som de følger
af medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner, udgør generelle principper i EU-
retten.
Det fremgår endvidere af TEUF artikel 19, at EU kan træffe hensigtsmæssige foranstaltninger
til at bekæmpe forskelsbehandling på grund af bl.a. race og etnisk oprindelse.
EU har med hjemmel heri i 2000 bl.a. udstedt direktivet om etnisk ligebehandling
15
. Direkti-
vet er i dansk ret bl.a. gennemført i lov om etnisk ligebehandling
16
, som forbyder forskelsbe-
handling på grund af en persons race eller etniske oprindelse. Forbuddet gælder både direkte
og indirekte forskelsbehandling. Forbuddet gælder for al offentlig og privat virksomhed, for
så vidt angår social beskyttelse, herunder social sikring og sundhedspleje, sociale goder, ud-
dannelse, samt adgang til og levering af varer eller tjenesteydelser, herunder bolig, der er
tilgængelig for offentligheden. Det bemærkes i den forbindelse, at forbuddet mod forskelsbe-
handling på grund af race og etnicitet gælder alle, og således også ulovlig forskelsbehandling
af tredjelandsstatsborgere.
EU har endvidere i 2000 udstedt direktivet om generelle rammebestemmelser om ligebehand-
ling med hensyn til beskæftigelse og erhverv
17
. Direktivet er i dansk ret gennemført i lov om
forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.
18
, som forbyder forskelsbehandling på grund af
race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller
national, social, eller etnisk oprindelse. Forbuddet gælder både direkte og indirekte forskels-
behandling. Efter loven må en arbejdsgiver ikke forskelsbehandle en lønmodtager eller ansø-
15
Direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindel-
se (43/2000/EF).
16
Lov nr. 374 af 28. maj 2003 om etnisk ligebehandling.
17
Direktiv om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og er-
hverv (2000/78/EF)
18
Lovbekendtgørelse nr. 1349 af 16. december 2008 om forbud mod forskelsbehandling på arbejds-
markedet m.v.
Side 81 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
ger til ledige stillinger, ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn
til løn- og arbejdsvilkår på grund af de ovenfor nævnte kriterier.
For en beskrivelse af forbuddet mod ulovlig forskelsbehandling på grund af race eller etnici-
tet i den europæiske menneskerettighedskonvention samt beskyttelse af retten til ikke-
diskrimination og ligebehandling i forskellige FN-konventioner henvises til afsnit 3.3. neden-
for.
3.3 Internationale forpligtelser i øvrigt
3.3.1 Multilaterale konventioner
Indledning
Danmark har ratificeret en række multilaterale konventioner, der på forskellig måde har rele-
vans for afgrænsningen af det juridiske rum for indførelse af optjeningsprincipper vedrørende
velfærdsydelser.
Nogle konventioner forpligter de deltagende stater til at opretholde et bestemt minimumsni-
veau for velfærdsydelser, mens de fleste konventioner pålægger staterne mere overordnede
forpligtelser, såsom pligt til at have et socialt sikringssystem på et ”acceptabelt niveau”, som
løbende forbedres, og som sikrer borgerne retten til en række nærmere definerede, grundlæg-
gende rettigheder.
Der er dog i vid udstrækning overlap mellem rettighederne efter de forskellige konventioner,
der i mange tilfælde også indeholder gensidige henvisninger.
I en del konventioner gælder et ligebehandlingsprincip, hvorefter egne statsborgere og stats-
borgere fra andre deltagende stater skal behandles på lige fod for så vidt angår adgangen til
de omfattede rettigheder, ligesom der ofte er medtaget bestemmelser om forbud mod diskri-
mination i forhold til en række kriterier. Det forekommer f.eks. også, at de deltagende stater
skal sikre bevarelse af erhvervede rettigheder samt adgang til at medregne beskæftigelses- og
forsikringsperioder ved bevægelser mellem deltagerstaterne.
Der findes forskellige overvågningsmekanismer, der skal påse de deltagende staters gennem-
førelse af forpligtelserne efter konventionerne. Ofte bygger overvågningen på de deltagende
staters periodiske afrapportering om gennemførelsen af konventionen i det pågældende land,
hvorefter en komité af uafhængige eksperter, der er valgt af deltagerstaterne, gennemgår rap-
porteringerne, og offentliggør konklusioner om staternes efterlevelse af konventionens be-
stemmelser. Repræsentanter for det pågældende land deltager enten direkte i komitéens gen-
nemgang (”eksamination”) af rapporten om konventionens gennemførelse, eller er repræsen-
teret i en komité, der efterfølgende træffer beslutning om konsekvenserne af en manglende
efterlevelse.
Det kompetente organ – f.eks. ekspertkomité, regeringskomité, arbejdskonference eller mini-
sterkomité – vil kunne udtrykke kritik med forskellige ”alvorsgrader” af en deltagende stats
manglende efterlevelse af sine forpligtelser efter den pågældende konvention.
Nedenfor er anført en række bestemmelser efter internationale konventioner, som Danmark
har tilsluttet sig, og som har særlig relevans for afgrænsning af den juridiske ramme for ind-
førelse af optjeningsprincipper i forhold til retten til at modtage velfærdsydelser:
Side 82 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
Den europæiske Socialpagt (Europarådet)
Den europæiske Socialpagt fra 1961 forpligter de deltagende stater til at sikre borgerne en
række grundlæggende sociale rettigheder.
Der er blandt andet tale om retten til arbejde, uddannelse, bolig, sundhed, rimelige arbejdsvil-
kår, lige løn for mandlige og kvindelige arbejdstagere, retten til at organisere sig og føre kol-
lektive forhandlinger, retten til at strejke og retten til social sikring og bistand m.v.
Artikel 10 omhandler retten til erhvervsmæssig uddannelse. De deltagende stater er efter ar-
tiklen blandt andet forpligtet til at sikre, at der i ”passende tilfælde” ydes finansiel støtte,
hvilket f.eks. omfatter studiestøtte og lavt forrentede lån. Efter ECSR´s (komitéen af uafhæn-
gige eksperter) praksis har de deltagende stater pligt til at sikre, at borgere fra andre deltagen-
de stater, som har lovligt ophold eller regelmæssig beskæftigelse i landet, behandles lige med
hensyn til adgangen til finansiel støtte til uddannelse. ECSR fandt i sine nyeste konklusioner
vedrørende dansk SU (2008), at Danmark er i uoverensstemmelse med artikel 10, stk. 4, b, og
tog herved ikke hensyn til, at bestemmelsen efter sin formulering kun vedrører støtte i ”pas-
sende tilfælde” (appropriate cases). Imidlertid fandt Regeringskomitéen, at sagen ikke gav
anledning til en advarsel eller henstilling til Danmark. Efter artikel 12 om retten til social
sikring, er de deltagende stater forpligtet til at etablere og vedligeholde et socialt sikringssy-
stem på et ”tilfredsstillende niveau”, som mindst svarer til niveauet for ratifikation af ILO-
konvention nr. 102 (jf. nedenfor). Staterne skal efter artiklen samtidigt arbejde for løbende at
løfte sikringsniveauet. Dette medfører efter ECSR´s praksis, at det skal være velbegrundet,
når reformer begrænser det sociale sikringssystem, herunder i relation til systemets holdbar-
hed, ligesom de deltagende stater skal opretholde i det mindste et grundlæggende obligatorisk
og tilstrækkeligt omfattende socialt sikringssystem.
Videre har de deltagende stater efter artiklen pligt til gennem indgåelse af bilaterale og multi-
laterale aftaler - eller ved andre midler - at tage skridt til at sikre dels ligebehandling for bor-
gere fra andre deltagende stater for så vidt angår rettigheder til social sikring, herunder vedrø-
rende bevarelse af ydelser ved bevægelser mellem de deltagende stater, og dels bevilling og
bevarelse af sociale sikringsydelser ved sammenlægning af forsikrings- eller beskæftigelses-
perioder, som er gennemgået under hver af de deltagende staters lovgivning.
Ved ydelser, der er uafhængige af indbetaling af (forsikrings-) bidrag, kan staterne i de bilate-
rale henholdsvis multilaterale aftaler betinge bevilling af sådanne ydelser til statsborgere fra
andre deltagende stater af, at disse har haft bopæl i en vis periode i den bevilgende stat.
ECSR´s praksis indebærer blandt andet, at der for så vidt angår social sikring er krav til sta-
terne om at sikre ligebehandling i forhold til borgere fra andre deltagende stater, som har eller
har haft lovligt ophold eller regelmæssigt arbejde i den deltagende stat; der er således forbud
mod såvel direkte (nationalitetskrav) som indirekte forskelsbehandling (krav om bopæl og
betingelse om varighed heraf, beskæftigelseskrav) i forbindelse med bevilling af bidragsplig-
tige ydelser. Ved ikke-bidragspligtige ydelser, som f.eks. familieydelser, har staterne adgang
til at fastsætte bopælsbetingelser, under forudsætning af, at disse er proportionale.
Det fremgår ligeledes af ECSR´s praksis, at staterne skal sikre dels retten til bevarelse af er-
hvervede rettigheder (på baggrund af invaliditet, alder, arbejdsskade, sygdom og ved ydelser
til efterlevende), uanset årsag til modtagerens bevægelse mellem de deltagende stater, og dels
adgangen til at medregne beskæftigelses- og forsikringsperioder, der er gennemgået i udlan-
det, og som anvendes til sammenlægning med henblik på opnåelse af rettigheder. Dette skal
ske gennem bilaterale aftaler, eller gennem andre midler, herunder ensidigt fastsatte regler.
Side 83 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
Artikel 13 omhandler retten til social og sundhedsmæssig bistand.
Efter bestemmelsen skal de deltagende stater sikre, at enhver person, som er uden tilstrække-
lige midler, gives en passende bistand, og, i tilfælde af sygdom, den behandling, der er nød-
vendiggjort af pågældendes tilstand. Det er en betingelse, at den pågældende ikke kan erhver-
ve sig tilstrækkelige midler gennem egen indsats, eller på anden måde, herunder gennem en
social sikringsordning. Efter ECSR´s praksis må den sociale bistand ikke være på et niveau,
der falder under fattigdomsgrænsen (defineret som mindre end 50 % af medianindkomsten).
Den sundhedsmæssige, nødvendige bistand til personer, der ikke har tilstrækkelige midler,
skal efter ECSR´s praksis være gratis.
Videre skal staterne sikre, at alle kan modtage den rådgivning og personlige hjælp, som er
nødvendig for at forhindre, fjerne eller lette personlig eller familiær nød.
Der gælder et ligebehandlingsprincip for de deltagende stater, idet egne borgere og borgere
fra andre deltagende stater skal behandles på lige fod for så vidt angår anvendelsen
af bestemmelserne i artikel 13, i overensstemmelse med forpligtelserne under den europæiske
konvention om social og sundhedsmæssig bistand (jf. nedenfor). Bistand skal gives til alle,
der blot opholder sig på statens territorium, hvilket efter ECSR´s praksis – men mod artiklens
ordlyd – indebærer, at der også i et vist omfang er pligt til at give bistand til personer med
ulovligt ophold. De deltagende stater skal efter praksis tilvejebringe hjælp, der afhjælper en
akut nød.
Danmark har ratificeret Den europæiske socialpagt.
Konvention nr. 102 om minimumsnormer for social tryghed og konvention nr. 118 om
ligestilling af ind- og udlændinge i henseende til social tryghed (ILO/FN)
Den internationale arbejdsorganisation, ILO, er FN´s særorganisation for arbejdsmarkeds-
spørgsmål. ILO har som grundlæggende mål at bekæmpe fattigdom, fremme social retfær-
dighed og forbedre arbejdsforholdene verden over. ILO´s trepartsorganisation, bestående af
regeringer, arbejdsgivere og arbejdstagere, er unik i en international sammenhæng, og adskil-
ler ILO fra de øvrige FN-organer og andre mellemstatslige organisationer.
Én af ILO’s hovedopgaver er at udarbejde internationale standarder i form af konventioner og
henstillinger, der regulerer alle aspekter af arbejdslivet. ILO har siden oprettelsen i 1919 i alt
vedtaget 188 konventioner og 200 henstillinger.
Danmark har ratificeret 63 konventioner, herunder ILO’s konvention nr. 102 om minimums-
normer for social tryghed og konvention nr. 118 om ligestilling af ind- og udlændinge i hen-
seende til social tryghed.
ILO’s konvention nr. 102 omhandler blandt andet bestemmelser om ret til læge- og hospitals-
behandling, dagpenge under sygdom, arbejdsløshedsunderstøttelse, aldersrente, erstatning for
tilskadekomst under arbejdet og erhvervssygdomme, familieydelser, moderskabsydelser,
invaliderente og ydelser til efterladte. Det er muligt for medlemslandene kun at ratificere dele
af konventionen, hvilket Danmark har valgt at gøre.
Konventionen betinger, at en vis procentdel af befolkningen er omfattet af de sociale sik-
ringsordninger, og omhandler endvidere niveau og betingelser for at modtage ydelser samt
periodens længde. Konventionen overlader det til medlemsstaterne selv at bestemme, om
ordningerne skal være bidrags- eller skattefinansieret. Af artikel 68 fremgår, at personer, der
Side 84 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
ikke har statsborgerret i et land, hvori de er bosat, skal have samme rettigheder som landets
egne statsborgere, dog således, at der kan fastsættes særlige regler vedrørende ikke-
statsborgere og statsborgere, der er født udenfor den pågældende medlemsstats territorium,
for så vidt angår ydelser, som fuldt ud eller hovedsagelig udredes af offentlige midler.
I forbindelse med vedtagelsen af ILO konvention nr. 102 var ILO opmærksom på, at be-
stemmelserne i konventionen om udlændinges rettigheder ikke var tilstrækkelige, hvorfor
ILO 10 år senere vedtog konvention nr. 118 om ligestilling af ind- og udlændige i relation til
social tryghed, hvor medlemslandene har mulighed for kun at ratificere dele af konventionen.
Danmark har ratificeret de områder i konventionen, der vedrører lægebehandling, ydelser i
anledning af sygdom, ydelser ved tilskadekomst under arbejdet og arbejdsløshedsunderstøt-
telse. Efter artikel 3, stk. 1, i nr. 118, forpligtes medlemsstaten til at yde statsborgere i enhver
anden medlemsstat ligestilling efter dens lovgivning med dens egne statsborgere for så vidt
angår retten til ydelser.
Konventionen anerkender, at der kan stilles krav om bopæl af en vis periode i vedkommende
land, som betingelse for ligestilling, når der er tale om ydelser, der gives uden at være betin-
get af direkte bidrag fra arbejdsgivere eller arbejdere, eller beskæftigelse af en vis periode,
dog med undtagelse af lægebehandling, ydelser i anledning af sygdom, ydelser ved tilskade-
komst under arbejdet og familieydelser (sidstnævnte forpligtelse er Danmark ikke bundet af).
For disse undtagelser er der et ubetinget krav om ligestilling mellem ind- og udlændinge.
Den europæiske kodeks for social sikring (Europarådet)
Den europæiske kodeks for Social Sikring i regi af Europarådet er et ”niveauinstrument”.
Konventionen giver således ikke de deltagende stater pligt til at sikre borgerne bestemte ret-
tigheder, men fastsætter udelukkende niveau for ydelsernes størrelse i tilfælde, hvor en mod-
tager allerede har opnået ret til bestemte sociale ydelser.
Kodeksen indeholder de samme forsikringsgrene som ILO Konvention nr. 102, og Danmarks
ratifikation omfatter alle sikringsgrenene med undtagelse af efterladtepension.
Den europæiske konvention om social og sundhedsmæssig bistand (Europarådet)
Efter artikel 1 i den europæiske konvention om social og sundhedsmæssig bistand, har hver
af deltagende stater pligt til at sikre borgere fra de øvrige deltagende stater, som lovligt op-
holder sig på deres territorium, og som mangler tilstrækkelige midler, social og sundheds-
mæssig bistand efter den til enhver tid gældende lovgivning i staten på lige fod med - og på
samme vilkår som - landets egne borgere.
Efter konventionens artikel 6 må en deltagende stat, på hvis territorium et andet lands stats-
borger lovligt opholder sig, ikke hjemsende denne alene af den grund, at pågældende har
behov for bistand.
Der er ikke en formel overvågningsmekanisme tilknyttet konventionen.
Danmark har ratificeret konventionen om social og sundhedsmæssig bistand.
Den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (FN)
Efter artikel 9 i konventionen om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, anerkender
de deltagende stater ethvert menneskes ret til social tryghed, herunder socialforsikring.
Side 85 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
Komitéen har i General Comment No. 19 fastslået, at retten til social tryghed ikke kan define-
res snævert. Ifølge komitéen gælder der efter konventionen ”a strong presumption that retro-
gressive measures taken in relation to the right to social security are prohibited”. Staten vil
derfor skulle løfte bevisbyrden for, at et givent tiltag er nødvendigt og proportionalt.
De deltagende stater anerkender i konventionens artikel 11, at ethvert menneske har ret til en
levefod, som er tilstrækkelig for vedkommende selv og vedkommendes familie, herunder ret
til ”passende ernæring, beklædning og bolig og til fortsat forbedring heraf”, ligesom staterne
anerkender ethvert menneskes grundlæggende ret til frihed for sult. Staterne forpligter sig til -
hver især og gennem internationalt samarbejde - at træffe passende foranstaltninger til sikring
af virkeliggørelsen af disse rettigheder. ”Passende levefod” fortolkes som en standard, som
ligger over den pågældende stats fastsatte fattigdomsgrænse.
Efter artikel 12 har de deltagende stater bl.a. pligt til at træffe foranstaltninger, der er nødven-
dige for at ”skabe betingelser for at sikre ethvert menneske lægehjælp samt kur og pleje under
sygdom”.
Konventionens artikel 2 indeholder en generel bestemmelse om, at enhver deltagende stat er
forpligtet til ”…at træffe forholdsregler med henblik på den fremadskridende fulde virkelig-
gørelse af de i denne konvention vedtagne rettigheder”. Samtidigt gælder, at rettighederne
skal ”gennemføres uden forskelsbehandling af nogen art i henseende til race, hudfarve, køn,
sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social herkomst, formueforhold,
fødsel eller anden stilling.”
Det antages, at konventionen stiller krav om en ”kvalitativ mindstestandard”, det vil sige en
nedre grænse for det acceptable niveau for de grundlæggende ydelser. Niveauet herfor er ikke
absolut, og skal ikke ses i forhold til niveauet i øvrige deltagende stater, men må til enhver tid
søges fastlagt med udgangspunkt i den enkelte stats egen finansielle situation og muligheder.
Det er ligeledes en betingelse, at der sker en løbende, samlet forbedring af niveauet i den
enkelte stat.
Danmark har ratificeret konventionen om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.
Den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (FN)
Konventionens artikel 26 indeholder et generelt diskriminationsforbud. Bestemmelsen har
følgende ordlyd: ”Alle mennesker er lige for loven og er berettigede til lovens ligelige be-
skyttelse uden nogen forskelsbehandling. I denne henseende skal loven forbyde enhver for-
skelsbehandling og sikre alle ligelig og effektiv beskyttelse imod forskelsbehandling af nogen
grund, herunder race, hudfarve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national
eller social herkomst, formueforhold, fødsel eller anden stilling”. Bestemmelsen betyder, at
en stat hverken direkte eller indirekte må forskelsbehandle personer i sammenlignelige situa-
tioner, medmindre forskelsbehandlingen er sagligt begrundet og proportional.
Danmark har ratificeret konventionen om borgerlige og politiske rettigheder.
Verdenserklæringen om Menneskerettigheder (FN)
Verdenserklæringen har i artikel 25 en bestemmelse, der ligner den ovenfor anførte artikel 11
i konventionen om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, men som udvider omfanget
af rettigheder. Det fastsættes således, at ”enhver har ret til en sådan levefod, som er tilstræk-
kelig til hans og hans families sundhed og velvære, herunder til føde, klæder, bolig og læge-
hjælp og de nødvendige sociale goder og ret til tryghed i tilfælde af arbejdsløshed, sygdom,
uarbejdsdygtighed, enkestand, alderdom eller andet tab af fortjenstmulighed under omstæn-
Side 86 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
digheder, der ikke er selvforskyldt”. Videre indeholder Verdenserklæringens artikel 2 et for-
bud mod forskelsbehandling, der omfatter de samme kriterier som artikel 2 i konventionen
om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.
Verdenserklæringen er ikke juridisk bindende.
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (Europarådet)
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention giver ikke en egentlig ret til at modtage so-
ciale ydelser og sundhedsydelser, men artikel 2 i 1. tillægsprotokol indeholder en ret til ud-
dannelse. Det følger imidlertid af konventionens artikel 14 om forbud mod diskrimination,
sammenholdt med artikel 1 i 1. tillægsprotokol, der omhandler beskyttelse af ejendom, og
som efter EMD’s praksis omfatter sociale ydelser, at staten er forpligtet til ikke at forskelsbe-
handle personer i sammenlignelige situationer med hensyn til modtagelse af sociale ydelser,
medmindre forskelsbehandlingen er sagligt begrundet og proportional.
Det er således afgørende for anvendelsen af konventionens artikel 14, om der er tale om for-
skelsbehandling af personer i sammenlignelige situationer. Det afhænger af en konkret vurde-
ring, om personer befinder sig i sammenlignelige situationer. Endvidere finder bestemmelsen
kun anvendelse i forhold til de rettigheder, der omfattes af konventionen.
Konvention om flygtninges retsstilling (FN)
Spørgsmålet om udlændinges adgang til velfærdsydelser skal blandt andet vurderes i forhold
til de forpligtelser, der følger af FN’s konvention om flygtninges retsstilling.
Efter artikel 23 i FN’s konvention om flygtninges retsstilling skal de kontraherende stater
med hensyn til offentlig hjælp og understøttelse indrømme flygtninge, der lovligt bor inden
for deres område, samme behandling som deres egne statsborgere.
Efter flygtningekonventionens artikel 24, stk. 1, litra b, skal de kontraherende stater endvide-
re indrømme flygtninge, der lovligt bor indenfor deres område, samme behandling som deres
egne borgere i forhold, der vedrører social tryghed, herunder lovbestemmelser vedrørende
tilskadekomst under arbejde, erhvervssygdomme, moderskab, sygdom, invaliditet, alderdom,
død, arbejdsløshed, familieforsørgelse og enhver anden risiko, som i henhold til vedkommen-
de lands love eller bestemmelser omfattes af en ordning til gennemførelse af social tryghed),
jf. dog bestemmelsens litra b, nr. I og II.
Efter flygtningekonventionens artikel 24, stk. 3, skal de kontraherende stater desuden lade
flygtninge nyde godt af de overenskomster, der er eller i fremtiden måtte blive afsluttet mel-
lem dem angående bevarelsen af sådanne rettigheder i henseende til social tryghed, som er
erhvervet eller er under erhvervelse, på samme betingelser, som gælder for statsborgere i de
stater, der har afsluttet de pågældende overenskomster.
Konvention om Barnets Rettigheder (FN)
Konventionen har til formål at fremme børns rettigheder generelt og indeholder borgerlige og
politiske rettigheder såvel som økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. For så vidt an-
går førstnævnte kategori af rettigheder kan bl.a. nævnes retten til livet, et navn og en nationa-
litet og respekt for privat- og familieliv samt retten til ytringsfrihed, religionsfrihed og for-
enings- og forsamlingsfrihed. For så vidt angår sidstnævnte kategori af rettigheder kan bl.a.
nævnes retten til sundhed, social sikkerhed, en passende levestandard, uddannelse, hvile og
fritid samt retten til beskyttelse mod økonomisk udnyttelse, ulovlig brug af narkotika og sek-
suel udnyttelse.
Side 87 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
Konventionen fastslår endvidere, at håndhævelsen af de i konventionen fastsatte rettigheder
skal ske uden forskelsbehandling af nogen art og uden hensyntagen til barnets eller dettes
forældres eller værges race, hudfarve, køn, sprog, religion, politiske eller anden anskuelse,
nationale, etniske eller sociale oprindelse, formueforhold, handicap, fødsel eller anden stil-
ling.
Konventionen pålægger deltagerstaterne at gennemføre al passende lovgivning samt admini-
strative og andre forholdsregler til gennemførelsen af de i konventionen anerkendte rettighe-
der. Med hensyn til de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder skal deltagerstaterne
gennemføre sådanne forholdsregler i videst muligt omfang inden for de ressourcer, der er til
rådighed, og, hvor der er behov for det, inden for rammerne af internationalt samarbejde.
Deltagerstaterne er forpligtet til med fem års mellemrum at afgive beretning til en komité om
de foranstaltninger, de har truffet med henblik på at virkeliggøre de rettigheder, der er aner-
kendt i konventionen, og om de fremskridt, der er gjort med hensyn til nydelsen af disse ret-
tigheder.
Konventionen er ratificeret af 193 stater, heriblandt Danmark.
Konvention om Rettigheder for Personer med Handicap (FN)
I Handicapkonventionen anerkendes vigtigheden af de principper og retningslinjer, der er
indeholdt i verdenshandlingsprogrammet for personer med handicap fra 1983 og i FN’s Stan-
dardregler af 20. december 1993 om lige muligheder for handicappede. I øvrigt anerkendes,
at diskrimination af en person på grund af handicap er en krænkelse af det enkelte menneskes
naturlige værdighed samt behovet for at fremme og beskytte menneskerettighederne for alle
personer med handicap, herunder vigtigheden af personlig autonomi, uafhængighed og retten
til at træffe frie valg.
Det er karakteristisk for konventionen, at den indeholder en række programerklæringer og
bestemmelser om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, som skal gennemføres grad-
vist i de enkelte deltagerstater ved passende foranstaltninger. Dette betyder, at der ikke i kon-
ventionen er krav om, at sådanne foranstaltninger skal være gennemført på et bestemt tids-
punkt. FN’s handicapkonventionen indeholder som udgangspunkt ikke nye rettigheder for
personer med handicap – men der er tale om en tydeliggørelse af eksisterende rettigheder, og
der er derfor i konventionen en lang række artikler, der allerede er reguleret i andre konventi-
oner.
Danmark har ratificeret konventionen.
Nordisk Konvention om Social Bistand
Konventionen trådte i kraft den 14. juni 1992 og finder anvendelse på al lovgivning i de nor-
diske lande, der til enhver tid gælder for følgende sociale ordninger: a) social bistand og soci-
ale tjenester, b) andre sociale ydelser der ikke omfattes af reglerne i den nordiske konvention
af 15. juni 1992 om social sikring.
Ved anvendelsen af den lovgivning i et nordisk land, som konventionen omfatter, ligestilles
statsborgere i et andet nordisk land, der har lovligt midlertidigt ophold eller lovlig bopæl i
landet, med landets egne statsborgere, jf. artikel 4.
Efter artikel 6 skal en person, som er omfattet af konventionen, og som under lovligt midler-
tidigt ophold i et nordisk land får et umiddelbart behov for social bistand og sociale tjenester,
Side 88 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
fra opholdslandet modtage en sådan bistand efter landets lovgivning, som behovet for hjælp
tilsiger.
Artiklerne 5 og 9 finder tillige anvendelse på lovgivningen om sundhedsvæsenet.
Artikel 5 omhandler retten til at anvende eget sprog ved henvendelse til myndighederne i de
nordiske lande, og artikel 9 regulerer en situation, hvor en person, der omfattes af konventio-
nen, med behov for behandling eller pleje af længere varighed har ønske om at flytte fra et
nordisk land til et andet nordisk land, hvortil den pågældende har en særlig tilknytning. I et
sådant tilfælde skal de ansvarlige myndigheder i de to lande søge at medvirke til en sådan
flytning, såfremt denne vil forbedre den pågældendes livssituation.
Danmark har ratificeret konventionen.
Nordisk Konvention om Social Sikring
Nordisk konvention om social sikring af 18. august 2003 anvender bestemmelserne i EF-
forordning 1408/71.
Konventionen koordinerer de nordiske landes sociale sikringsordninger, men fastsætter ikke
krav om landenes indretning af de sociale systemer. Konventionen finder anvendelse på den
lovgivning, som er omfattet af forordning 1408/71.
Konventionens personkreds er den samme, som er dækket af forordning 1408/71. Den omfat-
ter endvidere de personer, der ikke er dækket af personkredsen i forordning 1408/71, men
som er eller har været omfattet af lovgivningen om social sikring i et nordisk land, og som
har bopæl i et nordisk land, samt deres familiemedlemmer og efterladte.
Det betyder, at den nordiske konvention i en vis udstrækning også finder anvendelse på 3.
lands statsborgere.
I forhold til Danmark er der fastlagt begrænsninger i 3. lands statsborgeres ret til børnefami-
lieydelse, social pension og arbejdsløshedsdagpenge
Der er en ny nordisk konvention om social sikring undervejs, og der er lagt op til, at den nye
konvention skal bygge på forordning 883/2004 i stedet for forordning 1408/71.
Konventionen gælder i forhold til samtlige nordiske lande samt Færøerne og Grønland.
Danmark har ratificeret konventionen.
3.3.2 Bilaterale konventioner (social sikring)
Danmark har gennem årene indgået bilaterale aftaler om social sikring med en række andre
lande. Disse aftaler hviler på gensidighed og har til formål at sikre statsborgere fra Danmark
og medkontrahenten ligebehandling i henseende til åbning af ret og optjening af social sik-
ring, først og fremmest social pension, samt sikre udbetaling af ydelsen på medkontrahentens
område.
Statsborgere uden for EU/EØS skal efter pensionslovene have haft fast bopæl i Danmark i 10
år, før de åbner ret til pension, og de kan som hovedregel ikke medtage pensionen til hjem-
landet.
Side 89 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0090.png
Aftalerne fører til, at der sker åbning af ret til pension allerede efter 3 års bopæl (enkelte dog
5 år), hvorefter denne optjenes med 1/40 pr. år i Danmark. Den således optjente pension kan
ved det fyldte 65. år udbetales på den anden stats område. Førtidspension kan også udbetales
under bopæl i det andet land.
Lovvalg og udstationering er også væsentlige regler i disse aftaler. Det betyder, at en medar-
bejder, der er udstationeret i det ”andet” land kan forblive under dansk lovgivning om social
sikring i en periode på typisk 2-3 år, hvorved virksomhederne kan spare at betale socialsik-
ringsbidrag under denne del af udstationeringen.
De bilaterale konventioner kan opdeles i 3 kategorier:
1) Aftaler indgået i perioden 1950’ – 1980ér, og som vedrører lande, der nu er med i EU,
nemlig Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Schweiz og Østrig. Disse aftaler har som ud-
gangspunkt ikke længere betydning.
2) Aftaler der omhandler alle sociale sikringsydelser Tyrkiet(1976), Jugoslavien(1977), Paki-
stan(1982), Marokko(1982), Israel(1995) Kroatien(2005) Endelig kan nævnes, at Bosnien-
Herzegovina, Serbien og Makedonien har statssuccederet i aftalen indgået med ex-
Jugoslavien.
3) Aftaler der alene omhandler social pension, ATP og lovvalg (udstationering) Cana-
da(1985), Chile(1995), New Zealand(1997), Australien(1999), USA(2007)
Det bemærkes, at Danmark har indgået socialsikringsaftale med Indien (underskrevet februar
2010) og Sydkorea (underskrevet marts 2010). Disse aftaler er endnu ikke trådt i kraft. Begge
aftaler omhandler social pension, ATP og lovvalg.
Side 90 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
4. Kortlægning af adgang til danske velfærdsydelser I:
sociale ydelser
4.1 Oversigt over sociale ydelser og optjeningsprincipper
Sociale ydelser udgøres af kontante ydelser. Disse ydelser kan enten udgøres af indkomster-
stattende ydelser eller tillægsydelser. Tillægsydelser vil normalt supplere en indkomst eller en
indkomsterstattende ydelse, men de kan også være indkomst uafhængige, som det er tilfældet
med børnefamilieydelsen.
Som udgangspunkt er alle ydelserne forskellige og med forskellige formål, og de tildeles på
et forskelligt grundlag, men det er muligt at udpege nogle generelle linjer for de pågældende
ydelser, som vil blive gennemgået nedenfor.
Generelt gælder det for alle de sociale ydelser, at man skal have lovligt ophold i Danmark for
at være berettiget til at modtage ydelsen. Derudover gælder der en række optjeningsbetingel-
ser og en række øvrige objektive kriterier. Dette skal ses i modsætning til de ydelser, hvor
man skal visiteres for at få ret til ydelsen, som det generelt er tilfældet på sundhedsområdet
og for nogle få af de sociale ydelser. Optjeningsbetingelserne og de øvrige objektive kriterier
fungerer således som barrierer for at modtage ydelsen.
Vedrørende indkomsterstattende ydelser kan betingelserne for at modtage ydelserne variere
alt efter, om der er tale om en midlertidigt indkomsterstattende ydelse eller en permanent
indkomsterstattende ydelse.
For de midlertidigt indkomsterstattende ydelser, gælder der udover optjeningsbetingelserne
og de øvrige objektive kriterier ofte nogle betingelser for at kunne bibeholde ydelsen. Det kan
eksempelvis være den rådighedsforpligtelse, der påhviler starthjælp –, kontanthjælp – og
arbejdsløshedsdagpengemodtagere. Et andet eksempel er den opfølgning en person, der er på
sygedagpenge, er underlagt.
Modtagelsen af permanente ydelser vil ofte være behæftet med meget lange opholds – og
optjeningsperioder. Det vil sige, at der gælder nogle skærpede optjeningsbetingelser andre
objektive krav for at få adgang til at modtage ydelsen. Eksempelvis gælder nogle meget lange
optjeningskrav for at modtage førtidspension og folkepension.
Hvor der er meget begrænsede eller få optjeningsbetingelser eller øvrige objektive kriterier
forbundet med at modtage en ydelse, vil dette ofte blive modsvaret af et visitationskrav. Dette
er eksempelvis tilfældet med fleksjob.
4.1.1 Muligheder for eksportable velfærdsydelser
En social ydelse er som udgangspunkt en ”social fordel” og omfattet af EF-forordning
1612/68 om arbejdskraftens frie bevægelighed. Sociale ydelser omhandler bl.a. sociale for-
sorgsydelser (f.eks. kontanthjælp) og sociale sikringsydelser (f.eks. social pension). Forord-
ning 1612/68 giver lige ret til sociale og skattemæssige fordele for danske arbejdstagere og
arbejdstagere fra andre EU-lande. Forordning 1612/68 kan mere populært siges at være en
overligger, hvor alle sociale ydelser falder ind under. ”Sociale fordele” tilkendes efter de
kriterier, der gælder efter lovgivningen i det land, der skal udbetale ydelsen. Forordning
1612/68 koordinerer ikke de sociale ydelser i forhold til eventuelle optjente sociale rettighe-
der i andre EU-lande. Forordning 1612/68 giver altså ikke i sig selv giver ret til, at en social
ydelse kan eksporteres til udbetaling under bopæl i et andet EU-land.
Side 91 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
Sociale sikringsydelser er omfattet af koordineringsreglerne i EF – forordning. nr. 883/2004
om social sikring. En udførlig opregning af disse ydelser fremgår af kapitel 3.
Sociale forsorgsydelser er derimod ikke omfattet af forordning 883/2004, og der er derfor
ikke fastsat EU-regler om eksport af sociale forsorgsydelser.
De sociale sikringsydelser, der er kontante ydelser, kan eksporteres inden for EU. Natural-
ydelser, der er sociale sikringsydelser, kan i sagens natur kun ydes i opholdslan-
det/bopælslandet. Det gælder f.eks. hospitalsbehandling. Hvis en naturalydelse ændrer karak-
ter og f.eks. omlægges til en kontantydelse, vil det som hovedregel medføre, at ydelsen bliver
eksportabel efter forordningen.
En kontantydelse kan kun undtages fra eksport, hvis ydelsen dels har til formål at sikre træn-
gende personer et nødvendigt forsørgelsesgrundlag, dels skal supplere indkomsten for perso-
ner, der modtager utilstrækkelige ydelser fra den sociale sikring. De kontantydelser, der kan
undtages fra eksport er ” særlige ikke-bidragspligtige ydelser”, der befinder sig i en gråzone
mellem de sociale sikringsydelser og de sociale forsorgsydelser, og som er trangsbestemte,
idet en trangsvurdering er et væsentligt element. For at kunne undtages fra eksport er det
samtidig en betingelse, at ydelsen er opført i et bilag i forordningen (bilag X til forordning
883/2004) (dvs. at de andre medlemsstater har givet tilslutning til, at ydelsen ikke eksporte-
res).
Et eksempel på en sådan ”særlig ikke-bidragspligtig ydelse” er den danske boligstøtte til pen-
sionister. Det er også den eneste ydelse, som Danmark har anført i bilag X til forordning
883/2004, som en ikke - eksportabel ydelse.
EU – Domstolen har anlagt en restriktiv fortolkning af de kontantydelser, der er opført i bila-
get til forordningen. Domstolen har i en række sager specielt fokuseret på formålet med den
enkelte kontantydelse. Domstolen har også fastlagt, at muligheden for at undtage en kontant-
ydelse fra eksport skal fortolkes indskrænkende.
EU – Kommissionen har gennemført en analyse af samtlige de kontantydelser, som med-
lemsstaterne har anført som ikke - eksportable i bilaget til forordning 1408/71. I dette arbejde
blev ydelsens formål og øvrige elementer vurderet (2003), og resultatet blev, at en lang række
ydelser udgik af bilaget, og ydelserne bliver dermed eksportable. I forlængelse af dette analy-
searbejde anlagde Kommissionen sag mod Rådet og EU - Parlamentet med påstand om, at en
række optegnelser om ikke - eksportable sociale sikringsydelser skulle udgå af bilaget til
forordningen, Sagen C-299/05. Kommissionen vandt sagen, og der er dermed lagt en endnu
mere restriktiv fortolkning på dette område.
De konkrete sociale ydelser, der kan eksporteres
I forhold til oplistningen af de konkrete sociale ydelser i kapitel 4 er følgende kontante ydel-
ser, der er omfattet af forordning 883/2004, eksportable til bopæl eller ophold i et andet EU-
medlemsland:
o
o
o
o
o
o
Arbejdsløshedsdagpenge
Sygedagpenge
Barseldagpenge
Ledighedsydelse
Førtidspension
Folkepension
Side 92 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
o
o
o
o
o
o
o
o
o
Efterløn
Fleksydelse
Børnefamilieydelse
Børnetilskud
Efterlevelseshjælp
Varmetillæg
Personligt tillæg
Merudgiftsydelse
Begravelseshjælp
4.2 Midlertidige indkomsterstattende overførselsindkomster
4.2.1 SU i Danmark og udlandet, herunder udlandsstipendium
Lov om statens uddannelsesstøtte (SU) har til formål at give alle unge adgang til uddannelse.
Et hovedformål er at sikre, at ingen skal fravælge at tage en uddannelse af økonomiske grun-
de. Ordningen er en generel ordning, der giver uddannelsessøgende i ungdoms- og videregå-
ende uddannelse mulighed for at søge SU, hvis de opfylder en række grundbetingelser. SU-
ordningen giver mulighed for støtte til uddannelse i Danmark og i udlandet. En række til-
lægsydelser er knyttet til retten til SU, f.eks. handicaptillæg, forsørgertillæg og befordrings-
rabat til studerende i videregående uddannelse.
Studerende kan tage SU med til studieophold og hele uddannelser i udlandet. Ud over de
generelle kriterier for SU er det en yderligere betingelse for at få SU til en hel uddannelse i
udlandet, at den uddannelsessøgende har haft sammenhængende ophold i Danmark i mindst 2
år inden for de sidste 10 år forud for ansøgningstidspunktet. SU til en ungdomsuddannelse og
videregående uddannelse kan tages med til udlandet i hhv. to og fire år (i Norden dog til hele
uddannelsesforløbet).
Studerende, der er berettigede til SU kan desuden søge udlandsstipendium som tilskud til
betaling af studieafgift til en uddannelsesinstitution i udlandet til:
1) studieophold i udlandet som led i en dansk videregående uddannelse
2) en hel videregående uddannelse på kandidatniveau i udlandet af op til 2 års varighed.
Udlandsstipendiet kan maksimalt udgøre den faktiske studieafgift, dog højst det årstaxameter
en dansk uddannelsesinstitution ville modtage i tilskud for en tilsvarende uddannelsesaktivitet
i Danmark.
Generelle kriterier i forhold til adgang til ydelsen
Uddannelsessøgende har ret til uddannelsesstøtte, når de er (jf. SU-lovens § 2):
o
danske statsborgere
o
indskrevet på og gennemgår en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte;
o
fyldt 18 år (gælder ikke videregående uddannelser)
o
studieaktive og
o
ikke får anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostninger.
Kriterier i forhold til udlændinges ret til ydelsen
Uddannelsessøgende, der er EU/EØS-statsborgere, og deres familiemedlemmer kan ligestilles
med danske statsborgere til SU til uddannelse i Danmark og i udlandet efter de betingelser,
der følger af EU-retten og EØS-aftalen, jf. SU-bekendtgørelsens § 67. EU-statsborgere og
EØS-statsborgere, der ikke er arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende i Danmark,
og deres familiemedlemmer har først ret til uddannelsesstøtte efter 5 års sammenhængende
ophold i Danmark.
Side 93 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0094.png
Øvrige udenlandske statsborgere kan ligestilles med danske statsborgere til SU til uddannelse
i Danmark, hvis de (jf. SU-bekendtgørelsens § 66):
o
Er omfattet af integrationslovens § 2, stk. 2 og 3,
o
Tilhører det danske mindretal i Sydslesvig,
o
Er islandske statsborgere og var bosat i Danmark i perioden 1936-1946,
o
Er kommet til Danmark med forældrene før det 20. år,
o
Er gift med en dansk statsborger og var bosat i Danmark i mindst 2 år,
o
Har boet i Danmark i mindst 2 år og har haft mindst 30 timers erhvervsarbejde, eller
o
Har haft bopæl i Danmark i mindst 5 år uden at have taget ophold med henblik på
uddannelse.
Brug af ydelsen
I 2009 var der godt 330.000 personer, som modtog SU. Disse personer fik tildelt 11,9 mia. kr.
i stipendiestøtte. Gennem de seneste 10 år er antallet af støttemodtagere steget med omkring
45.000 personer, jf. tabel 4.1.
Tabel 4.1.
Støttemodtagere og støttebeløb i 1999, 2004 og 2009
1999
Støttemodtagere i alt
- Stipendiemodtagere
289.900
287.800
2004
--- antal ---
309.200
306.300
2009
334.100
332.100
Udbetalt stipendiebeløb før skat
--- mio. kr. ---
7.354
9.600
11.944
Kilde: Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte.
Der var knap 17.000 personer uden dansk statsborgerskab, som modtog SU for i alt knap 650
mio. kr. i 2009. Hovedparten af de udenlandske SU-modtagere er i gang med en ungdomsud-
dannelse. Udlændinge udgør således omkring af 5 procent af samtlige SU-modtagere.
Den største gruppe af ikke-danske statsborgere, som modtager SU, er personer fra øvrige EU-
lande (dvs. ekskl. de nordiske lande), hvor 3.800 personer modtog SU. Herefter følger perso-
ner fra øvrige europæiske lande (ekskl. de nordiske lande og EU-lande) samt personer fra
mellemøsten-lande, jf. tabel 4.2.
Side 94 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0095.png
Tabel 4.2.
SU-støttemodtagere uden dansk statsborgerskab i 2008 og 2009
Støttemodtagere uden dansk
statsborgerskab
Landegruppe
Norden
Øvr. EU-lande
Øvr. Europa
Mellemøsten
Afrika
Asien
Nord- & Sydamerika
Øvrige lande
I alt
2008
------ antal ------
1.600
3.400
3.300
3.300
1.400
1.200
600
200
15.100
2009
1.900
3.800
3.600
3.600
1.700
1.400
700
200
16.800
Stipendie-beløb
2008
--- mio. kr.---
65
135
104
119
51
42
25
6
548
2009
78
155
116
144
67
53
28
7
648
Anm.: Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte har ikke oplysninger om, hvor mange flygtninge, der modtager SU.
I 2009 modtog 2.245 udenlandske statsborgere SU på grundlag af ligestilling fordi de var omfattet af integrations-
lovens regler. Der kan dog være flygtninge, der er ligestillet til SU efter andre årsager. Bemærk at antallet af lige-
stillede efter integrationsloven (jf. kriterierne beskrevet ovenfor) kan indeholde personer, der har fået støtte til
både en ungdomsuddannelse og videregående uddannelse. Disse personer er talt med begge steder.
Kilde: Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte.
Det skønnes, at godt 15.000 udlændinge modtog SU i 2008. Hermed udgør udlændinge om-
kring 5 procent af samtlige SU-modtagere. Blandt udlændinge er det særligt personer fra 3.
lande, som modtager SU, jf. tabel 4.3.
Tabel 4.3.
Skøn over udlændinges andel af samtlige SU-modtagere i 2008
EU/EØS-lande
3. lande
Flygtninge
Udlændinge i alt
Andel af SU-modtagere
1,2 pct.
2,2 pct.
1,5 pct.
4,9 pct.
Andel af udgifter
1,5 pct.
2,1 pct.
1,4 pct.
5,0 pct.
Anm.: Opgørelsen er baseret på SU-styrelsens indberetninger til E-indkomstregistret. Det er således
uklart, hvorvidt SU-styrelsens indberetninger tager højde for eventuelle tilbagebetalinger af stipendier.
Kilde: Finansministeriet på baggrund af Lovmodellen.
Der var ca. 3.700 personer, som i 2009 modtog SU i udlandet. Der var godt 1.500 personer,
som modtog SU i forbindelse med en uddannelse i Storbritannien, hvilket udgør den største
gruppe af SU-modtagere i udlandet. Der er også relativt mange personer, som modtager SU i
de nordiske lande eller i øvrige EU-lande, jf. tabel 4.4.
Tabel 4.4.
Landefordeling 2008 og 2009 af støttemodtagere på uddannelser i udlandet (ekskl.
studieophold)
Støttemodtagere
Landegruppe
Storbritannien
Norden
Øvrige EU-lande
USA
Øvrig Europa
Øvrige lande
I alt
2008
--- antal ---
1.400
700
600
300
Under 50
300
3.400
2009
1.600
800
700
300
Under 50
400
3.700
Stipendie-beløb
2008
--- mio. kr. ---
54
29
22
11
1
14
131
2009
63
32
25
13
1
16
150
Kilde: Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte.
Side 95 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
Ifølge Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte var der knap 200 udenlandske statsborgere,
som modtog SU til en uddannelse i udlandet (studieophold som et led i en dansk uddannelse
er ikke medregnet her).
Uddannelsessøgende kan få et udlandsstipendium som tilskud til betaling af studieafgift i
forbindelse med en uddannelse i udlandet. I 2009 var der godt 400 personer, som modtog
udlandsstipendium til en kandidatuddannelse i udlandet. Udgifterne hertil svarede til godt 12
mio. kr.
4.2.2 Kontanthjælp
Overordnet formål med ydelsen
Formålet med kontanthjælpen er at skabe et økonomisk sikkerhedsnet, der sikrer forsørgelse
til den, der ikke kan forsørge sig selv, og bygger på Grundlovens bestemmelse i § 75, der
siger, at den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen
anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som
loven herom påbyder
Der er tale om et objektivt kriterium, der alene bygger på, om vedkommende har mistet sit
indtægtsgrundlag eller ej. Der skal med andre ord være indtrådt en social begivenhed, der
bevirker, at den pågældende ikke længere kan forsørge sig selv.
Formålet med at give hjælp til forsørgelse er at sætte modtageren i stand til at klare sig selv.
Modtageren og en eventuel ægtefælle skal derfor efter evne udnytte og udvikle deres arbejds-
evne, herunder ved at tage imod tilbud om arbejde eller aktivering.
Det er lovens formål at skabe et økonomiske sikkerhedsnet for enhver uanset nationalitet,
som opholder sig lovligt her i landet, og som ikke på anden måde kan klare sig selv økono-
misk.
Generelle kriterier i forhold til adgang til ydelsen
Det følger af lov om aktiv socialpolitik, at det er en betingelse for at få hjælpen, 1) at ansøge-
ren har været ude for ændringer i sine forhold, f.eks. i form af sygdom, arbejdsløshed eller
samlivsophør, 2) at ændringerne bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det
nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse, og 3) at behovet ikke kan dækkes gennem
andre ydelser. Desuden skal kontanthjælpsmodtageren stå til rådighed for arbejdsmarkedet
for at bevare ret til kontanthjælp.
Kontanthjælpen er en tidsubegrænset og indkomsterstattende ydelse, og modtageren må som
udgangspunkt ikke have nogen egen formue ved siden af, at denne modtager kontanthjælp.
Hvis kontanthjælpsmodtageren er gift, er udmålingen af ydelsen afhængig af den anden ægte-
fælles indtægt.
Øvrige kriterier der lægger sig til ophold, bopæl, statsborgerskab og lignende.
Udover de generelle kriterier for at modtage ydelsen, gælder der et opholdskrav, hvorefter
retten til kontanthjælp tillige er betinget af, at ansøgeren har opholdt sig her i riget i sammen-
lagt 7 år inden for de seneste 8 år. For personer, der som følge af denne betingelse har haft ret
til eller ville have haft ret til kontanthjælp, er retten til kontanthjælp endvidere betinget af, at
ansøgeren har haft ordinær beskæftigelse her i riget i en tid, som sammenlagt svarer til fuld-
tidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 8 år.
Modtageren skal desuden som altovervejende hovedregel have bopæl og opholde sig i Dan-
mark.
Side 96 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0097.png
Kontanthjælpen er kategoriseret som en social fordel, der som altovervejende hovedregel
ikke kan tages med ud af landet. Det gælder både EU-borgere og 3. lands borgere.
Brug af ydelsen
I 2009 skønnes det, at der var knap 25.000 udlændinge, som i kortere eller længere tid mod-
tog kontanthjælp. Hermed udgør udlændinge omkring 15 procent af det samlede antal kon-
tanthjælpsmodtagere. Det betyder, at udlændinge er overrepræsenteret blandt kontanthjælps-
modtagere, da udlændinge generelt udgør knap 6 procent af befolkningen. Udgifterne til de
ca. 25.000 udlændinge på kontanthjælp svarer til godt 2,1 mia. kr.
Omkring 11.300 personer på kontanthjælp er udlændinge fra 3. lande. Ca. 9.000 og 4.600
kontanthjælpsmodtagere skønnes at være hhv. EU/EØS-borgere eller flygtninge, jf. tabel 4.5.
Tabel 4.5.
Skøn over udlændinge på kontanthjælp, berørte personer (16-66 år) i 2009
EU/EØS-lande
3. lande
Flygtninge
Udlændinge i alt
Samlet antal personer på kontanthjælp
Antal personer
4.600
11.300
9.000
24.900
167.500
Forsørgelsesudgifter i mio. kr.
286
1.007
821
2.120
12.269
Anm.: Udlændinge i alt er inkl. personer, hvor oprindelseslandet er uoplyst. Antallet af flygtninge på kontanthjælp
er undervurderet, mens antallet af personer fra 3. lande omvendt er overvurderet. Det skyldes, at der i de anvendte
dataregistre ikke haves oplysninger om udlændinges indrejsedato (udstedelse af cpr-nummer) fra før slutningen af
september 1992. Udlændinge, der er kommet til Danmark som flygtninge, defineres som flygtninge ud fra deres
indrejsedato. Se eventuelt bilag d for yderligere om dette. Det betyder, at flygtninge med en indrejsedato før slut-
ningen af september 1992 ikke opgøres som flygtninge, men som personer fra 3. lande.
Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Med en vis usikkerhed skønnes omkring 200 udlændinge at modtage kontanthjælp, mens de
var bosiddende i udlandet. Det svarer til mindre end 1 procent af samtlige udlændinge, der
modtog kontanthjælp i 2009. Udgifterne hertil anslås at udgøre godt 3�½ mio. kr.
4.2.3 Starthjælp
Overordnet formål med ydelsen
Formålet er det samme som med kontanthjælp, nemlig at skabe et økonomisk sikkerhedsnet
for enhver, der ikke kan forsørge sig selv. Starthjælp sikrer, at personer, der ikke har ret til
kontanthjælp som følge af opholds- og beskæftigelsesreglerne, får en indkomsterstattende
ydelse.
Forsørgelsessystemet sikres via grundlovens § 75, stk. 2, der har følgende ordlyd ´Den,
der
ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er beretti-
get til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som loven herom
påbyder`,
pålægger samfundet at tage hånd om mennesker, der ikke kan klare sig selv.
Formålet med at give hjælp til forsørgelse er at sætte modtageren i stand til at klare sig selv.
Modtageren og en eventuel ægtefælle skal derfor efter evne udnytte og udvikle deres arbejds-
evne, herunder ved at tage imod tilbud om arbejde eller aktivering.
Det er lovens formål at skabe det underste økonomiske sikkerhedsnet for enhver uanset nati-
onalitet, som opholder sig lovligt her i landet, og som ikke på anden måde kan klare sig selv
økonomisk.
Side 97 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0098.png
Generelle kriterier i forhold til adgang til ydelsen
Det følger af lov om aktiv socialpolitik, at det er en betingelse for at få hjælpen, 1) at ansøge-
ren har været ude for ændringer i sine forhold, f.eks. i form af sygdom, arbejdsløshed eller
samlivsophør, 2) at ændringerne bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det
nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse, og 3) at behovet ikke kan dækkes gennem
andre ydelser. Desuden skal starthjælpsmodtageren stå til rådighed for at bevare ret til start-
hjælp.
Ligesom med kontanthjælpen er starthjælpen en tidsubegrænset og indkomsterstattende ydel-
se, og modtageren må som udgangspunkt ikke have nogen egen formue ved siden af, at denne
modtager starthjælp. Hvis starthjælpsmodtageren er gift, er udmålingen af ydelsen afhængig
af den anden ægtefælles indtægt.
Øvrige kriterier der lægger sig til ophold, bopæl, statsborgerskab og lignende.
Kontanthjælpen er som nævnt betinget af, at ansøgeren har opholdt sig her i riget i sammen-
lagt 7 år inden for de seneste 8 år. Hvis en person ikke opfylder opholdsbetingelsen, vil på-
gældende være berettiget til starthjælp, hvis denne i øvrigt opfylder betingelserne for at kunne
modtage kontanthjælp.
For personer, der som følge af opholdskravet har haft ret til eller ville have haft ret til kon-
tanthjælp, er retten til kontanthjælp endvidere betinget af, at ansøgeren har haft ordinær be-
skæftigelse her i riget i en tid, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6
måneder inden for de seneste 8 år. Opfylder pågældende ikke denne betingelse, ydes der
starthjælp.
Starthjælpen er en social fordel, der som altovervejende hovedregel ikke kan tages med ud af
landet. Det gælder både EU-borgere og 3. lands borgere.
Brug af ydelsen
I 2009 var der knap 6.700 personer, som i kortere eller længere tid modtog starthjælp. Langt
hovedparten af starthjælpsmodtagerne er udlændinge. Således skønnes omkring 4.300 udlæn-
dinge at være på starthjælp, hvilket svarer til næsten 2 ud 3 starthjælpsmodtagere.
Det er særligt flygtninge efterfulgt af udlændinge fra EU/EØS-lande, som modtager start-
hjælp. I 2009 anslås der at være omkring 1.900 flygtninge og 1.600 EU/EØS-borgere på
starthjælp, jf. tabel 4.6.
Tabel 4.6.
Skøn over udlændinge på starthjælp, berørte personer (16-66 år) i 2009
EU/EØS-lande
3. lande
Flygtninge
Udlændinge i alt
Samlet antal personer på starthjælp
Antal personer
800
1.600
1.900
4.300
6.700
Forsørgelsesudgifter i mio. kr.
24
71
98
194
274
Anm.: Udlændinge i alt er inkl. personer, hvor oprindelseslandet er uoplyst. Antallet af flygtninge på starthjælp er
undervurderet, mens antallet af personer fra 3. lande omvendt er overvurderet. Det skyldes, at der i de anvendte
dataregistre ikke haves oplysninger om udlændinges indrejsedato (udstedelse af cpr-nummer) fra før slutningen af
september 1992. Udlændinge, der er kommet til Danmark som flygtninge, defineres som flygtninge ud fra deres
indrejsedato. Se eventuelt bilag d for yderligere om dette. Det betyder, at flygtninge med en indrejsedato før slut-
ningen af september 1992 ikke opgøres som flygtninge, men som personer fra 3. lande.
Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Side 98 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
Med en vis usikkerhed skønnes omkring 100 udlændinge at modtage starthjælp, mens de var
bosiddende i udlandet. Det svarer til godt 2 procent af samtlige udlændinge, der modtog
starthjælp i 2009. Udgifterne hertil anslås at udgøre knap 1�½ mio. kr.
4.2.4 Introduktionsydelse
Overordnet formål med ydelsen
Formålet med introduktionsydelsen er at sikre nyankomne udlændinge, som ikke kan forsør-
ge sig selv eller forsørges af andre, et forsørgelsesgrundlag under det op til 3-årige integrati-
onsprogram, som skal bibringe udlændingen de fornødne dansksproglige, kulturelle, faglige
og andre forudsætninger, der er nødvendige for at komme i beskæftigelse og blive selvforsør-
gende og kunne deltage i det almindelige samfundsliv.
Introduktionsydelsen svarer beløbsmæssigt til kontanthjælp på starthjælpsniveau og er fast-
lagt på dette niveau for at sikre, at det altid kan betale sig at forlade offentlig forsørgelse for
at tage et arbejde. Introduktionsydelsen er således med til at styrke nyankomne udlændinges
tilskyndelse til at søge og opnå arbejde og dermed deres samlede integration i det danske
samfund.
Kriterier i forhold til udlændinges ret til ydelsen
Nyankomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge, som defineret i integrationslo-
vens § 2, stk. 2 og 3, skal tilbydes et integrationsprogram af den ansvarlige kommunalbesty-
relse. Integrationsprogrammet har en varighed af højst 3 år.
Udlændinge, der tilbydes et integrationsprogram, er berettiget til introduktionsydelse, med-
mindre den pågældende kan forsørge sig selv eller forsørges af andre. Det er en forudsætning
for at modtage ydelsen, at udlændingen ikke har et rimeligt tilbud om arbejde og aktivt søger
at udnytte sine arbejdsmuligheder samt tager imod tilbud som led i integrationsprogrammet.
Nyankomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge, som defineret i integrationslo-
vens § 2, stk. 2 og 3, er endvidere berettiget til hjælp i særlige tilfælde efter reglerne i integra-
tionslovens kapitel 6 og § 23 f. Det er en forudsætning for hjælpen, at udlændingen og en evt.
ægtefælle ikke selv har midler til at dække udgiften.
Det bemærkes, at det primært er flygtninge og deres familiemedlemmer, som modtager intro-
duktionsydelse og hjælp i særlige tilfælde. Dette har sammenhæng med de udlændingeretlige
regler, hvorefter der i sager om ægtefællesammenføring som altovervejende udgangspunkt
stilles krav om, at ægtefællerne er selvforsørgende
.
Ansøger en ægtefællesammenført om
forsørgelsesydelser, vil det således som udgangspunkt skulle vurderes, om opholdstilladelsen
skal inddrages.
Udlændinge med et andet opholdsgrundlag end det i integrationsloven § 2, stk. 2 og 3, nævn-
te er ikke berettiget til introduktionsydelse eller hjælp i særlige tilfælde efter integrationslo-
ven. Det indebærer, at udlændinge, som er EU/EØS-borgere eller statsborgere i Schweiz samt
deres medfølgende familie og arbejdskraftindvandrere m.v. fra tredjelande og deres medføl-
gende familie ikke er berettiget til de nævnte ydelser. De pågældende kan efter omstændighe-
derne i stedet være berettiget til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Der henvises til afsnit-
tene ovenfor om kontanthjælp og starthjælp.
Danske statsborgere er ikke omfattet af integrationsloven og derfor ikke berettiget til intro-
duktionsydelse.
Side 99 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
Introduktionsydelse og hjælp i særlige tilfælde udbetales i den 3-årige introduktionsperiode.
Der gælder således ikke nogen optjeningsperiode for ret til disse ydelser.
Modtagere af introduktionsydelse eller hjælp i særlige tilfælde skal have bopæl og opholde
sig i Danmark. Ydelserne er således ikke eksportable.
Brug af ydelsen
Det fremgår af finansloven for 2011, at det skønnes, at 4.505 helårspersoner vil være beretti-
get til introduktionsydelse, hvilket svarer til udgifter til introduktionsydelse på 163,5 mio. kr.
for staten og 163,5 mio. kr. for kommunerne.
Det fremgår endvidere af finansloven for 2011, at det skønnes, at ca. 2.400 personer vil være
berettiget til hjælp i særlige tilfælde m.v., hvilket svarer til udgifter for staten på 33,4 mio. kr.
og udgifter for kommunerne på 33,4 mio. kr.
Det er primært flygtninge og deres familiemedlemmer, der modtager disse ydelser.
Ydelserne er ikke eksportable og vurderes derfor i hovedsagen forbrugt her i landet.
4.2.5 Dagpenge
Overordnet formål med ydelsen
Arbejdsløshedsforsikringen er en frivillig forsikringsordning, der administreres af de statsan-
erkendte arbejdsløshedskasser, og finansieres dels ved obligatoriske medlemsbidrag fra med-
lemmerne, dels ved skattebetaling. Kommunerne medfinansierer udgifterne til dagpenge.
Arbejdsløshedsdagpenge udbetales ved ledighed, og formålet er at dække en del af det ind-
komsttab, der følger af ledigheden.
Generelle kriterier i forhold til adgang til ydelsen
Retten til arbejdsløshedsdagpenge forudsætter, at en række betingelser er opfyldt. De 3 vig-
tigste betingelser er medlemskab af en a-kasse i mindst 1 år, opfyldelse af beskæftigelseskra-
vet på 52 ugers fuldtidsarbejde inden for 3 år (34 uger for deltidsforsikrede) eller drift af selv-
stændig virksomhed i væsentligt omfang i en tilsvarende periode, og rådighed for arbejds-
markedet.
Optagelse i en a-kasse forudsætter, at man er mellem 18 og pt. 63 år gammel, og har bopæl
og ophold her i landet.
Dagpengeperioden er på i alt 2 år inden for 3 år.
Genoptjening af retten til en ny dagpengeperiode i løbet af dagpengeperioden kræver 52
ugers fuldtidsarbejde inden for 3 år (deltidsforsikrede 34 uger). Ved udløb af dagpengeperio-
den kræves der 26 ugers fuldtidsbeskæftigelse (pr. 1.juli 2012 dog 52 uger).
Der gælder særlige regler for medlemmer, der udøver selvstændig virksomhed som bibeskæf-
tigelse, og for medlemmer, der modtager eller ansøger om social pension.
Øvrige kriterier der lægger sig til ophold, bopæl, statsborgerskab og lignende.
I arbejdsløshedsforsikringsloven skelnes der ikke mellem danske statsborgere og udlændinge
med bopæl og ophold i Danmark i forhold til kravet om optjening af retten til arbejdsløsheds-
dagpenge.
Side 100 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0101.png
Det er muligt for et medlem af en a-kasse at tage til et andet EØS-land for at søge arbejde og
samtidig modtage arbejdsløshedsdagpenge fra Danmark (eksportabilitetsprincippet) i en peri-
ode på 3 måneder.
Tilsvarende gælder det for andre EØS-borgere, at de kan komme til Danmark for at søge
arbejde, og medbringe arbejdsløshedsdagpenge fra deres hjemland.
For EØS-borgere gælder det endvidere, at de under visse betingelser kan medregne tidligere
forsikrings- og arbejdsperioder, når de bosætter sig i et andet EØS-land. Det er en betingelse,
at EØS-borgeren har bopæl og opholder sig i Danmark. Det er også en betingelse, at pågæl-
dende søger om optagelse i en dansk arbejdsløshedskasse inden 8 uger fra det tidspunkt, hvor
pågældende ophørte med at være forsikret i det andet EU/EØS-land. Det er yderligere en
betingelse, at borgeren opnår arbejde i Danmark i mindst 296 timer i løbet af 12 uger/3 må-
neder, medmindre pågældende inden for de seneste 5 år allerede har været medlem af en
dansk arbejdsløshedskasse, eller pågældende er ledig grænsearbejder/atypisk grænsearbejder
med bopæl i Danmark.
Som en undtagelse kan også konventionsflygtninge (jf. artikel 1 i Geneve Konventionen,
1951) og statsløse (jf. artikel 1 i New York Konventionen, 1954), der bor i et EØS-land, over-
føre forsikrings- og arbejdsperioder, idet de er omfattet af personkredsen i EF-forordning
883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger.
Alle med bopæl i nordiske lande kan i henhold til Nordisk Konvention ligeledes overføre
forsikrings- og arbejdsperioder mellem de nordiske lande. 3. lands statsborgere kan dog ikke
eksportere ret til arbejdsløshedsydelser til og fra Danmark og de øvrige nordiske lande.
Brug af ydelsen
I 2009 skønnes det, at der var godt 20.000 udlændinge, som i kortere eller længere tid modtog
dagpenge. Hermed udgør udlændinge knap 7 procent af samtlige dagpengemodtagere. Udgif-
terne til de 20.000 udlændinge på dagpenge svarer til knap 1,1 mia. kr.
Det er særligt udlændinge fra 3. lande efterfulgt af EU/EØS-borgere, som modtager dagpen-
ge. Således anslås det, at lidt over 10.000 udlændinge fra 3. lande modtager dagpenge, mens
der er hhv. 6.800 EU/EØS-borgere og 3.100 flygtninge, som modtager dagpenge, jf. tabel
4.7.
Tabel 4.7.
Skøn over udlændinge på dagpenge, berørte personer (16-66 år) i 2009
EU/EØS-lande
3. lande
Flygtninge
Udlændinge i alt
Samlet antal personer på dagpenge
Antal personer
6.800
10.100
3.100
20.100
296.000
Forsørgelsesudgifter i mio. kr.
340
553
185
1.081
14.599
Anm.: Udlændinge i alt er inkl. personer, hvor oprindelseslandet er uoplyst. Antallet af flygtninge på dagpenge er
undervurderet, mens antallet af personer fra 3. lande omvendt er overvurderet. Det skyldes, at der i de anvendte
dataregistre ikke haves oplysninger om udlændinges indrejsedato (udstedelse af cpr-nummer) fra før slutningen af
september 1992. Udlændinge, der er kommet til Danmark som flygtninge, defineres som flygtninge ud fra deres
indrejsedato. Se eventuelt bilag d for yderligere om dette. Det betyder, at flygtninge med en indrejsedato før slut-
ningen af september 1992 ikke opgøres som flygtninge, men som personer fra 3. lande.
Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen.
I 2009 skønnes der med en vis usikkerhed at være omkring 1.800 personer, som modtog ar-
bejdsløshedsdagpenge i udlandet. Med ca. 700 personer udgør udlændinge knap 40 procent af
Side 101 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0102.png
de personer, som modtager arbejdsløshedsdagpenge i udlandet. Blandt udlændinge er det
særligt EU/EØS-borgere, som modtager dagpenge i udlandet, jf. tabel 4.8.
Tabel 4.8.
Skøn over udlændinge, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, mens de er bosid-
dende i udlandet, berørte personer (16-66 år) i 2009
Antal personer Forsørgelsesudgift i mio. kr.
EU/EØS-lande
3. lande
Flygtninge
Udlændinge i alt
Samlet antal personer på A-dagpenge i udlandet
600
100
>50
700
1.800
12
2
>1
15
33
Anm.: Samme som tabel 4.7. Opgørelsen af antallet af personer, som modtager dagpenge i udlandet, er beregnet
på baggrund af oplysninger om personernes folkeregisteradresse i CPR-registret. Hvis personerne ikke har en
dansk folkeregisteradresse, betegnes de som bosiddende i udlandet. Personer, som er tilmeldt kommunen, men
ikke har en dansk adresse, betegnes dog som bosiddende i Danmark.
Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen.
4.2.6 Sygedagpenge
Overordnet formål med ydelsen
Det overordnede formål med sygedagpengeloven er at yde økonomisk kompensation ved
fravær fra beskæftigelse på grund af sygdom samt at medvirke til, at den sygemeldte genvin-
der sin arbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt.
Loven har desuden til formål at understøtte samarbejdet mellem kommuner, virksomheder og
andre relevante aktører for at nedbringe og forebygge sygefravær.
Generelle kriterier i forhold til adgang til ydelsen
Efter sygedagpengeloven er det er en betingelse for at være berettiget til sygedagpenge (såvel
for danske statsborgere som for udlændinge), at der er tale om uarbejdsdygtighed ved egen
sygdom hos en lønmodtager eller selvstændig med en vis arbejdsmarkedstilknytning til Dan-
mark.
For at være berettiget til at modtage sygedagpenge fra arbejdsgiveren i de første 21 dage, skal
vedkommende have været ansat hos den pågældende arbejdsgiver uafbrudt i de seneste 8 uger
før fraværet og i denne periode have været beskæftiget hos arbejdsgiveren i mindst 74 timer.
For derefter at være berettiget til at modtage sygedagpenge fra kommunen skal lønmodtage-
ren have været tilknyttet arbejdsmarkedet uafbrudt i de seneste 13 uger før sygdommens ind-
træden og i denne periode have været beskæftiget i mindst 120 timer. En anden måde at op-
fylde beskæftigelseskravet på er ved at ville have været berettiget til a-dagpenge, hvis ikke
den pågældende var blevet syg.
Selvstændige opfylder beskæftigelseskravet hvis de inden for de seneste 12 måneder har ud-
øvet selvstændig virksomhed i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned forud for sygefra-
været. Virksomheden skal være udøvet i mindst halvdelen af den normale overenskomstmæs-
sige ugentlige arbejdstid.
For så vidt angår varigheden af udbetalingen af ydelsen er udgangspunktet, at man ophører
med at modtage sygedagpenge, når ydelsen er modtaget i mere en 52 uger inden for de sene-
ste 18 måneder. Det er dog en række forlængelsesmuligheder, og forholdsvis mange bliver
forlænget efter en eller flere af forlængelsesbestemmelse.
Side 102 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0103.png
Øvrige kriterier der lægger sig til ophold, bopæl, statsborgerskab og lignende.
Kravet om en tilknytning til arbejdsmarkedet betyder at EU-statsborgere, der kommer direkte
fra beskæftigelse i et andet EU-land i kraft af sammenlægningsprincippet i forordning
883/2004 kunne være berettiget til sygedagpenge hvis de blot har påbegyndt arbejde i Dan-
mark, og dermed er blevet omfattet dansk lovgivning om sygedagpenge. Tilsvarende tæller
den periode, hvor den sygemeldte EU-borger har modtaget sygedagpenge i udlandet med ved
opgørelsen af varighedsbegrænsningen.
Det forudsættes endvidere, at den sygemeldte medvirker i opfølgningen, ikke mod lægens
opfordring afviser nødvendig lægebehandling eller genoptræning eller ved sin adfærd forha-
ler helbredelsen. I modsat fald bortfalder ydelsen.
Den sygemeldte skal desuden som altovervejende hovedregel have lovligt ophold og betale
skat i Danmark for at være berettiget til danske sygedagpenge.
EF-forordning 883/224 gælder ikke for personer, der ikke er statsborgere i et land, som er
medlem af EØS, såkaldte tredjelandes statsborgere. Dog betyder den nordiske konvention, at
f.eks. en amerikansk statsborger, der er bosat i Sverige og arbejder i Danmark, vil være om-
fattet af den danske sygedagpengelovgivning og derfor berettiget til sygedagpenge, hvis han
opfylder betingelserne i øvrigt, herunder kravet om uarbejdsdygtighed og beskæftigelseskra-
vet.
Brug af ydelsen
I 2009 skønnes der at være omkring 23.600 udlændinge, som i kortere eller længere tid mod-
tog sygedagpenge. Det betyder, at udlændinge udgør knap 5�½ procent af samtlige sygedag-
pengemodtagere. Til sammenligning udgør udlændinge knap 6 procent af befolkningen, og
hermed modtager udlændinge sygedagpenge i lidt mindre grad end befolkningen generelt.
Blandt udlændinge udgør EU/EØS-borgere den største gruppe af sygedagpengemodtagere
efterfulgt af personer fra 3. lande. Omkring 10.600 EU/EØS-borgere er således sygedagpen-
gemodtagere, mens ca. 9.400 sygedagpengemodtagere anslås at være udlændinge fra 3. lande,
jf. tabel 4.9.
Tabel 4.9.
Skøn over udlændinge på sygedagpenge, berørte personer (16-66 år) i 2009
EU/EØS-lande
3. lande
Flygtninge
Udlændinge i alt
Samlet antal personer på sygedagpenge
Antal personer
10.600
9.400
3.500
23.600
440.600
Forsørgelsesudgifter i mio. kr.
345
429
190
967
14.745
Anm.: Udlændinge i alt er inkl. personer, hvor oprindelseslandet er uoplyst. Antallet af flygtninge på sygedagpen-
ge er undervurderet, mens antallet af personer fra 3. lande omvendt er overvurderet. Det skyldes, at der i de an-
vendte dataregistre ikke haves oplysninger om udlændinges indrejsedato (udstedelse af cpr-nummer) fra før slut-
ningen af september 1992. Udlændinge, der er kommet til Danmark som flygtninge, defineres som flygtninge ud
fra deres indrejsedato. Se eventuelt bilag d for yderligere om dette. Det betyder, at flygtninge med en indrejsedato
før slutningen af september 1992 ikke opgøres som flygtninge, men som personer fra 3. lande.
Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen.
I 2009 skønnes der med en vis usikkerhed at være omkring 7.800 personer, som modtog sy-
gedagpenge i udlandet. Med ca. 3.200 personer udgør udlændinge godt 40 procent af de per-
soner, som modtager sygedagpenge i udlandet.
Side 103 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0104.png
Langt størstedelen af de udlændinge, som modtog sygedagpenge, mens de var bosiddende i
udlandet, kom fra andre EU/EØS-lande. Således anslås det, at 2.900 EU/EØS-borgere mod-
tager sygedagpenge i udlandet, jf. tabel 4.10.
Tabel 4.10.
Skøn over udlændinge der modtager sygedagpenge mens de er bosiddende i ud-
landet, berørte personer (16-66 år), 2009
Antal personer Forsørgelsesudgift i mio. kr.
EU/EØS-lande
3. lande
Flygtninge
Udlændinge i alt
Samlet antal personer på sygedagpenge i udlandet
2.800
300
>50
3.200
7.800
78
8
2
90
300
Anm.: Samme som tabel 4.9. Opgørelsen af antallet af personer, som modtager dagpenge i udlandet, er beregnet
på baggrund af oplysninger om personernes folkeregisteradresse i CPR-registret. Hvis personerne ikke har en
dansk folkeregisteradresse, betegnes de som bosiddende i udlandet. Personer, som er tilmeldt kommunen, men
ikke har en dansk adresse, betegnes dog som bosiddende i Danmark.
Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Der findes ikke registeroplysninger om i hvilke lande de omkring 7.800 sygedagpengemodta-
gere bosiddende i udlandet mere specifikt modtager sygedagpenge. Ud fra en betragtning om,
at man typisk vil modtage sygedagpenge i sit hjemland (her målt ved oprindelsesland), kan
man på baggrund af sygedagpengemodtagernes oprindelsesland få en indikation af dette.
Med knap 6.400 personer er hovedparten af sygedagpengemodtagerne bosiddende i udlandet
enten af dansk, tysk eller svensk oprindelse. Det indikerer, at de personer, som modtager
sygedagpenge i udlandet, typisk kan være grænsependlere. De resterende godt 1.400 personer
er fordelt på mange lande, dog er der knap 300 sygedagpengemodtagere af polsk oprindelse.
4.2.7 Barselsdagpenge
Overordnet formål med ydelsen
Formålet med barseldagpenge er at give forældrene mulighed for at være sammen med barnet
efter fødslen.
Barselsloven giver moderen ret til 14 uger efter fødslen. Faderen har ret til 2 uger inden for
disse 14 uger. Herefter har forældrene ret til 32 ugers forældreorlov med barseldagpenge, som
de kan dele imellem sig.
Hvis en lønmodtager modtager løn under dele af barselorloven, har arbejdsgiveren ret til at få
udbetalt refusion fra det offentlige svarende til de barseldagpenge, som lønmodtageren i
samme periode ville være berettiget til.
Generelle kriterier i forhold til adgang til ydelsen
Retten til barseldagpenge opnås på grundlag af 13 ugers beskæftigelse her i landet med en
indtægt, der kan beskattes her i landet. Beskæftigelse i et andet EU/EØS-land kan for
EU/EØS-statsborgere tælles med i opgørelsen af de 13 uger, da der er tale om en social sik-
ringsydelse.
Side 104 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0105.png
Øvrige kriterier der lægger sig til ophold, bopæl, statsborgerskab og lignende
Lovligt ophold eller omfattet af EF-regler
For ikke EU/EØS-borgere er det som hovedregel en betingelse, at personen ved fraværsperi-
odens begyndelse har lovligt ophold i landet.
Indkomst kan beskattes i Danmark
For ikke EU/EØS-borgere er retten til barseldagpenge herudover som hovedregel betinget af,
at den indkomst, der indgår i beregningsgrundlaget for barselsdagpenge, kan beskattes i
Danmark. Dette krav kan være fraveget efter internationale aftaler om social sikring.
Brug af ydelsen
Udgiften til barseldagpenge er i dag godt 10 mia. kr., jf. 2009-regnskab (2011-pl) for stat og
kommuner under ét. Pr. 1. april 2010 var der ca. 61.000 personer, der var registreret som
modtagere af barseldagpenge.
Antallet af modtagere med udenlandsk statsborgerskab er på 4.800 personer. Heraf er ca. 600
modtagere personer med udenlandsk statsborgerskab bosat i udlandet, hvilket svarer til ca.
12,5 pct. af gruppen.
Modtagerne af barselsdagpenge fordeler sig således, at der er ca. 2.200 personer med stats-
borgerskab fra et andet EU/EØS-land, der ca. 2.000 personer fra 3. lande og antallet af flygt-
ninge, der modtager barselsdagpenge i Danmark, skønnes at udgøre godt 560, jf. tabel 4.11.
Tabel 4.11.
Skøn over antallet af barselsdagpengemodtagere med et andet statsborgerskab
end dansk
Statsborgerskab
EU/EØS ekskl. Danmark
3. lande
Flygtninge
I alt
Bosat i Danmark
1.754
1.902
562
4.218
Bosat i udlandet
456
136
4
596
Anm.: Flygtninge er beregnet som personer med statsborgerskab fra et af de lande som Danmarks Statistik nor-
malt kategorisere som flygtningeland.
Kilde: Pensionsstyrelsen på baggrund af Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM.
4.2.8 Revalidering
Overordnet formål med ydelsen
Revalideringsydelse som indkomsterstattende ydelse gives i forbindelse med deltagelse i
revalidering, dvs. uddannelsesforløb. Formålet er, at personer med begrænsninger i arbejds-
evnen, hvis problemer ikke kan løses gennem deltagelse i andre erhvervsrettede aktiviteter,
kan hjælpes til at blive fastholdt på eller komme ind på arbejdsmarkedet, således at pågæl-
dendes mulighed for at forsørge sig selv og sin familie forbedres.
Udgangspunktet er således at kvalificere revalidenden til - efter endt revalideringsforløb - at
klare et job på normale vilkår eller, hvis det ikke er muligt, til et fleksjob.
Generelle kriterier i forhold til adgang til ydelsen
For at få revalidering er det en betingelse, at personen har begrænsninger i arbejdsevnen af
fysiske, psykiske eller sociale årsager. Det afgørende er, hvordan disse faktorer i det konkrete
tilfælde påvirker arbejdsevnen. Der kan således ikke på forhånd angives faktorer, som i sig
selv giver grundlag for revalidering, men det er kommunen, der visiterer den pågældende til
revalidering.
Side 105 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0106.png
Der gives kun revalidering, hvis andre erhvervsrettede aktiviteter, f.eks. aktivering, vurderes
som utilstrækkelige i forhold til at få personen i job. Dette følger af, at revalidering er subsi-
diær i forhold til andre erhvervsrettede foranstaltninger. Hvis beskæftigelsesmæssige proble-
mer umiddelbart kan løses gennem deltagelse i andre erhvervsrettede aktiviteter, kan der ikke
tilbydes revalidering.
Personer, der ønsker uddannelse, omskoling eller lignende, skal således som udgangspunkt
bruge de almindelige uddannelses- og arbejdsmarkedsordninger.
Øvrige kriterier der lægger sig til ophold, bopæl, statsborgerskab og lignende.
Det følger af § 3 i lov om aktiv socialpolitik, at enhver, der opholder sig lovligt her i landet,
har ret til hjælp efter denne lov – herunder også til revalidering med revalideringsydelse -
hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.
Det er en således en betingelse for at modtage hjælpen, at man opholder sig i landet, dvs. at
man er bosiddende i landet.
Der er ikke mulighed for at gennemføre en revalidering i udlandet efter danske revaliderings-
regler, og ydelsen er således ikke eksportabel.
Opholdskommunen vil dog kunne beslutte, at en revalidend, der bor i Danmark, vil kunne
bevare revalideringsydelsen under kortere ophold i udlandet, såfremt opholdet er et led i reva-
lideringen. Det er en betingelse, at personen er bosat her i landet på det tidspunkt, hvor ud-
dannelsen iværksættes, og at kommunen kan følge uddannelsesforløbet under udlandsophol-
det.
Der er ikke krav til længden af ophold i Danmark, før man kan få revalideringsydelse.
Brug af ydelsen
I 2009 var der 21.000 personer, som i kortere eller længere tid modtog revalideringsydelse.
De samlede forsørgelsesudgifter til revalideringsydelse er på knap 2,4 mia. kr.
Med ca. 900 personer skønnes udlændinge at udgøre omkring 4-5 procent af samtlige modta-
gere af revalideringsydelse. Udgifterne hertil er på næsten 100 mio. kr., jf. tabel 4.12.
Tabel 4.12.
Skøn over udlændinge på revalidering, berørte personer (16-66 år) i 2009
EU/EØS-lande
3. lande
Flygtninge
Udlændinge i alt
Samlet antal personer på revalidering
Antal personer
300
300
200
900
21.000
Forsørgelsesudgifter i mio. kr.
34
33
27
95
2.366
Anm.: Udlændinge i alt er inkl. personer, hvor oprindelseslandet er uoplyst. Antallet af flygtninge på revalidering
er undervurderet, mens antallet af personer fra 3. lande omvendt er overvurderet. Det skyldes, at der i de anvendte
dataregistre ikke haves oplysninger om udlændinges indrejsedato (udstedelse af cpr-nummer) fra før slutningen af
september 1992. Udlændinge, der er kommet til Danmark som flygtninge, defineres som flygtninge ud fra deres
indrejsedato. Se eventuelt bilag d for yderligere om dette. Det betyder, at flygtninge med en indrejsedato før slut-
ningen af september 1992 ikke opgøres som flygtninge, men som personer fra 3. lande.
Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen.
I 2009 skønnes der med en vis usikkerhed at være omkring 50 personer bosiddende i udlan-
det, som modtog revalidering. Heraf var der ikke nogen udlændinge.
Side 106 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
4.2.9 Ledighedsydelse
Ledighedsydelse
Formålet med ledighedsydelse er at give hjælp til forsørgelse under ledighed efter visitation
til et fleksjob eller ved ledighed mellem to fleksjob. Der kan udbetales ledighedsydelse til en
person, der er visiteret til fleksjob, hvis personen er ledig og på tidspunktet for visitationen
ville være berettiget til sygedagpenge, modtog sygedagpenge eller dagpenge efter lov om ret
til orlov og dagpenge ved barsel, deltog i revalidering efter lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats § 27 og § 28, stk. 2 eller modtager ledighedsydelse efter ansættelse i ustøttet beskæf-
tigelse.
Særlig ydelse
For at sikre at fleksjobvisiterede, som ikke opfylder betingelserne for at modtage ledigheds-
ydelse, og som ikke kan få kontanthjælp på grund af den gensidige forsørgelsespligt, har en
indtægt, mens de venter på et fleksjob, blev særlig ydelse indført med virkning fra den 1. juli
2001. Ydelsen svarer til kontanthjælp for voksne ikke forsørgere, mens unge under 25 får
samme sats som unge under 25 på kontanthjælp.
En person, der modtager starthjælp ved visitationen til fleksjob, får også ret til særlig ydelse.
Generelle kriterier i forhold til adgang til ydelsen
Ledighedsydelse
En person, der er visiteret til fleksjob, kan modtage ledighedsydelse ved ledighed, hvis på-
gældende på tidspunktet for visitationen
1) ville være berettiget til at modtage dagpenge efter lov om sygedagpenge eller lov om
ret til orlov og dagpenge ved barsel,
2) modtager sygedagpenge,
3) deltager i revalidering efter en jobplan efter §27 og § 28, stk. 2, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, eller
4) modtager ledighedsydelse efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse.
En person, der er ledig og er visiteret til fleksjob, men som ikke opfylder de nævnte betingel-
ser på visitationstidspunktet, bliver berettiget til ledighedsydelse, når pågældende har været
ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for 18 måneder.
Mens personen er på ledighedsydelse, skal pågældende stå til rådighed for fleksjob samt del-
tage i rimelige tilbud og jobsamtaler i det individuelle kontaktforløb, som jobcenteret indkal-
der pågældende til.
En person, der ikke opfylder betingelserne for ledighedsydelse, kan modtage kontanthjælp,
hvis pågældende opfylder betingelserne for dette. Personen skal følge reglerne om at udnytte
sine arbejdsmuligheder aktivt, og deltage i rimelige tilbud og jobsamtaler i det individuelle
kontaktforløb, som jobcenteret indkalder pågældende til.
Særlig ydelse
Hvis en person, der er ledig og visiteret til et fleksjob ikke opfylder betingelserne for at mod-
tage ledighedsydelse eller kontanthjælp, kan personen få særlig ydelse. Der kan udbetales
særlig ydelse, hvis personen har en indtægt, der er mindre end det beløb, der ydes til en vok-
sen uden forsørgerpligt. Hvis personen er under 25 år, er personen kun berettiget til særlig
ydelse, hvis indtægten er mindre end det beløb, der udbetales til unge under 25 år uden for-
sørgerpligt.
Side 107 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0108.png
Personer på starthjælp vil også være berettiget til særlig ydelse, jf. ovenstående.
Mens personen er på særlig ydelse, skal pågældende stå til rådighed for fleksjob samt deltage
i rimelige tilbud og jobsamtaler i det individuelle kontaktforløb, som jobcenteret indkalder
pågældende til.
Øvrige kriterier der lægger sig til ophold, bopæl, statsborgerskab og lignende.
Ledighedsydelse
Hvis udlændingen opfylder betingelserne for at modtage ledighedsydelse, udbetales dette i
lighed med hvad der ellers gælder.
Udlændingen skal have bopæl og ophold i Danmark for at kunne få udbetalt ledighedsydelse.
Særlig ydelse
Hvis udlændingen opfylder betingelserne for at modtage særlig ydelse, udbetales dette i lig-
hed med hvad der ellers gælder.
Udlændingen skal have bopæl og ophold i Danmark for at kunne få udbetalt særlig ydelse.
Brug af ydelsen
I 2009 var der 27.300 personer, der i kortere eller længere tid modtog ledighedsydelse. For-
sørgelsesudgifterne hertil er på knap 2,2 mia. kr.
Med omkring 1.000 personer skønnes udlændinge at udgøre knap 4 procent af samtlige per-
soner på ledighedsydelse. Udgifterne til udlændinge, som modtager ledighedsydelse, anslås at
være på næsten 100 mio. kr., jf. tabel 4.13.
Tabel 4.13.
Skøn over udlændinge på ledighedsydelse, berørte personer (16-66 år) i 2009
EU/EØS-lande
3. lande
Flygtninge
Udlændinge i alt
Samlet antal personer på ledighedsydelse
Antal personer
400
400
200
1.000
27.300
Forsørgelsesudgifter i mio. kr.
31
40
23
94
2.167
Anm.: Udlændinge i alt er inkl. personer, hvor oprindelseslandet er uoplyst. Antallet af flygtninge på ledigheds-
ydelse er undervurderet, mens antallet af personer fra 3. lande omvendt er overvurderet. Det skyldes, at der i de
anvendte dataregistre ikke haves oplysninger om udlændinges indrejsedato (udstedelse af cpr-nummer) fra før
slutningen af september 1992. Udlændinge, der er kommet til Danmark som flygtninge, defineres som flygtninge
ud fra deres indrejsedato. Se eventuelt bilag d for yderligere om dette. Det betyder, at flygtninge med en indrejse-
dato før slutningen af september 1992 ikke opgøres som flygtninge, men som personer fra 3. lande.
Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen.
I 2009 skønnes der med en usikkerhed at være omkring 50 personer bosiddende i udlandet,
som modtog ledighedsydelse.
4.2.10 SVU og VEU godtgørelse
Overordnet formål med ydelserne
Lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) og lov om godtgørelse ved deltagelse i er-
hvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU) har til formål at skabe økonomisk grundlag
for, at voksne, fortrinsvis kortuddannede, kan deltage i efter- og videreuddannelse.
Ordningerne er målrettet personer, der er i beskæftigelse, og giver den enkelte uddannelses-
søgende adgang til at få støtte til dækning af tabt arbejdsfortjeneste ved deltagelse i voksen-
og efteruddannelse.
Side 108 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0109.png
Personer, der deltager i uddannelse, der giver ret til SVU, vil desuden have mulighed for at få
SVU til deltagerbetalingen, mens personer, der deltager i uddannelse, der giver ret til godtgø-
relse, kan have ret til at modtage tilskud til befordring og ret til at modtage tilskud til kost og
logi.
Kriterier i forhold til udlændinges ret til ydelsen
Det er en betingelse for at modtage ydelserne, at den pågældende er i beskæftigelse, enten
som lønmodtager eller som selvstændig erhvervsdrivende i Danmark. Den pågældende skal
derudover opfylde en række andre krav, som f.eks. kan vedrøre alder, forudgående tilknyt-
ning til arbejdsmarkedet og uddannelsesbaggrund m.v. Det er ligeledes en betingelse, at der
er tale om deltagelse i en støtteberettigende uddannelse.
Der gælder ingen særlige regler for udlændinge. Alle, der opfylder betingelserne, er omfattet
af reglerne.
Brug af ydelsen
På finansloven for 2011 skønnes det, at der vil være ca. 5.300 årselever, som modtager sta-
tens voksenuddannelsesstøtte. Udgifterne forventes at udgøre godt 745 mio. kr.
Ultimo 2009 skønnes udlændinge at udgøre omkring 6 procent af samtlige modtagere af sta-
tens voksenuddannelsesstøtte. Blandt udlændinge udgør personer fra 3. lande med 3,2 pct.
den største gruppe af modtagere af statens voksenuddannelsesstøtte efterfulgt af EU/EØS-
borgere, jf. tabel 4.14.
Tabel 4.14.
Skøn over udlændinges andel af samtlige modtagere af statens voksenuddannel-
sesstøtte, ultimo 2009
Andel i procent
EU/EØS
2,2 pct.
3. lande
3,2 pct.
Flygtninge
0,7 pct.
Udlændinge i alt
6,1 pct.
Anm.: Antallet af modtager af Statens Voksenuddannelsesstøtte er opgjort i uge 48 2009.
Kilde: Lovmodellen og Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM, og egne beregninger.
I 2011 skønnes det, at der vil være ca. 9.600 årselever, som modtager VEU-godtgørelse. Ud-
gifterne til VEU-godtgørelse forventes at udgøre ca. 1,3 mia. kr. i 2011.
Baseret på AMU-statistikken på uvm.dk skønner Undervisningsministeriet, at omkring 1.000-
1.100 VEU-godtgørelsesberettigede på AMU i 2009 var indvandrere af udenlandsk herkomst.
Det skal bemærkes, at dette skøn er behæftet med usikkerhed, bl.a. udgør AMU-kurser kun
en delmængde af VEU-området.
I 2009 er den gennemsnitlige trækprocent beregnet til at være 70 pct. Trækprocenten angiver
den andel af VEU-godtgørelsesberettigede, som modtog godtgørelsen. Med udgangspunkt i
de forbehold anslår Undervisningsministeriet, at omkring 750 årselever på AMU var indvan-
drere af udenlandsk herkomst.
Side 109 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
4.2.11 Kontante ydelser i asylcentersystemet: Grundydelse, forsørgertillæg
samt tillægsydelse
Overordnet formål med ydelserne
Det overordnede formål med de kontante ydelser er at sikre et midlertidigt forsørgelsesgrund-
lag for den enkelte udlænding, indtil den pågældende udsendes eller meddeles opholdstilla-
delse, herunder særligt asylansøgere, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 1.
Udlændingeservices forsørgelsespligt omfatter dog også andre udlændinge, der efter udlæn-
dingelovens kapitel 1 og 3-5 ikke har ret til at opholde sig her i landet, jf. udlændingelovens §
42 a, stk. 2, hvormed der er sikret et forsørgelsesgrundlag for udlændinge, der ikke har ret til
hjælp til forsørgelse efter anden lovgivning.
Kriterier i forhold til udlændinges ret til ydelserne
Der udbetales tre former for kontante ydelser til udlændinge i asylcentersystemet: grundydel-
se, forsørgertillæg samt tillægsydelse, jf. udlændingelovens § 42 b.
Grundydelse
Grundydelse udbetales til en udlænding, der er omfattet af Udlændingeservices forsørgelses-
pligt, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 1-2, medmindre den pågældende er indkvarteret på et
asylcenter, hvor der er vederlagsfri bespisningsordning. Grundydelsen forudsættes at dække
udlændingens udgifter til kost.
Forsørgertillæg
Forsørgertillæg udbetales til en udlænding, der er omfattet af Udlændingeservices forsørgel-
sespligt, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 1-2, og når den pågældende har forsørgelsespligt
over for et barn under 18 år. Der udbetales et forsørgertillæg pr. barn, dog højest to forsørger-
tillæg pr. familie. Forsørgertillægget forudsættes at dække udlændingens udgifter til barnets
kost, tøj og lommepenge.
Der udbetales et nedsat forsørgertillæg pr. barn ud over to børn. Der kan højest udbetales to
nedsatte forsørgertillæg pr. familie. Nedsat forsørgertillæg udbetales kun til udlændinge, der
modtager grundydelse. Det nedsatte forsørgertillæg forudsættes at dække udlændingens ud-
gifter til børnenes kost.
Tillægsydelse
Tillægsydelse udbetales til en udlænding, der er omfattet af Udlændingeservices forsørgel-
sespligt, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 1-2, og som har overholdt den med indkvarterings-
operatøren indgåede kontrakt, jf. udlændingelovens § 42 c. Tillægsydelsen forudsættes at
dække udlændingens udgifter til tøj og lommepenge.
Brug af ydelsen
Ifølge Integrationsministeriets rapport ”Tal og fakta på udlændingeområdet 2009” var der i
2009 indkvarteret knap 2.400 helårspersoner i asylcentersystemet. Det bemærkes, at ikke alle
indkvarterede nødvendigvis har modtaget en eller flere af de nævnte ydelser.
Det fremgår af finansloven for 2011, at de samlede realiserede udgifter til kontante ydelser til
asylansøgere mv. (senest opgjort for 2009) var på 43,0 mio. kr. Heraf udgør grundydelser til
asylansøgere med 25,6 mio. kr. den største udgiftspost, jf. tabel 4.15.
Side 110 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0111.png
Tabel 4.15.
Realiserede udgifter til kontante ydelser til asylansøgere m.fl. i 2009 (regnskabs-
tal, FL2011)
Grundydelser til asylansøgere
Forsørgertillæg til asylansøgere
Tillægsydelser til asylansøgere
I alt
2009
--- mio. kr. ---
25,6
7,9
9,5
43,0
Anm.: Tallene er taget fra § 18.21.02. Kontante ydelser m.v. til asylansøgere m.fl.
Kilde: Finansloven 2011.
4.3 Permanente indkomsterstattende overførselsindkomster
4.3.1 Fleksjob
Overordnet formål med ydelsen
Fleksjobordningen blev indført 1. januar 1998 for, at personer med en permanent nedsat ar-
bejdsevne kunne komme ind på eller forblive på arbejdsmarkedet gennem et arbejde på særli-
ge vilkår.
Generelle kriterier i forhold til adgang til ydelsen
Det er derfor en betingelse, at personer, der visiteres til fleksjob, skal have en varigt og væ-
sentligt nedsat arbejdsevne. Alle tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og andre
beskæftigelsesfremmende foranstaltninger skal være afprøvet, før kommunen kan træffe af-
gørelse om, at en person opfylder betingelserne for fleksjob. Det skal således være afklaret, at
arbejdsevnen ikke ved tilbud eller revalidering kan styrkes, således at personen kan varetage
et ordinært arbejde.
Øvrige kriterier der lægger sig til ophold, bopæl, statsborgerskab og lignende.
En udlænding, der skal visiteres til fleksjob, skal som udgangspunkt have opholdsret og være
bosiddende i Danmark.
Der er kun i meget begrænset omfang mulighed for at arbejde i et fleksjob i udlandet, nemlig
ved udstationering i et år fra en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark. Tilskuddet til
fleksjobbet udbetales til arbejdsgiver i Danmark
Brug af ydelsen
I 2010 var der godt 52.500 personer, der var ansat i et fleksjob.
Langt hovedparten af personerne ansat i et fleksjob er af dansk oprindelse og/eller har et
dansk statsborgerskab, mens udlændinge skønnes at udgøre knap 2�½ procent af fleksjobberne
ultimo 2009. Antallet af udlændinge med et fleksjob er nogenlunde jævnt fordelt blandt
EU/EØS-borgere, personer fra 3. lande og flygtninge, jf. tabel 4.16.
Tabel 4.16.
Skøn over udlændinges andel af personerne ansat i et fleksjob, ultimo 2009
EU/EØS
Udlændinges andel
0,8 pct.
3. lande
0,8 pct.
Flygtninge
0,7 pct.
Udlændinge i alt
2,4 pct.
Anm.: Antallet af fleksjobbere er opgjort i uge 48 2009.
Kilde: Lovmodellen og Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM, og egne beregninger.
4.3.2 Førtidspension
Overordnet formål med ydelsen
Førtidspensionen skal sikre personer, der ikke kan arbejde på grund af en varig og væsentlig
nedsat arbejdsevne, et forsørgelsesgrundlag frem til folkepensionsalderen.
Side 111 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
Pensionen er en forsørgelsesydelse og indtægtsreguleres derfor, hvis pensionistens og dennes
eventuelle ægtefælles eller samlevers indtægter overstiger nærmere fastlagte grænser.
Generelle kriterier i forhold til adgang til ydelsen
Det er en betingelse for at få førtidspension efter de regler, der trådte i kraft pr. 2003, at per-
sonens arbejdsevne er varigt nedsat i et sådant omfang, at den pågældende uanset mulighe-
derne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob,
ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. Før 1. januar
2003 var der andre kriterier for at få tilkendt førtidspension og en del personer modtager sta-
dig pension efter disse regler. Det er ikke længere muligt at få tilkendt pension efter de gamle
regler og de vil derfor ikke blive beskrevet nærmere.
Da pensionen er en forsørgelsesydelse, indtægtsreguleres den, hvis pensionistens og dennes
eventuelle ægtefælles eller samlevers indtægter overstiger nærmere fastlagte grænser.
Øvrige kriterier der lægger sig til ophold, bopæl, statsborgerskab og lignende.
Som udgangspunkt skal en person have dansk indfødsret og have fast bopæl i Danmark for at
være berettiget til førtidspension. Personen skal desuden have haft fast bopæl her i 3 år mel-
lem det fyldte 15. år og folkepensionsalderen (en såkaldt mindstebopælstid). For personer
omfattet af EF-forordning 883/2004, EF-forordning 1408/71 eller overenskomster med andre
lande gælder særlige regler for opgørelse mindstebopælstiden. For flygtninge regnes bo-
pælstiden i oprindelseslandet med ved opgørelsen af mindstebopælstiden.
Dansk indfødsret
Kravet om dansk statsborgerskab er fraveget i forhold til udlændinge, der har boet i Danmark
i mindst 10 år mellem det fyldte 15. år og folkepensionsalderen, heraf mindst 5 år inden før-
tidspensionen ydes.
Kravet om dansk indfødsret er endvidere fraveget for flygtninge, der har fået opholdstilladel-
se efter §§ 7 eller 8 i udlændingeloven og for personer omfattet af EF-forordning 883/2004
eller EF-forordning 1408/71. Herudover er kravet om statsborgerskab fraveget for statsborge-
re fra lande, som Danmark har indgået konvention med om social sikring, og som i øvrigt
opfylder konventionens betingelser.
Bopæl i Danmark
For at få ret til dansk førtidspension er udgangspunktet, at modtageren har fast bopæl her i
riget. Bopælskravet betyder, at pensionister som hovedregel skal have bopæl i Danmark både
på det tidspunkt, hvor personen får tilkendt pension, og ved udbetaling af pensionen.
Kravet om fast bopæl i Danmark er fraveget i EF-forordning 883/04 og EF-forordning
1408/71 og i en række konventioner om social sikring, som Danmark har indgået. Endvidere
er der i pensionsloven særlige regler for at kunne tage en tilkendt førtidspension med ved
flytning til udlandet.
Udmåling af pensionens størrelse afhænger af bopælstiden (”brøkpension”)
Pensionens størrelse afhænger af bopælstiden, dvs. af, hvor mange år modtageren har haft
fast bopæl her i riget eller har haft hyre på dansk skib i optjeningsperioden. Optjeningsperio-
den for førtidspensionister begynder ved det fyldte 15. år og slutter på det tidspunkt, hvorfra
der ydes førtidspension.
Side 112 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0113.png
Personen skal have boet her i riget i mindst 4/5 af optjeningsperioden. Hvis bopælstiden er
mindre, fastsættes en brøkpension, der svarer til forholdet mellem bopælstiden og 4/5 af op-
tjeningsperioden.
For personer omfattet af EF-forordning 883/2004 eller EF-forordning 1408/71 ligestilles be-
skæftigelse i Danmark med bopæl.
For flygtninge sidestilles bopælstiden i oprindelseslandet med bopælstid her i riget ved udmå-
ling af pensionen. Det samme gælder andre lande, hvori den pågældende har haft bopæl på et
grundlag svarende til det, der er nævnt i udlændingelovens § 7.
Brug af ydelsen
Udgiften til førtidspension er i dag knap 40 mia. kr. ifølge 2009-regnskabet (2011-pl). Heraf
udbetales ca. 0,5 mia. kr. til personer, der er bosat i udlandet. Det svarer til 1,3 pct. af de sam-
lede udgifter til førtidspension. I uge 1 2010 var der ca. 242.600 personer, der modtog før-
tidspension, og af disse var ca. 4.000 bosat i udlandet.
Der er ca. 2.100 personer med statsborgerskab fra et EU/EØS-land, som modtager førtidspen-
sion i Danmark, mens der er ca. 700 EU/EØS statsborgere, der modtager dansk førtidspensi-
on i udlandet. Der er ca. 5.500 personer fra 3. lande, der modtager førtidspension i Danmark,
og der er ca. 250 personer fra 3. lande, som modtager dansk førtidspension i udlandet. Antal-
let af flygtninge med førtidspension i Danmark skønnes at udgøre ca. 8.400, mens der er
mindre end 100 flygtninge, der modtager førtidspension i udlandet, jf. tabel 4.17.
Tabel 4.17.
Skøn over antallet af førtidspensionister med et andet statsborgerskab end dansk
fordelt på, hvor de er bosat, primo januar 2010
Statsborgerskab
EU/EØS ekskl. Danmark
3. lande
Flygtninge
I alt
Bosat i Danmark
2.091
5.442
8.396
15.929
Bosat i udlandet
699
239
59
997
Anm.: Flygtninge er her beregnet som personer med statsborgerskab fra et af de lande som Danmarks Statistik
normalt kategoriserer som flygtningeland.
Kilde: Pensionsstyrelsen.
4.3.3 Efterløn
Overordnet formål med ydelsen
Efterløn giver personer med en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet mulighed for, via a-
kassemedlemskab helt eller delvist at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet 5 år før folke-
pensionsalderen. Der findes ingen visitation sted, men er en rettighed man får via indbetalte
bidrag.
Generelle kriterier i forhold til adgang til ydelsen
For at have ret til efterløn skal følgende betingelser være opfyldt:
Man skal
være medlem af en a-kasse,
have nået efterlønsalderen ,
have været medlem i mindst 30 år (der er fastsat særlige regler for personer, der
er født før 1976),
have indbetalt efterlønsbidrag i 30 år, og senest fra den dag, man er fyldt 30 år,
(der er fastsat særlige regler for personer, der er født før 1976),
Side 113 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0114.png
kunne opfylde betingelserne for ret til dagpenge ved ledighed,
have fået indberettet værdien af pensionsformuen.
Øvrige kriterier der lægger sig til ophold, bopæl, statsborgerskab og lignende.
Man skal have bopæl her i riget eller i et andet EØS-land for at modtage efterløn.
I særlige tilfælde kan arbejdsløshedsforsikringsperioder under ophold i et andet EU/EØS-land
medregnes i anciennitetskravet - mod efterbetaling af efterlønsbidraget - men generelt er ef-
terlønsordningen undtaget fra sammenlægning, jf. artikel 66 i forordning (EF) nr. 883/04.
Efter overgang til efterløn kan man frit tage ophold i et andet EU/EØS-land (og Schweiz) og
få udbetalt efterløn.
Man kan få udbetalt efterløn, hvis man opholder sig uden for EU/EØS-land og Schweiz i
sammenlagt op til 3 måneder pr. kalenderår. Hvis opholdet i udlandet uden for EU/EØS-
området og Schweiz overstiger 3 måneder, kan man ikke modtage efterløn for den periode,
der overstiger de 3 måneder. Man kan dog bevare retten til efterløn ved ophold ud over 3
måneder, hvis opholdet strækker sig hen over et årsskifte.
Hvis man tager fast ophold uden for EU/EØS-området og Schweiz, kan man ikke modtage
efterløn.
Brug af ydelsen
Udgiften til efterløn er i dag knap 22 mia. kr. (ekskl. skattefri præmie, men inkl. egenbeta-
ling) for stat og kommuner under ét, jf. 2009-regnskabet (2011-pl). Pr. 1. april 2010 var der
godt 136.000 personer, som modtog efterløn. Antallet af modtagere med udenlandsk stats-
borgerskab skønnes at være på ca. 1.800, dvs. knap 1,3 pct. af samtlige efterlønsmodtagere
Heraf er ca. 40 bosat i udlandet, det er ca. 2,2 pct. af gruppen.
Modtagerne af efterløn fordeler sig således, at der er ca. 1.000 personer med statsborgerskab
fra et andet EU/EØS-land og knap 800 personer fra 3. lande, som modtager efterløn. Antallet
af flygtninge på efterløn, skønnes at udgøre knap 100, jf. tabel 4.18.
Tabel 4.18
Antallet af efterlønsmodtagere med et andet statsborgerskab end dansk pr. 1. april
2010 fordelt på, hvor de er bosat
Statsborgerskab
EU/EØS ekskl. Danmark
3. lande
Flygtninge
I alt
Bosat i Danmark
958
760
92
1.810
Bosat i udlandet
27
13
Under 5
41
Anm.: Flygtninge er her beregnet som personer med statsborgerskab fra et af de lande som Danmarks Statistik
normalt kategoriserer som flygtningeland.
Kilde: Pensionsstyrelsen.
4.3.4 Fleksydelse
Overordnet formål med ydelsen
Fleksydelsesordningen blev indført med virkning fra 1. juli 2001. Ordningen var et led i afta-
len om en førtidspensionsreform og det rummelige arbejdsmarked fra december 2000.
Formålet med fleksydelsesordningen er så vidt muligt at give personer, der er visiteret til
fleksjob samme muligheder for frivilligt at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet som perso-
ner på det ordinære arbejdsmarked.
Side 114 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0115.png
Fleksydelsesordningen svarer derfor som overvejende hovedregel til efterlønsordningen. I
modsætning til i efterlønsordningen kan man ikke opnå en højere fleksydelse eller et lempeli-
gere pensionsfradrag ved at udskyde overgangen til fleksydelse.
Generelle kriterier i forhold til adgang til ydelsen
For at have ret til fleksydelse skal man blandt andet
have nået fleksydelsesalderen,
før overgang til fleksydelse være visiteret til fleksjob,
betale fleksydelsesbidrag og senest fra det 30. år have indbetalt fleksydelsesbidrag el-
ler været medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse og har indbetalt efterlønsbi-
drag, som ikke senere er tilbagebetalt, i sammenlagt mindst 30 år. (der er fastsat sær-
lige regler for personer, der er født før 1976).
Øvrige kriterier der lægger sig til ophold, bopæl, statsborgerskab og lignende.
Alle, uanset nationalitet, kan få fleksydelse, hvis de opfylder de almindelige betingelser her-
for.
Arbejdsløshedsforsikringsperioder under ophold i et andet EU/EØS-land (før visitationen til
fleksjob) medregnes kun i anciennitetskravet, hvis den a-kasse, man var medlem af på tids-
punktet for tilbagevenden til Danmark, har medregnet den udenlandske forsikringsperiode til
anciennitetskravet i efterlønsordningen. Generelt er fleksydelsesordningen undtaget fra sam-
menlægning, jf. artikel 66 i forordning (EF) nr. 883/04.
Efter overgang til fleksydelse kan man frit tage ophold i et andet EU/EØS-land (og Schweiz)
og få udbetalt fleksydelse.
Man kan få udbetalt fleksydelse, hvis man opholder sig uden for EU/EØS-land og Schweiz i
sammenlagt op 3 måneder pr. kalenderår. Hvis opholdet i udlandet uden for EU/EØS-
området og Schweiz overstiger 3 måneder, kan man ikke modtage fleksydelse for den perio-
de, der overstiger de 3 måneder. Man kan dog bevare retten til fleksydelse ved ophold ud
over 3 måneder, hvis opholdet strækker sig hen over et årsskifte.
Hvis man tager fast ophold uden for EU/EØS-området og Schweiz, kan man ikke modtage
fleksydelse.
Brug af ydelsen
På finansloven for 2011 skønnes udgifterne til fleksydelse at udgøre 1,05 mia. kr. Der er ca.
6.500 fuldtidspersoner, som modtager fleksydelse.
Pr. 1. april 2010 var der godt 50 personer ikke-danske statsborgere registreret som modtagere
af fleksydelse. Det er primært udlændinge fra andre EU/EØS-lande efterfulgt af personer fra
3. lande, som modtager fleksydelse, jf. tabel 4.19.
Tabel 4.19.
Skøn over antallet af fleksydelsesmodtagere med et andet statsborgerskab end
dansk pr. 1. april 2010 fordelt på, hvor de er bosat
Statsborgerskab
EU/EØS ekskl. Danmark
3. lande
Flygtninge
I alt
Bosat i Danmark
36
15
Under 5
53
Bosat i udlandet
Under 5
0
0
Under 5
Anm.: Flygtninge er her beregnet som personer med statsborgerskab fra et af de lande som Danmarks Statistik
normalt kategoriserer som flygtningeland.
Kilde: Pensionsstyrelsen.
Side 115 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
4.3.5 Folkepension
Overordnet formål med ydelsen
Folkepension er en varig forsørgelsesydelse, der udbetales til personer, der har nået folkepen-
sionsalderen. Folkepension sikrer pensionisterne et løbende forsørgelsesgrundlag.
Folkepensionen består af et grundbeløb og et pensionstillæg. Der kan endvidere ydes supple-
rende pensionsydelse (ældrecheck).
Folkepensionister har herudover mulighed for at søge om forskellige tillæg efter lov om soci-
al pension. Der er efter anden lovgivning en række særlige regler, der stiller folkepensionister
særligt gunstigt, eksempelvis reglerne om boligydelse.
Da pensionen er en forsørgelsesydelse, indtægtsreguleres den, hvis pensionistens og dennes
eventuelle ægtefælles eller samlevers indtægter overstiger nærmere fastlagte grænser.
En person, der har nået folkepensionsalderen og har beskæftigelse i et vist omfang har mulig-
hed for at vente med at få udbetalt folkepensionen (opsat pension) op til i alt 10 år mod sene-
re at få forhøjet folkepensionen med en venteprocent, der afhænger af, opsætningsperiodens
længde.
Generelle kriterier i forhold til adgang til ydelsen
Personer skal være nået folkepensionsalderen for at kunne modtage folkepension. Folkepen-
sionsalderen er nu 65 år. Folkepensionsalderen bliver gradvis sat op fra 65 år til 67 år i perio-
den 2024 til 2027. Alderen sættes i denne periode op med
et halvt år årligt i denne periode
hvert år pr. 1. januar. Pensionsalderen for personer født efter den 31. december 1962, kan
blive højere end 67 år. Det skyldes, at pensionsalderen bliver reguleret fra 2030, i takt med at
befolkningen lever længere og længere. Reguleringen skal vedtages af Folketinget og bliver
varslet 15 år i forvejen af myndighederne. Den første varsling sker i år 2015.
Øvrige kriterier der lægger sig til ophold, bopæl, statsborgerskab og lignende
Som udgangspunkt skal en person være dansk statsborger og have fast bopæl i Danmark for
at være berettiget til folkepension. Personen skal desuden have haft fast bopæl her i riget i 3
år mellem det fyldte 15. år og folkepensionsalderen (en såkaldt mindstebopælstid). Der gæl-
der imidlertid nogle undtagelser.
Dansk indfødsret og optjening af mindste bopælstid
her i riget
Kravet om dansk statsborgerskab er fraveget for udlændinge, som har boet i riget i mindst 10
år fra det fyldte 15. år og til folkepensionsalderen, heraf 5 år umiddelbart op til folkepensi-
onsalderen.
Kravet om dansk statsborgerskab er desuden fraveget for flygtninge, der har fået opholdstil-
ladelse efter §§ 7 eller 8 i udlændingeloven og for personer omfattet af EF-forordning
883/2004 eller EF-forordning 1408/71. Herudover er kravet om statsborgerskab fraveget for
statsborgere fra lande, som Danmark har indgået konvention med om social sikring, og som i
øvrigt opfylder konventionens betingelser.
Da der er tale om en social sikringsydelse, får personer omfattet af EF-forordning 883/2004
medregnet optjeningstid i et EU/EØS-lande og Schweiz ved opgørelsen af om kravet om en
mindste bopælstid i Danmark er opfyldt.
Side 116 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
Bopæl i Danmark
For at få ret til dansk pension er udgangspunktet, at modtageren har fast bopæl her i riget.
Bopælskravet betyder, at pensionister som hovedregel skal have bopæl i Danmark både på
det tidspunkt, hvor personen får tilkendt pension, og ved udbetalingen af pensionen.
Kravet om fast bopæl i Danmark er fraveget i forordning 883/04 og i EF-forordning 1408/71
og i en række konventioner om social sikring, som Danmark har indgået med andre lande.
Desuden indeholder pensionsloven særregler mht. at kunne få dansk folkepension i udlandet
og mht. at kunne medtage dansk folkepension til udlandet.
Hvad der kan udbetales
Ved udbetaling af folkepension til pensionister i udlandet udbetales alene folkepensionens
grundbeløb. Borgere i EU/EØS-lande og Schweiz med ophold i et andet EU/EØS-land og
Schweiz kan få også få udbetalt pensionstillægget (og den supplerende pensionsydelse).
Optjening af ret til pension
Pensionens størrelse afhænger af bopælstiden, dvs. af, hvor mange år modtageren har haft
fast bopæl her i riget eller har haft hyre på dansk skib i optjeningsperioden.
Fuld folkepension er betinget af 40 års bopæl her i riget i perioden fra det 15. år til folkepen-
sionsalderen (65 år i dag). Ved en kortere bopælsperiode fastsættes folkepensionen efter for-
holdet mellem bopælsperioden og 40 år (brøkpension). Førtidspensionister, der overgår til
folkepension, får beregnet folkepensionen efter samme brøk som deres hidtidige førtidspen-
sion hvormed pensionen hidtil har været fastsat.
Ved lov nr. lov nr. 1603 af 22. december 2010 om ændring af lov om social pension, der tråd-
te i kraft den 1. januar 2011, er flygtninges adgang til efter § 9 i lov om social pension, at
sidestille bopælstid i oprindelseslandet med bopæl her i riget, ophævet ved ansøgning om
folkepension. Tilsvarende kan bopælstid i andre lande, hvori den pågældende har haft bopæl
på et grundlag, der svarer til det, der er nævnt i § 7 i udlændingeloven, heller ikke længere
sidestilles med bopæl her i riget, ved tilkendelse af folkepension.
Loven fik umiddelbar virkning for flygtninge, som indrejser til Danmark den 1. januar 2011
eller senere.
Der er dog fastsat en 10-årig overgangsbestemmelse for udlændinge, der er meddelt ophold i
Danmark efter udlændingelovens § 7 eller § 8, som er indrejst i Danmark før 1. januar 2011,
og som opnår folkepensionsalderen før den 1. januar 2021. Denne persongruppe er omfattet
af den hidtil gældende § 9 i lov om social pension ved opgørelse af optjeningsgrundlaget for
ret til folkepension.
Brug af ydelsen
I 2007 skønnes der med en vis usikkerhed at være omkring 830.000 folkepensionister, hvoraf
danske statsborgere med ca. 822.500 personer udgør langt hovedparten. Det anslås, at knap
5.200 folkepensionister er EU/EØS-statsborgere, 4.600 personer er fra 3. lande og 3.100 er
flygtninge, jf. tabel 4.20.
På finansloven 2011 skønnes udgifterne til folkepensionens grundbeløb og pensionstillægget
at være på 102.414,5 mio.kr., hvoraf 1.583,6 mio. kr. udbetales til personer bosat i udlandet.
Side 117 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0118.png
Tabel 4.20.
Skøn over antallet af modtagere af folkepension samt udgifter hertil fordelt på
statsborgerskab
Statsborgerskab
Dansk
EU/EØS ekskl. Danmark
3. lande
Flygtninge
I alt
Antal
Grundbeløb
822.500
5.160
4.590
3.100
830.700
64.684,0
333,6
240,6
216,6
65.234,2
Udgift (mio. kr. PL2011))
Pensionstillæg
36.834,6
187,1
148,7
163,2
37.184,9
Anm.: Flygtninge er her beregnet som personer med statsborgerskab fra et af de lande som Danmarks Statistik
normalt kategoriserer som flygtningeland.
Kilde: Pensionsstyrelsen.
4.3.6 Reintegrationsbistand
Overordnet formål med ydelsen
Repatrieringsloven indeholder mulighed for, at visse grupper af ældre og/eller uarbejdsdygti-
ge udlændinge, der er omfattet af repatrieringslovens § 3, stk. 1 eller 7, kan modtage reinte-
grationsbistand, der er en løbende, pensionslignende månedlig ydelse. Formålet med be-
stemmelsen er at give ældre og/eller uarbejdsdygtige udlændinge, der ønsker at vende perma-
nent tilbage til deres hjemland eller tidligere opholdsland, men som ikke har mulighed herfor
på grund af manglende forsørgelsesgrundlag, et økonomisk grundlag for at repatriere.
Kriterier i forhold til udlændinges ret til ydelsen
Det er en betingelse for at modtage ydelsen, at ansøger er omfattet af repatrieringslovens
personkreds, der omfatter flygtninge m.v., familiesammenførte til flygtninge m.v., andre fa-
miliesammenførte udlændinge, der har haft opholdstilladelse i mindst 5 år, samt andre ud-
lændinge efter ansøgning til integrationsministeren.
Det er en forudsætning for hjælpen, at ansøgeren vender tilbage med henblik på varigt ophold
i hjemlandet og således opgiver sin bopæl i Danmark.
Alle ansøgere uanset opholdsgrundlag skal endvidere have haft opholdstilladelse i Danmark i
5 år.
Herudover skal ansøgeren på tidspunktet for repatrieringen enten være fyldt 55 år, eller op-
fylde betingelserne for at modtage førtidspension eller være fyldt 50 år og på grund af sin
helbredstilstand eller lignende forhold ikke kunne antages at kunne skaffe sig et forsørgelses-
grundlag i hjemlandet eller det tidligere opholdsland.
Det er en betingelse, at udlændingen ikke selv er i besiddelse af midler, der kan dække beho-
vet.
Udlændingen skal endelig som udgangspunkt opholde sig i Danmark, når ansøgningen indgi-
ves. Når hjælpen udbetales, er den i sagens natur eksportabel.
Reintegrationsbistandens størrelse afhænger af, hvilket land den pågældende ønsker at repa-
triere til. Landene er opdelt i 2 landegrupper efter leveomkostningsniveauet i det enkelte land.
5-årig udbetaling
Gruppe 1 (f.eks. Bosnien-
Hercegovina, Irak og Libanon)
Gruppe 2 (f.eks. Israel, Japan og
USA)
2.500 kr.
4.500 kr.
Livslang ydelse
2.000 kr.
3.600 kr.
Side 118 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
Brug af ydelsen
Det fremgår af finansloven for 2011, at det skønnes, at 210 personer vil få tilkendt reintegra-
tionsbistand i 2011, hvilket svarer til en udgift på 6,2 mio. kr.
Repatrieringsloven blev ændret i marts 2010 med virkning pr. 1. januar 2010, hvorefter bl.a.
reintegrationsbistanden for de fleste nationaliteters vedkommende blev markant forhøjet fra
hhv. 1.400/1.500 kr. pr. måned i 5 år til 2.500 kr. pr. måned i 5 år. Endvidere blev der indført
en supplerende reintegrationsbistand på 1000 kr. pr. måned i 5 år eller 800 kr. pr. måned i
livslang ydelse for de udlændinge, der havde fået opholdstilladelse i Danmark før den 1. juli
2002. Den forbedrede ordning har medført en betydelig stigning i antallet af repatrierede fra
129 i 2009 til 355 i 2010 og dermed også i antallet af udlændinge, der modtager repatrie-
ringsbistand.
Det bemærkes, at danske og nordiske statsborgere, og statsborgere fra EU/EØS-lande samt
Schweiz ikke er omfattet af repatrieringsloven.
Reintegrationsbistand udbetales først efter udlændingens tilbagevenden til hjemlandet eller
det tidligere opholdsland, hvorfor ydelsen som altovervejende udgangspunkt forbruges i ud-
landet.
4.4 Sociale tillægsydelser
4.4.1 Særlige regler om hjælp til visse persongrupper, der ikke har optjent ret
til social pension eller til fuld social førtidspension
Overordnet formål med ydelsen
Aktivloven indeholder særlige regler for hjælp eller supplerende hjælp til forsørgelse til
visse persongrupper, der ikke har optjent ret til social pension eller ret til fuld social før-
tidspension på grund af optjeningsreglerne i pensionslovene.
Generelle kriterier i forhold til adgang til ydelsen
Hjælp efter aktivlovens § 27 til personer, der ikke har ret til social pension på baggrund af
reglerne om optjening
Personer, der efter aktivlovens § 27 opfylder betingelserne for at få kontanthjælp, kan højst få
et månedligt beløb, der svarer til, hvad der ydes en gift folkepensionist uden andre indtægter
end folkepensionen, hvis 1) de har nået efterlønsalderen som fastsat i lov om arbejdsløsheds-
forsikring m.v., og 2) ikke kan få social pension på grund af betingelserne om optjening.
Børn under 18 år af de personer, der er omfattet af § 27, og som ikke er berettiget til børnetil-
skud kan højst modtage en månedlig støtte på 2.700 kr. (2011 niveau). Der ydes et støttebeløb
pr. familie uanset antallet af børn.
Det er uden betydning for selve anvendelsen af reglen, om ansøger er berettiget til pension
efter anden lovgivning. Det er alene optjent ret til pension efter pensionsloven, der kan til-
lægges betydning.
Ydelsen udgør, uanset om pågældende er reelt enlig eller ej, et månedligt beløb, der svarer til,
hvad der ydes en gift folkepensionist uden andre indtægter end folkepensionen. Det vil sige,
at satsen er lavere end voksensatsen på kontanthjælp.
Hjælpen ydes efter aktivlovens regler. Det betyder eksempelvis, at ansøgeren ikke er beretti-
get til hjælp, hvis ansøgeren og ægtefællen har formue, der kan dække det økonomiske be-
Side 119 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
hov. Det betyder endvidere, at der tages hensyn til såvel egne som ægtefælleindtægter. Ydel-
se af hjælp forudsætter i lighed med andre ydelser efter aktivloven, at modtageren opholder
sig her i landet.
Ved indførelse af starthjælpen fra 1. juli 2002, som har lavere satser end kontanthjælp, blev
hjælpen efter aktivlovens § 27 gjort betinget af de samme opholdskrav som for kontanthjælp i
øvrigt. Det betyder, at personer, der er fyldt 60 år og som ikke opfylder opholdskravet for
kontanthjælp, og som ikke kan få social pension på grund af betingelserne for optjening, kan
modtage starthjælp efter de sædvanlige satser.
Supplerende hjælp efter aktivlovens § 27 a
Det fremgår af lovens § 27 a, at: ”Hjælpen til personer, der ikke modtager fuld førtidspension
efter lov om social pension på grund af betingelserne om optjening, kan pr. måned højst ud-
gøre det beløb, der ville kunne udbetales, hvis ansøgeren havde været berettiget til fuld før-
tidspension. For personer, der ikke opfylder betingelserne i § 11, stk. 3-6, for at få kontant-
hjælp, kan hjælpen pr. måned højst udgøre et beløb, der svarer til starthjælpen.”
Hjælpen ydes efter aktivlovens regler, herunder reglerne for starthjælp eller kontanthjælp. Det
betyder eksempelvis, at ansøgeren ikke er berettiget til hjælp, hvis ansøgeren og ægtefællen
har formue, der kan dække det økonomiske behov. Det betyder endvidere, at der tages hensyn
til såvel egne som ægtefælleindtægter, herunder de beløb ansøgeren modtager i pension fra
Danmark eller fra udlandet. Ydelse af hjælp forudsætter i lighed med andre ydelser efter ak-
tivloven, at modtageren opholder sig her i landet.
Ved indførelse af starthjælpen fra 1. juli 2002, som har lavere satser end kontanthjælp, blev
hjælpen efter § 27 a gjort betinget af de samme opholdskrav som for kontanthjælp i øvrigt,
dvs. krav om lovligt ophold her i riget i mindst 7 af de sidste 8 år. Det betyder, at personer,
der ikke opfylder opholdskravet, og som ikke modtager fuld førtidspension på baggrund af
betingelserne om optjening, derfor maksimalt kan opnå starthjælp efter de sædvanlige takster.
Ankestyrelsen har i Principafgørelserne nr. 1-11, 2-11 og 3-11 truffet afgørelser om niveauet
for supplement til brøkpension efter aktivlovens § 27 a, for henholdsvis en gift pensionist, en
enlig forsørger og en gift forsørger.
Følgende fremgår af afgørelserne:
En førtidspensionist, der modtager brøkpension, ville - hvis pensionisten ikke særskilt var
omfattet af § 27a i aktivloven - opfylde betingelserne for at få løbende supplerende hjælp til
forsørgelse efter reglerne i § 25 og § 26.
Det fremgår særligt af afgørelse nr. 1-11
En gift brøkpensionist, som opfylder betingelserne for kontanthjælp, skal derfor for det første
have suppleret sin brøkpension op til niveauet for kontanthjælp som gift.
Det fremgår særligt af afgørelse nr. 2-11
En enlig brøkpensionist, som har forsørgelsespligt over et mindreårigt barn, og som opfylder
betingelserne for kontanthjælp, skal derfor for det første have suppleret sin brøkpension op til
niveauet for kontanthjælp som enlig forsørger.
Det fremgår særligt af afgørelse 3-11
En gift brøkpensionist, som har forsørgelsespligt over mindreårige børn, og som opfylder
betingelserne for kontanthjælp, skal derfor for det første have suppleret sin brøkpension op til
Side 120 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
niveauet for kontanthjælp som gift forsørger.
Herudover skal kommunen tage stilling til, om brøkpensionisten har ret til et behovsbestemt
supplement.
Den samlede hjælp kan dog ikke overstige den fulde førtidspension.
Kommunen skal ved udmålingen af supplement til brøkpension således foretage to vurderin-
ger.
Den første vurdering består i, at den samlede hjælp i form af brøkpension og supplement til
brøkpension som minimum skal svare til det niveau, som borgeren ville have været berettiget
til at få udbetalt løbende efter reglerne om løbende hjælp til forsørgelse i aktivloven. Det
betyder, at supplement til brøkpension skal udmåles efter reglerne i aktivloven, herunder
reglerne for starthjælp eller kontanthjælp og med fradrag for indtægter og formue. På samme
måde som ved almindelig udmåling af løbende hjælp til forsørgelse efter aktivloven indgår
eventuel boligstøtte samt særlig støtte efter aktivlovens § 34 ikke ved beregningen af hjælpen.
Ved beregningen indgår oplysninger om borgerens og ægtefællens bruttoindtægter.
Den anden vurdering indebærer, at kommunen skal tage stilling til, om brøkpensionisten her-
udover har ret til yderligere supplement op til et maksimalt niveau, der svarer til fuld førtids-
pension. Der er tale om et behovsbestemt supplement, der forudsætter en konkret vurdering
af de økonomiske forhold.
Øvrige kriterier der lægger sig til ophold, bopæl, statsborgerskab og lignende.
Alle udlændinge med lovligt ophold i Danmark kan søge om hjælp efter aktivlovens §§ 27 og
27 a.
Brug af ydelsen
Der foreligger ikke nogen detaljeret oplysninger om hvem, der får hjælp efter § 27 og § 27 a
fordelt på oprindelsesland.
Udgifterne til hjælp efter § 27 og § 27 a er 176 mio. kr. årligt til 2.300 helårspersoner, jf.
finansloven 2011.
4.4.2 Børne- og ungeydelse (”børnecheck”)
Overordnet formål med ydelsen
Historisk har formålet med børne- og ungeydelsen (indtil 2011 kaldet børnefamilieydelsen)
været en erkendelse af, at evnen til at betale skat afhænger af antallet af børn i husstanden.
Det er også i dag lovens formål at skatteydere til Danmark med børn, skal have en vis øko-
nomisk støtte af staten. Bl.a. derfor har ydelsen også tidligere været en ”skatteregel” i form af
et bundfradrag.
Siden skattereformen i 1987 har børne- og ungeydelsen været en skattefri og indkomstuaf-
hængig ydelse, der udbetales til alle forældre med børn og unge under 18 år med hjemsted i
Danmark. Børne- og ungeydelsen er således en overførelsesindkomst og dermed ikke omfat-
tet af regerings skattestop.
Børne- og ungeydelsen kan under særlige omstændigheder bortfalde. Det kan eksempelvis
ske, hvis den unge ikke følger sin uddannelsesplan og dermed ikke er i uddannelse eller i
arbejde.
Side 121 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
Fra 2011 er der lagt et loft over det samlede ydelsesbeløb, som en modtager årligt kan mod-
tage. Loftet udgør 35.000 kr.
Generelle kriterier i forhold til adgang til ydelsen
Af lov om en børne- og ungeydelse § 2 fremgår nedenstående 7 betingelser, som skal være
opfyldt for at danske- og tredjelandsstatsborgere kan få udbetalt ydelsen. Den 7. betingelse –
der indfører et generelt optjeningsprincip gældende for
alle
- får dog først virkning fra den 1.
januar 2012.
Retten til børne- og ungeydelse er betinget af:
1. at den person, der har forældremyndigheden over barnet eller har taget barnet i pleje
med henblik på adoption, er fuldt skattepligtig efter kildeskatteloven § 1,
2. at barnet ikke har indgået ægteskab,
3. at barnet ikke er anbragt uden for hjemmet efter lov om social service, ikke sammen
med en indehaver af forældremyndigheden er optaget i en døgnforanstaltning efter
lov om social service eller i øvrigt forsørges af offentlige midler,
4. at kommunalbestyrelsen ikke for det pågældende kvartal har truffet afgørelse om
manglende efterlevelse af forældrepålæg efter lov om social service § 57a, stk. 6,
5. at kommunalbestyrelsen ikke for den kommende pågældende måned har givet med-
delelse til told- og skatteforvaltningen, om at en afgørelse om manglende efterlevelse
af pligten til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet for 15-17-årige, jf. § 2a,
stk. 3, i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, be-
skæftigelse m.v., skal have den virkning, at ungeydelsen skal standses,
Øvrige kriterier der lægger sig til ophold, bopæl, statsborgerskab og lignende.
6. Retten til børne- og ungeydelsen er som udgangspunkt betinget af at barnet faktisk
opholder sig her i landet, jf. § 2, stk. 1, nr. 2 i lov om en børne- og ungeydelse smh. §
5, stk. 1, nr. 2 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. dog
denne lovs § 5, stk. 3.
7. Derudover skal mindst en af de personer, der har forsørgelsespligten over for barnet,
have haft bopæl eller beskæftigelse i Danmark i mindst 2 år inden for de seneste 10
år forud for den periode, udbetalingen vedrører. Hvis kravet i 1. pkt. ikke er opfyldt,
udbetales en forholdsmæssig andel af ydelsen efter 3. pkt., hvis betingelserne herfor i
øvrigt er opfyldt. Efter 6 måneders bopæl eller beskæftigelse i Danmark inden for de
seneste 10 år udbetales 25 pct. af ydelsen, efter 12 måneders bopæl eller beskæftigel-
se i Danmark inden for de seneste 10 år udbetales 50 pct. af ydelsen, og efter 18 må-
neders bopæl eller beskæftigelse i Danmark inden for de seneste 10 år udbetales 75
pct. af ydelsen.
En EU/EØS-borger, der har forsørgelsespligten for et eller flere børn, er ydelsesberettigede
ved at tage arbejde eller bopæl i Danmark. Optjeningsprincippet, der gælder fra år 2012, om-
fatter også EU/EØS-borgere.
Brug af ydelsen
Der udbetales årligt ca. 14,5 mia. kr. i børne- og ungeydelse til ca. 685.000 familier vedrø-
rende ca. 1,2 mio. børn under 18 år. Modtageren er typisk moderen. Frem mod år 2020 redu-
ceres udbetalingen som følge af indførelsen af et loft over den samlede børne- og ungeydelse
pr. modtager. Det reducerer udbetalingerne med ca. 1,2 mia. kr. på sigt.
Side 122 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
Det skønnes med en vis usikkerhed, at der sker udbetaling til omkring 4.000 personer fra
andre EU-lande end Danmark, som enten arbejder eller bor i Danmark. Disse ca. 4.000 per-
soner modtager børne- og ungeydelse for i alt ca. 6.000-6.500 børn bosat uden for Danmark.
Skatteministeriet har oplyst, at det ikke er muligt at angive et præcist skøn over, hvor meget
af den børne- og ungeydelse, der udbetales til personer fra andre EU-lande end Danmark
vedrørende børn bosat uden for Danmark, som forbruges i Danmark henholdsvis i udlandet.
4.4.3 Børnetilskud
Overordnet formål med ydelsen
Børnetilskud tilkommer barnet og udbetales som hovedregel til moderen.
Udbetaling af ydelser efter reglerne om børnetilskud (sociale tillægsydelser) har til formål at
udjævne forskelle i børnefamiliers økonomiske muligheder.
Generelle kriterier i forhold til adgang til ydelsen
Efter børnetilskudsloven findes der tre slags børnetilskud:
o
Ordinært børnetilskud til børn af enlige forsørgere og af forældre, der begge modta-
ger folkepension eller førtidspension.
o
Ekstra børnetilskud, der sammen med det ordinære børnetilskud ydes til enlige, der
har barnet hos sig.
o
Særligt børnetilskud, der bl.a. ydes til børn, hvor den ene eller begge forældre er dø-
de eller hvis faderskabet ikke kan fastslås, eller hvis den ene eller begge forældre
modtager førtidspension.
Herudover findes en række specielle børnetilskudsydelser ydelser i form af flerbørnstilskud,
adoptionstilskud og et særligt børnetilskud til uddannelsessøgende forældre.
Herudover indeholder børnetilskudsloven regler om, at
børnebidrag
udbetales af det offentli-
ge, når bidraget ikke betales på forfaldsdagen. Børnebidraget skal være fastsat af statsforvalt-
ningen efter lov om børns forsørgelse.
Øvrige kriterier der lægger sig til ophold, bopæl, statsborgerskab og lignende.
Den, der skal have børnetilskud udbetalt, skal have dansk indfødsret eller - i tilfælde af udbe-
taling af ordinært og ekstra børnetilskud - fast bopæl her i landet. Barnet skal som udgangs-
punkt opholde sig i Danmark og barnet må ikke være forsørget af det offentlige eller have
indgået ægteskab.
Kravet om bopæl gælder ikke for statsborgere i Danmark og andre EU- og EØS-lande og
Schweiz, som derfor kan have ret til børnetilskud, mens de opholder sig eller bor i et andet
EU- eller EØS-land, hvis der er tale om arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende i
Danmark og deres familiemedlemmer. Dette skyldes, at der er tale om en social sikringsydel-
se.
Bopælskravet kan herudover være fraveget i en række andre tilfælde, f.eks. hvis en person
har ret til at modtage pension i udlandet eller hvis Danmark har indgået konventioner om
social sikring med andre lande, hvor børnetilskudslovens regler om indfødsret og bopæl er
fraveget.
Der gælder desuden særlige regler for udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark
efter § 7 eller § 8 i udlændingeloven. Det er tilstrækkeligt, at blot en af forældrene har fået
opholdtilladelse på dette grundlag
Side 123 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0124.png
Nyt krav om bopæl eller arbejde fra 1. januar 2012
Der indføres et nyt optjeningsprincip for at kunne få børnetilskud pr. 1. januar 2012.
Det betyder, at det bliver et krav, at mindst en af de personer, der har forsørgelsespligt over
for barnet skal have haft bopæl eller arbejde i Danmark i mindst 2 år inden for de seneste 10
for at få ret til fuldt børnetilskud.
Hvis årskravet ikke er opfyldt inden for de seneste 10 år, vil ydelsen blive nedsat forholds-
mæssigt de første 2 år afhængigt af hvor længe ydelsesmodtageren har haft bopæl eller arbej-
det her i landet.
Der vil være optjent ret til 25 pct. af den fulde ydelse efter et halvt års bopæl eller beskæfti-
gelse i Danmark, 50 pct. efter et år og 75 pct. efter 1�½ år. Ved mindre end 6 måneders bopæl
i Danmark har man ikke ret til børnetilskud.
Som følge af EU-retten ligestilles lønnet beskæftigelse og udøvelse af selvstændig erhvervs-
virksomhed i Danmark med bopæl i Danmark.
Brug af ydelsen
I 4. kvt. 2009 var der omkring 256.000 børn med børnetilskud, som enten kan være ordinært,
særligt og flerbørnstilskud. Med godt 200.000 børn får flest et ordinært børnetilskud, jf. tabel
4.21.
De samlede udgifter til børnetilskud (inkl. ekstra børnetilskud) var i 4. kvt. 2009 på godt 520
mio. kr.
19
Tabel 4.21.
Børn med børnetilskud fordelt efter tilskudsart, 4. kvt. 2009
Børn
Ordinært børnetilskud
Særligt børnetilskud
Flerbørnstilskud
I alt
201.000
36.000
19.000
256.000
Kilde: Danmarks Statistik.
Udlændinge skønnes at udgøre knap 5�½ procent af børnene med børnetilskud (dvs. ordinært,
særligt og flerbørnstilskud) i 4. kvt. 2007.
20
Det er særligt børn fra 3. lande efterfulgt af flygt-
ninge, som modtager børnetilskud, jf. tabel 4.22.
19
20
Ekstra børnetilskud ydes pr. familie og indgår derfor ikke i opgørelsen af børn med børnetilskud.
Den seneste periode med registerdata for børnetilskud i Lovmodellen er 4. kvt. 2007.
Side 124 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0125.png
Tabel 4.22.
Skøn over udlændinges andel af børnetilskud, 4. kvt. 2007
Ordinært børnetilskud
Særligt børnetilskud
Flerbørnstilskud
I alt
EU
0,7
0,4
0,5
0,6
3. lande
2,9
4,5
1,6
3,1
Flygtninge Udlændinge i alt
5,0
1,5
7,9
3,0
2,5
0,5
1,7
5,4
Kilde: Lovmodellen og egne beregninger.
4.4.4 Boligsikring/boligydelse
Overordnet formål med ydelsen
Individuel boligstøtte ydes med det generelle sigte at sikre befolkningsgrupper med lavere
indtægter, herunder børnerige familier og pensionister, mulighed for at skaffe sig og opret-
holde en rimelig bolig.
Generelle kriterier i forhold til adgang til ydelsen
Boligstøtte beregnes på grundlag af lejens størrelse, husstandens indkomst samt boligens
areal og husstandens sammensætning.
Ifølge lov om individuel boligstøtte medregnes følgende som medlemmer af husstanden:
ansøgeren (om boligstøtte), dennes ægtefælle, hjemmeværende børn og andre, der har fast
ophold i lejligheden uden at være logerende. Det er personer, der faktisk har fast ophold i
boligen, som indgår i husstanden.
Boligsikring ydes som hovedregel kun til lejere og ikke ejer-/eller andelsboliger.
Boligydelse (for pensionister) ydes både til lejere og ejere eller andelshavere (som lån til
ejere eller andelshavere).
Øvrige kriterier der lægger sig til ophold, bopæl, statsborgerskab og lignende.
Husstanden
Personer, der alene opholder sig i en bolig på grund af en ansøgning om opholdstilladelse
efter udlændingeloven, anses ikke for at have fast bopæl her i landet og betragtes hverken
som husstandsmedlem eller logerende.
Hvis der efter lov om børne- og ungeydelse træffes afgørelse om, at et barns ophold her i
landet ikke er opfyldt, medregnes barnet ikke i beregningen af boligstøtte. Når betingelsen
om barnets ophold her i landet opfyldes igen, medregnes barnet igen i boligstøtten.
Ejere eller andelshavere i private andelsforeninger, der modtager folkepension, har efter an-
søgning ret til boligstøtte som lån. Retten omfatter tillige personer, der har bopæl i Danmark,
og som modtager en tilsvarende udenlandsk alderspension, som EF-forordninge 883/2004
finder anvendelse på.
Retten til boligstøtte for førtidspensionister omfatter tillige personer, der har bopæl i Dan-
mark, og som modtager en tilsvarende udenlandsk pension, som EF-forordninge 883/2004
finder anvendelse på.
Bopælskrav
Retten til boligstøtte er betinget af, at ansøgeren har fast bopæl her i landet, og at ansøgeren
benytter en bolig her i landet til helårsbeboelse.
Udbetaling af boligstøtte forudsætter, at den pågældende ansøger har fået enten varig eller
midlertidig opholdstilladelse efter udlændingeloven.
Side 125 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0126.png
Ved midlertidigt ophold i udlandet normalt ikke over 6 måneder er formodningen for, at der
stadig vil være tale om fast bopæl.
Boligydelse bortfalder, hvis pensionisten flytter til udlandet, selv om pensionisten i øvrigt
bevarer selve pensionen efter lovgivningens regler om ret til dansk pension i udlandet.
Ved midlertidigt ophold i udlandet – normalt ikke over 6 måneder bevarer pensionisten dog
retten til boligydelse i samme omfang som retten til pension.
Boligen skal rent faktisk benyttes som helårsbeboelse. Der kan således ikke opnås boligstøtte,
hvis en person har tilmeldt sig folkeregistret, men ikke på noget tidspunkt er flyttet ind i lej-
ligheden.
Brug af ydelsen
På finansloven for 2011 skønnes udgiften til boligstøtte at udgøre 11,7 mia. kr. Der udbetales
kun boligstøtte til personer med bopæl i Danmark, som bor herboende i egentlige boliger.
Pr. 1. april 2010 var der ca. 516.000 personer, der modtog boligstøtte. Antallet af modtagere
af boligstøtte med udenlandsk statsborgerskab er på knap 29.700 personer. Hermed udgør
udlændinge knap 6 pct. af samtlige modtagere af boligstøtte. Udlændinge modtager ca. 640
mio. kr. (2011-pl) i boligstøtte.
Blandt de udlændinge, som modtager boligstøtte, udgør personer fra 3. lande den største
gruppe med knap 12.000 personer. Herefter følger flygtninge, hvor omkring 11.200 personer
skønnes at modtage boligstøtte, jf. tabel 4.23.
Tabel 4.23.
Antallet af boligstøttemodtagere med et andet statsborgerskab end dansk, pr. 1.
april 2010
Statsborgerskab
EU/EØS ekskl. Danmark
3. lande
Flygtninge
I alt
Bosat i Danmark
6.583
11.880
11.202
29.665
Anm.: Flygtninge er her beregnet som personer med statsborgerskab fra et af de lande som Danmarks Statistik
normalt kategoriserer som flygtningeland.
Kilde: Pensionsstyrelsen.
4.4.5 Enkeltydelser efter aktivloven
Overordnet formål med ydelsen
Borgere kan søge hjælp (tillægsydelse) i særlige tilfælde efter lov om aktiv socialpolitik.
Hjælpen er målrettet borgere, som ikke selv har mulighed for at afholde særlige udgifter.
Generelle kriterier i forhold til adgang til ydelsen
Tilskud til enkeltudgifter, § 81
Hjælp til betaling af rimeligt begrundede udgifter forudsætter, at personen har været ude for
uforudsigelige ændringer i sine forhold (social begivenhed), der har medført udgifter, hvor
den pågældendes egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre den pågæl-
dendes og familiens muligheder for at klare sig selv i fremtiden.
Efter en konkret vurdering kan der undtagelsesvis ydes hjælp til enlige eller familier til rime-
ligt begrundede enkeltudgifter, der har kunnet forudses, hvis afholdelsen er af helt afgørende
betydning for ansøgerens eller familiens livsførelse.
Side 126 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
Hvad der forstås ved rimeligt begrundede enkeltudgifter, vil afhænge af en konkret vurdering
i det enkelte tilfælde. Der kan dog for eksempel ikke ydes hjælp til løbende forsørgelse eller
til betaling af gæld til det offentlige.
Sygebehandling og medicin § 82
Personer kan få hjælp til betaling af udgifter til sygebehandling, medicin, tandbehandling og
lignende, hvis behandlingen er nødvendig og helbredsmæssig velbegrundet, og personen ikke
har økonomisk mulighed for selv at betale.
Det betyder, at kontanthjælpsmodtagere, studerende og andre personer med lav indkomst er
omfattet af denne regel. Førtidspensionister, der er tilkendt pension efter reglerne fra 1. januar
2003, kan også søge hjælp efter denne regel. Pensionister, der har mulighed for at søge om
personligt tillæg og helbredstillæg efter pensionsloven er derimod ikke omfattet.
Hjælpen kan ydes, hvis udgiften ikke dækkes efter anden lovgivning, f.eks. efter sundhedslo-
ven, og hvis behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet. Ansøgeren og
ægtefællen må ikke selv have økonomisk mulighed for at betale udgiften.
Det er hovedreglen, at hjælp ydes til udgifter ved behandling i det offentlige behandlingssy-
stem og kun undtagelsesvis ved behandling uden for det offentlige system.
Hvis kommunen yder hjælp til sygebehandling m.v. efter § 82, kan der samtidig ydes hjælp
til betaling af eventuelle transportudgifter.
Særlig hjælp vedrørende børn, §§ 83-84
Personer kan få hjælp til dækning af udgifter til samvær med egne børn under 18 år, og til et
barns forsørgelse ved forældremyndighed uden forsørgelsespligt.
Den forælder, som ikke har barnet boende hos sig, har mulighed for at søge om hjælp til ud-
gifter til transport, kost og deltagelse i aktiviteter. Den anden forælder, som har barnet boende
hos sig, har kun mulighed for at søge om hjælp til transportudgifter i forbindelse med sam-
vær.
Det er en betingelse, at ansøgeren ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne.
Kommunen kan ikke yde hjælp til udgifter, som ikke vil kunne afholdes af en normal lønind-
tægt.
Der kan efter bestemmelsen også ydelse hjælp til kontakt med bortførte børn og til dækning
af forsørgelsesudgifter til et barn, når forældremyndigheden ved forældremyndighedsindeha-
vernes død er tillagt en anden, der ikke har forsørgelsespligt over for barnet.
Hjælp til flytning § 85
Personer kan efter bestemmelsen få hjælp til at flytte til en anden bolig, hvis flytnin-
gen forbedrer ansøgerens eller familiens bolig- eller erhvervsforhold, herunder en flytning,
hvor der flyttes fra en bolig med en boligudgift, der ikke svarer til ansøgerens eller familiens
økonomiske formåen, til en bolig med lavere boligudgift.
Det er en betingelse for at kommunen yder hjælp til en flytning, at hverken ansøgeren eller
ægtefællen har indtægter eller formue, der kan dække behovet. Kommunen kan for eksempel
yde hjælp til udgifter til transport af indbo og rejseudgifter for ansøgeren og familien.
Side 127 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
Dispositionen skal være rimelig set i forhold til ansøgerens samlede situation, herunder den
pågældendes mulighed for selv at afholde den fremtidige husleje.
En forbedring af erhvervsforholdene forudsætter, at ansøgeren er sikret arbejde, og at arbejdet
er mere end blot midlertidigt.
For at kunne yde hjælp til flytning til udlandet forudsætter det, at ansøgeren er statsborger i
eller har særlig tilknytning til vedkommende land eller, at ansøgeren er sikret varige arbejds-
muligheder i landet.
Øvrige kriterier der lægger sig til ophold, bopæl, statsborgerskab og lignende.
Alle udlændinge med lovligt ophold i Danmark kan søge om hjælp til alle ovennævnte ydel-
ser.
Brug af ydelsen
De samlede offentlige udgifter til enkeltudgifter skønnes i 2011 at være 492 mio. kr. til
59.000 helårsmodtagere. Pensionsstyrelsen har oplyst, at der ikke findes tal på, hvor mange
udlændinge der modtager hjælpen.
4.4.6 Efterlevelseshjælp
Overordnet formål med ydelsen
Formålet med efterlevelseshjælpen er at yde økonomisk støtte til mindre velstillede efterle-
vende ægtefæller/samlevere.
Efterlevelseshjælp (social tillægsydelse) kan efter ansøgning ydes til efterlevende ægtefæl-
ler/samlevere, som ikke har ret til efterlevelsespension efter lov om social pension eller lov
om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension.
Generelle kriterier i forhold til adgang til ydelsen
Efterlevelseshjælpen er et engangsbeløb, der afhænger af indtægt og formue.
Betingelserne for at få efterlevelseshjælp er, at ansøgeren i de seneste 3 år har levet sammen
med den person, der er afgået ved døden.
Øvrige kriterier der lægger sig til ophold, bopæl, statsborgerskab og lignende.
Det er som hovedregel en betingelse, at der har været samliv og fælles adresse her i landet.
Kravet om bopæl her i landet gælder dog ikke for personer, der efter EF-forordning nr.
883/04, afsnit II, med bopæl i en anden medlemsstat af EU/EØS er omfattet af dansk lovgiv-
ning om social sikring eller som pensionist eller familiemedlem til en pensionist modtager
sygehjælp for dansk regning. For disse personer gælder det, at der skal have været fælles
bopæl i de seneste 3 år inden for EU-/EØS-området.
Efterlevelseshjælpen kan udbetales til danske statsborgere og EU/EØS borgere med bopæl i
et EU/EØS land.
Brug af ydelsen
De samlede offentlige udgifter til efterlevelseshjælp skønnes i 2011 at være 1,5 mio. kr. Der
findes ikke tal over antallet af modtagere af efterlevelseshjælp, og det er derfor heller ikke
muligt at udarbejde et skøn over i hvilket omfang udlændinge modtager efterlevelseshjælp.
Side 128 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
4.4.7 Varmetillæg
Overordnet formål med ydelsen
Folkepensionister og førtidspensionister på den gamle ordning (dvs. førtidspension tilkendt
før 1. januar 2003) kan søge om varmetillæg.
Formålet med tillægget er at yde tilskud til pensionisters opvarmningsudgifter.
Generelle kriterier i forhold til adgang til ydelsen
Der kan både ydes varmetillæg til opvarmning af ejer-, andels- og lejeboliger. Varmetillæg
kan alene ydes til de egentlige opvarmningsudgifter, herunder udgiften til opvarmning af
varmt vand, dvs. udgifter til køb af el, gas, olie og andre brændselsformer. Faste udgifter til
drift og vedligeholdelse af forsyningsanlægget kan derimod ikke dækkes af varmetillægget.
Pensionisten skal selv betale en andel af varmeudgiften.
Varmetillægget indtægtsreguleres.
Øvrige kriterier der lægger sig til ophold, bopæl, statsborgerskab og lignende.
Varmetillæg kan som udgangspunkt kun udbetales til pensionister, der modtager dansk pen-
sion, og har bopæl/ophold i Danmark.
Danske pensionister der opfylder betingelserne for at kunne medtage pensionen til udlandet
(se tekstbidraget om folkepension), vil også kunne få varmetillægget udbetalt i udlandet (bå-
de EU/EØS-landene og øvrige udland) Udlændinge, der får tilkendt dansk pension, vil ikke
kunne medtage varmetillægget ved flytning til hjemlandet/udlandet.
EU/EØS borgere, der modtager dansk pension vil også kunne modtage varmetillæg og med-
tage tillægget ved bopæl i andet EU/EØS-land.
Brug af ydelsen
De samlede offentlige udgifter til varmetillæg i 2011 skønnes at være på 460,4 mio. kr. for
250.000 modtagere. Pensionsstyrelsen har oplyst, at der ikke findes tal på, hvor mange ud-
lændinge, der modtager varmetillæg.
4.4.8 Personligt tillæg
Overordnet formål med ydelsen
Formålet med det personlige tillæg er at dække rimelige og nødvendige udgifter for folkepen-
sionister og førtidspensionister på den gamle ordning (tilkendt før 1. januar 2003), der har
særligt vanskelige økonomiske forhold.
Der er ikke fastsat nærmere retningslinier for, hvilke udgifter der kan søges personligt tillæg
til. For eksempel kan der søges om personligt tillæg til at dække resterende udgifter til ydel-
ser, som pensionisten har fået helbredstillæg til, eller f.eks. som supplement til en nedsat pen-
sion (brøkpension).
Udgifter til forsørgelse af pensionisters børn kan dækkes efter reglerne om personligt tillæg,
hvis pensionisten har forsørgelsespligt over for dem, og betingelserne i øvrigt er opfyldt.
Generelle kriterier i forhold til adgang til ydelsen
Kommunen træffer afgørelse efter en konkret individuel vurdering af pensionistens indtægts-
forhold, herunder størrelsen af den sociale pension og alle andre indtægter og formue - sam-
Side 129 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
menholdt med størrelsen af de rimelige og nødvendige udgifter. Det indgår i vurderingen, om
pensionisten ved en rimelig tilrettelæggelse af sin økonomi selv burde kunne dække udgiften
helt eller delvist.
Personligt tillæg kan ydes som et engangsbeløb eller som en løbende ydelse, hvis betingel-
serne ved hver udbetaling fortsat er til stede.
Øvrige kriterier der lægger sig til ophold, bopæl, statsborgerskab og lignende.
Pensionister der opfylder betingelserne for at kunne modtage pension i udlandet, vil også
kunne søge personligt tillæg efter den danske pensionslov, hvis der ikke kan ydes hjælp efter
den sociale lovgivning i bopælslandet.
Personer, der er omfattet af EF-forordning 883/04 og EF-forordning 1408/71, har ret til at få
udbetalt dansk pension inden for området EU/EØS og Schweiz på samme vilkår som danske
statsborgere. Disse personer vil også kunne søge personligt tillæg på samme vilkår som dan-
ske statsborgere.
Udlændinge vil skulle opfylde de almindelige betingelser for ret til dansk pension for eventu-
elt at kunne få ret til personligt tillæg (se tekstbidrag om folkepension).
Brug af ydelsen
De samlede offentlige udgifter til personligt tillæg skønnes i 2011 at være på 128,5 mio. kr.
Ifølge Pensionsstyrelsen findes der ikke tal/skøn over antallet af modtagere af personligt til-
læg, og det er derfor ikke muligt at opgøre omfanget af udlændinges brug af ydelsen.
4.4.9 Helbredstillæg
Overordnet formål med ydelsen
Helbredstillæg ydes målrettet til de pensionister, der har helbredsrelaterede udgifter, men
begrænsede indtægter og begrænset likvid formue ved siden af pensionen.
Helbredstillæg omfatter to typer tillæg:
Det almindelige helbredstillæg, som kan ydes til dækning af pensionistens egne udgifter til
ydelser, som regionsrådet yder tilskud til efter sundhedsloven – f.eks. forskellige behandlin-
ger og undersøgelser ved tandlæge, fysioterapeut, psykolog m.fl. samt visse typer medicin.
Det udvidede helbredstillæg, som kan søges til dækning af pensionistens nødvendige udgifter
til f.eks. tandprotese, briller og fodbehandling, som der ikke kan ydes tilskud til efter sund-
hedsloven.
Generelle kriterier i forhold til adgang til ydelsen
Helbredstillæg kan søges af folkepensionister og førtidspensionister på den gamle ordning –
dvs. førtidspension tilkendt før 1. januar 2003.
Det almindelige helbredstillæg er et løbende tilskud, som fornyes automatisk hvert år, hvis
der ikke er sket væsentlige ændringer i pensionistens forhold.
Det udvidede helbredstillæg er et engangsbeløb, som kan bevilges, hvis udgiften efter kom-
munens konkrete, individuelle vurdering er nødvendig.
Det almindelige helbredstillæg kan maksimalt dække 85% af pensionistens egenbetaling,
men størrelsen at tilskuddet afhænger af pensionistens individuelle tillægsprocent. Den per-
Side 130 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
sonlige tillægsprocent skal være større en 0 og den likvide formue skal være mindre end
75.000 kr.
Øvrige kriterier der lægger sig til ophold, bopæl, statsborgerskab og lignende.
Helbredstillæg kan som udgangspunkt kun udbetales til pensionister, der modtager dansk
pension, og har bopæl/ophold i Danmark
Efter EU-retten er helbredstillægget en naturalydelse ved sygdom, der kan ydes til pensioni-
ster, der bor eller opholder sig i Danmark, og som modtager en dansk pension og/eller en
pension fra et land hvor EU´s forordninger om social sikring gælder.
Pensionister, der ikke har bopæl i Danmark, har under midlertidigt ophold i Danmark derfor
ret til helbredstillæg. Da naturalydelser ikke kan eksporteres, kan der alene ansøges om hel-
bredstillæg for behov, der er opstået i Danmark.
Udlændige vil skulle opfylde de almindelige betingelser for ret til dansk pension for eventuelt
at kunne få ret til helbredstillæg (se tekstbidrag om folkepension)
Brug af ydelsen
De samlede offentlige udgifter til helbredstillæg skønnes i 2011 at være på 952,3 mio. kr.
Ifølge Pensionsstyrelsen findes der ikke tal på hvor mange personer, der modtager helbreds-
tillæg. Det er derfor ikke muligt at opgøre antallet af udlændinge, som modtager helbredstil-
læg.
4.4.10 Handicaptillæg til studerende
Overordnet formål med ydelsen
Studerende, som modtager SU og går på en videregående uddannelse, kan søge om tillægs-
stipendium (handicaptillæg), hvis den studerende pga. en varig og betydelig funktionsnedsæt-
telse har meget betydelige fysiske eller psykiske begrænsninger i evnen til at påtage sig side-
løbende erhvervsarbejde.
Kriterier i forhold til udlændinges ret til ydelsen
Studerende, som er ligestillet efter danske regler eller EU/EØS-reglerne, har ret til at søge SU
og handicaptillægget hertil, se kriterier ovenfor under afsnit 4.2.1.
Brug af ydelsen
I 2009 var der knap 2.500 studerende, som modtog et handicaptillæg. Udgifterne hertil var
159,5 mio. kr.
Undervisningsministeriet har oplyst, at det på det foreliggende datagrundlag ikke er muligt at
opgøre i hvilket omfang udlændinge modtager handicaptillæg.
4.4.11 Flytte- og etableringstilskud i Almenboligloven
Overordnet formål med ydelsen
Der er i dag almene boligområder i Danmark, som enten er ghettoområder eller udsatte bolig-
områder. Både ghettoområderne og de udsatte boligområder har en række problemer. Et af de
væsentlige problemer er en skæv beboersammensætning, idet mange beboere er uden for
arbejdsmarkedet, en høj andel er dømt for straffelovsovertrædelser m.v., og en høj andel af
indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande bor i områderne.
Side 131 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
For at understøtte en mere blandet beboersammensætning har kommunalbestyrelserne mulig-
hed for at tilbyde flytte- og etableringstilskud til beboere, som flytter fra et alment boligom-
råde, hvor der er behov for at stimulere fraflytningen.
Adgangskriterier
Kommunen visiterer til ydelsen og kan fastsætte de nærmere vilkår for tilskuddet.
Etableringsudgifter kan f.eks. være hårde hvidevarer eller nye møbler, der passer til en ny
planløsning, eller det kan være økonomisk hjælp til at betale indskud i den nye bolig.
Modtagerne kan f.eks. være beboere udenfor arbejdsmarkedet eller beboere med en årsind-
komst under et vist niveau. Der kan ikke fastsættes kriterier for tildeling af flyttetilskud på
baggrund af køn, race eller religion eller nationalt tilhørsforhold.
Der er en stor andel af beboerne i de udsatte boligområder og ghettoområderne, som har en
anden etnisk baggrund end dansk, og mange af dem har en lav indkomst, ligesom mange er
ledige. Det betyder, at de kan være oplagte kandidater til at modtage flytte- og etableringstil-
skud.
Det er et kriterium for modtagelse af ydelsen at modtageren flytter fra en permanent bopæl i
et udsat boligområde til en permanent bopæl i et ikke problemramt boligområde inden for
kommunegrænsen.
Ydelsen er ikke trangsbestemt og svarer ikke til de faktiske udgifter. Det er altså muligt, at en
familie har flere udgifter til en flytning end tilskuddet dækker, men det omvendte kan også
være tilfældet. Det samlede tilskud en husstand kan modtage er 50.000 kr.
Brug af ydelsen
Socialministeriet har ikke kendskab til i hvilket omfang udlændinge modtager flytte- og etab-
leringstilskud. Socialministeriet har dog oplyst, at der generelt siden 2006 i meget begrænset
omfang er givet flytte- og etableringstilskud, men det præcise beløb kendes ikke.
4.4.12 Repatrieringsstøtte
Overordnet formål med ydelsen
Støtte til repatriering er reguleret i repatrieringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 369 af 6. april
2010. Ordningen har til formål at understøtte udlændinges frivillige tilbagevenden til hjem-
landet eller tidligere opholdsland, jf. repatrieringslovens § 1.
Efter repatrieringslovens § 7 kan en udlænding i forbindelse med repatriering modtage øko-
nomisk hjælp til bl.a. udgifter til rejsen fra Danmark til hjemlandet, udgifter til transport af
personlige ejendele, udgifter til transport af udstyr, der er nødvendigt for udlændingens eller
denne families erhverv i hjemlandet, hjælp til etablering i hjemlandet, udgifter til sygeforsik-
ring i 1 år i hjemlandet, udgifter til medbragt lægeordineret medicin til højst 1 års forbrug
samt udgifter til medbragte nødvendige personlige hjælpemidler.
Kriterier i forhold til udlændinges ret til ydelsen
Det er en betingelse for at modtage ydelsen, at ansøger er omfattet af repatrieringslovens
personkreds, der omfatter flygtninge m.v., familiesammenførte til flygtninge m.v., andre fa-
miliesammenførte udlændinge, der har haft opholdstilladelse i mindst fem år, samt andre
udlændinge efter ansøgning til integrationsministeren.
Side 132 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
Det er en forudsætning for hjælpen, at ansøgeren vender tilbage med henblik på varigt ophold
i hjemlandet og således opgiver sin bopæl i Danmark.
For familiesammenførte udlændinge er det som udgangspunkt desuden en betingelse, at den
pågældende vender tilbage sammen med den person, der har dannet grundlag for opholdstil-
ladelsen.
Det er endvidere en betingelse for at modtage hjælpen, at den pågældende udlænding ikke er i
besiddelse af midler, der kan dække behovet.
Udlændingen skal endelig som udgangspunkt opholde sig i Danmark, når ansøgning om
hjælp til repatriering indgives. Når hjælpen udbetales, er den i sagens natur eksportabel.
Brug af ydelsen
Det fremgår af finansloven for 2011, at det skønnes, at 350 personer vil få udbetalt repatrie-
ringsstøtte i 2011, hvilket svarer til en udgift på 39,9 mio. kr.
Repatrieringsloven blev ændret i marts 2010 med virkning pr. 1. januar 2010, hvorefter bl.a.
hjælp til etablering blev forhøjet væsentligt fra knap 30.000 i 2009 til knap 120.000 kr. i
2010. Den forbedrede ordning har medført en betydelig stigning i antallet af repatrierede fra
129 i 2009 til 355 i 2010.
Det bemærkes, at danske og nordiske statsborgere og statsborgere fra EU/EØS-lande samt
Schweiz ikke er omfattet af repatrieringsloven.
Hjælp til repatriering dækker dels over udgifter, der er forbundet med selve flytningen til
udlændingens hjemland eller tidligere opholdsland, dels over hjælp til etablering, der i 2011
udgør 119.815 kr. for udlændinge over 18 år og 36.541 kr. for udlændinge under 18 år. Heraf
vil hjælpen til etablering som altovervejende udgangspunkt forbruges i udlandet.
4.5 Tillægsydelser - sundhed
Af kriterier i forhold til udlændinges ret til tillægsydelser på sundhedsområdet gælder
-
som
ved de af kapitel 5 beskrevne sundhedsydelser generelt – at der er tale om bopæl i Danmark,
eller rettigheder efter EU-retten.
4.5.1 Tilskud til ernæringspræparater
Der ydes tilskud til ernæringspræparater, som er ordineret af en læge i forbindelse med syg-
dom eller alvorlig svækkelse.
Brug af ydelsen
Udgifterne til ernæringspræparater udgjorde ca. 83 mio. kr. i 2009. Der blev solgt i alt
1.301.382 pakninger til 49.650 personer. Indenrigs- og sundhedsministeriet har oplyst, at
udlændinges tilskud til ydelsen på det foreliggende datagrundlag ikke kan opgøres.
4.5.2 Begravelseshjælp
Der ydes begravelseshjælp afhængig af afdødes og den efterlevende ægtefælles formue og
formuerettigheder.
Eksportabilitetsprincippet:
Efter EU-rettens koordineringsregler udbetales dansk begravelseshjælp efter dansk sikrede,
herunder danske pensionister med bopæl i et andet EU-/EØS-land.
Side 133 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
For sikrede fra andre EU-/EØS-lande med bopæl i Danmark skal begravelseshjælp udbetales
fra deres udenlandske forsikringsinstitution. Pensionister fra andre EU-/EØS-lande med bo-
pæl i Danmark, der ikke har ret til begravelseshjælp fra en udenlandsk forsikring, har ret til
dansk begravelseshjælp på samme vilkår som andre bosatte i Danmark.
Brug af ydelsen
Udgifterne til begravelseshjælp udgjorde ca. 134 mio.kr. i 2009. Indenrigs- og sundhedsmini-
steriet har oplyst, at udlændinges brug af begravelseshjælp på det foreliggende datagrundlag
ikke kan opgøres.
4.5.3 Tolkebistand
Der ydes vederlagsfri tolkebistand til personer, som har ret til lovens ydelser, og som har
behov herfor i forbindelse med behandling hos alment praktiserende læge og praktiserende
speciallæge samt sygehusbehandling.
Regionerne skal fra 1. juni 2011 opkræve gebyr for tolkebistand fra personer, der har boet her
i landet i mere end 7 år. Der vil skulle opkræves gebyr for hver behandling på sygehus eller
hos læge, hvor der benyttes tolk.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om beregning af bopælsperioden,
gebyrets størrelse og opkrævning af gebyr, herunder om at nærmere bestemte persongrupper
ikke skal betale gebyr, hvor særlige hensyn taler for det. Bemyndigelsen er endnu ikke ud-
møntet.
Brug af ydelsen
I 2009 udgjorde regionernes estimerede udgifter til tolkebistand på sundhedsområdet 120
mio. kr. til fremmedsprogstolkning i sygehus- og praksissektoren. Hertil kommer en udgift på
14 mio. kr. i 2009 til dækning af honorar til alment praktiserende læger og praktiserende spe-
ciallæger for at tilkalde tolk til patienter, der har brug for tolkning (der kan ikke skelnes mel-
lem fremmedsprogstolkning og anden form for tolkning).
En opgørelse at tolkebistand fordelt på udlændige og etniske danskere er med registerdata
alene mulig at foretage i primærsektoren og opgørelsen her er for 2006. Data omfatter al tol-
kebistand, således også tegnsprogstolkning mv. hvorfor dette ikke alene kan tages som udtryk
for antallet af personer som har modtaget fremmedsprogstolkning.
Det skønnes, at godt 24.000 personer i 2006 fik tolkebistand i forbindelse med kontakt til en
alment praktiserende læge. Med ca. 20.000 personer udgjorde udlændinge hovedparten heraf.
Godt 11.000 personer skønnes at have fået tolkebistand i forbindelse med kontakt til en prak-
tiserende specialelæge i 2006, også her udgjorde udlændige langt den største andel med knap
9.000 personer, jf. tabel 4.24.
Side 134 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0135.png
Tabel 4.24.
Skøn over antal personer, som har fået tolkebistand hos henholdsvis alment prak-
tiserende og praktiserende speciallæge, samt bruttohonorar herfor, 2006
Almen læge
Antal personer
Bruttohonorar
i 1.000
i mio. kr.
0,18
0,0
8,63
3,2
11,14
4,6
20,01
7,9
24,21
9,1
Speciallæge
Antal personer
Bruttohonorar
i 1.000
i mio. kr.
0,10
0,0
3,81
0,9
4,74
1,3
8,66
2,2
11,26
2,9
EU/EØS-lande
3. lande
Flygtninge
Udlændinge i alt
Samlet
Anm.: Befolkningsbevægelser er kun registreret tilbage til 1984. Det er derfor ikke muligt at se indrejsetidspunkt
og oprindelsesland for personer, der er kommet til landet før dette tidspunkt. Forbruget af ydelser for flygtninge
vil derfor være undervurderet. Bruttohonoraret dækker alene betaling til lægen for indkaldelse af tolkebistand, og
altså ikke udgiften til selve tolken.
Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Forebyggelsesregistret.
4.5.4 Befordring og befordringsgodtgørelse
Der ydes befordring eller befordringsgodtgørelse vedr. behandling hos alment praktiserende
læge, praktiserende speciallæge og sygehus efter nærmere regler. Herudover ydes befordring
med ambulance eller særligt sygekøretøj til personer, der har ret til vederlagsfri sygehusbe-
handling, hvis deres tilstand gør det nødvendigt. Endvidere ydes befordring eller befordrings-
godtgørelse til genoptræning til personer, der har behov for genoptræning efter endt behand-
ling på sygehus efter nærmere regler.
Brug af ydelsen
Udgifterne til patientbefordring skønnes at være ca. 1,2 mia. kr. Heri indgår ikke udgifterne
til befordring med ambulance og særlige sygekøretøjer.
Indenrigs- og sundhedsministeriet har oplyst, at det samlede antal patienter, som har modta-
get befordring eller befordringsgodtgørelse, ikke er kendt. Det er ligeledes ikke muligt at
opgøre udlændinges brug af befordring og befordringsgodtgørelse på det foreliggende data-
grundlag.
Side 135 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
5. Kortlægning af adgang til danske velfærdsydelser II:
serviceydelser
5.1 Oversigt over serviceydelser og eventuelle optjeningsprincip-
per
Kapitlet beskriver serviceydelserne, herunder bl.a. formål og regelgrundlag, på sundhedsom-
rådet, det sociale område og uddannelsesområdet.
Ydelserne på sundhedsområdet dækker bl.a. over behandling i sygehusvæsenet, hos alment
praktiserende læge, praktiserende speciallæge, genoptræning og offentlige tilskud til behand-
ling hos fysioterapeut, psykolog mv. samt tilskudsberettigede lægemidler. Sundhedsydelserne
er reguleret i Sundhedsloven, som bl.a. fastsætter at der let og lige adgang til behandling i
Danmark. For mange sundhedsydelser gælder der krav om klinisk faglig visitation af almen
læge mv. Retten til sundhedsydelser afhænger af bopæl i Danmark eller rettigheder efter EU-
retten. Størstedelen af ydelserne er vederlagsfrie.
Ydelserne på det sociale områder spænder vidt. Der er børnepasning og tilbud til unge, hjælp
til udsatte såsom hjemløse, stofmisbrugere og voldramte. Der er forskellige ydelser til ældre,
som både har forebyggende og plejende karakter ligesom der er tilbud om bolig. Endelig er
der forskellige ydelser til handicappede. Fælles for disse ydelser er, at de skal medvirke til, at
give de handicappede en så normal tilværelse som muligt.
Ydelserne på det sociale område er typisk reguleret i serviceloven. Børnepasning mv. er regu-
leret i dagtilbudsloven. Kommunen visiterer til ydelserne, som dermed er behovsbestemte.
Derudover er eneste krav for at modtage ydelserne, at man har lovligt ophold i landet. Stør-
stedelen af ydelserne er gratis at modtage.
Ydelserne på uddannelsesområdet dækker bl.a. grundskole, efterskole, ungdomsuddannelser,
herunder gymnasiale uddannelser, videregående uddannelser samt voksen- og efteruddannel-
ser. Dertil kommer bl.a. overførselsydelsen SU og befordringsrabat til uddannelsessøgende.
Ydelserne er reguleret i diverse lovgivninger herunder, herunder bl.a. Grundloven, der giver
ret til fri undervisning i folkeskolen, Folkeskoleloven, lov om friskoler og private grundsko-
ler, lov om uddannelsen til studentereksamen, universitetsloven mv. Størstedelen af ydelserne
er gratis at modtage.
5.1.1 Muligheder for eksportable ydelser
En social serviceydelse er som udgangspunkt en ”social fordel” og omfattet af EF-forordning
1612/68 om arbejdskraftens frie bevægelighed. Serviceydelser er f.eks. hospitalsbehandling,
hjælpemidler til handicappede, ældrepleje, daginstitution mv. Forordning 1612/68 giver lige
ret til sociale og skattemæssige fordele for danske arbejdstagere og arbejdstagere fra andre
EU-lande. Forordning 1612/68 kan mere populært siges at være en overligger, hvor alle soci-
ale ydelser falder ind under. ”Sociale fordele” tilkendes efter de kriterier, der gælder efter
lovgivningen i det land, der skal udbetale ydelsen. Forordning 1612/68 koordinerer ikke de
sociale ydelser i forhold til eventuelle optjente sociale rettigheder i andre EU-lande. Forord-
ning 1612/68 giver ikke i sig selv ret til at en social serviceydelse kan eksporteres til udbeta-
ling under bopæl i et andet EU-land.
Side 136 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
En social serviceydelse kan tillige være en social sikringsydelse og dermed omfattet af koor-
dineringsreglerne i EF – forordning. nr. 883/2004. Det gælder f.eks. lægebehandling og ho-
spitalsbehandling. En udførlig opregning af disse ydelser fremgår af kapitel 3.
De sociale sikringsydelser, der er kontante ydelser, kan eksporteres inden for EU. Natural-
ydelser, der er sociale sikringsydelser, og kan i sagens natur kun ydes i opholdslan-
det/bopælslandet. Det gælder f.eks. hospitalsbehandling. Hvis en naturalydelse ændrer karak-
ter og f.eks. omlægges til en kontantydelse, vil det som hovedregel medføre, at ydelsen bliver
eksportabel efter forordningen.
En kontantydelse kan kun undtages fra eksport, hvis ydelsen dels har til formål at sikre træn-
gende personer et nødvendigt forsørgelsesgrundlag, dels skal supplere indkomsten for perso-
ner, der modtager utilstrækkelige ydelser fra den sociale sikring.
De kontantydelser, der kan undtages fra eksport er ”særlige ikke-bidragspligtige ydelser”, der
befinder sig i en gråzone mellem de sociale sikringsydelser og de sociale forsorgsydelser, og
som er trangsbestemte, idet en trangsvurdering er et væsentligt element
For at kunne undtages fra eksport er det samtidig en betingelse, at ydelsen er opført i et bilag
i forordningen (bilag X til forordning 883/2004) (dvs. at de andre medlemsstater har givet
tilslutning til, at ydelsen ikke eksporteres).
Et eksempel på en sådan ”særlig ikke-bidragspligtig ydelse” er den danske boligstøtte til pen-
sionister, som er en social sikringsydelse. Det er også den eneste ydelse, som Danmark har
anført i bilag X til forordning 883/2004, som en ikke - eksportabel ydelse,
EU – Domstolen har anlagt en restriktiv fortolkning af de kontantydelser, der er opført i bila-
get til forordningen. Domstolen har i en række sager specielt fokuseret på formålet med den
enkelte kontantydelse. Domstolen har også fastlagt, at muligheden for at undtage en kontant-
ydelse fra eksport skal fortolkes indskrænkende.
EU – Kommissionen har gennemført en analyse af samtlige de kontantydelser, som med-
lemsstaterne har anført som ikke - eksportable i bilaget til forordning 1408/71. I dette arbejde
blev ydelsens formål og øvrige elementer vurderet(2003), og resultatet blev, at en lang række
ydelser udgik af bilaget, og ydelserne bliver dermed eksportable. I forlængelse af dette analy-
searbejde anlagde Kommissionen sag mod Rådet og EU - Parlamentet med påstand om, at en
række optegnelser om ikke - eksportable sociale sikringsydelser skulle udgå af bilaget til
forordningen, Sagen C-299/05. Kommissionen vandt sagen, og der er dermed lagt en endnu
mere restriktiv fortolkning på dette område.
De konkrete serviceydelser, der kan eksporteres
I forhold til oplistningen af de konkrete serviceydelser i kapitel 5 er følgende kontante ydel-
ser, der er omfattet af forordning 883/2004, eksportable til bopæl eller ophold i et andet EU-
medlemsland:
o
Tabt arbejdsfortjeneste til forældre, der passer et barn i hjemmet
o
Plejevederlag (til pasning af døende)
5.2 Sundhedsområdet
5.2.1 Generelle betragtninger
Sundhedsloven definerer formål og rammer for sundhedsydelser i Danmark, herunder bl.a.
formålet med sundhedsvæsenet, sundhedsydelsernes karakter og adgangen hertil.
Side 137 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
Sundhedsloven fastlægger, at sundhedsvæsenet har til formål at fremme befolkningens sund-
hed samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte,
jf. § 1.
Sundhedsloven fastsætter kravene til sundhedsvæsenet med henblik på at sikre respekt for det
enkelte menneske, dets integritet og selvbestemmelse og at opfylde behovet for bl.a. let og
lige adgang til sundhedsvæsenet, jf. § 2. Det betyder bl.a., at lovens bestemmelser skal fortol-
kes således, at alle personer i samme situation har lige adgang til behandling efter samme
kriterier og - på lige vilkår.
Efter Sundhedslovens § 7, har alle personer, der har bopæl i Danmark (tilmeldt Folkeregiste-
ret), ret til fulde sundhedsydelser. Loven fastlægger bl.a., at de har ret til vederlagsfri behand-
ling hos alment praktiserende læge, praktiserende speciallæge og på sygehus.
Udlændinges ret til sundhedsydelser afhænger af, om de har bopæl i Danmark, eller rettighe-
der efter EU-retten, sociale sikringsaftaler m.v. EU-borgere, herunder vandrende arbejdstage-
re, har særlige rettigheder efter EU-/EØS-retten om sociale sikringsordninger m.v.
Personer, herunder udlændinge, der ikke har bopæl her i landet, har under midlertidigt ophold
ret til akut sygehusbehandling m.v. i tilfælde af ulykke, pludseligt opstået sygdom og fødsel
eller forværring af kronisk sygdom m.v. Behandlingen m.v. ydes på samme vilkår som til
personer med bopæl her i landet. Herudover ydes sygehusbehandling m.v., når det under de
foreliggende omstændigheder ikke skønnes rimeligt at henvise personen til behandling i
hjemlandet, eller personen ikke tåler at blive flyttet til et sygehus i hjemlandet. For denne
yderligere behandling kan regionen opkræve betaling, men kan også yde behandlingen veder-
lagsfrit, når det under de foreliggende omstændigheder skønnes rimeligt.
For mange sundhedsydelser og behandlinger er der krav om klinisk faglig visitation, dvs.
visitation af almen læge, speciallæge mv. afhængig af behandlingstype.
Se bilag C for en detaljeret beskrivelse af hver enkelt ydelse.
5.2.2 Sygehusbehandlinger
Der ydes vederlagsfri sygehusbehandling, herunder udredning, diagnosticering og efterbe-
handling ved behov herfor (dvs. efter klinisk faglig visitation, medmindre behovet er akut).
Brug af ydelsen
Regionernes samlede udgifter til sygehus mv. i 2009 var 73,3 mia. kr.
I alt blev 2,23 mio. personer behandlet på sygehusene i 2009. På de danske sygehuse var der i
alt ca. 6,6 mio. ambulante besøg, ca. 1,3 mio. udskrivninger efter indlæggelse og ca. 660.000
operationer.
De nyeste tilgængelige registerdata, som kan skelne udlændinges brug af sygehusydelser er
fra 2006. Data er dog ikke fuldkommen, hvorfor det samlede antal udlændinge, der har mod-
taget sygehusbehandling på offentlige sygehus ikke kan opgøres. Betragtes alene den statio-
nære somatiske aktivitet i 2006 skønnes det, at sygehusbehandling af udlændinge her udgjor-
de knap 3,3 pct. af produktionsværdien (sygehusaktiviteten målt i kr.), jf. tabel 5.1. Det skal
bemærkes, at tallene her altså kun omfatter indlagte patienter og således er eksklusiv bl.a.
ambulant aktivitet.
Side 138 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0139.png
Tabel 5.1.
Skøn over udlændinges andel af den somatiske produktionsværdi (sygehusaktivi-
teten målt i kr.) for indlagte patienter,
offentlige sygehuse,
2006
EU/EØS-lande
3. lande
Flygtninge
Udlændinge i alt
Andel af produktionsværdi i pct.
1,0
1,5
0,8
3,3
Anm.: Genoptræning, ambulant aktivitet og psykiatri er ikke inkluderet. Befolkningsbevægelser er kun registreret
tilbage til 1984. Det er derfor ikke muligt at se indrejsetidspunkt og oprindelsesland for personer, der er kommet
til landet før dette tidspunkt. Forbruget af ydelser for flygtninge vil derfor være undervurderet.
Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Forebyggelsesregistret.
5.2.3 Behandling hos alment praktiserende læger og praktiserende speciallæ-
ger
Der ydes vederlagsfri behandling hos alment praktiserende læger og praktiserende speciallæ-
ger ved behov herfor. I forhold til de offentlige tilskud under sygesikringen skelnes der mel-
lem sikringsgruppe 1 og 2. Fsva. gruppe 2 sikrede, som har en højere valgfrihed end de typisk
gruppe 1 sikrede, mod en vis grad af egenbetaling.
21
Behandling hos speciallæger, bortset fra speciallæger i hhv. øjensygdomme og hals, øre- og
næsesygdomme, kræver lægehenvisning for sikringsgruppe 1. For sikringsgruppe 2 gælder
lidt andre regler.
Brug af ydelsen
De samlede udgifter til alment praktiserende læger og speciallæger udgjorde 11 mia. kr. i
2009, hvoraf udgifterne til almen praktiserende læger var på 8 mia. kr.
Antallet af kontakter til alment praktiserende læger var ca. 37 mio. svarende til mere end 6
kontakter i gennemsnit pr. person i Danmark. Antallet af kontakter til praktiserende special-
læger var ca. 5 mio.
De nyeste tilgængelige registerdata med mulighed for at skelne udlændinges brug af ydelser
hos alment praktiserende læger og praktiserende speciallæger er fra 2006
22
. I 2006 skønnes i
alt godt 4,7 mio. personer at have været i kontakt med en alment praktiserende læge (inkl.
vagtlæge). Heraf var ca. 207.000 udlændinge. Det samlede bruttohonorar til alment praktise-
rende læger (inkl. vagtlæge og ekskl. udgifter til indkaldelse af tolkebistand) skønnes til knap
4,4 mia. kr. og udlændinges andel heraf til knap 186 mio. kr. eller knap 4,3 pct., jf. tabel 5.2.
21
Ca. 98 pct. af borgerne er sikret via gruppe 1. Af særligt ved gruppe 2 er bl.a.: ingen tilmelding til
alment praktiserende læge: ingen henvisningskrav til speciallæge; tilskud til behandling hos alment
praktiserende læge og speciallæge svarende til de offentlige tilskudsordninger til gruppe 1 sikrede;
egenbetaling fastsat af yderen.
22
Der findes også registerdata for 2007, men data for sygesikringen er trukket for 2006 for at sikre
tidsmæssig konsistens med data for sygehusområdet, hvor nyeste tilgængelig data er fro 2006.
Side 139 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0140.png
Tabel 5.2.
Skøn over antal personer, der har haft kontakt til en alment praktiserende læge,
samt bruttohonoraret herfor, 2006
EU/EØS-lande
3. lande
Flygtninge
Udlændinge i alt
Samlet
Antal personer i 1.000
64
95
48
207
4.738
Samlet bruttohonorar i mio. kr.
50
85
51
186
4.376
Anm.: Vedr. specialerne 80-89. Besøg hos vagtlæge er således inkluderet, mens tallene er ekskl. bruttohonorar for
indkaldelse af tolkebistand. Befolkningsbevægelser er kun registreret tilbage til 1984. Det er derfor ikke muligt at
se indrejsetidspunkt og oprindelsesland for personer, der er kommet til landet før dette tidspunkt. Forbruget af
ydelser for flygtninge vil derfor være undervurderet.
Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Forebyggelsesregistret.
Godt 1,6 mio. personer skønnes at have været i kontakt med en praktiserende speciallæge i
2006. Heraf var godt 69.000 udlændinge. Bruttohonoraret til praktiserende speciallæger
(ekskl. udgifter til indkaldelse af tolkebistand) skønnes til i alt godt 2,3 mia. kr. og udlændin-
ges andel heraf til godt 100 mio. kr. svarende til knap 4,4 pct., jf. tabel 5.3.
Tabel 5.3.
Skøn over antal personer, der har haft kontakt til en praktiserende speciallæge,
samt bruttohonoraret herfor, 2006
EU/EØS-lande
3. lande
Flygtninge
Udlændinge i alt
Samlet
Antal personer i 1.000
20
33
16
69
1.617
Samlet bruttohonorar i mio. kr.
31
46
24
101
2.302
Anm.: Vedr. specialerne 1,3,4,5,6,7,8,9,11,17,18,19,20,21,22,23,24,25,26,27,28. Tallene er ekskl. bruttohonorar
for indkaldelse af tolkebistand. Befolkningsbevægelser er kun registreret tilbage til 1984. Det er derfor ikke muligt
at se indrejsetidspunkt og oprindelsesland for personer, der er kommet til landet før dette tidspunkt. Forbruget af
ydelser for indvandrer og flygtninge vil derfor være undervurderet.
Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Forebyggelsesregistret.
Det skal bemærkes, at hver person kan have haft flere kontakter til alment praktiserende læge
såvel som praktiserende speciallæge i løbet af året.
5.2.4 Tilskud til behandling hos tandlæge, kiropraktor, fysioterapeut, fodtera-
peut og psykolog
Der ydes tilskud af varierende grad til behandling hos tandlæge, kiropraktor, fysioterapeut,
fodterapeut og psykolog ved behov herfor (dvs. efter klinisk faglig visitation af læge til fysio-
23
terapeut, fodterapeut og psykolog) .
Brug af ydelsen
De samlede udgifter samt antallet af personer, der har fået tilskud til tandlæge, kiropraktor,
fysioterapeut, fodterapeut og psykolog i 2009 fremgår af tabel 5.4. Det ses bl.a., at 2,7 mio.
personer fik tilskud til tandlægebehandling, og udgifterne hertil var 1,4 mia. kr.
23
Tilskudsandelen er forskellig mellem ydelserne og i visse tilfælde mellem patientgrupper fx er der
60 pct. tilskud til psykologbehandling (højst til 12 behandlinger, med mulighed for ny henvisning), 40
pct. til fysioterapi, 60 pct. til fodterapi for sukkersygepatienter mv.
Side 140 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0141.png
Tabel 5.4.
Antal personer, der har fået tilskud til behandling hos tandlæge, kiropraktor, fysio-
terapeut, fodterapeut og psykolog, 2009
Sektor
Tandlæge
Kiropraktor
Fysioterapeut
Fodterapeut
Psykolog
Udgift i mio.
1.422
107
344
95
179
Antal i 1.000
2.702
332
378
92*
66
Anm.: Fysioterapi inkluderer ridefysioterapi. *Antallet er anslået, da der ikke registreres fuldstændigt i Landspati-
entregistret pga. manglende overenskomst på området i 2009.
Kilde: Danske Regioner.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at det ikke er muligt at opgøre udlændinges
behandling hos kiropraktor, fysioterapeut, fodterapeut og psykolog. Det er dog muligt at op-
gøre udlændinges tilskud til tandlægebehandling.
I 2006 skønnes godt 2,7 mio. personer at have været i kontakt med en tandlæge. Heraf var
godt 72.000 udlændinge. Det samlede bruttohonorar til behandling hos tandlæge i 2006 skøn-
nes til knap 1,3 mia. kr. og udlændinges andel heraf til knap 35 mio. kr. eller knap 2,8 pct., jf.
tabel 5.5.
Tabel 5.5.
Skøn over antal personer, der har haft kontakt til en tandlæge, samt bruttohonora-
ret herfor, 2006
EU/EØS-lande
3. lande
Flygtninge
Udlændinge i alt
Samlet antal personer
Antal personer i 1.000
33
28
11
72
2.712
Samlet bruttohonorar i mio. kr.
16
13
5
35
1.254
Anm.: Vedr. speciale 50. Befolkningsbevægelser er kun registreret tilbage til 1984. Det er derfor ikke muligt at se
indrejsetidspunkt og oprindelsesland for personer, der er kommet til landet før dette tidspunkt. Forbruget af ydel-
ser for flygtninge vil derfor være undervurderet.
Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
5.2.5 Vederlagsfri fysioterapi
Der ydes vederlagsfri behandling hos fysioterapeut ved behov herfor (dvs. klinisk faglig visi-
tation af læge), til personer med varigt svært fysisk handicap og personer med fysisk funkti-
onsnedsættelse som følge af progressiv sygdom. Formålet med vederlagsfri fysioterapi er
således at give adgang til fysioterapi for at forbedre funktioner, vedligeholde funktioner eller
forhale forringelser af funktioner hos voksne og børn med et varigt svært fysisk handicap
eller en funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom.
Vederlagsfri fysioterapi kræver lægehenvisning.
Brug af ydelsen
Der var 55.890 patienter, som modtog vederlagsfri fysioterapi i 2009. Patienterne modtog i
alt 7.398.941 ydelser, og de samlede udgifter hertil var ca. 683 mio. kr.
Blandt patienter, som modtog vederlagsfri fysioterapi, var der 5 med bopæl i udlandet. Disse
patienter modtog i alt 655 ydelser til en samlet udgift på 24.511 kr.
Side 141 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0142.png
De nyeste tilgængelige registerdata der kan skelne udlændinges brug af vederlagsfri fysiote-
rapi er fra 2006. Det skønnes, at der i 2006 i alt var godt 49.000 personer, der modtog veder-
lagsfri fysioterapi og ca. 5.000 der modtog vederlagsfri ridefysioterapi. Heraf var hhv. ca.
1.100 og 70 udlændinge. Det samlede honorar til vederlagsfri ride- og fysioterapi skønnes til
godt 553 mio. kr. og udlændinges andel heraf til knap 10 mio. kr. svarende til knap 1,8 pct.,
jf. tabel 5.6.
Tabel 5.6.
Skøn over antal personer, der har modtaget vederlagsfri ride- og fysioterapi, samt
bruttohonoraret herfor, 2006
Vederlagsfri
fysioterapi
Antal personer
410
332
258
1.000
49.045
Vederlagsfri
ridefysioterapi
Antal personer
31
21
20
72
5.374
Samlet bruttohonorar i
mio. kr.
4
3
2
10
553
EU/EØS-lande
3. lande
Flygtninge
Udlændinge i alt
Samlet antal personer
Anm.: Vederlagsfri fysioterapi (speciale 62) og vederlagsfri ridefysioterapi (speciale 65). Befolkningsbevægelser
er kun registreret tilbage til 1984. Det er derfor ikke muligt at se indrejsetidspunkt og oprindelsesland for personer,
der er kommet til landet før dette tidspunkt. Forbruget af ydelser for flygtninge vil derfor være undervurderet.
Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Forebyggelsesregistret.
5.2.6 Tilskud til lægemidler
Der ydes tilskud til lægeordinerede lægemidler efter nærmere regler. De offentlige tilskud
følger det behovsafhængige medicintilskudssystem, hvor størrelsen af det offentlige tilskud er
afhængig af den enkelte medicinbrugers årlige forbrug af tilskudsberettiget medicin. Dvs. jo
større udgifter, borgeren har til tilskudsberettiget medicin, jo mere offentligt tilskud gives der
inden for en periode på ét år (tilskudsperioden). Derudover afhænger tilskuddets størrelse
også af, om man er under eller over 18 år.
24
Brug af ydelsen
I 2009 udgjorde de samlede udgifter til medicintilskud godt 7 mia. kr. Heraf udgør udgifterne
til udlændinge ca. 200 mio. kr., dvs. 3 procent af de samlede udgifter til medicintilskud.
Blandt udlændinge er det personer fra 3. lande med 85 mio. kr., som modtager mest i medi-
cintilskud. Herefter følger hhv. EU/EØS-borgere og flygtninge, jf. tabel 5.7.
Tabel 5.7.
Skøn over udlændinges brug af medicintilskud, 2009
Udgifter i mio. kr.
EU/EØS-lande
3. lande
Flygtninge
Udlændinge i alt
Samlede udgifter til medicintilskud
69
85
49
203
7.047
Kilde: Finansministeriet på baggrund af Lovmodellen (dvs. 33 pct. stikprøve).
24
Medicintilskudssystemet følger en behovsafhængig trappefunktion med tilskud på 0 pct. ved 0-865
kr., 50 pct. 865-1.410 kr., 75 pct. 1.410-3.045 og 85 pct. over 3.045 kr. Efter sundhedsloven kan de
personer, der har et stort, varigt, og fagligt veldokumenteret behov for tilskudsberettiget medicin efter
ansøgning herom få tildelt et særligt kronikertilskud, som indebærer at der ydes 100 pct. tilskud til den
del af den samlede egenbetaling, som overstiger egenbetalingsloftet på 3.555 kr..
Side 142 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
5.2.7 Hjemmesygepleje
Der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter lægehenvisning. Formålet med hjemmesygeple-
je er at forebygge sygdom, fremme sundhed, yde sygepleje og behandling, rehabilitering og
palliation til patienter, der har behov for det (dvs. visitationskrav).
Hjemmesygepleje ydes til patienter i alle aldre i tilfælde af akut eller kronisk sygdom, hvor
sygeplejefaglig indsats er påkrævet.
Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter læge-
henvisning. Kommunen kan herudover træffe afgørelse om tildeling af hjemmesygepleje til
personer med ophold i kommunen, uafhængigt af boform.
Brug af ydelsen
Kommunernes nettodriftsudgifter til hjemmesygepleje er spredt ud over en række funktioner
vedrørende kommunernes sociale indsats. På den autoriserede konto-plan optræder netto-
driftsudgifter vedr. hjemmesygepleje under flere funktioner og grupperinger, og der kan der-
for ikke foretages en nøjagtig opgørelse af udgiften til hjemmesygepleje.
Ifølge konto 5.32.32 Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede, Grp. 004: ”Hjemmesy-
gepleje”, der beskrives som: ”Her registreres udgifter og indtægter vedrørende hjemmesyge-
pleje, jf. sundhedslovens kapitel 38, herunder udgifter og indtægter til private leverandører af
hjemmesygepleje.”, var udgifterne til hjemmesygepleje på 2,69 mia. kr.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at det ikke er muligt at opgøre udlændinges
forbrug af hjemmesygepleje på det foreliggende datagrundlag.
5.2.8 Forebyggende sundhedsydelser, herunder sundhedsplejerske
Der tilbydes alle børn og unge vederlagsfri sundhedsvejledning, bistand samt funktionsunder-
søgelse ved en sundhedsplejerske. Endvidere tilbydes alle børn og unge i den undervisnings-
pligtige alder to vederlagsfri forebyggende helbredsundersøgelser ved en læge eller sund-
hedsplejerske. Herudover skal alle børn og unge med særlige behov vederlagsfrit tilbydes en
øget indsats indtil undervisningspligtens ophør.
Brug af ydelsen
De samlede udgifter til de forebyggende sundhedsydelser til børn og unge, herunder sund-
hedsplejerske, udgjorde 898 mio. kr. i 2009. Det samlede antal ydelser er ukendt.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at det ikke er muligt at opgøre udlændinges
brug af forebyggende sundhedsydelser på baggrund af det foreliggende datagrundlag.
5.2.9 Genoptræning
Der ydes vederlagsfri genoptræning efter sygehusbehandling ved behov herfor. Formålet med
genoptræning er, at patienten opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst
mulig funktionsevne.
Sygehuset skal have udarbejdet en genoptræningsplan før adgang til ydelsen.
Brug af ydelsen
I 2009 fik 91.429 patienter udarbejdet en genoptræningsplan til almindelig og specialiseret
genoptræning.
Side 143 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0144.png
5.2.10 Kommunal tandpleje
Der tilbydes alle børn og unge under 18 år vederlagsfri forebyggende og behandlende tand-
pleje, omsorgs- og specialtandpleje til personer, der pga. nedsat førlighed eller vidtgående
fysisk eller psykisk handicap, kun vanskeligt kan benytte de almindelige tandplejetilbud og
støtte til tandproteser til personer i tilfælde af funktionelt ødelæggende eller vansirende følger
af ulykkesbetingede skader på tænder, mund og kæber.
Brug af ydelsen
De samlede udgifter til kommunal tandpleje udgjorde ca. 2,1 mia. kr. i 2009. I 2009 var der
1,251 mio. personer tilmeldt den kommunale børne- og ungetandpleje. Godt 29.900 personer
har i 2008 modtaget omsorgstandpleje.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at det ikke er muligt at opgøre udlændinges
brug af kommunal tandpleje på baggrund af det foreliggende datagrundlag.
5.2.11 Regionstandpleje
Der tilbydes alle børn og unge under 18 år med odontologiske lidelser, der ubehandlede med-
fører varig funktionsnedsættelse, et vederlagsfrit specialiseret tandplejetilbud. Endvidere
tilbydes børn og unge, der har behov for det, vederlagsfrit højt specialiseret behandling. Her-
udover tilbydes vederlagsfrit højt specialiseret odontologisk rådgivning, udredning og be-
handling af patienter med sjældne sygdomme og handicaps, hos hvem den til grund liggende
tilstand giver anledning til specielle problemer i tænder, mund eller kæber, samt højt speciali-
seret rådgivning eller behandling af børn.
Desuden ydes et særligt tilskud til tandpleje til kræftpatienter, der på grund af strålebehand-
ling i hoved eller halsregionen eller på grund af kemoterapi har betydelige dokumenterede
tandproblemer og personer, der på grund af Sjøgrens Syndrom har betydelige dokumenterede
tandproblemer.
Brug af ydelsen
Ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriet skønnes de samlede udgifter til regionstandplejen at
udgøre 41,2 mio. kr. i 2009, mens antallet af patienter, der modtog ydelser i regionstandple-
jen, anslås til 6.000 personer.
5.2.12 Vaccinationer
Der tilbydes nærmere bestemte vederlagsfri vaccinationer mod smitsomme sygdomme m.v.
De gratis vaccinationer omfatter børnevaccinationsprogrammet, herunder Hpv-vaccination,
hepatitis B-vaccination til særligt udsatte persongrupper samt influenzavaccination til visse
persongrupper.
Brug af ydelsen
I 2009 blev der givet 812.000 børnevaccinationer, mens der blev givet 588.000 influenzavac-
cinationer. Udgifterne til dette var på hhv. 492 mio. kr. og 80 mio. kr. Ca. 3.300 personer har
fået hepatitis B-vaccinationer, og udgifterne hertil udgjorde ca. 0,5 mio. kr., jf. tabel 5.8.
Tabel 5.8.
Antal vaccinationer samt udgifterne hertil, 2008
Børnevaccinationer
Hepatitis B-vaccinationer
Influenzavaccinationer
Udgift
492 mio. kr.
Ca. 0,5 mio.kr.
80 mio. kr.
Antal
812.000
Ca. 3.300
588.000
Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Side 144 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
5.2.13 Alkohol- og stofmisbrugsbehandling
Der ydes vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere og vederlagsfri lægelig behandling
med afhængighedsskabende lægemidler til stofmisbrugere.
Brug af ydelsen
Indenrigs- og Sundhedsministeriet skønner, at der var 7.800 personer i alkoholbehandling og
7.275 i substitutionsbehandling i 2009. Det er ikke muligt at opgøre antallet af udlændinge,
der får alkoholbehandling og substitutionsbehandling.
5.2.14 Den offentlige rejsesygesikring
Der ydes tilskud til sygehjælp m.v. til personer under midlertidigt ophold i udlandet, på Fæ-
røerne og i Grønland efter nærmere regler. Tilskuddet dækker udgifter til læge- og hospitals-
behandling, medicin m.m. i forbindelse med akut sygdom eller skadestilfælde opstået under
den første måned af en ferie- eller studierejse i andre EU/EØS-lande, Færøerne, Grønland
m.m.
Brug af ydelsen
I 2008 udgjorde udgifterne til den offentlige rejsesygesikring på 134 mio. kr. Der var knap
46.000 skadeanmeldelser.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at det ikke er muligt at opgøre udlændinges
brug af denne ydelse på baggrund af det foreliggende datagrundlag.
5.3 Socialområdet – Børn og unge
5.3.1 Generelle betragtninger
Dagtilbud, fritidshjem, klubtilbud og andre socialpædagogiske tilbud skal leve op til de sam-
me generelle formål for tilbuddene i dagtilbudsloven. Hertil kommer en række specifikke
formål, som er beskrevet under hver ordning.
Det generelle formål for tilbuddene i dagtilbudsloven er følgende:
o
Fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids- og klub-
tilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud.
o
Give familien fleksibilitet og valgmuligheder i forhold til forskellige typer af tilbud
og tilskud, så familien så vidt muligt kan tilrettelægge familie- og arbejdsliv efter
familiens behov og ønsker.
o
Forebygge negativ social arv og eksklusion ved, at de pædagogiske tilbud er en inte-
greret del af både kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge og af den
forebyggende og støttende indsats over for børn og unge med behov for en særlig
indsats, herunder børn og unge med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne.
o
Skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem
tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene.
Helt generelt er det kun forældre med lovligt ophold (eller for grænsegængere beskæftigelse)
i Danmark, der har ret til ydelser efter dagtilbudsloven, dvs. dagtilbud, fritidshjem, klubtilbud
og socialpædagogiske tilbud, tilskud til privat pasning og tilskud til pasning af egne børn.
Ydelserne er en generel ret, og man skal ikke visiteres til ydelserne. Retten til ydelserne op-
hører, når barnet når aldersgrænserne. Ydelserne betragtes som naturalydelser. Ydelserne kan
ikke tages med til udlandet.
Side 145 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
Hvis der er undtagelser eller yderligere adgangskriterier er disse beskrevet under den enkelte
ordning.
5.3.2 Dagtilbud
Overordnet formål med ydelsen
Følgende specifikke formål skal dagtilbuddene (f.eks. vuggestue, dagpleje og børnehave) leve
op til:
o
Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer
deres trivsel, sundhed, udvikling og læring.
o
Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det
enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og
tryg opvækst.
o
Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevel-
ser, leg samt pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordy-
belse, udforskning og erfaring.
o
Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati.
Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at
indgå i forpligtende fællesskaber samt samhørighed med og integration i det danske
samfund.
o
Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at
udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud
skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og
fritidstilbud.
Adgangskriterier og tilskud
Kommunen har pligt til at sikre, at der er det nødvendige antal pladser i dagtilbud, så alle
børn i kommunen kan få en dagtilbudsplads.
Pasningsgarantien er central på dagtilbudsområdet og betyder, at kommunen skal tilbyde
garanti for plads i et dagtilbud til børn i alderen 6 måneder og indtil barnets skolestart. Pas-
ningsgarantien indebærer ikke en garanti for en plads i et bestemt dagtilbud.
Forældre kan ligeledes vælge et tilskud til en plads i en privatinstitution eller en plads i en
anden kommune.
Kommunen fastsætter taksterne for forældrebetaling for dagtilbud i dagpleje og daginstitutio-
ner, som kommunen har indgået aftale med. Kommunen fastsætter taksterne i forhold til
driftsudgifterne (ekskl. administration og bygningsrelaterede udgifter), således at kommunen
betaler mindst 75 pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter og forældrene maksimalt 25 pct.
Forældrenes egenbetaling kan nedsættes gennem søskende- og fripladstilskud.
Brug af ydelsen
I 2009 havde knap 322.000 børn en dagtilbudsplads, og udgifterne til dette var på godt 22,5
mia. kr.
Ifølge en specialkørsel fra Danmarks Statistik var der i 2009 godt 26.000 børn mellem 0-9 år
med anden herkomst end dansk, som havde en dagtilbudsplads eller plads i aldersintegreret
institution, der også kan omfatte børn i skolealderen. Hermed udgør børn, som indvandrere
eller efterkommere, omkring 8,0 procent af samtlige personer med en dagtilbudsplads eller i
aldersintegreret institution, jf. tabel 5.9. Opgørelsen kan kun foretages for indskrevne, der er
indberettet på cpr-nr. Opgørelsen undervurderer derfor antallet af indskrevne.
Side 146 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0147.png
Tabel 5.9.
Antal 0-9-årige i dagtilbud fordelt på herkomst, 2009
Dagpleje
Danskere
Indvandrere fra vestlige lande
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Efterkommere fra vestlige lande
Efterkommere fra ikke-vestlige lande
I alt
Indvandrere og efterkommeres andel
59.200
200
100
500
1.700
61.700
4,1 pct.
Vuggestuer
10.600
0
0
200
800
11.600
8,6 pct.
Aldersinte-
Børnehaver greret inst.
76.600
600
400
500
3.600
81.600
6,3 pct.
140.500
900
900
1.400
14.300
158.000
11,1 pct.
I alt
286.800
1.700
1.400
2.500
20.400
312.900
8,3 pct.
Kilde: Socialministeriet på baggrund af specialkørsel fra Danmarks Statistik.
Det skønnes, at udlændinge i 2006 udgjorde lidt under 4 procent af børnene i dagtilbud. Heraf
udgjorde børn fra tredjelande den største andel, jf. tabel 5.10. Langt hovedparten af børnene i
dagtilbud er således af dansk oprindelse og/eller har et dansk statsborgerskab.
Tabel 5.10.
Skøn over udlændinges andel af dagtilbud, 2006
Udlændinges andel
EU/EØS
0,7 pct.
3. lande
2,1 pct.
Flygtninge
1,1 pct.
Udlændinge i alt
3,8 pct.
Kilde: Beskæftigelsesministeriets beregninger på baggrund af Lovmodellen.
5.3.3 Tilskud til privat pasning
Adgangskriterier og tilskud
Kommunalbestyrelsen skal give forældre med børn i alderen fra 24 uger og til skolestart mu-
lighed for at vælge tilskud til privat pasning i stedet for at benytte et dagtilbud.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at tilskuddet kun gives til en bestemt del af aldersgrup-
pen. F.eks. kan kommunalbestyrelsen beslutte, at tilskuddet alene gives, til børn i alderen 1/2
til 3 år, eller at tilskuddet gives indtil barnet almindeligvis optages i børnehave. Kommunal-
bestyrelsen har dermed mulighed for at tilpasse ordningen til de lokale forhold.
Privat pasning kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Eksempelvis kan forældre gå
sammen med andre forældre om at etablere en privat pasningsordning, eller forældre kan
købe sig plads i en privat pasningsordning, der er oprettet af andre. Forældrene kan også væl-
ge at indgå aftale med en privat person, som i sit hjem eller i andre lokaler passer bar-
net/børnene.
Det er den enkelte kommunalbestyrelse, der fastsætter kommunens tilskud til privat pasning.
Tilskuddet pr. barn skal fastsættes ens for alle børn i samme aldersgruppe. Tilskuddet skal
mindst udgøre 75 pct. af den billigste budgetterede nettodriftsudgift pr. plads eksklusive støt-
tepædagog i et dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen. Tilskuddet må dog højst udgø-
re 75 pct. af forældrenes dokumenterede udgifter til den private pasning. Forældrenes egenbe-
taling kan nedsættes gennem søskendetilskud.
Brug af ydelsen
I 2009 blev der givet tilskud til privat pasning for knap 5.000 børn. Udgifterne til dette er på
268 mio. kr. Udgiften omfatter ikke søskendetilskud.
Socialministeriet har oplyst, at der umiddelbart ikke findes oplysninger om fordelingen af
brugen af ydelsen på hhv. danske og udenlandske statsborgere.
Side 147 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
5.3.4 Tilskud til pasning af egne børn
Adgangskriterier
Efter dagtilbudsloven er det under visse betingelser muligt for forældre at vælge at passe
deres barn hjemme i stedet for at få en plads i et dagtilbud til barnet. Det er kommunalbesty-
relsen, der afgør, om muligheden skal gives til forældre i kommunen.
Hvis kommunalbestyrelsen beslutter at tilbyde forældre mulighed for økonomisk tilskud til
pasning af egne børn, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at tilbuddet skal gælde for alle børn
mellem 24 uger og op til skolestart, eller at tilbuddet kun skal gælde børn i en bestemt alders-
gruppe inden for aldersgrænsen 24 uger og op til skolestart.
Den forælder, der ansøger om tilskud til pasning af eget barn, kan ikke modtage tilskud til
pasning af egne børn samtidig med, at han/hun modtager offentlig overførselsindkomst (f.eks.
barseldagpenge, orlovsydelse, kontanthjælp, førtidspension og SU) eller har en arbejdsind-
tægt.
Tilskud til pasning af egne børn er dermed et alternativ til at være til rådighed og have til-
knytning til arbejdsmarkedet. Det er altså ikke hensigten, at tilskuddet til pasning af egne
børn skal være et supplerende forsørgelsesgrundlag til en offentlig overførselsindkomst eller
en arbejdsindtægt.
Kommunalbestyrelsen kan alene udbetale tilskud til pasning af egne børn til en forælder, der
har opholdt sig i Danmark i 7 ud af de seneste 8 år. Dette gælder både for udenlandske og
danske statsborgere, der i en årrække har opholdt sig uden for Danmark. Kravet om ophold
gælder dog ikke for vandrende arbejdstager i EU.
Tilskud til pasning af egne børn kan gives for en periode på minimum 8 uger og maksimalt et
år. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte en længere minimumsperiode og en kortere maksi-
mumsperiode. Der kan maksimalt udbetales tre tilskud til samme husstand.
Det er kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der fastsætter tilskuddet til pasning af
egne børn. Tilskuddet skal fastsættes ens pr. barn for alle børn inden for samme aldersgruppe.
Kommunalbestyrelsens tilskud pr. barn kan maksimalt udgøre 85 pct. af den billigste netto-
driftsudgift pr. plads i et dagtilbud til samme aldersgruppe.
Brug af ydelsen
I 2009 blev der givet tilskud til pasning af egne børn for knap 900 børn. Udgifterne til dette er
på 24,8 mio. kr. Udgiften omfatter både tilskud til forældre på børnepasningsorlov og tilskud
til pasning af egne børn.
Socialministeriet har oplyst, at der umiddelbart ikke findes oplysninger om fordelingen af
brugen af ydelsen på hhv. danske og udenlandske statsborgere.
5.3.5 Fritidshjem
Overordnet formål med ydelsen
o
o
Fritidshjemmene skal leve op til følgende specifikke formål:
Børn i fritidshjem skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer
deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Det pædagogiske arbejde i fritidshjem
Side 148 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0149.png
o
o
o
o
o
skal respektere og understøtte børns selvvalgte aktiviteter og samtidig indeholde pæ-
dagogisk tilrettelagte aktiviteter.
Fritidshjem skal være særlig opmærksom på at involvere og aktivere børn, der har
brug for en særlig indsats.
Fritidshjem skal fremme børns sproglige, æstetiske og kropslige udtryksformer,
sundhed og kendskab til naturen.
Fritidshjem skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati.
Fritidshjem skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evne til at
indgå i forpligtende fællesskaber samt samhørighed med og integration i det danske
samfund.
Fritidshjem skal fremme kendskab til og samspil med andre typer af fritidstilbud,
herunder idrætsforeninger og kulturtilbud.
Fritidshjem skal i samarbejde med skolen og forældre medvirke til at skabe en sam-
menhængende overgang mellem skolens undervisningsdel og fritidshjemmet. Fritids-
hjem skal give børn mulighed for lektielæsning.
Adgangskriterier og tilskud
Kommunen har pligt til at sikre det nødvendige udbud af pladser i fritidshjem i kommunen til
børn i skolealderen.
Kommunens tilskud til en plads i fritidshjem skal mindst udgøre 70 pct. af driftsudgifterne
ekskl. administration og bygningsrelaterede udgifter. Forældrenes betaling for en plads i fri-
tidshjem må derfor højst udgøre 30 pct. af driftsudgifter. Forældrenes egenbetaling kan ned-
sættes gennem søskende- og fripladstilskud.
Forældre kan ydes tilskud til en plads i et privat fritidshjem - hvis kommunalbestyrelsen har
indgået aftale med private fritidshjem i kommunen og dermed har private fritidshjem som
tilbud til aldersgruppen - eller en plads i en anden kommune.
Kommunalbestyrelsen fastsætter størrelsen af tilskuddet til private fritidshjem i kommunen.
Tilskuddets størrelse er et vilkår mellem kommunalbestyrelsen og det private fritidshjem.
Private fritidshjem fastsætter selv forældrenes egenbetaling, og der er dermed ikke noget loft
over forældrebetalingen.
Forældre kan i udgangspunktet vælge en plads i et fritidshjem i en anden kommune. Hvis
opholdskommunen ikke tilbyder fritidshjem til den pågældende aldersgruppe, er opholds-
kommunen ikke forpligtet til at give forældrene et tilskud til en plads i et fritidshjem i en
anden kommune, som tilbyder fritidshjem til denne aldersgruppe.
Tilskuddet til en plads i et fritidshjem i en anden kommune svarer til opholdskommunens
gennemsnitlige tilskud til et alderssvarende fritidshjem i kommunen. Forældrene afholder
resten af udgiften.
Brug af ydelsen
I 2009 gik godt 16.900 børn i et fritidshjem. Udgifterne til fritidshjem var på 533,3 mio. kr.
Langt hovedparten af børnene i fritidshjem er af dansk oprindelse og/eller har et dansk stats-
borgerskab, mens udlændinge skønnes at udgøre godt 5 procent af børnene i fritidshjem i
2006.
25
Blandt udlændinge udgør børn fra 3. lande den største andel, jf. tabel 5.11.
25
Det seneste år med registerdata for daginstitutionsbenyttelse i Lovmodellen er 2006.
Side 149 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0150.png
Tabel 5.11.
Skøn over udlændinges samlede brug af fritidshjem, 2006
EU/EØS
Udlændinges andel
0,6 pct.
3. lande
3,6 pct.
Flygtninge
1,0 pct.
Udlændinge i alt
5,2 pct.
Kilde: Beskæftigelsesministeriets beregninger på baggrund af Lovmodellen.
5.3.6 Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud
Overordnet formål med ydelsen
Klubtilbud mv. skal leve op til følgende specifikke formål:
o
Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge skal i
samarbejde med børnene og de unge skabe aktiviteter og samværsformer, der frem-
mer den enkeltes alsidige udvikling, selvstændighed og forståelse for demokrati.
Klubtilbud m.v. skal som led heri bidrage til at udvikle børn og unges evne til at ind-
gå i forpligtende relationer og fællesskaber.
o
Klubtilbud m.v. indgår i kommunens generelle fritidstilbud til større børn og unge og
skal efter kommunalbestyrelsens beslutning også kunne rette sit arbejde mod større
børn og unge med behov for støtte. Aktiviteterne i tilbuddene skal afspejle målgrup-
pens alder og bredde.
o
Klubtilbud m.v. skal give større børn og unge kendskab til øvrige aktivitets-, kultur-
og fritidstilbud, så børnene og de unge bliver i stand til selv at tilrettelægge deres fri-
tidsliv, når de ikke er i klubtilbud m.v.
o
Klubtilbud m.v. skal støtte de større børn og unge i deres fremtidige muligheder på
uddannelsesområdet og på arbejdsmarkedet.
o
Kommunalbestyrelsen fastsætter retningslinjer, der sikrer børn og unges indflydelse
på indholdet i det enkelte tilbud. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at reglerne om
forældrebestyrelser skal finde anvendelse på visse tilbud.
Adgangskriterier
Kommunen har pligt til at sikre det nødvendige udbud af pladser i klubtilbud mv. i kommu-
nen til større børn og unge.
Kommunens tilskud til en plads i et kommunalt eller selvejende klubtilbud m.v. skal mindst
udgøre 80 pct. af driftsudgifterne. Forældrenes betaling for en plads i klubtilbud m.v. må
højst udgøre 20 pct. af driftsudgifterne. Forældrene kan opkræves 50 pct. af udgiften til mate-
rialer og forplejning. Forældrenes egenbetaling kan yderligere nedsættes gennem evt. søsken-
de- og fripladstilskud.
Forældre kan vælge et tilskud til en plads i et privat klubtilbud, hvis kommunalbestyrelsen
har indgået aftale med det private klubtilbud. Forældrenes egenbetaling må maksimalt udgøre
20 pct. af det private klubtilbuds budgetterede bruttodriftsudgifter.
Forældrene kan i udgangspunkt vælge en plads i et klubtilbud i en anden kommune. Hvis
opholdskommunen ikke har en bestemt type klubtilbud, er opholdskommunen ikke forpligtet
til at give forældrene et tilskud til en plads i et sådant klubtilbud i en anden kommune.
Tilskuddet til en plads i et klubtilbud i en anden kommune svarer til opholdskommunens
gennemsnitlige tilskud til klubtilbud i kommunen. Tilskuddet skal justeres i relation til til-
skuddets omfang og aldersgruppe. Forældrene afholder resten.
Brug af ydelsen
I 2009 gik knap 77.000 børn i et klubtilbud eller andre socialpædagogisk fritidstilbud. De
samlede udgifter til fritidshjem var på godt 1,2 mia. kr.
Side 150 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
Socialministeriet har oplyst, at der umiddelbart ikke findes oplysninger om fordelingen af
brugen af ydelsen på hhv. danske og udenlandske statsborgere.
5.4 Socialområdet – Udsatte
5.4.1 Generelle betragtninger
De ydelser, der beskrives i dette afsnit, kan kun giver til personer, der har lovligt ophold i
landet. Undtagelser eller yderligere adgangskriterier beskrives særskilt under de enkelte ydel-
ser.
Kommunen visiterer til ydelserne. Der er altså ikke en generel ret for alle til at modtage ydel-
serne. Visitation til langt de fleste af ydelserne samt udmåling sker med mindre andet er an-
givet på baggrund af en konkret individuel vurdering af den enkeltes behov. Kommunalbesty-
relsen skal løbende følge de enkelte sager for at sikre sig, at hjælpen opfylder sit formål.
Kommunalbestyrelsen skal herunder være opmærksom på, om der er behov for andre former
for hjælp og om borgeren fortsat har ret til hjælpen.
Ydelserne betragtes som naturalydelser. Med mindre andet er angivet nedenfor, kan ydelserne
ikke tages med til udlandet.
Socialministeriet har oplyst, at der umiddelbart ikke findes oplysninger om fordelingen af
brugen af ydelserne på hhv. danske og udenlandske statsborgere.
5.4.2 Gratis familieorienteret rådgivning
Overordnet formål med ydelsen
Kommunen har efter servicelovens § 11 en generel forpligtelse til at yde gratis familieoriente-
ret rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien. Rådgivningen kan ydes til hele famili-
en eller til enkeltpersoner, herunder til barnet eller den unge. Som eksempel kan nævnes, at
børn og unge bl.a. kan have behov for at snakke med en udenforstående voksen om deres
problemer, dette kan bl.a. være tilfældet med unge med anden etnisk baggrund end dansk, der
kan have behov for rådgivning og støtte i forbindelse med familiens ægteskabsplaner.
Formålet er at afhjælpe de problemer og behov, der allerede eksisterer for det enkelte
barn/den enkelte unge og deres familier.
Brug af ydelsen
Ifølge Socialministeriet opgøres antallet af personer, som modtager gratis familieorienteret
rådgivning, ikke. Det er dog muligt at opgøre udgifterne til den gratis familieorienteret råd-
givning, og disse udgjorde 648 mio. kr. i 2009.
5.4.3 Anbringelse uden for hjemmet, konsulentbistand, pædagogisk støtte i
hjemmet, familiebehandling, aflastning, kontaktperson, formidling af praktiktil-
bud
Overordnet formål med ydelsen
Formålet med servicelovens § 52 er, at børn og unge, der har behov for særlig støtte, får den-
ne støtte. Denne støtte kan bl.a. bestå i:
o
Anbringelse uden for hjemmet
o
Pædagogisk støtte i hjemmet,
o
Familiebehandling
o
Aflastning
Side 151 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0152.png
o
o
o
Kontaktperson,
Formidling af praktiktilbud
Andre former for støtte, som har til formål at bidrage til en bedre overgang til en
selvstændig livsførelse for den unge
Adgangskriterier
Alle børn og unge med lovligt ophold i landet, som har behov for særlig støtte, kan visiteres
til denne ordning. Kommunalbestyrelsen skal senest 3 måneder efter, at der er iværksat foran-
staltninger, vurdere, om indsatsen skal ændres og om handleplanen skal revideres. Kommu-
nalbestyrelsen skal herefter med højst 12 måneders mellemrum foretage en sådan revurdering
af sagen.
Brug af ydelsen
I 2009 var der knap 12.800 personer mellem 0 og 22 år, (inkl. efterværn jf. afsnit 5.4.4.), som
blev anbragt uden for hjemmet. Udgifterne til dette var på ca. 9,6 mia. kr. i 2009-priser.
Der var ca. 12.800 børn og unge som modtager forebyggende foranstaltninger i 2008, mens
knap 32.900 modtog familierettede forbyggende foranstaltninger i 2008. Udgifterne til for-
byggende foranstaltninger var på ca. 3,9 mia. kr. i 2009-priser.
Boks 5.1.
Udvalgte undersøgelser om anbringelse uden for hjemmet
En undersøgelse fra Ankestyrelsen (2008) viser, at børn og unge med anden etnisk oprindelse end
dansk bliver anbragt uden for hjemmet i lidt højere grad end danske børn og unge i aldersgruppe 0-17
år.
For hver 1000 børn og unge i aldersgruppen 0-17 år pr. 1. januar 2008 blev der anbragt 10,1 børn og
unge med dansk oprindelse og 11,3 med etnisk oprindelse. Anbringelsesfrekvensen varierer dog på
tværs af køn og alder. Blandt andet var der flere drenge af anden etnisk oprindelse mellem 12-17 år,
der blev anbragt uden for hjemmet, i forhold til danske drenge i samme aldersgruppe. Ligeledes er der
relativt flere 15-17-årige piger af anden oprindelse end dansk, der anbringes uden for hjemmet, sam-
menlignet med jævnaldrende danske piger, jf. figur 5.1
Figur 5.1.
Hyppighed af børn og unge anbragt uden for hjemmet, 1. januar 2008, fordelt på etnicitet
40
35
30
25
Promille
20
15
10
5
0
0-3 år
4-6 år
7-11 år
12-14 år
15-17 år
i alt
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Promille
Drenge: Anbragt med dansk oprindelse
Piger: Anbragt med dansk oprinelse
Drenge: Anbragt med etnisk oprindelse
Piger: Anbragt med etnisk oprinelse
Kilde: Ankestyrelsen.
En undersøgelse foretaget SFI - Det nationale forskningscenter for velfærd - i 2008 fokuserer på forlø-
bet for børn født i 1995, der enten er eller har været anbragt uden for hjemmet. Formålet er at give et
Side 152 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0153.png
klarere billede af de eventuelt forskellige forhold, der gør sig gældende for anbringelsesforløbet for
danske og børn med anden etnisk oprindelse.
Rapporten konkluderer ligesom Ankestyrelsen, at indvandrerbørn og -unge har en højere anbringelses-
frekvens end etnisk danske børn og unge på tværs af alle aldersgrupper. Men rapporten viser også, at
børn og unge, der er efterkommere af indvandrer, generelt har en lavere anbringelsesfrekvens end
danske børn og unge. Selvom rapporten konkluderer, at børn og unge med anden etnicitet end dansk
har en højere anbringelsesfrekvens end danske børn, så viser rapporten samtidigt, at danske børn bliver
anbragt uden for hjemmet i længere tid end børn og unge med anden etnicitet.
Børn og unge med anden etnicitet end dansk anbringes oftere på døgninstitutioner og socialpædagogi-
ske opholdssteder. Det viser undersøgelser fra både SFI, Ankestyrelsen og tidligere undersøgelser (jf.
Skytte, 2002). Ifølge SFI blev 51 pct. af de anbragte børn og unge fra 1995-årgangen med anden etnici-
tet end dansk anbragt i plejefamilier, mens 68 pct. af danske børn blev anbragt i plejefamilier. SFI
peger på, at dette muligvis skyldes, at andelen af plejefamilier med anden etnisk baggrund end dansk er
relativt lav i forhold danske plejefamilier.
SFI’s undersøgelse viser også, at der blandt de anbragte børn fra 1995-årgangen var en langt større
andel af børn med anden etnisk oprindelse, der blev tvangsanbragt i forhold til danske børn. I 2005
blev 9 pct. af de anbragte danske børn anbragt uden forældrenes samtykke. For gruppen af indvandrer-
børn og efterkommere var andelen 27 pct., dvs. 3 gange så højt.
For gruppen af anbragte børn og unge med anden etnisk oprindelse er der dog store forskelle på, hvor
stor en procentsats, der bliver tvangsanbragt. Ifølge SFI bliver relativt få børn og unge med oprindelse i
Norden eller EU's medlemslande anbragt uden forældrenes samtykke. Mens godt halvdelen af børn og
unge med oprindelse i Afrika og øvrige Europa (dvs. eksklusiv EU og Norden) bliver tvangsanbragt.
SFI nævner, at forskellen i tvangsanbringelse mellem danske børn og unge og børn og unge med anden
etnisk oprindelse muligvis kan forklares ud fra, at danske forældre har større forståelse for det danske
sociale system og derved i højere grad accepterer frivillig anbringelse som en social indsats.
Kilde: Ankestyrelsen,
”Børn og unge anbragt uden for hjemmet, kommunale afgørelser – årsstatistik 2008”,
2009. SFI,
”Anbragte børns udvikling og vilkår – Resultater fra SFI’s forløbsundersøgelser af årgang 1995”,
2008. Skytte, M. (2002), ”Anbringelse
af etniske minoritetsbørn – om socialarbejderes vurderinger og handlin-
ger”,
Lund Dissertations in Social Work.
5.4.4 Efterværn
Overordnet formål med ydelsen
Efterværn, jf. servicelovens § 76, er tilbud til unge i alderen 18 til 22 år, som har været an-
bragt uden for hjemmet op til det 18. år og som har behov for f.eks. hjælp til en bedre indfø-
ring på arbejdsmarkedet, støtte til gennemførelsen af en uddannelse eller støtte til en mere
glidende overgang til selvstændig bolig.
Efterværn kan bestå i fortsat anbringelse, en fast kontaktperson, en udslusningsordning eller
anden støtte, der har til formål at bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse for
den unge.
Adgangskriterier
Alle unge mellem 18 og 22 år med lovligt ophold i landet, som har været anbragt umiddelbart
frem til det fyldte 18. år eller har haft en kontaktperson umiddelbart frem til det fyldte 18. år
har ret til denne ydelse.
Det væsentligste kriterium ved vurderingen af, om der skal iværksættes efterværn, er, om
efterværnet vil kunne bidrage til, at den unge får en bedre overgang til voksenlivet.
Efterværnet skal ophøre, når det ikke længere opfylder sit formål under hensyn til den unges
behov for støtte, eller når den unge fylder 23 år.
Side 153 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0154.png
Brug af ydelsen
Socialministeriet har oplyst, at antallet af personer, som modtager efterværn, på nuværende
tidspunkt ikke kan opgøres. Udgifterne til efterværn indgår i de samlede udgifter til anbrin-
gelse uden for hjemmet mv. (se ovenfor).
Boks 5.2.
Undersøgelse af efterværnsindsats
SFI – Det nationale forskningscenter for velfærd – samlede i 2010 erfaringer fra en række igangværen-
de forsøg med særlige efterværnsindsatser i 10 kommuner rundt om i landet. Der var i alt indskrevet
120 unge i de særlige efterværnsindsatser, hvoraf personer med anden etnisk baggrund end dansk var
på 17 personer svarende til en andel på 14 procent.
Det skal bemærkes, at opgørelsen af udlændinge, som modtager en efterværnsindsats, kun er baseret på
10 kommuner, og derfor ikke nødvendigvis er repræsentativ for hele landet. Det skyldes bl.a., at antal-
let af deltagere i forsøgene er relativ begrænset, og selv små ændringer i antallet kan derfor føre til
ændringer i udlændinges andel.
Kilde: SFI, ”Efterværn – støtte til tidligere anbragte unge”, 2010.
5.4.5 Behandling af stofmisbrugere
Overordnet formål med ydelsen
Formålet med indsatsen efter servicelovens § 101 er, at misbrugeren skal komme ud af sit
stofmisbrug, for derigennem at forbedre sin fysiske og især psykiske funktionsevne samt
afhjælpe de sociale problemer, som følger af misbruget.
Hovedsigtet med behandlingen er ud fra brugerens egne ressourcer at hindre en yderligere
funktionsnedsættelse og bibringe vedkommende en bedre social og personlig funktion med
henblik på højnelse af livskvaliteten.
Adgangskriterier
Alle med lovligt ophold i landet, som har behov for social behandling for stofmisbrug, har ret
til denne ydelse.
Brug af ydelsen
I 2009 var der knap 13.700 stofmisbrugere i behandling. Udgifterne i forbindelse med be-
handling af stofmisbrugere var på godt 880 mio. kr.
Socialministeriet har oplyst, at der umiddelbart ikke findes oplysninger om fordelingen af
brugen af ydelsen på hhv. danske og udenlandske statsborgere.
Boks 5.3.
Undersøgelse af narkosituationen i Danmark
Sundhedsstyrelsen offentliggør hvert år en årsrapport over narkosituationen i Danmark. Her opgøres
bl.a. antallet af klienter indskrevet i behandling for stofmisbrug, som er baseret på registret over stof-
misbrugere i behandling.
Sundhedsstyrelsens rapport viser, at der i 2009 var 5.296 klienter indskrevet til behandling for stofmis-
brug. Af disse var 6 pct. udenlandske statsborgere, hvilket svarer nogenlunde til udlændinges andel af
befolkningen som helhed.
Kilde: Sundhedsstyrelsen, ”Narkosituationen i Danmark 2010”, 2010.
Side 154 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0155.png
5.4.6 Herberger og forsorgshjem
Overordnet formål med ydelsen
Formålet med tilbuddet efter servicelovens § 110 om midlertidigt ophold i boformer til per-
soner med særlige sociale problemer er, udover at sikre personen husly, at hjælpe vedkom-
mende videre på sigt. Dette gøres blandt andet ved, senest 1-2 dage efter optagelsen på bo-
formen, at udarbejde en plan for opholdet i samarbejde med pågældende person. Handlepla-
nen kan omfatte blandt andet misbrugsbehandling, behandling for sindslidelse osv. Planen
skal koordineres med og indgå i kommunens handleplan efter servicelovens § 141 og også
med en evt. jobplan efter kapitel 9 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats, så der kan skrædder-
sys en sammenhængende og helhedsorienteret indsats, der også omfatter beskæftigelse, bolig-
forhold, økonomi, evt. behandling mm.
Adgangskriterier
Personer over 18 år med lovligt ophold i landet, som på grund af særlige sociale problemer
har behov herfor, kan benytte sig af dette tilbud
.
Brug af ydelsen
I 2009 var der godt 6.300 personer, der fik et tilbud om midlertidigt ophold i boformer til
personer med særlige sociale problemer. Udgifterne til dette var på knap 700 mio. kr.
Socialministeriet har oplyst, at der umiddelbart ikke findes oplysninger om fordelingen af
brugen af ydelsen på hhv. danske og udenlandske statsborgere.
Boks 5.4.
Undersøgelse om personer indskrevet på herberger, forsorgshjem, mv.
Ankestyrelsen udgiver årligt en statistik over botilbud efter servicelovens §110, der giver et billede af
de personer, der benytter sig af herberger, forsorgshjem, mv.
Ifølge Ankestyrelsen var der i 2009 i alt 13.503 personer indskrevet på diverse botilbud rundt om i
Danmark. Omkring 10 pct. af de indskrevne var ikke-danske statsborgere. Størstedelen (8 pct. af alle
indskrevne) af udlændingene er statsborgere fra et ikke-vestligt land.
De 18-64-årige brugere af botilbud kan også opdeles på fødested, hvor der ikke tages højde for stats-
borgerskab. Her var 81 pct. født i Danmark, mens 15 pct. var født i et ikke-vestligt land.
Kilde: Ankestyrelsen, ”Brugere af botilbud efter servicelovens § 110 – Årsstatistik 2009”, 2010.
5.4.7 Kvindekrisecentre
Overordnet formål med ydelsen
Formålet med ydelsen efter servicelovens § 109 er at sikre kvinder (og deres eventuelle børn),
der har været udsat for vold eller trusler herom i familiemæssigt regi, omsorg og støtte samt
et trygt sted at opholde sig. Samtidig er et formål med opholdet at (gen)opbygge kvindens (og
hendes eventuelle børn) mulighed for at skabe en ny tilværelse uden vold og trusler herom
udenfor krisecentret. Som et led heri tilbydes kvinder med børn særlig familierådgivning i
forhold til bolig, økonomi, arbejdsmarked, skole, dagsinstitutioner, sundhedsvæsen m.v.
Rådgivningen iværksættes, når forberedelsen til udflytning fra krisecentret påbegyndes og
indtil kvinden og børnene er etableret i egen bolig. Til børn, der opholder sig på krisecenter
med deres mor skal tilbydes psykologbehandling i mindst 4 og op til 10 timer.
Side 155 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0156.png
Adgangskriterier
Alle kvinder med lovligt ophold i landet, som på grund af vold eller trusler om vold eller
lignende krise i relation til familie- eller samlivsforhold har behov herfor, skal tilbydes denne
ydelse.
Brug af ydelsen
Der var knap 1.900 kvinder, som i 2009 benyttede et kvindekrisecentre. Udgifterne hertil var
på godt 180 mio. kr.
Boks 5.5.
Undersøgelse om kvinder og børn på krisecentre
Servicestyrelsen udgiver på baggrund af tal indsamlet af Landsorganistionen af Kvindekrisecentre
(LOKK) oplysninger om de kvinder og børn, der har haft ophold på et krisecenter i Danmark.
I 2009 var 29 pct. af kvinderne på krisecenter ikke-dansk statsborgere. Af de børn, der i 2009 var på et
krisecenter, var lidt over halvdelen opvokset i en traditionelt ikke-dansk familie. En traditionel ikke-
dansk familie skal forstås som en familie, der har betragtet sig selv som dansk i generationer.
Kilde: Servicestyrelsen, ”LOKK årsstatistik 2009 – Kvinder og børn på krisecenter”, 2010.
5.5 Socialområdet – Ældre
5.5.1 Generelle betragtninger
Alle personer med lovligt ophold her i landet har ret til at få hjælp efter serviceloven. Det er
ikke afgørende for at få hjælp efter serviceloven, om modtageren er dansk statsborger eller ej.
Det vil sige, at en udlænding, som opholder sig lovligt her i landet og får behov for hjælp
efter serviceloven, har ret til hjælp efter samme regler som danske statsborgere, jf. servicelo-
vens § 2.
Desuden skal det bemærkes, at samtlige af de under pkt. 5.5 nævnte ydelser gives som natu-
ralydelser, der ikke kan tages med til udlandet.
Ved vurderingen af behovet for hjælp skal bedømmelsen tage udgangspunkt i den enkeltes
forhold her på stedet på det givne tidspunkt, hvor der søges om hjælp. Kommunen visiterer
som udgangspunkt borgeren til ydelsen. Såfremt der ikke står andet under de enkelte ydelser
nedenfor, er der tale om ydelser, som kommunen visiterer til.
Kommunalbestyrelsen skal løbende følge de enkelte sager for at sikre sig, at hjælpen opfylder
sit formål. Kommunalbestyrelsen skal herunder være opmærksom på, om der er behov for
andre former for hjælp og om borgeren fortsat har ret til hjælp.
Socialministeriet har oplyst, at der umiddelbart ikke findes oplysninger om fordelingen af
brugen af ydelsen på hhv. danske og udenlandske statsborgere.
5.5.2 Tilbud om forebyggende hjemmebesøg til alle borgere, der er fyldt 75 år
Overordnet formål med ydelsen
Formålet med tilbud om forebyggende hjemmebesøg efter servicelovens § 79 a er at oppriori-
tere den forebyggende og sundhedsfremmende indsats over for ældre ved at yde råd og vej-
ledning om aktiviteter og støttemuligheder med henblik på at bidrage til øget tryghed og triv-
sel.
Formålet er derfor også at henlede opmærksomheden på eksisterende hjælpeforanstaltninger
og aktiverende tilbud, som vil kunne bidrage til at forebygge eller løse eventuelle problemer i
opløbet. Det kan f.eks. ske ved at henlede opmærksomheden på frivillige organisationer og
Side 156 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
sociale netværk. De ældre kan således tilskyndes til bedre at udnytte egne ressourcer og til at
bevare funktionsniveauet længst muligt.
Adgangskriterier
Kommunen skal tilbyde forebyggende hjemmebesøg til alle borgere, der er fyldt 75 år, og
som bor i eget hjem.
Kommunen kan vælge at undtage de borgere fra ordningen, der modtager både personlig og
praktisk hjælp efter servicelovens § 83. Borgere, der alene modtager enten personlig eller
praktisk hjælp, har ret til at få tilbud om forebyggende hjemmebesøg.
Udlændinge med lovligt ophold af mere varig karakter skal også tilbydes et årligt forebyg-
gende hjemmebesøg.
Brug af ydelsen
I 2009 modtog knap 129.700 personer et eller flere forebyggende hjemmebesøg. Udgifterne
til hjemmebesøgene var på 150 mio. kr.
Socialministeriet har oplyst, at der umiddelbart ikke findes oplysninger om fordelingen af
brugen af ydelsen på hhv. danske og udenlandske statsborgere.
5.5.3 Generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte
Overordnet formål med ydelsen
Formålet med tilbud med aktiverende og forebyggende sigte er at øge og bevare brugernes
muligheder for at klare sig selv, f.eks. ved at forebygge forringelse af den fysiske funktions-
evne eller af social isolation. Som eksempler på generelle aktiverende og forebyggende tilbud
kan nævnes aktiviteter i form af besøgsordninger, klubarbejde, undervisning, foredrag, stu-
diekredsarbejde og ældreidræt.
Adgangskriterier
Efter servicelovens § 79 har kommunen hjemmel til og kan træffe beslutning om at iværksæt-
te eller give tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte.
Hvis der træffes afgørelse om at iværksætte eller yde tilskud til tilbud efter § 79, skal kom-
munen fastsætte retningslinjer for, hvilken persongruppe der kan benytte tilbuddene. Tilbud-
dene skal være generelle og dermed tilgængelige for hele den afgrænsede målgruppe, uden at
der er foretaget en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers behov for tilbuddet.
Det vil sige, at alle borgere, der indgår i den persongruppe, som tilbuddet er rettet imod, har
ret til at benytte tilbuddet uden foregående visitation mv.
Brug af ydelsen
I uge 16 i 2009 modtog knap 15.900 personer modtog et tilbud hos et dagcenter uden visitati-
on. Omfanget af brugen af øvrige tilbud med aktiverende og forebyggende sigte opgøres ikke.
De samlede udgifter til tilbuddene var på 774,2 mio. kr.
Socialministeriet har oplyst, at der umiddelbart ikke findes oplysninger om fordelingen af
brugen af ydelsen på hhv. danske og udenlandske statsborgere.
Side 157 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0158.png
Boks 5.6.
Undersøgelser om brugen af lokalcentre
En undersøgelse fra Styrelsen for Social Service (2010) viser, at ældre borgere med anden etnisk op-
rindelse end dansk (herefter etniske borgere) benytter sig sjældent af kommunes aktiverende tilbud –
såsom træning, cafe, hjemmehjælp, m.m.. Undersøgelsen viser dog, at de kommuner, der udbyder
tilbud målrettet de ældre etniske borgere, har et markant højere deltager niveau.
En anden undersøgelse foretaget af Aarhus kommune (2004) om ældre etniske borgere i kommunen
viser ligeledes, at ældre etniske borgere i mindre grad benytter lokalcentre. Næsten halvdelen (45 pct.)
af de ældre etniske aarhusianere gør slet ikke brug af lokalcentrets tilbud. Undersøgelsen peger på, at
en mulig forklaring kan være sprogbarriere og at de etniske ældre har mindre kendskab til lokalcentrets
tilbud. Hele 32 pct. af de ældre med anden etnisk baggrund end dansk har slet ikke kendskab til lokal-
centrets konkrete tilbud. Undersøgelsen viser dog, at der er sket en stigning af ældre med anden etnisk
oprindelses brug af lokalcentrets aktiviteter og tilbud. Hvor der i 1999 var 15 pct. af de ældre etniske
borger, der benyttede lokalcentret, er der i 2004 omkring 25 pct. af de ældre etniske borgere, der bru-
ger lokalcentret.
Undersøgelsen viser en sammenhæng mellem opholdstid i Danmark og de ældre etniske borgeres
kendskab til lokalcentrets tilbud. Generelt gælder, at de ældre flygtninge og indvandreres kendskab til
lokalcentret stiger proportionelt med den tid, de har boet i Danmark. Undersøgelsen viser, at der ofte
vil være en stigning i brugen af lokalcentrets tilbud fra 1-5 til 11-15 års opholdstid i Danmark. For
personer, der har opholdt sig i Danmark mere end 16 år, faldt brugen af lokalcentrets tilbud dog i flere
tilfælde.
Kilde: Styrelsen for Social Service, ”Undersøgelse om kommunerne og de ældre etniske borgere”, 2010. Aarhus
kommune ”Borgerundersøgelse: Pleje- og omsorgsbehovet blandt ældre flygtninge og indvandrere”, 2004.
5.5.4 Hjemmehjælp (personlig og praktisk hjælp, madservice samt kontanttil-
skud til ansættelse af hjælper)
Overordnet formål med ydelsen
Kommunen tilbyder hjælp efter servicelovens § 83 i form af personlig hjælp og pleje (dvs.
personlig hygiejne, af- og påklædning, hjælp til spisning m.v.), hjælp og støtte til nødvendige
praktiske opgaver i hjemmet (som rengøring, tøjvask og indkøb) samt madservice. Hjælpen
skal bidrage dels til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder, dels til at afhjælpe
væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.
Tilbuddene skal løbende tilpasses modtagerens behov.
Efter Servicelovens § 95 har borgere ret til at få udbetalt hjælpen i form af et kontant tilskud,
hvis borgeren er visiteret til mere end 20 timers hjælp eller hvis kommunen ikke kan stille
den nødvendige hjælp til rådighed. Formålet hermed er, at borgere med et omfattende behov
for personlig pleje og praktisk hjælp selv skal have mulighed for at udvælge og ansætte de
nødvendige hjælpere.
Adgangskriterier
Kommunen har efter servicelovens § 83 stk. 1, nr. 1, 2 og 3, pligt til at sikre, at personer, der
midlertidigt eller varigt har behov for personlig hjælp og pleje, praktisk hjælp og støtte til
nødvendige opgaver i hjemmet og/eller madservice, kan få tilbud om hjælp til disse funktio-
ner.
Afgørelser om hjælp skal træffes på baggrund af en konkret og individuel vurdering af borge-
rens behov for hjælp. Ved vurderingen skal der tages stilling til alle borgerens anmodninger
om hjælp. Kommunalbestyrelsen skal genvurdere behovet for hjælp, når der er behov herfor,
og når borgeren anmoder om hjælp.
Endelig skal bemærkes, at hjælp efter servicelovens § 83 gives som naturalydelser.
Side 158 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0159.png
Kommunalbestyrelsens fastsættelse af borgernes betaling for tilbud efter servicelovens § 83
er reguleret i servicelovens § 161. Heraf fremgår, at kommunalbestyrelsen højst må medregne
de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved fastsættelsen af borgernes betaling for disse
tilbud. Kommunalbestyrelsen kan ikke opkræve betaling for personaleomkostninger til per-
sonlig og praktisk hjælp efter servicelovens § 83, stk. 1, nr. 1 og 2, når hjælpen er varig.
Kommunalbestyrelsen kan godt opkræve betaling for personaleomkostninger, når der er tale
om madservice efter servicelovens § 83, stk. 1, nr. 3.
For madservice gælder det videre, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde modtagere af mad-
service i hjemmeplejen mindst ét dagligt måltid mad i form af en hovedret til maksimalt 46
kr. i 2011-niveau. For borgere, der bor i plejebolig mv., gælder det, at kommunalbestyrelsen
højst må opkræve 3.170 kr. pr. måned i 2011-niveau for fuld forplejning.
Brug af ydelsen
Der var ca. 227.000 personer, som i 2009 modtog personlig eller praktisk hjælp, herunder
madservice. Opgørelsen er inkl. beboere i plejeboliger m.v. . De samlede udgifter var i 2009
ca. 33 mia. kr. Socialministeriet har oplyst, at det er ikke muligt at opdele forbruget på hhv.
madservice, personlig hjælp og praktisk hjælp.
Udgiften til madservice, personlig pleje og praktisk hjælp uden for plejeboliger og lignende
boformer med ansat personale udgjorde ca. 16 mia. kr. i 2009. Antallet af modtagere var i
2009 182.000. Herunder modtog 164.000 personer praktisk hjælp i hjemmet.
Omkring 700 personer fik et kontant tilskud efter § 95 til ansættelse af hjælper, hvor de sam-
lede udgifter var på 337,9 mio. kr.
Hertil kommer udgifterne til de ca. 500 personer, som bor i friplejebolig (se afsnit 5.5.10).
Deres udgift til personlig og praktisk hjælp m.v. (efter servicelovens §§ 83, 85, 86, 97, 98 og
102) konteres særskilt og udgør 69,8 mio. kr. Udgiften hertil afholdes af kommunerne på
samme måde, som når hjælpen ydes i andre botilbud eller til borgere, der ikke bor i særlige
botilbud.
Boks 5.7.
Undersøgelser om udlændinges brug af pleje- og omsorgsydelser
En undersøgelse af ældre med anden etnisk baggrund end dansk (herefter etniske ældre) i Københavns
Kommune viser, at denne gruppe benytter hjemmehjælp i mindre omfang end vestlige ældre, her-
iblandt danskere.
I undersøgelsen nævnes det, at etniske ældres mindre brug af hjemmehjælp formentligt ikke skyldes, at
etniske ældre har mindre behov for hjælp og støtte, men i stedet, at de enten får støtte eller hjælp fra
anden side. Eksempelvis viser undersøgelsen, at etniske ældre ofte bor flere end 2 eller 3 sammen. Det
kan være et udtryk for, at den etniske ældre bor sammen med familien, som tager sig af den ældre.
Inden for én aldersgruppe benytter etniske ældre sig dog i højere grad af ældreplejen end vestlige æl-
dre, nemlig blandt de 60-64-årige. Undersøgelsen konkluderer, at dette kan være udtryk for, at etniske
ældre har et tidligere behov for ældrepleje, hvilket kan skyldes tidligere nedslidning eller en tidligere
oplevelse af alderdom. Undersøgelsen nævner, at de etniske ældre i aldersgruppen 60-64-års brug af
ældrepleje kan være en begyndende tendens til, at etniske ældre generelt i højere grad vil benytte sig af
ældreplejen.
En analyse fra Anvendt KommunalForskning (AKF) viser ligeledes, at ældre indvandrere i Køben-
havns Kommune modtager mindre hjælp fra det offentlige, og gør mindre brug af plejebolig, personlig
og praktisk bistand.
Side 159 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0160.png
Det ses bl.a. ved, at der i 2007 var 15-30 procent af de ældre indvandrere, der boede i en plejebolig
eller som havde modtaget personlig pleje eller praktisk bistand. Det er en betydelig mindre andel end
ældre danskere, hvor 40 pct. modtog personlig pleje eller praktisk bistand i 2007. Blandt indvandrere
havde indvandrere fra vestlige lande, som har boet i Danmark i mere end 10 år, den største andel af
brug af pleje- og omsorgsydelser, jf. tabel 5.12.
Tabel 5.12.
Andel borgere på 65+ år Københavns Kommune per 1. januar 2007, som i 2007 boede i
plejebolig eller modtog praktisk bistand eller personlig pleje, fordelt efter oprindelsesland.
Har boet i plejebolig eller fået
praktisk bistand eller personlig
pleje
40
14
27
14
18
39
Procentgrundlag
Dansker
Indvandrer fra vestligt land inden for 10 år
Indvandrer fra vestligt land
for mere end 10 år siden
Indvandrer fra ikke-vestligt land inden for 10 år
Indvandrer fra ikke-vestligt land
for mere end 10 år siden
I alt
50.008
146
692
336
1.487
52.669
Kilde: Anvendt KommunalForskning.
Kigger man på udgifterne til eksempelvis praktisk bistand, er der en mindre andel af indvandrere end
danskere, som modtager hjælp. Et lignende billede ses også i forbindelse med udgifterne til personlig
pleje.
Med undtagelse af vestlige indvandrere, som indvandrede for mere end ti år siden, har mindre end 10
procent af indvandrerne modtaget praktisk bistand. Til sammenligning har 30 procent af danskerne fået
praktisk bistand. Blandt dem, som har fået praktisk bistand, udgør udgifterne i de fleste tilfælde under
25.000 kr. Det gælder både for danskere og indvandrere, jf. tabel 5.13.
AKF påpeger, at sammenligningen af udgifterne ikke tager højde for forskelle, som kan have betyd-
ning for danskeres og indvandreres behov for hjælp. F.eks. er danskere i gennemsnit ældre end indvan-
drere, og kan derfor have behov for mere hjælp.
Tabel 5.13
Andel borgere på 65+år i Københavns kommune pr. 1. januar 2007 fordelt efter udgifter til
praktisk bistand
i 2007
0
1-10.000 10.001-
kr.
25.000
kr.
15
5
11
4
7
14
13
2
6
1
3
12
25.001-
100.000
kr.
3
1
2
0
0
3
100.001-
Over Personer
200.000 200.000
kr.
kr.
--- Procent ---
Antal
0
-
-
-
0
0
-
-
-
-
-
-
50.008
146
692
336
1.487
52.669
Dansker
Indvandrer fra vestligt land
inden for 10 år
Indvandrer fra vestligt land
for mere end 10 år siden
Indvandrer fra ikke-vestligt land
inden for 10 år
Indvandrer fra ikke-vestligt land for
mere end 10 år siden
Alle
70
93
81
94
90
70
Kilde: Anvendt KommunalForskning.
AKF nævner, at en mulig forklaring på, at ældre indvandrere i mindre grad end danskere modtager
offentlige pleje- og omsorgsydelser kan være, at indvandrere har mindre kendskab til mulighederne for
hjælp fra det offentlige samt i højere grad end danskere modtager hjælp fra slægtninge.
Forskellen mellem danskere og indvandreres brug af pleje- og omsorgsydelser synes at blive mindre,
jo længere tid ældre indvandrere har boet i Danmark. Ifølge AKF vil man derfor kunne forvente, at
Side 160 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0161.png
brugen af pleje- og omsorgsydelser blandt indvandrere, som har opholdt sig længe i landet, i fremtiden
vil nærme sig niveauet for danskeres brug. Det vil alt andet lige betyde, at indvandreres efterspørgsel
efter pleje- og omsorgsydelser vil stige.
Kilde: Folkesundhed København,
Ældre etniske københavnere i tal,
2007. Anvendt KommunalForskning (AKF),
Ældre danskeres og indvandreres brug af pleje- og omsorgsydelser,
2009.
5.5.5 Tilbud om midlertidig ophold til personer, der i en periode har et særligt
behov for omsorg og pleje
Overordnet formål med ydelsen
Formålet med at tilbyde midlertidige ophold kan f.eks. være øget tryghed, bedre behand-
lingsmuligheder og bedre muligheder for omsorg og pleje.
Adgangskriterier
Kommunen kan efter servicelovens § 84, stk. 2, tilbyde midlertidige ophold, f.eks. i pleje-
hjem, plejeboliger mv., til personer, der i en periode har et særligt behov for omsorg og pleje.
Det er op til de enkelte kommuner, om de vil tilbyde midlertidige ophold, og i givet fald hvil-
ke personer, der skal have tilbud om midlertidige ophold. Serviceloven opstiller derfor ikke
nærmere kriterier herfor. Der kan ikke sættes bestemte tidsmæssige grænser for midlertidige
botilbud. Afgørende for tilbud om midlertidigt ophold vil være en vurdering af borgerens
mulighed for at komme til at klare sig uden den hjælp og støtte, der ydes under et midlertidigt
ophold.
Der er alene tale om tilbud, og det er derfor op til borgeren, om vedkommende vil tage imod
tilbud om et midlertidigt ophold. Hvis borgeren ikke ønsker et midlertidigt ophold, skal
kommunen tilbyde den fornødne hjælp, som borgeren har behov for, f.eks. personlig og prak-
tisk hjælp efter servicelovens § 83, i borgerens egen bolig.
Brug af ydelsen
I uge 16 i 2009 havde godt 2.600 personer midlertidigt ophold i plejeboliger o.lign.
Socialministeriet har oplyst, at udgifterne til midlertidig ophold ikke opgøres særskilt. Udgif-
terne indgår sammen med udgifterne til anden (syge)behandling (efter servicelovens § 102),
tilbud om afløsning eller aflastning (efter servicelovens § 84) samt socialpædagogisk bistand
(servicelovens § 85), som i 2009 samlet set var 3.016,7 mio. kr.
Socialministeriet har oplyst, at der umiddelbart ikke findes oplysninger om fordelingen af
brugen af ydelsen på hhv. danske og udenlandske statsborgere.
5.5.6 Genoptræning
Overordnet formål med ydelsen
Genoptræning efter servicelovens § 86, stk. 1, defineres som en målrettet og tidsafgrænset
samarbejdsproces mellem en borger, eventuelle pårørende og personale. Formålet med gen-
optræning er, at borgeren opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig
funktionsevne; bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt, emotionelt og socialt. Genoptræ-
ningsindsatsen kan omfatte såvel somatiske patienter som psykiatriske patienter med et soma-
tisk genoptræningsbehov.
Genoptræningen skal rettes imod patientens funktionsnedsættelse, dvs. problemer i kroppens
funktioner eller anatomi, samt aktivitets- og deltagelsesbegrænsninger. Endvidere omfatter
træningen de færdigheder, som borgeren har brug for i sine daglige gøremål.
Side 161 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
Tilbuddet om genoptræning har samtidig til formål at undgå vedvarende eller yderligere
svækkelse og at forebygge, at der opstår behov for øget hjælp, f.eks. i form af personlig og
praktisk hjælp, eller behov for sygehusindlæggelse. Hvis der er tale om et længerevarende
behov for træning, er det kommunens opgave at tilrettelægge træningsindsatsen på en sådan
måde, at den dels forebygger, at problemerne for borgeren forværres, og dels sigter på at ved-
ligeholde det erhvervede funktionsniveau.
Adgangskriterier
Kommunen skal tilbyde genoptræning efter en konkret og individuel vurdering af trænings-
behovet hos den enkelte borger.
Målgruppen for genoptræning efter serviceloven vil typisk være ældre borgere, der efter syg-
dom, som ikke er behandlet i sygehusregi, er midlertidigt svækket. Udover denne målgruppe
vil også andre voksne i begrænset omfang kunne omfattes af genoptræning efter § 86, stk. 1.
Genoptræning efter § 86, stk. 1, er tidsmæssigt begrænset til den periode, hvor funktionsni-
veauet fortsat kan forbedres gennem yderligere træning. Der skal således tilbydes genoptræ-
ning, så længe der er udsigt til, at funktionsevnen kan forbedres gennem en målrettet genop-
træningsindsats.
Brug af ydelsen
Socialministeriet skønner, at ca. 36.000 personer i 2009 modtog et genoptræningstilbud eller
et tilbud om vedligeholdelsestræning. Ifølge Socialministeriet er det ikke muligt at opgøre
udgifterne til genoptræning efter serviceloven særskilt, men de samlede udgifterne til genop-
træning efter serviceloven og sundhedsloven og vedligeholdelsestræning udgjorde i 2009
1.220,8 mio. kr.
Socialministeriet har oplyst, at der umiddelbart ikke findes oplysninger om, hvor mange ud-
lændinge der modtager ydelsen.
5.5.7 Vedligeholdelsestræning
Overordnet formål med ydelsen
Vedligeholdelsestræning efter servicelovens § 86, stk. 2, defineres som målrettet træning for
at forhindre funktionstab og for at fastholde det hidtidige funktionsniveau.
Vedligeholdelsestræning omfatter vedligeholdelse af såvel fysiske som psykiske færdigheder.
Vedligeholdelsestræning skal bidrage til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne og til at fastholde det hidtidige funktionsniveau. Vedligeholdelsestræ-
ning har således også et forebyggende sigte.
Adgangskriterier
Kommunen skal tilbyde vedligeholdelsestræning til borgere, der grundet nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for at vedligeholde fysiske
og psykiske færdigheder. Kommunen skal træffe afgørelse om vedligeholdelsestræning på
baggrund af en konkret og individuel vurdering af borgerens behov for en individuel træ-
ningsindsats.
Målgruppen for vedligeholdelsestræning er alle borgere uanset alder, som på grund af nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer vurderes at have behov
herfor. Vedligeholdelsestræning omfatter også træning af personer med kroniske lidelser, i
Side 162 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
det omfang disse personer har brug for en individuel træningsindsats med henblik på at kunne
vedligeholde fysiske, psykiske og sociale færdigheder.
Brug af ydelsen
Socialministeriet skønner, at ca. 36.000 personer i 2009 modtog et genoptræningstilbud eller
et tilbud om vedligeholdelsestræning. Ifølge Socialministeriet er det ikke muligt at opgøre
udgifterne til genoptræning særskilt, men de samlede udgifterne til genoptræning efter ser-
viceloven og sundhedsloven og vedligeholdelsestræning udgjorde i 2009 1.220,8 mio. kr.
Socialministeriet har oplyst, at der umiddelbart ikke findes oplysninger om fordelingen af
brugen af ydelsen på hhv. danske og udenlandske statsborgere.
5.5.8 Tilbud om afløsning eller aflastning til pårørende, der passer en person
med nedsat funktionsevne
Overordnet formål med ydelsen
Kommunen skal efter servicelovens § 84, stk. 1, tilbyde afløsning eller aflastning til ægtefæl-
le, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne.
Formålet er at tilbyde afløsning eller aflastning til personer, som passer en pårørende med
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Adgangskriterier
Tilbud om afløsning og aflastning gives på baggrund af en konkret og individuel vurdering af
behovet. Afløsning gives som hjælp i hjemmet i det omfang, kommunalbestyrelsen vurderer,
at der er behov herfor, mens aflastning gives uden for hjemmet, f.eks. i form af tilbud om
dag-, nat- eller døgnophold i plejehjem eller plejebolig. Varigheden af sådanne ophold er
afhængig af formålet, og kan f.eks. være jævnligt tilbagevendende weekendophold, ferieop-
hold, ophold af flere måneders varighed mv.
Brug af ydelsen
I uge 16 2009 fik ca. 2.600 personer et tilbud om afløsning eller aflastning til pårørende, der
passer en person med nedsat funktionsevne.
Socialministeriet har oplyst, at udgifterne til afløsning eller aflastning ikke opgøres særskilt.
Udgifterne indgår sammen med udgifterne til anden (syge)behandling (efter servicelovens §
102), tilbud om midlertidig ophold (efter servicelovens § 84) samt socialpædagogisk bistand
(servicelovens § 85), som i 2009 samlet set var på 3.016,7 mio. kr.
Socialministeriet har oplyst, at der umiddelbart ikke findes oplysninger om fordelingen af
brugen af ydelsen på hhv. danske og udenlandske statsborgere.
5.5.9 Plejehjem og beskyttede boliger
Overordnet formål med ydelsen
Der findes en række forskellige botilbud målrettet personer med behov herfor, herunder al-
mene ældreboliger og plejeboliger, plejehjem og beskyttede boliger, friplejeboliger mv.
I ældreboliger, herunder plejeboliger efter almenboligloven, samt i friplejeboliger efter friple-
jeboligloven sker beboernes boligbetaling efter lejelovgivningen med mulighed for individuel
offentlig støtte i form af boligsikring og boligydelse efter lov om individuel boligstøtte. I
Side 163 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
plejehjem og beskyttede boliger ydes offentlig støtte til boligbetalingen efter servicelovens §
192 (og ikke boligstøtte efter boligstøttelovgivningen).
Adgangskriterier
Plads på plejehjem eller i beskyttet bolig tilbydes til personer, der på baggrund af en konkret
og individuel vurdering, har behov herfor.
Ældre og personer med handicap, herunder personer med betydelig og varigt nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne, der ved visitation vurderes at have et særligt behov for tilbud om
f.eks. en almen ældrebolig eller plejebolig, et kommunalt eller regionalt længerevarende bo-
tilbud eller et plejehjem eller en beskyttet bolig, har ret til frit at vælge sådanne boliger.
Alle personer med lovligt ophold her i landet kan være berettiget til at få hjælp efter service-
loven. Tilbud om plads på plejehjem eller i beskyttet bolig, plejebolig mv. må forudsættes at
kræve tilladelse til mere permanent ophold i landet.
Beboeren betaler for boligen et beløb, der er sammensat af en del, der er afhængig af boligens
omkostninger og en del, der er afhængig af beboerens husstandsindkomst. Beboeren skal dog
ikke betale mere end boligens omkostninger.
Den del af betalingen, der er indkomstafhængig, udgør i hovedtræk 10 pct. af husstandsind-
komsten, dog 20 pct. af indkomst over 173.500 kr. (1. januar 2010). Den del af betalingen,
der afhænger af boligens omkostninger, fastsætter kommunen på grundlag af de budgetterede
driftsudgifter til bygningerne, hvortil lægges 10 pct. af den seneste offentlige ejendomsvurde-
ring. Omkostningerne vedrørende boligdelen fordeles på de enkelte boliger efter disses areal.
Den offentlige støtte udgør differencen mellem den beregnede boligbetaling og boligens om-
kostninger.
Brug af ydelsen
Ifølge Danmarks Statistik var der knap 10.700 personer i 2009, som boede på et plejehjem
eller i en beskyttet bolig.
Udgifterne til plejehjem og beskyttet bolig er 706,5 mio. kr.. Beløbet dækker kun boligudgif-
terne, og ikke personlig og praktisk hjælp, der efter servicelovens § 83 m.fl. ydes til beboer-
ne. Udgiften dækker alene plejehjem og beskyttede boliger og ikke andre former for boliger
til målgruppen, hvor der ydes offentlig støtte til betaling af boligudgiften i form af boligstøtte
efter lov om individuel boligstøtte.
Langt hovedparten af personerne, som bor på et plejehjem eller i en beskyttet bolig, er af
dansk oprindelse og/eller har et dansk statsborgerskab, mens udlændinge skønnes at udgøre
under 1 procent af personerne på et plejehjem eller i beskyttet bolig. Blandt udlændinge ud-
gør EU/EØS-borgere den største andel, jf. tabel 5.14.
Side 164 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0165.png
Tabel 5.14.
Skøn over udlændinges andel af den samlede benyttelse af plejehjem og beskyt-
tede boliger, 2008
Udlændinges andel
EU/EØS
0,5 pct.
3. lande
0,2 pct.
Flygtninge
0,1 pct.
Udlændinge i alt
0,7 pct.
Anm.: Opgørelsen er baseret på pensionistdatasættet i Lovmodellen, og omfatter her almindelige og særlige pleje-
hjem samt beskyttede boliger. Som følge af manglende opdateringer i pensionistdatasættet (eksempelvis ved
flytninger eller dødsfald mv.) er opgørelsen behæftet med usikkerhed. På trods af det kan opgørelsen give en
indikation af i hvilket omfang udlændinge bor på plejehjem.
Kilde: Beskæftigelsesministeriets beregninger på baggrund af Lovmodellen.
5.5.10 Friplejeboliger
Overordnet formål med ydelsen
Friplejeboliger er et privat alternativ for borgeren til de eksisterende botilbud, herunder bl.a.
plejehjem og beskyttede boliger efter serviceloven, ældreboliger og plejeboliger mv. efter
almenboligloven, botilbud efter serviceloven mv.
Ved en friplejebolig forstås en udlejningsbolig uden for den kommunale boligforsyning, hvor
der til den samlede bebyggelse hører servicearealer for personer med behov for omfattende
service og pleje.
Ældre og personer med handicap, herunder personer med betydelig og varigt nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne, der ved visitation vurderes at have et særligt behov for tilbud om
f.eks. en almen ældrebolig eller plejebolig, et kommunalt eller regionalt længerevarende bo-
tilbud eller et plejehjem eller en beskyttet bolig, har ret til frit at vælge sådanne boliger.
Den ældre, som af kommunen er visiteret til en plejebolig, har mulighed for at vælge en
friplejebolig, hvorefter det er op til friplejeboligleverandøren selv at træffe beslutning om
udlejningen af friplejeboligen.
Der ydes offentlig støtte til etablering af byggeriet,
Beboerne betaler husleje for boligen og kan hertil søge offentlig støtte efter lov om individuel
boligstøtte.
Adgangskriterier
Tilbud om f.eks. plejehjemsplads, plads i plejebolig eller i friplejebolig tildeles på baggrund
af kommunalbestyrelsen konkrete og individuelle vurdering af behovet hos den enkelte bor-
ger. Det drejer sig typisk om personer, som har et meget omfattende behov for hjælp eller
støtte efter serviceloven.
Alle personer med lovligt ophold her i landet har ret til at få realitetsbehandlet en ansøgning
om en friplejebolig mv. Tilbud om plads på plejehjem eller i beskyttet bolig, plejebolig,
friplejebolig mv. må forudsættes at kræve tilladelse til mere permanent ophold i landet.
Brug af ydelsen
I 2010 var der ca. 500 personer med en friplejebolig. Beboernes betaling for boligen sker
efter lejelovgivningen med mulighed for individuel boligstøtte efter lovgivningen herom. De
offentlige udgifter til friplejeboliger er derfor udgifter til opførelse af friplejeboliger samt
udgifter til boligstøtte, som ikke opgøres særskilt.
Side 165 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
5.6 Socialområdet – Handicaphjælp
5.6.1 Generelle betragtninger
Generelt for velfærdsydelserne beskrevet i dette afsnit gælder, at for at få ydelsen skal mod-
tageren have lovligt ophold i Danmark. Eventuelle tilføjelser er beskrevet under de enkelte
ydelser.
Desuden skal det bemærkes, at hovedparten af ydelserne gives som naturalydelser. Ved vur-
deringen af behovet for hjælp skal bedømmelsen tage udgangspunkt i den enkeltes forhold
her på stedet på det givne tidspunkt, hvor der søges om hjælp. Dvs. at kommunen visiterer
borgeren til ydelsen. Såfremt der ikke står andet under de enkelte ydelser nedenfor, er der tale
om ydelser, som kommunen visiterer til.
Kommunalbestyrelsen skal efter servicelovens § 148, stk. 2, løbende følge de enkelte sager
for at sikre sig, at hjælpen opfylder sit formål. Kommunalbestyrelsen skal herunder være
opmærksom på, om der er behov for andre former for hjælp, og om borgeren fortsat har ret til
hjælpen.
Med mindre andet er angivet ved de enkelte ydelser nedenfor, er ydelserne naturalydelser, der
ikke kan tages med til udlandet. Under midlertidige ophold i udlandet bevares dog retten til
hjælp efter servicelovens §§ 41, 42, 45, 96, 97, 98, 100, 112, 113, 114 og 118. Det er en be-
tingelse herfor, at kommunen løbende kan holdes orienteret om, at opholdet sker, uden at de
almindelige regler for hjælpen tilsidesættes. Udgangspunktet er, at ydelser ikke kan medtages
til udlandet i længere tid end en måned. Ved midlertidige ophold i udlandet, der overstiger en
måned, skal modtageren, før udlandsopholdet påbegyndes, ansøge kommunen om bevarelse
af hjælp.
Socialministeriet har oplyst, at der umiddelbart ikke findes oplysninger om fordelingen af
brugen af ydelsen på hhv. danske og udenlandske statsborgere.
5.6.2 Tilbud om gratis rådgivning til personer med nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller med særlige sociale problemer
Overordnet formål med ydelsen
Kommunalbestyrelsen skal efter servicelovens § 12 sørge for rådgivning til voksne, der har
særlige behov på grund af nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale
problemer. Ydelsen har til formål at sikre, at den sociale indsats sker så tidligt som muligt,
for derigennem bedst muligt at bidrage til forebyggelse eller til at forhindre en forværring af
den pågældendes situation.
Rådgivningsforpligtelsen er ikke begrænset til den enkelte med nedsat funktionsevne, men
omfatter også en forpligtigelse til at rådgive den pågældendes pårørende – f.eks. ægtefælle,
forældre eller andre pårørende, der indgår i den pågældendes nære sociale netværk.
Rådgivningen skal afpasses den enkeltes behov og kan omfatte rådgivning om en række for-
skellige forhold, som f.eks. uddannelse, beskæftigelse, boformer og almene trivselsmæssige
spørgsmål. Rådgivningen kan bestå af enkeltstående rådgivningssamtaler – eller det kan være
længerevarende forløb, der kan styrke og fastholde kontakten med sindslidende, stofmisbru-
gere m.fl.
Adgangskriterier
Ydelsen retter sig mod personer over 18 år med lovligt ophold i Danmark.
Side 166 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
Brug af ydelsen
Socialministeriet oplyser, at omfanget af personer med nedsat fysisk eller psykisk funktions-
evne eller med særlige sociale problemer, som får tilbud om gratis rådgivning, ikke opgøres.
5.6.3 Særlige dagtilbud og klubtilbud til børn med handicap
Overordnet formål med ydelsen
Formålet med særlige dagtilbud og klubtilbud, jf. servicelovens §§ 32 og 36, er at tilgodese
målgruppens behov for hjælp eller særlig støtte.
Adgangskriterier
Særlige dagtilbud og særlige klubtilbud gives til børn og unge under 18 år med betydelig og
varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som har et særligt behov for støtte, behand-
ling mv., der ikke kan dækkes gennem deltagelse i et af de tilbud, som er nævnt i dagtilbuds-
loven.
Brug af ydelsen
Ifølge Socialministeriet opgøres antallet af personer, som modtager særlige dagtilbud og
klubtilbud til børn med handicap, ikke. De samlede udgifter til disse tilbud var i 2009 på
1.032,3 mio. kr.
Socialministeriet har oplyst, at der umiddelbart ikke findes oplysninger om fordelingen af
brugen af ydelsen på hhv. danske og udenlandske statsborgere.
5.6.4 Tabt arbejdsfortjeneste til forældre, der passer et barn i hjemmet
Overordnet formål med ydelsen
Formålet med tabt arbejdsfortjeneste, jf. servicelovens 42, til forældre til børn og unge med
funktionsnedsættelse er:
o
At barnet/den unge kan forblive i familien og dermed undgå anbringelse på instituti-
oner eller lignende, såfremt hensynet til barnets tarv tilsiger dette.
o
At familien kan leve så normalt som muligt på trods af og med barnets/den unges
nedsatte funktionsevne eller den kroniske/langvarige lidelse.
o
At hindre, at barnets/den unges nedsatte funktionsevne eller kroniske/langvarige li-
delse forværres eller får andre og mere alvorlige følger.
Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste er dækning af indtægtstab for forældre, der fordi de
passer et barn under 18 år med et omfattende handicap, ikke kan passe deres arbejde og op-
retholde deres sædvanlige arbejdsindtægt.
Adgangskriterier
Målgruppen er som udgangspunkt forældre, hvor det en nødvendig følge af den nedsatte
funktionsevne eller lidelse, at barnet/den unge passes i hjemmet af forældrene. Og hvor dette
vurderes at være hensigtsmæssigt.
Ydelsen er en eksportabel kontantydelse. Ydelsen kan modtages frem til barnets 18 års fød-
selsdag. Ydelsen kan pr. 1. januar 2011 højst udgøre 19.613 kr. om måneden for personer, der
får kompensation for hele deres hidtidige arbejdstid.
Side 167 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
Brug af ydelsen
I 2009 fik knap 18.800 personer kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, fordi de passede
deres barn under 18 år med et omfattende handicap, og hermed ikke kunne opretholde deres
sædvanlige arbejdsindtægt. Udgifterne hertil er på 1.279,2 mio. kr.
Socialministeriet har oplyst, at der umiddelbart ikke findes oplysninger om fordelingen af
brugen af ydelsen på hhv. danske og udenlandske statsborgere.
5.6.5 Ledsageordning
Overordnet formål med ydelsen
Der er en ledsageordning for unge mellem 16 og 18 år og en anden ledsageordning for perso-
ner mellem 18 år og folkepensionsalderen. Den handicappede kan selv vælge til aktiviteter
ledsageren skal benyttes.
Formålet for ordningen for unge mellem 16 og 18 år er at medvirke til selvstændiggørelse og
integration i samfundet for børn, der som følge af handicappet har behov for ledsagelse, men
som samtidig har behov for den løsrivelse fra deres forældre, som andre unge i samme alder
har behov for.
Formålet med ordningen for personer mellem 18 år og folkepensionsalderen er at medvirke til
normalisering og deltagelse i samfundet for personer med varigt nedsat funktionsevne, samt
øge muligheden for at leve en selvstændig tilværelse med mulighed for at træffe selvstændige
valg om deltagelse i aktiviteter.
Adgangskriterier
Kommunen skal uanset ordning tilbyde 15 timers ledsagelse om måneden til personer, der
ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsev-
ne.
Brug af ydelsen
I 2009 var der i alt 30 personer mellem 16 og 18 år, der benyttede ledsagerordningen. For
personer mellem 18 år og folkepensionsalderen var der knap 7.800 personer, der benyttede
ordningen. Udgiften til begge ordninger var i 2009 på 184,5 mio. kr. i alt.
Socialministeriet har oplyst, at der umiddelbart ikke findes oplysninger om fordelingen af
brugen af ydelsen på hhv. danske og udenlandske statsborgere.
5.6.6 Socialpædagogisk bistand
Overordnet formål med ydelsen
Formålet med indsatsen efter servicelovens § 85, er at tilbyde hjælp eller støtte samt optræ-
ning og hjælp til udvikling af færdigheder og således bidrage til at skabe en tilværelse for den
enkelte på egne præmisser. Indsatsen tager bl.a. sigte på, at borgeren kan bevare, forbedre
eller kompensere for nedsat funktionsevne eller særlige sociale problemer, som betyder, at
den enkelte ikke kan fungere optimalt i dagligdagen eller i relation til omgivelserne.
Formålet med støtten kan f.eks. være udvikling og vedligeholdelse af personlige færdigheder,
således at personen bliver bedre i stand til at gøre brug af samfundets almindelige tilbud.
Side 168 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
Adgangskriterier
Målgruppen for ordningen er personer over 18 år med lovligt ophold i landet, som har behov
for socialpædagogisk støtte som følge af betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsned-
sættelse eller særlige sociale problemer.
Så længe der er behov for ydelsen, opretholdes retten hertil, jf. servicelovens § 148, stk. 2.
Brug af ydelsen
I 2009 var der knap 24.200 personer, som modtog socialpædagogisk bistand.
Socialministeriet har oplyst, at udgifterne til socialpædagogisk bistand ikke opgøres særskilt.
Udgifterne indgår sammen med udgifterne til anden (syge)behandling (efter servicelovens §
102), tilbud om afløsning eller aflastning (efter servicelovens § 84) samt tilbud om midlerti-
dig ophold (servicelovens § 84), som i 2009 samlet set var på 3.016,7 mio. kr. Heraf udgjorde
udgifterne til socialpædagogisk behandling størstedelen af beløbet.
Socialministeriet har oplyst, at der umiddelbart ikke findes oplysninger om fordelingen af
brugen af ydelsen på hhv. danske og udenlandske statsborgere.
5.6.7 Borgerstyret personlig assistance
Overordnet formål med ydelsen
Formålet med ordningen efter servicelovens § 96 er, at borgere med et massivt og sammensat
hjælpebehov får mulighed for at udvælge egne hjælpere og derved sammensætte en ordning,
der giver borgeren størst mulig frihed, selvbestemmelse og fleksibilitet.
Adgangskriterier
Kommunen har pligt til at tilbyde borgerstyret personlig assistance (BPA) til ansættelse af
handicaphjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse til borgere med betydelig og varigt
nedsat funktionsevne, som har et særligt behov for denne form for hjælp. Det er en forudsæt-
ning for en BPA-ordning, at borgeren har et massivt og sammensat hjælpebehov, der nød-
vendiggør denne helt særlige form for hjælp.
Målgruppen for ordningen er personer over 18 år med lovligt ophold i Danmark. Så længe
der er behov for ydelsen, opretholdes retten hertil, jf. servicelovens § 148, stk. 2.
Brug af ydelsen
Der var godt 1.200 personer, som fik tildelt borgerstyret personlig assistance i 2009. De årli-
ge omkostninger til dette var på 1.140 mio. kr.
Socialministeriet har oplyst, at der umiddelbart ikke findes oplysninger om fordelingen af
brugen af ydelsen på hhv. danske og udenlandske statsborgere.
5.6.8 Kontaktpersonordning til døvblinde
Overordnet formål med ydelsen
Formålet med bestemmelsen i servicelovens § 98 er at sikre, at mennesker med et kombineret
syns- og hørehandicap får den hjælp, der så vidt muligt betyder, at de kan deltage i samfundet
og leve så normalt, som det er muligt. Dermed er kontaktpersonordningen med til at bryde
den isolation, der ofte følger at et kombineret syns- og hørehandicap.
Side 169 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
Adgangskriterier
Kontaktpersonordningen ydes til personer over 18 år, der er funktionelt døvblinde. Det er et
krav, at vedkommende opholder sig lovligt her i landet. Hjælpen ydes i nødvendigt omfang
på baggrund af en konkret, individuel vurdering.
Brug af ydelsen
I 2009 var der ca. 250 personer, som modtog kontaktpersonordningen til døvblinde. Udgiften
til ordningen er på 36,9 mio. kr.
Socialministeriet har oplyst, at der umiddelbart ikke findes oplysninger om fordelingen af
brugen af ydelsen på hhv. danske og udenlandske statsborgere.
5.6.9 Plejevederlag
Overordnet formål med ydelsen
Personer, der ønsker at passe en nærtstående, som ønsker at dø i eget hjem, har ret til at få
udbetalt et plejevederlag efter servicelovens § 119.
Bestemmelsen omfatter alene hjælp i tilknytning til pleje af døende i eget hjem. Det karakte-
ristiske ved pleje af døende er, at vægten flyttes fra behandling med helbredende sigte til
omsorg og lindring. Indsatsen koncentreres således om at forbedre livskvaliteten i et kortere
tidsrum. Ordningen er ikke forbeholdt bestemte sygdomskategorier.
Adgangskriterier
Kommunen visiterer til ydelsen. Der er en række generelle kriterier, der skal være opfyldt, for
at der kan ydes plejevederlag, herunder:
o
At hospitalsbehandling efter en lægelig vurdering må anses for udsigtsløs, og at den
syges tilstand ikke i øvrigt nødvendiggør indlæggelse eller forbliven på sygehus eller
ophold i plejehjem, plejebolig el.lign.
o
At prognosen er kort levetid, oftest 2-6 mdr.
o
At den syge er indforstået med etableringen af plejeforholdet.
o
At den syge er plejekrævende.
Alle personer med lovligt ophold her i landet har ret til at få hjælp efter serviceloven. En på-
rørende med bopæl i udlandet, som har mulighed for at tage lovligt ophold i Danmark, vil
derfor kunne få plejevederlag ved pasning af en herboende døende.
Der kan som hovedregel ikke udbetales plejevederlag til pleje af en døende i udlandet. EU-
retten betyder dog, at der er ret til plejevederlag ved pasning af en døende, der bor inden for
EU, EØS og Schweiz. Det betyder, at ydelsen er eksportabel.
Plejevederlaget er en kontantydelse, som udbetales indtil 14 dage efter, den plejekrævende er
død. Plejevederlaget udgør enten 1,5 gange det sygedagpengebeløb, som plejeren ville være
berettiget til i tilfælde af egen sygdom, eller 13.340 kr. i 2010-niveau. Plejevederlag kan ikke
modtages sammen med anden offentlig forsørgelsesydelse.
Brug af ydelsen
Socialministeriet oplyser, at der i 2009 var ca. 2.500 personer, som fik udbetalt plejevederlag.
De samlede udgifter til plejevederlag og ansættelse til pasning af nærtstående med handicap
eller alvorlig sygdom, jf. afsnit 5.6.10, var i 2009 på 158,7 mio. kr. Det er ikke muligt at op-
dele forbruget af de to ydelser.
Side 170 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
Socialministeriet har oplyst, at der umiddelbart ikke findes oplysninger om fordelingen af
brugen af ydelsen på hhv. danske og udenlandske statsborgere.
5.6.10 Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom
Overordnet formål med ydelsen
Formålet med servicelovens § 118 er i en kortere periode at give mulighed for at ansætte en
person til at varetage pasnings- og omsorgsopgaver for en nærtstående med betydelig og va-
rigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med indgribende kronisk eller langvarig,
herunder uhelbredelig, sygdom.
Adgangskriterier
Kommunen visiterer til ordningen. Det er en betingelse for ordningen, at alternativet til pas-
ning i hjemmet er døgnophold uden for hjemmet f.eks. i plejebolig, botilbud eller lignende,
eller at plejebehovet svarer til fuldtidsarbejde. Der skal være enighed mellem parterne om
etablering af pasningsforholdet. Der må ikke være afgørende hensyn, der taler imod, at det er
den pågældende person, der passer den nærtstående.
Den person, der ansættes til at varetage pasningen af en nærtstående, skal have tilknytning til
arbejdsmarkedet. Lønnen udgør 19.613 kr. pr. måned i 2011.
Ydelsen er en naturalydelse, som kan modtages i 6 måneder. Perioden kan forlænges med
indtil 3 måneder, hvis særlige forhold taler herfor.
Brug af ydelsen
Socialministeriet oplyser, at der i 2009 var ca. 140 personer, som blev ansat til pasning af
nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom.
De samlede udgifter til disse to ydelser var i2009 på 158,7 mio. kr. Det er ikke muligt at op-
dele forbruget af de to ydelser.
Socialministeriet har oplyst, at der umiddelbart ikke findes oplysninger om fordelingen af
brugen af ydelsen på hhv. danske og udenlandske statsborgere.
5.6.11 Tolkning til personer med hørehandicap
Overordnet formål med ydelsen
Lov om tolkning til personer med hørehandicap har til formål at sikre mennesker, der har et
hørehandicap, der gør det nødvendigt med tegnsprogstolk for at kunne kommunikere med
andre, adgang til en fælles tolkeløsning.
I forhold til tegnsprogstolkning til aktiviteter, der er nødvendige for at deltage i samfundslivet
på lige fod med alle andre, er adgangen til tegnsprogstolkning tidsubegrænset. Derudover får
den enkelte tegnsprogstolkebruger en timebank med et fast årligt antal timers tolkning, som
vedkommende selv kan prioritere. Disse tegnsprogstolkninger kan tegnsprogstolkebrugeren
for eksempel vælge at bruge til aktiviteter af mere interessebaseret karakter.
Adgangskriterier
Personkredsen for den fælles tolkeløsning er døve, døvblevne, døvblinde samt svært høre-
hæmmede, der har et hørehandicap i en grad, der medfører, at det er nødvendigt med tegn-
sprogstolk for at kunne kommunikere med andre. Tegnsprogstolkning gennem den fælles
Side 171 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
tolkeløsning tilbydes personer, der som følge af et hørehandicap kan have fordel af en tegn-
sprogstolk i kommunikationen med andre.
Hjælp efter tolkeloven kan som hovedregel ikke medtages til udlandet. Socialministeren har
dog godkendt et forsøg med en ansøgningspulje på 1 mio. kr. til deltagelse i handicappoliti-
ske aktiviteter i udlandet. Støtten ydes på baggrund af en konkret ansøgning fra tegnsprogs-
tolkebrugeren til tolkemyndigheden, der administrerer ansøgningspuljen
Brug af ydelsen
Der er på finansloven for 2011 afsat 48,7 mio. kr. (2011 pl) til tolkning. Forbruget i 2010 har
været ca. 18 mio. kr. Der er registreret ca. 2.500 brugere af den fælles tolkeløsning.
5.6.12 Tilbud af behandlingsmæssig karakter
Overordnet formål med ydelsen
Formålet med ydelsen efter servicelovens § 102 er at bevare eller forbedre borgerens fysiske,
psykiske eller sociale funktioner, når dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der
kan tilbydes efter anden lovgivning.
Der er alene tale om behandlingsmæssig indsats, som ikke ydes i det almindelige behand-
lingssystem. Det kan f.eks. skyldes situationer, hvor borgerens forhold kræver en helt speciel
indretning eller tilrettelæggelse af et tilbud, eller situationer hvor den pågældende ydelse ikke
gives i det sædvanlige behandlingssystem, men konkret skønnes nødvendig.
Adgangskriterier
Personer over 18 år med lovligt ophold i landet, og som på grund af betydelig og varigt ned-
sat fysisk eller psykisk funktionsevne eller ærlige sociale problemer, har behov for hjælp af
behandlingsmæssig karakter, har ret til denne ydelse for så vidt tilbuddet ikke kan opnås gen-
nem behandlingstilbud efter anden lovgivning; det vil sige, når behandlingstilbuddene i det
sædvanlige behandlingssystem anses for udtømte.
Brug af ydelsen
I 2009 modtog 222 personer ydelsen.
Socialministeriet har oplyst, at udgifterne til tilbud af behandlingsmæssig karakter ikke opgø-
res særskilt. Udgifterne indgår sammen med udgifterne til tilbud om midlertidig ophold (efter
servicelovens § 84), tilbud om afløsning eller aflastning (efter servicelovens § 84) samt soci-
alpædagogisk bistand (servicelovens § 85), som i 2009 samlet set var på 3.016,7 mio. kr.
Socialministeriet har oplyst, at der umiddelbart ikke findes oplysninger om fordelingen af
brugen af ydelsen på hhv. danske og udenlandske statsborgere.
5.6.13 Beskyttet beskæftigelse og aktivitets og samværstilbud
Overordnet formål med ydelsen
Tilbud om beskyttet beskæftigelse efter servicelovens § 103 og aktivitets- og samværstilbud-
det efter lovens § 104 har begge til formål at øge den enkeltes livskvalitet i dagligdagen og
retter sig især mod borgere med behov for socialt samvær og aktiviteter i fællesskab. Tilbud-
dene kan medvirke til, at de forskellige målgrupper, som tilbuddet retter sig mod, kan udfolde
sig sammen med andre og deltage i et socialt såvel som arbejdsmæssigt fællesskab. Aktivi-
tets- og samværstilbud kan desuden have en vigtig funktion som et fristed, der kan give gode
betingelser for personlig udvikling, ligesom tilbuddet om beskyttet beskæftigelse kan skabe
nogle nye veje for borgeren, idet der kan etableres netværk udenfor den kreds af mennesker,
vedkommende normalt færdes i.
Side 172 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
Adgangskriterier
Alle med lovligt ophold i landet, og som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller særlige sociale problemer, har behov for hjælp til forbedring af personlige
færdigheder eller af livsvilkårene, har ret til disse ydelser. Beskyttet beskæftigelse kan dog
kun gives til personer, som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på
arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning. Det er dog ikke alle
tilbud, som man skal visiteres til af kommunen. Tilbud med visitation vil typisk være til per-
soner med handicap, mens tilbud uden visitation typisk vil være til personer med særlige so-
ciale problemer, f.eks. tilbud i form af væresteder, sociale caféer og varmestuer
Kommunen kan beslutte, at personer, der er visiteret til aktivitets- og samværstilbud, skal
betale helt eller delvist for materialer og udflugter.
Så længe der er behov for ydelsen, opretholdes retten hertil, jf. servicelovens § 148, stk. 2., jf.
også de generelle bemærkninger i indledningen.
Tilbud om beskyttet beskæftigelse ophører med folkepensionsalderen.
Brug af ydelsen
I 2009 fik knap 8.900 personer et tilbud om beskyttet beskæftigelse efter servicelovens § 103.
Udgifterne hertil var på 1.096,7 mio. kr.
Der var godt 22.400 personer, som fik aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens § 104.
Udgifterne til disse tilbud var 2.224,9 mio. kr.
Socialministeriet har oplyst, at der umiddelbart ikke findes oplysninger om fordelingen af
brugen af ydelsen på hhv. danske og udenlandske statsborgere.
5.6.14 Støtte til køb af bil
Overordnet formål med ydelsen
Kommunen skal efter servicelovens § 114 yde støtte til køb af bil til personer med en varigt
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Formålet er at give mennesker med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne mulighed
for enten at opnå eller fastholde arbejde eller uddannelse også i tilfælde, hvor modtageren
som følge af funktionsnedsættelse har brug for kørsel i egen bil. Derudover er formålet at
sikre, at mennesker med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, hvor funkti-
onsnedsættelsen forringer evnen til at færdes og hvor vedkommende har aktiviteter uden for
hjemmet, der medfører en betydeligt behov for kørsel med bil, en mulighed for at opnå og
fastholde dette aktivitetsniveau.
Adgangskriterier
Støtte til køb af bil ydes blandt andet, hvis ansøgeren som følge af funktionsnedsættelsen har
behov for støtte til køb af bil for at opnå eller fastholde et arbejde eller uddannelse. Der kan
desuden gives støtte til køb af bil i tilfælde, hvor kørsel i egen bil i væsentlig grad kan af-
hjælpe følgerne af funktionsnedsættelsen og hvor vedkommende har aktiviteter uden for
hjemmet der medfører et betydeligt behov for kørsel med bil, altså et kørselsbehov i forbin-
delse med fritidsaktiviteter.
Der er tale om er en naturalydelse, som kommunen visiterer til.
Side 173 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
Støtten ydes som et rentefrit lån på maksimalt 163.000 kr. For personer med et indkomst-
grundlag under 195.000 kr. (2011 pl.) udgør halvdelen af lånet et rentefrit afdragspligtigt lån,
som skal betales tilbage i løbet af seks år. Den anden halvdel af lånet er et rente- og afdrags-
frit lån, som kommunen afskriver over seks år. For personer med et indkomstgrundlag over
195.000 kr. forhøjes den rentefrie og afdragspligtige del af lånet med 20 % af den indkomst,
der oversiger 195.000 kr. Der kan tidligst ydes fornyet støtte til køb af bil efter seks år.
Brug af ydelsen
Knap 1.900 personer fik i 2009 støtte til køb af bil. De samlede udgifter til denne støtteord-
ning var på 368,5 mio. kr. (2011 pl.)
Socialministeriet har oplyst, at der umiddelbart ikke findes oplysninger om fordelingen af
brugen af ydelsen på hhv. danske og udenlandske statsborgere.
5.6.15 Boligindretning
Overordnet formål med ydelsen
Formålet med hjælp efter servicelovens § 116 til boligindretning eller skift af bolig er at
medvirke til, at en borger med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og dennes
familie kan leve et almindeligt liv som andre på samme alder og i samme livssituation. Sam-
tidig skal hjælpen medvirke til at gøre borgeren mere selvhjulpen og dermed mindre afhæn-
gig af andres bistand i dagligdagen, ligesom hjælpen også kan være med til at lette andres
arbejde i forhold til borgeren.
Adgangskriterier
Kommunen visiterer til ydelsen. Det er en betingelse, at der er tale om en borger med varigt
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, og at boligindretningen er nødvendig for at gøre
boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende. I ganske særlige tilfælde, hvor
boligen ikke kan gøres egnet som opholdssted for den pågældende kan der ydes hjælp til
dækning af udgifter til anskaffelse af en anden bolig til personer med betydelig og varigt ned-
sat funktionsevne, hvis kommunen ikke kan anvise en anden bolig, som dækker den pågæl-
dendes behov.
Der er tale om en naturalydelse. Kommunen vurderer størrelsen af ydelsen, og hvor hyppigt
man kan modtage ydelsen.
Brug af ydelsen
Der blev ydet hjælp til boligændringer til 165 personer i 2009. Udgifterne hertil var 187,3
mio. kr.
Socialministeriet har oplyst, at der umiddelbart ikke findes oplysninger om fordelingen af
brugen af ydelsen på hhv. danske og udenlandske statsborgere.
Side 174 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
5.6.16 Individuel befordring
Overordnet formål med ydelsen
Kommunen kan vælge, men har ikke pligt til at yde tilskud til personer, som på grund af va-
rigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for befordring med individuel-
le transportmidler.
Formålet er at give kommunerne mulighed for at tilrettelægge befordringsordninger med
individuelle transportmidler for mennesker med handicap i det omfang, kommunen mener der
er behov herfor.
Adgangskriterier
Det er kommunen, der tilrettelægger ordningen
Der er tale om en naturalydelse. Kommunen vurderer størrelsen af ydelsen, og hvor hyppigt
man kan modtage ydelsen.
Brug af ydelsen
Socialministeriet oplyser, at der ikke findes oplysninger om antallet af personer, der har mod-
taget tilskud til individuel befordring, men udgiften hertil var i 2009 på 65,4 mio. kr.
5.6.17 Forbrugsgoder og hjælpemidler
Overordnet formål med ydelsen
Bevilling af støtte til forbrugsgoder og hjælpemidler skal medvirke til at borgeren får mulig-
hed for at føre en så normal og selvstændig tilværelse som muligt og i størst mulig grad gøre
borgeren uafhængig af andres bistand i dagligdagen. Tildeling af støtte til et forbrugsgode
eller hjælpemiddel skal samtidig sikre, at personer med varigt nedsat funktionsevne får mu-
lighed for at få eller bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet.
Adgangskriterier
Kommunen visiterer til ydelserne. Støtte til forbrugsgoder og bevilling af hjælpemiddel ydes
til en borger med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når forbrugsgo-
det/hjælpemidlet:
1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne
2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet
3) er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv.
Ved forbrugsgoder forstås produkter fremstillet og forhandlet bredt med henblik på sædvan-
ligt forbrug hos befolkningen i almindelighed. Der ydes ikke støtte til forbrugsgoder, der
normalt indgår i sædvanligt indbo.
Hjælpemidler og forbrugsgoder er naturalydelse. Hjælpemidler ydes normalt som et udlån.
Hjælpen kan dog ydes som et kontant tilskud efter reglerne om frit valg, jf. hjælpemiddelbe-
kendtgørelsen. Kommunen vurderer størrelsen af ydelsen og hvor hyppigt man kan modtage
ydelsen.
Brug af ydelsen
I 2009 blev der tildelt støtte til forbrugsgoder for i alt 19,1 mio. kr., mens der blev givet støtte
til hjælpemidler for i alt 2.934,5 mio. kr.
Side 175 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0176.png
Socialministeriet har oplyst, at der umiddelbart ikke findes oplysninger om fordelingen af
brugen af ydelsen på hhv. danske og udenlandske statsborgere.
5.6.18 Midlertidigt og varigt ophold i botilbud
Overordnet formål med ydelsen
Formålet med botilbud efter servicelovens § 107 og § 108, er at tilbyde midlertidigt ophold til
personer med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale pro-
blemer, og formålet med botilbud efter § 108 er at tilbyde ophold i boformer, der er egnet til
længerevarende ophold, til personer på grund af betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psy-
kisk funktionsevne
Adgangskriterier
Personer over 18 år med lovligt ophold i landet, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer har behov for midlertidigt eller
varigt ophold i en boform, har ret til disse ydelser. Kommunen visiterer til ydelserne og føl-
ger op efter behov, jf. servicelovens § 148, stk. 2
Beboeren betaler af sin indkomst selv for kost og logi, vask m.m. samt for personlige fornø-
denheder.
Brug af ydelsen
Godt 10.100 personer havde efter servicelovens § 108 et permanent botilbud i 2009, og udgif-
terne til disse botilbud var på 8.279,9 mio. kr. Beløbet er inkl. udgifter til personlig og prak-
tisk hjælp m.v. efter §§ 83-86. Der var knap 5.900 personer i 2009, som havde midlertidigt
botilbud efter Servicelovens § 107. De samlede udgifter hertil er på 3.948,3 mio. kr.
Socialministeriet har oplyst, at der umiddelbart ikke findes oplysninger om fordelingen af
brugen af ydelsen på hhv. danske og udenlandske statsborgere.
Boks 5.8.
Undersøgelse af botilbud for udviklingshæmmede
UFC Handicap har i 2006 foretaget en spørgeskemaundersøgelse for Socialministeriet, hvor de giver et
skøn over antallet af udviklingshæmmede med anden etnisk baggrund end dansk, der modtager støtte i
botilbud. Undersøgelsen omfatter 106 botilbud fordelt på to amter med i alt 1.765 beboere.
Undersøgelsen viser, at ud af de i alt 1.765 beboere er der 16 med anden etnisk baggrund end dansk,
dvs. under 1 pct. Ifølge undersøgelsen skønnes der på landsplan at være under 100 personer med anden
etnisk baggrund end dansk.
Kilde: UFC Handicap, ”Udviklingshæmmede med anden etnisk baggrund end dansk i botilbud”, 2006.
5.6.19 Merudgiftsydelse
Overordnet formål med ydelsen
Der findes to ordninger for merudgiftsydelsen: én for børn og unge under 18 år og én for
personer mellem 18 år og folkepensionsalderen.
Formålet med ordningen for børn og unge under 18 år er:
o
At medvirke til at børn og unge med funktionsnedsættelse kan forblive i familien og
dermed undgå anbringelse på institutioner eller lignende, såfremt hensynet til barnets
tarv tilsiger dette.
o
At familien kan leve så normalt som muligt på trods af og med barnets/den unges
nedsatte funktionsevne eller den kroniske/langvarige lidelse.
o
At hindre, at barnets/den unges nedsatte funktionsevne eller kroniske/langvarige li-
delse forværres eller får andre og mere alvorlige følger.
Side 176 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
Tilsvarende er formålet med ordningen for personer mellem 18 år og folkepensionsalderen at
medvirke til, at en borger med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og dennes
familie kan leve et almindeligt liv som andre ikke handicappede på samme alder og i samme
livssituation. Merudgiftsydelsen skal sikre, at en borger med varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne kan få dækket de nødvendige merudgifter, som er en forudsætning for at få
dagligdagen til at fungere.
Adgangskriterier
For begge ordninger er det et krav, at modtagere af ydelsen har lovligt ophold i Danmark.
Ydelsen er ikke eksportabel.
Modtageren skal visiteres til ydelsen af kommunen. Kommunen vurderer størrelsen af ydel-
sen, og hvor hyppigt man kan modtage den.
Børn og unge under 18 år:
Som udgangspunkt bevilges økonomisk tilskud til dækning af nødvendige merudgifter ved
forsørgelse i hjemmet af børn og unge under 18 år med:
o
Betydeligt og varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne.
o
Indgribende kroniske lidelser. Lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har al-
vorlige følger i den daglige tilværelse.
o
Indgribende langvarige lidelser. Sygdomstilstande og lignende, som fra det tids-
punkt, hvor de opstår, normalt vil vare i flere år. Der lægges således i praksis vægt
på, om lidelsen forventes at vare barnealderen ud.
Det er en betingelse for, at der kan bevilges merudgiftsydelse, at barnet eller den unge med
nedsat funktionsevne eller indgribende lidelse forsørges i eget hjem. Ved forsørgelse i eget
hjem forstås, at barnet eller den unge:
o
Bor hos indehaveren af forældremyndigheden eller andre pårørende.
o
Er indlagt på hospital.
o
Er på aflastning efter Servicelovens § 52, stk. 3, nr. 5.
o
Er på kost- eller efterskole (uden at der er tale om en anbringelse).
Personer mellem 18 år og folkepensionsalderen:
Der ydes dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem
det fyldte 18. år og folkepensionsalderen, hvis merudgiften er en konsekvens af den nedsatte
funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i service-
loven. Udmåling af tilskuddet sker på baggrund af sandsynliggjorte udgifter for den enkelte,
når de skønnede merudgifter udgør mindst 6000 kr. om året. Udmålingen sker på baggrund af
faste beløb afhængig af de skønnede merudgifter.
Ydelsen er tidsubegrænset så længe modtageren opfylder betingelserne.
Brug af ydelsen
I 2009 var der 33.300 børn og unge under 18 år, som modtog merudgiftsydelse. Udgifterne
hertil udgør 1.036,8 mio. kr.
I 2009 var der knap 10.200 helårsmodtagere af merudgiftsydelse til personer mellem 18 år og
folkepensionsalderen, og de samlede udgifter hertil var 277 mio. kr.
En særkørsel fra Danmarks statistik viser, at udgifterne vedrørende modtagere med dansk
oprindelse udgør 91 pct. af de samlede udgifter. Udgifterne til borgere med oprindelse i EU,
herunder dansk oprindelse, udgør i alt 93 pct. Det betyder, at borgere udenfor EU udgør om-
Side 177 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
kring 7 procent af de samlede udgifter til merudgiftsydelse. Der er ikke kendskab til, hvor
stor en andel, der er flygtninge.
5.7 Undervisning
5.7.1 Grundskole (Folkeskolen, frie grundskoler, efterskoler og modersmåls-
undervisning)
Overordnet formål med ydelsen
Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen, jf.
Grundlovens § 76. Forældre eller værger, som selv sørger for, at børnene får en undervisning,
som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, har ikke pligt til at lade bør-
nene undervise i folkeskolen.
Ethvert barn, der bor her i landet, er undervisningspligtigt medmindre det omfattes af be-
stemmelser om undervisningspligt i anden lovgivning. Det samme gælder børn, der skal op-
holde sig i landet i mindst 6 måneder. Undervisningspligten medfører pligt til at deltage i
folkeskolens undervisning eller i en undervisning, der står mål med krav i folkeskolen.
Kriterier af betydning for udlændinges adgang til ydelsen
Børn af diplomater er ikke omfattet af undervisningspligt, da de ikke anses for at have bopæl
her i landet.
Undervisningssprog
Fsva. folkeskolen er det ikke direkte fastsat i lovgivningen, at undervisningssproget er dansk.
Justitsministeriet har imidlertid udtalt, at det efter en samlet vurdering af folkeskoleloven og
forarbejderne hertil, sammenholdt med friskoleloven, må antages at være forudsat i folkesko-
leloven, at undervisningssproget i folkeskolen er dansk.
Undervisningssproget i en fri grundskole er dansk. I de tyske mindretalsskoler er det dog
tysk. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde godkende, at undervisningssproget er et
andet end dansk. Der er 17 frie grundskoler, hvor undervisningssproget er et andet end dansk,
herunder på en afdeling af skolen.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om dansk som andetsprog for tosprogede
børn, dvs. børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det
omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk. Elever, der ved
optagelsen har behov for støtte, men som er i stand til at deltage i den almindelige undervis-
ning, henvises til supplerende undervisning i dansk som andetsprog fastsat efter elevens be-
hov. Elever, der ved optagelsen ikke har tilstrækkeligt kendskab til dansk til at kunne deltage
i den almindelige undervisning, henvises til basisundervisning i dansk som andetsprog (fore-
går uden for klassens rammer). På 8.-10. klassetrin kan der oprettes særlige klasser for elever,
der er flyttet til Danmark, efter at de er fyldt 14 år. Undervisningen omfatter undervisning i
dansk som andetsprog og i folkeskolens almindelige fag for 8.-10. klassetrin, som er tilrette-
lagt efter elevernes særlige forudsætninger og behov.
Kriterier for statstilskud ved fri grundskole mv.
For at en fri grundskole kan opnå statstilskud for en elev kræver det bl.a., at eleven har bopæl
i Danmark. Forældrene skal derudover enten have bopæl i Danmark, være danske statsborge-
re eller have haft opholdstilladelse i Danmark i mere end 5 år.
Side 178 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0179.png
Kravet til forældrene gælder dog ikke for børn, der ikke skal registreres i CPR, herunder di-
plomatbørn, grønlandske elever, udenlandske elever, der har fået opholdstilladelse med hen-
blik på skolegang, elever fra EU- og EØS og elever, der er kommet til landet som asylansøge-
re og siden har fået opholdstilladelse.
Optagelse på efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler er ikke betinget af dansk
statsborgerskab, men optagelse på skolerne er betinget af opfyldelse af krav til alder og af-
sluttet skolegang. Det er for efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler en til-
skudsbetingelse, at kurset gennemføres med et flertal af danske elever og personer, der efter
EU-retten eller EØS-traktaten skal sidestilles med danske statsborgere.
Elever på efterskoler kan få statslig elevstøtte til nedsættelse af elevbetalingen, når eleven er
dansk statsborger eller efter international overenskomst har ret til elevstøtte på lige fod med
danske statsborgere eller i støttemæssig henseende ligestilles med danske statsborgere efter
regler fastsat af undervisningsministeren.
Ifølge Undervisningsministeriet var der i 2009 ca. 716.200 elever i grundskolen
26
. Hovedpar-
ten af eleverne er af dansk oprindelse og/eller har et dansk statsborgerskab, mens udlændinge
skønnes at udgøre omkring 4�½ procent af eleverne i grundskolen. Blandt udlændinge udgør
personer fra tredjelande den største andel efterfulgt af flygtninge, jf. tabel 5.15.
Tabel 5.15.
Skøn over udlændinges andel af eleverne i grundskolen, 2009
Udlændinges andel
EU/EØS
1,0 pct.
3. lande
2,2 pct.
Flygtninge
1,2 pct.
Udlændinge i alt
4,4 pct.
Brug af ydelsen
Anm.: Opgørelsen er baseret på personer, som i 2009 var i gang med en uddannelse.
Kilde: Beskæftigelsesministeriets beregninger på baggrund af Lovmodellen.
I 2009 var de kommunale driftsudgifter til folkeskolen (inkl. hjemmeundervisning, befor-
dring, specialundervisning og specialskoler) på 39,9 mia. kr. (Danmarks Statistik). Det stats-
lige taxametertilskud til de frie grundskoler og efterskoler var hhv. 4,8 mia. kr. og 1,8 mia. kr.
(Finansministeriets regnskabsdatabase).
5.7.2 Gymnasiale uddannelser (stx, hhx, htx, hf og IB herunder IB-tilskud til IB-
uddannelse i udlandet)
Overordnet formål med ydelsen
I Danmark er der fire forskellige gymnasiale uddannelser:
o
Uddannelsen til stx (studentereksamen, det almene gymnasium)
o
Uddannelsen til hhx (højere handelseksamen)
o
Uddannelsen til htx (højere teknisk eksamen)
o
Uddannelsen til hf (højere forberedelseseksamen).
Formålet med de gymnasiale uddannelser er at forberede eleverne til videregående uddannel-
se, herunder tilegnelse af almendannelse, viden og kompetencer gennem uddannelsens kom-
bination af faglig bredde og dybde og samspillet mellem fagene. Uddannelserne udgør hver
for sig en helhed og afsluttes med en eksamen efter national standard, der giver mulighed for
at søge optagelse på en videregående uddannelse
26
Kilde: UNI-C.
Side 179 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0180.png
Det fremgår af uddannelsesbekendtgørelserne for hf, stx, hhx og htx, at undervisningssproget
i de danske gymnasiale uddannelser er dansk. Undervisningsministeren kan dog i konkrete
tilfælde godkende, at undervisningssproget er engelsk, tysk eller fransk.
Ud over de danske gymnasiale uddannelser udbydes der i Danmark også International Bacca-
laureate (IB), der er en toårig international gymnasial uddannelse. Uddannelsen udbydes på i
alt ni institutioner – og forventelig på yderligere tre institutioner i 2011. Uddannelsen kan
søges af unge, der opfylder kravene til at blive optaget på en gymnasial uddannelse, og som
har et særligt ønske eller behov for at følge en international og engelsksproget uddannelse.
Den er herunder et tilbud til danske unge, der har gået i skole flere år i udlandet, og til uden-
landske unge, der opholder sig i Danmark i længere tid. IB er adgangsgivende til videregåen-
de uddannelser i Danmark på lige fod med de øvrige gymnasiale uddannelser. Den er gratis
på offentlige institutioner, idet der ydes statstilskud. Private gymnasier kan frit udbyde ud-
dannelsen med deltagerbetaling.
Kriterier af betydning for udlændinges adgang til ydelsen
Der kræves kvalifikationer af elever med udenlandsk skolebaggrund, der svarer til dem, der
gælder for danske elever. Lederen af den gymnasiale institution vurderer, at de nødvendige
kvalifikationer er til stede. Lederen kan i den forbindelse vælge at afholde en faglig test i ét
eller flere fag.
Elever, der er optaget efter reglerne, udløser offentlige tilskud.
Optagelse i IB-uddannelsen er ikke reguleret ved dansk lovgivning.
Brug af ydelsen
I 2009 var der godt 126.100 personer, som var i gang med en gymnasial uddannelse, jf. Un-
dervisningsministeriet
27
. Hovedparten af eleverne er af dansk oprindelse og/eller har et dansk
statsborgerskab, mens udlændinge skønnes at udgøre omkring 3�½ procent af eleverne på de
gymnasiale uddannelser. Blandt udlændinge udgør personer fra tredjelande den største andel
efterfulgt af flygtninge, jf. tabel 5.16.
Tabel 5.16.
Skøn over udlændinges andel af eleverne på de gymnasiale uddannelser, 2009
Udlændinges andel
EU/EØS
0,7 pct.
3. lande
1,6 pct.
Flygtninge
1,1 pct.
Udlændinge i alt
3,5 pct.
Anm.: Opgørelsen er baseret på personer, som i 2009 var i gang med en uddannelse.
Kilde: Beskæftigelsesministeriets beregninger på baggrund af Lovmodellen.
I 2009 var det statslige taxametertilskud til stx og hf på 5,6 mia. kr. Tilskuddet til htx og hhx
var 2,4 mia. kr. Tilskuddet til de private gymnasier, studenterkurser og hf-kurser var 336 mio.
kr. (Finansministeriets regnskabsdatabase).
5.7.3 Erhvervsfaglige uddannelser (EUD og AER)
Overordnet formål med ydelsen
Erhvervsuddannelserne har følgende overordnede formål:
1) motivere unge til uddannelse og sikre, at alle unge, der ønsker en erhvervsuddannel-
se, får reelle muligheder herfor og for at vælge inden for en større flerhed af uddan-
nelser,
2) give unge en uddannelse, der giver grundlag for deres fremtidige arbejdsliv, herunder
etablering af selvstændig virksomhed,
27
Kilde: UNI-C.
Side 180 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0181.png
3) bidrage til at udvikle de unges interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokra-
tisk samfund og bidrage til deres personlige udvikling,
4) imødekomme arbejdsmarkedets behov for erhvervsfaglige og generelle kvalifikatio-
ner vurderet under hensyn til den erhvervsmæssige og samfundsmæssige udvikling,
herunder udviklingen i erhvervsstruktur, arbejdsmarkedsforhold, arbejdspladsorgani-
sation og teknologi, samt for en innovativ og kreativ arbejdsstyrke,
5) give de uddannelsessøgende viden om internationale forhold og viden som grundlag
for arbejde og uddannelse i udlandet, og
6) give de uddannelsessøgende grundlag for videreuddannelse.
Kriterier af betydning for udlændinges adgang til ydelsen
Der er adgang til uddannelserne for alle med uddannelsesaftale og alle, som har opfyldt un-
dervisningspligten efter folkeskoleloven. Skolen kan fastsætte krav til ansøgernes danskkund-
skaber ved optagelsen. Kravene kan højst omfatte sprogkundskaber svarende til Prøve i
Dansk 3 eller Prøve i Dansk 2 suppleret med mindst 6 måneders erhvervserfaring inden for
det relevante beskæftigelsesområde. Kravene kan dog ikke stilles til elever, der har indgået en
uddannelsesaftale.
Institutionens udbud af uddannelse til udenlandske elever sker som indtægtsdækket virksom-
hed, idet der dog ydes statstilskud til udenlandske elever, såfremt:
1) de er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller tidsbegrænset opholdstilladelse
med mulighed for varigt ophold i Danmark,
2) de er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som medfølgen-
de barn af en udlænding, som dels er statsborger i et land, der ikke er tilsluttet Den
Europæiske Union eller omfattet af EØS-aftalen, dels er meddelt opholdstilladelse ef-
ter udlændingelovens § 9 a. En udenlandsk elev er omfattet af denne regel, uanset at
forælderens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a ophører efter tidspunktet
for påbegyndelsen af uddannelsen.
3) de er udvekslet med danske elever efter aftale mellem institutionen og en institution i
udlandet, eller
4) de efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller internationale aftaler, som Danmark
har indgået, har krav på ligestilling med danske statsborgere.
Reglerne for modtagelse af visse elevhenførbare ydelser er ændret med virkning fra 2011 via
ændring af lov om erhvervsuddannelser og lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, således at
udenlandske elever, der ikke opfylder betingelserne for at udløse taxametertilskud i forbin-
delse med deltagelse i erhvervsuddannelse heller ikke kan udløse ydelser efter lov om er-
hvervsuddannelser og ydelser efter lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion. For uddannelsesaf-
taler indgået fra og med den 15. november 2010 gælder endvidere, at der ikke udbetales
præmie og bonus til arbejdsgiveren, hvis eleven ikke kan udløse taxametertilskud til skolen.
Brug af ydelsen
Ifølge Undervisningsministeriet var der godt 128.100 elever, som var i gang med en er-
hvervsfaglig uddannelse i 2009
28
.
Hovedparten af eleverne har et dansk statsborgerskab, mens udlændinge skønnes at udgøre
omkring 6�½ procent af eleverne på de erhvervsfaglige uddannelser. Blandt udlændinge udgør
personer fra tredjelande den største andel efterfulgt af flygtninge, jf. tabel 5.17.
28
Kilde: UNI-C.
Side 181 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0182.png
Tabel 5.17.
Skøn over udlændinges andel af eleverne på de erhvervsfaglige uddannelser,
2009
Udlændinges andel
EU/EØS
1,4 pct.
3. lande
3,0 pct.
Flygtninge
1,8 pct.
Udlændinge i alt
6,3 pct.
Anm.: Opgørelsen er baseret på personer, som i 2009 var i gang med en uddannelse.
Kilde: Beskæftigelsesministeriets beregninger på baggrund af Lovmodellen.
I 2009 var det statslige taxametertilskud til erhvervsuddannelserne 5,5 mia. kr. (Finansmini-
steriets regnskabsdatabase).
5.7.4 Videregående uddannelser (erhvervsakademi-, professionsbachelor-, ba-
chelor- og kandidatuddannelser)
Overordnet formål med ydelsen
Formålet med de videregående uddannelser er bl.a. at imødekomme behovet for kvalificeret
arbejdskraft i den private og den offentlige sektor. Erhvervsakademi- og professionsbachelor-
uddannelserne er erhvervs-, professions- og udviklingsbaserede. Bachelor- og kandidatud-
dannelserne på universiteterne er forskningsbaserede.
En række af uddannelserne udbydes med engelsk som undervisningssprog. Der er fastsat
optagelsesregler for uddannelserne. Den ansøgte institution kan kræve, at udenlandske ansø-
gere eller ansøgere med udenlandsk adgangsgrundlag i ansøgningsåret har bestået Studieprø-
ven i dansk eller dokumenteret tilsvarende kundskaber i dansk.
Kriterier af betydning for udlændinges adgang til ydelsen:
Der ydes statstilskud til udenlandske studerende på erhvervsakademier og professionshøjsko-
ler efter samme regler, som gælder for erhvervsfaglige uddannelser, jf. ovenfor.
For universitetsstuderende på danske heltidsuddannelser på universiteter gælder, at de, som
kan udløse fuldt tilskud og derfor kan studere gratis i Danmark, hvis de
29
:
1.
er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller tidsbegrænset opholdstilladelse med
mulighed for varigt ophold,
2.
er udvekslet med danske studerende efter aftale mellem universitetet og et universitet i
udlandet eller er på studieophold ved et dansk universitet formidlet via Fulbright,
Denmark’s International Study Program (DIS) eller Rotary Ambassadorial Scho-
larships,
3.
efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller internationale aftaler, herunder kulturafta-
ler, som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med danske statsborgere,
4.
har opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c som medfølgende barn til en
udlænding, der har opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse m.v., jf. udlændinge-
lovens § 9 a, eller
5.
gennemfører dele af en Erasmus Mundus-kandidatuddannelse i Danmark og er omfat-
tet af nr. 3.
Ordningen gælder for udenlandske studerende på heltids- og deltidsuddannelser på samme
vilkår som for danskere.
Brug af ydelsen
I 2009 var der godt 201.800 studerende på de videregående uddannelser. Med knap 118.500
personer er over halvdelen i gang med en universitetsuddannelse (bachelor- og kandidatud-
dannelser). Ca. 65.600 personer er indskrevet på en professionsbacheloruddannelse, mens
29
Jf. bekendtgørelse nr. 1373 om tilskud og regnskab m.v. ved universiteterne.
Side 182 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0183.png
antallet af studerende på erhvervsakademiuddannelserne udgør 17.700 personer, jf. tabel
5.18.
Det statslige taxametertilskud til erhvervsakademiuddannelserne i 2009 var 856 mio. kr. Til-
skuddet til professionsbacheloruddannelserne på Undervisningsministeriets område var 3
mia. kr. Tilskuddet til forskning og universitetsuddannelser på universiteterne var 13,9 mia.
kr. (Finansministeriets regnskabsdatabase).
Tabel 5.18.
Antal studerende på de videregående uddannelser, 2009
Erhvervsakademiuddannelser
Professionsbacheloruddannelser
Universitetsuddannelser (bachelor- og kandidatuddannelser)
Videregående uddannelser i alt
Personer
17.713
65.648
118.452
201.813
Kilde: UNI-C.
Hovedparten af de studerende på de videregående uddannelser er dansk statsborger/dansk
oprindelse, mens udlændinge skønnes at udgøre omkring 8�½ procent af studerende på de
videregående uddannelser. Blandt udlændinge udgør EU/EØS-borgere den største andel efter-
fulgt af personer fra 3, jf. tabel 5.19.
Tabel 5.19.
Skøn over udlændinges andel af de studerende på de videregående uddannelser,
2009
EU/EØS
Udlændinges andel
5,3 pct.
3. lande
2,9 pct.
Flygtninge
0,5 pct.
Udlændinge i alt
8,6 pct.
Anm.: Opgørelsen er baseret på personer, som i 2009 var i gang med en uddannelse.
Kilde: Beskæftigelsesministeriets beregninger på baggrund af Lovmodellen.
5.7.5 Videregående uddannelser, friplads og stipendier
Overordnet formål med ydelsen
Formålet er at give dygtige udenlandske studerende hele eller delvise fripladser enten uden
eller med helt eller delvist stipendium til dækning af leveomkostninger, mens de gennemfører
en hel videregående uddannelse på en dansk uddannelsesinstitution.
Friplads og stipendium kan tildeles højt kvalificerede studerende, som er meddelt tidsbegræn-
set opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold til uddannelse.
Universitets- og Bygningsstyrelsen fastsætter en fast økonomisk ramme til fripladser og sti-
pendier. Universiteterne disponerer frit over midlerne inden for rammerne i ordningen.
Kriterier af betydning for udlændinges adgang til ydelsen
Ydelserne tildeles de fagligt bedst kvalificerede udenlandske ansøgere, eller tildeles i forbin-
delse med indgåelse af aftale med udenlandske universiteter om strategiske alliancer med
henblik på at fastholde og udbygge universitetets internationale konkurrenceposition og høje
kvalitetsniveau.
Studerende, som efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller internationale aftaler, som
Danmark har indgået, har krav på ligestilling med danske statsborgere, kan ikke opnå ydel-
sen, da de allerede har ret til gratis hel uddannelse. Den studerende må heller ikke have ret til
SU eller anden offentlig dansk støtte.
Side 183 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
Brug af ydelsen
På Finansloven for 2011 er der afsat 79 mio. til friplads- og stipendier på universitetsområdet
(bachelor og kandidatuddannelser).
5.7.6 Voksen- og efteruddannelse (AVU, FVU, AMU, akademi- og diplomuddan-
nelser og folkehøjskoler)
Overordnet formål med ydelsen
På Undervisningsministeriets område er der to forskellige typer af voksenuddannelse: For-
melt kompetencegivende uddannelser og ikke formelt kompetencegivende uddannelser. Der-
udover kan voksen- og efteruddannelserne underopdeles i almene voksenuddannelser, er-
hvervsrettede voksen- og efteruddannelser og videregående voksen- og efteruddannelse.
De almene voksenuddannelser består blandt andet af:
o
Forberedende voksenundervisning (FVU) er for voksne, der vil være bedre til læs-
ning og matematik. Begge fag er opdelt i trin, og der er mulighed for at aflægge prø-
ve efter hvert trin.
o
Ordblindeundervisning for voksne.
o
Almen voksenuddannelse (AVU), som er et tilbud til voksne over 18 år om at forbed-
re deres kundskaber i en række almene fag, for eksempel edb, matematik og sam-
fundsfag. AVU kan afsluttes med prøver, der svarer til folkeskolens 9. og 10. klasse.
o
Hf-enkeltfag, som har til formål, at voksne kursister opnår almendannelse, viden og
kompetencer, der danner grundlag for videre uddannelse eller øger kursisternes mu-
ligheder på arbejdsmarkedet. Hf-enkeltfag kan afsluttes med prøver, der svarer til de
gymnasiale niveauer. Undervisningen foregår på dansk.
De erhvervsrettede voksen- og efteruddannelser omfatter:
o
Arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU), som består af cirka 3.000 forskellige uddan-
nelser og udvalgte enkeltfag fra erhvervsuddannelser. Uddannelserne fører til en
selvstændig kompetence i forhold til at udføre ufaglærte og faglærte jobfunktioner.
o
Voksenerhvervsuddannelser (VEU), som er særlige voksenforløb på de ordinære er-
hvervsuddannelser
o
Grundlæggende voksenuddannelse (GVU), som er den ramme, hvori tidligere uddan-
nelse og relevant erhvervserfaring suppleret med blandt andet erhvervsuddannelses-
elementer og arbejdsmarkedsuddannelser stykkes sammen til en formel erhvervsud-
dannelse
o
Videreuddannelsessystemet for voksne (VFV), som omfatter videregående voksen-
uddannelser (VVU) samt diplom- og masteruddannelser, og som giver kompetence
på niveau med henholdsvis bachelor- og kandidatuddannelser.
o
Åben uddannelse har til formål at fremme et bredt udbud af erhvervsrettet uddannelse
til den voksne befolkning og omfatter blandt andet deltidsuddannelser, enkeltfag og
fagspecifikke kurser.
Under ikke formelt kompetencegivende uddannelser findes undervisningen på blandt andet
aftenskoler, folkehøjskoler og daghøjskoler.
Kriterier af betydning for udlændinges adgang til ydelsen
For udenlandske studerende på videregående uddannelser tilrettelagt efter lov om åben ud-
dannelse eller på videregående uddannelser (f.eks. diplomuddannelser), som er en del af vide-
reuddannelsessystemet for voksne, gælder, at de udenlandske studerende kun kan udløse
statstilskud, hvis de:
Side 184 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
1.
2.
3.
4.
5.
er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller tidsbegrænset opholdstilladelse med
mulighed for varigt ophold i Danmark,
er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som medfølgende
barn af en udlænding, som dels er statsborger i et land, der ikke er tilsluttet Den Euro-
pæiske Union eller omfattet af EØS-aftalen, dels er meddelt opholdstilladelse efter ud-
lændingelovens § 9 a, jf. dog stk. 3.
er udvekslet med danske studerende efter aftale mellem institutionen og en institution i
udlandet eller
efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller internationale aftaler, som Danmark har
indgået, har krav på ligestilling med danske statsborgere.
Optagelse på folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler er ikke betinget
af dansk statsborgerskab, men optagelse på skolerne er betinget af opfyldelse af krav til
alder og for husholdningsskolerne og håndarbejdsskolerne også afsluttet skolegang.
Det er for folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler en tilskudsbetin-
gelse, at kurset gennemføres med et flertal af danske elever og personer, der efter EU-
retten eller EØS-traktaten skal sidestilles med danske statsborgere.
Brug af ydelsen
I 2009 havde 1,22 mio. kursister været på en voksen- og efteruddannelse. Med 90,6 pct. var
hovedparten af kursisterne danske statsborgere, mens 4,1 pct. og 5,3 pct. var hhv. EU/EØS-
borgere eller havde et andet statsborgerskab.
Det statslige taxametertilskud til erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse var 1,7 mia. kr. i
2009. Tilskuddet til almene voksenuddannelser var 1,5 mia. kr. (Finansministeriets regn-
skabsdatabase).
5.7.7 SPS (specialpædagogisk støtte)
Overordnet formål med ydelsen
De institutioner, der modtager driftstilskud i henhold til gældende lovgivning, kan få særlige
tilskud til institutionernes udgifter til elever og kursister, der efter lov om uddannelsen til:
studentereksamen (stx) (gymnasieloven), højere forberedelseseksamen (hf-loven), erhvervs-
uddannelser og højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) skal have til-
bud om specialpædagogisk bistand.
Formålet er at sikre, at studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, der er opta-
get på en videregående uddannelse, uanset funktionsnedsættelsen kan gennemføre uddannel-
sen i lighed med andre studerende.
Begreberne specialpædagogisk bistand og specialpædagogisk støtte beskriver de foranstalt-
ninger, der iværksættes med det formål at sikre, at elever med behov bliver i stand til at gen-
nemføre deres uddannelse og opnå den uddannelseskompetence og evt. videreuddannelses-
kompetence, som uddannelsen tager sigte på, uanset elevens funktionsnedsættelse.
Kriterier af betydning for udlændinges adgang til ydelsen
Ungdomsuddannelse
Specialpædagogisk bistand kan ydes til uddannelsesinstitutionernes indsats til elever og kur-
sister, der som følge af fysisk eller psykisk handicap eller tilsvarende svære vanskeligheder
har behov for specialpædagogisk bistand for at gennemføre uddannelsen. Der stilles ikke krav
om nationalitet som betingelse for SPS, men eleverne skal være optaget på og gennemgå en
uddannelse, der er omfattet af de nævnte uddannelseslove, jf. ovenfor. Eleverne skal være
uddannelsesaktive.
Side 185 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
Videregående uddannelser
Den studerende skal være indskrevet på en støtteberettigende videregående uddannelse og
være studieaktiv. For at søge om støtte skal den studerende kunne dokumentere sin funkti-
onsnedsættelse og uddannelsesstedet skal gøre rede for det handicap, der opstår behov for at
kompensere i forbindelse med deltagelse på den konkrete uddannelse.
Særligt for udlændinge gælder, at de skal have dansk statsborgerskab, efter international
overenskomst have ret til støtte på lige fod med danske statsborgere eller i støttemæssig hen-
seende ved uddannelser i Danmark ligestilles med danske statsborgere efter undervisnings-
ministerens bestemmelse.
Brug af ydelsen
I 2009 blev der brugt 119,5 mio. kr. på specialpædagogisk støtte i ungdomsuddannelserne til
ca. 6.800 personer, mens der blev brugt 62,6 mio. kr. til specialpædagogisk støtte på de vide-
regående uddannelser til ca. 2.100 personer.
Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte har oplyst, at der ikke findes tal for i hvilket omfang
udlændinge har modtaget specialpædagogisk støtte. Det er imidlertid styrelsens vurdering, at
udlændinge kun i beskedent omfang modtager specialpædagogisk støtte.
5.7.8 Uddannelseskort (befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdoms-
uddannelse) – transport
Overordnet formål med ydelsen
Retten til befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser skal sikre, at ingen
elever forhindres i at gennemføre en ungdomsuddannelse på grund af transportudgifterne.
Befordringsrabatten sikrer dermed en øvre grænse for den enkelte elevs transportudgifter.
Kriterier af betydning for udlændinges adgang til ydelsen
Retten til at modtage rabat til befordring stiller ingen krav til nationalitet. Alle elever ved de
godkendte ungdomsuddannelser har således ret til befordringsrabat. De godkendte uddannel-
ser omfatter gymnasier, handelsskoler, tekniske skoler m.v.
Brug af ydelsen
Der var i 2009 90.300 personer der modtog befordringsrabat til en ungdomsuddannelse. Sam-
let kostede ordningen godt 200 mio. kroner. Da der ikke er noget krav til statsborgerskab, er
det ikke opgjort, hvor stor en del af rabatmodtagerne, der er ikke-danske statsborgere.
Side 186 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optje-
ningsprincipper
Med en universel velfærdsmodel er Danmark mere udsat end mange andre lande i forhold
til globaliseringen og migration. Ind- og udvandring påvirker sammensætningen af befolk-
ningen, både hvad angår kompetencer og brug af velfærdsgoder og samtidig afkobles sam-
menhængen mellem skattebetaling i Danmark og brugen af de danske velfærdsydelser.
Problemstillingen er nærmere beskrevet i kapitel 2.
Ved i højere grad at basere adgangen til velfærdsydelser på optjeningsprincipper, som sikrer
tilknytning til det danske samfund, kan det danske velfærdssystem gøres mere robust over for
migration og dermed skabe en tættere kobling mellem hvor længe man betaler skat og så
anvendelsen af velfærdsydelser.
Med et optjeningsprincip menes, at en person gennem objektivt målbare kriterier for en akti-
vitet i en given periode optjener ret til en velfærdsydelse og retten til velfærdsydelsen vil i en
periode være helt eller delvist begrænset.
I afsnit 6.1 skitseres en række optjeningsprincipper. Der er en række centrale problemstillin-
ger forbundet med at afgrænse adgangen til velfærdsydelser ved hjælp af optjeningsprincip-
per. I afsnit 6.2 præsenteres en række af disse problemstillinger.
6.1 Mulige modeller for optjening
Rettighederne til en velfærdsydelse kan reguleres på fire områder:
A.
B.
C.
D.
Erhvervelse af adgang til ydelsen
Udmåling af ydelsens størrelse
Bevarelse samt generhvervelse af adgangen til ydelsen
Muligheden for at tage ydelsen med ud af landet (eksportabilitet)
I forhold til i højere grad at basere rettighederne til velfærdsydelser på optjeningsprincipper
kan hvert af disse fire områder at regulere på kombineres med et målbart optjeningskriterium,
som markerer en form for tilknytning til det danske samfund.
Tre optjeningskriterier er allerede i brug i dag; bopæl og ophold, beskæftigelse samt forsik-
ringsmedlemskab. I tabel 1 er illustreret en række kendte eksempler på gældende optjenings-
principper.
Side 187 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0188.png
Tabel 6.1.
Eksempler på gældende optjeningsprincipper
A. Retten til ydelsen
(åbne op for retten)
Optjeningskriterier:
Ophold og bopæl
Rettigheder:
B. Udmålingen
C. Bevarelse og gen- D. Mulighed for at tage
erhvervelse af retten
ydelser med ud af
landet (eksportabilitet)
Beskæftigelse
Forsikrings-
medlemskab
F.eks. krav om 2 års
F.eks. krav om 10 års F.eks. brøkpensionsbe-
grebet. Fuld folkepensi-
ophold de seneste 10 år
ophold i landet for at
for at kunne tage SU
kunne modtage førtids- on kræver 40 års bopæl
med ud af landet
pension (borgere fra 3.
verdens lande)
F.eks. krav om 450-
F.eks. 26 ugers be-
timers beskæftigelse for
skæftigelseskrav for at
at bevare retten til kon-
få sygedagpenge
tanthjælp
F.eks. 1 års medlem-
skab for at kunne mod-
tage dagpenge
De fire optjeningsprincipper beskrives nærmere i de følgende afsnit 6.1.1. til 6.1.4.
6.1.1 Erhvervelse af adgang til ydelsen
Der eksisterer allerede i dag optjeningsprincipper i forhold til at åbne retten til en række ydel-
ser. I praksis fungerer disse optjeningsprincipper, uanset om de opgøres på baggrund af op-
hold, bopæl eller beskæftigelse, som en venteperiode inden personer, som kommer til landet
eller har haft ophold i udlandet får ret til danske velfærdsydelser.
Princippet er mest brugt i forhold til sociale ydelser (både indkomsterstattende og tillægs-
ydelser). Et eksempel herpå er 10 års opholdskrav for at få adgang til folkepension (for bor-
gere fra 3. lande).
Men lignende optjeningsprincipper findes også for enkelte serviceydelser. F.eks. kræver det
tids-ubegrænset opholdstilladelse eller tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for
varigt ophold i landet at få adgang til gratis uddannelse. Da man typisk først opnår permanent
opholdstilladelse efter 5 års ophold i landet, svarer det i princippet til en karensperiode.
Udlændinge og danskere, som har haft ophold i udlandet, der udelukkes fra velfærdsydelser i
en periode med optjening, må enten undvære ydelsen eller selv finansiere den, hvis der findes
en privat udbyder.
Det udgør en særlig udfordring at indføre optjeningsprincipper i forhold til behovsbestemte
eller akutte sociale og sundhedsydelser, hvor det er problematisk at udskyde adgangen. Det
vedrører f.eks. adgangen til akut lægehjælp
Man skal i øvrigt være opmærksom på de EU-retlige rammer, der gælder i forhold til adgang
til sociale ydelser, herunder særligt reglerne om sammenlægning af forsikringsperioder i EF-
forordning 883. Der henvises nærmere til kapitel 3.
6.1.2 Udmålingen af ydelsen
Optjeningsprincipper kan betyde, at personer som kommer til landet gradvist optjener retten
til at modtage den fulde ydelse. Princippet kaldes et pro rata princip.
Der gælder allerede i dag optjeningsprincipper i forhold til udmåling af en række sociale
ydelser (både indkomsterstattende og tillægsydelser). F.eks. den såkaldte brøkpension, hvor
Side 188 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
størrelsen af folke- og førtidspension opgøres på baggrund af, hvor lang tid en person har
opholdt sig i landet. Et lignende princip blev med finansloven for 2011 indført i forhold til
børnefamilieydelsen.
Der er ikke kendskab til gældende optjeningsprincipper i forhold til udmåling af størrelsen af
serviceydelser. Det skyldes til dels, at serviceydelser ofte vil være naturalydelser, hvor det
ikke giver mening at modtage dele af ydelsen, f.eks. lægehjælp.
Et udmålingskrav i forhold til serviceydelser må nødvendigvis derfor alternativt gå på graden
af egenbetaling. Således at udlændinge (og danskere som har haft ophold i udlandet) på bag-
grund af f.eks. ophold gradvist optjener en lavere egenbetaling eller højere tilskud, efterhån-
den som personen får tilknytning til det danske samfund.
På områder, hvor der allerede i dag findes brugerbetaling, kan personer, der kommer til lan-
det, f.eks. starte med fuld egenbetaling og gradvist optjene en egenbetaling svarende til det
som gælder personer med fast tilknytning til landet. På områder, hvor der ikke er nogen egen-
finansiering, kan en person, som kommer til landet, f.eks. starte med en delvis egenbetaling
og gradvis optjene retten til en fuldt finansieret ydelse.
6.1.3 Bevarelse eller generhvervelse af retten til en ydelse
Adgangen til velfærdsydelser kan begrænses ved at indføre særlige krav til, hvordan man
bevarer retten til en ydelse.
Et optjeningsprincip til at erhverve retten til en ydelse på baggrund af f.eks. ophold i landet
vil typisk også gælde for at bevare retten til ydelsen. F.eks. vil kravet om 7 års ophold de
seneste 8 år for at få kontanthjælp også være et krav i forhold til at bevare retten til ydelsen.
Det behøver imidlertid ikke være tilfældet. I princippet kan der godt indføres et skærpet krav
i forhold til at bevare retten til en ydelse. Alternativt kan der indføres et tillægskrav om f.eks.
beskæftigelse i en vis periode for at få/bevare fuld ydelse. 450-timers reglen udgør f.eks. et
skærpet beskæftigelseskrav i forhold til at bevare retten til at modtage kontanthjælp.
6.1.4 Muligheden for at tage ydelsen med ud af landet (eksportabilitet)
Adgangen til velfærdsydelser for personer med lille tilknytning til landet kan begrænses ved
at indføre et særligt optjeningskrav i forhold til, hvornår man har ret til at tage en ydelse med
ud af landet. F.eks. gælder der er et særligt opholdkrav for at kunne tage SU med ud af landet.
Eksportabilitet hænger tæt sammen med reguleringen af sociale sikringsydelser i EU-
forordning 883/2004. om koordinering af landenes sociale sikringsordninger. EU-statsborgere
kan efter disse regler have ret til at tage en kontant social sikringsydelse (f.eks. social pension
eller sygedagpenge) med sig ud af landet, hvis de bor eller opholder sig i et andet EU-land.
Optjeningsprincipper i forhold til eksportabilitet er mest relevant for sociale ydelser og min-
dre relevant for serviceydelser, som oftest ikke kan tages med ud af landet (naturalydelser).
6.2 Øvrige hensyn, der kan indgå i vurderingen af en øget brug af
optjeningsprincipper for modtagelse af velfærdsydelser
Den første forudsætning for at styrke optjeningsprincipperne for at modtage velfærdsydelser
er at der er et råderum i juridisk forstand. Det juridiske rum er for EU-borgere (og særligt for
EU-arbejdstagere) relativt begrænset, mens det er noget større for borgere fra 3. lande.
Side 189 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
Det juridiske rum angiver alene rammerne for at styrke optjeningsprincipperne. For at vurde-
re ændringer på området er der en række andre forhold, der også skal tages hensyn til.
Formålet med at styrke optjeningsprincipperne er at sikre robustheden i det danske velfærds-
system i lyset af den øgede globalisering og migration, hvor et stigende antal udlændinge og
danskere med ophold i udlandet får adgang til de danske velfærdsydelser uden at have betalt
fuld dansk skat.
Det kan dog også være et hensyn, at Danmark fortsat kan høste gevinsterne ved den øgede
globalisering, f.eks. i form af mulighederne for at rekruttere kvalificeret arbejdskraft fra andre
lande.
Samtidig må det vurderes, om en øget brug af optjeningsprincipper medfører meget bureau-
kratiske og vanskeligt administrerbare velfærdsordninger.
I det følgende gennemgås kort en række hensyn, som kan indgå i vurderingen af at styrke
optjeningsprincippet i den danske velfærdsmodel.
6.2.1 Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft
Danmark vil om få år stå i en situation, hvor der vil være generel mangel på arbejdskraft som
følge af den demografiske udvikling. Det er derfor en målsætning, at det skal være så let som
muligt for virksomhederne at rekruttere kvalificeret arbejdskraft fra udlandet.
Øgede krav til optjening af velfærdsydelser kan i visse tilfælde svække virksomhedernes
tilskyndelse til at rekruttere kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Det gælder særligt for de
ydelser, der er midlertidige og er knyttet til ordinær beskæftigelse.
Et eksempel er sygedagpenge, som i de fleste tilfælde udbetales som refusion til arbejdsgive-
re, der blandt andet via overenskomster kan være forpligtet til at udbetale løn under sygdom.
Hvis der f.eks. kræves en opholdsperiode i Danmark inden der kan udbetales sygedagpenge,
vil en konsekvens være, at arbejdsgivernes omkostninger ved af anvende udenlandsk arbejds-
kraft forøges.
Øget krav til optjening af velfærdsydelser kan desuden i visse tilfælde påvirke virksomheder-
nes muligheder for at rekruttere kvalificeret udenlandsk arbejdskraft, fordi det bliver mindre
attraktivt for udenlandsk arbejdskraft at vælge Danmark som arbejdsland. Det kan f.eks. være
tilfældet hvis der indføres bopælskrav for brug af visse serviceydelser - f.eks. lægehjælp og
sygehusbehandling. Højt kvalificeret arbejdskraft kan som regel vælge mellem jobmuligheder
i forskellige lande, og øget egenbetaling knyttet til ophold i Danmark vil gøre Danmark min-
dre attraktiv at søge arbejde i.
Øgede omkostninger ved udenlandsk arbejdskraft kan endvidere medføre, at Danmark bliver
et mindre attraktivt land for internationale virksomheder at slå sig ned i. Det gælder særligt
virksomheder, der er afhængig af højt specialiseret international arbejdskraft, som f.eks.
forskningsenheder.
6.2.2 Integrationsindsatsen
Optjeningsforslag, der øger arbejdsgivernes omkostninger, kan også påvirke integrationsind-
satsen. Det gælder f.eks. ved familiesammenføringer, hvor det er en højt prioriteret målsæt-
ning at integrere nyankomne familiemedlemmer på det danske arbejdsmarked.
Hvis der f.eks. indføres et bopælskrav for adgangen til sygedagpenge, vil det medføre øgede
omkostninger for arbejdsgiverne i de tilfælde, hvor ydelserne udbetales som refusion til ar-
Side 190 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
bejdsgiverne. Det kan skabe en barriere for, at arbejdsgiverne ansætter nydanskere og dermed
en barriere for integrationen, som bedst sker på arbejdspladserne.
Tilsvarende vil et opholdskrav for retten til tilskud til en daginstitution kunne være i modstrid
med integrationshensynet, idet der er et politisk ønske om, at børn af indvandrere er i dagin-
stitution bl.a. for at lære at tale dansk.
6.2.3 Danskere, der vender hjem efter ophold i udlandet
Optjeningsforslag, der knytter sig til ophold i Danmark, vil også ramme danskere, der vender
hjem efter et længere ophold i udlandet. Set fra en økonomisk og beskæftigelsespolitisk syns-
vinkel er det særligt et problem i forhold til de veluddannede arbejdstagere, der har valgt at
arbejde en periode i udlandet, f.eks. som udstationerede for danske eller internationale virk-
somheder eller som led i videreuddannelse. Det er vigtigt for virksomhederne og de danske
vækstmuligheder, at der ikke skabes barrierer for at danskere, der får viden og erfaring ved at
arbejde i udlandet, kan komme hjem og arbejde igen i Danmark.
Denne problemstilling knytter sig i princippet til alle forslag om øget optjening.
6.2.4 Administrative omkostninger
Optjeningsprincipper vil ofte udgøre særregler, som skal administreres ved siden af gældende
regler, og er derfor ofte forbundet med administrationsomkostninger. Optjeningsprincipper
risikerer derfor at medføre en betydelig administrativ byrde, fordi optjeningsprincippet stiller
krav til registrering af og opfølgning på f.eks. opholdstid i Danmark. Samtidig medfører
f.eks. et pro rata-princip, at ydelsen skal beregnes særskilt for hver enkelt modtager og stør-
relsen af ydelsen ændres løbende.
De administrative byrder er mindst i de tilfælde, hvor der sker en opstramning af allerede
gældende optjeningsprincipper. Det gælder f.eks. på førtids- og folkepensionsområdet, hvor
der i forvejen er optjeningsprincipper både for modtagelse af ydelsen og for størrelsen af
ydelsen. I de tilfælde er det relativt ukompliceret at ændre optjeningskravene.
I en række andre tilfælde vil indførelse af optjeningskrav være et nyt princip, og der vil skulle
indføres en ny særskilt registrering og beregning af ydelsen.
De administrative byrder skal samtidig ses i lyset af, hvor mange personer en ændring vil
berøre og dermed også det potentielle besparelsesprovenu.
6.2.5 Andre hensyn
Til de mange velfærdsydelser knytter sig en række hensyn, der er afhængige af formålet med
den enkelte ydelse. Det kan f.eks. være sundhedspolitiske hensyn vedrørende udgifterne til
medicin, læger og sygehuse eller uddannelsespolitiske hensyn vedrørende tilskud til uddan-
nelsesinstitutioner eller SU. Optjeningsprincipper kan ligeledes have social- og arbejdsmar-
kedspolitiske konsekvenser.
6.3 Afrunding
Globaliseringen og den øgede migration skaber udfordringer for den danske velfærdsmodel,
fordi den danske velfærdsmodel er skattefinansieret og fordi en øget migration afkobler
sammenhængen mellem at betale skat i Danmark og så gøre brug af de danske velfærdsydel-
ser.
Side 191 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
Det er derfor naturligt at overveje justeringer i den danske velfærdsmodel, der i højere grad
sikrer koblingen mellem skattebetaling og brug af velfærdsydelser. Optjeningsprincipper er i
den forbindelse et muligt instrument og selv om særligt EU’s regler begrænser det juridiske
råderum, så er der dog en række muligheder for at knytte rettighederne til velfærdsydelser
sammen med en øget brug af optjeningsprincipper.
Tilsvarende overvejelser om at fremtidssikre den skattefinansierede velfærdsmodel gøres i
andre nordiske lande. I Norge arbejder et udvalg med tilsvarende problemstillinger og i Sve-
rige er der igangsat justeringer af velfærdsordningerne, der gør finansieringen mere robust.
Side 192 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
Litteraturliste
Aarhus Kommune (2004) ”Borgerundersøgelse: Pleje- og omsorgsbehovet blandt ældre
flygtninge og indvandrere”. Videncenter for tilbud til ældre flygtninge og indvandre-
re, Lokalcentret Gellerup, Aarhus
Andersen, Heine (2004) ”Sociologi – en grundbog til et fag”. Hans Reitzels Forlag., Køben-
havn.
Ankestyrelsen (2009) “Børn og unge anbragt uden for hjemmet, kommunale afgørelser –
årsstatistik 2008”. Schultz, København.
Ankestyrelsen (2010) ”Brugere af botilbud efter servicelovens § 110 – årsstatistik 2009”.
København.
Anvendt KommunalForskning (AKF) (2009), Ӯldre danskeres og indvandreres brug af ple-
je- og omsorgsydelser”. København.
Arbejdsministeriet, Undervisningsministeriet og Finansministeriet (1999) ”Mål og midler i
offentligt finansieret voksen- og efteruddannelse”. Schultz Grafisk.
Borjas, George (1999) “Immigration and Welfare Magnets”. Journal of Labor Economics,
Vol. 17. No. 4, Part 1. Side 607-637.
Borjas, George (2000) “The Case for Choosing More Skilled Immigrants”. The American
Enterprise, December.
Borjas, George (2003) “Welfare reform, labor supply, and health insurance in the immigrant
population”. Journal of health economics no. 22 side 933-958.
Borjas, George (2004) “Increasing the Supply of Labor Through Immigration – Measuring
the Impact on Native-born Workers”. Center for immigration studies.
De Økonomiske Råd (2007) “Dansk Økonomi – Efterår 2007”. De Økonomiske Råds Sekre-
tariat, København.
Esping-Andersen, G. (2006) “The Three Worlds of Welfare Capitalism”. Polity Press, Cam-
bridge.
Folkesundhed København (2007) ”Ældre etniske københavnere i tal”. København.
Green-Pedersen, Christoffer; Klitgaard, Michael B. og Nørgaard, Asbjørn S. (2004) ”Den
danske velfærdsstat: Politiske, sociologiske og institutionelle dynamikker”. Arbejds-
rapport 2004:1.
Hastrup, Bjarne et al (2010) “EU og socialpolitikken – på vej mod et europæisk socialt med-
borgerskab”. Multivers forlag, Viborg.
Kvist, Jon (2004a) “Does EU enlargement start a race to the bottom? Strategic
interaction among EU member states in social policy”. Journal of European Social
Policy, august 2004, vol.14.
Side 193 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
Kvist, Jon (2004b) “Fremtiden nordiske velfærdsmodel i et europæisk perspektiv, I: Hur mår den
nordiska välfärden?. Nordiska rådets och Nordiska ministerrådets årsbok 2004”. Nordic
Council & Nordic Council of Ministers, København.
Legrain Philippe (2008). “Is free migration compatible with a European-style welfare state?”.
European Institute, London School of Economics. Expert report nr. 11 to Sweden’s
Globalisation Council.
Malchow-Møller, Nicolaj; Munch, Jakob R. og Skaksen, Jan R. (2009) “Det danske arbejds-
marked og EU-udvidelsen mod øst”. Rockwool Fondens Forskningsenhed, Gylden-
dal.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (2010) ”International benchmarking af det danske
sygehusvæsen”, København.
Ministry of Health and Social Affairs Sweden (2009) ”Social insurance in Sweden”. XGS
Grafisk Service, Stockholm.
OECD (2008a) “OECD Economic Surveys Denmark”. Volume 2008/2”, OECD.
OECD (2008b) “A Profile of Immigrant Populations in the 21st Century – Data
from OECD Countries”.
Pedersen, Peder J.; Pytlikova, Mariola og Smith, Nina (2004) “Selection or Network Effects?
Migration Flows into 27 OECD Countries, 1990-2000”. IZA Discussion Paper No. 1104,
April 2004.
Servicestyrelsen (2010) ”LOKK årsstatistik 2009 – Kvinder og børn på krisecenter”. Service-
styrelsen.
Skytte, Marianne (2002) ”Anbringelse af etniske minoritetsbørn – om socialarbejderes vur-
deringer og handlinger”. Lund Dissertations in Social Work.
Socialforskningsinstituttet – Det nationale forskningscenter for velfærd (SFI) (2008) ”An-
bragte børns udvikling og vilkår – Resultater fra SFI’s forløbsundersøgelser af årgang 1995”.
Schultz, København.
Socialforskningsinstituttet – Det nationale forskningscenter for velfærd (SFI) (2010) ”Efter-
værn – støtte til tidligere anbragte unge”. Schultz, København.
Styrelsen for Social Service (2010) ”Undersøgelse om kommunerne og de ældre etniske bor-
gere”. Styrelsen for Social Service
Sundhedsstyrelsen (2010) ”Narkosituationen i Danmark 2010”. Rosendahls-Schultz Distribu-
tion, København.
UFC Handicap (2006) ”Udviklingshæmmede med anden etnisk baggrund end dansk i botil-
bud”. Ringsted.
U.S. Social Security Administration & International Social Security Association (2010a)
“Social Security Programs Throughout the World: The Americas, 2009”.
Side 194 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
U.S. Social Security Administration & International Social Security Association (2010b)
“Social Security Programs Throughout the World: Europe, 2010”.
Side 195 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
Bilag A. Udvalgte begreber og definitioner anvendt i rap-
porten
Associeringsaftale
En aftale mellem EU og et (eller flere, jf. nedenfor om EØS) land(e). En associeringsaftale vil
typisk indeholde bestemmelse om betingelser for ret til adgang til arbejdsmarkedet og regler
om social sikring.
Arbejdskraftens fri bevægelighed i EU/EØS (artikel 45 i TEUF)
Fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, personer og kapital er grundlæggende principper i
EU.
Retten til fri bevægelighed for arbejdstagere fremgår af artikel 45 i TEUF der sikrer EU-
arbejdstageres ret til at 1) søge faktisk tilbudte stillinger, 2) bevæge sig frit inden for med-
lemsstaternes område i dette øjemed, 3) tage ophold i en af medlemsstaterne for at have be-
skæftigelse i henhold til de ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser, der gælder for
indenlandske arbejdstageres beskæftigelse, samt 4) blive boende på en medlemsstats område
på de af Kommissionen ved gennemførselsforordninger fastsatte vilkår efter at have haft an-
sættelse der.
Artikel 45 er bl.a. udmøntet i Rådets forordning nr. 1612/68 om arbejdskraftens frie bevæge-
lighed inden for Fællesskabet, som sikrer statsborgere i medlemsstaterne ret til at tage arbejde
i andre medlemslande uden at blive udsat for forskelsbehandling. Forordningen dækker ad-
gangen til beskæftigelse, familiemedlemmers afledte rettigheder, retten til social og skatte-
mæssig ligestilling samt adgangen til bolig.
Bilaterale og multilaterale konventioner
En konvention er i denne sammenhæng en juridisk bindende aftale (også benævnt ”overens-
komst” eller ”traktat”) mellem lande.
En bilateral konvention indgås mellem to lande for at håndtere en konkret problemstilling,
der berører de pågældende lande, som f.eks. en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller en
aftale om en broforbindelse. I denne rapport anvendes begrebet i forhold til aftaler om social
sikring.
En multilateral konvention er en konvention, der omfatter flere lande, typisk ved at flere lan-
de har ratificeret en konvention vedtaget af en international organisation, som f.eks. FN eller
Europarådet. En sådan konvention vedtages efter de procedurer, der gælder i den pågældende
organisation. Konventionen får kun virkning i forhold til et land, hvis landet beslutter sig for
at ratificere konventionen, og det er typisk bestemt, at et vist antal lande skal have ratificeret
konventionen, før den får virkning.
Direkte og indirekte forskelsbehandling
Direkte forskelsbehandling foreligger, når lovgivningen direkte kræver bestemt statsborger-
skab eller national oprindelse som betingelse for en rettighed. Indirekte forskelsbehandling
foreligger, når et kriterium er egnet til at ramme flere udenlandske end nationale borgere.
Både direkte og indirekte forskelsbehandling er som udgangspunkt forbudt i medfør af EU-
retten, men indirekte forskelsbehandling kan i særlige undtagelsestilfælde retfærdiggøres,
hvis det er sagligt begrundet og i øvrigt proportionalt.
Side 196 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
Eksportabilitetsprincippet
Dette princip er fastlagt i TEUF og i forordning 883/2004, og indebærer, at en kontant social
sikringsydelse kan udbetales overalt inden for Unionen. Ydelsen udbetales af myndigheden i
det land, hvor ydelser er erhvervet og efter lovgivningen i det land.
EØS
Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. EØS-aftalen blev underskrevet den 2. maj
1992 og omfatter EU-landene samt Norge, Island og Liechtenstein (fra den 1. maj 1995).
EØS er en vidtrækkende associeringsaftale, som viderefører de frihandelsaftaler, som fandtes
mellem EF og EFTA. Det betyder, at bl.a. at EU's regler om fri bevægelighed for arbejdstage-
re finder anvendelse i forholdet mellem Danmark og disse lande.
Ligebehandlingsprincippet
Det forhold, at udlændinge skal stilles lige med statsborgere i den medlemsstat, hvor de bor
eller arbejder for så vidt angår retten til sociale ydelser. For EU-borgere fremgår princippet af
TEUF, af forordningerne vedr. vandrende arbejdstagere og af opholdsdirektivet.
Sammenlægningsprincippet
Dette princip er fastlagt i TEUF og forordning 883/2004, og anvendes både ved åbning af ret
til ydelser (dvs. ophævelse af en karensperiode) og ved beregning af ydelser. Det betyder, at
forsikrings-, bopæls- eller beskæftigelsesperioder, der er tilbagelagt under en anden med-
lemsstats lovgivning skal tages i betragtning, som om de var tilbagelagt efter den aktuelle
medlemsstats lovgivning.
Social fordel
Begrebet "social fordel" fremgår af artikel 7, stk. 2 i forordning 1612/68. Det omfatter alle
sociale ydelser, dvs. både forsorgsydelser (f.eks. kontanthjælp) og sikringsydelser (pension,
familieydelser mv.).
Social sikring
En social ydelse, der er omfattet af forordning 883/2004, og de deri fastlagte koordinerings-
regler.
TEUF
Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde.
Tredjelandsborger
Begrebet bruges om borgere fra lande udenfor EF/EØS.
Unionsborgerskab
Unionsborgerskabet blev indført med Maastricht-Traktaten i 1993. Enhver, der er statsborger
i et EU-land, har unionsborgerskab. Unionsborgerskabet er af EU-Domstolen blevet brugt
som løftestang for tildeling af rettigheder.
Vandrende arbejdstager
En vandrende arbejdstager er i EU-rettens forstand en borger, der flytter fra et land til et andet
for at påbegynde arbejde, jf. ovenfor om arbejdskraftens fri bevægelighed.
Økonomisk aktive og ikke-økonomisk aktive EU-borgere
Økonomisk aktive bruges som betegnelse for de EU-borgere, der har udnyttet retten til fri
bevægelighed for at arbejde eller udøve selvstændig virksomhed. Ikke-økonomisk aktive
betegner restgruppen, som har ret til ophold på et andet grundlag, dvs. studerende og perso-
ner, der har tilstrækkelige midler til at forsørge sig selv.
Side 197 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0198.png
Bilag B. Bruttoliste over danske velfærdsydelser
Type af ydelse
Ydelse
Barselsdagpenge
Dagpenge
Kontanthjælp
Ledighedsydelse
Revalidering
Starthjælp
Sygedagpenge
Sociale ydelser
Introduktionsydelse
- indkomst-
erstattende overfør- Kontante ydelser i asylsystemet
selsindkomst (mid- - grundydelse
- forsørgertillæg
lertidige)
- tillægsydelse
SU i Danmark og udlandet
- herunder transportrabat
- herunder udlandsstipendium (til dækning
af undervisningsafgift)
SVU
VEU-godtgodgørelse, herunder transportrabat
Efterløn
Sociale ydelser
Fleksjob
- indkomst-
Fleksydelse
erstattende ydelser
Folkepension
(permanente)
Førtidspension
Reintegrationsbistand
Dagtilbud (vuggestue, børnhave, dagpleje og
lign,) herunder
Serviceydelser
- tilskud og plads i opholdskommune
- socialområdet,
- søskendetilskud
børn og unge
- fripladstilskud
- tilskud og plads i anden kommune
- mad i daginstitutioner
- tilskud til privatinstitutioner
Tilskud til pasning af egne børn
Tilskud til privatpasning
Fritidshjem, herunder
- tilskud og plads i opholdskommunen
- tilskud og plads i anden kommune
- søskendetilskud
- fripladstilskud
- mad i fritidshjem
- tilskud til kommunale og selvejendefri-
tidshjem i kommunen
- tilskud til privat fritidshjem
Ressort
BM
BM
BM
BM
BM
BM
BM
InM
InM
UVM
UVM
UVM
BM
BM
BM
BM
BM
InM
SM
SM
SM
SM
Side 198 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0199.png
Klubtilbud og andre socialpædagogiske fri-
tidstilbud til større børn og unge, herunder
- tilskud og plads i opholdskommunen
- tilskud og plads i anden kommune
- fripladstilskud
- søskendetilskud
Aktivitets- og samværstilbud
Beskyttet beskæftigelse
Boligindretning
Borgerstyret personlig assistance
Forbrugsgoder
Hjælpemidler
Individuel befordring
Kontaktpersonordning til døvblinde
Ledsageordning, herunder
- til unge ml. 16 og 18
- til voksne fra 18 år
Merudgiftsydelse
- dækning af nødvendige merudgifter som
følge af funktionsnedsættelse hos et barn
med handicap
- dækning af nødvendige merudgifter som
følge af funktionsnedsættelse
Midlertidigt ophold i botilbud
Pasning af nærtstående med handicap eller
alvorlig sygdom
Plejevederlag
Socialpædagogisk bistand
Serviceydelser -
Støtte til køb af bil
socialområdet, han-
Særlige dagtilbud til børn med handicap
dicaphjælp
Særlige klubtilbud til børn med handicap
Tabt arbejdsfortjeneste til forældre, der passer
et barn i hjemmet
Tilbud af behandlingsmæssig karakter
Tilbud om gratis rådgivning til personer med
nedsat fysisk eller psyksisk funktionsevne
eller med særlige sociale problemer.
Tolkning til personer med hørehandicap
Varigt ophold i boformer
Anbringelse uden for hjemmet, konsulentbi-
Serviceydelser-
stand, pædagogisk støtte i hjemmet, familie-
socialområdet, ud- behandling, aflastning, kontaktperson, formid-
satte
ling af praktiktilbud. (foranstaltninger for
børn og unge)
Behandling af stofmisbrugere
Efterværn
Gratis familieorienteret rådgivning
SM
SM
SM
SM
SM
SM
SM
SM
SM
SM
SM
SM
SM
SM
SM
SM
SM
SM
SM
SM
SM
SM
SM
SM
SM
SM
SM
Side 199 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0200.png
Serviceydelser -
socialområdet, æl-
dre
Serviceydelser -
sundhedsområdet
Herberger og forsorgshjem
Kvindekrisecentre
Friplejeboliger
Generelle tilbud med aktiverende og forebyg-
gende sigte
Genoptræning
Hjemmehjælp, herunder
- hjælp eller støtte til nødvendige praktiske
opgaver i hjemmet
- personlig hjælp og pleje
- kontanttilskud til ansættelse af hjælper
- madservice
Plejehjem og beskyttede boliger
Tilbud om afløsning eller aflastning til pårø-
rende, der passer en person med nedsat funk-
tionsevne.
Tilbud om forebyggende hjemmebesøg til alle
borgere, der er fyldt 75 år.
Tilbud om midlertidig ophold til personer, der
i en periode har et særligt behov for omsorg
og pleje.
Vedligeholdelsestræning
Alkohol og stofmisbrugsbehandling
Behandling hos alment praktiserende læger og
praktiserende speciallæger
Den offentlige rejsesygesikring
Forebyggende sundhedsydelser, herunder
sundhedsplejeske
Genoptræning
Hjemmesygepleje
Kommunal tandpleje
Regionstandpleje
Sygehusbehandlinger
Tilskud til behandling hos tandlæge, kiroprak-
tor, fysioterapeut, fodterapeut og psykolog
Tilskud til lægemidler
Vaccinationer
Verderlagsfri fysioterapi
Erhvervsfaglige uddannelser
- EUD
- AER
Grundskole
- Folkeskolen
- frie grundskoler
- efterskoler
- modersmålsundervisning
SM
SM
SM
SM
SM
SM
SM
SM
SM
SM
SM
ISM
ISM
ISM
ISM
ISM
ISM
ISM
ISM
ISM
ISM
ISM
ISM
ISM
UVM
Serviceydelser -
undervisning
UVM
Side 200 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0201.png
Tillægsydelser -
sociale
Gymnasiale uddannelser
- stx
- hhx
- htx
UVM
- hf
- IB (herunder IB-tilskud til IB-uddannelse
i udlandet)
SPS (specialpædagogisk støtte)
UVM
Uddannelseskort (befordringsrabat til uddan-
UVM
nelsessøgende i ungdomsuddannelse) – trans-
port
Videregående uddannelser
- Erhvervsakademi-, professionsbachelor-
uddannelser, bachelor- og kandidatud-
UVM/VTU
dannelser
- fripladser og stipendie
- udbud i udlandet
Voksen- og efteruddannelse
- AVU
- FVU
UVM
- AMU
- akademi- og diplomuddannelser
- folkehøjskoler
Boligsikring
BM
Boligydelse
BM
Børnetilskud
BM
Efterlevelseshjælp
BM
Enkeltydelser efter aktivloven
BM
Helbredstillæg
BM
Personligt tillæg
BM
Særlige regler om hjælp til visse persongrup-
BM
per
Varmetillæg
BM
Børne- og ungeydelsen (”børnecheck”)
Flytte og etableringstilskud i Almenboliglo-
ven
Repatrieringsstøtte
Handicaptillæg til studerende
Befordring og befordringsgodtgørelse
Begravelseshjælp
Tilskud til ernæringspræparater
Tolkebistand
SKM
SM
InM
UVM
ISM
ISM
ISM
ISM
Tillægsydelser -
sundhed
Side 201 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
Bilag C. Regelgennemgang i forhold til velfærdsydelser
Side 202 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0203.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opfyldt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelsen)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer retten til
ydelsen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
4.2.1. SU:
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift:
14,5 mia. kr. FL11,
Antal:
stipendieårsværk (støttemodtagere med SU 12 mdr. i året): 254.100.
Udgift:
i 2009: 14,2 mia. kr., heraf 11,9 mia. kr. stipendium.:
Antal:
støttemodtagere: 334.100
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
SU-loven, jf. LBK nr. 661 af 29. juni 2009 som ændret ved lov nr. 1524 af 27. december 2009, §§ 2 og 2 a (betingelser til den uddannelsessøgende),
SU-bekendtgørelsen, jf. BEK nr. 455 af 8. juni 2009, §§ 1-4 (studieaktivitetsregler), §§ 22-25 (betingelser for forsørgere), §§ 26-30 (tillæg til grundstipendiet i ungdomsuddannelser), §§ 42-44 (egenindkomst og fribe-
løb) og §§ 66-69 om uddannelsessøgende, der ikke er danske statsborgere
Hovedregel
Hovedregel:
Hovedregel:
Hovedregel:
A. Subjektive forhold
SU er en generel ydelse, der gives efter ansøgning til alle, der
SU er en fast ydelse – se dog nedenfor
Det er en betingelse for løbende at
Udbetaling af SU kan genoptages
(herunder visitations-
under husstandsafhængighed
modtage SU, at den uddannelsessø-
efter en periode, hvor den uddan-
krav)
Er indskrevet og gennemgår en uddannelse
gende er studieaktiv.
nelsessøgende været erklæret
Er studieaktive
studieinaktiv, når betingelserne
Ikke får anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveom-
I ungdomsuddannelser betyder det,
for studieaktivitet er opfyldt.
kostninger
at eleven skal deltage i obligatorisk
undervisning og foreskrevne prøver,
Se særlige betingelser vedr. alder, indkomst og statsborgerskab
aflevere opgaver m.v. efter de reg-
nedenfor
ler, der gælder for uddannelsen.
I videregående uddannelser er den
studerende studieaktiv indtil ved-
kommende er mere end 12 måneder
forsinket i uddannelsen. Forsinkel-
sen er forskellen mellem forbrugte
SU-klip og den studiemæssige
fremgang målt i måneder.
B. Alder
Hovedregel
Uddannelsessøgende kan få SU, når de er fyldt 18 år.
Undtagelse
Dette gælder dog ikke studerende i videregående uddannelser, der
kan få SU før det fyldte 18. år.
Hovedregel:
En af betingelserne for at modtage SU er, at den uddannelsessøgende
ikke har for stor indkomst ved siden af SU. Fribeløbet udregnes på
årsbasis.
Satser for fribeløb (2011-satser):
Laveste fribeløb (måneder, hvor eleven modtager SU i ung-
domsuddannelse): 6.980 kr. pr. måned
Laveste fribeløb (måneder, hvor den studerende modtager SU i
videregående uddannelse): 8.625 kr. pr. måned
C. Indkomst og formue
Side 203 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0204.png
Mellemste og højeste fribeløb er ens for ungdoms- og videregående
uddannelse
Mellemste fribeløb (måneder med fravalgt SU, orlov, lønnet
praktik, erklæret studieinaktiv): 17.432 kr. pr. måned
Højeste fribeløb (måneder uden for uddannelse, ikke flere SU-
klip i uddannelsen, modtager anden offentlig støtte, der skal
dække leveomkostninger, endnu ikke er fyldt 18 år, går på en
ikke SU-godkendt uddannelse eller ikke er dansk statsborger el-
ler ligestillet med danske statsborgere til SU): 33.552 kr. pr.
måned
Hvis den uddannelsessøgende har børn forhøjes fribeløbet med
25.212 kr. om året pr. barn.
Hvis den studerende modtager handicaptillæg nedsættes fribeløbet til
2.897 kr. pr. måned – se skema om handicaptillæg.
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
Videregående uddannelser:
Hovedregel:
SU i videregående uddannelse er uafhængig af forældre-
nes/husstandens indtægt.
Ungdomsuddannelser:
Hovedregel:
SU til elever i ungdomsuddannelser er afhængig af forældrenes
indkomst.
Undtagelse:
SU til elever over 20 år i ungdomsuddannelser er ikke afhængig af
forældrenes indkomst.
Forsørgertillæg:
Forsøgertillæg er afhængig af husstandens sammensætning.
Hovedregel:
SU i ungdomsuddannelser
SU til elever under 20 år i ungdoms-
uddannelser er afhængig af forældre-
nes indkomst
Alle elever i ungdomsuddannelser er
berettiget til et grundstipendium. Ele-
ver, hvis forældre har en samlet års-
indkomst på mellem 299.857 kr. og
639.906 kr. kan få et tillæg til grund-
stipendiet. Tillæggets størrelse er
afhængig af forældrenes indkomst.
Forsørgertillæg
Forsørgertillægets størrelse er afhæn-
gig af husstandens sammensætning.
Alle studerende, der er forsørgere har
mulighed for at søge et supplerende
SU-lån til forsørgere på: 1.405 kr. pr.
måned
Derudover kan der gives forsørgertil-
læg til enlige forsørgere: 5.486 kr. pr.
måned og til forsørgere der bor sam-
men med en SU-modtager: 2.192 kr.
Side 204 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0205.png
pr. måned
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
Hovedregel:
Uddannelsessøgende skal være danske statsborgere eller ligestillet
med danske statsborgere for at have ret til SU, se nedenfor om særli-
ge kriterier for udenlandske statsborgere.
Hovedregel:
SU gives både til uddannelse i Danmark og i udlandet, herunder til
både studiehold i udlandet som et led i en dansk uddannelse og til
hele uddannelser i udlandet. Studieophold i Danmark betragtes i SU-
sammenhæng som en del af den danske uddannelse, hvis opholdet er
forhåndsgodkendt af den danske uddannelsesinstitution.
Der gælder ikke bopælskrav/opholdstidskrav for SU til uddannelse i
Danmark.
Se særskilt skema for SU til hele uddannelser i udlandet (herunder
udlandsstipendium til dækning af undervisningsafgift).
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
EU/EØS-statsborger og deres familiemedlemmer kan ligestilles til SU til uddannelse i Danmark og i udlandet, hvis de:
Er eller har været arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i Danmark,
Har været bosat i Danmark i 5 år,
Er barn (gælder også 3. lands statsborgere) af en EU/EØS-statsborger, der er arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i Danmark,
Er ægtefælle (gælder også 3. lands statsborgere) til en EU/EØS-statsborger, der er arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i Danmark,
Er forælder (gælder også 3. lands statsborgere) til en EU/EØS-statsborger, der er arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i Danmark,
Er familiemedlem (gælder også 3. lands statsborgere) til en EU/EØS-statsborger, og har været bosat i Danmark i mindst 5 år.
Reglerne om ligestilling af EU/EØS-statsborgere og deres familiemedlemmer følger direkte af EU-retten. EU/EØS-statsborgere kan desuden ligestilles, hvis de opfylder en af de nationale
danske betingelser for ligestilling (disse regler gælder for alle udenlandske statsborgere), se nedenfor under 3. lands statsborgere.
Side 205 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0206.png
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Ligestilling efter EU-retten gælder for den uddannelse, der søges SU til. Ligestillingen bortfalder, hvis uddannelsen afbrydes.
Udenlandske statsborgere (uanset nationalitet) kan ligestilles til SU til uddannelse i Danmark, hvis de er omfattet af integrationslovens § 2, stk. 2 og 3.
Ligestilling af udenlandske statsborgere efter ovennævnte betingelser gælder for den uddannelse, der søges SU til. Ligestillingen bortfalder, hvis uddannelsen afbrydes. En uddannelsessø-
gende, der ligestilles, bevarer dog retten til støtte på samme betingelser som danske statsborgere til uddannelse i Danmark, hvis den uddannelsessøgende ikke har været udrejst af Danmark i
en sammenhængende periode på mere end 2 år efter tidspunktet for meddelelsen om ligestilling.
Udenlandske statsborgere (uanset nationalitet – gælder også EU/EØS-statsborgere, der ikke opfylder betingelserne for ligestilling efter EU-rettens regler) kan ligestilles til SU til uddannelse
i Danmark, hvis de:
Tilhører det danske mindretal i Sydslesvig,
Er islandske statsborgere og var bosat i Danmark i perioden 1936-1946,
Er kommet til Danmark med forældrene før det 20. år,
Er gift med en dansk statsborger og bosat i Danmark i mindst 2 år,
Har boet i Danmark i mindst 2 år og har haft mindst 30 timers erhvervsarbejde i Danmark, eller
Har haft bopæl i Danmark i mindst 5 år uden at have taget ophold med henblik på uddannelse.
Ligestilling af udenlandske statsborgere efter ovennævnte betingelser gælder for den uddannelse, der søges SU til. Ligestillingen bortfalder, hvis uddannelsen afbrydes. En uddannelsessø-
gende, der ligestilles, bevarer dog retten til støtte på samme betingelser som danske statsborgere til uddannelse i Danmark, hvis den uddannelsessøgende ikke har været udrejst af Danmark i
en sammenhængende periode på mere end 2 år efter tidspunktet for meddelelsen om ligestilling.
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Side 206 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0207.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opflydt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelse)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer rette til ydel-
sen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
4.2.1 Befordring, videregående uddannelser:
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift:
35.800, Antal:
61,7 mio. kr.
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
LBK nr 353 af 14/03/2007 som ændret ved LOV nr 1567 af 21/12/2010, BEK nr 348 af 20/04/2006 ændret ved BEK nr 1370 af 15/12/2008
.
A. Subjektive forhold
(herunder visitations-
krav)
Studerende kan modtager rabat til den daglige transport mellem
skole og hjem, hvis de skal er berettiget til at modtage SU til en
videregående uddannelse.
Det er muligt at bevare retten til rabat op til 12 måneder efter, at man
ikke længere har ret til SU til en videregående uddannelse, forudsat
at man fortsat er indskrevet på uddannelsen.
Der er ingen nedre aldersgrænse for hvornår man kan opnå ret til SU
til en videregående uddannelse. Grundet optagelseskriterierne til
videregående uddannelser er det dog yderst usædvanligt at opleve
studerende under 18 år.
Ingen.
Som SU-modtager på en videregående
uddannelse er der en øvre grænse for
hvor meget man må tjene, uden at
skulle tilbagebetale hele eller en del af
sin SU. Dette berører ikke adgangen til
transportrabat, da man blot skal være
berettiget til at modtage SU, og således
gerne må have fravalgt støtten.
Man betaler selv 562 kr. om måneden.
Rabatten udgør restprisen af et perio-
dekort til den offentlige rabat uanset
periodekortets pris.
Periodekortets rejsestrækning er fra
den studerendes hjem til uddannelses-
institution, herunder forstået praktik-
sted m.v.
B. Alder
C. Indkomst og formue
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
Ingen
Ingen
Ingen
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
SU-berettigede personer har ret til transportrabat. Udenlandske stats-
borgere kan ligestilles efter danske regler i SU-bekendtgørelsens §
66 eller EU-rettens regler i § 67, se oversigten vedrørende SU-
Side 207 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0208.png
reglerne, se afsnit 4.2.1..
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
Der er stilles ingen bopælskrav, og der gives transportrabat til rejser
der krydser den danske grænse, eksempelvis til Sverige eller Tysk-
land. Rabatten kan dog kun gives, hvis en del af rejsen foregår inden
for Danmarks grænser. Rabatten kan kun gives til den daglige trans-
port, hvorfor det ikke vil være muligt at modtage rabat til lange
internationale rejser, uagtet de starter eller slutter i Danmark.
Skal være berettiget til SU
Se ovenstående.
Ingen.
Ingen.
Rabatten udgør den del af prisen på et 30-dages periodekort, der
overstiger 562 kr. Den studerende betaler selv de 562 kr.
Skal være berettiget til SU
Skal være berettiget til SU
Skal være berettiget til SU
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Side 208 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0209.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opflydt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelse)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer rette til ydel-
sen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
4.2.1 SU til hele uddannelser i udlandet:
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang på videregående niveau:
Udgift: 145 mio. kr. i 2009.
Antal: Ca. 3.500 modtog SU til videregående uddannelse i udlandet i 2009.
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang på ungdomsuddannelser:
Udgift: 5,1 mio. kr. i 2009.
Antal: Ca. 200 modtog SU til en ungdomsuddannelse i udlandet i 2009.
Der er ikke tildelt SU til uddannelser på folkeskoleniveau i udlandet.
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven) jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 29. juni 2009.
Bekendtgørelse om statens uddannelsesstøtte (S-bekendtgørelsen) jf. bekendtgørelse nr. 455 af 8. juni 2009 (Kapitel 17, §§ 54 - 65).
Jf. de generelle SU-regler.
Videregående uddannelse:
A. Subjektive forhold
Man kan få SU med til udlandet i fire
(herunder visitations-
Jf. beskrivelse nedenfor i
H. Bopælskrav.
år (i Norden dog til hele uddannelses-
krav)
forløbet).
Ungdomsuddannelser:
Man kan få SU med til udlandet i to år
(i Norden dog hele uddannelsesforlø-
bet).
B. Alder
C. Indkomst og formue
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
Jf. de generelle SU-regler.
Jf. generelle SU-regler.
Jf. generelle SU-regler.
Jf. generelle SU-regler.
-
Støttemodtagere skal være danske statsborgere for at kunne få SU.
EU/EØS borgere og deres familier kan dog ligestilles med danske
statsborgere og dermed blive godkendt til SU i udlandet, hvis de
opfylder betingelserne efter EU-retten. Jf. særlige kriterier for
EU/EØS borgere nedenfor
Krav om at støttemodtageren hvert
halvårlige kan dokumentere at
han/hun er studieaktiv under hele
uddannelsen.
Lever den studerende ikke op til
kravet om halvårlig dokumentati-
on, standses
udbetalingen, og den
SU, han/hun har modtaget siden
sidste daterede dokumentation for
studieaktivitet, skal betales tilba-
ge.
Side 209 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0210.png
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
For at være berettiget til SU til en hel uddannelse i udlandet, stilles
der krav til ansøgeren om sammenhængende ophold i Danmark i
mindst 2 år inden for 10 år forud for ansøgningstidspunktet.
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
-
-
-
-
-
-
EU/EØS-statsborgere og deres familiemedlemmer, der opfylder betingelserne for ligestilling efter EU-retten, se beskrivelse af betingelser under afsnit 4.2.1.
Side 210 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0211.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opflydt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelse)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer rette til ydel-
sen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
4.2.1 Udlandsstipendium til hele kandidatuddannelser i udlandet:
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift: ca. 12,1 mio. kr. i 2009.
Antal: 420 modtog udlandsstipendium til en kandidatuddannelse i udlandet i 2009.
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven) jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 29. juni 2009 (Afsnit 1a, Kapitel 11a, §§ 46 a – 46 h).
Bekendtgørelse om statens uddannelsesstøtte (S-bekendtgørelsen) jf. bekendtgørelse nr. 455 af 8. juni 2009 (Afsnit II, §§ 81 - 95).
Kravet for at modtage udlandsstipendium er at den enkelte støtte-
Udlandsstipendiet kan maksimalt
A. Subjektive forhold
modtager opfylder de generelle regler for at modtage SU i udlandet,
udgøre den faktiske studieafgift, dog
(herunder visitations-
herunder 2-års ophold i Danmark indenfor de sidste 10 år forud for
højst det årstaxameter en dansk uddan-
krav)
ansøgningstidspunktet.
nelsesinstitution ville modtage i tilskud
for en tilsvarende uddannelsesaktivitet
Den studerende skal have 5 klip og/eller 5 slutlånsrater til rådighed
i Danmark. Taxametertaksterne frem-
for hver uddannelsesperiode der svarer til 30 ECTS-points ved ud-
går af FL.
dannelsens start
På Videnskabsministeriets område var
taksterne i 2009 på henholdsvis
Derudover skal den uddannelse, som personen ønsker udlandsstipen- - 41.600 kr. (humaniora og økonomi)
dium til være godkendt til SU i udlandet og fremgå af listen over
- 67.700 kr. (fx kommunikation mv.)
- 99.000 kr. (naturvidenskab mv.)
godkendte uddannelser (positivlisten) på
www.su.dk.
Der er ingen nedre aldersgrænse for, hvornår der kan tildeles ud-
Jf. de generelle regler for SU i udlan-
B. Alder
landsstipendium til uddannelse i udlandet. Grundet optagelseskrave-
det.
ne til de videregående uddannelser er det dog yderst usædvanligt at
opleve studerende under 18 år.
Studerende som modtager udlands-
stipendium til kandidatuddannelser i
udlandet skal følge de samme krav
til studieaktivitet, som der er til
studerende der modtager SU i ud-
landet. For kandidatuddannelser
med varighed på mere en 1 år, skal
den studerende dokumentere studie-
fremdrift, før at udlandsstipendiet
for 2 år af uddannelsen kan udbeta-
les.
C. Indkomst og formue
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
-
-
-
-
Jf. reglerne for SU til udlandet.
Side 211 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0212.png
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
Jf. reglerne for SU til udlandet.
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
-
-
-
-
Studerende hvis studieafgift er højere end det taxametertilskud de
kan modtage, vil have en egenfinansiering. I 2009 blev der tildelt
12,1 mio. kr. i udlandsstipendier, mens studieafgiften samlet set var
19,2 mio. kr. Dermed var der samlet set en egenfinansiering på 7,1
mio. kr. I gennemsnit havde hver enkelt studerende dermed en egen-
finansiering på knapt 17.000 kr., mens deres tildeling af udlandssti-
pendium i gennemsnit var på knapt 29.000 kr. Dermed udgjorde
tildelingen 63 % af studieafgiften.
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Jf. reglerne for SU til udlandet
-
-
Side 212 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0213.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opfyldt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelsen)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer retten til
ydelsen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
4.2.2. Kontanthjælp
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift:
kontanthjælp og starthjælp 14,6 mia. kr. FL11,
Antal:
131.600 helårspersoner.
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Lov om aktiv social politik §§ 1-5, 7-45. §§ 88-97 om blandt andet udbetaling og tilbagebetaling er fælles for alle ydelserne i loven.
A. Subjektive forhold
(herunder visitations-
krav)
Hovedregel:
Der skal være indtrådt en social begivenhed jf. § 11, stk. 1, hvoraf
det følger, at det er en betingelse for at modtag kontanthjælp, 1) at
ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold, f.eks. i form af
sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør, 2) at ændringerne bevir-
ker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til
sin egen eller familiens forsørgelse, og 3) at behovet ikke kan dæk-
kes gennem andre ydelser.
Hovedregel:
Når den sociale begivenhed bortfal-
der, vil man ikke længere være
berettiget til kontanthjælp.
Hovedregel:
Man genoptjener ikke retten. Der
skal være indtrådt en ny social
begivenhed for igen at være beret-
tiget til hjælp.
B. Alder
Hovedregel:
Man skal som udgangspunkt være fyldt 18 for at kunne modtage
ydelsen, idet børn indtil dette tidspunkt forsørges af deres forældre.
Undtagelse:
Kontanthjælp/starthjælp udgør det underste sociale sikkerhedsnet,
har man ikke en forsøger, er man berettiget til at modtage hjælpen.
Hovedregel:
Størrelsen på ydelsen varierer afhæn-
gig af, om man er over eller under 25,
og om man er forsørger eller ej.
C. Indkomst og formue
Hovedregel:
Kommunen kan ikke yde hjælp, hvis ansøgeren og ægtefællen har
formue, som kan dække det økonomiske behov.
Undtagelse:
1) Kommunen ser dog bort fra beløb på op til 10.000 kr., for ægte-
fæller 20.000 kr. 2) Der ses desuden bort fra den del af en formue,
der er nødvendig for at kunne bevare eller opnå en nødvendig bolig-
standard, eller som bør bevares af hensyn til ansøgerens og familiens
erhvervs- eller uddannelsesmuligheder. 3) Der skal tillige ses bort fra
erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af person-
skade efter a)lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser,
b)lov om erstatningsansvar eller c) lov om arbejdsskadesikring.
Hovedregel:
Det følger af afgørelser fra Ankesty-
relsen, at hvis man kommer til for-
mue, skal man leve af denne formue,
før man igen kan modtage kontant-
hjælp.
Undtagelse:
Har man forfalden gæld, kan formu-
en under særlige omstændigheder
anvendes til at dække gælden.
Hovedregel:
Formue over 10.000 kr., for ægte-
fæller 20.000 kr., skal være brugt.
D. Ægtefælle-
afhængighed
Hovedregel:
Ydelsen tildeles personen, men er en
variabel af den anden ægtefælles ind-
tægt.
Side 213 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0214.png
Undtagelse:
Ved skilsmisse og separation mv.
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
Hovedregel:
Der er ikke noget beskæftigelseskrav.
Undtagelse:
For personer, der ikke har opnået ret til kontanthjælp, men er eller
ville være berettiget til starthjælp, er retten til kontanthjælp betinget
af, at ansøgeren har haft ordinær beskæftigelse i landet i en tid, som
sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder
inden for de seneste 8 år
G. Statsborgerskab
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
Hovedregel:
Det er en betingelse for at modtage hjælpen, at man opholder sig i
landet.
Hovedregel:
Vedkommende skal søge at udnytte
sine arbejdsmuligheder, jf. § 13 i lov
om aktiv socialpolitik.
Hovedregel:
Har man fortabt retten til at mod-
tage kontanthjælp på grund af
manglende efterlevelse af kon-
tanthjælpen – 450 timers kravet.
Beregnes hjælpen igen efter stk.
af ægtefællerne har haft 450
timers ordinært og ustøttet arbej-
de, jf. § 13, stk. 12.
I. Opholdskrav
Hovedregel:
Enhver, der opholder sig lovligt her i landet, har ret til hjælp efter
denne lov. Dog ikke nødvendigvis løbende hjælp til forsørgelse.
Undtagelse:
Ret til ophold i udlandet i forbindelse med samværsret med børn, der
alene kan foregå i udlandet, og fx studieophold for revalidender.
Hovedregel:
Forlader man landet, ophører retten
til at modtage kontanthjælp som
udgangspunkt.
J. Opholdstid
Hovedregel:
Retten til kontanthjælp er tillige betinget af, at ansøgeren har opholdt
sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år.
Undtagelse:
Ophold i udlandet på militær mission for den danske stat under
instruktion af forsvaret, ligestilles med ophold her i riget. Det samme
gælder ophold i udlandet, hvor personen af den danske stat er stillet
til rådighed for militær mission under instruktion af udenlandsk eller
international myndighed.
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Side 214 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0215.png
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Kravet om, at ansøgeren skal have opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, og kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse i Danmark i 2 år og 6 måneder inden for de
seneste 8 år, gælder ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen. Dette vil typisk være gældende for EU-arbejdstagere.
EU/EØS-borgere kan opfylde bopælskravet ved sammenlægning af optjeningsperioder i andre EU/EØS lande.
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Side 215 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0216.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opfyldt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelsen)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer retten til
ydelsen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
4.2.3. Starthjælp
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift:
kontanthjælp og starthjælp 14,6 mia. kr. FL11,
Antal:
131.600 helårspersoner
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Lov om aktiv social politik §§ 1-5, 7-45. §§ 88-97 om blandt andet udbetaling og tilbagebetaling er fælles for alle ydelserne i loven.
A. Subjektive forhold
(herunder visitations-
krav)
Hovedregel:
Som ved kontanthjælp: Der skal være indtrådt en social begivenhed
jf. § 11, stk. 1, hvoraf det følger, at det er en betingelse for at modtag
kontanthjælp, 1) at ansøgeren har været ude for ændringer i sine
forhold, f.eks. i form af sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør, 2)
at ændringerne bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe
det nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse, og 3) at beho-
vet ikke kan dækkes gennem andre ydelser.
Hovedregel:
Som ved kontanthjælp: Man skal som udgangspunkt være fyldt 18
for at kunne modtage ydelsen, idet børn indtil dette tidspunkt forsør-
ges af deres forældre.
Undtagelse:
Man kan godt undtagelsesvis modtage kontakthjælp/starthjælp selv
om man er under 18 år, da kontanthjælp/starthjælp udgør det under-
ste sociale sikkerhedsnet
C. Indkomst og formue
Hovedregel:
Som ved kontanthjælp: Kommunen kan ikke yde hjælp, hvis ansøge-
ren og ægtefællen har formue, som kan dække det økonomiske be-
hov.
Undtagelse:
1) Kommunen ser dog bort fra beløb på op til 10.000 kr., for ægte-
fæller 20.000 kr. 2) Der ses desuden bort fra den del af en formue,
der er nødvendig for at kunne bevare eller opnå en nødvendig bolig-
standard, eller som bør bevares af hensyn til ansøgerens og familiens
erhvervs- eller uddannelsesmuligheder. 3) Der skal tillige ses bort fra
erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af person-
skade efter a)lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser,
b)lov om erstatningsansvar eller c) lov om arbejdsskadesikring.
D. Ægtefælle-
afhængighed
Hovedregel:
Ydelsen tildeles personen, men afhæn-
ger af den anden ægtefælles indtægt.
Hovedregel:
Størrelsen på ydelsen varierer afhæn-
gig af, om man er gift/ samlevende
eller enlig/ugift, over eller under 25, og
om man er forsørger. Der udbetales
forsørgertillæg for op til to børn
Hovedregel:
Når den sociale begivenhed bortfal-
der, vil man ikke længere være
berettiget til starthjælp.
Hovedregel:
Man genoptjener ikke retten. Der
skal være indtrådt en ny social
begivenhed for igen at være beret-
tiget til hjælp.
B. Alder
Hovedregel:
Det følger af afgørelser fra Ankesty-
relsen, at hvis man kommer til for-
mue, skal man leve af denne formue,
før man igen kan modtage kontant-
hjælp.
Undtagelse:
Har man forfalden gæld, kan formu-
en under særlige omstændigheder
anvendes til at dække gælden.
Hovedregel:
Formue over 10.000 kr., for ægte-
fæller 20.000 kr., skal være brugt.
Side 216 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0217.png
Undtagelse:
Ved skilsmisse og separation mv.
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
Hovedregel:
Som ved kontanthjælp: Der er ikke noget beskæftigelseskrav.
Hovedregel:
Vedkommende skal søge at udnytte
sine arbejdsmuligheder, jf. § 13 i lov
om aktiv socialpolitik.
Hovedregel:
Har en ansøger en periode mistet
starthjælpen på grund af mang-
lende rådighed, opnår ansøgeren
retten igen, når denne atter står til
rådighed.
G. Statsborgerskab
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
Hovedregel:
Som ved kontanthjælp: Det er en pligt for at modtage hjælpen, at
man opholder sig i landet.
I. Opholdskrav
Hovedregel:
Som ved kontanthjælp: Enhver, der opholder sig lovligt her i landet,
har ret til hjælp efter denne lov. Dog ikke nødvendigvis løbende
hjælp til forsørgelse.
Undtagelse:
Ret til ophold i udlandet i forbindelse med samværsret med børn, der
alene kan foregå i udlandet, og fx studieophold for revalidender.
Hovedregel:
Forlader man landet, ophører retten
til at modtage starthjælp som ud-
gangspunkt.
J. Opholdstid
Hovedregel:
Starthjælp udbetales til personer, der ikke har ret til kontanthjælp,
fordi de ikke har opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for
de seneste 8 år. Starthjælpen er ikke afhængig af opholdstid.
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Side 217 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0218.png
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Side 218 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0219.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opfyldt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelsen)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer retten til
ydelsen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
4.2.4. Introduktionsydelse
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift:
Staten: 163,5 mio. kr., kommunerne: 163,5 mio. kr.
Antal:
4.505 helårspersoner (FL2011)
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Integrationslovens kapitel 5
Hovedregel:
A. Subjektive forhold
Udlændinge, der tilbydes et integrationsprogram efter integrationslo-
(herunder visitations-
vens kapitel 4, og som ikke er i stand til at forsørge sig selv eller
krav)
forsørges af andre, er berettiget til introduktionsydelse i op til 3 år, jf.
integrationslovens § 25.
Den integrationsansvarlige kommunalbestyrelse
skal
tilbyde nyan-
komne flygtninge og familiesammenførte udlændinge over 18 år et
integrationsprogram, jf. integrationslovens § 16. Kommunalbestyrel-
sen
kan
tilbyde mindreårige uledsagede flygtninge et integrations-
program.
Hovedparten af ydelsesmodtagere er flygtninge og deres familiemed-
lemmer.
Undtagelse:
En udlænding, der er berettiget til SU eller social pension efter lov
om social pension, er ikke berettiget til introduktionsydelse.
Hovedregel:
Som udgangspunkt skal ydelsesmodtageren være fyldt 18 år. Der er
ingen øvre aldersgrænse, men ydelsen er begrænset til den 3-årige
introduktionsperiode.
Undtagelse:
Uledsagede mindreårige flygtninge, som tilbydes et integrationspro-
gram, er berettiget til introduktionsydelse.
Hovedregel:
Kommunen kan ikke yde hjælp, hvis udlændingen og ægtefællen har
formue, som kan dække det økonomiske behov.
Undtagelse:
1) Kommunen ser dog bort fra beløb på op til 10.000 kr., for ægte-
fæller 20.000 kr. 2) Der ses desuden bort fra den del af en formue,
der er nødvendig for at kunne bevare eller opnå en nødvendig bolig-
standard, eller som bør bevares af hensyn til ansøgerens og familiens
erhvervs- eller uddannelsesmuligheder. 3) Der skal tillige ses bort fra
erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af person-
Hovedregel:
Introduktionsydelsen udmåles efter
faste takster fastsat i integrationsloven.
Ydelsesniveauet svarer til starthjælp.
Hovedregel:
Ydelsen bortfalder efter den 3-årige
introduktionsperiode eller hvis
udlændingen opnår et andet forsør-
gelsesgrundlag.
Hovedregel:
Mister udlændingen sit forsørgel-
sesgrundlag inden for den 3-årige
introduktionsperiode, vil den
pågældende på ny være berettiget
til introduktionsydelse. Den 3-
årige periode forlænges dog ikke.
B. Alder
Hovedregel:
Størrelsen på ydelsen varierer afhæn-
gig af, om man er over eller under 25
år.
C. Indkomst og formue
Hovedregel:
Formue over 10.000 kr., for ægte-
fæller 20.000 kr., skal være brugt.
Side 219 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0220.png
D. Ægtefælle-
afhængighed
skade efter a)lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser,
b)lov om erstatningsansvar eller c) lov om arbejdsskadesikring.
Hovedregel:
Det er en forudsætning for ydelsen, at udlændinge ikke kan forsørges
af en evt. ægtefælle.
Hovedregel:
Ydelsen tildeles udlændingen, men er
en variabel af en evt. ægtefælles ind-
tægt.
Undtagelse:
Ved separation og skilsmisse m.v.
Hovedregel:
Der ydes forsørgertillæg for udlændin-
gens hjemmeboende børn under 18 år.
Beløbet afhænger af, om udlændingen
er enlig eller gift eller samlevende. Bor
forældrene sammen kan der højst
udbetales forsørgertillæg for 2 børn.
Undtagelse:
For ydelsesmodtagere under 25 år
afhænger ydelsens størrelse af, om den
pågældende er ude- eller hjemmeboen-
de.
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
Hovedregel:
Det er en betingelse for at modtage introduktionsydelse, at udlæn-
dingen
1) står til rådighed for arbejdsmarkedet og tager imod ethvert
rimeligt tilbud om arbejde,
2) tager imod tilbud som led i integrationsprogrammet
(danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud),
3) aktivt søger at udnytte sine arbejdsmuligheder (jobsøg-
ning)
Hovedregel:
Det er en forudsætning for at modtage introduktionsydelse, at ud-
lændingen er omfattet af integrationslovens personkreds, og tilhører
gruppen af flygtninge og familiesammenførte udlændinge, som disse
grupper er defineret i integrationslovens § 2, stk. 2 og 3.
Det er således en forudsætning, at der er tale om en udenlandsk
statsborger med opholdstilladelse i Danmark.
Hovedregel:
Udlændingen skal til stadighed
opfylde rådighedskravet og aktivt
søge at udnytte sine arbejdsmulig-
heder. Manglende opfyldelse heraf
medfører økonomiske sanktioner i
form af nedsættelse af, fradrag i eller
ophør af introduktionsydelsen.
Hovedregel:
Udlændinge kan på ny opnå ret til
introduktionsydelse ved at leve op
til rådighedskravet og kravet om
at udnytte sine arbejdsmuligheder.
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
Hovedregel:
Mister udlændingen sin opholdstil-
ladelse, er udlændingen ikke længe-
re berettiget til introduktionsydelse.
Side 220 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0221.png
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
Hovedregel:
Det er en forudsætning for at modtage introduktionsydelse, at ud-
lændingen har bopæl i en kommune her i landet.
Hovedregel:
Udlændingens opholdstilladelse og
dermed ret til ydelse bortfalder, hvis
udlændingen ikke længere har bo-
pælsstatus i Danmark.
I. Opholdskrav
Hovedregel:
Udlændinge, der opholder sig i udlandet, kan ikke modtage introduk-
tionsydelse.
Undtagelse:
Kommunen kan dog i særlige tilfælde give tilladelse til, at retten til
introduktionsydelse bevares under korterevarende ophold i udlandet,
i forbindelse med en friperiode i integrationsprogrammet eller i
forbindelse med en rekognosceringsrejse med henblik på at træffe
beslutning om senere repatriering.
Hovedregel:
Udlændingen skal indhente kommu-
nens tilladelse til at bevare retten til
ydelsen forud for udlandsopholdet.
Hovedregel:
Udlændingen kan på ny være
berettiget til introduktionsydelse,
såfremt den pågældende igen
tager ophold i Danmark og opfyl-
der sin rådighedsforpligtelse.
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
EU/EØS-borgere og statsborgere fra Schweiz samt deres medfølgende familie betragtes som indvandrere, som disse er defineret i integrationslovens § 2, stk. 4, og er ikke omfattet af inte-
grationsprogrammet efter integrationslovens kapitel 4 og dermed heller ikke berettiget til introduktionsydelse efter lovens kapitel 5, jf. integrationslovens § 2, stk. 5.
Arbejdskraftindvandrere fra tredjelande og deres medfølgende familie betragtes som indvandrere, som disse er defineret i integrationslovens § 2, stk. 4, og er ikke omfattet af integrations-
programmet efter integrationslovens kapitel 4 og dermed heller ikke berettiget til introduktionsydelse efter lovens kapitel 5, jf. integrationslovens § 2, stk. 5.
Side 221 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0222.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opfyldt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelsen)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opfyldt
for, at man bevarer retten til
ydelsen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
4.2.4. Hjælp i særlige tilfælde og dækning af udgifter til deltagelse i integrationsprogram
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift:
Staten: 33,4 mio. kr., kommunerne: 33,4 mio. kr. (FL 2011)
Antal:
ca. 2.400 personer
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Integrationslovens kapitel 6 og § 23f
Kommunen kan yde en udlænding hjælp i særlige tilfælde efter
A. Subjektive forhold
bestemmelserne i integrationslovens kapitel 6 samt hjælp til dækning
(herunder visitations-
af rimelige udgifter forbundet med deltagelse i integrationsprogram-
krav)
met, jf. lovens § 23 f.
Der kan ydes hjælp til dækning af
o
rimeligt begrundede enkeltudgifter, hvis udgifterne er op-
stået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses,
o
udgifter til sygebehandling, medicin, tandbehandling eller
lignende,
o
udgifter ved udøvelse af ret til samvær med egne børn un-
der 18 år, som ikke bor hos udlændingen,
o
flytteudgifter, og
o
rimelige udgifter til deltagelse i integrationsprogrammet
Rimelige udgifter til deltagelse i integrationsprogrammet kan f.eks.
være udgifter til hjælpemidler eller transport.
Der er tale om behovsbestemte ydelser, som tildeles efter en konkret
vurdering af udlændingens behov og mulighed for selv at dække
udgiften.
Reglerne svarer i hovedtræk til reglerne for kontant- og starthjælps-
modtagere.
Hovedparten af ydelsesmodtagere er flygtninge og deres familiemed-
lemmer.
B. Alder
C. Indkomst og formue
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
Kommunen kan ikke yde hjælp, hvis udlændingen og ægtefællen har
indtægt eller formue, som gør muligt selv at afholde udgiften. Denne
trangsvurdering foretages efter et konkret og individuelt skøn.
Trangsvurderingen foretages som en samlet vurdering af udlændin-
gen og ægtefællens økonomiske situation.
Hjælpen ydes efter en konkret og
individuel vurdering.
Der er ikke noget loft over hjælpen,
men udgiften skal være rimelig.
Tandbehandling m.v. skal være nød-
vendig for at yde hjælp til dækning af
udgiften.
Som hovedregel ydes hjælpen kun til
dækning af udgifter, som ikke allerede
er afholdt.
Hjælpen kan kun ydes i den 3-årige
introduktionsperiode.
Side 222 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0223.png
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
Adgang til hjælp i særlige tilfælde forudsætter ikke, at udlændingen
modtager introduktionsydelse.
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
Det er en forudsætning for at modtage hjælpen, at udlændingen er
omfattet af integrationslovens personkreds, og tilhører gruppen af
flygtninge og familiesammenførte udlændinge, som disse grupper er
defineret i integrationslovens § 2, stk. 2 og 3.
Det er således en forudsætning, at der er tale om en udenlandsk
statsborger med opholdstilladelse i Danmark.
Det er en forudsætning for at modtage hjælpen, at udlændingen har
bopæl i en kommune her i landet.
Mister udlændingen sin opholdstil-
ladelse, er udlændingen ikke længe-
re berettiget til hjælpen.
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
Udlændingens opholdstilladelse og
dermed ret til hjælpen bortfalder,
hvis udlændingen ikke længere har
bopælsstatus i Danmark.
I. Opholdskrav
Hovedregel:
Udlændinge, der opholder sig i udlandet, kan ikke modtage hjælpen.
Undtagelse:
Der kan ydes hjælp til flytning til udlandet, hvis ansøgeren er stats-
borger eller har særlig tilknytning til det pågældende land, eller
ansøgerne er sikret varige arbejdsmuligheder i landet.
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
EU/EØS-borgere og deres medfølgende familie betragtes som indvandrere, som disse er defineret i integrationslovens § 2, stk. 4, og er ikke omfattet af reglerne om hjælp i særlige tilfælde,
jf. integrationslovens § 2, stk. 5.
Arbejdskraftindvandrere fra tredjelande og deres medfølgende familie betragtes som indvandrere, som disse er defineret i integrationslovens § 2, stk. 4, og er ikke omfattet af reglerne om
hjælp i særlige tilfælde, jf. integrationslovens § 2, stk. 5.
Side 223 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0224.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opfyldt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelsen)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer retten til
ydelsen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
4.2.5. Arbejdsløshedsdagpenge
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift:
Dagpenge: 12.679 mio. kr./Feriedagpenge: 594 mio. kr. (1. halvår 2010)
Antal:
127.178 (uge 44, 2010)
Relevant lovgivning (herunder relevante §’er)
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Hovedregel:
Hovedregel:
A. Subjektive forhold
Retten til arbejdsløshedsdagpenge er betinget af, at man er medlem
Dagpengeperioden er 2 år inden for 3
(herunder visitations-
af en arbejdsløshedskasse, og at man enten er beskæftiget som løn-
år.
krav)
modtager, driver selvstændig virksomhed, arbejder i ægtefællens
virksomhed, er under uddannelse, aftjener værnepligt, eller udøver
kommunalt erhverv.
Man kan optages som fuldtids- eller deltidsforsikret medlem, bortset
fra hvis man driver selvstændig virksomhed, hvor man kun kan
fuldtidsforsikres.
Hovedregel:
Optagelse i en a-kasse kan ske fra det fyldte 18. år og indtil 2 år før
folkepensionsalderen indtræder, jf. A-lovens § 41, stk. 1, nr. 1.
Medlemskabet bortfalder senest ved udgangen af den måned, hvori
medlemmet når folkepensionsalderen, jf. A-lovens § 43.
Undtagelse:
Dog kan en person, der har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse
af mindst 18 måneders varighed optages, selv om pågældende ikke er
fyldt 18 år, jf. A-lovens § 41, stk. 2.
C. Indkomst og formue
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
Hovedregel:
Et medlem, der undlader at betale
det fulde medlemsbidrag rettidigt,
slettes som medlem af a-kassen med
virkning fra det tidspunkt, indtil
hvilket medlemmet har betalt med-
lemsbidrag, jf. A-lovens § 78, stk. 2.
B. Alder
Hovedregel:
Ret til dagpenge som fuldtidsforsikret er betinget af, at medlemmet
har haft beskæftigelse i mindst 52 uger (1924 timer) inden for de
seneste 3 år (referenceperiode) eller i en tilsvarende periode har
udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang, jf. A-
lovens § 53, stk. 2, litra a..
Deltidsforsikrede medlemmer skal have haft arbejde i mindst 34 uger
(1258 timer) inden for de seneste 3 år (referenceperiode), jf. A-
lovens § 53, stk. 2, litra b.
Undtagelse:
Hovedregel:
Der kan kun udbetales dagpenge til
et medlem, som står til rådighed for
arbejdsmarkedet, jf. A-lovens § 62,
stk. 1.
Hovedregel:
Når retten til dagpenge er bortfal-
det, kan man som fuldtidsforsikret
medlem genoptjene en ny ret til
dagpenge efter 26 ugers (962
timer) arbejde inden for 3 år, eller
i en tilsvarende periode udøvet
selvstændig virksomhed i væsent-
ligt omfang, jf. A-lovens § 53,
stk. 6, litra a..
Deltidsforsikrede medlemmer
Side 224 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0225.png
Referenceperioden kan på visse betingelser forlænges med sammen-
lagt op til 2 år, og ud over 2 år, hvor der ydes støtte til pasning af
handicappet eller alvorligt sygt barn, jf. A-lovens § 57, stk. 7 og 8.
skal have haft mindst 17 ugers
(629 timer) arbejde inden for de
seneste 3 år, jf. A-lovens § 53,
stk. 6, litra b.
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
Hovedregel:
Det er bl.a. en betingelse for optagelse i en arbejdsløshedskasse, at
man har bopæl og ophold i Danmark, jf. A-lovens § 41, stk. 1.
Undtagelse:
Som ledigt medlem af en a-kasse kan man søge arbejde i et andet
EØS-land eller Schweiz og tage sine danske dagpenge med til det
pågældende land i op til 3 måneder, mens man søger arbejde der, jf.
forordning 883/04, artikel 64 og forordning 1408/71, artikel 69.
Ligeledes følger det af artikel 65 i forordning 883/04 og artikel 71 i
forordning 1408/71, at man som grænsearbejder/atypisk grænsear-
bejder, kan modtage supplerende dagpenge hvis man – bortset fra
bopælskravet – opfylder de almindelige betingelser for ret til dag-
penge.
Som under H.
Hovedregel:
Et medlem skal betale et obligatorisk bidrag til arbejdsløshedsforsik-
ringen, et administrationsbidrag, samt et bidrag til finansiering af
indbetalinger til ATP, til de af a-kassen fastsatte tidspunkter. Med-
lemsbidraget skal vedrøre en nærmere angiven periode, jf. A-lovens
§ 78.
Undtagelse:
Der kan på visse betingelser ske kontingentfritagelse, jf. A-lovens §
77, stk. 10, i følgende tilfælde,
-
ved frihedsberøvelse,
-
til medlemmer under 30 år, som deltager i en erhvervs-
mæssig uddannelse, der berettiger til optagelse som med-
lem i en a-kasse, eller
-
når særlige omstændigheder taler herfor.
Hovedregel:
For at bevare retten til dagpenge ved
udløb af jobsøgningsperioden i
udlandet, skal man vende hjem til
Danmark og registrere sig som
jobsøgende hos jobcenteret senest
den sidste dag i perioden. Ellers kan
retten genoptjenes efter 296 timers
arbejde inden for 12 uger/ 3 måne-
der.
Som under H.
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
Hovedregel:
Side 225 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0226.png
Ret til dagpenge opnås efter 1 års medlemskab af en anerkendt ar-
bejdsløshedskasse, jf. A-lovens § 53.
Til kravet om 1 års medlemskab, kan – under visse betingelser –
medregnes perioder med arbejdsløshedsforsikring i et andet EØS-
land, jf. artikel 61 i forordning 883/04 og artikel 67 i forordning
1408/71 og §§ 2-3 i bekendtgørelse nr. 470 af 29. april 2010.
Undtagelse:
Personer, der dimittendoptages, jf. A-lovens § 41, stk. 1, nr. 3, litra b
opnår dog ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning, jf.
§ 54.
Ved selvforskyldt ledighed pålægges
medlemmet en karantæne på 3 uger, jf.
A-lovens § 63, stk. 4.
Ved ophør med selvstændig virksom-
hed kan der ikke udbetales dagpenge i
de første 3 uger efter ophøret, jf. A-
lovens § 63, stk. 2.
Undtagelse:
Hvis ophøret med den selvstændige
virksomhed skyldes konkurs, beta-
lingsstandsning eller tvangsauktion,
kan der udbetales dagpenge efter en
uge, jf. A-lovens § 63, stk. 2.
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Det er ifølge EF forordning 883/04 artikel 61og forordning 1408/71 artikel 67, muligt for EU/EØS borgere at medregne forsikrings- og arbejdsperioder fra et andet EØS-land for at opfylde
betingelserne for ret til at modtage dagpenge i Danmark.
Det er en betingelse, at EU/EØS borgeren har bopæl og opholder sig i Danmark. EU/EØS borgeren kan herefter frivilligt melde sig ind i en dansk a-kasse og modtage arbejdsløshedsdag-
penge på samme betingelser som andre borgere i Danmark.
Hvis EU/EØS borgeren skriftligt søger om optagelse i arbejdsløshedskassen inden 8 uger fra det tidspunkt, hvor pågældende ophørte med at være forsikret i det andet EU/EØS-land og
opnår arbejde i Danmark i mindst 296 timer i løbet af 12 uger/3 måneder, kan forsikrings- og arbejdsperioder fra det andet EU/EØS-land overføres, jf. artikel 61 i forordning 883/04, artikel
67 i forordning 1408/71 og § 2 i bekendtgørelse nr. 470 af 29. april 2010.
Dog følger det af artikel 4 i Nordisk Konvention, artikel 61, stk. 2, i forordning 883/04, artikel 67, stk. 3, i forordning 1408/71 og § 3 + § 4 i bekendtgørelse nr. 470 af 29. april 2010, at der
ikke stilles krav om arbejde i Danmark for optagelse i en dansk a-kasse – men alene bopæl og ophold i Danmark – når man inden for de seneste 5 år har været medlem af dansk a-kasse,
eller man er helt ledig grænsearbejder/atypisk grænsearbejder med bopæl i Danmark.
Efter optagelse og medregning af forsikringsperioder skal pågældende opfylde de almindelige betingelser for retten til danske dagpenge.
Indvandrere, der ikke er statsborgere i EU/EØS, flygtninge og statsløse kan ikke overføre forsikrings- og arbejdsperioder mellem EU/EØS-landene
Konventionsflygtninge, dvs. flygtninge i henhold til artikel 1 i Geneve Konventionen (1951), og statsløse (artikel 1 i New York Konventionen (1954)), der bor i et EØS- land er dog omfat-
tet af forordningens personkreds, og kan derfor overføre forsikrings- og arbejdsperioder.
For alle med bopæl i et nordisk land, er der dog mulighed for overførsel af forsikrings- og arbejdsperioder mellem de nordiske lande, men det er ikke muligt at eksportere ret til arbejdsløs-
hedsydelser til/fra Danmark og de øvrige nordiske lande for 3. lands statsborgere.
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Side 226 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0227.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opfyldt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelsen)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer retten til
ydelsen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
4.2.6. Sygedagpenge
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgifter:
14,3 mia. kr. i 2009. Omregnet til 2011-PL er beløbet 15,1 mia. kr.
Antal:
90.027 helårspersoner i 2009.
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Sygedagpengeloven (herunder bl.a. §§ 7 om uarbejdsdygtighed, 21 om bortfaldsreglerne, 30 og 32 om beskæftigelseskravet og 24 -27 om varighedsbegrænsningen, forlængelsesreglerne og genoptjening af sygedagpen-
ge) og EF-forordning 883/2004
A. Subjektive forhold
(herunder visitations-
krav)
Sygedagpenge ydes ved uarbejdsdygtighed på grund af egen sygdom
hos lønmodtagere, selvstændige, ledige med ret til a-dagpenge og
personer, der har pådraget sig en arbejdsskade omfattet af arbejds-
skadelovgivningen
Den sygemeldte skal fortsat være
uarbejdsdygtig på grund af egen
sygdom.
Den sygemeldte skal desuden med-
virke i kommunens opfølgning,
modtage nødvendig lægeerklæring
og må ikke forhale helbredelsen.
Sygedagpengene kan udbetales
indtil sygdommen er stationær, og
det ikke efter arbejdsevnemetoden
skønnes, at den sygemeldte er beret-
tiget til revalidering, visitation til
fleksjob eller førtidspension.
Som udgangspunkt kan sygedag-
pengene udbetales i 52 uger inden
for de seneste 18 måneder.
Der er imidlertid en række forlæn-
gelsesmuligheder.
Udbetalingen af sygedagpenge kan
forlænges, når
1) det på det foreliggende grundlag
anses for overvejende sandsyn-
ligt, at der kan iværksættes en re-
validering, herunder virksom-
hedspraktik, der kan føre til, at
den sygemeldte kan vende tilbage
til det ordinære arbejdsmarked,
2) det anses for nødvendigt at gen-
nemføre virksomhedspraktik eller
andre afklarende foranstaltninger
Hvis man opfylder beskæftigel-
seskravet over for arbejdsgiveren
(beskrevet under punkt F), er man
berettiget til sygedagpenge fra
arbejdsgiveren, hvis man igen
bliver uarbejdsdygtig på grund af
sygdom.
Hvis man opfylder beskæftigel-
seskravet overfor kommunen
(beskrevet under punkt F) og ikke
i de seneste 18 måneder har mod-
taget sygedagpenge i 52 uger, er
man igen berettiget til sygedag-
penge fra kommunen ved uar-
bejdsdygtighed på grund af syg-
dom.
Hvis man tidligere har modtaget
sygedagpenge, og ved fornyet
sygdom stadig er omfattet af
varighedsbegrænsningen, er man
berettiget til sygedagpenge på ny,
hvis beskæftigelseskravet og en af
forlængelsesreglerne er opfyldt
Dog er der et skærpet krav i de
tilfælde, hvor den pågældende
stadig er omfattet af varighedsbe-
grænsningen og nåede denne ved
uarbejdsdygtighed i en samlet
periode på 52 uger. I disse tilfæl-
de skal den sygemeldte ud over at
opfylde en af forlængelsesbe-
stemmelserne opfylde det skær-
Side 227 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0228.png
med henblik på at klarlægge den
sygemeldtes arbejdsevne, således
at sygedagpengeperioden forlæn-
ges i op til 39 uger,
3) den sygemeldte er under eller
venter på lægebehandling og den
pågældende efter en lægelig vur-
dering skønnes at ville kunne
genoptage erhvervsmæssig be-
skæftigelse inden for 2 gange 52
uger regnet fra varighedsbe-
grænsningens indtræden,
4) den sygemeldte ikke kan opnå
eller fastholde beskæftigelse på
normale vilkår og dermed ikke
kan vende tilbage til det ordinære
arbejdsmarked, men det endnu
ikke er endeligt afklaret, om den
sygemeldte vil være berettiget til
et fleksjob eller til førtidspension,
således at sygedagpengeperioden
forlænges i op til 26 uger,
5) den sygemeldte har en livstruende
sygdom, hvor de lægelige be-
handlingsmuligheder anses for
udtømte,
6) der er rejst sag om ret til erstat-
ning efter lov om arbejdsskade-
sikring eller lov om sikring mod
følger af arbejdsskade eller
7) der er påbegyndt en sag om før-
tidspension.
Der er dog en særlig varighedsbe-
grænsning på 26 uger i de 12 forud-
gående kalendermåneder for perso-
ner der modtager førtidspension
eller har nået folkepensionsalderen.
Der er i disse tilfælde mulighed for
at forlænge udbetalingen af syge-
dagpenge, når det efter en lægelig
vurderings skønnes, at den syge-
meldte inden højst 26 uger vil kunne
stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
B. Alder
pede krav, at vedkommende rent
faktisk at have arbejdet eller stået
til rådighed på arbejdsmarkedet.
Det er således ikke tilstrækkeligt
at være dagpengeberettiget med-
lem af en a-kasse.
Side 228 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0229.png
Der er ingen aldersbegrænsning
C. Indkomst og formue
Sygedagpengene til lønmodtagere
beregnes på grundlag af indtægten som
lønmodtager. Til selvstændige bereg-
nes sygedagpengene på grundlag af
arbejdsfortjenesten i virksomheden.
Der kan dog maksimalt udbetales
sygedagpengemaksimum pt. på 3.830
kr. pr uge v. fuld beskæftigelse.
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
En lønmodtager er berettiget til sygedagpenge fra arbejdsgiveren, i
21 kalenderdage fra 1. fraværsdag, vedkommende har været ansat
hos den pågældende arbejdsgiver uafbrudt i de seneste 8 uger før
fraværet og i denne periode har været beskæftiget hos arbejdsgiveren
i mindst 74 timer. Lønmodtagere kan også være berettiget til syge-
dagpenge fra arbejdsgiveren, hvis de tidligere har været beskæftiget
hos den aktuelle arbejdsgiver og den samlede beskæftigelse udgør 74
timer indenfor de seneste 8 uger.
En lønmodtager er berettiget til sygedagpenge fra kommunen, når
den pågældende
1) har været tilknyttet arbejdsmarkedet uafbrudt i de seneste 13 uger
før sygdommens indtræden og i denne periode har været beskæf-
tiget i mindst 120 timer samt ikke har ret til sygedagpenge fra ar-
bejdsgiveren for samme periode og beskæftigelsesforhold,
2) hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, ville have været beret-
tiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet
herfor, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
3) inden for den seneste måned har afsluttet en erhvervsmæssig
uddannelse af mindst 18 måneders varighed,
4) er elev i lønnet praktik i en uddannelse, der er reguleret ved eller i
henhold til lov, eller
5) er ansat i fleksjob, jf. kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats.
En selvstændig er berettiget til sygedagpenge efter 2 ugers sygdom,
hvis der inden for de seneste 12 måneder har været udøvet selvstæn-
dig virksomhed i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned forud
for sygefraværet. Virksomheden skal have været udøvet i mindst
halvdelen af den normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid.
Side 229 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0230.png
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
Sygedagpengene kan ikke udbetales i /medtages til lande uden for
EU.
Dog kan der udbetales sygedagpenge i de tilfælde, hvor
1. den sygemeldte i tilknytning til en sygeperiode er på rekre-
ationsophold med fast lægetilsyn og opholdet er anbefalet
af en læge
2. den sygemeldte er under sygebehandling og Sundhedssty-
relsen eller en sygehusmyndighed har givet tilladelse til
behandlingen
3. en person må udsætte hjemrejsen fra et ferieophold af hel-
bredsmæssige grunde (sygedagpengene udbetales først ved
hjemkomsten)
4. den sygemeldte er udsend til beskæftigelse i udlandet i
højst 1 år af en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark og
har en indkomst, der kan beskattes i Danmark.
5. personer efter en international aftale om social sikring er
omfattet af dansk lovgivning om social sikring og har ret
til sygedagpenge, selv om de ikke har ophold i Danmark.
Retten til sygedagpenge er som hovedregel betinget af, at personen
lovligt har ophold i Danmark.
Retten til sygedagpenge er betinget af at den indkomst, der indgår i
beregningsgrundlaget kan beskattes i Danmark. Der er dog undta-
gelser fsa. indkomst beskattet på Grønland og Færøerne, og for
personer, der efter en international aftale om social sikring er omfat-
tet af dansk lovgivning om social sikring, selvom deres indkomst
ikke beskattes i Danmark.
Der er et meget begrænset element af medfinansiering i forsikrings-
ordningerne for selvstændige og for mindre private arbejdsgivere,
der ved en statsstøttet forsikringsordning sikrer sig hhv. sygedagpen-
ge i en egenperiode på 2 uger og sygedagpengerefusion til ansatte i
arbejdsgiverperioden.
På grundlag af princippet om sammenlægning af perioder (EF-forordning 883/2004) kan EU-borgere, der kommer direkte fra beskæftigelse i et andet EU-land opfylde beskæftigelseskravet
i forhold til kommunen ved fx en dags beskæftigelse. Tilsvarende medregnes også perioder tilbagelagt i et andet EU-land ved opgørelsen af varighedsbegrænsningen.
EU-borgere der har haft beskæftigelse i Danmark og således er omfattet af den danske sygedagpengelovgivning, er - hvis de opfylder sygedagpengelovens betingelser for at få sygedagpen-
ge - berettiget til at få sygedagpengene udbetalt i et andet EU-land - herunder tage sygedagpengene med ved flytning til et andet EU-land.
EF-Forordning 883/224 gælder ikke for personer, der ikke er statsborgere i et land, der er medlem af EØS, såkaldte tredjelandes statsborgere. Dog betyder den nordiske konvention, at fx en
amerikansk statsborger, der er bosat i Sverige og arbejder i Danmark, vil være omfattet af den danske sygedagpengelovgivning, og derfor berettiget til sygedagpenge, hvis han opfylder
sygedagpengelovens betingelser i øvrigt, herunder kravet om uarbejdsdygtighed og beskæftigelseskravet.
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Side 230 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0231.png
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Da sygedagpengene ikke er baseret på statsborgerskab, men en tilknytning til arbejdsmarkedet (beskæftigelseskravet) vil en flygtning, der opfylder beskæftigelseskravet være berettiget til
sygedagpenge på lige fod med danske statsborgere.
Flygtninge kan ikke få udbetalt sygedagpengeydelse i hjemlandet (medmindre en af undtagelserne under pkt. H er opfyldt.)
Da sygedagpengene ikke er baseret på statsborgerskab, men en tilknytning til arbejdsmarkedet (beskæftigelseskravet) vil en flygtning, der opfylder beskæftigelseskravet være berettiget til
sygedagpenge på lige fod med danske statsborgere.
3.landsstatsboregere kan ikke få udbetalt sygedagpengeydelse i hjemlandet (medmindre en af undtagelserne under pkt. H er opfyldt.)
Side 231 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0232.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opfyldt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelsen)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer rette til ydel-
sen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
4.2.7. Barseldagpenge
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift
Godt 10 mia. kr., jf. 2009-regnskab (2011-pl) for stat og kommuner under ét.,
Antal:
ca. 61.100 (pr. 1. april 2010).
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel
Hovedregel:
Hovedregel:
A. Subjektive forhold
Der skal være født eller adopteret et barn, som ansøgeren er forælder Ydelsen udmåles i forhold til det
(herunder visitations-
til.
ugentlige antal timer, der holdes orlov
krav)
i forhold til ansøgerens normale be-
skæftigelse
Hovedregel:
Antal orlovsuger må ikke være
opbrugt, og barnet må ikke være
fyldt 9 år.
Antal uger, der er ret til:
14 uger til moren
2 uger til faren+
32 uger til forældrene til deling
Hovedregel:
Hvis antal orlovsuger på det
første barn er opbrugt, skal der
være født eller adopteret et nyt
barn
B. Alder
C. Indkomst og formue
Hovedregel:
Den indkomst, der indgår i beregningsgrundlaget efter lovens kapitel
8 kan beskattes i Danmark.
Undtagelse:
1) Indkomsten kan beskattes på Færøerne eller i Grønland og ved-
kommende ikke har ret til ret barselsdagpenge eller erstatning fra
Grønland mv.
2) Personer omfattet af EF-fordodning 1408 om social sikring
3) Personer, der er omfattet af en international aftale om social sik-
ring
Hovedregel:
Ydelsen udmåles efter den hidtidige
indtægt op til et ugentligt maksimum
på 3.830 kr. for 37 timeres ugentlig
beskæftigelse
Undtagelse:
En nyuddannet har ret barseldagpenge,
svarende til niveauet for arbejdsløs-
hedsdagpenge
Hovedregel:
Der er fradrag for indtægter ved be-
skæftigelse under orlov
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
Hovedregel:
Hvis orloven har været afbrudt og
skal genoptages, udmåles ydelsen på
baggrund af den seneste indkomst.
Side 232 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0233.png
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
Hovedregel:
Ansøgeren skal opfylde et beskæftigelseskrav:
13 uger beskæftigelse, ret til arbejdsløshedsdagpenge eller afsluttet
erhvervsuddannelse for lønmodtagere, 6 mdr. beskæftigelse for
selvstændige
Hovedregel:
Må ikke være beskæftiget i samme
omfang som før orloven.
Skal være i daglig kontakt med
barnet.
Hovedregel:
Samme som ved tildeling.
Beskæftigelseskravet skal opfyl-
des.
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
Hovedregel:
Lovligt ophold her i landet eller som EU/EØS-borger beskæftiget her
i landet ved fraværsperiodens begyndelse
Undtagelse:
1) Personen er udsendt af arbejdsgiver med hjemsted her i landet i
højst 1 år og indkomsten kan beskattes i Danmark
2) Personen opholder sig i udlandet i en periode, som der kan ses
bort fra i vurderingen af om beskæftigelseskravet er opfyldt.
3) Personen er omfattet af en international aftale om sociale sikring
Kriteriet om lovligt ophold i landet
eller som EU/EØS-borger beskæfti-
get her i landet ved fraværsperio-
dens begyndelse gælder ikke i den
resterende del af fraværsperioden
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
EU/EØS-borgere opnår ret til barseldagpenge ved beskæftigelse her i landet
Beskæftigelseskravet kan for EU/EØS borgere opfyldes ved sammenlægning af optjeningsperioder i andre EU/EØS lande.
Side 233 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0234.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opfyldt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelsen)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer retten til
ydelsen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
4.2.8. Revalideringsydelse
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift:
De samlede forsørgelsesudgifter til revalideringsydelse er på knap 2,4 mia. kr. i 2009
Antal:
21.000 berørte personer i 2009
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik
Hovedregel:
Hovedregel:
A. Subjektive forhold
Revalideringsydelse gives til personer, der skal gennemføre en reva-
Der er ikke subjektive kriterier i for-
(herunder visitations-
lidering med et erhvervsmæssigt sigte.
hold til størrelsen af ydelsen.
krav)
Personens arbejdsevne skal være begrænset af fysiske, psykiske eller
sociale årsager. Der skal være en realistisk mulighed for, at revalide-
ringen kan føre til hel eller delvis selvforsørgelse.
Der gives kun revalidering, hvis andre erhvervsrettede aktiviteter, fx
aktivering, vurderes som utilstrækkelige i forhold til at få personen i
job. Dette følger af, at revalidering er subsidiær i forhold til andre
erhvervsrettede foranstaltninger.
Der er følgende objektive kriterier:
Revalidender der er fyldt 25 år, modta-
ger revalideringsydelse svarende til
højeste dagpengesats, jf. lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v.
Revalidender under 25 år modtager
halvdelen af dette beløb.
Undtagelse:
Dog modtager revalidender under 25 år
fuld revalideringsydelse, hvis de:
1) forsørger egne børn i hjemmet, eller
2) forinden revalideringens iværksæt-
telse har haft arbejdsindtægter, som
giver ret til højeste sygedagpenge.
B. Alder
Hovedregel:
Man skal som udgangspunkt være fyldt 18 år for at kunne modtage
ydelsen, idet børn under 18 år forsørges af deres forældre.
Hovedregel:
Størrelsen på ydelsen varierer afhæn-
gigt af, om man er over eller under 25
år, og om man har forsørgelsespligt
overfor børn eller ej.
Hovedregel:
Revalideringsydelse bevares så
længe revalideringen varer (normalt
max 5 år).
Revalideringen skal foregå i over-
ensstemmelse med en fastlagt job-
plan. Når revalideringen er gennem-
ført, eller hvis den afbrydes, bortfal-
der revalideringsydelse.
Hovedregel:
Man genoptjener ikke retten.
Efter endt revalidering vil man
normalt være selvforsørgende.
C. Indkomst og formue
Hovedregel:
Revalideringsydelsen nedsættes med indtægter fra andet arbejde, dog
kun hvis disse overstiger 12.000. pr. år.
Revalideringsydelsen nedsættes med indtægter fra løbende udbeta-
linger for forsikringer og pensionsordninger, herunder løbende udbe-
taling af erhvervsevnetabserstatning efter lov om arbejdsskade-
sikring. Dog kun hvis de sammen med revalideringsydelsen over-
stiger revalidendens hidtidige arbejdsindtægter.
Side 234 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0235.png
Revalideringsydelse er uafhængig af personens formue.
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
Hovedregel:
Det er et krav, at revalideringen sker i overensstemmelse med en
fastlagt jobplan. Der er ikke herudover nogen rådighedspligt.
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
Hovedregel:
Det følger af § 3 i lov om aktiv socialpolitik, at enhver, der opholder
sig lovligt her i landet, har ret til hjælp efter denne lov, hvis betingel-
serne i øvrigt er opfyldt..
Hovedregel:
Det er en betingelse for at modtage hjælpen, at man opholder sig i
landet, dvs. at man er bosiddende i landet.
Der er ikke mulighed for at gennemføre en revalidering i udlandet
efter danske revalideringsregler.
Undtagelse:
Opholdskommunen vil dog kunne beslutte, at en revalidend, der bor i
Danmark, vil kunne bevare revalideringsydelsen under kortere op-
hold i udlandet, såfremt opholdet er et led i revalideringen. Det er en
betingelse, at personen er bosat her i landet på det tidspunkt, hvor
uddannelsen iværksættes, og at kommunen kan følge uddannelses-
forløbet under udlandsopholdet.
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Se under H.
Hovedregel:
Der er ikke krav til længden af ophold i Danmark, før man kan få
revalideringsydelse.
Side 235 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0236.png
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Side 236 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0237.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opfyldt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelsen)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer retten til
ydelsen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
4.2.9. Ledighedsydelse
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift:
2,457 mia. kr. FL11,
Antal:
11.760 helårspersoner.
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Lov om aktiv social politik §§ 74-74i. §§ 88-97 om blandt andet udbetaling og tilbagebetaling er fælles for alle ydelserne i loven.
A. Subjektive forhold
(herunder visitations-
krav)
Ydelsen udgør et beløb, der svarer til,
hvad den pågældende i gennemsnit har
modtaget i arbejdsindtægt eller anden
indtægt, der træder i stedet for arbejds-
indtægt, i de forudgående 3 måneder.
Perioder med revalidering medregnes
ikke. Ydelsen kan dog ikke udgøre
mere end 91 pct. eller mindre end 82
pct. af arbejdsløshedsdagpengenes
højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejds-
løshedsforsikring m.v.
Hovedregel:
Ledighedsydelse udbetales af kommunen til personer, der er beretti-
get til fleksjob. Ledighedsydelse kan udbetales
1) i perioden efter visitationen, indtil den pågældende ansættes i
fleksjob,
2) ved ledighed efter et fleksjob,
3) i perioder med sygdom eller barsel,
4) ved afholdelse af ferie eller
5) ved midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den
pågældende.
Ledighedsydelse udbetales af kommunen til personer, der har været
berettiget til ledighedsydelse eller har været ansat i fleksjob, men
som er overgået til ansættelse i ustøttet beskæftigelse. Ledigheds-
ydelsen kan udbetales
1) ved ledighed, der indtræffer efter ansættelse i ustøttet beskæftigel-
se,
2) i perioder med sygdom eller barsel,
3) ved afholdelse af ferie eller
4) ved midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den
pågældende
Det er en betingelse for at kunne ledighedsydelse, at personen på
visitationstidspunktet:
1) ville være berettiget til at modtage dagpenge efter lov om
sygedagpenge eller lov om ret til orlov og dagpenge ved
barsel
2) modtager sygedagpenge
3) deltager i revalidering efter en jobplan efter § 27 og § 28,
stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsatsmodtager le-
dighedsydelse efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse
Hvis en person ikke opfylder betingelserne for at modtage ledig-
hedsydelse kan personen modtage kontanthjælp.
Hovedregel:
Den pågældende skal være berettiget
til et fleksjob samt stå til rådighed
for fleksjob og tilbud mv.
Hovedregel:
Ansættelse i et fleksjob i 9 måne-
der inden for 18 måneder
Hvis personen i en periode ikke
har været omfattet af fleksjobord-
ningen, skal pågældende på ny
visiteres til fleksjob
Side 237 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0238.png
Hvis personen på grund af formue eller ægtefællens indtægter ikke er
berettiget til kontanthjælp eller personen modtager starthjælp, vil
personen være berettiget til særlig ydelse efter lov om aktiv socialpo-
litik, som svarer til ikke forsørgersats på kontanthjælp.
Pågældende bliver berettiget til
ledighedsydelse, når personen har
været ansat i fleksjob i 9 måneder
inden for 18 måneder.
Hovedregel:
Ydelsen er ikke aldersafhængig.
B. Alder
Hovedregel:
Modtageren skal være fyldt 18 år. Personer, der har nået fleksydelse-
salderen som fastsat i lov om fleksydelse, kan højst modtage ledig-
hedsydelse i sammenlagt 6 måneder (60 år pt.).
C. Indkomst og formue
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
Hovedregel:
Der er ikke noget beskæftigelseskrav, men en rådighedsforpligtelse.
Det er således en forudsætning for udbetaling af ledighedsydelse,
1) at modtageren opfylder betingelserne for at få et fleksjob
2) at modtageren ikke har et rimeligt tilbud om ansættelse i fleksjob,
3) at modtageren tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre mulighe-
derne for at få arbejde,
4) at modtageren ikke er selvforskyldt ledig efter et fleksjob og
5) at modtageren deltager i opfølgningssamtaler efter § 74 c (revur-
dering) og samtaler i et individuelt kontaktforløb.
Personen har ikke pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis der
foreligger et af de forhold, der er nævnt i lovens § 13, stk. 4. og 5
Opstår der tvivl om modtagerens rådighed, skal kommunen afprøve
rådigheden. Dette kan ske ved tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
De samme betingelser gælder for personer, der modtager særlig
ydelse eller personer, der har været ansat i ustøttet beskæftigelse.
For kontanthjælpsmodtagere gælder kontanthjælpsreglerne vedr.
rådighed og sanktioner.
Hovedregel:
Personen skal vedvarende opfylde
rådighedsbetingelserne i lovens § 74
b. 74 g og 74 i, i lov om aktiv soci-
alpolitik.
Hovedregel:
Hvis kommunen har vurderet, at
pågældende ikke står til rådighed,
kan der først udbetales ledigheds-
ydelse igen, når personen har haft
ansættelse i et fleksjob i 9 måne-
der inden for 18 måneder.
Hvis personen er selvforskyldt
ledig efter et fleksjob, kan perso-
nen ikke modtage ledighedsydel-
se, før personen har haft ansættel-
se i et fleksjob i 9 måneder inden
for 18 måneder.
Hvis personen siger nej til et
fleksjob uden gyldig grund mister
pågældende retten til ledigheds-
ydelse i 5 uger. Hvis dette genta-
ger sig igen inden for 12 måneder,
kan pågældende først få ledig-
hedsydelse, når personen har
været ansat i et fleksjob i 9 måne-
der inden for 18 måneder.
Hvis personen afslår eller udebli-
ver fra en opfølgningssamtale
efter § 74 c eller en samtale i det
Side 238 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0239.png
individuelle kontaktforløb uden
gyldig grund mister pågældende
retten til ledighedsydelse i 3 uger.
Hvis dette gentager sig igen inden
for 12 måneder, kan pågældende
først få ledighedsydelse, når
personen har været ansat i et
fleksjob i 9 måneder inden for 18
måneder.
G. Statsborgerskab
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
Hovedregel:
Det følger af § 5 i lov om aktiv socialpolitik, at man skal opholde sig
her i landet for at modtage ydelsen.
Undtagelse:
Dette gælder ikke, hvis en person modtager ledighedsydelse på
baggrund af optjent ferie eller ferie med ledighedsydelse.
Hovedregel:
Det følger af § 5 og pligten til at stå til rådighed, at man skal opholde
sig her i landet for at modtage ydelsen. Der er ikke krav om noget
forudgående opholdskrav.
I. Opholdskrav
Hovedregel:
Der kan som udgangspunkt ikke
udbetales ledighedsydelse til perso-
ner, der opholder sig i udlandet.
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Side 239 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0240.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opfyldt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelsen)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer retten til
ydelsen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
4.2.10. Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) og SVU til deltagerbetaling
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
SVU er en lovbunden ydelse.
Udgift:
Forventeligt at udgøre 745,1 mio.kr i 2011 (FF11)
Antal:
SVU til ca. 5.300 årselever.
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Lovbekendtgørelse nr. 554 af 8. juni 2009 om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) som ændret ved lov nr. 727 af 25. juni 2010 og lov nr. 1566 af 21. december 2010.
Hovedregel:
Hovedregel:
Hovedregel:
A. Subjektive forhold
Uddannelsessøgende har ret til statens voksenuddannelsesstøtte
SVU til heltidsuddannelse udgør et
For at bevare retten til støtten skal
(herunder visitations-
(SVU), når de
den uddannelsessøgende være stu-
beløb pr. uge svarende til arbejdsløs-
krav)
1) er fyldt 25 år og indtil nået folkepensionsalder,
dieaktiv.
hedsdagpengenes højeste beløb, jf.
2) er beskæftigede uden offentligt tilskud som lønmodtagere, selv-
§ 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring
stændige erhvervsdrivende eller medarbejdende ægtefæller,
m.v.. Med virkning fra 4. april 2011
Støttemodtageren må ikke opsige sin
3) gennemgår en uddannelse, der giver ret til SVU,
reduceres satsen til 80 pct. af arbejds-
stilling under uddannelsen. Opsiger
4) er studieaktive,
løshedsdagpengenes højeste beløb.
den uddannelsessøgende sin stilling
5) er tilmeldt folkeregistret i Danmark eller er danske statsborgere,
med virkning fra et tidspunkt under
Ved deltidsuddannelse nedsættes SVU
tilhører det danske mindretal i Sydslesvig eller i henhold til interna-
forholdsmæssigt.
uddannelsen, kan der ikke gives
tional overenskomst har ret til SVU på lige fod med danske statsbor-
SVU til den del af uddannelsen, der
gere,
ligger efter fratrædelsestidspunktet.
6) ikke får anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkost-
ningerne,
Undtagelse:
7) ikke får ydelser, der skal dække udgifter til aflønning af medhjæl-
Bliver den uddannelsessøgende
per i uddannelsesperioden, og
afskediget under uddannelsen med
8) ikke har ret til løn fra et praktiksted i uddannelsesperioden.
SVU, kan den færdiggøres med
SVU.
B. Alder
Hovedregel:
Den uddannelsessøgende (støttemodtageren) skal som udgangspunkt
være fyldt 25 år og ikke have nået folkepensionsalderen ved uddan-
nelsens start, jf. § 2, stk. 1, nr. 1.
Undtagelse:
Uddannelsessøgende, der er i alderen fra 20 år og op til 25 år, kan få
SVU til forberedende voksenundervisning eller specialundervisning
for voksne. Aldersbetingelsen kan ligeledes fraviges som led i en
jobrotation, jf. § 2, stk. 2 og 6.
C. Indkomst og formue
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
Se punkt F
Hovedregel:
Til den enkelte uddannelsessø-
gende kan der gives SVU til
almen uddannelse svarende til
heltidsuddannelse i højst 40 uger.
SVU til videregående uddannelse
gives i op til 52 uger (fra 1.1 2012
40 uger).
Undtagelse:
Den maksimale periode på 40
eller 52 uger kan fraviges, hvis
støttemodtageren er blevet forsin-
ket på grund af sygdom, barsel
eller lignende.
Side 240 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0241.png
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
Hovedregel:
Støttemodtageren skal være beskæftiget uden offentligt tilskud som
lønmodtager, selvstændig erhvervsdrivende eller medarbejdende
ægtefælle på en arbejdsplads i Danmark, jf. SVU-loven § 2, stk. 1,
nr. 2. For støttemodtagere, der er i beskæftigelse som lønmodtagere,
er det yderligere en betingelse, at lønmodtageren træffer aftale med
sin nuværende arbejdsgiver om orlov til deltagelse i uddannelse.
Hovedregel:
For at få SVU til uddannelse på folkeskoleniveau eller gymnasial
uddannelse er det en betingelse, at den uddannelsessøgende har
været i beskæftigelse hos nuværende arbejdsgiver i mindst 26 uger,
umiddelbart før uddannelsen begynder, jf. SVU-loven § 2, stk. 3.
Undtagelse:
Er den uddannelsessøgende sæsonarbejder, løsarbejder eller vikar,
kan de 26 uger hos samme arbejdsgiver optjenes over en periode på
2 år.
Hovedregel:
For at få SVU til videregående uddannelse er det en betingelse, at
den uddannelsessøgende inden for en periode på 5 år, før uddannel-
sen begynder, har været i beskæftigelse svarende til mindst 3 års
fuldtidsbeskæftigelse. Er den uddannelsessøgende deltidsbeskæfti-
get, dog svarende til mindst 2 års fuldtidsbeskæftigelse, jf. § 2, stk. 4.
Beskæftigelse i udlandet indgår i beregningen af den forudgående
beskæftigelse.
Hovedregel:
SVU-støtten gives som kompensation
for tab af arbejdsindkomst som følge af
deltagelse i uddannelse. Ved beregnin-
gen af støttens omfang indgår, jf. § 13:
Den beregnede ugentlige uddan-
nelsestid
Den gennemsnitlige arbejdstid de
sidste 10 uger før ansøgning om
SVU og
Den ugentlige nedsættelse af
arbejdstiden som følge af delta-
gelse i uddannelse med ret til
SVU.
SVU til deltagerbetaling gives til
uddannelse med SVU på folkeskoleni-
veau eller gymnasial uddannelse, og
svarer til den faktiske deltagerbetaling,
jf. § 7.
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
Hovedregel:
Støttemodtageren skal være tilmeldt folkeregistret i Danmark eller
være dansk statsborger, tilhører det danske mindretal i Sydslesvig
eller have ret til SVU på lige fod med danske statsborgere i henhold
til EU-retten eller EØS-aftalen, jf. § 2, stk. 1, nr. 5.
Hovedregel:
Støttemodtageren skal, jf. pkt. F været beskæftiget på en arbejds-
plads i Danmark. Der er ikke krav om bopæl i Danmark, jf. pkt. G.
Den tildelte støtte kan medtages til bopælslandet.
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
Se punkterne: A, F og G.
Side 241 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0242.png
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Alle, uanset nationalitet, der er tilmeldt folkeregisteret i Danmark og i øvrigt opfylder betingelserne, kan modtage SVU. Derudover kan personer, der kan sidestilles med danske statsborgere
i henhold til EU-retten eller EØS-aftalen, jf. pkt. G, tildeles støtte uanset de ikke er danske statsborgere eller tilmeldt folkeregisteret i Danmark.
Alle, uanset nationalitet, der er tilmeldt folkeregisteret i Danmark og i øvrigt opfylder betingelserne, kan modtage SVU. Der er ikke fastsat regler om særlige kriterier i forhold til flygtnin-
ge.
Alle, uanset nationalitet, der er tilmeldt folkeregisteret i Danmark og i øvrigt opfylder betingelserne, kan modtage SVU. Der er ikke fastsat regler om særlige kriterier i forhold til 3. lands
statsborgere.
Side 242 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0243.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opfyldt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelsen)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer retten til
ydelsen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
4.2.10. Tilskud til befordring ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift:
Tilskud til befordring ventes i 2011 at udgøre ca. 76 mio. kr.
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Frem til 1. juli 2011: Lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. lovbek. nr. 381 af 26. marts 2010. Fra 1. juli 2011: Lov nr. 639 af 14. juni 2010 om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse.
Hovedregel:
Hovedregel:
Hovedregel:
A. Subjektive forhold
Tilskuddet udgør 0,95 kr. pr. km. i
Der kan alene ydes tilskud til befordring, når den pågældende delta-
Der kan ydes tilskud til befordring
(herunder visitations-
ger i arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en
2010-niveau, jf. § 1, stk. 4, i bek. nr.
hver gang, den pågældende deltager
krav)
fælles kompetencebeskrivelse, eller i individuel kompetencevurde-
1163 af 7. oktober 2010 om ændring af i en uddannelse, der giver ret til
bekendtgørelse om tilskud til befor-
ring efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. lovens § 21,
tilskud til befordring.
stk. 1.
dring ved deltagelse i arbejdsmarkeds-
uddannelser og enkeltfag optaget i en
Det er desuden en betingelse, at den pågældende ikke har en uddan-
fælles kompetencebeskrivelse.
nelse, der overstiger niveauet for erhvervsuddannelse, med mindre
uddannelsen er forældet, jf. § 21, stk. 2.
Undtagelse:
Der er en begrænsning således, at der
maksimalt kan ydes tilskud for 576
km. pr. dag ved befordring mellem
hjem og bopæl, jf. bek. § 1, stk. 5.
B. Alder
C. Indkomst og formue
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
Hovedregel:
Målgruppen er beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervs-
drivende og personer, der hverken er berettigede til dagpenge eller
ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., eller modtager
kontanthjælp eller starthjælp efter lov om en aktiv socialpolitik eller
introduktionsydelse efter lov om integration af udlændinge i Dan-
mark, jf. lovens § 21, stk. 1.
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
Side 243 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0244.png
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Personer, der modtager introduktionsydelse efter lov om integration af udlændinge i Danmark, kan ikke modtage tilskud til befordring.
Personer, der modtager introduktionsydelse efter lov om integration af udlændinge i Danmark, kan ikke modtage tilskud til befordring.
Personer, der modtager introduktionsydelse efter lov om integration af udlændinge i Danmark, kan ikke modtage tilskud til befordring.
Side 244 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0245.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opfyldt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelsen)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer retten til
ydelsen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
4.2.10. Godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU)
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Staten har det styrings- og indholdsmæssige ansvar for godtgørelsen, men modtager et bidrag til hel eller delvis dækning af denne udgift fra Arbejdsgivernes Elevrefusion, dvs. at ordningen overvejende er arbejdsgiver-
finansieret.
Udgift:
Forventes at udgøre ca. 1,3 mia. kr. i 2011,
Antal:
Godtgørelse til ca. 9.600 årselever i 2011.
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Lovbekendtgørelse nr. 555 af 8. juni 2009 og bekendtgørelse nr. 564 af 8. juni 2009 om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Ny hovedlov træder i kraft 1. juli 2011, lov om godtgørel-
se og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, lov nr. 639 af 14. juni 2010.
Hovedregel:
Hovedregel:
Hovedregel:
A. Subjektive forhold
Følgende betingelser skal opfyldes
Der tages udgangspunkt i højeste
Den pågældende skal have været til
(herunder visitations-
stede ved undervisningen, jf. § 16 i
- at der er tale om enten beskæftigede lønmodtagere eller selvstændi- dagpengesats, jf. lov om arbejdsløs-
krav)
ge erhvervsdrivende (§ 2, stk. 1)
hedsforsikring m.v. § 47. Med virkning bek. nr. 564 af 8. juni 2009.
- at den pågældende kun har en uddannelse til og med erhvervsud-
fra 7. februar 2011 vil det maksimale
dannelsesniveau eller en forældet uddannelse (§ 2, stk. 2)
beløb udgøre 80 pct. af højeste dag-
- og at den pågældende deltager i en uddannelse, der berettiger til
pengesats. Der udsendes snarest en
godtgørelse (§ 3)
ændringsbekendtgørelse til bek. nr.
564 af 8. juni 2009.
B. Alder
C. Indkomst og formue
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
Hovedregel:
Det er en betingelse, at den pågældende er i beskæftigelse, jf. lovens
§2
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
Side 245 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0246.png
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
Hovedregel:
Nej. Det er alene et krav, at den pågældende er beskæftiget hos en
arbejdsgiver, der har et dansk CVR-nummer, eller – for de selvstæn-
diges vedkommende – selv har et dansk CVR-nummer. Pendlere fra
typisk Tyskland og Sverige er, uanset deres nationalitet, således også
omfattet af ordningen. Disse pendlere kan medtage godtgørelsen til
bopælslandet.
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Side 246 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0247.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opfyldt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelsen)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer retten til
ydelsen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
4.2.11. Grundydelse til asylansøgere m.fl.
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift:
25,6 mio. kr. i 2009:,
Antal
indkvarterede helårspersoner i 2009: 2.368 (bemærk, at ikke alle indkvarterede i 2009 nødvendigvis har modtaget grundydelsen)
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Udlændingelovens § 42 b, stk. 1 og 2.
Hovedregel:
Hovedregel:
A. Subjektive forhold
I medfør af udlændingelovens § 42 b, stk. 1, skal udlændingen være
Grundydelsen udbetales efter lovfast-
(herunder visitations-
satte niveauer, jf. udlændingelovens §
krav)
42 b, stk. 2.
omfattet af Udlændingeservices forsørgelsespligt, jf. ud-
lændingelovens § 42 a, stk. 1 eller 2, og
indkvarteret på et asylcenter, hvor der ikke er en vederlags-
fri bespisningsordning,
for at have ret til grundydelsen.
B. Alder
Hovedregel:
Grundydelsen udbetales uafhængigt af alder. Dog får mindreårige
børn, der
ledsages af sine forældre eller andre myndige
personer, som kan anses for at være trådt i forældre-
nes sted,
ikke udbetalt kontante ydelser.
Hovedregel:
Udlændingeservice kan bestemme, at en udlænding samt eventuelt
udlændingens familie ikke skal have udbetalt kontante ydelser m.v.,
hvis den pågældende har tilstrækkelige midler til sit eget underhold,
jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 4.
Hovedregel:
Ydelsen er reduceret for udlændinge,
der samlever i ægteskab eller samlivs-
forhold, jf. udlændingelovens § 42 b,
stk. 2, nr. 1.
Hovedregel:
Udlændingen mister retten til
grundydelsen, når den pågældende
ikke længere er omfattet af Udlæn-
dingeservices forsørgelsespligt, det
vil typisk sige, hvis udlændingen
meddeles opholdstilladelse i Dan-
mark eller udrejser af landet igen.
C. Indkomst og formue
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
Side 247 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0248.png
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
Hovedregel:
Ydelsen udbetales kun til udlændinge, dvs. til
1. asylansøgere, og
2. udlændinge, der ikke har ret til at opholde sig her i landet,
hvis det er nødvendigt til forsørgelsen af udlændingen, jf.
udlændingelovens § 42 a, stk. 1 og 2.
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Side 248 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0249.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opfyldt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelsen)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer retten til
ydelsen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
4.2.11. Tillægsydelse til asylansøgere m.fl.
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift:
9,5 mio. kr. i 2009:,
Antal
indkvarterede helårspersoner i 2009: 2.368 (bemærk, at ikke alle indkvarterede i 2009 nødvendigvis har modtaget tillægsydelsen)
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Udlændingelovens § 42 a, stk. 10-11 og § 42 b, stk. 8-10.
Hovedregel:
Hovedregel:
A. Subjektive forhold
I medfør af udlændingelovens § 42 b, stk. 8, skal udlændingen være:
Tillægsydelsen udbetales efter lovfast-
(herunder visitations-
satte niveauer, jf. udlændingelovens §
krav)
42 b, stk. 10.
omfattet af Udlændingeservices forsørgelsespligt, jf. ud-
lændingelovens § 42 a, stk. 1 eller 2, samt
Tillægsydelsen reduceres, hvis den
overholde en kontrakt om udførelsen af nødvendige opga-
pågældende ikke er registreret som
ver, deltagelse i undervisning og aktivering m.v., som ind-
gås mellem udlændingen og den operatør, som driver asyl- asylansøger, dvs. befinder sig i den
fase af asylsagsbehandlingen (fase 1),
centret, jf. udlændingelovens § 42 c,
hvor det vurderes, om der efter Dublin-
forordningen er grundlag for at overfø-
for at have ret til tillægsydelsen.
re den pågældende til et andet EU-
land, jf. udlændingelovens § 42 b, stk.
10.
Hovedregel:
Udlændingen mister retten til til-
lægsydelsen, når den pågældende
ikke længere er omfattet af Udlæn-
dingeservices forsørgelsespligt, det
vil typisk sige, hvis udlændingen
meddeles opholdstilladelse i Dan-
mark eller udrejser af landet igen.
Endvidere kan Udlændingeservice
bestemme, at tillægsydelsen ikke
udbetales til en udlænding, som ikke
opfylder visse betingelser, jf. ud-
lændingelovens § 42 a, stk. 10, nr.
1-6. F.eks. udbetales tillægsydelsen
ikke til en udlænding, der uden
rimelig grund udebliver fra en afhø-
ring med Udlændingeservice eller
politiet, hvortil den pågældende er
indkaldt.
Endelig udbetales tillægsydelsen
ikke til f.eks. afviste asylansøgere,
der ikke medvirker til udrejsen, eller
asylansøgere, der ikke medvirker til
asylsagens oplysning, jf. udlændin-
gelovens § 42 a, stk. 11.
B. Alder
Hovedregel:
Tillægsydelsen udbetales som udgangspunkt til udlændinge over 18
år, jf. udlændingelovens § 42 b, stk. 8, men kan også udbetales til
f.eks. uledsagede mindreårige asylansøgere, jf. udlændingelovens §
42 b, stk. 9.
Hovedregel:
C. Indkomst og formue
Side 249 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0250.png
Udlændingeservice kan bestemme, at en udlænding samt eventuelt
udlændingens familie ikke skal have udbetalt kontante ydelser m.v.,
hvis den pågældende har tilstrækkelige midler til sit eget underhold,
jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 4.
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
Hovedregel:
Ydelsen udbetales kun til udlændinge, dvs. til
3. asylansøgere, og
4. udlændinge, der ikke har ret til at opholde sig her i landet,
hvis det er nødvendigt til forsørgelsen af udlændingen, jf.
udlændingelovens § 42 a, stk. 1 og 2.
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Side 250 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
Side 251 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0252.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opfyldt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelse)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer retten til
ydelsen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
4.2.11. Forsørgertillæg til asylansøgere m.fl.
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift:
7,9 mio. kr. i 2009:,
Antal
indkvarterede helårspersoner i 2009: 2.368 (bemærk, at ikke alle indkvarterede i 2009 nødvendigvis modtaget forsørgertillægget)
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Udlændingelovens § 42 a, stk. 13 og § 42 b, stk. 3-7.
Hovedregel:
Hovedregel:
A. Subjektive forhold
Det følger af udlændingelovens § 42 b, stk. 3, at udlændingen skal
Forsørgertillægget udbetales efter
(herunder visitations-
lovfastsatte niveauer, jf. udlændinge-
krav)
lovens § 42 b, stk. 4-6.
være omfattet af Udlændingeservices forsørgelsespligt, jf.
udlændingelovens § 42 a, stk. 1 eller 2, og,
Forsørgertillægget reduceres, hvis den
have forsørgelsespligt over for et barn under 18 år,
pågældende:
for at have ret til forsørgertillægget.
bor på et asylcenter med ve-
derlagsfri bespisningsord-
Der udbetales et forsørgelsestillæg pr. barn for de første to børn.
ning, jf. udlændingelovens §
42 b, stk. 3, 2. pkt, og stk. 4,
ikke er registreret som asyl-
ansøger, dvs. befinder sig i
den fase af asylsagsbehand-
lingen (fase 1), hvor det vur-
deres, om der efter Dublin-
forordningen er grundlag for
at overføre den pågældende
til et andet EU-land, jf. ud-
lændingelovens § 42 b, stk.
5, eller
er omfattet af udlændingelo-
vens § 42 a, stk. 10 eller 11
(f.eks. afviste asylansøgere,
der ikke medvirker til udrej-
sen), jf. udlændingelovens
42 a, stk. 13.
Endvidere modtager udlændingen et
nedsat forsørgertillæg, hvis den pågæl-
dende har forsørgelsespligt for mere
end to børn, jf. udlændingelovens § 42
b, stk. 3, 5. pkt. og stk. 6. Der udbeta-
les kun nedsatte forsørgertillæg for det
tredje og fjerde barn.
Hovedregel:
Udlændingen mister retten til for-
sørgertillægget, når den pågældende
ikke længere er omfattet af Udlæn-
dingeservices forsørgelsespligt, det
vil typisk sige, hvis udlændingen
meddeles opholdstilladelse i Dan-
mark eller udrejser af landet igen.
Side 252 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0253.png
B. Alder
Hovedregel:
Forsørgertillægget udbetales til udlændinge, der har forsørgelsesplig-
ten over for et barn under 18 år, herunder også hvis forsørgeren er
under 18 år.
Hovedregel:
Udlændingeservice kan bestemme, at en udlænding samt eventuelt
udlændingens familie ikke skal have udbetalt kontante ydelser m.v.,
hvis den pågældende har tilstrækkelige midler til sit eget underhold,
jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 4.
C. Indkomst og formue
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
Hovedregel:
Ydelsen udbetales kun til udlændinge, dvs. til
5. asylansøgere, og
6. udlændinge, der ikke har ret til at opholde sig her i landet,
hvis det er nødvendigt til forsørgelsen af udlændingen, jf.
udlændingelovens § 42 a, stk. 1 og 2.
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Side 253 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0254.png
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Side 254 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0255.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opfyldt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelsen)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer retten til
ydelsen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
4.3.1. Fleksjob
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift:
9,5 mia. kr. FL11,
Antal:
53.730 helårspersoner.
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §§ 69-75. Kommunen kan bestemme, at løntilskud til arbejdsgiveren ikke udbetales eller skal tilbagebetales, jf. bekendtgørelse om fleksjob § 13.
A. Subjektive forhold
(herunder visitations-
krav)
Borgeren skal have en væsentlig og varig begrænsning i arbejdsev-
nen og må ikke modtage førtidspension.
Alle relevante tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt
andre foranstaltninger, herunder forsøg på omplacering på arbejds-
pladsen, skal være afprøvet for at bringe eller fastholde personen i
ordinær beskæftigelse før der kan gives tilbud om fleksjob.
Når en person er bevilget et fleksjob ydes der tilskud til lønnen til
arbejdsgiveren på enten �½ eller 2/3 af lønnen.
Hovedregel:
Tilskuddet til lønnen beregnes på
baggrund af den nedsatte arbejdsevne i
forhold til det konkrete job og kan
udgøre �½ eller 2/3 af lønnen. Tilskud-
det kan ikke overstige �½ eller 2/3 af
den mindste overenskomstmæssige
timeløn på det aktuelle ansættelsesom-
råde eller af den løn, som sædvanligvis
gælder for tilsvarende arbejde.
Undtagelse:
Der kan højest beregnes tilskud af en
løn på 453.444 kr. årligt eller 235,67
per time (2011-satser)
B. Alder
C. Indkomst og formue
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
G. Statsborgerskab
Der kan ydes tilskud til lønnen frem til folkepensionsalderen, pt. 65
år.
Side 255 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0256.png
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
Fleksjob kan etableres hos en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark
Udgangspunktet er, at den fleksjobansatte skal have bopæl i Dan-
mark.
Hvis pågældende allerede er ansat i et fleksjob i Danmark og flytter
til fx Sverige eller Tyskland, men dagligt arbejder i Danmark, kan
fleksjobbet og arbejdsgiverens tilskud til lønnen bevares.
En person kan udstationeres til et andet land i et år, hvis:
1) den fleksjobvisiterede er ansat hos en arbejdsgiver med hjem-
sted i Danmark,
2) ansættelsen er frivillig for personen,
3) der ydes danske overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår,
4) udstationeringen højst er af et års varighed, og
5) den ansatte er sikret hjemrejse.
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Side 256 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0257.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opfyldt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelsen)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer retten til
ydelsen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
4.3.2. Førtidspension
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift:
Knap 40 mia. kr. FL11,
Antal:
I uge 1 2010 var der ca. 242.600 personer, der modtog førtidspension
Relevant lovgivning:
Lov om social pension (ny ordning),
Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (gammel ordning)
Særligt om betingelse A:
Betingelse A beskriver kun reglerne for ny ordning – der er ikke længere tilgang til den gamle ordning og visitationskrav og andre subjektive betingelser for denne ordning beskrives derfor ikke.
Særligt om principperne i C og D:
Principperne i C og D er med de nødvendige justeringer gældende for både ny og gammel ordning – G til M er ens for både ny og gammel ordning, men den væsentlige undtagelse er, at personer på gammel ordning
ikke kan tage pensionstillæg med (med mindre der er tale om borgere omfattet af EF forordning 883/04 om social sikring). Pensionister på ny ordning kan tage hele det optjente pensionsbeløb med til udlandet, hvis
betingelserne i øvrigt er opfyldt.
En række ØES-lande er ikke om fattet af den nye EF forordning 883/04 om koordinering af sociale sikringsordninger, men af en gammel EF forordning om sociale sikringsordninger EF-forordning 1408/71. Dette er
ikke beskrevet i skemaet.
A. Subjektive forhold
(herunder visitations-
krav)
Hovedregel:
Borgerens arbejdsevne skal være varigt nedsat i et sådan omfang, at
man ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgi-
vende arbejde, herunder for eksempel i et fleksjob. Arbejdsevnen
skal være varigt nedsat i forhold til ethvert erhverv.
Hovedregel:
Kommunalbestyrelsen skal træffe
afgørelse om frakendelse af førtids-
pension, hvis der er sket en væsent-
lig forbedring af arbejdsevnen, som
medfører, at pensionisten vedvaren-
de kan være selvforsørgende ved
indtægtsgivende arbejde. I den
forbindelse træffer kommunalbesty-
relsen afgørelse om, hvorvidt pensi-
onen skal bevares.
Som alternativ til frakendelse kan
kommunen gøre pensionen hvilende
(med eller uden tidsbegrænsning).
Det betyder, at pensionsudbetalin-
gen ophører, men at der er adgang til
at få pensionsudbetalingen genopta-
get
ved henvendelse til kommunen. Det
kan fx ske, hvis det viser sig, at
forudsætningerne om erhvervsind-
tægtens størrelse ikke holder. Der
skal således ikke søges om og til-
Hovedregel:
Personen skal igen opfylde krite-
rierne for at få tilkendt førtidspen-
sion (varig og væsentlig nedsat
arbejdsevne), hvis pensionen har
været frakendt.
Side 257 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0258.png
kendes pension på ny.
Reglen er en beskyttelsesforanstalt-
ning, og dens formål er at støtte
pensionistens forsøg på at gå i ar-
bejde. Ved ordningen skabes der
tryghed for, at der er et stabilt for-
sørgelsesgrundlag at falde tilbage
på, hvis bestræbelserne mislykkes.
Bestemmelsen om hvilende pension
anvendes, når den pågældende har
erhvervsindtægt, eller et forestående
arbejdsforsøg kan antages at føre til
en sådan indtægt. Der skal være tale
om erhvervsindtægter, der er så
store, at pensionen ikke kan bevares,
selv om de helbredsmæssige forhold
isoleret betragtet giver grundlag for
pensionen.
Baggrunden kan også være, at det
anses for tvivlsomt, om den pågæl-
dende efter sin helbredstilstand at
dømme vil være i stand til varigt at
have en erhvervsindtægt af en sådan
størrelse, at pensionen må frakendes.
B. Alder
C. Indkomst og formue
Hovedregel:
18 år til folkepensionsalderen
Hovedregel:
Har ingen betydning for retten til førtidspension.
Hovedregel:
Personens egne og en evt. ægtefælle
eller samlevers indkomst (personlig
indkomst, kapital indkomst og aktie
indkomst) over en vis størrelse har
betydning for udmåling af pensionen.
Der er et loft over, hvor stor en del af
en evt. ægtefælles eller samlevers
indtægt, der kan indgå i beregning af
pensionen. Dette sikrer pensionisten
selv en minimumspension uanset at
ægtefællen eller samleveren har en
meget høj indkomst. Har førtidspensi-
onisten selv en meget høj supplerende
indkomst bliver pensionen bortregule-
ret.
Hovedregel:
Størrelsen af en evt. supplerende
indkomst eller formue har ikke i sig
selv betydning for pensionistens ret
til førtidspension. Men hvis en
pensionist mod forventning er blevet
i stand til at arbejde i større omfang
end forudsat ved tilkendelsen af
førtidspension, og pensionisten
gennem en længere periode derved
har vist, at arbejdsevnen er blevet
forbedret, skal kommunen tage
sagen op med henblik på en vurde-
ring af pensionistens arbejdsevne og
evt. træffe afgørelse om at frakende
pensionen.
Side 258 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0259.png
Undtagelse:
Pensionen kan i en periode som
alternativ til frakendelse gøres hvi-
lende. Se under punkt A om hvilen-
de pension.
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
Hovedregel:
Se under C
Hovedregel:
Beskæftigelse i Danmark kan have
relevans for personer, som ikke samti-
dig har bopæl i Danmark, jf. nedenfor
under optjening.
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
Hovedregel:
Dansk statsborgerskab
Undtagelse:
1) Hvis man har haft bopæl i riget i mindst 10 år mellem det fyldte
15. år og det 65. år, heraf mindst 5 år inden pensionen ydes.
2) Udlændinge, der har fået opholdstilladelse i Danmark efter § 7
eller § 8 i udlændingeloven.
3) Særregler for diplomater.
4) Borgere omfattet af EF forordning 883/04 om koordinering af
sociale sikringsordninger (EU/EØS og Schweiz).
5) Hvis man kommer fra et land, som Danmark, har indgået over-
enskomst med om social sikring.
6) Borgere, som er omfattet af nordisk konvention.
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
Hovedregel:
”Fast bopæl” her i riget eller hyre på dansk skib
Undtagelse:
1) Dansk statsborger med 10 års bopæl her i riget fra det fyldte 15. år
(skal være opfyldt umiddelbart inden pensionen ydes).
2) Dansk statsborger med bopæl i mindst ¼ af tiden fra det fyldte 15.
år og indtil det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes (skal være opfyldt
umiddelbart inden pensionen ydes).
3) Særlig dispensation fra Pensionsstyrelsen.
4): arbejdstagere omfattet af EF forordning 883/04 om koordinering
Hovedregel:
Førtidspensionens størrelse afhænger
af bopælstiden, dvs. antallet af år med
fast bopæl i Danmark eller hyre på
dansk skib i optjeningsperioden. Op-
tjeningsperioden for førtidspensionister
tælles fra det fyldte 15. år til det tids-
punkt, hvorfra der ydes førtidspension.
Retten til fuld førtidspension er betin-
get af fast bopæl i Danmark i 4/5 af
Side 259 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0260.png
af sociale sikringsordninger (EU/EØS og Schweiz)
5): borgere, som kommer fra et land, som DK har indgået aftale om
social sikring med
6): borgere, som er omfattet af nordisk konvention
Bopælstid i Færøerne og Grønland regnes ikke med 1) og 2).
Der er praksis for at anse kravet om fast bopæl her i riget for opfyldt
under pensionistens midlertidige ophold i udlandet, hvis pensionisten
har bevaret en reel faktisk bopæl her i landet. Som midlertidigt op-
hold i udlandet anses ophold i almindelighed af indtil 1 års varighed.
Gentagne udlandsophold anses normalt kun for midlertidige, hvis de
ikke strækker sig over mere end 3-4 måneder pr. gang, og de samle-
de udlandsophold ikke strækker sig udover 6 måneder i løbet af 1 år.
OBS: Ved fast bopæl her i riget forstås, at personen har sit hjem i
Danmark – dette beror på en konkret vurdering, hvor der blandet
andet ses på om personen er tilmeldt folkeregistret, om personen har
til hensigt at forblive i landet og hvor længe, om den pågældende har
arbejde og betaler skat i landet. Det er ikke tilstrækkeligt, at perso-
nen af og til benytter en bolig, hvis personen i øvrigt har fast bopæl
med familien i et andet land.
optjeningsperioden. Hvis bopælstiden
er mindre end 4/5, fastsættes en brøk-
pension svarende til forholdet mellem
bopælstiden og 4/5 ag optjeningsperio-
den.
Retten til fuld førtidspension er betin-
get af, at bopælstiden i Danmark i
optjeningsperioden udgør mindst 4/5 af
optjeningsperioden. Hvis bopælstiden
er mindre fastsættes en brøkpension
svarende til forholdet mellem bo-
pælstiden og 4/5 af optjeningsperio-
den.
Ovennævnte regler gælder for alle,
dvs. både danske statsborgere og ud-
lændinge.
Undtagelse:
Ved opgørelsen af bopælstiden side-
stilles bopæl i udlandet dog i visse
tilfælde med bopæl her i riget:
1. Ophold i udlandet, som er i dansk
interesse (forhyring på dansk skib, som
udsendt repræsentant for dansk offent-
lig myndighed, som beskæftiget i
offentlig dansk interesse, som ansat i
dansk firmas filial eller datterselskab,
med henblik på uddannelse), sidestilles
med bopæl her i Riget. Det gælder i de
fleste tilfælde også ægtefæller eller
børn til personer, der optjener ret efter
denne bestemmelse.
2) Flygtninge efter udlændingelovens §
7 og § 8 kan få godskrevet opholdstid i
oprindelseslandet
3) Personer kan være udstationerede
efter FO 883/04 eller efter vores bilate-
rale konventioner og forblive under
dansk lovgivning
4) Borgere omfattet af EF forordning
883/04 om koordinering af sociale
sikringsordninger (EU/EØS og
Schweiz) optjener ret til dansk pension
selvom de ikke har bopæl i Danmark,
Side 260 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0261.png
hvis de udøver lønnet beskæftigelse
eller selvstændig virksomhed under
dansk lovgivning.
Ved udøvelse af lønnet beskæftigelse
forstås en person, der som beskæftiget
i en arbejdsgivers tjeneste, er omfattet
af lovgivningen om Arbejdsmarkedets
tilllægspension. Ved udøvelse af selv-
stændig virksomhed forstås en person,
der er medfør af sygedagpengeloven
har ret til sygedagpenge på grundlag af
anden erhvervsindtægt end lønindtægt.
I. Opholdskrav
Der er ikke et opholdskrav, men et bopælskrav, jf. H.
J. Opholdstid
Hovedregel:
Tre års fast bopæl i Danmark mellem 15 år og 65. år
Undtagelse:
1)
Flygtninge omfattet af § 7 og § 8 (får medregnet bopæl i oprindel-
seslandet og et andet land, hvor de anses for at være flygtninge).
2)
Borgere omfattet af EF forordning 883/04 om koordinering af
sociale sikringsordninger (EU/EØS og Schweiz).
3) Hvis man kommer fra et land, som Danmark, har indgået over-
enskomst med om social sikring.
Bopæl afgøres som beskrevet under H.
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Se de enkelte punkter G H I J. Som det fremgår heraf, stilles der for personer omfattet af EF-forordning 883/2004 ikke krav om dansk statsborgerskab eller om bopæl i Danmark som betin-
gelse for at modtage førtidspension. Optjeningstid i et anden medlemsland kan medregnes ved opgørelse af mindstebopælskravet på 3 år, dvs. der kan udbetales førtidspension på grundlag
af ned til 1 års bopæl i Danmark, da denne periode kan regnes med ved opgørelsen.
Borgere omfattet af EF-forordning 883/04 om koordinering af sociale sikringsordninger (EU/EØS og Schweiz) optjener ret til dansk pension (medregnes i opholdstid efter J og optjening på
baggrund af bopæl som grundlag for udmåling af pensionen) selvom de ikke har bopæl i Danmark, hvis de udøver lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed under dansk lovgiv-
ning.
Ved udøvelse af lønnet beskæftigelse forstås en person, der som beskæftiget i en arbejdsgivers tjeneste, er omfattet af lovgivningen om Arbejdsmarkedets tillægspension. Ved udøvelse af
Side 261 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0262.png
selvstændig virksomhed forstås en person, der er medfør af sygedagpengeloven har ret til sygedagpenge på grundlag af anden erhvervsindtægt end lønindtægt.
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Se de enkelte punkter G H I J J Udlændinge, der har fået opholdstilladelse som flygtninge efter udlændingelovens § 7 og § 8, har ret til folke- og førtidspension uanset statsborgerskab og
ved opgørelse af bopælstiden i Danmark medregnes bopælstid i oprindelseslandet fva. kravet om 3 års bopæl her i riget mellem det 15 og 65 år og i forbindelse med udmåling af pensionen
på baggrund af bopælsperioden i Danmark. Det samme gælder bopælstid i andre lande, hvori den pågældende har haft bopæl på et grundlag svarende til udlændingelovens § 7. Reglen
gælder uanset om pågældende har eller får dansk indfødsret.
Medregning af bopælstiden i oprindelseslandet finder kun anvendelse, så længe den pågældende har fast bopæl her i riget. Dog har flygtninge, der er omfattet af EF-forordningerne, krav på
at få tider fra hjemlandet regnet med i bopolstiden ved flytning til et land inden for EU/EØS-området eller Schweiz eller til et land som Danmark har indgået aftale om social sikring med
(undtagen Autralien).
Medregning af bopælstiden i oprindelseslandet finder ikke anvendelse for perioder, hvor der er ret til pension fra oprindelseslandet eller andre lande, hvor den pågældende har haft bopæl på
et grundlag svarende til udlændingelovens § 7.
Efter udlændingelovens § 7, stk. 1, gives der efter ansøgning opholdstilladelse til en udlænding, hvis udlændingen er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951 (konventionsstatus).
Efter udlændingelovens § 7, stk. 2, gives der efter ansøgning opholdstilladelse til en udlænding, hvis udlændingen ved en tilbagevenden til sit hjemland risikerer dødsstraf eller at blive
underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (beskyttelsesstatus).
En flygtning, der befinder sig uden for Danmark, kan blive genbosat i Danmark efter aftale med De Forenede Nationers Højkommissær for Flygtninge (UNHCR) eller lignende international
organisation. Det sker på baggrund af udlændingelovens § 8.
Reglerne for flygtninge er ifølge lovforarbejderne indført ”For at sikre at optjening af pension for flygtninge, som får opholdstilladelse efter udlændingeloven, ikke bliver ringere end optje-
ningstiden for danske statsborgere, foreslår regeringen, at disses bopælstid i oprindelseslandet og andre lande, hvori de pågældende er anerkendt af landets myndigheder efter principper, der
i det væsentlige svarer til § 7 i udlændingeloven, sidestilles med bopælstid her i riget, sålænge de har fast bopæl i Danmark. Det samme foreslås at gælde, uanset om de pågældende opnår
dansk indfødsret. Ligestilling gælder ikke for perioder, hvor der er optjent ret til pension fra oprindelseslandet og andre lande, hvori de pågældende senere har haft bopæl.”
Muligheden for at fjerne de særlige kriterier for flygtninge skal sammenholdes med Danmarks internationale forpligtelser efter blandt andet FN´s flygtningekonvention og den Europæiske
menneskerettighedskonvention.
Der kan i de konventioner om social sikring, som Danmark har indgået aftale med være fastsat særlige regler for danske statsborgere og flygtninge, for så vidt angår retten til at tage optjent
pension pensionen med til konventionslandet. Danmark har indgået aftale om social sikring med følgende lande: Australien, Bosnien-Hercegovina, Canada, Chile, Israel, Kroatien, Makedo-
nien (FYROM), Marokko, Montenegro, New Zealand, Pakistan, Serbien, Tyrkiet og USA.
Se de enkelte punkter G H I J.
Kravet om statsborgerskab kan være fraveget for udlændinge med mindst 10 års bopæl i Danmark, udlændingen med opholdstilladelse efter udlændingen lovens § 7 og 8 samt borgere, der
kommer fra et land, som har indgået en aftale om social sikring med Danmark og er omfattet af konventionens personkreds.
Bopælskravet og kravet om 3 år fast bopæl i Danmark mellem det 15. og 65. år kan ligeledes være fraveget for borgere, der kommer fra et land, som har indgået en aftale om social sikring
med Danmark, hvis borgeren er omfattet af konventionskreds. Flygtningen omfattet af udlændingelovens § 7 og 8, kan få medregnet bopælstid i oprindelseslandet ved opgørelsen af de 3 år.
Danmark har indgået aftale om social sikring med følgende lande: Australien, Bosnien-Hercegovina, Canada, Chile, Israel, Kroatien, Makedonien (FYROM), Marokko, Montenegro, New
Zealand, Pakistan, Serbien, Tyrkiet og USA.
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Side 262 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0263.png
Side 263 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0264.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opfyldt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelsen)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer retten til
ydelsen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
4.3.3. Efterløn
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift:
Knap 22 mia. kr. (ekskl. skattefri præmie, men inkl. egenbetaling) for stat og kommuner under ét, jf. 2009-regnskabet (2011-pl).Antal: 127.300 helårspersoner.
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Hovedregel: Man skal
Hovedregel:
A. Subjektive forhold
Man skal bevare medlemskabet af
(herunder visitations-
have nået efterlønsalderen, jf. B
en a-kasse i hele efterlønsperioden.
krav)
have været medlem af en a-kasse i mindst 30 år
Man skal dog ikke betale efterløns-
have indbetalt efterlønsbidrag i sammenlagt 30 år.
bidrag efter udstedelsen af efter-
kunne opfylde betingelserne for ret til dagpenge ved ledig-
lønsbeviset eller overgangen til
hed
efterløn.
have indberettet værdien af sin pensionsformue
have bopæl hér i riget, et andet EU/EØS-land eller
Schweiz
Overgangsbestemmelser vedr. personer født før 1. januar 1978:
Personer, der er født før den 1. marts 1952, skal uafbrudt
være medlem af en a-kasse fra den 31. marts 1992 til
mindst det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalde-
ren. Medlemsperioden skal dog mindst udgøre 10 år inden
for de sidste 15 år. Personen skal have indbetalt efterløns-
bidrag uafbrudt fra den 1. april 1999.
Personer, der er født før den 1. januar 1959, skal uafbrudt
være medlem af en a-kasse og indbetale efterlønsbidrag fra
den 1. juli 1999 til mindst det tidspunkt, hvor medlemmet
når efterlønsalderen. Perioden med medlemskab og indbe-
taling af efterlønsbidrag skal dog mindst udgøre 20 år in-
den for de sidste 25 år. For personer, som har indbetalt ef-
terlønsbidrag uafbrudt fra den 1. april 1999, er det tilstræk-
keligt, at medlemsperioden udgør mindst 20 år inden for de
sidste 25 år.
Personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1959 til
den 31. december 1975, skal være medlem af en a-kasse og
have indbetalt efterlønsbidrag i mindst 25 år. Personen skal
desuden uafbrudt have været medlem af en a-kasse og have
indbetalt efterlønsbidrag fra den 1. januar 2008 til mindst
det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen. For
personer, der er født før den 1. juli 1964, og som uafbrudt
har været medlem af en a-kasse og betalt efterlønsbidrag
Hovedregel:
Hvis man udtræder af efterløns-
ordningen, når man modtager
efterløn, kan man ikke genindtræ-
de i ordningen.
Fortrydelsesordning:
En person, der har fravalgt efter-
lønsordningen og som derfor ikke
vil kunne opnå ret til efterløn, kan
blive tilmeldt via fortrydelsesord-
ningen, hvis følgende betingelser
er opfyldt:
Man er født den 1. juli
1960 eller senere
Hvis man er født før
den 1. januar 1973, skal
man have været uaf-
brudt medlem af en a-
kasse, fra man fyldte 24
år.
Man må ikke kunne få
ret til efterløn inden
folkepensionsalderen
efter de normale tilmel-
dingsregler
Man skal betale efter-
lønsbidrag i mindst 15
år
Man skal tilmeldes ef-
terlønsordningen mindst
15 år før efterlønsalde-
Side 264 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0265.png
siden den 1. juli 1999, er det dog tilstrækkeligt, at perioden
udgør mindst 20 år inden for de sidste 25 år.
Personer der er født i perioden 1. januar 1976 til 31. de-
cember 1977 kunne vente med at starte efterlønsindbeta-
linger til de fyldte 32 år.
ren.
Personer, der er tilmeldt efterløn
via fortrydelsesordningen i stedet
for gennem den almindelige
tilmelding, kan få en reduceret
efterlønssats, og der kan ske en
nedsættelse af værdien af den
skattefri præmie. Størrelsen af
nedsættelsen afhænger af, hvor
mange år man mangler at betale
til efterlønnen i forhold til den
almindelige ordning.
B. Alder
Hovedregel:
Personer, der er født før den 1. januar 1959 skal være fyldt 60 år, før
de kan få efterløn.
Undtagelse:
For personer, der er født i perioden 1. januar -30. juni 1959 er efter-
lønsalderen 60�½ år.
For personer, der er født i perioden 1. juli -31. december 1959 er
efterlønsalderen 61 år.
For personer, der er født i perioden 1. januar -30. juni 1960 er efter-
lønsalderen 61�½ år.
For personer, der er født i perioden 1. juli 1960 -31. december 1962
er efterlønsalderen 62 år.
For personer, der er født efter den 31. december 1962 kan efterløns-
alderen blive forhøjet. Beregningen af forhøjelsen finder sted første
gang i 2015 og herefter hvert 5. år. Forhøjelsen kan højst ske med 1
år da gangen.
C. Indkomst og formue
Hovedregel:
Efterlønnen beregnes efter regler om beregning af dagpengesatsen
for lønmodtagere eller reglerne om fremgangsmåden ved beregning
af arbejdsfortjenesten for selvstændige erhvervsdrivende.
Hovedregel:
Hvis man ikke opfylder 2 års-reglen er
efterlønnen 90 pct. af hidtidig arbejds-
indtægt, dog højst 91. pct. af dagpen-
genes højeste beløb.
Hvis man opfylder 2 års-reglen er
efterlønnen 90 pct. af hidtidig arbejds-
indtægt, dog højst et beløb, der svarer
til dagpengenes højeste beløb.
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
Side 265 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0266.png
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
Hovedregel:
Retten til at overgå til efterløn er bl.a. betinget af, at man opfylder
betingelserne for ret til dagpenge ved ledighed. Herunder skal be-
skæftigelseskravet for ret til dagpenge være opfyldt og man skal stå
til rådighed for arbejdsmarkedet efter de almindelige dagpengeregler.
Hovedregel:
Hvis man udskyder overgangen til
efterløn med mindst 2 år efter udste-
delsen af efterlønsbeviset og arbejder
mindst 3.120 timer som lønmodtager
eller 104 uger i væsentligt omfang som
selvstændig erhvervsdrivende, kan
man opnå en højere efterlønssats og et
lempeligere pensionsfradrag.
Hovedregel:
Efter overgang til efterløn skal man
ikke længere opfylde et beskæftigel-
seskrav og man skal ikke stå til
rådighed for arbejdsmarkedet.
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
Hovedregel:
Man kan frit tage ophold i et andet EØS-land (og Schweiz) og få
udbetalt efterløn.
Man kan få udbetalt efterløn, hvis man opholder sig uden for EØS og
Schweiz i sammenlagt op til 3 måneder pr. kalenderår. Man kan dog
bevare retten til efterløn ved ophold ud over 3 måneder, hvis ophol-
det strækker sig hen over et årsskifte
Det gælder dog ikke, hvis man på forhånd har planlagt at tage fast
ophold uden for EØS-området og Schweiz.
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Hovedregel:
Hvis man overskrider 3-måneders
grænsen for ophold i et land uden
for EØS-området eller Schweiz, kan
man ikke længere få udbetalt efter-
løn..
Hovedregel:
Fortabes retten til efterløn fordi,
at man overskrider 3-måneders
grænsen for ophold i et land uden
for EØS-området, kan udbetalin-
gen genoptages, når man igen
tager ophold inden for EØS eller
Schweiz
Se under H
Ingen krav til opholdstid. Hvis man opfylder betingelserne, der er
nævnt under A, har man ret til efterløn.
Se under A
Der skal, som nævnt under A, betales et efterlønsbidrag for at optje-
ne ret til efterløn. Efterlønsbidraget udgør et beløb, der pr. år svarer
til 7 gange dagpengenes højeste beløb.
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Side 266 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0267.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opfyldt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelsen)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer retten til
ydelsen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
4.3.4. Fleksydelse
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift:
1,05 mia. kr. FL11,
Antal:
6.500 helårspersoner.
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Lov om fleksydelse
Hovedregel:
A. Subjektive forhold
Man skal
(herunder visitations-
krav)
have nået fleksydelsesalderen, jf. B
før overgang til fleksydelse være visiteret til fleksjob,
betaler fleksydelsesbidrag,
senest fra det 30. år have indbetalt fleksydelsesbidrag eller
været medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse og har
indbetalt efterlønsbidrag, som ikke senere er tilbagebetalt, i
sammenlagt mindst 30 år,
har fået indberettet værdien af pensionsformuen, og
har bopæl her i riget eller i et andet EU/EØS-land.
Overgangsbestemmelser vedr. indbetalinger:
Personer, der er født før den 1. marts 1952, kan opfylde
kravet til optjeningstid ved uafbrudt medlemskab af en a-
kasse fra den 31. marts 1992 eller betaling af fleksydelses-
bidrag til mindst det tidspunkt, hvor personen når fleksy-
delsesalderen. Den uafbrudte optjeningstid skal mindst ud-
gøre 10 år inden for de seneste 15 år. Personen skal have
betalt efterlønsbidrag fra den 1. april 1999 og fleksydelses-
bidrag fra tilmeldingen til fleksydelsesordningen.
Personer, der er født før den 1. januar 1959, kan opfylde
kravet til optjeningstid ved medlemskab af en a-kasse og
uafbrudt indbetaling af efterlønsbidrag fra den 1. juli 1999
og fleksydelsesbidrag fra tilmeldingen til fleksydelsesord-
ningen til mindst det tidspunkt, hvor personen når fleksy-
delsesalderen. Optjeningstiden skal mindst udgøre 20 år
inden for de sidste 25 år.
Personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1959 til
den 31. december 1975, kan opfylde kravet til optjenings-
tid ved uafbrudt medlemskab af en a-kasse og indbetaling
af efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag fra den 1. januar
2008 til mindst det tidspunkt, hvor personen når fleksydel-
sesalderen. Optjeningstiden skal mindst udgøre 25 år. For
Hovedregel:
Man skal fortsætte med at betale
fleksydelsesbidrag i hele fleksydel-
sesperioden.
Hovedregel:
Der er ikke fastsat regler om
muligheden for genindtræden i
fleksydelsesordningen, hvis man
er trådt ud af den.
Fortrydelsesordning:
En person, der har fravalgt flek-
sydelsesordningen og som derfor
ikke vil kunne opnå ret til fleksy-
delse, kan blive tilmeldt via for-
trydelsesordningen, hvis følgende
betingelser er opfyldt:
Man skal tilmeldes,
samtidig med at man
bliver vurderet egnet til
fleksjob
man er født den 1. juli
1960 eller senere
hvis man er født før den
1. januar 1973, skal
man have været uaf-
brudt medlem af en a-
kasse, fra man fyldte 24
år.
man må ikke kunne få
ret til efterløn inden
folkepensionsalderen
efter de normale tilmel-
dingsregler
man skal betale efter-
lønsbidrag i mindst 15
Side 267 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0268.png
personer, der er født før den 1. juli 1964, og som har været
uafbrudt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse og
uafbrudt har betalt efterlønsbidrag fra den 1. juli 1999 og
fleksydelsesbidrag fra tilmeldingen til fleksydelsesordnin-
gen, er det dog tilstrækkeligt, at perioden udgør mindst 20
år inden for de sidste 25 år.
år
man skal tilmeldes ef-
terlønsordningen mindst
15 år før efterlønsalde-
ren.
Personer, der er tilmeldt fleksy-
delse via fortrydelsesordningen i
stedet for gennem den almindeli-
ge tilmelding, kan få en reduceret
fleksydelsessats, og der kan ske
en nedsættelse af værdien af den
skattefri præmie. Størrelsen af
nedsættelsen afhænger af, hvor
mange år man mangler at betale
til fleksydelse i forhold til den
almindelige ordning.
B. Alder
Hovedregel:
Personer, der er født før den 1. januar 1959 skal være fyldt 60 år, før
de kan få fleksydelse.
For personer, der er født i perioden 1. januar -30. juni 1959 er flek-
sydelsesalderen 60�½ år.
For personer, der er født i perioden 1. juli -31. december 1959 er
fleksydelsesalderen 61 år.
For personer, der er født i perioden 1. januar -30. juni 1960 er flek-
sydelsesalderen 61�½ år.
For personer, der er født i perioden 1. juli 1960 -31. december 1962
er fleksydelsesalderen 62 år.
For personer, der er født efter den 31. december 1962 kan fleksydel-
sesalderen blive forhøjet. Beregningen af forhøjelsen finder sted
første gang i 2015 og herefter hvert 5. år. Forhøjelsen kan højst ske
med 1 år da gangen.
C. Indkomst og formue
Hovedregel:
Fleksydelsen svarer til den indtægt, som man bl.a. har haft i lønind-
tægt i fleksjob, har modtaget i ledighedsydelse, kontanthjælp eller
sygedagpenge i de sidste 12 måneder før overgangen til fleksydelse.
Fleksydelsen kan dog højst udgøre et beløb, der svarer til 91 pct. af
sygedagpengenes højeste beløb.
Undtagelse:
Der gælder særlige beregningsregler for selvstændige erhvervsdri-
vende
D. Ægtefælle-
Side 268 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0269.png
afhængighed
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
Man kan frit tage ophold i et andet EU/EØS-land (og Schweiz) og få
udbetalt fleksydelse.
Man kan få udbetalt fleksydelse, hvis man opholder sig uden for
EØS og Schweiz i sammenlagt op til 3 måneder pr. kalenderår. Man
kan dog bevare retten til fleksydelse ved ophold ud over 3 måneder,
hvis opholdet strækker sig hen over et årsskifte
Det gælder dog ikke, hvis man på forhånd har planlagt at tage fast
ophold uden for EU/EØS -området og Schweiz.
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
-
-
-
-
Hvis man overskrider 3-måneders
grænsen for ophold i et land uden
for EU/EØS-området eller
Schweiz, kan man ikke længere få
udbetalt fleksydelse. Udbetalin-
gen kan genoptages, når man igen
tager ophold inden for EU/EØS-
områdeteller Schweiz.
Se under H
Ingen krav til opholdstid. Hvis man opfylder betingelserne, der er
nævnt under A, har man ret til fleksydelse.
Se under A
Som nævnt under A skal man betale et fleksydelsesbidrag for at
optjene ret til fleksydelse. Fleksydelsesbidraget udgør et beløb, der
pr. år svarer til 7 gange sygedagpengenes højeste beløb (5.360 kr. i
2011)
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Side 269 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
Side 270 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0271.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opfyldt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelsen)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer retten til
ydelsen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
4.3.5. Folkepension
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift:
ca. 102 mia. kr. i 2011 (FL11),
Antal:
ca. 845.000 helårspersoner
Relevant lovgivning (herunder relevante §) § 1-13 og 27-32 i
Lov om social pension
En række ØES-lande er ikke om fattet af den nye EF forordning 883/04 om koordinering af sociale sikringsordninger, men af en gammel EF forordning om sociale sikringsordninger EF-forordning 1408/71. Dette er
ikke beskrevet i skemaet.
A. Subjektive forhold
(herunder visitations-
krav)
B. Alder
C. Indkomst og formue
Hovedregel:
Personen skal have nået den folkepensionsalder, der er fastsat efter
loven.
Hovedregel:
Indkomst og formue har ingen betydning for retten til folkepension.
Undtagelse:
Ydelse af den supplerende pensionsydelse (ældrecheck) er betinget
af, at den likvide formue er under en vis grænse.
Hovedregel:
Der kan ikke genoptjenes ret til
ydelsen. Der er tale om en perma-
nent ydelse.
Hovedregel:
Folkepension består af et grundbeløb
og et pensionstillæg. Herudover kan
der efter lovens ydes supplerende
pensionsydelse (ældrecheck).
- Grundbeløbet indtægtsreguleres på
grundlag af pensionistens egne ar-
bejdsindtægter.
- Pensionstillæg og supplerende pensi-
onsydelse indtægtsreguleres på grund-
lag af summen af pensionistens og en
eventuelt ægtefælles /samlevers sup-
plerende indtægter.
- Ydelse af den supplerende pensions-
ydelse er betinget af, at pensionistens
og en eventuel ægtefælles /samlevers
samlede likvide formue ikke overstiger
et vist beløb.
Hovedregel:
Folkepensionens grundbeløb er ens for
alle. Pensionstillægget er forskelligt
for enlige og gifte/samlevende. Pensi-
onstillægget og den supplerende pensi-
onsydelse (ældrecheck) beregnes på
grundlag af summen af pensionistens
og en ægtefælles/samlevers indkomster
D. Ægtefælle-
afhængighed
Side 271 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0272.png
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
Hovedregel:
Dansk statsborgerskab
Undtagelse:
1) Hvis man har haft bopæl i riget i mindst 10 år mellem det fyldte
15. år og folkepensionsalderen heraf mindst 5 år umiddelbart inden
folkepensionsalderen.
2) Flygtninge, der har fået opholdstilladelse i Danmark efter § 7 eller
§ 8 i udlændingeloven
3) Særregler for diplomater
4) Personer omfattet af EF forordning 883/2004 om koordinering af
sociale sikringsordninger (EU/EØS og Schweiz)
5) Statsborgere fra et land som Danmark har indgået en konvention
med om social sikring og i øvrigt opfylder konventionens betingel-
ser.
6) Personer omfattet af nordisk konvention
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
Hovedregel:
Fast bopæl her i riget eller hyre på dansk skib
Undtagelse:
1) Dansk statsborger med 30 års bopælstid fra det 15. år til folkepen-
sionsalderen.
2) Personer omfattet af EF forordning 883/2004 om koordinering af
sociale sikringsordninger (EU/EØS og Schweiz)
3) Statsborgere fra et land, som DK har indgået en konvention med
om social sikring.
4)Borgere, som er omfattet af nordisk konvention.
5)Dansk statsborger med 10 års bopæl her i riget i en periode umid-
delbart op til folkepensionsalderen kan medtage pensionen til udlan-
det
6) Mulighed for dispensation fra Pensionsstyrelsen med hensyn til at
medtage pensionen til udlandet.
Hovedregel:
Retten til fuld folkepension er betinget
af 40 års fast bopæl i Danmark i perio-
den fra det fyldte 15. år til folkepensi-
onsalderen (optjeningsperioden).
Hvis bopælstiden er mindre end 40 år,
fastsættes en brøkpension svarende til
forholdet mellem bopælstiden og 40 år.
Ovennævnte regler gælder for alle,
dvs. både danske statsborgere og ud-
lændinge.
Undtagelse:
Ved opgørelsen af bopælstiden side-
Side 272 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0273.png
Folkepension består af et grundbeløb og et pensionstillæg. Herud-
over kan der efter lovens ydes supplerende pensionsydelse (ældre-
check). Pensionstillægget og den supplerende pensionsydelse (æl-
drecheck) kan som hovedregel ikke udbetales til folkepensionister
med bopæl i udlandet. Undtagelse: folkepensionister med ophold i et
EU/EØS land eller Schweiz eller nordisk land omfattet af EF-
forordning 883/2004 eller nordisk konvention kan også få udbetalt
pensionstillæg og supplerende pensionsydelse.
Der er praksis for at anse kravet om fast bopæl her i riget for opfyldt
under pensionistens midlertidige ophold i udlandet, hvis pensionisten
har bevaret en reel faktisk bopæl her i landet. Som midlertidigt op-
hold i udlandet anses ophold i almindelighed af indtil 1 års varighed.
Gentagne udlandsophold anses normalt kun for midlertidige, hvis de
ikke strækker sig over mere end 3-4 måneder pr. gang, og de samle-
de udlandsophold ikke strækker sig udover 6 måneder i løbet af 1 år.
OBS: Ved fast bopæl her i riget forstås, at personen har sit hjem i
Danmark – dette beror på en konkret vurdering, hvor der blandet
andet ses på om personen er tilmeldt folkeregistret, om personen har
til hensigt at forblive i landet og hvor længe, om den pågældende har
arbejde og betaler skat i landet. Det er ikke tilstrækkeligt, at personen
af og til benytter en bolig, hvis personen i øvrigt har fast bopæl med
familien i et andet land.
stilles bopæl i udlandet i visse tilfælde
med bopæl her i riget, når opholdet i
udlandet er i dansk interesse.
Borgere omfattet af EF forordning
883/04 om koordinering af sociale
sikringsordninger (EU/EØS og
Schweiz) optjener ret til dansk pension
(medregnes i opholdstid efter J og
optjening på baggrund af bopæl som
grundlag for udmåling af pensionen)
selvom de ikke har bopæl i Danmark,
hvis de udøver lønnet beskæftigelse
eller selvstændig virksomhed under
dansk lovgivning.
Ved udøvelse af lønnet beskæftigelse
forstås en person, der som beskæftiget
i en arbejdsgivers tjeneste, er omfattet
af lovgivningen om Arbejdsmarkedets
tillægspension. Ved udøvelse af selv-
stændig virksomhed forstås en person,
der er medfør af sygedagpengeloven
har ret til sygedagpenge på grundlag af
anden erhvervsindtægt end lønindtægt.
Førtidspensionister modtager efter
overgang til folkepension pension med
samme brøk, som førtidspensionen
blev beregnet med
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
Der er ikke et opholdskrav, men et bopælskrav jf. H
Hovedregel:
Minimum tre års bopæl i Danmark mellem 15 år og 65. år
Undtagelse:
Borgere omfattet af EF forordning 883/2004 om koordinering af
sociale sikring i EU/EØS og Schweiz får medregnet optjeningstid i et
andet medlemsland ved afgørelse af om 3-års kravet er opfyldt.
Hvis man kommer fra et land, som Danmark, har indgået overens-
komst med om social sikring.
Bopæl afgøres som beskrevet under H.
Side 273 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0274.png
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Se de enkelte punkter G H I J. Som det fremgår heraf, stilles der for personer omfattet af EF-forordning 883/2004 ikke krav om dansk statsborgerskab eller om bopæl i Danmark som betin-
gelse for at modtage folkepension.
Endvidere kan de pågældende få udbetalt pensionstillæg og supplerende pensionsydelse, når de opholder sig i et andet medlemsland. Optjeningstid i et anden medlemsland kan endelig
medregnes ved opgørelse af mindstebopælskravet på 3 år, dvs. der kan udbetales folkepension på grundlag af ned til 1 års bopæl i Danmark.
Ved udøvelse af lønnet beskæftigelse forstås en person, der som beskæftiget i en arbejdsgivers tjeneste, er omfattet af lovgivningen om Arbejdsmarkedets tillægspension. Ved udøvelse af
selvstændig virksomhed forstås en person, der er medfør af sygedagpengeloven har ret til sygedagpenge på grundlag af anden erhvervsindtægt end lønindtægt.
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Se pkt. G. Som det fremgår heraf stilles der ikke krav om danske statsborgerskab for flygtninge.
(Med virkning fra 1. januar 2011 er de særlige optjeningsregler for flygtninge afskaffet for nytilkomne flygtninge). Den hidtil gældende bestemmelse om at sidestille bopæl i oprindelseslan-
det finder anvendelse for flygtninge, der er ankommet til Danmark inden 1. januar 2011, og som har opnået folkepensionsalderen før den 1. januar 2021.
Se de enkelte punkter G H I J.
Kravet om statsborgerskab kan være fraveget for udlændinge med mindst 10 års bopæl i Danmark, udlændingen med opholdstilladelse efter udlændingen lovens § 7 og 8 samt borgere, der
kommer fra et land, som har indgået en aftale om social sikring med Danmark og er omfattet af konventionens personkreds.
Bopælskravet og kravet om 3 år fast bopæl i Danmark mellem det 15. og folkepensionsalderen kan ligeledes være fraveget for borgere, der kommer fra et land, som har indgået en aftale om
social sikring med Danmark, hvis borgeren er omfattet af konventionskreds.
Danmark har indgået aftale om social sikring med følgende lande: Australien, Bosnien-Hercegovina, Canada, Chile, Israel, Kroatien, Makedonien (FYROM), Marokko, Montenegro, New
Zealand, Pakistan, Serbien, Tyrkiet og USA.
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Side 274 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0275.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opfyldt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelsen)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opfyldt
for, at man bevarer retten til
ydelsen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
4.3.6. Reintegrationsbistand
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift:
6,2 mio. kr. (FL 11)
Antal:
210
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Repatrieringslovens §§ 3 og 10, bekendtgørelse om betingelserne for og fremgangsmåden ved udbetaling af reintegrationsbistand
Hovedregel:
Hovedregel:
A. Subjektive forhold
Udlændinge, som er omfattet af personkredsen i lovens § 3, stk. 1
Ydelsens størrelse er afhængig af,
(herunder visitations-
eller 7, og som frivilligt ønsker at vende tilbage til sit hjemland eller
hvilket land udlændingen repatrierer
krav)
til. De enkelte lande er opdelt i to
tidligere opholdsland med henblik på at tage varig bopæl, er beretti-
landegrupper opdelt efter leveomkost-
get til repatrieringsstøtte.
ningsniveauet i det pågældende land.
Det drejer sig om flygtninge, familiesammenførte til flygtninge og
andre familiesammenførte under nærmere angivne betingelser.
Udlændingen kan vælge enten at mod-
tage ydelsen hver måned i 5 år eller 80
% af ydelsen livslangt.
Gruppe 1: 2.500 kr. pr. måned (5 år)
Gruppe 2: 4.500 kr. pr. måned (5 år)
B. Alder
Hovedregel:
Udlændingen skal være fyldt 55 år, eller opfylde betingelser for at
modtage førtidspension eller være fyldt 50 år og på grund af sin
helbredstilstand eller lignende forhold ikke antages at kunne skaffe
sig et forsørgelsesgrundlag i hjemlandet.
Hovedregel:
Det er en betingelse for at yde reintegrationsbistand, at udlændingen
ikke selv er i besiddelse af tilstrækkelige midler, der kan dække
behovet dertil, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 1.
Modif:
1) Kommunen ser bort fra formuebeløb på halvdelen af det beløb,
som udlændingen ville kunne modtage i reintegrationsbistand i 5 år.
2) Der ses endvidere desuden bort fra den del af en formue, der er
nødvendig for at kunne bevare eller opnå en nødvendig boligstan-
dard, eller som bør bevares af hensyn til udlændingens eller famili-
ens erhvervs- og uddannelsesmuligheder.
3) Der ses desuden bort fra erstatning for tab af erhvervsevne, der
udbetales som følge af personskade efter lov om erstatning fra staten
til ofre for forbrydelser, lov om erstatningsansvar eller lov om forsik-
ring som følge af arbejdsskader.
4) Der ses endvidere bort fra formue, der er opstået som følge af
udbetaling af godtgørelse for varigt mén og ikke-økonomisk skade
Hovedregel:
Pension, der medtages ved repatriering
i medfør af lov om social pension, lov
om højeste, mellemste, forhøjet almin-
delig og almindelig førtidspension m.v.
eller bilaterale aftaler om social sikring
mellem Danmark og andre lande,
fradrages i reintegrationsbistanden, jf.
lovens § 10, stk. 4.
Hovedregel:
En udlænding, der én gang har
modtaget repatrieringsstøtte, jf.
lovens § 7, og/eller reintegrati-
onsbistand, jf. § 10, og som har
fortrudt repatriering og er vendt
tilbage til Danmark, kan godt ved
forsøg på ny repatriering modtage
reintegrationsbistand på ny.
C. Indkomst og formue
Side 275 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0276.png
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
samt ydelser fra godkendte sociale fonde, stiftelser, foreninger m.v.,
der er fritaget for beskatning for modtageren, jf. ligningslovens § 7,
nr. 22.
5) Der ses endelig bort fra løbende indtægter på op til det beløb, den
pågældende vil kunne modtage i reintegrationsbistand om måneden,
jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 2-6.
Ægtefællers økonomiske situation vurderes samlet, jf. bekendtgørel-
sens § 4, stk. 7.
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
Udlændinge med opholdstilladelse som flygtning m.v., familiesam-
menført til flygtninge m.v. eller som familiesammenført til andre end
flygtninge m.v., jf. § 3, stk. 2-4, jf. stk. 1, er omfattet af repatrierings-
lovens personkreds.
Udlændinge, der har opholdstilladelse på andet grundlag end nævnt i
§ 3, stk. 2-4, kan ansøge integrationsministeren om at blive anset for
omfattet af loven, jf. § 3, stk. 7. Bestemmelsen tager sigte på de
udlændinge, der har fået opholdstilladelse før udlændingeloven fra
1983 samt deres efterkommere (f.eks. gæstearbejdere).
Arbejdskraftsindvandrere fra 3. lande er som udgangspunkt ikke
omfattet af repatrieringsloven, jf. dog § 3, stk. 7. Deres familiemed-
lemmer, som har haft opholdstilladelse i 5 år, er omfattet af repatrie-
ringsloven, jf. § 3, stk. 4.
Danske og nordiske statsborgere samt statsborgere fra EU/EØS-
landene og Schweiz kan ikke modtage hjælp til repatriering.
Det er en betingelse for at modtage reintegrationsbistand, at udlæn-
dingen opgiver sin bopæl, hvorved opholdstilladelsen i Danmark
som udgangspunkt bortfalder.
Flygtninge m.v. har dog en 12 måneders fortrydelsesret efter udlæn-
dingelovens § 17 a, som indebærer, at opholdstilladelsen ikke anses
for bortfaldet. Fortrydelsesretten kan efter ansøgning forlænges i
yderligere 12 måneder.
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
Bistanden udbetales først efter
udrejsen fra Danmark og de løbende
udbetalinger fordrer, at udlændingen
fortsat opholder sig i hjemlandet
eller det tidligere opholdsland.
Side 276 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0277.png
Ydelsen kan i sagens natur medtages til hjemlandet.
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Udlændingen skal som udgangspunkt opholde sig i Danmark, når
ansøgningen indgives.
Ansøger skal have haft opholdstilladelse i Danmark i mindst 5 år, jf.
lovens § 10, stk. 1, nr. 3.
Danske og nordiske statsborgere samt statsborgere fra EU/EØS-landene og Schweiz kan ikke modtage reintegrationsbistand.
Side 277 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0278.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opflydt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelse)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer rette til ydel-
sen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
4.4.1. Hjælp efter §§ 27 og 27 a i lov om aktiv socialpolitik
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift:
176 mio. kr. FL11,
Antal:
2.300 helårspersoner.
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Lov om aktiv socialpolitik §§ 27 og 27 a ect.
Hovedregel:
A. Subjektive forhold
Der skal være indtrådt en social begivenhed jf. § 11, stk. 1, hvoraf
(herunder visitations-
det følger, at det er en betingelse for at modtag kontanthjælp, 1) at
krav)
ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold, fx i form af
sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør, 2) at ændringerne bevir-
ker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til
sin egen eller familiens forsørgelse, og 3) at behovet ikke kan dæk-
kes gennem andre ydelser.
B. Alder
Undtagelse:
Hovedregel:
§ 27
For at få hjælp efter § 27, skal personen tillige have nået efterlønsal-
deren.
Til personens børn under 18 år, der ikke er berettiget til børnetilskud,
ydes ét månedligt støttebeløb, uanset antallet af børn.
§ 27 a
For at få hjælp efter § 27 a, skal personen have ret til en brøkførtids-
pension. Denne ret kan tidligst ske med virkning fra det fyldte 18 år
og kan længst ydes indtil folkepensionsalderen.
Hovedregel:
Når den sociale begivenhed bortfal-
der, vil man ikke længere være
berettiget til kontanthjælp.
Hovedregel:
Man genoptjener ikke retten. Der
skal være indtrådt en ny social
begivenhed for igen at være beret-
tiget til hjælp.
Hovedregel:
§ 27
Hjælpen udgør et månedligt beløb, der
svarer til, hvad der ydes en gift folke-
pensionist uden andre indtægter end
folkepensionen.
§ 27 a
Ankestyrelsen har truffet principafgø-
relserne 1-11 til 3-11 om udmåling af
supplement til brøkpension. Herefter er
en brøkførtidspensionist berettiget til at
få suppleret brøkpensionen til niveauet
for den hjælp, som pågældende ville
have været berettiget til, hvis hjælpen
skulle udmåles efter aktivlovens al-
mindelige regler om løbende hjælp til
forsørgelse. Kommunen skal beregne
hjælpen. Kommunen skal efterfølgen-
de efter en konkret vurdering af de
økonomiske forhold tage stilling til,
om der er ret til yderligere supplement
til brøkpensionen, dog højst op til fuld
førtidspension.
Hovedregel:
Det følger af afgørelser fra Ankesty-
Hovedregel:
Formue over 10.000 kr., for ægte-
C. Indkomst og formue
Hovedregel:
Kommunen kan ikke yde hjælp, hvis ansøgeren og ægtefællen har
Side 278 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0279.png
formue eller indkomst, som kan dække det økonomiske behov.
Undtagelse:
1) Kommunen ser dog bort fra beløb på op til 10.000 kr., for ægte-
fæller 20.000 kr. 2) Der ses desuden bort fra den del af en formue,
der er nødvendig for at kunne bevare eller opnå en nødvendig bolig-
standard, eller som bør bevares af hensyn til ansøgerens og familiens
erhvervs- eller uddannelsesmuligheder. 3) Der skal tillige ses bort fra
erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af person-
skade efter a)lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser,
b)lov om erstatningsansvar eller c) lov om arbejdsskadesikring.
D. Ægtefælle-
afhængighed
Hovedregel:
Ydelsen tildeles personen, men er en
variabel af den anden ægtefælles ind-
tægt.
Undtagelse:
Ved skilsmisse og separation mv.
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
relsen, at hvis man kommer til for-
mue, skal man leve af denne formue,
før man igen kan modtage kontant-
hjælp.
Undtagelse:
Har man forfalden gæld, kan formu-
en under særlige omstændigheder
anvendes til at dække gælden.
fæller 20.000 kr., skal være brugt.
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
Hovedregel:
Det følger af § 3 i lov om aktiv socialpolitik, at enhver, der opholder
sig lovligt her i landet, har ret til hjælp efter denne lov.
Hovedregel:
Det er en pligt for at modtage hjælpen, at man opholder sig i landet.
Det følger således indirekte heraf, at man skal være bosiddende i
Danmark.
I. Opholdskrav
Hovedregel:
Enhver, der opholder sig lovligt her i landet, har ret til hjælp efter
denne lov, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.
Undtagelse:
Ret til ophold i udlandet i helt særlige situationer.
Hovedregel:
Forlader man landet, ophører retten
til at modtage hjælp efter §§ 27 eller
27 a.
Side 279 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0280.png
J. Opholdstid
Hovedregel:
Til personer, der ikke opfylder opholdskravet, kan der ikke ydes
hjælp efter § 27, men der kan i stedet udbetales starthjælp.
Retten til hjælp efter § 27 er tillige betinget af, at ansøgeren har
opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år.
Retten til hjælp efter § 27 a med et beløb op til størrelsen af kontant-
hjælp er tillige betinget af, at ansøgeren har opholdt sig her i riget i
sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år.
Til personer, der ikke opfylder opholdskravet, kan hjælpen efter § 27
a, udbetales med et beløb op til størrelsen af starthjælpen.
Undtagelse:
Ophold i udlandet på militær mission for den danske stat under
instruktion af forsvaret, ligestilles med ophold her i riget. Det samme
gælder ophold i udlandet, hvor personen af den danske stat er stillet
til rådighed for militær mission under instruktion af udenlandsk eller
international myndighed (reglen er endnu ikke vedtaget, men forven-
tes at træde i kraft d. 1. 1. 2011)
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Kravet om, at ansøgeren skal have opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, og kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse i Danmark i 2 år og 6 måneder inden for de
seneste 8 år, gælder ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen. Dette vil typisk være gældende for EU-arbejdstagere.
EU/EØS-borgere kan opfylde bopælskravet ved sammenlægning af optjeningsperioder i andre EU/EØS lande.
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Side 280 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0281.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opflydt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelse)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer rette til ydel-
sen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
4.4.2. Børne- og ungeydelse
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift:
14,5 mia. (FL11),
Antal:
1,2 mio. børn (FL11) fordelt på ca. 685.000 familier
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Lov om en børne- og ungeydelse (børne- og ungeydelsesloven)
En ydelsesmodtager skal have et eller flere børn i alderen 0-17 år.
A. Subjektive forhold
(herunder visitations-
krav)
Der er ingen minimumsalder for ydelsesmodtageren, men vedkom-
B. Alder
mendes barn skal være mellem 0 og 17 år.
Se B.2.
Ydelsesniveauet differentieres afhæn-
gigt af barnets alder. For 0-2- årige
gives mest, mens der for 3-6-årige
udbetales mindre og mindst til 7-14-
årige og 15-17-årige.
Se B.2.
Se B.2.
Se B.2.
Se B.2.
En ydelsesmodtager skal blive ved
med at have et eller flere børn i
alderen 0-17 år.
-
En ydelsesmodtager får et eller
flere børn.
-
C. Indkomst og formue
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
Indkomst- og formueuafhængig.
Ingen
-
Hovedregel:
Fra januar 2012 skal enhver ydelsesmodtager have boet eller arbejdet
i Danmark i 2 år inden for de seneste 10 år for at opnå ret til fuld
ydelse. Ved arbejde eller bopæl i minimum 6 måneder udbetales dog
et forholdsmæssigt beløb af den fulde ydelse afhængigt af bopæls-
eller opholdstidens længde.
-
-
-
Fra 2012 skal ydelsesmodtageren
løbende opfylde kravet om 2 års
bopæl eller arbejde i Danmark inden
for de seneste 10 år for at modtage
fuld ydelse.
Er man f.eks. i 2012 berettiget til
fuld ydelse, vil man ikke kunne
kræve samme ret, hvis man rejser ud
af landet og først kommer tilbage 11
år efter uden i øvrigt at have arbejdet
i landet.
-
-
-
-
For at optjene ret til fuld ydelse,
skal vedkommende tage bopæl
eller arbejde i landet i 2 år inden
for de seneste 10 år.
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
Hovedregel:
Ingen særlige krav.
Undtagelse:
Flygtninge m.v. skal som minimum have opholdstilladelse i Dan-
mark.
Hovedregel:
Barnet skal faktisk opholde sig her i landet.
Undtagelse 1:
Gælder ikke børn af EU/EØS-borgere.
Undtagelse 2:
Se B.2.
-
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
Se B.2.
-
Hvis barnet kommer tilbage til
Danmark, vil der igen være
grundlag for at udbetale børne- og
ungeydelse.
Side 281 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0282.png
Gælder ikke ved ferieophold af kortere varighed samt
uddannelsesmæssige udenlandsophold, som f.eks. high school-
ophold.
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
Hovedregel:
Den person der har forældremyndigheden over barnet eller har taget
barnet i pleje med henblik på adoption, skal være fuldt skattepligtig
efter kildeskatteloven § 1.
Af kildeskatteloven § 1 fremgår bl.a., at de personer er skattepligtige
til Danmark, er personer der har bopæl her i landet, personer der
opholder sig i et tidsrum af mindst 6 måneder, danske statsborgere
der gør tjeneste uden for landet m.v.
Hovedregel:
I dag er der ikke krav til opholdstiden. Har en ydelsesberettigede kun
opfyldt betingelserne for udbetaling i en del af et kvartal, udbetales
ydelsen forholdsmæssigt.
Nye regler fra 2012:
Fra januar 2012 skal enhver ydelsesmodtager have boet eller arbejdet
i Danmark i 2 år inden for de seneste 10 år for at opnå ret til fuld
ydelse. Ved arbejde eller bopæl i minimum 6 mdr. udbetales dog et
forholdsmæssigt beløb af den fulde ydelse.
Undtagelse:
Overgangsreglerne
-
Se J.1.
-
Se B.2.
-
-
Se B.2.
-
-
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Se B.2.
Se B.2.
Se B.2.
-
-
-
-
-
-
EU/EØS-borgere kan i henhold til forordning 883/04 fravige betingelserne i § 2 i lov om en børne- og ungeydelse for at få udbetalt ydelsen. EU/EØS-borgere er derfor berettigede til at
modtage fuld børne- og ungeydelse, når de er omfattet af dansk arbejdsmarkedslovgivning, dvs. når de fysiske arbejdstagere i Danmark. Hermed fraviges også kravet om, at barnet/børnene
skal opholde sig her i landet.
Hovedregel:
Flygtninge m.v. skal som minimum have opholdstilladelse for at være ydelsesberettiget. Der er ikke særegne regler for denne gruppe i øvrigt.
Tredjelandsstatsborgere er ikke omfattet af forordning 833/04 og skal derfor opfylde ordlyden af kravene for udbetaling i lov om en børne- og ungeydelse § 2.
Side 282 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0283.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opflydt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelse)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer rette til ydel-
sen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
4.4.3. Børnetilskudsloven
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift:
Samlet udgiftsbevilling 2.267,6 mio. kr.
Note: Statens udgift til forskudsvis udbetaling af børnebidrag for 2009: 425 mio. kr.
Relevant lovgivning pr. 10. januar 2011:
Lovbekendtgørelse nr. 439 af 14. maj 2009 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.
Lov nr. 1609 af 22. december 2010 om ændring af lov om en børnefamilieydelse og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.
Hovedregel:
Hovedregel:
Der er tale om faste sociale ydelser.
A. Subjektive forhold
Når man ikke længere er reelt enlig
Lovens ydelser er faste sociale ydelser, der i særlige tilfælde kan
(herunder visitations-
bortfalder retten til børnetilskud.
ydes til børn under 18 år.
Fra 1. januar 2012 gælder et optje-
krav)
ningsprincip for børnetilskud. Med lov
Der findes 3 slags generelle børnetilskud:
(nr. 1609 af 22. december 2010) indfø-
res et optjeningsprincip, hvorefter
Ordinært børneskud som ydes til børn af enlige forsørgere
mindst en af de personer, der har for-
og af forældre, der begge modtager folkepension eller før-
sørgelsespligt over for barnet skal have
tidspension.
Ekstra børnetilskud, som ydes til enlige forsørgere, der har haft bopæl eller beskæftigelse Dan-
mark i 2 år inden for de seneste 10 år
barnet hos sig. Der ydes kun et ekstra børnetilskud, uanset
for at få fuld ydelse. Der vil være
antal børn.
optjent ret til 25 pct. af den fulde ydel-
Særligt børnetilskud, som bl.a. ydes til børn, hvor den ene
eller begge forældre er døde eller hvis faderskabet ikke kan se efter et halvt års bopæl eller beskæf-
tigelse i Danmark og 50 pct. efter 1 år
fastslås.
osv. Efter 2 års bopæl i Danmark vil
der således været optjent ret til fuld
Hertil kommer specielle ydelser til særlige grupper, flerbørnstilskud,
ydelse.
  
adoptionstilskud og et særligt tilskud til forældre under uddannelse.
B. Alder
C. Indkomst og formue
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
Der kan ydes børnetilskud til børn under 18 år.
Hovedregel:
Der er tale om faste sociale ydelser.
Der er ikke ret til ydelser efter loven, hvis barnet har indgået ægte-
skab.
Retten til ydelser berøres ikke af, at en ung selv har et barn, der kan
have ret til ydelser efter loven.
Hovedregel:
Hvis man igen kan anses for at
være reelt enlig forsørger, kan
man igen få ret til børnetilskud.
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
Se punkt I og J.
Side 283 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0284.png
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
Hovedregel
Efter de gældende regler for børnetilskud er det et krav, at barnet
eller mindst en af forældrene har fast bopæl i Danmark i 1 år. For
særligt børnetilskud kræves fast bopæl i de seneste 3 år.
Ved fast bopæl forstås efter børnetilskudsloven, at en person har sit
hjem i Danmark. Det afgørende er, at opholdet har fast karakter, og
der lægges vægt på, at pågældende er tilmeldt folkeregisteret.
Kravet om fast bopæl anses efter praksis for opfyldt under midlerti-
digt ophold i udlandet af indtil 1 års varighed. Gentagne udlandsop-
hold anses for midlertidige, hvis de ikke strækker sig over mere end
3-4 måneder pr. gang, dog således at de samlede udlandsophold ikke
overstiger 6 måneder inder for 1 år.
Undtagelse:
Kravet om bopæl fraviges i forhold til EU-retten. Det betyder at EU-
borgere, som tager bopæl i Danmark, straks ved tilflytningen til
Danmark, sidestilles med danske statsborgere i forhold til retten til
optjening af børnetilskud. Det betyder f. eks., at en EU/EØS-borger
kan optjene 25 pct. af fuldt børnetilskud efter 6 måneders beskæfti-
gelse eller bopæl i Danmark, selv om vedkommende bevarer sin
faste bopæl i sit hjemland.
I. Opholdskrav
Hovedregel:
Barnet eller den af forældrene, der har forældremyndigheden over
barnet har danske indfødsret eller mht. ordinært og ekstra børnetil-
skud har haft fast bopæl her i landet i det seneste år.
Undtagelse:
Betingelsen om dansk indfødsret/fast bopæl gælder dog ikke for
udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark efter § 7 (de
facto flygtninge) eller § 8 (kvoteflygtninge) i udlændingeloven.
Betingelsen om dansk indfødsret/fast gælder også for EU/EØS bor-
gere. Personer med hjemsted i et hvilket som helst EU/EØS-land
optjener ret til dansk børnefamilieydelse og børnetilskud, når de
tager arbejde her i landet.
Hovedregel:
Hvis EU-borgeren, som er arbejdstager
i Danmark, har en ægtefælle, der er
beskæftiget i sit hjemland indenfor EU,
skal Danmark alene udbetale forskel-
len mellem det beløb, ægtefællen har
krav på fra sit hjemland, og den danske
ydelse.
Hovedregel:
En ret erhvervet ved fast bopæl
bevares uanset senere fravær, når
pågældende på ny får fast bopæl her.
J. Opholdstid
Hovedregel:
Indførelse af et optjeningsprincip for børnetilskud betyder at borgere
der skal opfylde bopælskravet, der åbner for retten til børnetilskud,
samtidig skal opfylde optjeningsprincippet på 2 års bopæl eller be-
Side 284 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0285.png
skæftigelse (for ret til fuld ydelse, jf. beskrivelsen af optjeningsprin-
cippet under punkt A)
Undtagelse:
Der henvises til de undtagelse, der er nævnt under punkt I.
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Som følge af EU-retten ligestilles lønnet beskæftigelse og udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed med bopæl i Danmark. Personer med hjemsted i et hvilket som helst EU/EØS-land
optjener derfor ret til dansk børnetilskud, når de tager arbejde her i landet.
Personer, der får opholdstilladelse efter udlændingelovens øvrige bestemmelser (dvs. ud over udlændingelovens § 7 og § 8) må som andres udlændinge opfylde lovens krav om fast bopæl
her i landet på hhv. 1 og 3 år for ret til ydelser efter børnetilskudsloven. Der henvises desuden til optjeningsprincippet, som er beskrevet under punkt A)
Der henvises til punkt J.
Side 285 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0286.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opfyldt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelsen)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer retten til
ydelsen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
4.4.4. Boligstøtte:
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift:
11,7 mia. kr. FL11,
Antal:
516.000 (1. april 2010).
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Lov om individuel boligstøtte.
Hovedregel:
A. Subjektive forhold
Individuel boligstøtte ydes med det generelle sigte at sikre befolk-
(herunder visitations-
ningsgrupper med lavere indtægter, herunder børnerige familier og
krav)
pensionister, mulighed for at skaffe sig og opretholde en rimelig
bolig.
Boligstøtte beregnes på grundlag af lejens størrelse, husstandens
indkomst samt boligens areal og husstandens sammensætning.
B. Alder
Hovedregel:
Man skal som udgangspunkt være fyldt 18 for at kunne modtage
boligstøtte.
Undtagelse:
Hvor værgen underskriver. Ifølge gældende praksis, kan en person
under 18 år leje en bolig og modtage boligstøtte, hvis forældre-
ne/værge skriver under på lejekontrakt og boligstøtteansøgning.
C. Indkomst og formue
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
Hovedregel:
Husstandens indkomst og formue indgår i beregningen af boligstøtte.
Hovedregel:
Ægtefællen medregnes som medlem af husstanden ved beregning af
boligstøtte
Hovedregel:
Som medlem af husstanden medregnes: ansøgeren, dennes ægtefæl-
le, hjemmeværende børn og andre, der har fast ophold i lejligheden
uden at være logerende.
Undtagelse:
Personer, der alene opholder sig i en bolig på grund af en ansøgning
om opholdstilladelse efter udlændingeloven, anses ikke for at have
fast bopæl her i landet og betragtes hverken som husstandsmedlem
eller logerende.
Hovedregel:
Betingelserne skal kontinuerligt
være opfyldt.
Hovedregel:
Hvis betingelserne på ny er op-
fyldt, kan den pågældende igen få
boligstøtte
Hovedregel:
Hvis der efter lov om børne- og unge-
ydelse træffes afgørelse om, at et barns
ophold her i landet ikke er opfyldt,
medregnes barnet ikke i beregningen af
boligstøtte.
Hovedregel:
Når betingelsen om barnets op-
hold her i landet opfyldes igen,
medregnes barnet igen i boligstøt-
ten.
Side 286 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0287.png
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
Hovedregel:
Er ikke reguleret i loven. Udenlandske statsborgere kan få boligstøtte
på lige fod med danske statsborgere, såfremt de har fast bopæl her i
landet. Retten til boligydelse (til pensionister) er betinget af, at per-
sonen samtidig ikke alene har opnået ret til udbetaling af, men fak-
tisk modtager dansk social pension.
Hovedregel:
Retten til boligstøtte er betinget af, at ansøgeren har fast bopæl her i
landet og at ansøgeren benytter en bolig her i landet til helårsbeboel-
se.
Undtagelse:
Personer, der opholder sig i Danmark alene på grundlag af en ansøg-
ning om opholdstilladelse efter udlændingeloven – herunder asylan-
søgere – har ikke fast bopæl her i landet og kan derfor ikke som
støtteansøgere opnå boligstøtte. Udbetaling af boligstøtte forudsæt-
ter, at den pågældende har fået enten varig eller midlertidig opholds-
tilladelse efter udlændingeloven.
Ved midlertidigt ophold i udlandet – normalt ikke over 6 måneder –
er formodningen for, at der stadig er tale om fast bopæl.
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Hovedregel:
Se under pkt. H. om bopælspligt.
Hovedregel:
Se under pkt. H om bopælspligt
Ejere eller andelshavere i private andelshavere, der modtager folkepension, har efter ansøgning ret til boligstøtte. Retten omfatter tillige personer, der har bopæl i Danmark, og som modta-
ger en tilsvarende udenlandsk alderspension, som EF-forordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger finder anvendelse på.
Side 287 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0288.png
Retten til boligstøtte for førtidspensionister omfatter tillige personer, der har bopæl i Danmark, og som modtager en tilsvarende udenlandsk pension, som EF-forordninger om koordinering
af de sociale sikringsordninger finder anvendelse på.
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Særlige regler om beboerindskudslån (kommunal garantistillelse) men ikke i forhold til boligydelse eller boligsikring.
Side 288 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0289.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opfyldt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelsen)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer retten til
ydelsen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
4.4.5. Enkeltydelser efter aktivlovens kapitel 10, §§ 81-85
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift:
492 mio. kr. i 2011 (FL 2011)
Antal:
59.000 helårsmodtagere
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Lov om aktiv socialpolitik kapitel 10:
§ 81 – upåregnelige enkeltudgifter
§ 82 – sygebehandling, medicin o.lign.
§§ 83-84 – særlig hjælp vedr. børn
§ 85 – hjælp til flytning
A. Subjektive forhold
(herunder visitations-
krav)
Hovedregel:
Der skal være indtrådt en social begivenhed, jf. lovens § 11, stk. 1.
Hjælpen ydes efter en konkret, individuel vurdering af det økonomi-
ske behov og udgiftens nødvendighed. Hjælpen er trangsbestemt og
subsidiær i forhold til andre støttemuligheder.
Undtagelse:
Hjælp efter § 81 forudsætter som udgangspunkt, at ansøgeren har
været ude for ændringer i sine forhold (social begivenhed) og at
udgiften har været upåregnelig. Efter samme bestemmelse kan der
undtagelsesvis i helt særlige tilfælde ydes hjælp til enkeltudgifter der
har kunnet forudses, hvis afholdelse af udgiften er helt afgørende for
ansøgeren og dennes familie.
Hovedregel:
Man skal som udgangspunkt være fyldt 18 år
Undtagelse:
Folkepensionister og førtidspensionister på gl. ordning kan ikke søge
hjælp efter §§ 81-85, da pensionisten kan søge udgifterne dækket
via helbredstillæg og personligt tillæg efter lov om social pension og
lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig før-
tidspension mv.
C. Indkomst og formue
Hovedregel:
Man skal som udgangspunkt være afskåret fra selv at kunne dække
udgiften – hvis man har formue kan hjælpen ikke ydes
Undtagelse:
Se skema vedr. kontanthjælp (mulighed for at bortse fra mindre
formue – op til 10.000 for enlige, 20.000 for ægtefæller)
Se forudgående rubrik
a) Økonomiske kriterier – den der
søger hjælp, og/eller dennes ægtefælle,
skal være afskåret fra selv at kunne
dække udgiften.
b)Trangsvurdering, som foretages af
kommunen, skal godtgøre, at udgiften
er rimeligt begrundet og nødvendig.
Hovedregel:
Der er tale om skattefri éngangsy-
delser – dvs. der skal foretages en
ny, konkret og individuel vurdering
hver gang et behov måtte opstå.
Hovedregel:
Se forudgående rubrik
B. Alder
Side 289 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0290.png
D. Ægtefælle-
afhængighed
Ja
Hovedregel:
Hvis ægtefællen har økonomisk mu-
lighed for at dække udgiften, kan hjælp
ikke opnås. Hvis ægtefællen kan dæk-
ke en del af udgiften nedsættes hjæl-
pen.
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
I. Opholdskrav
Der tages hensyn til familiens samlede behov, idet der ses på både
ansøgerens og families samlede behov og muligheder for at klare sig
Forudsætter lovligt ophold (processuelt ophold er omfattet).
Betingelse for at modtage hjælp, at man opholder sig her i landet –
dvs. indirekte krav om bopæl, jf. skema om kontanthjælp.
Hovedreglen:
Enhver der opholder sig lovligt i DK, har ret til hjælp efter loven
Undtagelser:
1. Der kan under visse betingelser ydes hjælp til rejseudgifter i for-
bindelse med samvær med børn, der er ført til udlandet uden sam-
tykke fra forældremyndighedsindehaveren, § 83, stk. 2.
2. Under visse betingelser kan der ydes hjælp til flytning til udlandet,
hvis tilknytning til vedkommende land, § 85, stk. 2
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Nej, almindelige regler som skitseret
Nej, almindelige regler som skitseret
Nej, almindelige regler som skitseret
Side 290 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0291.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opfyldt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelsen)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer retten til
ydelsen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
4.4.6. Efterlevelseshjælp
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift:
1,5 mio. kr. (2011),
Antal:
ingen tilgængelige tal for antal modtagere
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Lov om aktiv socialpolitik kap, 10 a, § 85 a
Hovedregel:
A. Subjektive forhold
Ægtefælle eller samlever, med hvem der har været samliv og fælles
(herunder visitations-
bopæl her i landet de seneste 3 år, afgået ved døden
krav)
B. Alder
Hovedregel:
Hjælpen udmåles på baggrund af
økonomiske kriterier, og reguleres i
forhold til indkomst og formue, jf.
nedenfor pkt. C 2
Hovedregel:
Fyldt 18 år
Undtagelse:
Efterlevende ægtefæller/samlevere med ret til efterlevelsespension
efter § 48 i lov om social pension, eller § 47 i lov om højeste, mel-
lemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
C. Indkomst og formue
Hovedregel:
Efterlevelseshjælpen kan ikke ydes, hvis den efterlevende ægtefæl-
le/samlevers årsindtægt er 336.059 kr. (2011) eller derover.
Hovedregel:
Efterlevelseshjælpen er et engangsbe-
løb, der afhænger af den efterlevendes
indtægt og formue. Efterlevelseshjæl-
pen kan højst udgøre 13.064 kr. Hvis
den beregnede årsindtægt er større end
215.080 kr. nedsættes hjælpen. I
beregningen af årsindtægten indgår
også et formuetillæg, hvis formuen
overstiger 134.422 kr.
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
Hovedregel:
Der skal have været et samlivsforhold på fælles bopæl, men ikke
nødvendigvis ægteskab
Hovedregel:
Efter § 3 i lov om aktiv socialpolitik, har enhver, der opholder sig
lovligt her i landet, ret til hjælp efter loven.
Undtagelse:
Opholdskravet fraviges for EU/EØS borgere, jf. nedenfor
Side 291 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0292.png
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
Hovedregel:
Fælles bopæl med afdøde her i landet i mindst 3 år.
Undtagelse:
Bopælskravet fraviges for EU/EØS-borgere omfattet af forordning
883/04.
Efterlevelseshjælp kan udbetales til danske og EU/EØS borgere med
bopæl i et EU/EØS-land
Ja, i et EU/EØS-land
Krav om sammnenlagt 3 års samliv i EU/EØS-land
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Ja, fravigelse af bopælskravet for personer omfattet af EF-forordning
883/04 og/eller 1408/71. Kan opfylde kravet om 3 års fælles bopæl med
bopælstid inden for EU/EØS området.
Nej omfattet af almindelige regler
Nej, omfattet af almindelige regler
Side 292 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0293.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opflydt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelse)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer rette til ydel-
sen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
4.4.7. Varmetillæg
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift:
460,4 mio kr. i 2011 –
Antal:
250.000 modtagere
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Lov om social pension, § 14, stk. 1
Lov om højeste, mellemstem forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. § 17
A. Subjektive forhold
(herunder visitations-
krav)
B. Alder
Kan ydes til folkepensionister og førtidspensionister på den gamle
ordning
Nået folkepensionsalderen eller tilkendt førtidspension efter reglerne
gældende før 1. januar 2003
Den personlige tillægsprocent afgør, hvor stor en del af det beregne-
de varmetillæg, der kan udbetales. For at få udbetalt et varmetillæg,
skal den personlige tillægsprocent være større end 0.
Er tillægsprocenten 100, får pensionisten hele det beregnede varme-
tillæg. Er tillægs-procenten sat ned, får pensionisten udbetalt mindre
i varmetillæg.
Formuen har ingen betydning for muligheden for varmetillæg, som
kan ydes både til ejere og lejere.
Der kan ikke ydes tillæg til udgifter til drift og vedligeholdelse af
varmekilden, fx reparation af fyr.
.
Pensionisten skal selv betale en del af
varmeudgiften.
Enlige skal selv betale de første 4.400
kr. om året (2011). Hvis pensionisten
er gift eller samlevende, er beløbet
6.600 kr. (2011).
Desuden er der et maksimum på
20.700 kr. (2011)for, hvor stor en
varmeudgift, der kan ydes tillæg til.
Beregningen af tillæg medtager derfor
kun varmeudgifter op til 20.700 kr.
Hvis der er mere end to voksne i boli-
gen, sættes varmeudgiftens maksimum
op med 6.200 kr. (2011) pr. person
over 18 år.
Konkret beregning – udbetales indtil
der sker væsentlige ændringer
Se pkt. C 3.
Kommunen beregner varmetillægget
på grundlag af gennemsnittet af tre års
dokumenterede udgifter til varme.
Beløbet ændres kun, hvis der sker
væsentlige ændringer i varmeudgif-
ten
Se pkt. A 3
C. Indkomst og formue
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
Ja, hvis pensionisten er gift eller samlevende, kan pensionisten og
partneren kun få udbetalt ét varmetillæg tilsammen.
Ja, er der mere end to personer over 18 år i husstanden, forhøjes
maksimumbeløbet med 6.200 kroner pr. person ud over to.
Side 293 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0294.png
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
Betingelserne for at at få folkepension/gl. førtidspenion skal være
opfyldt for at få ret til tillægget (se skema om folkepension)
Hovedregel
Krav om bopæl i DK
Undtagelse
1. Danske pensionister der opfylder betingelserne for at kunne med-
tage pensionen til udlandet, kan også modtage varmetillæg i udlandet
(både EU/EØS og øvrige udland).
2. Borgere omfattet af EF-forordning 1408/71 eller 883/2004, der
modtager dansk pension, vil kunne modtage varmetillæg ved bopæl i
andet EU/EØS-land.
Hovedregel:
Krav om ophold i DK
Undtagelser:
Se pkt. H
Hovedregel:
Minimum tre års bopæl i Danmark mellem 15 år og 65. år
Undtagelse:
Borgere omfattet af EF forordning 883/2004 om koordinering af
sociale sikring i EU/EØS og Schweiz får medregnet optjeningstid i et
andet medlemsland ved afgørelse af om 3-års kravet er opfyldt
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Pensionisten skal selv betale en andel af varmeudgiften, se pkt. C., 2.
EU/EØS-borgere, der modtager dansk pension vil også kunne modtage varmetillæg og medtage tillægget ved bopæl i andet EU/EØS-land.
Nej, har ret til varmetillæg hvis de opfylder de almindelige betingelser for ret til folkepension /gl. førtidspension.
Nej, har ret til varmetillæg hvis de opfylder de almindelige betingelser for ret til folkepension/gl. førtidspension
Side 294 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0295.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opfyldt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelsen)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer retten til
ydelsen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
4.4.8. Personligt tillæg
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift:
De samlede offentlige udgifter til personligt tillæg skønnes i 2011 at være på 128,5 mio. kr.
Antal:
Ingen tilgængelige tal for antal modtagere
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Lov om social pension, § 14
Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension, § 17, stk. 2
A. Subjektive forhold
(herunder visitations-
krav)
Personligt tillæg kan efter ansøgning ydes til pensionister, hvis øko-
nomiske forhold er særlig vanskelige. Kommunen træffer afgørelse
om berettigelsen efter en konkret, individuel vurdering af de økono-
miske forhold.
Personligt tillæg kan kun ydes, når det økonomiske behov ikke kan
dækkes gennem private midler eller støtte efter anden lovgivning.
Personligt tillæg kan søges til dækning af alle typer udgifter, fx kan
brøkpensionister søge at få dækket et ekstra hjælpebehov, eller der
kan søges om dækning af egen betalingen af varrmeudgifter.
Nået folkepensionsalderen eller være tildelt førtidspension efter
reglerne fra før 1. januar 2003
I kommunens konkrete vurdering af behovet indgår pensionistens
formue, den sociale pension og alle andre indtægter.
Kommunen vurderer formue og indtægt i forhold til den udgift, som
pensionisten gerne vil have dækket. Personligt tillæg kan kun fås,
hvis det ikke er muligt at dække udgiften helt eller delvist på anden
måde.
Ja, gælder også samlevende, samlet trangsvurdering
Udgifter til forsørgelse af pensionisters børn kan dækkes efter reg-
lerne om personligt tillæg, hvis pensionisten har forsørgelsespligt
over for dem, og betingelserne i øvrigt er opfyldt.
Der er ikke på forhånd fastsatte ind-
komst-/ formuegrænser – beror på
samlet vurdering af behovet mv.
Hvis tillægget ydes som løbende
tillæg, skal kommunen følge pensi-
onistens forhold, for eksempel ved
at fastsætte et tidspunkt for ny vur-
dering af sagen samtidig med afgø-
relsen om tildeling.
Se pkt.C 3
Kommunen kan anvende vejledende
formuegrænser og rådighedsbeløb, når
den vurderer, om pensionisten er i en
økonomisk vanskelig situation. Ret-
ningslinjerne må kun være vejledende,
og kommunen skal kunne fravige dem
efter en konkret vurdering.
Tillægget kan ydes som et løbende
tillæg eller som et éngangsbeløb
Hvis det personlige tillæg er givet
som et éngangsbeløb, skal der
søges på ny ved nyt behov.
B. Alder
C. Indkomst og formue
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
Hovedregel
Dansk statsborgerskab
Undtagelse:
1) Hvis man har haft bopæl i riget i mindst 10 år mellem det fyldte
Side 295 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0296.png
15. år og folkepensionsalderen heraf mindst 5 år umiddelbart inden
folkepensionsalderen.
2) Flygtninge, der har fået opholdstilladelse i Danmark efter § 7 eller
§ 8 i udlændingeloven
3) Særregler for diplomater
4) Personer omfattet af EF forordning 883/2004 om koordinering af
sociale sikringsordninger (EU/EØS og Schweiz)
5) Statsborgere fra et land som Danmark har indgået en konvention
med om social sikring og i øvrigt opfylder konventionens betingel-
ser.
6) Personer omfattet af nordisk konvention
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
Hovedregel:
Fast bopæl her i riget eller hyre på dansk skib
Undtagelse:
1) Dansk statsborger med 30 års bopælstid fra det 15. år til folkepen-
sionsalderen.
2) Personer omfattet af EF forordning 883/2004 om koordinering af
sociale sikringsordninger (EU/EØS og Schweiz)
3) Statsborgere fra et land, som DK har indgået en konvention med
om social sikring.
4)Borgere, som er omfattet af nordisk konvention.
5)Dansk statsborger med 10 års bopæl her i riget i en periode umid-
delbart op til folkepensionsalderen kan medtage pensionen til udlan-
det
6) Mulighed for dispensation fra Pensionsstyrelsen med hensyn til at
medtage pensionen til udlandet.
Pensionister med bopæl i et EU/EØS land eller Schweiz eller nordisk
land omfattet af EF-forordning 883/2004 eller nordisk konvention
kan også søge personligt tillæg efter den danske pensionslovgivning
I. Opholdskrav
Hovedregel
Krav om ophold i Danmark
Undtagelse
1) Tillægget kan bevares ved pensionistens midlertidige ophold i
udlandet
2) Pensionister der opfylder betingelserne for at kunne medtage
pensionen til udlandet, jf. pkt. H 1, vil kunne søge personligt tillæg
efter dansk pensionslov, hvis der ikke kan ydes hjælp efter den socia-
le lovgivning i bopælslandet
Hovedregel:
Minimum tre års bopæl i Danmark mellem 15 år og 65. år
J. Opholdstid
Side 296 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0297.png
Undtagelse:
Borgere omfattet af EF forordning 883/2004 om koordinering af
sociale sikring i EU/EØS og Schweiz får medregnet optjeningstid i et
andet medlemsland ved afgørelse af om 3-års kravet er opfyldt.
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Ja, personer der er omfattet af EF-forordning 883/04 har ret til at få udbetalt pension inden for EU/EØS området og Schweiz på samme vilkår som danske statsborgere. Disse personer kan
søge personligt tillæg på samme vilkår som danske statsborgere.
Hvis flygtningen opfylder de almindelige betingelser for ret til folkepension/gl. førtidspension, kan der søges om personligt tillæg på samme vilkår som alle andre.
Nej, hvis de almindelige betingelser for ret til folkepension/førtidspension er opfyldt, kan der søges om personligt tillæg på samme vilkår som alle andre.
Side 297 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0298.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opfyldt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelsen)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer retten til
ydelsen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
4.4.9. Helbredstillæg
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift:
De samlede offentlige udgifter til helbredstillæg skønnes i 2011 at være på 952,3 mio. kr.
Antal:
Ingen tilgængelige tal for antal modtagere
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Lov om social pension, § 14 a
Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., § 18
Hovedregel:
A. Subjektive forhold
Helbredstillæg kan søges af folkepensionister og førtidspensionister
(herunder visitations-
på gammel ordning. Der findes to typer helbredstillæg:
krav)
Almindeligt helbredstillæg som kan søges til dækning af egne udgif-
ter til de ydelser og medicintyper, som regionsrådet yder tilskud til
efter sundhedsloven, og udvidet helbredstillæg, som kan søges til
dækning af øvrige nødvendige helbredsrelaterede udgifter, som der
ikke ydes tilskud til efter sundhedsloven.
Begge typer helbredstillæg ydes målrettet til de pensionister, der har
større helbredsrelaterede udgifter, men begrænsede indtægter og
formue ved siden af pensionen.
B. Alder
Hovedregel:
Nået folkepensionsalderen.
Undtagelse:
Førtidspensionister på den gamle ordning (tilkendt efter regler før 1.
januar 2003).
Hovedregel:
Den likvide formue må ikke overstige 75.500 kr. (2011-sats), og den
personlige tillægsprocent skal være større end 0. Hvis ansøgeren er
gift eller samlevende, er det den samlede likvide formue, som ikke
må være større end 75.500 kr.
Tillægsprocenten er som udgangspunkt 100, men bliver sat ned, hvis
ansøgeren og den eventuelle ægtefælle/samlever har betydelige
indtægter ved siden af pensionen. Er tillægsprocenten 100, kan man
få fuldt helbredstillæg - er tillægsprocenten sat ned, bliver helbreds-
tillægget nedsat tilsvarende.
Hovedregel:
Personens egen og en evt. ægtefæl-
les/samlevers indtægt og formue har
betydning for retten til begge typer
helbredstillæg.
Retten til udvidet helbredstillæg beror
tillige på kommunens vurdering af, om
udgiften er rimelig og nødvendig.
Tillægget er skattefrit.
Hovedregel:
Almindeligt helbredstillæg er et
løbende tilskud, som fornyes auto-
matisk hvert år med mindre der sker
væsentlige ændringer i pensionistens
økonomiske eller helbredsmæssige
forhold.
Udvidet helbredstillæg er et en-
gangstilskud, som skal søges igen
hvis behovet opstår.
Hovedregel:
Almindeligt helbredstillæg – se
rubrik 3.
Udvidet helbredstillæg – skal
søges på ny, beror på konkret
vurdering af behovet fra gang til
gang
C. Indkomst og formue
Hovedregel:
Almindeligt helbredstillæg – økonomi-
ske kriterier
Udvidet helbredstillæg – økonomiske
kriterier samt en konkret vurdering af
behovet/nødvendigheden af udgiften
Hovedregel:
Almindeligt helbredstillæg - Hvis
indkomst og formueforhold ændres,
kan pensionisten miste retten til
tillægget.
Udvidet helbredstillæg – ikke rele-
vant, éngangsydelse
.
Hovedregel:
Genoptjenes ikke – kræver ny
ansøgning, hvis bortfaldet.
D. Ægtefælle-
Hovedregel:
Side 298 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0299.png
afhængighed
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
Se pkt. C 1
Skal opfylde de almindelige betingelser for ret til folkepension/gl.
førtidspension (se skema om folkepension), samt have lovligt ophold
i Danmark
Hovedregel:
Helbredstillæg kan ikke udbetales til pensionister med bopæl i ud-
landet.
Undtagelse:
Pensionister, der tager ophold i DK, og som modtager dansk pension
og/eller pension fra et EU/EØS land eller Schweiz eller nordisk land
omfattet af EU forordning 883/2004 eller nordisk konvention.
I. Opholdskrav
Hovedregel:
Krav om ophold i DK. Helbredstillægget er i henhold til EU-retten
en naturalydelse ved sydom, der kan ydes til pensionister, der bor
eller opholder sig i DK jf. ovenfor.
Undtagelse:
1) Tillægget kan bevares ved pensionistens midlertidige ophold i
udlandet, hvis pensionisten har bevaret en reel bopæl her i landet
2) Pensionister, som bor i DK, men modtager behandling i et andet
EU/EØS-land, kan alene få helbredstillæg hvis behandlingen er
tilskudsberettiget efter sundhedsloven.
J. Opholdstid
Hovedregel
Minimum tre års bopæl i Danmark mellem 15 år og 65. år
Undtagelse:
Borgere omfattet af EF forordning 883/2004 om koordinering af
sociale sikring i EU/EØS og Schweiz får medregnet optjeningstid i et
andet medlemsland ved afgørelse af om 3-års kravet er opfyldt.
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Hovedregel:
Pensionisten skal selv afholde 15 % af udgiften. Begge helbredstil-
læg dækker op til 85 pct. af udgifterne. Kommunen kan indgå prisaf-
Se pkt. M 1
Side 299 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0300.png
taler med leverandører om levering af tandproteser, briller og fodbe-
handling. Har kommunen indgået en sådan prisaftale, beregnes hel-
bredstillægget på grundlag af den aftalte pris i prisaftalen. Det gælder
også, hvis pensionisten vælger en anden og dyrere leverandør.
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Ja, pensionister omfattet af forordning 883/04 har ret til tillægget, hvis de bor eller opholder sig i DK, jf. ovenfor pkt. I 1.
Nej, flygtninge, der opfylder de almindelige betingelser for ret til folkepension eller gl. førtidspension, kan søge om helbredstillæg på samme vilkår som danske statsborgere.
Nej, hvis de almindelige betingelser for ret til folkepension eller gl. førtidspension er opfyldt, kan der søges om helbredstillæg på samme vilkår, som gælder for danske statsborgere.
Side 300 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0301.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opfyldt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelsen)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer retten til
ydelsen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
4.4.10. Tillægsstipendium (handicaptillæg).
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang i 2009:
Udgift:
159,5 mio. kr.
Antal:
2490
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
SU-loven § 7, stk. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 29. juni 2009.
SU-bekendtgørelsen § 21, jf. bekendtgørelse nr. 455 af 8. juni 2009.
Hovedregel:
A. Subjektive forhold
Studerende som modtager SU og går på en videregående uddannelse
(herunder visitations-
kan søge om tillægsstipendium (handicaptillæg), hvis den studerende
krav)
pga. en varig og betydelig funktionsnedsættelse har meget betydelige
fysiske eller psykiske begrænsninger i evnen til at påtage sig er-
hvervsarbejde.
B. Alder
Hovedregel:
Man skal som udgangspunkt være fyldt 18 år for at kunne modtage
SU.
Hovedregel:
Hvis den studerende er i stand til at have en lønindkomst, kan man
som udgangspunkt ikke modtage handicaptillæg. Lønindkomst,
børnepension og renteindtægter bliver betragtet som en indkomst.
Undtagelse:
I tilfælde af, at den studerende ønsker at afprøve sin erhvervsevne
kan den pågældende dog have et erhvervsarbejde i mindre omfang.
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
Hovedregel:
Den studerende skal have en varig og
betydelig fysisk eller psykisk funkti-
onsnedsættelse. Funktionsnedsættelsen
skal være beskrevet fyldestgørende af
relevant speciallæge.
Hovedregel:
Handicaptillægget er en fast ydelse.
Hovedregel:
Er den studerende godkendt til
handicaptillæg, udbetales tillægget
så længe den studerende modtager
SU og går på en videregående ud-
dannelse.
C. Indkomst og formue
Hovedregel:
Når den studerende modtager handi-
captillæg, har man et reduceret fribeløb
på 2.897 kr. i de måneder handicaptil-
lægget udbetales.
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
Hovedregel:
Udenlandske statsborgere, som er ligestillet og modtager SU, kan
søge handicaptillæg. Se betingelser for ligestilling til SU under
4.2.1.
Side 301 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0302.png
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
Hovedregel:
Studerende som går på en videregående uddannelse i udlandet, og
som samtidig modtager SU, kan også modtage handicaptillæg i
udlandet. Uddannelsen godkendes af Styrelsen for Statens Uddannel-
sesstøtte.
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Se punkt G.
Se punkt G.
Se punkt G.
Side 302 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0303.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opflydt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelse)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer rette til ydel-
sen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
4.4.11. Udvidet flyttehjælp
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift:
20 mio. kr. i perioden 2011-2014 afsat fra satspuljen til refusion for kommuner med ghettoområder, andre kommuner kan have udgifter til tilskud til flyttehjælp, men de faktiske kommunale udgifter kendes
ikke
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Lov om almene boliger § 63
A. Subjektive forhold
(herunder visitations-
krav)
Beboere i boligområder med behov for at stimulere fraflytningen
kan, hvis kommunalbestyrelsen har besluttet det, modtage flyttetil-
skud og tilskud til etablering i ny bolig i et andet boligområde i
kommunen.
Det er frivilligt for kommunerne om de vil indføre muligheden for at
yde flyttetilskud i boligområder med behov for at stimulere fraflyt-
ningen. Kommunen fastsætter selv de øvrige retningslinjer for tilde-
ling af flyttetilskud. Det vil sige, hvem kan modtage tilskud og hvil-
ke boligområder kan de flytte til etc.
Tilskuddet vil typisk blive givet til beboere der bidrager til en ensidig
beboersammensætning. Dvs. beboere udenfor arbejdsmarkedet, med
en lav indkomst eller andre problematiske personlige forhold.
B. Alder
C. Indkomst og formue
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
Ydelsen tildeles en husstand, dvs. voksne beboere
Kommunen har i fastsættelse af kriterier mulighed for at fastsætte en
indkomstgrænse, men der er ingen centrale kriterier herfor.
Ydelsen tildeles husstanden
Ydelsen tildeles husstanden
-
Med henblik på at lette kommunens
administration fastsætter kommunen et
fast tilskud, der dog skal have sam-
menhæng med de gennemsnitlige
udgifter til flytning og etablering i
kommunen. Den fraflyttende skal ikke
godtgøre for faktiske udgifter, da der
ikke er tale om en trangsbestemt ydel-
se.
I fastsættelsen af tilskuddets størrelse
skal der dog tages hensyn til antal
husstandsmedlemmer og boligens
størrelse, ligesom udgifter til indskud i
den nye bolig kan indgå i fastsættelsen
af tilskuddets størrelse.
-
-
-
-
-
Ydelsen kan kun tildeles i forbindel-
se med flytning fra et boligområde
med behov for fraflytning.
Irrelevant i denne sammenhæng,
da kommunen ikke vil yde flytte-
tilskud til flytning til et andet
udsat boligområde i kommunen.
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Side 303 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0304.png
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
Der er ikke krav om statsborgerskab, men modtagere af ydelsen skal
opholde sig lovligt i Danmark
Ydelsen tildeles kun beboere der flytter fra et udsat boligområde i
kommunen til et boligområde med en mere afbalanceret beboersam-
mensætning.
-
-
-
-
-
-
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Jf. punkt. H.
-
Flyttetilskud ydes kun til fraflytning fra et alment boligområde, dvs.
til almene lejere
-
Ydelsen svarer ikke til de faktiske ydelser, det er altså muligt, at en
familie har flere udgifter til en flytning end tilskuddet dækker, men
det omvendte kan også være tilfældet.
Kommuner med ghettoområder kan søge staten om refusion for
udgifter til tildeling af flyttetilskud, dog max 75 pct., ligesom det
samlede tilskud en husstand kan modtage er 50.000 kr.
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Side 304 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0305.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opflydt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelse)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer rette til ydel-
sen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
4.4.11. Flytte- og etableringstilskud
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift:
20 mio. kr. i perioden 2011-2014 afsat fra satspuljen til refusion for kommuner med ghettoområder, andre kommuner kan have udgifter til tilskud til flyttehjælp, men de faktiske kommunale udgifter kendes ikke
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Lov om almene boliger § 63
A. Subjektive forhold
(herunder visitations-
krav)
Beboere i boligområder med behov for at stimulere fraflytningen
kan, hvis kommunalbestyrelsen har besluttet det, modtage flyttetil-
skud og tilskud til etablering i ny bolig i et andet boligområde i
kommunen.
Det er frivilligt for kommunerne om de vil indføre muligheden for at
yde flyttetilskud i boligområder med behov for at stimulere fraflyt-
ningen. Kommunen fastsætter selv de øvrige retningslinjer for tilde-
ling af flyttetilskud. Det vil sige, hvem kan modtage tilskud og hvil-
ke boligområder kan de flytte til etc.
Tilskuddet vil typisk blive givet til beboere der bidrager til en ensidig
beboersammensætning. Dvs. beboere udenfor arbejdsmarkedet, med
en lav indkomst eller andre problematiske personlige forhold.
B. Alder
C. Indkomst og formue
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
Ydelsen tildeles en husstand, dvs. voksne beboere
Kommunen har i fastsættelse af kriterier mulighed for at fastsætte en
indkomstgrænse, men der er ingen centrale kriterier herfor.
Ydelsen tildeles husstanden
Ydelsen tildeles husstanden
-
Med henblik på at lette kommunens
administration fastsætter kommunen et
fast tilskud, der dog skal have sam-
menhæng med de gennemsnitlige
udgifter til flytning og etablering i
kommunen. Den fraflyttende skal ikke
godtgøre for faktiske udgifter, da der
ikke er tale om en trangsbestemt ydel-
se.
I fastsættelsen af tilskuddets størrelse
skal der dog tages hensyn til antal
husstandsmedlemmer og boligens
størrelse, ligesom udgifter til indskud i
den nye bolig kan indgå i fastsættelsen
af tilskuddets størrelse.
-
-
-
-
-
Ydelsen kan kun tildeles i forbindel-
se med flytning fra et boligområde
med behov for fraflytning.
Irrelevant i denne sammenhæng,
da kommunen ikke vil yde flytte-
tilskud til flytning til et andet
udsat boligområde i kommunen.
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
Der er ikke krav om statsborgerskab, men modtagere af ydelsen skal
opholde sig lovligt i Danmark
-
-
-
Side 305 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0306.png
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
Ydelsen tildeles kun beboere der flytter fra et udsat boligområde i
kommunen til et boligområde med en mere afbalanceret beboersam-
mensætning.
-
-
-
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Jf. punkt. H.
-
Flyttetilskud ydes kun til fraflytning fra et alment boligområde, dvs.
til almene lejere
-
Ydelsen svarer ikke til de faktiske ydelser, det er altså muligt, at en
familie har flere udgifter til en flytning end tilskuddet dækker, men
det omvendte kan også være tilfældet.
Kommuner med ghettoområder kan søge staten om refusion for
udgifter til tildeling af flyttetilskud, dog max 75 pct., ligesom det
samlede tilskud en husstand kan modtage er 50.000 kr.
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Side 306 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0307.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opfyldt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelsen)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opfyldt
for, at man bevarer retten til
ydelsen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
4.4.12. Repatrieringsstøtte
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift:
39.9 mio. kr. (FL 11)
Antal:
350
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Repatrieringslovens §§ 3 og 7
Hovedregel:
A. Subjektive forhold
Udlændinge, som er omfattet af personkredsen i lovens § 3, stk. 1
(herunder visitations-
eller 7, og som frivilligt ønsker at vende tilbage til sit hjemland eller
krav)
tidligere opholdsland med henblik på at tage varig bopæl, er beretti-
get til repatrieringsstøtte.
Det drejer sig om flygtninge, familiesammenførte til flygtninge og
andre familiesammenførte under nærmere angivne betingelser.
Der kan ydes hjælp til:
-
Udgifter til rejsen fra Danmark hjemlandet eller det tidlige-
re opholdsland
-
Udgifter til transport af personlige ejendele op til 2 m3 pr.
person
-
Udgifter på højst 13.872 kr. til transport af udstyr, der er
nødvendigt for den pågældende udlændings eller den på-
gældendes families erhverv i hjemlandet eller tidligere op-
holdsland
-
Hjælp til etablering hjemlandet eller det tidligere opholds-
land på op til 119.815 kr. pr. person, der er fyldt 18 år, og
op til 36.541 kr. pr. person, der ikke er fyldt 18 år
-
Udgifter på højst 13.872 kr. til køb af erhvervsudstyr, der
vil være egnet til at fremme den pågældendes beskæftigel-
sesmuligheder og genopbygningen af hjemlandet eller det
tidligere opholdsland, samt udgifter på højst 17.915 kr. til
transport af udstyret
-
Udgifter til sygeforsikring i 1 år i hjemlandet eller det tid-
ligere opholdsland, hvis der ikke på anden måde er etable-
ret en sådan forsikring
-
Udgifter til medbragt lægeordineret medicin til højst 1 års
forbrug
-
Udgifter til medbragte nødvendige personlige hjælpemid-
ler (f.eks. stomiposer, kørestol eller rollator), dog højst i
alt 5.854 kr., samt hjælp til nødvendige vaccinationer i
Danmark.
B. Alder
Hovedregel:
Der dækkes kun dokumenterede udgif-
ter, og der skal tages skyldige økono-
miske hensyn (f.eks. skal der som
udgangspunkt benyttes de billigste
flybilletter m.v.).
Etableringshjælp ydes dog uden do-
kumentation for udgifter.
Hovedregel:
Hvis en udlænding, der har fortry-
delsesret efter udlændingelovens §
17 a, fortryder repatriering og flytter
tilbage til Danmark, kan kommunen
kræve den udbetalte støtte tilbagebe-
talt, såfremt der ikke er sket et reelt
forsøg på repatriering, jf. § 9.
Størstedelen af etableringshjælpen
efter § 7, stk. 2, nr. 4 udbetales først
tidligst ét år efter udrejsen fra Dan-
mark, og kun såfremt den pågæl-
dende udlænding fortsat er repatrie-
ret.
Størrelsen på etableringshjælpen efter
Side 307 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0308.png
§ 7, stk. 2, nr. 4, afhænger af, om man
er over eller under 18 år. Beløbet
udgør 119.815 kr. for udlændinge over
18 år og 36.541 kr. for udlændinge
under 18 år.
C. Indkomst og formue
Hovedregel:
Det er en betingelse for at yde hjælp til repatriering, at udlændingen
ikke selv er i besiddelse af tilstrækkelige midler hertil.
Modif:
1) Kommunen ser bort fra formuebeløb på op til 20.000 kr. for enlige
og op til 40.000 kr. for ægtefæller. 2) Kommunen ser endvidere bort
fra visse former for formålsbestemt formue, såsom formue til brug
for uddannelse, erstatning for tab er erhvervsevne, godtgørelsen for
varigt mén, ydelser for godkendte sociale fonde, stiftelser, foreninger
m.v. En eventuel børneopsparing betragtes som børnenes ejendom
og indgår ikke i vurderingen af familiens økonomiske forhold.
Hovedregel:
Ydelsen tildeles den enkelte person, men er afhængig af ægtefællens
formue
Hovedregel:
En families økonomiske forhold vurderes samlet
Hovedregel:
Såfremt en udlænding er i besiddelse
af formue over beløbsgrænsen på
20.000/40.000 kr., fradrages dette
forholdsmæssigt i repatrieringsstøtten.
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
Udlændinge med opholdstilladelse som flygtninge m.v., familie-
sammenførte til flygtninge m.v. eller familiesammenførte til andre
end flygtninge m.v., jf. § 3, stk. 2-4, jf. stk. 1, er omfattet af repatrie-
ringslovens personkreds.
Udlændinge, der har opholdstilladelse på andet grundlag end nævnt i
§ 3, stk. 2-4, kan ansøge integrationsministeren om at blive anset for
omfattet af loven, jf. § 3, stk. 7. Bestemmelsen tager sigte på de
udlændinge, der har fået opholdstilladelse før udlændingeloven fra
1983 samt deres efterkommere.
Arbejdskraftsindvandrere fra 3. lande er som udgangspunkt ikke
omfattet af repatrieringsloven, jf. dog § 3, stk. 7. Deres familiemed-
Side 308 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0309.png
lemmer, som har haft opholdstilladelse i 5 år, er omfattet af repatrie-
ringsloven, jf. § 3, stk. 4.
Danske og nordiske statsborgere samt statsborgere fra EU/EØS-
landene og Schweiz kan ikke modtage hjælp til repatriering.
Det er en betingelse for at modtage repatrieringsstøtte, at udlændin-
gen opgiver sin bopæl, hvorved opholdstilladelsen i Danmark som
udgangspunkt bortfalder.
Flygtninge m.v. har dog en 12 måneders fortrydelsesret efter udlæn-
dingelovens § 17 a, som indebærer, at opholdstilladelsen ikke anses
for bortfaldet. Fortrydelsesretten kan efter ansøgning forlænges i
yderligere 12 måneder.
Ydelsen kan i sagens natur medtages til hjemlandet.
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
Udlændingen skal som udgangspunkt opholde sig i Danmark, når
ansøgningen indgives.
Familiesammenførte udlændinge til andre end flygtninge m.v. skal
have haft opholdstilladelse i Danmark i mindst 5 år, jf. § 3, stk. 4.
For flygtninge m.v. samt familiesammenførte flygtninge m.v., jf. § 3,
stk. 2-3, gælder der ikke krav til opholdstiden i Danmark.
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
En mindre del af hjælpen til repatri-
ering udbetales i forbindelse med
udrejsen, mens det resterende beløb
– 101.900 kr. – først udbetales ét år
efter udrejsen, eller efter udløbet af
udlændingens fortrydelsesret efter
udlændingeloven, dvs. at udbetalin-
gen heraf kræver, at den pågældende
fortsat opholder sig i hjemlandet
eller det tidligere opholdsland.
Det er kun muligt at modtage
hjælp til repatriering én gang, jf. §
7, stk. 5.
Danske og nordiske statsborgere samt statsborgere fra EU/EØS-landene og Schweiz kan ikke modtage hjælp til repatriering.
Side 309 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0310.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opfyldt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelsen)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer retten til
ydelsen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
4.5.1. Tilskud til ernæringspræparater
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift 2009:
ca. 83 mio., kilde Lægemiddelstyrelsen.
Antal:
49.650 personer (i alt 1.301.382 pakninger)
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Sundhedsloven § 159
Hovedregel:
A. Subjektive forhold
Regionsrådet yder tilskud til ernæringspræparater, som er ordineret
(herunder visitations-
af en læge i forbindelse med sygdom eller alvorlig svækkelse.
krav)
B. Alder
C. Indkomst og formue
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
Hovedregel:
Bopæl i DK.
Eksportabilitetsprincippet:
Efter EU-rettens koordineringsregler har man som dansk sikret ret til
offentlige sundhedsydelser ved ophold/bopæl i et andet EU-/EØS-
land på samme vilkår som dette lands offentligt sikrede, men til
udgift for Danmark(statslig udgift). Dette gælder også for medforsik-
rede familiemedlemmer, fx til en grænsearbejder, der arbejder i
Danmark og bor i Tyskland.
Regionerne/kommunerne kan principielt opkræve udgifter til danske
sundhedsydelser, der gives til sikrede fra andre EU-/EØS-lande, som
bor i eller opholder sig i Danmark.
Side 310 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0311.png
EU-/EØS-landene kan indgå aftaler om undladelse af mellemstatslig
afregning af ovennævnte udgifter til sundhedsydelser.
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Hovedregel:
Borgeren betaler for ernæringspræparaterne minus tilskuddet.
Som følge af EU-rettens ligebehandlingskriterium kan der ikke fastsættes andre kriterier for adgang til sundhedsydelser for EU-/EØS-statsborgere end for danske statsborgere.
For EU-/EØS-statsborgere - som ifølge EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsydelser, skal dansk socialt sikres, typisk gennem udøvelse af beskæftigelse i Danmark - gælder
et princip om sammenlægning af forsikringstid tilbagelagt i et andet EU-/EØS-land, hvorved en eventuel karenstid på ret til danske sundhedsydelser vil skulle nedbringes.
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsydelser gælder også for flygtninge/statsløse omfattet af Genevekonventionen fra 1951/konventionen om statsløse personers retsstilling
fra 1954, som bevæger sig mellem EU-/EØS-lande, og mellem EU-/EØS-landene og Schweiz.
Et ligebehandlingskriterium gælder også for konventionsflygtninge mellem Danmark og Quebec, jf. Danmarks bilaterale aftaler.
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsydelser også gælder også for familiemedlemmer til EU-/EØS-statsborgere, uanset disse familiemedlemmers nationalitet, i det omfang
familiemedlemmerne er medforsikrede under EU-/EØS-statsborgere.
For så vidt angår 3. lands statsborgere, der flytter til Danmark fra et andet nordisk land, henvises til det ovenfor anførte, idet EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsydelser
tilsvarende finder anvendelse på 3. landeborgere, der rejser mellem de nordiske lande.
EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsydelser gælder også i relationer mellem EU-/EØS-lande og Schweiz, jf. aftale herom indgået mellem EU-/EØS-landene og Schweiz.
Et ligebehandlingskriterium og regler om sammenlægning af forsikringstid er også indeholdt i Danmarks bilaterale sikringsaftaler indgået med Bosnien-Herzegovina, Kroatien, Makedoni-
en, Marokko, Montenegro, Pakistan, Serbien, Tyrkiet og Quebec.
Side 311 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0312.png
Betingelser for adgang til og brug af
ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opflydt for at
få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold til
at udmåle størrelsen af ydelse)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt for,
at man bevarer rette til ydelsen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være opfyldt for,
at man kan genoptjene en mistet ret til
ydelsen)
4.5.2. Begravelseshjælp
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift:
2009: ca. 134 mio.kr
Antal:
Ikke oplyst
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Sundhedsloven § 160
A. Subjektive forhold
(herunder visitationskrav)
B. Alder
C. Indkomst og formue
Hovedregel:
Begravelseshjælpens størrelse afhænger
af afdødes og den efterlevende ægtefæl-
les formue og formuerettigheder.
Hovedregel:
Begravelseshjælpen efter personer, der
ikke var fyldt 18 år ved dødsfaldet,
udgør 7.200 kr. (Grundbeløb i 2007-
niveau). I 2011 udgør beløbet 8.050 kr.
Begravelseshjælpen efter personer, der
var fyldt 18 år ved dødsfaldet, udgør
højst 8.600 kr. (Grundbeløb i 2007-
niveau). I 2011 udgør beløbet højst
9.650.
Begravelseshjælpen efter en person, der
efterlader ægtefælle eller børn under 18
år, nedsættes med det beløb, hvormed
afdødes og den efterlevende ægtefælles
formue og formuerettigheder overstiger
28.750 kr. (Grundbeløb i 2007-niveau),
således at begravelseshjælpen bortfalder
ved en formue på 37.350 kr. (Grundbe-
løb i 2007-niveau). I 2011 udgør for-
muegrænsen 32.250 kr. således at begra-
velseshjælpen bortfalder ved en formue
41.900 kr.
Begravelseshjælpen efter en person, der
ikke efterlader ægtefælle eller børn
under 18 år, nedsættes med det beløb,
hvormed afdødes formue og formueret-
tigheder overstiger 14.400 kr. (Grundbe-
Hovedregel:
Kommunalbestyrelsen yder begravelses-
hjælp.
Side 312 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0313.png
løb i 2007-niveau), således at begravel-
seshjælpen bortfalder ved en formue på
23.000 kr. (Grundbeløb i 2007-niveau). I
2011 udgør formuegrænsen 16.150 kr.
således at begravelseshjælpen bortfalder
ved en formue på 25.800 kr.
Formuegrundlaget er formuen på døds-
dagen med tillæg af engangsudbetalinger
til boet og ægtefællen i anledning af
dødsfaldet fra pensionsordninger, forsik-
ringer o.l. Begravelseshjælp i henhold til
sundhedsloven og efterlevelseshjælp, der
ydes den efterlevende ægtefælle i medfør
af § 85 a, stk. 9, i lov om aktiv socialpo-
litik, indgår ikke i beregningen af for-
muen
.
ja
Jf. beskrivelsen af betingelserne for
begravelseshjælp ovenfor
D. Ægtefælle-afhængighed
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav og rådigheds-
forpligtelse
G. Statsborgerskab/ lovligt ophold
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen kan medtages
til udlandet)
Bopæl i DK
Eksportabilitetsprincippet:
Efter EU-rettens koordineringsregler
udbetales dansk begravelseshjælp efter
dansk sikrede, herunder danske pensio-
nister med bopæl i et andet EU-/EØS-
land. Dette gælder også for medforsikre-
de familiemedlemmer, fx til en grænse-
arbejder, der arbejder i Danmark og bor i
TY.
For sikrede fra andre EU-/EØS-lande
med bopæl i Danmark skal begravelses-
hjælp udbetales fra deres udenlandske
forsikringsinstitution. Pensionister fra
andre EU-/EØS-lande med bopæl i
Danmark, der ikke har ret til begravel-
seshjælp fra en udenlandsk forsikring,
har ret til dansk begravelseshjælp på
samme vilkår som andre bosatte i Dan-
Side 313 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0314.png
mark. Dette gælder også for medforsik-
rede familiemedlemmer, fx til en græn-
searbejder, der arbejder i Danmark og
bor i Tyskland.
EU-/EØS-landene kan indgå aftaler om
undladelse af mellemstatslig afregning af
ovennævnte udgifter til sundhedsydelser.
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Særlige kriterier i forhold til EU/EØS
borgere
Som følge af EU-rettens ligebehandlingskriterium kan der ikke fastsættes andre kriterier for adgang til sundhedsydelser for EU-/EØS-statsborgere end for danske statsborge-
re.
For EU-/EØS-statsborgere - som ifølge EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsydelser, skal dansk socialt sikres, typisk gennem udøvelse af beskæftigelse i DK
- gælder et princip om sammenlægning af forsikringstid tilbagelagt i et andet EU-/EØS-land, hvorved en eventuel karenstid på ret til danske sundhedsydelser vil skulle ned-
bringes.
Særlig kriterier i forhold til 3. lands
statsborgere
EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsydelser også gælder også for familiemedlemmer til EU-/EØS-statsborgere, uanset disse familiemedlemmers nationalitet,
i det omfang familiemedlemmerne er medforsikrede under EU-/EØS-statsborgere.
For så vidt angår 3. lands statsborgere, der flytter til DK fra et andet nordisk land, henvises til det ovenfor anførte, idet EU-rettens regler om koordinering af sociale sikrings-
ydelser tilsvarende finder anvendelse på 3. landeborgere, der rejser mellem de nordiske lande.
EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsydelser gælder også i relationer mellem EU-/EØS-lande og Schweiz, jf. aftale herom indgået mellem EU-/EØS-landene
og Schweiz.
Et ligebehandlingskriterium og regler om sammenlægning af forsikringstid er også indeholdt i DKs bilaterale sikringsaftaler indgået med Bosnien-Herzegovina, Kroatien,
Makedonien,
Marokko, Montenegro, Pakistan, Serbien, Tyrkiet og Quebec.
Side 314 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0315.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opfyldt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelsen)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer retten til
ydelsen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
4.5.3.Tolkebistand
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift 2009:
Regionernes estimerede udgifter til fremmedsprogstolkning i sygehus- og praksissektoren var 120 mio. kr.. Hertil kommer en udgift på 14 mio. kr. i 2009 til dækning af honorar til alment praktiserende
læger og praktiserende speciallæger for at tilkalde tolk til patienter med brug for tolkning.
Antal:
Ikke oplyst.
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Sundhedsloven § 50
Hovedregel:
A. Subjektive forhold
Regionsrådet yder vederlagsfri tolkebistand til personer, som har ret
(herunder visitations-
til lovens ydelser, og som har behov herfor i forbindelse med be-
krav)
handling hos alment praktiserende læge og praktiserende speciallæge
samt sygehusbehandling.
Regionerne opkræver fra 1. juni 2011 gebyr for tolkebistand fra
personer, der har boet her i landet i mere end 7 år. Der opkræves
gebyr for hver behandling på sygehus eller hos læge, hvor der benyt-
tes tolk.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om
beregning af bopælsperioden, gebyrets størrelse og opkrævning af
gebyr, herunder om at nærmere bestemte persongrupper ikke skal
betale gebyr, hvor særlige hensyn taler for det.
Bemyndigelsen er endnu ikke udmøntet.
B. Alder
C. Indkomst og formue
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
Side 315 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0316.png
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
Hovedregel:
Bopæl i DK.
Eksportabilitetsprincippet:
Efter EU-rettens koordineringsregler har man som dansk sikret ret til
offentlige sundhedsydelser ved ophold/bopæl i et andet EU-/EØS-
land på samme vilkår som dette lands offentligt sikrede, men til
udgift for Danmark(statslig udgift). Dette gælder også for medforsik-
rede familiemedlemmer, fx til en grænsearbejder, der arbejder i
Danmark og bor i Tyskland.
Regionerne/kommunerne kan principielt opkræve udgifter til danske
sundhedsydelser, der gives til sikrede fra andre EU-/EØS-lande, som
bor i eller opholder sig i DK.
EU-/EØS-landene kan indgå aftaler om undladelse af mellemstatslig
afregning af ovennævnte udgifter til sundhedsydelser.
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
Hovedregel:
Ophold i DK i forbindelse med akut sygehusbehandling
Hovedregel:
Har personen boet her i landet i mere end 7 år, skal der betales gebyr
for tolkebistand, der stilles til rådighed i forbindelse med lægebe-
handling/sygehusbehandling. Regler om beregning af bopælsperio-
den vil skulle fastsættes i bekendtgørelse, der træder i kraft den 1.
juni 2011.
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Som følge af EU-rettens ligebehandlingskriterium kan der ikke fastsættes andre kriterier for adgang til sundhedsydelser for EU-/EØS-statsborgere end for danske statsborgere.
For EU-/EØS-statsborgere - som ifølge EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsydelser, skal dansk socialt sikres, typisk gennem udøvelse af beskæftigelse i DK - gælder et
princip om sammenlægning af forsikringstid tilbagelagt i et andet EU-/EØS-land, hvorved en eventuel karenstid på ret til danske sundhedsydelser vil skulle nedbringes.
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsydelser gælder også for flygtninge/statsløse omfattet af Genevekonventionen fra 1951/konventionen om statsløse personers retsstilling
fra 1954, som bevæger sig mellem EU-/EØS-lande, og mellem EU-/EØS-landene og Schweiz.
Et ligebehandlingskriterium gælder også for konventionsflygtninge mellem DK og Quebec, jf. DKs bilaterale aftaler.
Side 316 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0317.png
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
EEU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsydelser også gælder også for familiemedlemmer til EU-/EØS-statsborgere, uanset disse familiemedlemmers nationalitet, i det omfang
familiemedlemmerne er medforsikrede under EU-/EØS-statsborgere.
For så vidt angår 3. lands statsborgere, der flytter til DK fra et andet nordisk land, henvises til det ovenfor anførte, idet EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsydelser tilsva-
rende finder anvendelse på 3. landeborgere, der rejser mellem de nordiske lande.
EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsydelser gælder også i relationer mellem EU-/EØS-lande og Schweiz, jf. aftale herom indgået mellem EU-/EØS-landene og Schweiz.
Et ligebehandlingskriterium og regler om sammenlægning af forsikringstid er også indeholdt i DKs bilaterale sikringsaftaler indgået med Bosnien-Herzegovina, Kroatien, Makedonien,
Marokko, Montenegro, Pakistan, Serbien, Tyrkiet og Quebec.
For så vidt angår 3. lands statsborgere, der flytter til DK fra et andet nordisk land, henvises til det ovenfor anførte, idet EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsydelser tilsva-
rende finder anvendelse på 3. landeborgere, der rejser mellem de nordiske lande.
Side 317 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0318.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opfyldt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelsen)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer retten til
ydelsen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
4.5.4. Befordring og befordringsgodtgørelse
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift:
Et skøn: 1,2 mia. kr. (eksklusiv udgifter til befordring med ambulance og særlige sygekøretøjer, som indgår i tallene for regionernes udgifter til sygehusbehandling,
Antal:
Kan ikke opgøres.
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Sundhedsloven §§ 170-173
Hovedregel:
Befordring, for hvilken der ydes godt-
A. Subjektive forhold
Kommunalbestyrelsen yder i sygdomstilfælde godtgørelse for nød-
gørelse, skal ske med det efter forhol-
(herunder visitations-
vendig befordring til og fra alment praktiserende læge til personer,
dene billigste forsvarlige befordrings-
krav)
der er omfattet af sikringsgruppe 1, og som modtager social pension,
middel og ydes kun, når befordrings-
hvis personen modtager behandling for regionens regning efter den-
udgiften til behandlingsstedet oversti-
ne lov.
ger en nærmere fastsat grænse.
Kommunalbestyrelsen yder i sygdomstilfælde godtgørelse til disse
personer for nødvendig befordring til og fra speciallæge, hvis perso-
nen modtager behandling for regionens regning efter denne lov efter
henvisning fra alment praktiserende læge eller speciallæge, eller i
særlige tilfælde uden henvisning, og behandlingen ydes af den speci-
allæge inden for vedkommende speciale, der har konsultationssted
nærmest ved patientens opholdssted.
Kommunalbestyrelsen yder godtgørelse for nødvendig befordring
med ambulance eller særligt sygekøretøj til og fra akut skadebehand-
ling hos alment praktiserende læge eller speciallæge til de nævnte
personer, hvis behandlingen finder sted for regionens regning efter
sundhedsloven.
Kommunalbestyrelsen yder godtgørelse for nødvendig befordring til
og fra speciallæge, hvis afstanden mellem personens bopæl og speci-
allægen overstiger 50 km.
Regionsrådet yder befordring eller befordringsgodtgørelse til perso-
ner, der har ret til vederlagsfri sygehusbehandling,hvis personen
opfylder en af følgende betingelser:
1) personen modtager social pension
2) afstanden til sygehuset, hvor den nødvendige behandling
kan finde sted efter regionsrådets visitationskriterier over-
stiger 50 km.
3) personens tilstand udelukker befordring med offentlige
transportmidler og personen indkaldes til videre ambulant
behandling eller hjemsendes af sygehuset på kortere week-
endophold eller lignende.
Side 318 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0319.png
Befordring og befordringsgodtgørelse ydes til behandling på regio-
nens egne sygehuse eller samarbejdssygehuse mv. eller til et sygehus
med specialiserede funktioner.
Regionsrådet yder befordring med ambulance eller særligt sygekøre-
tøj til personer, der har ret til vederlagsfri sygehusbehandling, hvis
deres tilstand gør det nødvendigt.
Kommunalbestyrelsen yder befordring eller befordringsgodtgørelse
til genoptræning til personer, der har behov for genoptræning efter
endt behandling på sygehus.
B. Alder
C. Indkomst og formue
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
Hovedregel:
Bopæl i DK.
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
Hovedregel:
Side 319 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0320.png
(fx brugerbetaling)
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Egenfinansiering, hvis man vælger en dyrere transportform, af diffe-
rencen mellem befordringsudgiften og befordringsgodtgørelsen.
Bopæl i DK.
Eksportabilitetsprincippet:
Efter EU-rettens koordineringsregler har man som dansk sikret ret til offentlige sundhedsydelser ved ophold/bopæl i et andet EU-/EØS-land på samme vilkår som dette lands offentligt
sikrede, men til udgift for Danmark(statslig udgift). Dette gælder også for medforsikrede familiemedlemmer, fx til en grænsearbejder, der arbejder i Danmark og bor i Tyskland.
Regionerne/kommunerne kan principielt opkræve udgifter til danske sundhedsydelser, der gives til sikrede fra andre EU-/EØS-lande, som bor i eller opholder sig i DK.
EU-/EØS-landene kan indgå aftaler om undladelse af mellemstatslig afregning af ovennævnte udgifter til sundhedsydelser.
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsydelser gælder også for flygtninge/statsløse omfattet af Genevekonventionen fra 1951/konventionen om statsløse personers retsstilling
fra 1954, som bevæger sig mellem EU-/EØS-lande, og mellem EU-/EØS-landene og Schweiz.
Et ligebehandlingskriterium gælder også for konventionsflygtninge mellem DK og Quebec, jf. DKs bilaterale aftaler.
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsydelser også gælder også for familiemedlemmer til EU-/EØS-statsborgere, uanset disse familiemedlemmers nationalitet, i det omfang
familiemedlemmerne er medforsikrede under EU-/EØS-statsborgere.
For så vidt angår 3. lands statsborgere, der flytter til DK fra et andet nordisk land, henvises til det ovenfor anførte, idet EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsydelser tilsva-
rende finder anvendelse på 3. landeborgere, der rejser mellem de nordiske lande.
EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsydelser gælder også i relationer mellem EU-/EØS-lande og Schweiz, jf. aftale herom indgået mellem EU-/EØS-landene og Schweiz.
Et ligebehandlingskriterium og regler om sammenlægning af forsikringstid er også indeholdt i DKs bilaterale sikringsaftaler indgået med Bosnien-Herzegovina, Kroatien, Makedonien,
Marokko, Montenegro, Pakistan, Serbien, Tyrkiet og Quebec.
Side 320 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0321.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opfyldt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelsen)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer retten til
ydelsen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
5.2.2. Sygehusbehandling
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift 2009:
Regionernes samlede udgifter til sygehus mv. 73,3 mia. kr.
Antal:
I alt blev 2,23 mio. behandlet på sygehusene, herunder var der ca. 6,6 mio. ambulante besøg, ca. 1,3 mio. udskrivninger efter indlæggelse og ca. 660.000 opererede.
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Sundhedsloven §§ 79, 80 og § 87
Hovedregel:
Hovedregel:
A. Subjektive forhold
Regionsrådet yder vederlagsfri sygehusbehandling til personer, der
Sundhedsfaglig vurdering af patientens
(herunder visitations-
har bopæl i regionen, ved sit sygehusvæsen, herunder på privathospi- behov for undersøgelse, diagnostice-
krav)
taler, som de har indgået aftale med, samt ved andre regioners syge-
ring, sygdomsbehandling, fødsels-
huse.
hjælp, genoptræning, sundhedsfaglig
pleje samt forebyggelse og sundheds-
Regionsrådet yder sygehusbehandling til personer, der har bopæl i
fremme i forhold til den enkelte pati-
regionen, ved følgende private specialsygehuse m.fl.: Sankt Lukas
ent.
Hospice, Diakonissestiftelsens Hospice, Sct. Maria Hospice, rehabi-
literingscentrene for traumatiserede flygtninge OASIS, RCT i Kø-
benhavn og RCT-Jylland, Epilepsihospitalet i Dianalund, Sclerose-
center Haslev, Sclerosecenter Ry, PTU’s Rehabiliterings-Center,
Center for sundhed og træning i Middelfart, Center for sundhed og
træning i Århus, Center for sundhed og træning i Skælskør, Rehabili-
teringsCenter for Muskelsvind, Vejlefjord og Center for Hjerneska-
de.
Undtagelse:
Regionsrådet yder akut behandling til personer, som ikke har bopæl
her i landet, men som midlertidigt opholder sig i regionen, i tilfælde
af ulykke, pludseligt opstået sygdom og fødsel eller forværring af
kronisk sygdom m.v. Behandlingen m.v. ydes på samme vilkår som
til personer med bopæl her i landet.
Regionen yder herudover sygehusbehandling m.v., når det under de
foreliggende omstændigheder ikke skønnes rimeligt at henvise per-
sonen til behandling i hjemlandet, herunder Færøerne og Grønland,
eller personen ikke tåler at blive flyttet til et sygehus i hjemlandet,
herunder Færøerne og Grønland. For behandlingen kan regionen
opkræve betaling, men den kan også ydes vederlagsfrit, når regionen
under de foreliggende omstændigheder skønner det rimeligt.
B. Alder
C. Indkomst og formue
Undtagelse:
Lægefaglig vurdering af om behovet
for behandling er akut.
Regionen foretager en skønsmæssig
vurdering ud fra rimelighedshensyn.
Side 321 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0322.png
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
Hovedregel:
Ophold i DK ved akutte sygehusydelser.
Hovedregel:
Bopæl i DK ved fulde sygehusydelser.
Eksportabilitetsprincippet:
Efter EU-rettens koordineringsregler har man som dansk sikret ret til
offentlige sundhedsydelser ved ophold/bopæl i et andet EU-/EØS-
land på samme vilkår som dette lands offentligt sikrede, men til
udgift for Danmark(statslig udgift). Dette gælder også for medforsik-
rede familiemedlemmer, fx til en grænsearbejder, der arbejder i
Danmark og bor i Tyskland.
Regionerne/kommunerne kan principielt opkræve udgifter til danske
sundhedsydelser, der gives til sikrede fra andre EU-/EØS-lande, som
bor i eller opholder sig i DK.
EU-/EØS-landene kan indgå aftaler om undladelse af mellemstatslig
afregning af ovennævnte udgifter til sundhedsydelser.
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Hovedregel:
Opholdskrav ved adgang til akutte sygehusydelser
Som følge af EU-rettens ligebehandlingskriterium kan der ikke fastsættes andre kriterier for adgang til sundhedsydelser for EU-/EØS-statsborgere end for danske statsborgere.
Side 322 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0323.png
For EU-/EØS-statsborgere - som ifølge EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsydelser, skal dansk socialt sikres, typisk gennem udøvelse af beskæftigelse i DK - gælder et
princip om sammenlægning af forsikringstid tilbagelagt i et andet EU-/EØS-land.
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsydelser gælder også for flygtninge/statsløse omfattet af Genevekonventionen fra 1951/konventionen om statsløse personers retsstilling
fra 1954, som bevæger sig mellem EU-/EØS-lande, og mellem EU-/EØS-landene og Schweiz.
Et ligebehandlingskriterium gælder også for konventionsflygtninge mellem DK og Quebec, jf. DKs bilaterale aftaler.
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsydelser også gælder også for familiemedlemmer til EU-/EØS-statsborgere, uanset disse familiemedlemmers nationalitet, i det omfang
familiemedlemmerne er medforsikrede under EU-/EØS-statsborgere.
For så vidt angår 3. lands statsborgere, der flytter til DK fra et andet nordisk land, henvises til det ovenfor anførte, idet EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsydelser tilsva-
rende finder anvendelse på 3. landeborgere, der rejser mellem de nordiske lande.
EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsydelser gælder også i relationer mellem EU-/EØS-lande og Schweiz, jf. aftale herom indgået mellem EU-/EØS-landene og Schweiz.
Et ligebehandlingskriterium og regler om sammenlægning af forsikringstid er også indeholdt i DKs bilaterale sikringsaftaler indgået med Bosnien-Herzegovina, Kroatien, Makedonien,
Marokko, Montenegro, Pakistan, Serbien, Tyrkiet og Quebec.
Side 323 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0324.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opfyldt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelsen)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer retten til
ydelsen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
5.2.3. Alment praktiserende læge og speciallæge og tilskud til sygesikringsgr. 2
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgifter:
udgjorde i 2009 11 mia. kr., heraf 8 mia. kr. til almen praktiserende læger.
Antal:
af kontakter til alment praktiserende læger ca. 37 mio. Antallet af kontakter til praktiserende speciallæger ca. 5 mio.
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Sundhedsloven §§ 60 og 64
A. Subjektive forhold
(herunder visitations-
krav)
Hovedregel:
Regionsrådet yder vederlagsfri behandling hos den valgte alment
praktiserende læge til personer, der er omfattet af sikringsgruppe 1.
Regionsrådet yder vederlagsfri behandling hos praktiserende special-
læge til personer, der er omfattet af sikringsgruppe 1.
Til personer, der er omfattet af sikringsgruppe 2, yder regionsrådet
tilskud til behandling hos alment praktiserende læge med samme
beløb, som afholdes for tilsvarende lægehjælp til personer omfattet
af sikringsgruppe 1.
Til personer, der er omfattet af sikringsgruppe 2, yder regionsrådet
tilskud til behandling hos praktiserende speciallæge med samme
beløb, som afholdes for tilsvarende lægehjælp til personer, der er
omfattet af sikringsgruppe 1.
Ved behandling eller undersøgelse, der efter henvisning fra alment
praktiserende læge ydes af en speciallæge, inden for hvis speciale der
ikke findes en overenskomst med det offentlige, yder regionsrådet
tilskud til delvis dækning af udgiften efter nærmere regler.
B. Alder
C. Indkomst og formue
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
Hovedregel:
Behandling hos speciallæger, bortset
fra speciallæger i hhv. øjensygdomme
og hals, øre- og næsesygdomme, kræ-
ver lægehenvisning for sikringsgruppe
1.
Undtagelse
:
Behandling hos speciallæger kræver
ikke lægehenvisning for sikringsgrup-
pe 2.
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
Side 324 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0325.png
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
Hovedregel:
Bopæl i DK.
Eksportabilitetsprincippet:
Efter EU-rettens koordineringsregler har man som dansk sikret ret til
offentlige sundhedsydelser ved ophold/bopæl i et andet EU-/EØS-
land på samme vilkår som dette lands offentligt sikrede, men til
udgift for Danmark(statslig udgift). Dette gælder også for medforsik-
rede familiemedlemmer, fx til en grænsearbejder, der arbejder i
Danmark og bor i Tyskland.
Regionerne/kommunerne kan principielt opkræve udgifter til danske
sundhedsydelser, der gives til sikrede fra andre EU-/EØS-lande, som
bor i eller opholder sig i DK.
EU-/EØS-landene kan indgå aftaler om undladelse af mellemstatslig
afregning af ovennævnte udgifter til sundhedsydelser.
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Hovedregel:
Sikringsgruppe 2 betaler selv differencen mellem prisen for behand-
lingen og tilskuddet.
Som følge af EU-rettens ligebehandlingskriterium kan der ikke fastsættes andre kriterier for adgang til sundhedsydelser for EU-/EØS-statsborgere end for danske statsborgere.
For EU-/EØS-statsborgere - som ifølge EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsydelser, skal dansk socialt sikres, typisk gennem udøvelse af beskæftigelse i DK - gælder et
princip om sammenlægning af forsikringstid tilbagelagt i et andet EU-/EØS-land.
EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsydelser gælder også for flygtninge/statsløse omfattet af Genevekonventionen fra 1951/konventionen om statsløse personers retsstilling
fra 1954, som bevæger sig mellem EU-/EØS-lande, og mellem EU-/EØS-landene og Schweiz.
Et ligebehandlingskriterium gælder også for konventionsflygtninge mellem DK og Quebec, jf. DKs bilaterale aftaler.
EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsydelser også gælder også for familiemedlemmer til EU-/EØS-statsborgere, uanset disse familiemedlemmers nationalitet, i det omfang
familiemedlemmerne er medforsikrede under EU-/EØS-statsborgere.
For så vidt angår 3. lands statsborgere, der flytter til DK fra et andet nordisk land, henvises til det ovenfor anførte, idet EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsydelser tilsva-
rende finder anvendelse på 3. landeborgere, der rejser mellem de nordiske lande.
EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsydelser gælder også i relationer mellem EU-/EØS-lande og Schweiz, jf. aftale herom indgået mellem EU-/EØS-landene og Schweiz.
Et ligebehandlingskriterium og regler om sammenlægning af forsikringstid er også indeholdt i DKs bilaterale sikringsaftaler indgået med Bosnien-Herzegovina, Kroatien, Makedonien,
Marokko, Montenegro, Pakistan, Serbien, Tyrkiet og Quebec.
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Side 325 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0326.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opfyldt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelsen)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være op-
flydt for, at man bevarer rette til
ydelsen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
5.2.4. Tilskud til behandling hos tandlæge, kiropraktor, fysioterapeut, fodterapeut og psykolog
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift 2009:
Sektor
Udgift i mio.
Antal i 1.000
Tandlæge
Kiropraktor
Fysioterapeut
Fodterapeut
Psykolog
1.422
107
344
95
2.702
332
378
92*
179
66
Anm.: Fysioterapi inkluderer ridefysioterapi. *Antallet er anslået, da der ikke registreres fuldstændigt i Landspatientregistret pga. manglende overenskomst på området i 2009.
Kilde: Danske Regioner anm.: Fysioterapi inkludere ridefysioterapi.
(Antallet af personer, der modtager fodterapi med offentligt tilskud er ikke registeret pga. manglende overenskomst.)
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Sundhedsloven §§ 65-69
A. Subjektive forhold
(herunder visitations-
krav)
Regionsrådet yder tilskud til behandling hos tandlæge, kiropraktor,
fysioterapeut, fodterapeut og psykolog
Der er ikke krav om lægehenvisning
for at få tilskud til ydelser hos tandlæ-
ge og kiropraktor.
Tilskud til behandling hos følgende
grupper kræver lægehenvisning: fysio-
terapeut,
fodterapeut og
psykolog.
B. Alder
C. Indkomst og formue
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
Side 326 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0327.png
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
Bopæl i DK.
Eksportabilitetsprincippet:
Efter EU-rettens koordineringsregler har man som dansk sikret ret til
offentlige sundhedsydelser ved ophold/bopæl i et andet EU-/EØS-
land på samme vilkår som dette lands offentligt sikrede, men til
udgift for Danmark(statslig udgift). Dette gælder også for medfor-
sikrede familiemedlemmer, fx til en grænsearbejder, der arbejder i
Danmark og bor i Tyskland.
Regionerne/kommunerne kan principielt opkræve udgifter til danske
sundhedsydelser, der gives til sikrede fra andre EU-/EØS-lande, som
bor i eller opholder sig i DK.
EU-/EØS-landene kan indgå aftaler om undladelse af mellemstatslig
afregning af ovennævnte udgifter til sundhedsydelser.
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Som følge af EU-rettens ligebehandlingskriterium kan der ikke fastsættes andre kriterier for adgang til sundhedsydelser for EU-/EØS-statsborgere end for danske statsborgere.
For EU-/EØS-statsborgere - som ifølge EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsydelser, skal dansk socialt sikres, typisk gennem udøvelse af beskæftigelse i DK - gælder et
princip om sammenlægning af forsikringstid tilbagelagt i et andet EU-/EØS-land.
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsydelser gælder også for flygtninge/statsløse omfattet af Genevekonventionen fra 1951/konventionen om statsløse personers retsstilling
fra 1954, som bevæger sig mellem EU-/EØS-lande, og mellem EU-/EØS-landene og Schweiz.
Et ligebehandlingskriterium gælder også for konventionsflygtninge mellem DK eller Quebec, jf. DKs bilaterale aftaler.
Side 327 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0328.png
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsydelser også gælder også for familiemedlemmer til EU-/EØS-statsborgere, uanset disse familiemedlemmers nationalitet, i det omfang
familiemedlemmerne er medforsikrede under EU-/EØS-statsborgere.
For så vidt angår 3. lands statsborgere, der flytter til DK fra et andet nordisk land, henvises til det ovenfor anførte, idet EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsydelser tilsva-
rende finder anvendelse på 3. landeborgere, der rejser mellem de nordiske lande.
EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsydelser gælder også i relationer mellem EU-/EØS-lande og Schweiz, jf. aftale herom indgået mellem EU-/EØS-landene og Schweiz.
Et ligebehandlingskriterium og regler om sammenlægning af forsikringstid er også indeholdt i DKs bilaterale sikringsaftaler indgået med Bosnien-Herzegovina, Kroatien, Makedonien,
Marokko, Montenegro, Pakistan, Serbien, Tyrkiet og Quebec.
Side 328 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0329.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opfyldt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelsen)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer retten til
ydelsen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
5.2.5. Vederlagsfri fysioterapi
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift 2009:
683 mio.kr.
Antal:
55.890 - i alt 7.398.941 ydelser.
Blandt patienter, som modtog vederlagsfri fysioterapi i 2009, var der 5 med bopæl i udlandet. Disse patienter modtog i alt 655 ydelser til en samlet udgift på 24.511 kr.
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Sundhedsloven § 140 a
Hovedregel:
Hovedregel:
A. Subjektive forhold
Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling hos en fysio- Tilskud til behandling kræver læge-
(herunder visitations-
terapeut i praksissektoren.
henvisning.
krav)
B. Alder
C. Indkomst og formue
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
Hovedregel:
Bopæl i DK.
Eksportabilitetsprincippet:
Efter EU-rettens koordineringsregler har man som dansk statsborger
sikret ret til offentlige sundhedsydelser ved ophold/bopæl i et andet
EU-/EØS-land på samme vilkår som dette lands offentligt sikrede,
men til udgift for Danmark(statslig udgift). Dette gælder også for
medforsikrede familiemedlemmer, fx til en grænsearbejder, der
arbejder i Danmark og bor i Tyskland.
Side 329 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0330.png
Regionerne/kommunerne kan principielt opkræve udgifter til danske
sundhedsydelser, der gives til sikrede fra andre EU-/EØS-lande, som
bor i eller opholder sig i DK.
EU-/EØS-landene kan indgå aftaler om undladelse af mellemstatslig
afregning af ovennævnte udgifter til sundhedsydelser.
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Som følge af EU-rettens ligebehandlingskriterium kan der ikke fastsættes andre kriterier for adgang til sundhedsydelser for EU-/EØS-statsborgere end for danske statsborgere.
For EU-/EØS-statsborgere - som ifølge EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsydelser, skal dansk socialt sikres, typisk gennem udøvelse af beskæftigelse i DK - gælder et
princip om sammenlægning af forsikringstid tilbagelagt i et andet EU-/EØS-land.
EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsydelser gælder også for flygtninge/statsløse omfattet af Genevekonventionen fra 1951/konventionen om statsløse personers retsstilling
fra 1954, som bevæger sig mellem EU-/EØS-lande, og mellem EU-/EØS-landene og Schweiz.
Et ligebehandlingskriterium gælder også for konventionsflygtninge mellem DK og Quebec, jf. DKs bilaterale aftaler.
EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsydelser også gælder også for familiemedlemmer til EU-/EØS-statsborgere, uanset disse familiemedlemmers nationalitet, i det omfang
familiemedlemmerne er medforsikrede under EU-/EØS-statsborgere.
For så vidt angår 3. lands statsborgere, der flytter til DK fra et andet nordisk land, henvises til det ovenfor anførte, idet EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsydelser tilsva-
rende finder anvendelse på 3. landeborgere, der rejser mellem de nordiske lande.
EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsydelser gælder også i relationer mellem EU-/EØS-lande og Schweiz, jf. aftale herom indgået mellem EU-/EØS-landene og Schweiz.
Et ligebehandlingskriterium og regler om sammenlægning af forsikringstid er også indeholdt i DKs bilaterale sikringsaftaler indgået med Bosnien-Herzegovina, Kroatien, Makedonien,
Marokko, Montenegro, Pakistan, Serbien, Tyrkiet og Quebec.
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Side 330 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0331.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opfyldt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelsen)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer retten til
ydelsen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
5.2.6.Tilskud til lægemidler
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift 2009:
Godt 7 mia. kr.
Antal:
Uoplyst
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Sundhedsloven § 143
Hovedregel:
A. Subjektive forhold
Regionsrådet yder tilskud til køb af lægemidler, som er ordineret af
(herunder visitations-
en læge, og som Lægemiddelstyrelsen har meddelt tilskud efter
krav)
nærmere regler.
B. Alder
C. Indkomst og formue
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
Hovedregel:
Bopæl i DK.
Eksportabilitetsprincippet:
Efter EU-rettens koordineringsregler har man som dansk sikret ret til
offentlige sundhedsydelser ved ophold/bopæl i et andet EU-/EØS-
land på samme vilkår som dette lands offentligt sikrede, men til
udgift for Danmark(statslig udgift). Dette gælder også for medforsik-
rede familiemedlemmer, fx til en grænsearbejder, der arbejder i
Danmark og bor i Tyskland.
Regionerne/kommunerne kan principielt opkræve udgifter til danske
sundhedsydelser, der gives til sikrede fra andre EU-/EØS-lande, som
bor i eller opholder sig i DK.
Side 331 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0332.png
EU-/EØS-landene kan indgå aftaler om undladelse af mellemstatslig
afregning af ovennævnte udgifter til sundhedsydelser.
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Borgeren betaler for lægemidlet minus tilskuddet
Som følge af EU-rettens ligebehandlingskriterium kan der ikke fastsættes andre kriterier for adgang til sundhedsydelser for EU-/EØS-statsborgere end for danske statsborgere.
For EU-/EØS-statsborgere - som ifølge EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsydelser, skal dansk socialt sikres, typisk gennem udøvelse af beskæftigelse i DK - gælder et
princip om sammenlægning af forsikringstid tilbagelagt i et andet EU-/EØS-land.
EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsydelser gælder også for flygtninge/statsløse omfattet af Genevekonventionen fra 1951/konventionen om statsløse personers retsstilling
fra 1954, som bevæger sig mellem EU-/EØS-lande, og mellem EU-/EØS-landene og Schweiz.
Et ligebehandlingskriterium gælder også for konventionsflygtninge mellem DK og Quebec, jf. DKs bilaterale aftaler.
EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsydelser også gælder også for familiemedlemmer til EU-/EØS-statsborgere, uanset disse familiemedlemmers nationalitet, i det omfang
familiemedlemmerne er medforsikrede under EU-/EØS-statsborgere.
For så vidt angår 3. lands statsborgere, der flytter til DK fra et andet nordisk land, henvises til det ovenfor anførte, idet EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsydelser tilsva-
rende finder anvendelse på 3. landeborgere, der rejser mellem de nordiske lande.
EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsydelser gælder også i relationer mellem EU-/EØS-lande og Schweiz, jf. aftale herom indgået mellem EU-/EØS-landene og Schweiz.
Et ligebehandlingskriterium og regler om sammenlægning af forsikringstid er også indeholdt i DKs bilaterale sikringsaftaler indgået med Bosnien-Herzegovina, Kroatien, Makedonien,
Marokko, Montenegro, Pakistan, Serbien, Tyrkiet og Quebec.
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Side 332 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0333.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opfyldt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelsen)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer retten til
ydelsen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
5.2.7. Hjemmesygepleje
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift 2009:
kommunernes nettodriftsudgifter til hjemmesygepleje er spredt ud over en række funktioner vedrørende kommunernes sociale indsats. På den autoriserede konto-plan optræder nettodriftsudgifterne vedr.
hjemmesygepleje under flere unktioner og grupperinger, og der kan derfor ikke foretages en nøjagtig opgørelse af udgiften til hjemmesygepleje. Ifølge konto 5.32.32 Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede,
Grp. 004: ”Hjemmesygepleje”, der beskrives som: ” Her registreres udgifter og indtægter vedrørende hjemmesygepleje, jf. sundhedslovens kap. 38, herunder udgifter og indtægter til private leverandører af hjemmesy-
gepleje.”, var udgifterne til hjemmesygepleje på 2,69 mia. kr.
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Sundhedsloven § 138
Hovedregel:
Hovedregel:
A. Subjektive forhold
Kommunalbestyrelsen yder vederlagsfri hjemmesygepleje til perso-
Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for,
(herunder visitations-
at der ydes vederlagsfri hjemmesyge-
ner med ophold i kommunen, herunder omsorg og almen sundheds-
krav)
vejledning, afpasset efter patientens behov samt vejledning og bi-
pleje efter lægehenvisning. Kommunen
kan herudover træffe afgørelse om
stand, herunder opsøgende arbejde, i samarbejde med lægelig og
social sagkundskab til personer eller familier, der har særlige behov
tildeling af hjemmesygepleje til perso-
ner med ophold i kommunen, uafhæn-
herfor.
gig af boform.
Hjemmesygepleje ydes til patienter i alle aldre i tilfælde af akut eller
kronisk sygdom, hvor sygeplejefaglig indsats er påkrævet.
Ansvar for tildeling af hjemmesygepleje påhviler kommunalbestyrel-
sen.
B. Alder
C. Indkomst og formue
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
Hovedregel:
Bopæl i DK.
Eksportabilitetsprincippet:
Efter EU-rettens koordineringsregler har man som dansk sikret ret til
offentlige sundhedsydelser ved ophold/bopæl i et andet EU-/EØS-
land på samme vilkår som dette lands offentligt sikrede, men til
udgift for Danmark(statslig udgift). Dette gælder også for medforsik-
rede familiemedlemmer, fx til en grænsearbejder, der arbejder i
Side 333 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0334.png
Danmark og bor i Tyskland.
Regionerne/kommunerne kan principielt opkræve udgifter til danske
sundhedsydelser, der gives til sikrede fra andre EU-/EØS-lande, som
bor i eller opholder sig i DK.
EU-/EØS-landene kan indgå aftaler om undladelse af mellemstatslig
afregning af ovennævnte udgifter til sundhedsydelser.
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Som følge af EU-rettens ligebehandlingskriterium kan der ikke fastsættes andre kriterier for adgang til sundhedsydelser for EU-/EØS-statsborgere end for danske statsborgere.
For EU-/EØS-statsborgere - som ifølge EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsydelser, skal dansk socialt sikres, typisk gennem udøvelse af beskæftigelse i DK - gælder et
princip om sammenlægning af forsikringstid tilbagelagt i et andet EU-/EØS-land.
EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsydelser gælder også for flygtninge/statsløse omfattet af Genevekonventionen fra 1951/konventionen om statsløse personers retsstilling
fra 1954, som bevæger sig mellem EU-/EØS-lande, og mellem EU-/EØS-landene og Schweiz.
Et ligebehandlingskriterium gælder også for konventionsflygtninge mellem DK og Quebec, jf. DKs bilaterale aftaler.
EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsydelser også gælder også for familiemedlemmer til EU-/EØS-statsborgere, uanset disse familiemedlemmers nationalitet, i det omfang
familiemedlemmerne er medforsikrede under EU-/EØS-statsborgere.
For så vidt angår 3. lands statsborgere, der flytter til DK fra et andet nordisk land, henvises til det ovenfor anførte, idet EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsydelser tilsva-
rende finder anvendelse på 3. landeborgere, der rejser mellem de nordiske lande.
EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsydelser gælder også i relationer mellem EU-/EØS-lande og Schweiz, jf. aftale herom indgået mellem EU-/EØS-landene og Schweiz.
Et ligebehandlingskriterium og regler om sammenlægning af forsikringstid er også indeholdt i DKs bilaterale sikringsaftaler indgået med Bosnien-Herzegovina, Kroatien, Makedonien,
Marokko, Montenegro, Pakistan, Serbien, Tyrkiet og Quebec.
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Side 334 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0335.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opfyldt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelsen)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer retten til
ydelsen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
5.2.8. Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge, herunder sundhedsplejerske
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift 2009:
898 mio. kr.
Antal:
Er ukendt
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Sundhedslovens §§ 120 - 124
Hovedregel:
A. Subjektive forhold
Kommunalbestyrelsen tilbyder alle børn og unge vederlagsfri sund-
(herunder visitations-
hedsvejledning, bistand samt funktionsundersøgelse ved en sund-
krav)
hedsplejerske.
Kommunalbestyrelsen tilbyder alle børn og unge i den undervis-
ningspligtige alder to vederlagsfri forebyggende helbredsundersøgel-
ser ved en læge eller sundhedsplejerske.
Kommunalbestyrelsen skal vederlagsfrit tilbyde alle børn og unge
med særlige behov en øget indsats indtil undervisningspligtens op-
hør.
(Kommunalbestyrelsen bistår vederlagsfrit skoler, daginstitutioner
for børn og unge og den kommunalt formidlede dagpleje med vej-
ledning om almene sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende
foranstaltninger).
Hovedregel:
Småbørn/indtil undervisningspligtens ophør.
B. Alder
C. Indkomst og formue
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
Hovedregel:
Bopæl i DK.
Eksportabilitetsprincippet:
Efter EU-rettens koordineringsregler har man som dansk sikret ret til
offentlige sundhedsydelser ved ophold/bopæl i et andet EU-/EØS-
land på samme vilkår som dette lands offentligt sikrede, men til
udgift for Danmark(statslig udgift). Dette gælder også for medforsik-
Side 335 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0336.png
rede familiemedlemmer, fx til en grænsearbejder, der arbejder i
Danmark og bor i Tyskland.
Regionerne/kommunerne kan principielt opkræve udgifter til danske
sundhedsydelser, der gives til sikrede fra andre EU-/EØS-lande, som
bor i eller opholder sig i DK.
EU-/EØS-landene kan indgå aftaler om undladelse af mellemstatslig
afregning af ovennævnte udgifter til sundhedsydelser.
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Som følge af EU-rettens ligebehandlingskriterium kan der ikke fastsættes andre kriterier for adgang til sundhedsydelser for EU-/EØS-statsborgere end for danske statsborgere.
For EU-/EØS-statsborgere - som ifølge EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsydelser, skal dansk socialt sikres, typisk gennem udøvelse af beskæftigelse i DK - gælder et
princip om sammenlægning af forsikringstid tilbagelagt i et andet EU-/EØS-land.
EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsydelser gælder også for flygtninge/statsløse omfattet af Genevekonventionen fra 1951/konventionen om statsløse personers retsstilling
fra 1954, som bevæger sig mellem EU-/EØS-lande, og mellem EU-/EØS-landene og Schweiz.
Et ligebehandlingskriterium gælder også for konventionsflygtninge mellem DK og Quebec, jf. DKs bilaterale aftaler.
EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsydelser også gælder også for familiemedlemmer til EU-/EØS-statsborgere, uanset disse familiemedlemmers nationalitet, i det omfang
familiemedlemmerne er medforsikrede under EU-/EØS-statsborgere.
For så vidt angår 3. lands statsborgere, der flytter til DK fra et andet nordisk land, henvises til det ovenfor anførte, idet EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsydelser tilsva-
rende finder anvendelse på 3. landeborgere, der rejser mellem de nordiske lande.
EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsydelser gælder også i relationer mellem EU-/EØS-lande og Schweiz, jf. aftale herom indgået mellem EU-/EØS-landene og Schweiz.
Et ligebehandlingskriterium og regler om sammenlægning af forsikringstid er også indeholdt i DKs bilaterale sikringsaftaler indgået med Bosnien-Herzegovina, Kroatien, Makedonien,
Marokko, Montenegro, Pakistan, Serbien, Tyrkiet og Quebec.
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Side 336 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0337.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opfyldt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelsen)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer retten til
ydelsen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
5.2.9.Genoptræning
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift:
Budget 2009: 899 mio. kr. (Kilde: Særlige budget indberetninger til ISM).
Antal:
91.429 genoptræningsplaner (unikke patienter) til almindelig og specialiseret genoptræning (kilde: Sundhedsstyrelsens moni-
torering af genoptræningsområdet).
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Sundhedsloven § 140
Hovedregel:
Hovedregel:
A. Subjektive forhold
Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning til perso-
Kræver en genoptræningsplan fra et
(herunder visitations-
ner, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet
sygehus.
krav)
behov for genoptræning.
B. Alder
C. Indkomst og formue
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
Hovedregel:
Bopæl i DK.
Eksportabilitetsprincippet:
Efter EU-rettens koordineringsregler har man som dansk sikret ret til
offentlige sundhedsydelser ved ophold/bopæl i et andet EU-/EØS-
land på samme vilkår som dette lands offentligt sikrede, men til
udgift for Danmark(statslig udgift). Dette gælder også for medforsik-
rede familiemedlemmer, fx til en grænsearbejder, der arbejder i
Danmark og bor i Tyskland.
Regionerne/kommunerne kan principielt opkræve udgifter til danske
sundhedsydelser, der gives til sikrede fra andre EU-/EØS-lande, som
bor i eller opholder sig i DK.
EU-/EØS-landene kan indgå aftaler om undladelse af mellemstatslig
afregning af ovennævnte udgifter til sundhedsydelser.
I. Opholdskrav
Side 337 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0338.png
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Som følge af EU-rettens ligebehandlingskriterium kan der ikke fastsættes andre kriterier for adgang til sundhedsydelser for EU-/EØS-statsborgere end for danske statsborgere.
For EU-/EØS-statsborgere - som ifølge EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsydelser, skal dansk socialt sikres, typisk gennem udøvelse af beskæftigelse i DK - gælder et
princip om sammenlægning af forsikringstid tilbagelagt i et andet EU-/EØS-land.
EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsydelser gælder også for flygtninge/statsløse omfattet af Genevekonventionen fra 1951/konventionen om statsløse personers retsstilling
fra 1954, som bevæger sig mellem EU-/EØS-lande, og mellem EU-/EØS-landene og Schweiz.
Et ligebehandlingskriterium gælder også for konventionsflygtninge mellem DK og Quebec, jf. DKs bilaterale aftaler.
EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsydelser også gælder også for familiemedlemmer til EU-/EØS-statsborgere, uanset disse familiemedlemmers nationalitet, i det omfang
familiemedlemmerne er medforsikrede under EU-/EØS-statsborgere.
For så vidt angår 3. lands statsborgere, der flytter til DK fra et andet nordisk land, henvises til det ovenfor anførte, idet EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsydelser tilsva-
rende finder anvendelse på 3. landeborgere, der rejser mellem de nordiske lande.
EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsydelser gælder også i relationer mellem EU-/EØS-lande og Schweiz, jf. aftale herom indgået mellem EU-/EØS-landene og Schweiz.
Et ligebehandlingskriterium og regler om sammenlægning af forsikringstid er også indeholdt i DKs bilaterale sikringsaftaler indgået med Bosnien-Herzegovina, Kroatien, Makedonien,
Marokko, Montenegro, Pakistan, Serbien, Tyrkiet og Quebec.
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Side 338 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0339.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opflydt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelse)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer rette til ydel-
sen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
5.2.10. Kommunal tandpleje
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift 2009:
De samlede udgifter til kommunal tandpleje udgjorde ca. 2,1 mia. kr. i 2009. 1,251 mio. personer var i 2009 tilmeldt den kommunale børne- og ungetandpleje.
Antal:
29.913 personer har i 2008 modtaget
omsorgstandpleje.
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Sundhedsloven §§ 127 og 129
Hovedregel:
Hovedregel:
Hovedregel:
A. Subjektive forhold
Kommunalbestyrelsen tilbyder alle børn og unge under 18 år med
Børn og unge under 18 år, der ønsker
Kommunalbestyrelsen er ansvarlig
(herunder visitations-
bopæl i kommunen vederlagsfri forebyggende og behandlende tand-
for færdiggørelse af påbegyndte
et andet tandplejetilbud end det, kom-
krav)
pleje.
munalbestyrelsen vederlagsfrit stiller
behandlinger ud over det fyldte 18.
til rådighed, kan vælge at modtage
år.
børne- og ungdomstandpleje i privat
tandlægepraksis efter eget valg eller på
en anden kommunes tandklinik.
Kommunalbestyrelsen yder tilskud til
tandpleje til børn under 16 år, der
modtager børnetandpleje i privat tand-
lægepraksis, hvor dette ikke er en del
af det tilbud, som kommunalbestyrel-
sen stiller vederlagsfrit til rådighed.
B. Alder
C. Indkomst og formue
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
Hovedregel:
Børn og unge under 18 år, henholdsvis 16 år
Side 339 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0340.png
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
Hovedregel:
Bopæl i DK.
Eksportabilitetsprincippet:
Efter EU-rettens koordineringsregler har man som dansk sikret ret til
offentlige sundhedsydelser ved ophold/bopæl i et andet EU-/EØS-
land på samme vilkår som dette lands offentligt sikrede, men til
udgift for Danmark(statslig udgift). Dette gælder også for medforsik-
rede familiemedlemmer, fx til en grænsearbejder, der arbejder i
Danmark og bor i Tyskland.
Regionerne/kommunerne kan principielt opkræve udgifter til danske
sundhedsydelser, der gives til sikrede fra andre EU-/EØS-lande, som
bor i eller opholder sig i DK.
EU-/EØS-landene kan indgå aftaler om undladelse af mellemstatslig
afregning af ovennævnte udgifter til sundhedsydelser.
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Hovedregel:
For børn og unge under 18 år, der vælger tandpleje på en anden
kommunes tandklinik, der er dyrere end børne- og ungdomstandple-
jen i bopælskommunen, kan behandlerkommunen opkræve en egen-
betaling, der svarer til forskellen mellem den gennemsnitlige udgift
pr. barn i den kommunale tandpleje i henholdsvis behandlerkommu-
nen og bopælskommunen.
Som følge af EU-rettens ligebehandlingskriterium kan der ikke fastsættes andre kriterier for adgang til sundhedsydelser for EU-/EØS-statsborgere end for danske statsborgere.
For EU-/EØS-statsborgere - som ifølge EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsydelser, skal dansk socialt sikres, typisk gennem udøvelse af beskæftigelse i DK - gælder et
princip om sammenlægning af forsikringstid tilbagelagt i et andet EU-/EØS-land.
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsydelser gælder også for flygtninge/statsløse omfattet af Genevekonventionen fra 1951/konventionen om statsløse personers retsstilling
fra 1954, som bevæger sig mellem EU-/EØS-lande, og mellem EU-/EØS-landene og Schweiz.
Et ligebehandlingskriterium gælder også for konventionsflygtninge mellem DK og Quebec, jf. DKs bilaterale aftaler.
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsydelser også gælder også for familiemedlemmer til EU-/EØS-statsborgere, uanset disse familiemedlemmers nationalitet, i det omfang
familiemedlemmerne er medforsikrede under EU-/EØS-statsborgere.
For så vidt angår 3. lands statsborgere, der flytter til DK fra et andet nordisk land, henvises til det ovenfor anførte, idet EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsydelser tilsva-
rende finder anvendelse på 3. landeborgere, der rejser mellem de nordiske lande.
Side 340 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0341.png
EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsydelser gælder også i relationer mellem EU-/EØS-lande og Schweiz, jf. aftale herom indgået mellem EU-/EØS-landene og Schweiz.
Et ligebehandlingskriterium og regler om sammenlægning af forsikringstid er også indeholdt i DKs bilaterale sikringsaftaler indgået med Bosnien-Herzegovina, Kroatien, Makedonien,
Marokko, Montenegro, Pakistan, Serbien, Tyrkiet og Quebec.
For så vidt angår 3. lands statsborgere, der flytter til DK fra et andet nordisk land, henvises til det ovenfor anførte, idet EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsydelser tilsva-
rende finder anvendelse på 3. landeborgere, der rejser mellem de nordiske lande.
Side 341 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0342.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opfyldt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelsen)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer retten til
ydelsen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
5.2.11. Regionstandpleje
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift 2009:
(anslået) 41,2 mio. kr.. (Kilde: Anslået på baggrund af tal fra Region Syddanmark)
Antal:
Anslået 6.000 personer.
 
 
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Sundhedsloven §§ 162, 163 og 166
Hovedregel:
A. Subjektive forhold
Regionsrådet tilbyder børn og unge under 18 år med odontologiske
(herunder visitations-
lidelser, der ubehandlede medfører varig funktionsnedsættelse, et
krav)
vederlagsfrit specialiseret tandplejetilbud. Herudover skal regionsrå-
det tilbyde vederlagsfrit højt specialiseret behandling til de børn og
unge, der har behov for det.
Regionsrådet tilbyder vederlagsfrit højt specialiseret odontologisk
rådgivning, udredning og behandling af patienter med sjældne syg-
domme og handicaps, hos hvem den til grund liggende tilstand giver
anledning til specielle problemer i tænder, mund eller kæber, samt
højt specialiseret rådgivning eller behandling af børn.
Regionsrådet yder et særligt tilskud til tandpleje til:
-
kræftpatienter, der på grund af strålebehandling i hoved eller
halsregionen eller på grund af kemoterapi har betydelige doku-
menterede tandproblemer
-
personer, der på grund af Sjøgrens Syndrom har betydelige
dokumenterede tandproblemer.
B. Alder
C. Indkomst og formue
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
Hovedregel:
Børn og unge under 18 år/alle
Hovedregel:
Til disse børn og unge skal regions-
rådet også tilbyde vederlagsfri spe-
cialbehandling efter det fyldte 18. år,
indtil fysisk modenhed muliggør, at
den pågældende behandling kan
færdiggøres.
Side 342 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0343.png
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
Hovedregel:
Bopæl i DK.
Eksportabilitetsprincippet:
Efter EU-rettens koordineringsregler har man som dansk sikret ret til
offentlige sundhedsydelser ved ophold/bopæl i et andet EU-/EØS-
land på samme vilkår som dette lands offentligt sikrede, men til
udgift for Danmark(statslig udgift). Dette gælder også for medforsik-
rede familiemedlemmer, fx til en grænsearbejder, der arbejder i
Danmark og bor i Tyskland.
Regionerne/kommunerne kan principielt opkræve udgifter til danske
sundhedsydelser, der gives til sikrede fra andre EU-/EØS-lande, som
bor i eller opholder sig i DK.
EU-/EØS-landene kan indgå aftaler om undladelse af mellemstatslig
afregning af ovennævnte udgifter til sundhedsydelser.
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Som følge af EU-rettens ligebehandlingskriterium kan der ikke fastsættes andre kriterier for adgang til sundhedsydelser for EU-/EØS-statsborgere end for danske statsborgere.
For EU-/EØS-statsborgere - som ifølge EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsydelser, skal dansk socialt sikres, typisk gennem udøvelse af beskæftigelse i DK - gælder et
princip om sammenlægning af forsikringstid tilbagelagt i et andet EU-/EØS-land.
EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsydelser gælder også for flygtninge/statsløse omfattet af Genevekonventionen fra 1951/konventionen om statsløse personers retsstilling
fra 1954, som bevæger sig mellem EU-/EØS-lande, og mellem EU-/EØS-landene og Schweiz.
Et ligebehandlingskriterium gælder også for konventionsflygtninge mellem DK og Quebec, jf. DKs bilaterale aftaler.
EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsydelser også gælder også for familiemedlemmer til EU-/EØS-statsborgere, uanset disse familiemedlemmers nationalitet, i det omfang
familiemedlemmerne er medforsikrede under EU-/EØS-statsborgere.
For så vidt angår 3. lands statsborgere, der flytter til DK fra et andet nordisk land, henvises til det ovenfor anførte, idet EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsydelser tilsva-
rende finder anvendelse på 3. landeborgere, der rejser mellem de nordiske lande.
EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsydelser gælder også i relationer mellem EU-/EØS-lande og Schweiz, jf. aftale herom indgået mellem EU-/EØS-landene og Schweiz.
Et ligebehandlingskriterium og regler om sammenlægning af forsikringstid er også indeholdt i DKs bilaterale sikringsaftaler indgået med Bosnien-Herzegovina, Kroatien, Makedonien,
Marokko, Montenegro, Pakistan, Serbien, Tyrkiet og Quebec.
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Side 343 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0344.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opfyldt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelsen)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer retten til
ydelsen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
5.2.12. Vaccinationer - børnevaccinationsprogrammet
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift 2009:
Se tabel.
Antal:
Se tabel
Udgift
Antal
Børnevaccinationer
492 mio. kr.
812.000
Hepatitis B-vaccinationer
Ca. 0,5 mio.kr.
Ca. 3.300
Influenzavaccinationer
80 mio. kr.
588.000
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Sundhedsloven §§ 158
Hovedregel:
A. Subjektive forhold
Regionsrådet yder vederlagsfri vaccination mod visse smitsomme
(herunder visitations-
sygdomme m.v.:
krav)
-
Børnevaccinationsprogrammet, herunder Hpv-vaccination
-
Hepatitisvaccination til særlig udsatte grupper
-
Influenzavaccinationer
B. Alder
C. Indkomst og formue
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
Hovedregel:
Børnevaccinationsprogrammet kræver bopæl i Danmark, dansk
statsborgerskab eller rettigheder efter EU-retten.
Hepatitis B-vaccination samt influenzavaccination kræver bopæl i
Danmark.
Eksportabilitetsprincippet:
Efter EU-rettens koordineringsregler har man som dansk sikret ret til
offentlige sundhedsydelser ved ophold/bopæl i et andet EU-/EØS-
land på samme vilkår som dette lands offentligt sikrede, men til
udgift for Danmark(statslig udgift). Dette gælder også for medforsik-
rede familiemedlemmer, fx til en grænsearbejder, der arbejder i DK
og bor i TY.
Side 344 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0345.png
Regionerne/kommunerne kan principielt opkræve udgifter til danske
sundhedsydelser, der gives til sikrede fra andre EU-/EØS-lande, som
bor i eller opholder sig i DK.
EU-/EØS-landene kan indgå aftaler om undladelse af mellemstatslig
afregning af ovennævnte udgifter til sundhedsydelser.
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Som følge af EU-rettens ligebehandlingskriterium kan der ikke fastsættes andre kriterier for adgang til vaccinationer for EU-/EØS-statsborgere end for danske statsborgere.
For EU-/EØS-statsborgere - som ifølge EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsydelser, skal dansk socialt sikres, typisk gennem udøvelse af beskæftigelse i DK - gælder et
princip om sammenlægning af forsikringstid tilbagelagt i et andet EU-/EØS-land.
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsydelser gælder også for flygtninge/statsløse omfattet af Genevekonventionen fra 1951/konventionen om statsløse personers retsstilling
fra 1954, som bevæger sig mellem EU-/EØS-lande, og mellem EU-/EØS-landene og Schweiz.
Et ligebehandlingskriterium gælder også for konventionsflygtninge mellem DK og Quebec, jf. DKs bilaterale aftaler.
EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsydelser også gælder også for familiemedlemmer til EU-/EØS-statsborgere, uanset disse familiemedlemmers nationalitet, i det omfang
familiemedlemmerne er medforsikrede under EU-/EØS-statsborgere.
For så vidt angår 3. lands statsborgere, der flytter til DK fra et andet nordisk land, henvises til det ovenfor anførte, idet EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsydelser tilsva-
rende finder anvendelse på 3. landeborgere, der rejser mellem de nordiske lande.
EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsydelser gælder også i relationer mellem EU-/EØS-lande og Schweiz, jf. aftale herom indgået mellem EU-/EØS-landene og Schweiz.
Et ligebehandlingskriterium og regler om sammenlægning af forsikringstid er også indeholdt i DKs bilaterale sikringsaftaler indgået med Bosnien-Herzegovina, Kroatien, Makedonien,
Marokko, Montenegro, Pakistan, Serbien, Tyrkiet og Quebec.
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Side 345 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0346.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opfyldt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelsen)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer retten til
ydelsen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
5.2.13. Alkohol- og stofmisbrugsbehandling
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift 2009:
Kommunal alkoholbehandling ca. 272 mio.kr. (Kommunale og regionale regnskaber, 2009).
Antal:
anslået 7800
Kommunal stofmisbrugsbehandling (både den lægelig og sociale behandling) 909,6 mio. kr. Udgifterne til den lægelige stofmisbrugsbehandling kan ikke særskilt uddrages af de kommunale budgetter og regnskaber
Antal:
anslået 7.275 i substitutionsbehandling ifølge Sundhedsstyrelsens register over stofmisbrugere.
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Sundhedsloven §§ 141 og 142
Hovedregel:
A. Subjektive forhold
Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkohol-
(herunder visitations-
misbrugere.
krav)
Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri lægelig behandling med
afhængighedsskabende lægemidler til stofmisbrugere efter nærmere
af Sundhedsstyrelsen fastsatte kriterier.
B. Alder
C. Indkomst og formue
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
Hovedregel:
Bopæl i DK.
Eksportabilitetsprincippet:
Efter EU-rettens koordineringsregler har man som dansk sikret ret til
offentlige sundhedsydelser ved ophold/bopæl i et andet EU-/EØS-
land på samme vilkår som dette lands offentligt sikrede, men til
udgift for Danmark(statslig udgift). Dette gælder også for medforsik-
rede familiemedlemmer, fx til en grænsearbejder, der arbejder i
Danmark og bor i Tyskland.
Regionerne/kommunerne kan principielt opkræve udgifter til danske
sundhedsydelser, der gives til sikrede fra andre EU-/EØS-lande, som
bor i eller opholder sig i DK.
Side 346 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0347.png
EU-/EØS-landene kan indgå aftaler om undladelse af mellemstatslig
afregning af ovennævnte udgifter til sundhedsydelser.
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Som følge af EU-rettens ligebehandlingskriterium kan der ikke fastsættes andre kriterier for adgang til sundhedsydelser for EU-/EØS-statsborgere end for danske statsborgere.
For EU-/EØS-statsborgere - som ifølge EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsydelser, skal dansk socialt sikres, typisk gennem udøvelse af beskæftigelse i DK - gælder et
princip om sammenlægning af forsikringstid tilbagelagt i et andet EU-/EØS-land.
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsydelser gælder også for flygtninge/statsløse omfattet af Genevekonventionen fra 1951/konventionen om statsløse personers retsstilling
fra 1954, som bevæger sig mellem EU-/EØS-lande, og mellem EU-/EØS-landene og Schweiz.
Et ligebehandlingskriterium gælder også for konventionsflygtninge mellem DK eller Quebec, jf. DKs bilaterale aftaler.
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsydelser også gælder også for familiemedlemmer til EU-/EØS-statsborgere, uanset disse familiemedlemmers nationalitet, i det omfang
familiemedlemmerne er medforsikrede under EU-/EØS-statsborgere.
For så vidt angår 3. lands statsborgere, der flytter til DK fra et andet nordisk land, henvises til det ovenfor anførte, idet EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsydelser tilsva-
rende finder anvendelse på 3. landeborgere, der rejser mellem de nordiske lande.
EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsydelser gælder også i relationer mellem EU-/EØS-lande og Schweiz, jf. aftale herom indgået mellem EU-/EØS-landene og Schweiz.
Et ligebehandlingskriterium og regler om sammenlægning af forsikringstid er også indeholdt i DKs bilaterale sikringsaftaler indgået med Bosnien-Herzegovina, Kroatien, Makedonien,
Marokko, Montenegro, Pakistan, Serbien, Tyrkiet og Quebec.
Side 347 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0348.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opflydt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelse)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer rette til ydel-
sen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
5.2.14. Den offentlige rejsesygesikring
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift 2008:
134 mio. kr.
Antal:
Knap 46.000 skadeanmeldelser.
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Sundhedsloven § 167
Hovedregel:
A. Subjektive forhold
Regionsrådet kan yde tilskud til sygehjælp m.v. til personer under
(herunder visitations-
midlertidigt ophold i udlandet, på Færøerne og i Grønland efter
krav)
nærmere regler.
Hovedregel:
Dækker udgifter til læge- og hospitals-
behandling, medicin m.m. i forbindelse
med akut sygdom eller skadestilfælde
opstået under den første måned af en
ferie- eller studierejse i andre EU/EØS-
lande, Færøerne, Grønland m.m.
B. Alder
C. Indkomst og formue
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
Hovedregel:
Bopæl i DK
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Hovedregel:
Borgeren betaler for behandlingen m.v. minus tilskuddet.
Side 348 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0349.png
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Som følge af EU-rettens ligebehandlingskriterium kan der ikke fastsættes andre kriterier for EU-/EØS-statsborgere end for danske statsborgere.
For EU-/EØS-statsborgere, som ifølge EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsydelser, skal dansk socialt sikres, typisk gennem udøvelse af beskæftigelse i DK, gælder et
princip om sammenlægning af forsikringstid tilbagelagt i et andet EU-/EØS-land.
EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsydelser gælder også for flygtninge/statsløse omfattet af Genevekonventionen fra 1951/konventionen om statsløse personers retsstilling
fra 1954, som bevæger sig mellem EU-/EØS-lande, og mellem EU-/EØS-landene og Schweiz.
Et ligebehandlingskriterium gælder også for konventionsflygtninge mellem DK og Quebec, jf. DKs bilaterale aftaler.
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsydelser også gælder også for familiemedlemmer til EU-/EØS-statsborgere, uanset disse familiemedlemmers nationalitet, i det omfang
familiemedlemmerne er medforsikrede under EU-/EØS-statsborgere.
For så vidt angår 3. lands statsborgere, der flytter til DK fra et andet nordisk land, henvises til det ovenfor anførte, idet EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsydelser tilsva-
rende finder anvendelse på 3. landeborgere, der rejser mellem de nordiske lande.
EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsydelser gælder også i relationer mellem EU-/EØS-lande og Schweiz, jf. aftale herom indgået mellem EU-/EØS-landene og Schweiz.
Et ligebehandlingskriterium og regler om sammenlægning af forsikringstid er også indeholdt i DKs bilaterale sikringsaftaler indgået med Bosnien-Herzegovina, Kroatien, Makedonien,
Marokko, Montenegro, Pakistan, Serbien, Tyrkiet og Quebec.
Side 349 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0350.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opflydt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelse)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer rette til ydel-
sen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
5.3.2. Plads i dagtilbud
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift:
22.528,4 mio. kr.,
Antal:
321.882 børn
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Dagtilbudsloven §§ 7-44
Hovedregel
A. Subjektive forhold
Forsyningsforpligtelsen betyder, at kommunalbestyrelsen har pligt til
(herunder visitations-
at sikre, at der i kommunen er det nødvendige antal pladser i dagtil-
krav)
bud, så alle børn i kommunen kan få en dagtilbudsplads. Forsynings-
forpligtelsen dækker alene forældre med børn i kommunen.
Pasningsgarantien er central på dagtilbudsområdet og betyder, at
kommunen skal tilbyde garanti for plads i et dagtilbud til børn i
alderen 6 måneder og indtil barnets skolestart.
Pasningsgarantien indebærer ikke en garanti for en plads i et bestemt
dagtilbud. Kommunalbestyrelsen kan således under iagttagelse af
kravet om et aldersvarende dagtilbud og kommunens retningslinjer
for optagelse opfylde pasningsgarantien inden for en vifte af dagtil-
bud.
Forældre kan ligeledes vælge et tilskud til en plads i en privatinstitu-
tion eller en plads i en anden kommune.
Hovedregel
Forældrenes egenbetaling for en plads
i et dagtilbud (se nedenfor), kan ned-
sættes gennem evt. søskende og fri-
pladstilskud.
For søskendetilskud gælder, at
k
om-
munen skal give et søskendetilskud til
forældre med flere børn i tilbud ved
siden af kommunens grundtilskud og
eventuelle økonomiske fripladstilskud.
Søskendetilskud gives til børn i dagtil-
bud med søskende i:
– Dagtilbud og fritidshjem.
– Dagtilbud og fritidshjem i en anden
kommune.
– Privat pasning.
– Skolefritidsordning efter folkeskole-
loven.
– Klubtilbud m.v., hvis kommunalbe-
styrelsen har besluttet, at klubtilbud
m.v. er omfattet af reglerne om sø-
skendetilskud.
For fripladstilskud gælder, at forældre
kan få nedsat betalingen med enten
økonomisk fripladstilskud (se neden-
for), behandlingsmæssigt fripladstil-
skud eller socialpædagogisk friplads-
tilskud.
Hovedregel
Betingelser for retten til en plads i et
dagtilbud samt betingelser for mod-
tagelse af fripladstilskud skal være
opfyldt for at have adgang til ydel-
serne.
B. Alder
Hovedregel
Målgruppen er børn i alderen 6 måneder og indtil skolestart.
Kommunalbestyrelsen kan herudover beslutte, at forældrenes egen-
Side 350 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0351.png
betaling (og kommunens tilskud) inden for det/de enkelte dagtilbud
skal fastsættes, så den varierer med børnenes alder, forudsat at udgif-
terne vedrørende de enkelte aldersgrupper kan udskilles. Beslutter
kommunalbestyrelsen dette, skal de gennemsnitlige budgetterede
bruttodriftsudgifter for den pågældende aldersgruppe anvendes ved
beregningen af forældrenes egenbetaling (og kommunens tilskud) til
aldersgruppen.
Inden for disse rammer kan kommunalbestyrelsen afgøre, om foræl-
drenes egenbetaling (og tilskudsprocenten) skal være den samme i
forhold til alle typer af tilbud og alle aldersgrupper.
Tilskud til privatinstitution og plads i anden kommune
Kommunens tilskud til en plads i en privatinstitution og plads i
anden kommune beregnes som udgangspunkt pba. opholdskommu-
nens gennemsnitlige udgifter til aldersgruppen.
Hovedregel
Som beskrevet ovenfor kan forældrenes egenbetaling nedsættes
gennem et økonomisk fripladstilskud, hvis forældrenes aktuelle
indkomst ligger indenfor grænserne i fripladsskalaen.
Der gælder særlige regler for enlige forsørgere (se nedenfor).
Derudover fremgår det af dagtilbudsbekendtgørelsens § 26, stk. 3, at
hvis der er mere end et barn under 18 år i hjemmet, hos den eller de
forældre, der har retten til fripladstilskuddet, forhøjes fripladsskala-
ens indtægtsgrænser med kr. 7.000 for hvert barn ud over det første
barn.
C. Indkomst og formue
Hovedregel
Der tages udgangspunkt i forældrenes
aktuelle indkomst, som beregnes pba:
1) personlig indkomst efter § 3 i per-
sonskatteloven med tillæg af positiv
nettokapitalindkomst, der anvendes til
beregning af indkomstskat efter § 7 i
personskatteloven, dog før det deri
nævnte grundbeløb og bundfradrag, og
2) aktieindkomst, der beskattes efter §
8 a, stk. 1 og 2, i personskatteloven,
bortset fra udbytteindkomst op til kr.
5.000.
Undtagelse
Når den faktiske indtægt er væsentlig
større eller mindre end den aktuelle
indtægt, beregnet pba. ovenstående,
træffer kommunalbestyrelsen afgørelse
om økonomisk fripladstilskud på
baggrund af en samlet vurdering af
familiens økonomiske og sociale for-
hold.
Hovedregel
Forældre har pligt til at oplyse
kommunalbestyrelsen om varige
stigninger i deres indtægter i årets
løb eller andre forhold, der har
betydning for bortfald eller nedsæt-
telse af forældrebetalingen som
følge af et økonomisk fripladstil-
skud.
Forældre har pligt til at underrette
kommunen om varige stigninger i
deres faktiske indtægter eller andre
forhold i årets løb, der har betydning
for forældrenes ret til at modtage
økonomisk fripladstilskud.
Når forældrene har en indtægts-
fremgang på over 10 pct., kan kom-
munen regulere det økonomiske
fripladstilskud og dermed indirekte
forældrenes egenbetaling med tilba-
gevirkende kraft fra det tidspunkt,
hvor forældrenes forhold har ændret
sig. Kravet om tilbagebetaling for-
udsætter, at ydelsesmodtageren har
modtaget ydelsen mod bedre viden-
de. Der er ikke mulighed for at
efterregulere det økonomiske fri-
pladstilskud, hvis forældrene har
Hovedregel
Ved en indtægtsnedgang skal
forældrene derfor på ny ansøge
om økonomisk fripladstilskud og
dokumentere
deres
ændrede
indtægtsforhold.
Forældre kan på et hvilket som
helst tidspunkt i løbet af året
indgive ansøgning om økonomisk
fripladstilskud og dermed få
foretaget en ny vurdering af deres
indtægtsforhold.
Side 351 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0352.png
haft en indtægtsnedgang.
D. Ægtefælle-
afhængighed
Hovedregel
Som nævnt ovenfor gælder der særlige regler for økonomisk fri-
pladstilskud til enlige forsørgere. Forældre der er reelt enlige kan få
forhøjet fripladsgrænserne med 52.988 kr. (2011-niveau)
Hovedregel
En forælder, der ønsker fripladstilskud
som enlig forsørger, skal ansøge kom-
munen herom. Kommunen kan beslut-
te, at forælderen allerede ved ansøg-
ningen skal dokumentere sin aktuelle
indtægt samt sin status som enlig
forsørger.
Det vil i udgangspunktet være til-
strækkeligt, at ansøgeren ved indgivel-
se af ansøgningen dokumenterer sin ret
til at få fripladstilskud som enlig for-
sørger ved en erklæring om, at pågæl-
dende er reelt enlig. Finder kommu-
nen, at ansøgeren er reelt enlig, har
kommunen pligt til at forhøje friplads-
grænserne med 52.988 kr. (2011-
niveau) med virkning fra begyndelsen
af den måned, der følger efter datoen
for ansøgningen om forhøjelse af
fripladsgrænserne til kommunen.
E. Husstandsafhængig
Hovedregel
Ift. økonomisk fripladstilskud er det forældrenes samlede aktuelle
indkomst, der ligges til grund. Barnets egne indtægter skal ikke
indgå i indkomstgrundlaget for beregningen af økonomisk friplads-
tilskud. Da et privatretligt børnebidrag er en indtægt for barnet, kan
dette altså ikke have indflydelse på beregningen af økonomisk fri-
pladstilskud.
En eventuel indtægt fra andre børn i husstanden skal ligeledes ikke
indgå i beregningsgrundlaget for økonomisk fripladstilskud.
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
Hovedregel
Status som enlig forsørger skal
opretholdes for at have adgang til
ydelsen.
Den enlige forsørger har pligt til at
oplyse kommunen om ændring i
status. Kommunalbestyrelsen kan
efterregulere med tilbagevirkende
kraft til det tidspunkt, ændringen har
fundet sted. Kravet om tilbagebeta-
ling forudsætter, at ydelsesmodtage-
ren har modtaget ydelsen mod bedre
vidende.
Hovedregel
Forældre kan på et hvilket som
helst tidspunkt i løbet af året
indgive ansøgning om økonomisk
fripladstilskud til enlige forsørge-
re.
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
Hovedregel
Der gælder som betingelse at forældre skal have lovligt opholdssted i
landet.
Hovedregel
For begge tilskud gælder, at foræl-
drene skal opretholde lovligt op-
holdssted i landet for at modtage
ydelsen.
Side 352 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0353.png
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
Hovedregel
Der gælder særlige regler for grænsegængere (se nedenfor)
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Hovedregel
Kommunalbestyrelsens tilskud til en plads i dagtilbud skal mindst
udgøre 75 pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter ved driften af
det enkelte dagtilbud pr. barn eller af de budgetterede gennemsnitlige
bruttodriftsudgifter ved driften af dagtilbud pr. barn af samme type i
kommunen.
Forældrenes betaling for en plads i dagtilbud til børn i alderen 0 år
og til skolestart må højst udgøre 25 pct. af de budgetterede brutto-
driftsudgifter pr. barn ved driften af det enkelte dagtilbud eller af de
gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter ved driften af dag-
tilbud pr. barn af samme type i kommunen.
Forældrenes egenbetaling kan yderligere nedsættes gennem evt.
søskende- og fripladstilskud (se ovenfor).
Tilskud og egenbetaling til plads i privatinstitution
Tilskuddet, som privatinstitutionen modtager fra kommunalbestyrel-
sen pr. barn optaget i privatinstitutionen, er fastsat ud fra objektive
kriterier og udgøres af summen af:
Driftstilskud (dagtilbudslovens § 36)
Bygningstilskud (dagtilbudslovens § 37)
Administrationstilskud (dagtilbudslovens § 38)
Størrelsen af tilskuddet til den løbende drift fastsættes, så det svarer
til de gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgifter pr. barn, eks-
klusive udgifter til støttepædagog, i et alderssvarende dagtilbud i den
enkelte kommune. Tilskuddet vægtes efter antal pladser i de forskel-
lige dagtilbudstyper i kommunen.
Der er ikke loft over forældrebetalingen i privatinstitutioner.
Side 353 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0354.png
Tilskud til plads i anden kommune
Tilskud til plads i dagtilbud i en anden kommune beregnes som den
billigste af a) eller b), hvor
a) er opholdskommunens gennemsnitlige nettodriftsudgift for alders-
gruppen, som barnet tilhører, og
b) er det beløb, som svarer til opholdskommunens gennemsnitlige
samlede tilskudsprocent af institutionskommunens bruttodriftsudgift
pr. barn (pr. plads) for det benyttede dagtilbud.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give et ekstra tilskud med til
pladsen.
Forældrenes egenbetaling udgør forskellen mellem opholdskommu-
nens tilskud og udgiften til den benyttede plads.
Personer, der er statsborgere i et EU/EØS land og arbejder i Danmark, er omfattet af de særlige regler, der følger af EU-retten. Disse personer betegnes grænsegængere. Kommunalbestyrel-
sen er således forpligtet til at stille en plads i et dag-, fritids- eller klubtilbud m.v. til rådighed for grænsegængere med bopæl i f.eks. Tyskland eller Sverige, der er beskæftiget i Danmark.
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Side 354 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0355.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opflydt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelse)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer rette til ydel-
sen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
5.3.3. Tilskud til privat pasning
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift:
268 mio. kr.,
Antal:
4.963 børn
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Dagtilbudslovens §§ 80-85
Hovedregel
A. Subjektive forhold
Tilskud til privat pasning
(herunder visitations-
Kommunalbestyrelsen skal give forældre med børn i alderen 24 uger
krav)
og indtil skolestart mulighed for at vælge et tilskud til privat pasning
i stedet for at benytte et dagtilbud
Hovedregel
Tilskud til privat pasning
Det er den enkelte kommunal-
bestyrelse, der fastsætter kommunens
tilskud til privat pasning, jf. M.
Tilskuddet pr. barn skal fastsættes ens
for alle børn i samme aldersgruppe.
Hovedregel
Tilskud til privat pasning
Ift. borgeren er der tale om en pri-
vatretlig aftale mellem borgeren og
pasningsordningen. Misligholdelse
af aftalen er således et anliggende
mellem borgeren og ordningen.
Derudover gælder A.1.
Kommunen skal løbende føre tilsyn
med den private pasning. Hvis den
private pasning ikke lever op til
centralt og lokalt fastsatte krav, kan
aftalen opsiges.
B. Alder
Tilskud til privat pasning
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at tilskuddet kun gives til en
bestemt del af aldersgruppen. F.eks. kan kommunalbestyrelsen be-
slutte, at tilskuddet alene gives, til børn i alderen 1/2 til 3 år, eller at
tilskuddet gives indtil barnet almindeligvis optages i børnehave.
Kommunalbestyrelsen har dermed mulighed for at tilpasse ordningen
til de lokale forhold.
Derudover kan KB i særlige tilfælde yde tilskud under barsel eller
orlov, dvs. før den 24. uge, jf. C 1.
Hovedregel
Tilskud til privat pasning
Tilskuddet pr. barn skal fastsættes ens
for alle børn i samme aldersgruppe.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at
tilskuddet kun gives til en bestemt del
af aldersgruppen. F.eks. kan kommu-
nalbestyrelsen beslutte, at tilskuddet
alene gives, til børn i alderen 1/2 til 3
år, eller at tilskuddet gives indtil barnet
almindeligvis optages i børnehave.
Kommunalbestyrelsen har dermed
mulighed for at tilpasse ordningen til
de lokale forhold.
Hovedregel
Tilskud til privat pasning
For retten til tilskuddet gælder, at
børn som udgangspunkt skal være
indenfor alderen 24 uger til skole-
start. Dette kan dog variere pba.
lokale retningslinjer.
C. Indkomst og formue
Hovedregel
Tilskud til privat pasning
Der ydes ikke økonomisk fripladstilskud til de to tilskudsformer.
Indkomst og formue spiller dermed ingen direkte rolle.
Hovedregler
Tilskud til privat pasning
Adgangen til tilskuddet afhænger i
et vist omfang af forældrenes even-
Side 355 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0356.png
Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde efter en konkret vurde-
ring give tilskud til privat pasning samtidig med, at forældre for
samme barn modtager barseldagpenge i medfør af lov om ret til
orlov og dagpenge ved barsel eller orlovsydelse i medfør af lov om
børnepasningsorlov.
Ifølge § 3 i lov om børnepasningsorlov er adgangen til brug af dag-
tilbud under afholdelse af børnepasningsorlov begrænset til en halv-
tidsplads i et dagtilbud for børn i alderen 3 - 8 år. For børn under 3 år
kan der ikke benyttes dagtilbud. Det er imidlertid kommunalbestyrel-
sen, der fastlægger, hvorvidt der udbydes halvtidspladser, og be-
stemmelsen giver ikke ret til en sådan.
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
tuelle modtagelse af øvrige ydelser
(se boks til venstre).
Hovedregel
Tilskud til pasning af egne børn
Tilskud til pasning af egne børn er et alternativ til at være til rådig-
hed og have tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er altså ikke hensig-
ten, at tilskuddet til pasning af egne børn skal være et supplerende
forsørgelsesgrundlag til en offentlig overførselsindkomst eller en
arbejdsindtægt.
Der kan ikke ydes tilskud til pasning af egne børn til en person, der
ikke udnytter sine arbejdsmuligheder efter lov om aktiv socialpolitik
§ 13, stk. 7 og 8, jf. § 26, stk. 5 og 8, i lov om aktiv socialpolitik.
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
Hovedregel
Tilskud til privat pasning
Der gælder for retten til tilskuddet, at forældre skal have lovligt
opholdssted i landet.
Hovedregel
Tilskud til privat pasning
For retten til tilskuddet gælder, at
forældrene skal opretholde lovligt
opholdssted i landet for at modtage
ydelsen.
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
Hovedregel
Tilskud til privat pasning
Der gælder særlige regler for grænsegængere (se nedenfor)
I. Opholdskrav
Hovedregel
Tilskud til privat pasning
Tilskuddet til privat pasning skal i udgangspunktet anvendes til
pasning i Danmark, og tilskuddet kan derfor i udgangspunktet ikke
Side 356 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0357.png
tages med til brug for betaling af pasning under ophold i udlandet.
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Hovedregel
Tilskud til privat pasning
Tilskuddet skal mindst udgøre 75 pct. af den billigste budgetterede
nettodriftsudgift pr. plads eksklusive støttepædagog i et dagtilbud til
samme aldersgruppe i kommunen.
Kommunalbestyrelsens tilskud må dog højst udgøre 75 pct. af foræl-
drenes dokumenterede udgifter til den private pasning.
Herved forpligtes forældrene til at have en forældrebetaling på min.
25 pct. af udgifterne svarende til forældrebetalingsandelen i et dag-
tilbud efter lovens §§ 19 og 21.
Tilskud til privat pasning
Generelt for retten til ydelser efter dagtilbudsloven gælder, at personer, der er statsborgere i et EU/EØS land og arbejder i Danmark, er omfattet af de særlige regler, der følger af EU-retten.
Disse personer betegnes grænsegængere. Kommunalbestyrelsen er således forpligtet til at stille en plads i et dag-, fritids- eller klubtilbud m.v. til rådighed for grænsegængere med bopæl i
f.eks. Tyskland eller Sverige, der er beskæftiget i Danmark.
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Side 357 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0358.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opflydt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelse)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer rette til ydel-
sen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
5.3.4. Tilskud til pasning af egne børn
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift:
24,8 mio. kr.,
Antal:
859 børn
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Dagtilbudslovens §§ 86-91
Hovedregel
A. Subjektive forhold
Tilskud til pasning af egne børn
(herunder visitations-
Efter dagtilbudsloven er det under visse betingelser muligt for foræl-
krav)
dre at vælge at passe deres barn hjemme i stedet for at få en plads i et
dagtilbud til barnet.
Tilskud til pasning af egne børn kan gives for en periode på mini-
mum 8 uger og maksimalt et år. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte
en længere minimumsperiode og en kortere maksimumsperiode. Der
kan maksimalt udbetales tre tilskud til samme husstand.
Hovedregel
Tilskud til pasning af egne børn
Det er kommunalbestyrelsen, der
afgør, om muligheden skal gives til
forældre i kommunen.
Hovedregel
Tilskud til pasning af egne børn
Kommunerne har efter dagtilbuds-
lovens § 95 adgang til at bringe
udbetaling af tilskud til pasning af
eget barn til ophør i forhold til per-
soner, der bevidst unddrager sig
strafforfølgning eller straffuldbyr-
delse her i landet. Derudover gælder
A.1.
B. Alder
Tilskud til pasning af egne børn
Kommunalbestyrelsen kan beslutte at tilbyde forældre et økonomisk
tilskud til pasning af egne børn i alderen fra 24 uger og op til skole-
start.
Hovedregel
Tilskud til pasning af egne børn
Hvis kommunalbestyrelsen beslutter at
tilbyde forældre mulighed for økono-
misk tilskud til pasning af egne børn,
kan kommunalbestyrelsen beslutte, at
tilbuddet skal gælde for alle børn
mellem 24 uger og op til skolestart,
eller at tilbuddet kun skal gælde børn i
en bestemt aldersgruppe inden for
aldersgrænsen 24 uger og op til skole-
start.
Kommunalbestyrelsen kan dermed
afgrænse aldersgruppen, til hvem
tilskud kan gives. Dermed har de
mulighed for at tilpasse ordningen til
de lokale forhold.
Hovedregel
Tilskud til pasning af egne børn
For ret til tilskuddet gælder, at børn
som udgangspunkt skal være inden-
for alderen 24 uger til skolestart.
Dette kan dog variere pba. lokale
retningslinjer.
C. Indkomst og formue
Hovedregel
Tilskud til pasning af egne børn
Der ydes ikke økonomisk fripladstilskud ift. tilskud til pasning af
egne børn. Indkomst og formue spiller dermed ingen direkte rolle.
Hovedregler
Tilskud til pasning af egne børn
Adgangen til tilskuddet afhænger i
et vist omfang af forældrenes even-
tuelle modtagelse af øvrige ydelser
Side 358 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0359.png
Den forælder, der ansøger om tilskud til pasning af eget barn, kan
ikke modtage tilskud til pasning af egne børn samtidig med, at
han/hun modtager offentlig overførselsindkomst (f.eks. barseldag-
penge, orlovsydelse, kontanthjælp, førtidspension og SU) eller har en
arbejdsindtægt.
D. Ægtefælle-
afhængighed
(se boks til venstre).
Hovedregel
Tilskud til pasning af egne børn
Tilskud til pasning af egne børn er sidestillet med en offentlig for-
sørgelsesydelse efter § 26, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik. Hvis
en tilskudsmodtagers ægtefælle modtager kontanthjælp med videre,
fradrages tilskuddet til børnepasning i kontanthjælpen, hvis denne
overstiger den kontanthjælp, som tilskudsmodtageren ville have
været berettiget til, hvis pågældende ikke havde fået tilskud til pas-
ning af egne børn.
Hvis tilskuddet til pasning af egne børn er lavere end kontanthjæl-
pen, suppleres tilskuddet ikke op til kontanthjælpsniveauet.
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
Hovedregel
Tilskud til pasning af egne børn
Tilskud til pasning af egne børn er et alternativ til at være til rådig-
hed og have tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er altså ikke hensig-
ten, at tilskuddet til pasning af egne børn skal være et supplerende
forsørgelsesgrundlag til en offentlig overførselsindkomst eller en
arbejdsindtægt.
Der kan ikke ydes tilskud til pasning af egne børn til en person, der
ikke udnytter sine arbejdsmuligheder efter lov om aktiv socialpolitik
§ 13, stk. 7 og 8, jf. § 26, stk. 5 og 8, i lov om aktiv socialpolitik.
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
Hovedregel
Tilskud til pasning af egne børn
Der gælder for retten til tilskuddet, at forældrene skal have lovligt
opholdssted i landet.
Hovedregel
Tilskud til pasning af egne børn
For retten til tilskuddet gælder, at
forældrene skal opretholde lovligt
opholdssted i landet for at modtage
ydelsen.
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
Hovedregel
I. Opholdskrav
Hovedregel
Side 359 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0360.png
Tilskud til pasning af egne børn
Kommunalbestyrelsen kan alene udbetale tilskud til pasning af egne
børn til en forælder, der har opholdt sig i Danmark i 7 ud af de sene-
ste 8 år. Dette gælder også for danske statsborgere, der i en årrække
har opholdt sig uden for Danmark.
J. Opholdstid
Hovedregel
Tilskud til pasning af egne børn
Kommunalbestyrelsen kan alene udbetale tilskud til pasning af egne
børn til en forælder, der har opholdt sig i Danmark i 7 ud af de sene-
ste 8 år. Dette gælder også for danske statsborgere, der i en årrække
har opholdt sig uden for Danmark.
Hovedregel
Tilskud til pasning af egne børn
Danske statsborgere, som grundet
udlandsophold ikke længere er
berettiget til ydelsen, kan genop-
tjene retten efter ophold i landet 7
af 8 år.
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Hovedregel
Tilskud til pasning af egne børn
Kommunalbestyrelsens tilskud pr. barn kan maksimalt udgøre 85
pct. af den billigste nettodriftsudgift pr. plads i et dagtilbud til sam-
me aldersgruppe.
Generelt for retten til ydelser efter dagtilbudsloven gælder, at personer, der er statsborgere i et EU/EØS land og arbejder i Danmark, er omfattet af de særlige regler, der følger af EU-retten.
Disse personer betegnes grænsegængere. Kommunalbestyrelsen er således forpligtet til at stille en plads i et dag-, fritids- eller klubtilbud m.v. til rådighed for grænsegængere med bopæl i
f.eks. Tyskland eller Sverige, der er beskæftiget i Danmark.
Tilskud til pasning af egne børn
Kravet om ophold gælder dog ikke for personer, der er omfattet af EU-retten. Dette skyldes, at tilskud til pasning af egne børn er en ydelse, der er omfattet af EU-retten.
Dette betyder, at kravet om 7 års ophold skal fraviges for så vidt angår personer, herunder EØS-borgere, der er omfattet af forordning 1408/71 og 1612/68, samt borgere fra Schweiz.
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Side 360 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0361.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opflydt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelse)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer rette til ydel-
sen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
5.3.5. Plads i fritidshjem
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift:
533,3 mio. kr.,
Antal:
16.911 børn
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Dagtilbudsloven §§ 45-64
Hovedregel
A. Subjektive forhold
Forsyningsforpligtelsen betyder, at kommunalbestyrelsen har pligt til
(herunder visitations-
at sikre, at der i er det nødvendige udbud af pladser i fritidshjem i
krav)
kommunen til aldersgruppen.
Forældre kan ligeledes vælge et tilskud til en plads i et privat fritids-
hjem eller en plads i en anden kommune.
Hovedregel
Forældrenes egenbetaling for en plads
i et fritidshjem (se nedenfor), kan
nedsættes gennem evt. søskende og
fripladstilskud.
For søskendetilskud gælder, at
k
om-
munen skal give et søskendetilskud til
forældre med flere børn i tilbud ved
siden af kommunens grundtilskud og
eventuelle økonomiske fripladstilskud.
Søskendetilskud gives til børn i fritids-
hjem med søskende i:
– Dagtilbud og fritidshjem.
– Dagtilbud og fritidshjem i en anden
kommune.
– Privat pasning.
– Skolefritidsordning efter folkeskole-
loven.
– Klubtilbud m.v., hvis kommunalbe-
styrelsen har besluttet, at klubtilbud
m.v. er omfattet af reglerne om sø-
skendetilskud.
For fripladstilskud gælder, at forældre
kan få nedsat betalingen med enten
økonomisk fripladstilskud (se neden-
for), behandlingsmæssigt fripladstil-
skud eller socialpædagogisk friplads-
tilskud.
Hovedregel
Betingelser for retten til en plads i et
fritidshjem samt betingelser for
modtagelse af fripladstilskud skal
være opfyldt for at have adgang til
ydelserne.
B. Alder
Hovedregel
Målgruppen er børn i skolealderen.
Side 361 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0362.png
C. Indkomst og formue
Hovedregel
Som beskrevet ovenfor kan forældrenes egenbetaling nedsættes
gennem et økonomisk fripladstilskud, hvis forældrenes aktuelle
indkomst ligger indenfor grænserne i fripladsskalaen.
Der gælder særlige regler for enlige forsørgere (se nedenfor).
Derudover fremgår det af dagtilbudsbekendtgørelsen, at hvis der er
mere end et barn under 18 år i hjemmet, hos den eller de forældre,
der har retten til fripladstilskuddet, forhøjes fripladsskalaens ind-
tægtsgrænser med kr. 7.000 for hvert barn ud over det første barn.
Hovedregel
Der tages udgangspunkt i forældrenes
aktuelle indkomst, som beregnes pba:
1) personlig indkomst efter § 3 i per-
sonskatteloven med tillæg af positiv
nettokapitalindkomst, der anvendes til
beregning af indkomstskat efter § 7 i
personskatteloven, dog før det deri
nævnte grundbeløb og bundfradrag, og
2) aktieindkomst, der beskattes efter §
8 a, stk. 1 og 2, i personskatteloven,
bortset fra udbytteindkomst op til kr.
5.000.
Undtagelse
Når den faktiske indtægt er væsentlig
større eller mindre end den aktuelle
indtægt, beregnet pba. ovenstående,
træffer kommunalbestyrelsen afgørelse
om økonomisk fripladstilskud på
baggrund af en samlet vurdering af
familiens økonomiske og sociale for-
hold.
Hovedregel
Forældre har pligt til at oplyse
kommunalbestyrelsen om varige
stigninger i deres indtægter i årets
løb eller andre forhold, der har
betydning for bortfald eller nedsæt-
telse af forældrebetalingen som
følge af et økonomisk fripladstil-
skud.
Forældre har pligt til at underrette
kommunen om varige stigninger i
deres faktiske indtægter eller andre
forhold i årets løb, der har betydning
for forældrenes ret til at modtage
økonomisk fripladstilskud.
Når forældrene har en indtægts-
fremgang på over 10 pct., kan kom-
munen regulere det økonomiske
fripladstilskud og dermed indirekte
forældrenes egenbetaling med tilba-
gevirkende kraft fra det tidspunkt,
hvor forældrenes forhold har ændret
sig. Kravet om tilbagebetaling for-
udsætter, at ydelsesmodtageren har
modtaget ydelsen mod bedre viden-
de. Der er ikke mulighed for at
efterregulere det økonomiske fri-
pladstilskud, hvis forældrene har
haft en indtægtsnedgang.
Hovedregel
Status som enlig forsørger skal
opretholdes for at have adgang til
ydelsen.
Den enlige forsørger har pligt til at
oplyse kommunen om ændring i
status. Kommunalbestyrelsen kan
efterregulere med tilbagevirkende
kraft til det tidspunkt, ændringen har
fundet sted. Kravet om tilbagebeta-
ling forudsætter, at ydelsesmodtage-
ren har modtaget ydelsen mod bedre
vidende.
Hovedregel
Ved en indtægtsnedgang skal
forældrene derfor på ny ansøge
om økonomisk fripladstilskud og
dokumentere
deres
ændrede
indtægtsforhold.
Forældre kan på et hvilket som
helst tidspunkt i løbet af året
indgive ansøgning om økonomisk
fripladstilskud og dermed få
foretaget en ny vurdering af deres
indtægtsforhold.
D. Ægtefælle-
afhængighed
Hovedregel
Som nævnt ovenfor gælder der særlige regler for økonomisk fri-
pladstilskud til enlige forsørgere. Forældre der er reelt enlige kan få
forhøjet fripladsgrænserne med 52.988 kr. (2011-niveau)
Hovedregel
En forælder, der ønsker fripladstilskud
som enlig forsørger, skal ansøge kom-
munen herom. Kommunen kan beslut-
te, at forælderen allerede ved ansøg-
ningen skal dokumentere sin aktuelle
indtægt samt sin status som enlig
forsørger.
Det vil i udgangspunktet være til-
strækkeligt, at ansøgeren ved indgivel-
se af ansøgningen dokumenterer sin ret
til at få fripladstilskud som enlig for-
sørger ved en erklæring om, at pågæl-
Hovedregel
Forældre kan på et hvilket som
helst tidspunkt i løbet af året
indgive ansøgning om økonomisk
fripladstilskud til enlige forsørge-
re.
Side 362 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0363.png
dende er reelt enlig. Finder kommu-
nen, at ansøgeren er reelt enlig, har
kommunen pligt til at forhøje friplads-
grænserne med 52.988 kr. (2011-
niveau) med virkning fra begyndelsen
af den måned, der følger efter datoen
for ansøgningen om forhøjelse af
fripladsgrænserne til kommunen.
E. Husstandsafhængig
Hovedregel
Ift. økonomisk fripladstilskud er det forældrenes samlede aktuelle
indkomst, der ligges til grund. Barnets egne indtægter skal ikke
indgå i indkomstgrundlaget for beregningen af økonomisk friplads-
tilskud. Da et privatretligt børnebidrag er en indtægt for barnet, kan
dette altså ikke have indflydelse på beregningen af økonomisk fri-
pladstilskud.
En eventuel indtægt fra andre børn i husstanden skal ligeledes ikke
indgå i beregningsgrundlaget for økonomisk fripladstilskud.
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
Hovedregel
Der gælder som betingelse at forældre skal have lovligt opholdssted i
landet.
Hovedregel
For begge tilskud gælder, at foræl-
drene skal opretholde lovligt op-
holdssted i landet for at modtage
ydelsen.
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Hovedregel
Der gælder særlige regler for grænsegængere (se nedenfor).
Hovedregel
Kommunalbestyrelsens tilskud til en plads i fritidshjem skal mindst
udgøre 70 pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter ved driften af
det enkelte fritidshjem pr. barn eller af de budgetterede gennemsnit-
lige bruttodriftsudgifter ved driften af fritidshjem pr. barn af samme
type i kommunen.
Forældrenes betaling for en plads i fritidshjem må derfor højst udgø-
re 30 pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter pr. barn ved driften
Side 363 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0364.png
af det enkelte fritidshjem eller af de gennemsnitlige budgetterede
bruttodriftsudgifter ved driften af fritidshjem pr. barn af samme type
i kommunen.
Forældrenes egenbetaling kan yderligere nedsættes gennem evt.
søskende- og fripladstilskud (se ovenfor).
Tilskud og egenbetaling til plads i privat fritidshjem
Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at give tilskud til forældre, der
får plads i et privat fritidshjem, hvis kommunalbestyrelsen har ind-
gået en aftale med det private fritidshjem i kommunen og dermed har
private fritidshjem som tilbud til aldersgruppen.
Kommunalbestyrelsen fastsætter størrelsen af tilskuddet til private
fritidshjem i kommunen. Tilskuddets størrelse er et vilkår i aftalen
mellem kommunalbestyrelsen og det private fritidshjem.
Der er ikke loft over forældrebetalingen i private fritidshjem.
Tilskud til plads i anden kommune
Kommunalbestyrelsen i et barns opholdskommune skal som ud-
gangspunkt give et tilskud til børn, der optages i et fritidshjem i en
anden kommune.
I de tilfælde, hvor opholdskommunen ikke har fritidshjem, er kom-
munalbestyrelsen imidlertid ikke forpligtet til at give tilskud til brug
for et fritidshjem i en anden kommune.
Reglerne om opholdskommunens tilskud og beregning heraf i øvrigt,
ekstratilskud og moms er de samme for fritidshjem som for dagtil-
bud.
Personer, der er statsborgere i et EU/EØS land og arbejder i Danmark, er omfattet af de særlige regler, der følger af EU-retten. Disse personer betegnes grænsegængere. Kommunalbestyrel-
sen er således forpligtet til at stille en plads i et dag-, fritids- eller klubtilbud m.v. til rådighed for grænsegængere med bopæl i f.eks. Tyskland eller Sverige, der er beskæftiget i Danmark.
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Side 364 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0365.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opflydt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelse)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer rette til ydel-
sen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
5.3.6. Plads i klubtilbud og andre socialpædagogiske tilbud til større børn og unge
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift:
1.220,6 mio. kr.,
Antal:
76.959 børn
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Dagtilbudsloven §§ 65-77
Hovedregel
A. Subjektive forhold
Forsyningsforpligtelsen betyder, at kommunalbestyrelsen har pligt til
(herunder visitations-
at sikre, at der i er det nødvendige udbud af pladser i klubtilbud mv. i
krav)
kommunen til aldersgruppen.
Forældre kan ligeledes vælge et tilskud til en plads i et privat klubtil-
bud eller en plads i en anden kommune.
Hovedregel
Forældrenes egenbetaling for en plads
i et klubtilbud (se nedenfor), kan ned-
sættes gennem evt. søskende og fri-
pladstilskud.
For søskendetilskud gælder, at
k
om-
munen kan give et søskendetilskud til
forældre med flere børn i tilbud ved
siden af kommunens grundtilskud og
eventuelle økonomiske fripladstilskud.
Søskendetilskud kan gives til børn i
klubtilbud mv. med søskende i:
– Dagtilbud og fritidshjem.
– Dagtilbud og fritidshjem i en anden
kommune.
– Privat pasning.
– Skolefritidsordning efter folkeskole-
loven.
– Klubtilbud m.v., hvis kommunalbe-
styrelsen har besluttet, at klubtilbud
m.v. er omfattet af reglerne om sø-
skendetilskud.
For fripladstilskud gælder, at forældre
kan få nedsat betalingen med enten
økonomisk fripladstilskud (se neden-
for) eller socialpædagogisk fripladstil-
skud.
Hovedregel
Betingelser for retten til en plads i et
klubtilbud mv. samt betingelser for
modtagelse af fripladstilskud skal
være opfyldt for at have adgang til
ydelserne.
B. Alder
Hovedregel
Målgruppen er større børn og unge.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at forældrenes egenbetaling
inden for det enkelte klubtilbud/de enkelte klubtilbud skal fastsættes,
Side 365 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0366.png
så den varierer med børnenes og de unges alder eller klassetrin,
forudsat at udgifterne vedrørende de enkelte aldersgrupper kan ud-
skilles.
C. Indkomst og formue
Hovedregel
Som beskrevet ovenfor kan forældrenes egenbetaling nedsættes
gennem et økonomisk fripladstilskud, hvis forældrenes aktuelle
indkomst ligger indenfor grænserne i fripladsskalaen.
Der gælder særlige regler for enlige forsørgere (se nedenfor).
Derudover fremgår det af dagtilbudsbekendtgørelsen, at hvis der er
mere end et barn under 18 år i hjemmet, hos den eller de forældre,
der har retten til fripladstilskuddet, forhøjes fripladsskalaens ind-
tægtsgrænser med kr. 7.000 for hvert barn ud over det første barn.
Hovedregel
Der tages udgangspunkt i forældrenes
aktuelle indkomst, som beregnes pba:
1) personlig indkomst efter § 3 i per-
sonskatteloven med tillæg af positiv
nettokapitalindkomst, der anvendes til
beregning af indkomstskat efter § 7 i
personskatteloven, dog før det deri
nævnte grundbeløb og bundfradrag, og
2) aktieindkomst, der beskattes efter §
8 a, stk. 1 og 2, i personskatteloven,
bortset fra udbytteindkomst op til kr.
5.000.
Undtagelse
Når den faktiske indtægt er væsentlig
større eller mindre end den aktuelle
indtægt, beregnet pba. ovenstående,
træffer kommunalbestyrelsen afgørelse
om økonomisk fripladstilskud på
baggrund af en samlet vurdering af
familiens økonomiske og sociale for-
hold.
Hovedregel
Forældre har pligt til at oplyse
kommunalbestyrelsen om varige
stigninger i deres indtægter i årets
løb eller andre forhold, der har
betydning for bortfald eller nedsæt-
telse af forældrebetalingen som
følge af et økonomisk fripladstil-
skud.
Forældre har pligt til at underrette
kommunen om varige stigninger i
deres faktiske indtægter eller andre
forhold i årets løb, der har betydning
for forældrenes ret til at modtage
økonomisk fripladstilskud.
Når forældrene har en indtægts-
fremgang på over 10 pct., kan kom-
munen regulere det økonomiske
fripladstilskud og dermed indirekte
forældrenes egenbetaling med tilba-
gevirkende kraft fra det tidspunkt,
hvor forældrenes forhold har ændret
sig. Kravet om tilbagebetaling for-
udsætter, at ydelsesmodtageren har
modtaget ydelsen mod bedre viden-
de. Der er ikke mulighed for at
efterregulere det økonomiske fri-
pladstilskud, hvis forældrene har
haft en indtægtsnedgang.
Hovedregel
Status som enlig forsørger skal
opretholdes for at have adgang til
ydelsen.
Den enlige forsørger har pligt til at
oplyse kommunen om ændring i
status. Kommunalbestyrelsen kan
efterregulere med tilbagevirkende
Hovedregel
Ved en indtægtsnedgang skal
forældrene derfor på ny ansøge
om økonomisk fripladstilskud og
dokumentere
deres
ændrede
indtægtsforhold.
Forældre kan på et hvilket som
helst tidspunkt i løbet af året
indgive ansøgning om økonomisk
fripladstilskud og dermed få
foretaget en ny vurdering af deres
indtægtsforhold.
D. Ægtefælle-
afhængighed
Hovedregel
Som nævnt ovenfor gælder der særlige regler for økonomisk fri-
pladstilskud til enlige forsørgere. Forældre der er reelt enlige kan få
forhøjet fripladsgrænserne med 52.988 kr. (2011-niveau)
Hovedregel
En forælder, der ønsker fripladstilskud
som enlig forsørger, skal ansøge kom-
munen herom. Kommunen kan beslut-
te, at forælderen allerede ved ansøg-
ningen skal dokumentere sin aktuelle
indtægt samt sin status som enlig
forsørger.
Hovedregel
Forældre kan på et hvilket som
helst tidspunkt i løbet af året
indgive ansøgning om økonomisk
fripladstilskud til enlige forsørge-
re.
Side 366 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0367.png
Det vil i udgangspunktet være til-
strækkeligt, at ansøgeren ved indgivel-
se af ansøgningen dokumenterer sin ret
til at få fripladstilskud som enlig for-
sørger ved en erklæring om, at pågæl-
dende er reelt enlig. Finder kommu-
nen, at ansøgeren er reelt enlig, har
kommunen pligt til at forhøje friplads-
grænserne med 52.988 kr. (2011-
niveau) med virkning fra begyndelsen
af den måned, der følger efter datoen
for ansøgningen om forhøjelse af
fripladsgrænserne til kommunen.
E. Husstandsafhængig
Hovedregel
Ift. økonomisk fripladstilskud er det forældrenes samlede aktuelle
indkomst, der ligges til grund. Barnets egne indtægter skal ikke
indgå i indkomstgrundlaget for beregningen af økonomisk friplads-
tilskud. Da et privatretligt børnebidrag er en indtægt for barnet, kan
dette altså ikke have indflydelse på beregningen af økonomisk fri-
pladstilskud.
En eventuel indtægt fra andre børn i husstanden skal ligeledes ikke
indgå i beregningsgrundlaget for økonomisk fripladstilskud.
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
kraft til det tidspunkt, ændringen har
fundet sted. Kravet om tilbagebeta-
ling forudsætter, at ydelsesmodtage-
ren har modtaget ydelsen mod bedre
vidende.
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Hovedregel
Der gælder som betingelse at forældre skal have lovligt opholdssted i
landet.
Hovedregel
Der gælder særlige regler for grænsegængere (se nedenfor)
Hovedregel
Forældrene skal opretholde lovligt
opholdssted i landet for at modtage
ydelsen.
Hovedregel
Kommunalbestyrelsens tilskud til en plads i et kommunalt eller
selvejende klubtilbud m.v. skal mindst udgøre 80 pct. af de budgette-
Side 367 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0368.png
rede bruttodriftsudgifter ved driften af det enkelte klubtilbud m.v.
eller af de budgetterede gennemsnitlige bruttodriftsudgifter ved
driften af klubtilbud m.v. af samme type i kommunen.
Forældrenes betaling for en plads i klubtilbud m.v. må højst udgøre
20 pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter ved driften af det
enkelte klubtilbud m.v. eller af de gennemsnitlige budgetterede
bruttodriftsudgifter ved driften af klubtilbud m.v. af samme type i
kommunen.
Forældrene kan opkræves 50 pct. af udgiften til materialer og op til
den udgift for forplejning.
Forældrenes egenbetaling kan yderligere nedsættes gennem evt.
søskende- og fripladstilskud (se ovenfor).
Tilskud og egenbetaling til plads i privat klubtilbud
Kommunalbestyrelsen skal give et tilskud pr. barn eller ung, der er
optaget i et privat klubtilbud efter § 66, stk. 4, som kommunalbesty-
relsen har indgået en aftale med. Hvis kommunalbestyrelsen indgår
en aftale om driften af et privat klubtilbud, skal kommunalbestyrel-
sen give et tilskud til driften af tilbuddet.
Kommunalbestyrelsen fastsætter størrelsen af tilskuddet til et privat
klubtilbud, og tilskuddets størrelse afhænger derfor af den konkrete
aftale mellem kommunalbestyrelsen og det private klubtilbud.
Tilskuddet fastsættes med udgangspunkt i det enkelte private klubtil-
buds budget.
Private klubtilbud kan vælge at finansiere en del af deres driftsudgif-
ter via private midler. Private klubtilbud er ikke sikret, at kommunen
dækker den fulde driftsudgift for tilbuddet. Der er med andre ord
mulighed for, at andre end kommunen og forældrene kan deltage i
finansieringen af ordningens drift. Finansiering via private midler
skal fremgå af driftsaftalen mellem kommunen og det private klub-
tilbud og af tilbuddets budgetter.
Forældrenes egenbetaling for en plads i et privat klubtilbud kan
maksimalt udgøre 20 pct. af det private klubtilbuds budgetterede
bruttodriftsudgifter, som de er aftalt med kommunalbestyrelsen.
Ved fastsættelse af forældrenes egenbetaling tages udgangspunkt i
det enkelte private klubtilbuds budget.
Tilskud til plads i anden kommune
Kommunalbestyrelsen i et barns opholdskommune skal som ud-
Side 368 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0369.png
gangspunkt give et tilskud til større børn og unge, der optages i et
klubtilbud i en anden kommune.
I de tilfælde, hvor opholdskommunen ikke har klubtilbud, er kom-
munalbestyrelsen imidlertid ikke forpligtet til at give tilskud til brug
for et klubtilbud i en anden kommune.
Reglerne om forældrenes egenbetaling for en plads i et klubtilbud i
en anden kommune svarer til reglerne om forældrenes egenbetaling
for en plads i dagtilbud i en anden kommune.
Personer, der er statsborgere i et EU/EØS land og arbejder i Danmark, er omfattet af de særlige regler, der følger af EU-retten. Disse personer betegnes grænsegængere. Kommunalbestyrel-
sen er således forpligtet til at stille en plads i et dag-, fritids- eller klubtilbud m.v. til rådighed for grænsegængere med bopæl i f.eks. Tyskland eller Sverige, der er beskæftiget i Danmark.
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Side 369 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0370.png
3. Fastholdelseskriterier
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt (Hvilke kriterier skal være
for, at man bevarer retten til
opfyldt for, at man kan genop-
ydelsen)
tjene en mistet ret til ydelsen)
5.4.2. Gratis familieorienteret rådgivning samt gratis rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge med adfærdsvanskeligheder eller nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og deres familier.
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift:
648 mio. kr.,
Antal:
Opgøres ikke.
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Servicelovens § 11
Hovedregel:
A. Subjektive forhold
Gratis familieorienteret rådgivning, jf. servicelovens § 11, stk. 1:
(herunder visitations-
forældrene skal sørge for et barn.
krav)
Behandling, rådgivning eller vejledning jf. § 11, stk. 3: barnet skal
have adfærdsvanskeligheder eller have nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne.
B. Alder
C. Indkomst og formue
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opfyldt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelsen)
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
Hovedregel:
Lovligt ophold, jf. servicelovens § 2
Hovedregel:
Ophold i Danmark
Hovedregel:
Ophold i Danmark
Side 370 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0371.png
(fx brugerbetaling)
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Side 371 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0372.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opflydt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelse)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer rette til ydel-
sen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
5.4.3. og 5.4.4. Foranstaltninger til børn og unge samt efterværn til unge i alderen 18 – 23 år.
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
§ 52 - Anbragte:
Udgift: ca. 9.600 mio. kr. , Antal: 12.770
§
52 - Forebyggende foranstaltninger:
Udgift: 3.900 mio. kr., Antal: Børn og unge: 12.841. Familierettet: knap 32.900
§ 76: Efterværn
Udgift: Opgøres ikke (er en del af udgifterne til anbringelse), Antal: Opgøres ikke i øjeblikket.
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Servicelovens §§ 52, stk. 3 og 76
A. Subjektive forhold
(herunder visitations-
krav)
Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om foranstaltninger efter
servicelovens § 52, stk. 3, når det må anses for at være af væsentlig
betydning for barnet eller den unges særlige behov for støtte.
Kommunalbestyrelsen kan iværksætte hjælp inden for følgende typer
af tilbud:
1) Konsulentbistand med hensyn til barnets eller den unges forhold.
Kommunalbestyrelsen kan herunder bestemme, at barnet eller den
unge skal søge dagtilbud, fritidshjem, ungdomsklub, uddannelsessted
eller lignende.
2) Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet.
3) Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges
problemer.
4) Døgnophold, jf. § 55, for både forældremyndighedsindehaveren,
barnet eller den unge og andre medlemmer af familien i en plejefa-
milie, på et godkendt opholdssted eller på en døgninstitution, jf.
§ 66, nr. 1, 4 og 5, eller i et botilbud, jf. § 107, eller § 144.
5) Aflastningsordning, jf. § 55, i en netværksplejefamilie, i en pleje-
familie, på et godkendt opholdssted eller på en døgninstitution, jf.
§ 66, nr. 1, 2, 4 og 5.
6) Udpegning af en personlig rådgiver for barnet eller den unge.
7) Udpegning af en fast kontaktperson for barnet eller den unge og
for hele familien.
8) Anbringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet på et an-
bringelsessted, jf. § 66.
9) Formidling af praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgi-
ver for den unge og i den forbindelse udbetaling af godtgørelse til
den unge.
10) Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og
praktisk og pædagogisk støtte
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp efter § 76, stk. 2 og 3, til
unge i alderen fra 18 til 22 år (efterværn), når det må anses for at
Afgørelser som særligt støtte til børn
og unge skal træffes på baggrund af en
konkret og individuel vurdering på
grundlag af den børnefaglige undersø-
gelse, som efter servicelovens § 50
skal udarbejdes for børn og unge, der
må antages at behov for særlig støtte.
Serviceloven indeholder herunder
følgende kriterier for valg af støtte og
for støttens omfang:
Kommunalbestyrelsen skal vælge ”den
eller de foranstaltninger, som bedst
kan løse barnets eller den unges pro-
blemer og behov”
(§ 52, stk. 1),
”Støtten
skal være tidlig og helheds-
orienteret, så problemer så vidt muligt
kan forebygges og afhjælpes i hjemmet
eller i det nære miljø”
(§ 46, stk. 2),
Kommunen skal, hvor der træffes
afgørelse om anbringelse af barnet
eller den unge uden for hjemmet, ved
valg af anbringelsessted lægge vægt på
”anbringelsesstedets
mulighed for at
tilbyde nære og stabile voksenrelatio-
ner og herunder vurdere, om en an-
bringelse i en plejefamilier er mest
hensigtsmæssig”
(§ 68 b, stk. 2).
At barnet eller den unge fortsat har
behov for særlig støtte ift. § 52
At fortsat hjælp er af væsentlig
betydning af hensyn til den unges
behov for støtte efter § 76.
Ingen genoptjeningskrav. Ydelsen
kan etableres, når borgeren opfyl-
der de materielle betingelser.
Side 372 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0373.png
B. Alder
C. Indkomst og formue
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte
og når den unge har været anbragt uden for hjemmet eller har haft
kontaktperson umiddelbart frem til det fyldte 18. år. .
§ 52, stk. 3: 0-18 år
§ 76: 18-22 år.
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
Lovligt ophold, jf. servicelovens § 2.
Kommunalbestyrelsen kan kun iværksætte foranstaltninger efter
servicelovens § 52 og § 76 til børn og unge, der opholder sig i Dan-
mark.
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Lovligt ophold
Efter bekendtgørelse nr. 610 af 15. juni 2006 om betaling for ophold
i anbringelsessteder for børn og unge under 18 år m.v. kan både
forældre og det anbragte barn pålægges at bidrage til kommunalbe-
styrelsen udgifter til anbringelsen.
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Side 373 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
Side 374 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0375.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opflydt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelse)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer rette til ydel-
sen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
5.4.5. Garanti for social behandling for stofmisbrug
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift:
882,2 mio. kr.,
Antal:
13.688.
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Lov om social service § 101
Kommunalbestyrelsen har efter servicelovens § 101 pligt til at tilby-
A. Subjektive forhold
de sociale behandlingstilbud til stofmisbrugere, som skal iværksættes
(herunder visitations-
senest 14 dage efter henvendelse til kommunen.
krav)
Det er op til kommunalbestyrelsen at
træffe beslutning om, hvordan behand-
lingen efter § 101 skal tilrettelægges.
En stofmisbruger forstås som en per-
son, der er fysisk og/eller psykisk
afhængig af et eller flere bevidstheds-
ændrende stoffer (rusmidler) i en sådan
grad, at det medfører skader eller
problemer for vedkommende selv
og/eller nærtstående samt samfundet.
Så længe der er behov for ydelsen,
opretholdes retten hertil.
Så snart der opstår eller genopstår
et behov, er man berettiget til
denne ydelse.
B. Alder
C. Indkomst og formue
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
Personer over 18 år.
Ingen betydning.
Ægtefælleafhængighed har ingen indflydelse på retten til denne
ydelse.
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
Lovligt ophold.
Ydelsen kan ikke medtages til udlandet.
Side 375 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0376.png
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Lovligt ophold.
Ikke krav om opholdstid..
Ingen.
Ingen.
Ingen.
Side 376 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0377.png
3. Fastholdelseskriterier
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt (Hvilke kriterier skal være
for, at man bevarer rette til ydel-
opfyldt for, at man kan genop-
sen)
tjene en mistet ret til ydelsen)
5.4.6. Midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte,
omsorg og efterfølgende hjælp (herberger)
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift:
knap 700 mio. kr.,
Antal:
6.353.
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Lov om social service § 110
Servicelovens § 110 beskriver midlertidigt døgnophold i botilbud til
Det er lederen på den enkelte boform,
Så snart der opstår eller genopstår
Så længe der er behov for ydelsen,
A. Subjektive forhold
voksne, som ikke har eller kan opholde sig i egen bolig af fysisk,
der træffer afgørelse af, om borgeren
opretholdes retten hertil.
et behov, er man berettiget til
(herunder visitations-
psykisk eller sociale årsager (hjemløse).
skal tilbydes midlertidigt ophold på
denne ydelse.
krav)
Optagelse i boformer kan ske ved egen henvendelse (selvmøderprin- boformen, ud fra en individuel og
cippet) eller ved henvisning fra offentlige myndigheder. Uanset om
konkret vurdering.
henvendelsen sker ved egen henvendelse eller ved henvisning er det
lederen af boformen, der træffer afgørelse om optagelse på baggrund Samtidig med lederens afgørelse om
af, om personen hører til målgruppen. Der er tale om en skal-
optagelse af en borger i et § 110 tilbud,
bestemmelse, idet lederen ikke kan afvise en person med henvisning
der udgør en fysisk ramme(bolig),
til pladsmangel, med mindre der kan tilbydes anden passende hjælp i træffes der reelt også afgørelse om en
en anden § 110-boform.
række af de ydelser der indeholdes i et
ophold på et forsorgshjem, f.eks. om
relevant socialpædagogisk bistand,
beskæftigelse mv. Med et ophold på et
§ 110 tilbud vil det også indgå i hvilket
omfang, der vil være grundlag for at
kommunalbestyrelsen udarbejder en
handleplan efter servicelovens § 141.
Personer over 18 år
B. Alder
C. Indkomst og formue
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
Ingen betydning på retten til denne ydelse.
Ingen betydning.
Hovedforudsætningen er at borgeren ikke har eller kan opholde sig i
egen bolig. Husstanden derfor uden betydning.
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opflydt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelse)
Side 377 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0378.png
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
Lovligt ophold.
Ydelsen kan ikke medtages til udlandet.
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Lovligt ophold.
Ingen krav om opholdstid..
Ingen
Ingen
Personer, der har ophold i en § 110-boform, betaler af sine indkomst
kost og logi mv. efter sel. § 163.
Side 378 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0379.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer rette til ydel-
sen)
5.4.7. Midlertidigt ophold til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold (kvindekrisecentre)
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift:
godt 180 mio. kr.,
Antal:
1900.
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Lov om social service § 109
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til
Der kan henvises fra kommunen, eller
Så længe der er behov for ydelsen,
A. Subjektive forhold
kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsva-
der kan være tale om a kvinden selv
opretholdes retten hertil.
(herunder visitations-
rende krise i relation til familie- eller samlivsforhold. Kvinderne kan
opsøger tilbuddet og anmoder om
krav)
være ledsaget af børn, og de modtager under opholdet omsorg og
optagelse, såkaldt ”selvvisitation”. Det
støtte. Optagelse i krisecenter kan ske anonymt, ved egen henvendel- er lederen af kvindekrisecentret, der
se (selvvisitation) eller ved henvisning fra offentlige myndigheder.
konkret har kompetencen til at træffe
Det er krisecenterets leder, der konkret træffer afgørelse om optagel- afgørelse om optagelse, jf. sel. § 109,
se, jf. § 109, stk. 3. I forbindelse med ophold på et krisecenter skal
stk. 3.derne selv henvender sig til
kvinder, der medbringer børn tilbydes familierådgivning, jf. § 109,
krisecentrene.
stk. 4 og der skal tilbydes psykologbehandling til alle børn, som
ledsager moderen under dennes ophold i krisecentret, jf. § 109, stk.
Familierådgivningen skal tilbydes
5. Psykologbehandlingen skal tilbydes af autoriseret psykolog. Til-
kvinder med børn på krisecenter og
buddet om psykologbehandling skal iværksættes under selve ophol-
finder stede i forbindelse med og
det i krisecentret eller umiddelbart i forlængelse heraf.
umiddelbart efter udslusning fra krise-
centret. Psykologtilbuddet til børn på
krisecenter omfatter fra 4 til 10 timers
behandling.
B. Alder
C. Indkomst og formue
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
Personer over 18 år (og medfølgende børn)
Ingen indflydelse på retten til denne ydelse.
Ingen indflydelse.
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opflydt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelse)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
Så snart der opstår eller genopstår
et behov, er man berettiget til
denne ydelse.
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
Lovligt ophold.
Side 379 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0380.png
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
Ydelsen kan ikke medtages til udlandet.
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Lovligt ophold.
Der er ingen krav om opholdstid i forbindelse med retten til denne
ydelse.
Ingen
Ingen
Kvinden betaler af sin indkomst for opholdet, både en huslejedel og
for udgifter til kost, vask, personlige fornødenheder etc.
Side 380 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0381.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opfyldt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelsen)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer retten til
ydelsen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
5.5.2. Tilbud om forebyggende hjemmebesøg
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift:
150 mio. kr.,
Antal:
129.671.
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Lov om Social Service § 79 a
Hovedregel:
A. Subjektive forhold
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde mindst et årligt forebyggende
(herunder visitations-
hjemmebesøg til alle personer over 75 år.
krav)
Undtagelse:
Kommunalbestyrelsen kan vælge at undtage de borgere, som modta-
ger personlig og praktisk hjælp efter § 83, fra ordningen om fore-
byggende hjemmebesøg.
Hovedregel:
Alle over 75 år
B. Alder
C. Indkomst og formue
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Hovedregel:
Det følger af servicelovens § 2, at enhver, der opholder sig lovligt i
landet, har ret til hjælp efter denne lov.
Hovedregel:
Man skal opholde sig i landet. Ydelsen kan i hovedreglen ikke med-
tages til udlandet.
Hovedregel:
Det følger af servicelovens § 2, at enhver, der opholder sig lovligt i
landet, har ret til hjælp efter denne lov.
Side 381 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0382.png
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Side 382 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0383.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opflydt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelse)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer rette til ydel-
sen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
5.5.3. Generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift:
774,2 mio. kr.,
Antal
(brugere uge 16 2009): Dagcentre/daghjem uden visitation: 15.872. Øvrige tilbud: opgøres ikke.
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Servicelovens § 79
A. Subjektive forhold
Kommunalbestyrelsen kan efter servicelovens § 79 iværksætte eller Tilbuddene tilrettelægges af kommu-
(herunder visitations-
yde støtte til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte. nalbestyrelsen i den enkelte kommune.
krav)
Kommunalbestyrelsen afgør ud fra lokale forhold, om, og i hvilket
omfang, den vil udnytte muligheden for at iværksætte tilbud, der
generelt stilles til rådighed for bestemte persongrupper, fx en bestemt
aldersgruppe eller fx målrettet i forhold til mænd, kvinder, menne-
sker med demens mv..
Tilbuddene skal være generelle og dermed tilgængelige for hele den
afgrænsede målgruppe, uden at der er foretaget en konkret og indivi-
duel vurdering af den enkelte borgers behov for tilbuddet. Det vil
sige, at alle borgere, der indgår i den persongruppe, som tilbuddet er
rettet imod, har ret til at benytte tilbuddet uden foregående visitation
mv.
B. Alder
C. Indkomst og formue
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
Voksne
Uafhængig heraf
Nej
Nej
Nej
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
Det følger af servicelovens § 2, at enhver, der opholder sig lovligt i
landet, har ret til hjælp efter denne lov.
Side 383 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0384.png
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
Se ovenfor under pkt. G.
Ydelsen kan i hovedreglen ikke medtages til udlandet.
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Ja. Det følger af servicelovens § 2, at enhver, der opholder sig lovligt
i landet, har ret til hjælp efter denne lov.
Ingen krav
Nej
Nej
Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om betaling for tilbud efter
servicelovens § 79. Ved fastsættelsen af betalingen kan højst med-
regnes kommunens gennemsnitlige, langsigtede omkostninger, der
kan henføres til produktion og levering af tilbuddet.
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Side 384 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0385.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opflydt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelse)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer rette til ydel-
sen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
5.5.4. Personlig og praktisk hjælp samt madservice
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift § 83 i alt: ca. 33.000,0 mio. kr., Antal § 83 i alt: ca. 227.000. (inkl beboere i plejeboliger m.v.)
Udgift § 83 i alt: ca. 16.000,0 mio. kr., Antal § 83 i alt: ca. 182.000. (ekskl. beboere i plejeboliger m.v.)
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Servicelovens § 83, stk. 1, nr. 1, 2 og 3
Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om personlig og praktisk Der findes ikke i serviceloven nærmere
A. Subjektive forhold
bestemmelser om indhold og omfang
hjælp samt madservice efter servicelovens § 83 til borgere, som
(herunder visitations-
midlertidigt eller varigt ikke kan eller har meget svært ved at udføre
af den hjælp, som kommunalbestyrel-
krav)
opgaverne selv grundet fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne
sen skal tilbyde efter § 83.
eller særlige sociale problemer.
Kommunalbestyrelsen skal beslutte,
Afgørelser om hjælp skal, jf. servicelovens § 88, træffes på baggrund hvilke tilbud der skal stilles til rådig-
af en konkret og individuel vurdering af borgerens behov for hjælp.
hed for borgerne, og hvilke kriterier
Ved vurdering skal der tages stilling til alle borgerens anmodninger
kommunen (visitator) skal anvende
om hjælp.
ved tildeling og udmåling af hjælpen.
Som led i fastsættelsen af et kommu-
nalt serviceniveau på området for
personlig og praktisk hjælp samt mad-
service
skal
kommunalbestyrelsen
udarbejde kvalitetsstandarder for hjælp
efter servicelovens § 83, jf. bekendtgø-
relse om kvalitetsstandarder og frit
valg af leverandør af personlig og
praktisk hjælp.
Uanset det af kommunalbestyrelsen
fastsatte serviceniveau gælder det, at
kommunalbestyrelsen skal tilbyde
borgeren den hjælp, som der er truffet
afgørelse om, at vedkommende har
behov for på baggrund af den konkrete
og individuelle vurdering.
B. Alder
Gælder alle.
Bestemmelsen i § 83 finder tilsvarende anvendelse vedrørende børn,
der har behov herfor, jf. servicelovens § 44.
Uafhængig heraf
Se nedenfor under pkt. E.
Hovedregel:
Ved vurdering af det konkrete behov
Hjælpen skal ydes, så længe kom-
munalbestyrelsen vurdere, at der er
behov for hjælp.
Kommunalbestyrelsen skal løbende
følge op på, om borgeren får den
hjælp, som vedkommende har behov
for.
C. Indkomst og formue
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
Side 385 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0386.png
for hjælp skal kommunen bedømme
ansøgerens samlede situation. Der skal
bl.a. tages hensyn til ansøgerens sam-
lede netværk, og det forudsættes, at
eventuelle øvrige medlemmer af den
fælles husstand deltager i opgaveudfø-
relsen i hjemmet.
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
Det følger af servicelovens § 2, at enhver, der opholder sig lovligt i
landet, har ret til hjælp efter denne lov.
Se ovenfor under pkt. G.
Ydelsen kan i hovedreglen ikke medtages til udlandet.
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Ja. Det følger af servicelovens § 2, at enhver, der opholder sig lovligt
i landet, har ret til hjælp efter denne lov.
Ingen krav
Nej
Nej
Det følger af bekendtgørelse om betaling for generelle tilbud og for
tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v. efter servicelovens §§ 79,
83 og 84, at kommunalbestyrelsen træffer beslutning om betaling for
tilbud efter servicelovens §§ 79, 83 og 84. Ved fastsættelsen af beta-
lingen kan højst medregnes kommunens gennemsnitlige, langsigtede
omkostninger, der kan henføres til produktion og levering af tilbud-
det.
Kommunalbestyrelsen træffer endvidere beslutning om, hvorvidt der
skal opkræves betaling for hjælp, der ydes midlertidigt efter service-
lovens § 83, stk. 1, herunder om der opkræves betaling for enkelte
Side 386 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0387.png
ydelseskategorier, og om der skal fastsættes en minimumsgrænse for,
hvornår der opkræves betaling.
På området for madservice gælder, at den maksimale betaling højst
kan udgøre 3.111 kr. pr. måned (2010 niveau) for fuld forplejning for
beboere i plejebolig og plejehjem, botilbud efter servicelovens
§§ 107 og 108 og lignende boligenheder, hvortil der er knyttet om-
sorgs- og servicefunktioner med tilhørende personale, herunder
friplejeboliger, jf. § 1, stk. 3 i bekendtgørelsen. For modtagere af
madservice, som er omfattet af frit valg af leverandør efter servicelo-
vens §§ 91 og 92, gælder, at de skal tilbydes mindst ét dagligt måltid
mad i form af en hovedret til maksimalt 45 kr. pr. måltid (2010
niveau) uanset borgerens valg blandt kommunens leverandører, jf. §
1, stk. 4, i bekendtgørelsen.
Nærmere regler for beregning af egenbetaling er fastsat i bekendtgø-
relse om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og
praktisk hjælp m.v. efter servicelovens §§ 79, 83 og 84.
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Side 387 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0388.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opflydt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelse)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer rette til ydel-
sen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
5.5.4. Personlig og praktisk hjælp samt madservice
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift
§ 95 i alt: 337,9 mio. kr. .,
Antal
§ 95 i alt: 705 personer
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Servicelovens § 95, stk. 1-5
Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om personlig og praktisk
A. Subjektive forhold
hjælp efter servicelovens § 83 til borgere, som midlertidigt eller
(herunder visitations-
varigt ikke kan eller har meget svært ved at udføre opgaverne selv
krav)
grundet fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne eller særlige socia-
le problemer.
Hvis borgeren har mere end 20 timers hjælp efter § 83 eller hvis
kommunen ikke kan stille den nødvendige hjælp til rådighed, har
borgeren efter servicelovens § 95 en ret til at få udbetalt hjælpen i
form af et kontant tilskud, hvorefter borgeren selv ansætter sin hjæl-
pere.
Det er en betingelse for at kunne få hjælpen i form af et kontant
tilskud efter § 95, at borgeren kan fungere som arbejdsgiver for
hjælperne, hvis ikke tilskuddet er overført til en forening, et firma
eller en nærtstående.
Der findes ikke i serviceloven nærmere
bestemmelser om indhold og omfang
af den hjælp, som kommunalbestyrel-
sen skal tilbyde efter § 83.
Kommunalbestyrelsen skal beslutte,
hvilke tilbud der skal stilles til rådig-
hed for borgerne, og hvilke kriterier
kommunen (visitator) skal anvende
ved tildeling og udmåling af hjælpen.
Som led i fastsættelsen af et kommu-
nalt serviceniveau på området for
personlig og praktisk hjælp samt mad-
service
skal
kommunalbestyrelsen
udarbejde kvalitetsstandarder for hjælp
efter servicelovens § 83, jf. bekendtgø-
relse om kvalitetsstandarder og frit
valg af leverandør af personlig og
praktisk hjælp.
Uanset det af kommunalbestyrelsen
fastsatte serviceniveau gælder det, at
kommunalbestyrelsen skal tilbyde
borgeren den hjælp, som der er truffet
afgørelse om, at vedkommende har
behov for på baggrund af den konkrete
og individuelle vurdering.
Hjælpen skal ydes, så længe kom-
munalbestyrelsen vurdere, at der er
behov for hjælp.
Kommunalbestyrelsen skal løbende
følge op på, om borgeren får den
hjælp, som vedkommende har behov
for.
B. Alder
C. Indkomst og formue
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
Gælder alle.
Uafhængig heraf
Se nedenfor under pkt. E.
Hovedregel:
Ved vurdering af det konkrete behov
for hjælp skal kommunen bedømme
ansøgerens samlede situation. Der skal
bl.a. tages hensyn til ansøgerens sam-
Side 388 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0389.png
lede netværk, og det forudsættes, at
eventuelle øvrige medlemmer af den
fælles husstand deltager i opgaveudfø-
relsen i hjemmet.
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
Nej
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
Det følger af servicelovens § 2, at enhver, der opholder sig lovligt i
landet, har ret til hjælp efter denne lov.
Se ovenfor under pkt. G.
Ydelsen kan i hovedreglen ikke medtages til udlandet.
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Ja. Det følger af servicelovens § 2, at enhver, der opholder sig lovligt
i landet, har ret til hjælp efter denne lov.
Ingen krav
Nej
Nej
Det følger af bekendtgørelse om betaling for generelle tilbud og for
tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v. efter servicelovens §§ 79,
83 og 84, at kommunalbestyrelsen træffer beslutning om betaling for
tilbud efter servicelovens §§ 79, 83 og 84. Ved fastsættelsen af beta-
lingen kan højst medregnes kommunens gennemsnitlige, langsigtede
omkostninger, der kan henføres til produktion og levering af tilbud-
det.
Kommunalbestyrelsen træffer endvidere beslutning om, hvorvidt der
skal opkræves betaling for hjælp, der ydes midlertidigt efter service-
lovens § 83, stk. 1, herunder om der opkræves betaling for enkelte
ydelseskategorier, og om der skal fastsættes en minimumsgrænse for,
hvornår der opkræves betaling.
Side 389 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0390.png
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Side 390 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0391.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opflydt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelse)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer rette til ydel-
sen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
5.5.5. Tilbud om midlertidigt ophold
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift:
Opgøres ikke særskilt,
Antal
(pladser): 2.648.
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Serviceloven § 84, stk. 2
A. Subjektive forhold
Kommunalbestyrelsen kan efter servicelovens § 84, stk. 2, tilbyde
(herunder visitations-
midlertidige ophold, fx i plejehjem, plejeboliger mv., til personer,
krav)
der i en periode har et særligt behov for omsorg og pleje.
Bestemmelsen gælder personer, der i en periode har et særligt behov
for omsorg og pleje.
Det er op til de enkelte kommuner, om de vil tilbyde midlertidige
ophold, og i givet fald hvilke personer, der skal have tilbud om
midlertidige ophold. Serviceloven opstiller derfor ikke nærmere
kriterier herfor.
B. Alder
Alle
Bestemmelsen i § 84 finder tilsvarende anvendelse vedrørende børn,
der har behov herfor, jf. servicelovens § 44.
C. Indkomst og formue
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
Uafhængig heraf
Nej
Nej
Fastsættes af kommunalbestyrelsen i
den enkelte kommune.
Fastsættes af kommunalbestyrelsen i
den enkelte kommune.
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
Det følger af servicelovens § 2, at enhver, der opholder sig lovligt i
landet, har ret til hjælp efter denne lov.
Side 391 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0392.png
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
Se ovenfor under pkt. G.
Ydelsen kan i hovedreglen ikke medtages til udlandet.
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Ja. Det følger af servicelovens § 2, at enhver, der opholder sig lovligt
i landet, har ret til hjælp efter denne lov.
Ingen krav
Ingen krav
Nej
Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om betaling for tilbud efter
servicelovens § 84.
Ved fastsættelsen af betalingen kan højst medregnes kommunens
gennemsnitlige, langsigtede omkostninger, der kan henføres til pro-
duktion og levering af tilbuddet.
Nærmere regler for beregning af egenbetaling er fastsat i bekendtgø-
relse om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og
praktisk hjælp m.v. efter servicelovens §§ 79, 83 og 84.
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Side 392 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0393.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opflydt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelse)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer rette til ydel-
sen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
5.5.6. Genoptræning
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
§ 86 i alt: Udgift:
Opgøres ikke særskilt (Udgift 1.220,8 mio. inkl. udgifter til genoptræning efter sundhedsloven og vedligeholdelsestræning.),
Antal:
ca. 36.000 (genoptræning og vedligeholdelsestræning)
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Servicelovens § 86, stk. 1
Kommunalbestyrelsen skal efter servicelovens § 86, stk. 1, tilbyde
Kommunalbestyrelsen skal, jf. service- Genoptræning efter servicelovens
A. Subjektive forhold
borgere med funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der
ikke
er
lovens § 88, stk. 3, træffe afgørelse
§ 86, stk. 1, er tidsmæssigt begræn-
(herunder visitations-
behandlet i forbindelse med en sygehusindlæggelse, genoptræning.
om, hvilken form for genoptræning der set til den periode, hvor funktionsni-
krav)
skal iværksættes, og genoptræningstil-
veauet fortsat kan forbedres gennem
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde genoptræning efter en konkret og
buddet skal gives med henblik på så
yderligere træning.
individuel vurdering af træningsbehovet hos den enkelte borger.
vidt muligt at bringe borgeren op på
det funktionsniveau, som den pågæl-
Derudover skal der tilbydes genop-
dende havde inden sygdommen.
træning, hvis der fortsat er udsigt til,
at funktionsevnen kan forbedres
Der findes ikke i serviceloven nærmere gennem en målrettet genoptrænings-
bestemmelser om indhold og omfang
indsats.
af den hjælp, som kommunalbestyrel-
sen skal tilbyde efter § 86. Kommu-
nalbestyrelsen skal fastsætte en kvali-
tetsstandard for kommunens tilbud om
genoptræning, jf. bekendtgørelse om
kvalitetsstandarder og frit valg af
leverandør af personlig og praktisk
hjælp. Kvalitetsstandarden skal offent-
liggøres og revideres mindst én gang
årligt.
B. Alder
Det følger af forarbejderne til § 86, stk. 1, at målgruppen for kom-
munal genoptræning efter serviceloven typisk vil være ældre borge-
re, der efter sygdom, som ikke er behandlet i sygehusregi, er midler-
tidigt svækket. Udover denne målgruppe vil også andre voksne i
begrænset omfang kunne omfattes af kommunal genoptræning efter
§ 86, stk. 1.
Ingen krav
Nej
Nej
C. Indkomst og formue
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
Side 393 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0394.png
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
Det følger af servicelovens § 2, at enhver, der opholder sig lovligt i
landet, har ret til hjælp efter denne lov.
Se ovenfor under pkt. G.
Ydelsen kan i hovedreglen ikke medtages til udlandet.
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Ja. Det følger af servicelovens § 2, at enhver, der opholder sig lovligt
i landet, har ret til hjælp efter denne lov.
Ingen krav
Nej
Nej
Nej
Side 394 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0395.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opflydt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelse)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer rette til ydel-
sen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
5.5.7 Vedligeholdelsestræning
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
§ 86 i alt: Udgift:
Opgøres ikke særskilt (Udgift 1.220, 8 mio inkl udgifter til genoptræning efter serviceloven og sundhedsloven)
Antal:
ca. 36.000 (genoptræning og vedligeholdelsestræning)
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Servicelovens § 86, stk. 2
Kommunalbestyrelsen skal efter servicelovens § 86, stk. 2, tilbyde
Der findes ikke i serviceloven nærmere
A. Subjektive forhold
vedligeholdelsestræning til borgere, der grundet nedsat fysisk eller
bestemmelser om indhold og omfang
(herunder visitations-
psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for
af den hjælp, som kommunalbestyrel-
krav)
at vedligeholde fysiske og psykiske færdigheder.
sen skal tilbyde efter § 86, stk.2.
Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om vedligeholdelsestræ-
ning på baggrund af en konkret og individuel vurdering af borgerens
behov for en individuel træningsindsats, jf. servicelovens § 88, stk.
3.
Kommunalbestyrelsen skal fastsætte
en kvalitetsstandard for kommunens
tilbud om vedligeholdelsestræning, jf.
bekendtgørelse om kvalitetsstandarder
og frit valg af leverandør af personlig
og praktisk hjælp. Kvalitetsstandarden
skal offentliggøres og revideres mindst
én gang årligt.
B. Alder
Alle
Bestemmelsen i § 86, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse vedrøren-
de børn, der har behov herfor, jf. servicelovens § 44.
Ingen krav
Nej
Nej
Nej
C. Indkomst og formue
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
Det følger af servicelovens § 2, at enhver, der opholder sig lovligt i
landet, har ret til hjælp efter denne lov.
Side 395 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0396.png
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
Se ovenfor under pkt. G.
Ydelsen kan i hovedreglen ikke medtages til udlandet
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Ja. Det følger af servicelovens § 2, at enhver, der opholder sig lovligt
i landet, har ret til hjælp efter denne lov.
Ingen krav
Ingen krav
Nej
Nej
Side 396 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0397.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opflydt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelse)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer rette til ydel-
sen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
5.5.8. Tilbud om afløsning og aflastning
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift:
Opgøres ikke særskilt,
Antal:
ca. 2.600 uge 16 2009
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Servicelovens § 84, stk. 1
A. Subjektive forhold
Kommunalbestyrelsen skal efter servicelovens § 84, stk. 1, tilbyde
(herunder visitations-
afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære
krav)
pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne.
Tilbud om afløsning og aflastning gives på baggrund af en konkret
og individuel vurdering af behovet.
B. Alder
Alle
Bestemmelsen i § 84 finder tilsvarende anvendelse vedrørende børn,
der har behov herfor, jf. servicelovens § 44.
Uafhængig heraf
Nej
Nej
Fastsættes af kommunalbestyrelsen i
den enkelte kommune.
C. Indkomst og formue
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
Det følger af servicelovens § 2, at enhver, der opholder sig lovligt i
landet, har ret til hjælp efter denne lov.
Side 397 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0398.png
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
Se ovenfor under pkt. G.
Ydelsen kan i hovedreglen ikke medtages til udlandet.
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Ja. Det følger af servicelovens § 2, at enhver, der opholder sig lovligt
i landet, har ret til hjælp efter denne lov.
Ingen krav
Nej
Nej
Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om betaling for tilbud efter
servicelovens § 84.
Ved fastsættelsen af betalingen kan højst medregnes kommunens
gennemsnitlige, langsigtede omkostninger, der kan henføres til pro-
duktion og levering af tilbuddet.
Nærmere regler for beregning af egenbetaling er fastsat i bekendtgø-
relse om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og
praktisk hjælp m.v. efter servicelovens §§ 79, 83 og 84.
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Side 398 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0399.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opflydt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelse)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer rette til ydel-
sen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
5.5.9. Plejehjem og beskyttede boliger
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift
(kun boligudgifter): 706,5 mio. kr.,
Antal:
10.672.
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Servicelovens § 192
Hovedregel:
A. Subjektive forhold
Plads på plejehjem eller i beskyttet bolig tilbydes til personer, der på
(herunder visitations-
baggrund af en konkret og individuel vurdering, har behov herfor.
krav)
Det drejer sig typisk om personer, som har et meget omfattende
behov for hjælp eller støtte efter serviceloven.
Kommunalbestyrelsen skal på grundlag af de lokale forhold fastlæg-
ge, hvilke kriterier der skal tillægges vægt, når der anvises til ledige
boliger.
Hovedregel:
Målgruppen er voksne
B. Alder
C. Indkomst og formue
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
j
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
Hovedregel:
Det følger af servicelovens § 2, at enhver, der opholder sig lovligt i
landet, har ret til hjælp efter denne lov.
Hovedregel:
Bopæl her i landet. Ydelsen kan ikke medtages til udlandet.
I. Opholdskrav
Hovedregel:
Side 399 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0400.png
Lovligt ophold.
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Der gælder de samme regler for betaling af ydelser efter serviceloven
i plejehjem og beskyttede boliger, som i øvrigt gælder for betaling
for ydelser efter serviceloven, jf. servicelovens § 161 (se pkt. M om
egenbetaling for servicelovens §§ 83, 84 og 79). Udgifterne hertil
indgår i skemaerne herom
Beboeren betaler for boligen. Der er fastsat nærmere regler for be-
regning af betaling for boligen i bekendtgørelse om plejehjem og
beskyttede boliger. Betalingen udgør et beløb der er sammensat af en
del, der er afhængig af boligens omkostninger og en del, der er af-
hængig af beboerens husstandsindkomst. Beboeren skal dog maksi-
malt betale boligens omkostninger. Den offentlige støtte udgør diffe-
rencen mellem den beregnede boligbetaling og boligens omkostnin-
ger.
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Side 400 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0401.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opflydt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelse)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer rette til ydel-
sen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
5.5.10 Friplejeboliger (ydelser efter serviceloven i)
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift:. Antal:
503.
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Lov om friplejeboliger
Tilbud om fx plejehjemsplads, plads i plejebolig eller i friplejebolig
A. Subjektive forhold
tildeles på baggrund af kommunalbestyrelsen konkrete og individuel-
(herunder visitations-
le vurdering af behovet hos den enkelte borger. Det drejer sig typisk
krav)
om personer, som har et meget omfattende behov for hjælp eller
støtte efter serviceloven.
Kommunalbestyrelsen skal på grundlag af de lokale forhold fastlæg-
ge, hvilke kriterier der skal tillægges vægt, når der anvises til ledige
boliger.
Målgruppen er voksne.
B. Alder
C. Indkomst og formue
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
Det følger af servicelovens § 2, at enhver, der opholder sig lovligt i
landet, har ret til hjælp efter denne lov.
Se ovenfor under pkt. G.
Ydelsen kan i hovedreglen ikke medtages til udlandet.
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
Ja. Det følger af servicelovens § 2, at enhver, der opholder sig lovligt
i landet, har ret til hjælp efter denne lov.
Side 401 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0402.png
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Der gælder de samme regler for betaling af ydelser efter serviceloven
i friplejeboliger, som i øvrigt gælder for betaling for ydelser efter
serviceloven, jf. servicelovens § 161 (se pkt. M om egenbetaling for
servicelovens §§ 83, 84 og 79).
(Udgifterne til beboere i friplejeboliger konteres særskilt og indgår
derfor ikke i skemaerne vedrørende disse ydelser)
Friplejeboliger er private udlejningsboliger. Forholdet mellem friple-
jeboligleverandøren (udlejeren) og lejeren vedrørende boligen regu-
leres af lov om leje med en række undtagelser, jf. lov om friplejebo-
liger § 34.
Betaling for boligen sker efter lejelovgivningen med mulighed for
offentlig støtte i form af individuel boligstøtte efter lovgivningen
herom.
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Side 402 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0403.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opfyldt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelsen)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer retten til
ydelsen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
5.6.2. Tilbud om gratis rådgivning til voksne med nedsat funktionsevne eller særlige sociale problemer
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift:
Opgøres ikke,
Antal:
Opgøres ikke.
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Lov om social service § 12
Hovedregel:
Hovedregel:
A. Subjektive forhold
Kommunalbestyrelsen skal sørge for tilbud om gratis rådgivning til
Rådgivningsforpligtelsen efter service-
(herunder visitations-
personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med
lovens § 12 forudsætter, at der kan
krav)
særlige sociale problemer. Tilbuddet om rådgivning skal også omfat- konstateres et særligt behov. Årsagerne
te opsøgende arbejde.
til dette særlige behov er derimod ikke
afgørende.
B. Alder
C. Indkomst og formue
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Særlige kriterier i for-
Hovedregel:
Lovligt ophold.
Hovedregel:
Ydelsen kan ikke medtages til udlandet.
Hovedregel:
Personer over 18 år.
Hovedregel:
Så længe der er behov for rådgiv-
ning, opretholdes retten hertil.
Hovedregel:
Så snart der opstår eller genopstår
et behov, er man berettiget til at
modtage rådgivning.
Hovedregel:
Lovligt ophold.
Side 403 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0404.png
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Side 404 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0405.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opfyldt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelsen)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer retten til
ydelsen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
5.6.3. Særlige dagtilbud til børn og unge med handicap
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift:
1.032,3 mio. kr., (samlet udgift for særlige dagtilbud og klubtilbud)
Antal:
Opgøres ikke.
Relevant lovgivning:
Servicelovens § 32
Hovedregel:
A. Subjektive forhold
Målgruppen for bestemmelsen er børn og unge under 18 år med
(herunder visitations-
betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som
krav)
har et sådant behov for støtte og behandling (behov for hjælp eller
særlig støtte), at der skal iværksættes et særligt tilbud til barnet eller
den unge.
Hovedregel:
Barnets eller den unges individuelle
behov.
I forhold til hjemmetræning efter
servicelovens § 32, stk. 6, er det bl.a.
barnets behov, som er afgørende for
omfanget af hjemmetræningen.
Undtagelse:
Der ydes 100 pct. tilskud til ophold,
hvis barnet eller den unge er optaget
alene eller i hovedsagen af behand-
lingsmæssige grunde.
Hovedregel:
Betingelserne for ydelsen skal lø-
bende være opfyldt.
B. Alder
C. Indkomst og formue
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
Hovedregel:
Børn og unge under 18 år.
Hovedregel:
Det følger af servicelovens § 2, at enhver, der opholder sig lovligt
her i landet, har ret til hjælp efter serviceloven.
Hovedregel:
Jf. pkt. G så er der krav om lovligt ophold her i landet.
Ydelsen er ikke omfattet af den såkaldte udenlandsbekendtgørelse
om ydelser efter lov om social service under midlertidige ophold i
udlandet.
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
Side 405 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0406.png
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Side 406 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0407.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opfyldt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelsen)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer retten til
ydelsen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
5.6.3. Særlige klubtilbud til større børn og unge med handicap
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift:
1.032,3 mio. kr., (samlet udgift for særlige dagtilbud og klubtilbud)
Antal:
Opgøres ikke.
Relevant lovgivning er
Servicelovens § 36
Hovedregel:
A. Subjektive forhold
Større børn og unge under 18 år med betydelig og varigt nedsat
(herunder visitations-
fysisk eller psykisk funktionsevne, som har et særligt behov for
krav)
støtte, behandling mv., der ikke kan dækkes gennem deltagelse i et af
de tilbud, der er nævnt i §§ 65 og 66 i dagtilbudsloven.
Undtagelse:
Kommunens forpligtelse efter servicelovens § 36 antages kun at
omfatte meget små og helt specielle handicapgrupper.
B. Alder
C. Indkomst og formue
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Hovedregel:
Det følger af servicelovens § 2, at enhver, der opholder sig lovligt
her i landet, har ret til hjælp efter serviceloven.
Hovedregel:
Jf. pkt. G så er der krav om lovligt ophold her i landet. Ydelsen er
ikke omfattet af den såkaldte udenlandsbekendtgørelse om ydelser
efter lov om social service under midlertidige ophold i udlandet.
Hovedregel:
Større børn og unge under 18 år.
Hovedregel:
Barnets eller den unges individuelle
behov.
Undtagelse:
Der ydes 100 pct. tilskud til ophold,
hvis barnet eller den unge er optaget
alene eller i hovedsagen af behand-
lingsmæssige grunde.
Hovedregel:
Betingelserne for ydelsen skal lø-
bende være opfyldt.
Side 407 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0408.png
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Side 408 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0409.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opfyldt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelsen)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer retten til
ydelsen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
5.6.4. Dækning af tabt arbejdsfortjeneste til forældre, der passer et barn i hjemmet med handicap
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift:
1.279,2 mio. kr.,
Antal:
18.779.
Relevant lovgivning er
Servicelovens § 42
A. Subjektive forhold
(herunder visitations-
krav)
Hovedregel:
Det følger af visitationsbestemmelsen i § 42, stk. 1, at kommunalbe-
styrelsen skal yde dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der
i hjemmet forsøger et barn under 18 år med betydelig og varigt ned-
sat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller
langvarig lidelse.
Målgruppen for bestemmelsen er således personer, som i hjemmet
forsørger børn og unge under 18 år med betydelig og varigt nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller
langvarig lidelse. Det er samtidig en betingelse, at det er en nødven-
dig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i
hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller
faderen, der passer det.
Kommunen skal yde dækning af tabt arbejdsfortjeneste, når de anfør-
te betingelser er opfyldt. De i reglen indbyggede betingelser er dog
meget skønsmæssige og inddrager i høj grad faglige vurderinger.
Hovedregel:
Der er trådt nye regler i kraft d. 1.
januar 2011. Disse vedrører udmålin-
gen af ydelsen. Ydelsen fastsættes
herefter på baggrund af den tidligere
bruttoindtægt, dog højst med et beløb
på 19.613 kr. om måneden. Maksi-
mumsbeløbet reduceres i forhold til
den andel, de visiterede timer til tabt
arbejdsfortjeneste udgør af den samle-
de arbejdstid. Der beregnes bidrag til
pensionsordning, som udgør 10 pct. af
bruttoydelsen
Kommunen indbetaler efter reglerne i
lov om Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion ATP-bidrag af hjælp til dækning
af tabt arbejdsfortjeneste. Ydelsesmod-
tageren skal betale 1/3 af ATP-
bidraget, og kommunen skal betale 2/3
af bidraget.
For personer, der har fået udbetalt tabt
arbejdsfortjeneste i løbet af 2010,
fastsættes ydelsen efter de hidtil gæl-
dende regler. Efter disse regler fastsæt-
tes ydelsen på baggrund af den tidlige-
re bruttoindtægt. Der indregnes bidrag
til pensionsordning, efter nærmere
fastsatte procentsatser, dog maksimalt
svarende til det hidtidige arbejdsgiver-
bidrag.
Undtagelse:
1) Bidraget kan dog højst udgøre et
Hovedregel:
Betingelserne for ydelsen skal lø-
bende være opfyldt.
Side 409 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0410.png
beløb svarende til det hidtidige ar-
bejdsgiverbidrag.
2) Undtagelser til hovedreglen kan
forekomme i tilfælde, hvor en borger
endnu ikke har opnået nogen tilknyt-
ning til arbejdsmarkedet. I sådanne
tilfælde skal kommunen skønne over,
hvad forsørgeren efter sine forhold i
øvrigt ville have kunnet opnå af løn-
indtægt.
B. Alder
C. Indkomst og formue
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Hovedregel:
Det følger af servicelovens § 2, at enhver, der opholder sig lovligt
her i landet, har ret til hjælp efter serviceloven.
Hovedregel:
Jf. pkt. G så er der krav om lovligt ophold her i landet.
Ydelsen er omfattet af den såkaldte udenlandsbekendtgørelse om
ydelser efter lov om social service under midlertidige ophold i ud-
landet.
Hovedregel:
Forældre til børn og unge under 18 år.
Side 410 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0411.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opfyldt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelsen)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer retten til
ydelsen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
5.6.5. Ledsageordning
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift:
184,5 mio. kr., (samlet udgift for ledsagerordningerne efter servicelovens §§ 45 og 97)Antal: 30.
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Servicelovens § 45
Hovedregel:
A. Subjektive forhold
Det følger af visitationsbestemmelsen i § 45, stk. 1, at kommunalbe-
(herunder visitations-
styrelsen skal tilbyde 15 timers ledsagelse om måneden til unge
krav)
mellem 16 og 18 år, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig
og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det er et krav, at
støttemodtageren kan efterspørge individuel ledsagelse, enten verbalt
eller non-verbalt.
Kommunalbestyrelsen kan efter § 45, stk. 5, dække modtagerens
udgifter til ledsagerens befordring mv.
Det følger af § 45, stk. 2, at en person, der er berettiget til ledsagelse,
har ret til selv at udpege en person til at udføre opgaven. Kommunen
skal dog godkende og ansætte personen inden for visse rammer, fx
kan der normalt ikke ske ansættelse af en person med meget nær
tilknytning til den støtteberettigede.
B. Alder
Hovedregel:
Den unge, mellem 16 og 18 år, skal
ikke kunne færdes alene på grund af
betydelig og varigt nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne.
Støttemodtageren skal kunne efter-
spørge individuel ledsagelse, enten
verbalt eller non-verbalt.
Hovedregel:
Unge mellem 16 og 18 år. Ledsageordningen er rettet mod unge
hjemmeboende.
C. Indkomst og formue
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
Side 411 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0412.png
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
Hovedregel:
Det følger af servicelovens § 2, at enhver, der har lovligt ophold her i
landet, har ret til hjælp efter denne lov.
Hovedregel:
Ledsagelse bevares under et midlertidigt ophold i udlandet. Hvis
udlandsopholdet ikke overstiger en måned, bevares ledsagelsen uden
forudgående ansøgning herom. Overstiger opholdet en måned, skal
borgeren forudgående ansøge kommunalbestyrelsen om at måtte
medtage ledsageordningen.
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Side 412 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0413.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opflydt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelse)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer rette til ydel-
sen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
5.6.5. Ledsageordning
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift:
184,5 mio. kr., (samlet udgift for ledsagerordningerne efter servicelovens §§ 45 og 97))
Antal:
7.784.
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Servicelovens § 97
Hovedregel:
Det følger af visitationsbestemmelsen i § 97, stk. 1, at kommunalbe-
A. Subjektive forhold
Ledsagelse ydes uanset boform, og
styrelsen skal tilbyde 15 timers ledsagelse om måneden til personer
(herunder visitations-
mellem 18 år og folkepensionsalderen (dog minimalt 67 år), der ikke adskiller sig dermed fra ledsageord-
krav)
ningen til de 16-18-årige, jf. § 45.
kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne. Det er et krav, at støttemodtageren kan efter-
Hvis en person modtager ledsagelse i
spørge individuel ledsagelse, enten verbalt eller non-verbalt.
en form, der svarer til § 97, fx i forbin-
delse med et botilbud, fraregnes denne
Kommunalbestyrelsen kan efter § 97, stk. 7, dække modtagerens
ledsagelse i de 15 timers ledsagelse om
udgifter til ledsagerens befordring mv. Hvis kommunen vælger at
måneden. En person kan altså maksi-
dække modtagerens udgifter til ledsagerens befordring mv., dækkes
malt få 15 timers individuel ledsagelse
udgifterne med et fast årligt beløb.
om måneden.
Ledsagelse ydes med 15 timer om måneden.
Undtagelse:
Modtageren kan efter aftale med
Kommunen kan vælge at tilbyde personer, som er berettiget til led-
sagelse, at ydelsen udbetales som et kontant tilskud, som pågældende kommunen opspare timer inden for en
anvender til selv at ansætte en ledsager. Det er frivilligt for støtte-
periode på seks måneder. Ved opspa-
modtageren, om vedkommende vil benytte tilbuddet.
ring af ledsagertimer skal kommunen
hver måned registrere, hvor mange
Det følger af § 97, stk. 3, at en person, der er berettiget til ledsagelse, opsparede timer borgeren har, så der
har ret til selv at udpege en person til at udføre opgaven. Kommunen udelukkende er opsparede timer for de
skal dog godkende og ansætte personen inden for visse rammer, fx
sidste seks måneder.
kan der normalt ikke ske ansættelse af en person med meget nær
tilknytning til den støtteberettigede.
B. Alder
Personer mellem 18 år og folkepen-
sionsalderen (dog minimalt 67 år),
der ikke kan færdes alene på grund
af betydelig og varigt nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne. Det er
endvidere et krav, at støttemodtage-
ren kan efterspørge individuel led-
sagelse, enten verbalt eller non-
verbalt.
For personer over folkepensionsal-
deren er det en forudsætning for at
beholde ordningen, at ydelsen er
tilkendt før folkepensionsalderens
indtræden.
-
Hovedregel:
Over 18 år. Som udgangspunkt ikke til personer over folkepensions-
alderen, med mindre de har fået ydelsen tilkendt forinden.
-
-
-
Hovedregel:
Personer, der har fået bevilget led-
sagelse før folkepensionsalderen,
bevarer denne herefter
C. Indkomst og formue
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
Side 413 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0414.png
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
-
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
Hovedregel:
Det følger af servicelovens § 2, at enhver, der har lovligt ophold her i
landet, har ret til hjælp efter denne lov.
Hovedregel:
Ledsagelse bevares under et midlertidigt ophold i udlandet.
Hvis opholdet ikke overstiger en måned, kan ledsagelse bevares uden
forudgående ansøgning herom. Hvis opholdet overstiger en måned,
skal der indgives en forudgående ansøgning til kommunalbestyrelsen
om bevarelse af ordningen.
-
-
-
-
-
-
-
-
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Side 414 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0415.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opfyldt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelsen)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer retten til
ydelsen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
5.6.6. Socialpædagogisk bistand
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift:
3.016,7 mio. kr. (udgiften omfatter tillige afløsning og aflastning efter § 82 samt midlertidige ophold efter § 84),
Antal:
24.186.
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Lov om social service § 85
Hovedregel:
Hovedregel:
A. Subjektive forhold
Kommunalbestyrelsen skal efter servicelovens § 85 tilbyde hjælp,
Støtten efter § 85 er pligtmæssig, og
(herunder visitations-
omsorg eller støtte samt genoptræning og hjælp til udvikling af
rammerne for det retlige skøn er, at det
krav)
skal vurderes, dels om borgeren har en
færdigheder til personer, der har behov for det på grund af betydelig
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale pro-
betydelig nedsat fysisk og/eller psykisk
blemer.
funktionsevne og/eller særlige sociale
problemer, dels om personen har be-
hov. Hjælpen skal tage udgangspunkt i
den enkeltes individuelle livssituation
og funktionsevne mv. med respekt for
dennes behov og ressourcer. Kommu-
nen skal således foretage en konkret
individuel vurdering af den enkeltes
behov for støtte, hvorefter der træffes
afgørelse om indhold og omfang af
støtten.
B. Alder
C. Indkomst og formue
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
Hovedregel:
Personer over 18 år.
Hovedregel:
Så længe der er behov for ydelsen,
opretholdes retten hertil.
Hovedregel:
Så snart der opstår eller genopstår
et behov, er man berettiget til
denne ydelse.
Hovedregel:
Bistanden efter servicelovens § 85 ydes uafhængigt af boformen.
Støtten vil således blandt andet kunne ydes til beboere i de særlige
boformer efter servicelovens kapitel 20 samt til beboere i handicap-
egnede boliger efter lov om almene boliger mv. Hvis det ud fra en
konkret vurdering af formålet med hjælpen skønnes tilfredsstillende,
at hjælpen ydes i pågældendes eget hjem, vil dette også være muligt.
Kommunerne vil således kunne tilrettelægge den nødvendige bistand
i form af fx besøg fra hjemmevejledere og lignende socialpædagogi-
ske tilbud på en fleksibel og hensigtsmæssig måde.
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
Side 415 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0416.png
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Hovedregel:
Lovligt ophold.
Hovedregel:
Ydelsen kan ikke medtages til udlandet.
Hovedregel:
Modtageren skal opholde sig i Danmark.
Side 416 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0417.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opfyldt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelsen)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer retten til
ydelsen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
5.6.7. Borgerstyret personlig assistance
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift:
1.140,3 mio. kr.,
Antal:
1.242.
Relevant lovgivning (herunder relevante §) Servicelovens § 96
A. Subjektive forhold
(herunder visitations-
krav)
Hovedregel:
Borgeren skal have et omfattende hjælpebehov, der nødvendiggør at
yde hjælpen i form af borgerstyret personlig assistance.
Hjælpen skal gives i form af et kontant tilskud (§ 96, stk.1), hvoref-
ter borgeren selv ansætter sine hjælpere eller overfører tilskuddet til
en forening eller et firma. Kommunen kan derved ikke være arbejds-
giver for hjælperne eller levere hjælpen.
Borgeren skal kunne fungere som arbejdsgiver, hvis ikke borgeren
overfører tilskuddet til en forening, firma eller en nærtstående, hvor-
efter borgeren forsat skal kunne fungere for arbejdsleder
Der er ikke krav til omfanget af hjælpen, herunder antallet af timer
eller minimumsbeløb for udmåling af det kontante tilskud. Det frem-
går alene, at kommunen i deres udmåling skal tage højde for en
række i bekendtgørelsen definerede elementer. Det kontante tilskud
skal imidlertid gøre det muligt for borgeren at ansætte de nødvendige
hjælpere.
Undtagelse:
Det fremgår af udmålingsbekendtgørelsens § 3, stk.3 og st. 4, at
hjælpen maksimalt kan udgøre de faktiske omkostninger og maksi-
malt kan udgøre de langsigtede omkostninger til levering af hjælpen
efter §§ 83, 84 og 97.
Hovedregel:
Udmålingen sker på baggrund af en
konkret individuel vurdering af, hvilke
opgaver borgeren har behov for hjælp
til og hvornår hjælpen forventes at
ligge.
Det kontante tilskud fastsættes ud fra
udmålingsbekendtgørelsen. Udmå-
lingsbekendtgørelsen indeholder nogle
krav, som beskriver en række mini-
mumsvilkår for udmåling af det kon-
tante tilskud.
Kommunen skal beregne et
kontant tilskud på baggrund
af udmålingsbekendtgørel-
sen. Bekendtgørelsen norme-
rer, at kommunen skal dæk-
ke en række nærmere be-
skrevne omkostninger ved at
modtage BPA i form af et
kontant tilskud
Der skal udarbejdes et bud-
get, der beskriver fordelin-
gen af de enkelte poster. Det-
te skal gøre det muligt at på-
se, at kommunen i sin udmå-
ling har taget højde for alle
elementer i bekendtgørelsen.
Kommunalbestyrelsen skal
dække en række omkostnin-
ger efter regning.
Kommunalbestyrelsen skal
udbetale tilskud månedsvis
forud.
Hovedregel:
Man skal kunne fungere som ar-
bejdsgiver/leder (dvs. opfylde betin-
gelserne for ydelsen).
Side 417 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0418.png
B. Alder
Hovedregel:
Man skal være 18 år for at modtage ydelsen, men der er ingen øvre
aldersgrænse
C. Indkomst og formue
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Hovedregel:
Lovligt ophold jf. servicelovens § 2.
Hovedregel:
Ydelsen kan medtages under midlertidige ophold i udlandet jf. ud-
landsbekendtgørelsens § 1 (bekendtgørelse nr. 1296 af 15. december
2009).
Side 418 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0419.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opfyldt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelsen)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer retten til
ydelsen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
5.6.8. Kontaktpersonordning for døvblinde
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift:
36,9 mio. kr.,
Antal:
255.
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Serviceloven § 98
Hovedregel:
A. Subjektive forhold
Kommunalbestyrelsen skal i fornødent omfang tilbyde hjælp i form
(herunder visitations-
af en særlig kontaktperson til personer, som er døvblinde.
krav)
Kontaktpersonordningen skal medvirke til at bryde den isolation,
som døvblinde ofte oplever, og bidrage til, at den døvblinde kan leve
et så normalt liv som muligt, på trods af et svært kommunikations-
handicap og massivt ledsagebehov.
B. Alder
Hovedregel:
Personer over 18 år, som er funktionelt døvblinde, har ret til at få
hjælp af en særlig kontaktperson i fornødent omfang.
C. Indkomst og formue
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
I. Opholdskrav
Hovedregel:
Det følger af servicelovens § 2, at enhver, der har lovligt ophold her i
landet, har ret til hjælp efter denne lov.
Hovedregel:
Der er ikke bopælskrav, men ydelsen kan ikke tages med til udlan-
det.
Side 419 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0420.png
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
-
-
Side 420 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0421.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opflydt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelse)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer rette til ydel-
sen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
5.6.9 Plejevederlag
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
§§ 118 og 119 tilsammen: Udgift:
158,7 mio. kr.,
Antal
§ 119 ca. 2500 personer.
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Serviceloven § 119
Hovedregel:
A. Subjektive forhold
Personer, som passer en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, er
(herunder visitations-
efter ansøgning berettiget til plejevederlag som nævnt i servicelovens
krav)
§ 120.
Betingelser:
at hospitalsbehandling efter en lægelig vurdering må anses for
udsigtsløs, og at den syges tilstand ikke i øvrigt nødvendiggør
indlæggelse eller forbliven på sygehus eller ophold i plejehjem,
plejebolig el.lign.
at prognosen er kort levetid, oftest 2 til 6 måneder.
at den syge er plejekrævende og indforstået med plejeforholdet.
Plejevederlaget udgør enten et beløb,
som beregnes ud fra det dagpengebe-
løb, som plejeren ville være berettiget
til i tilfælde af egen sygdom, se lovens
§ 120, stk.1, eller et i loven fastsat
beløb på 13.340 kr. i 2010-niveau
(basisbeløbet), se lovens § 120, stk. 2.
Personer, der er berettiget til at få
beregnet plejevederlag på grundlag af
sygedagpengebeløbet, kan vælge i
stedet at få udbetalt basisbeløbet, hvis
dette skønnes mere fordelagtigt.
Personer, der ikke er berettiget til
sygedagpenge i tilfælde af egen syg-
dom, får udbetalt basisbeløbet. Hvis de
forud modtog en anden offentlig for-
sørgelsesydelse, som f.eks. social
pension, efterløn mv. forudsættes
denne at ophøre i den periode, hvor de
modtager plejevederlag.
Plejevederlaget udbetales så længe
betingelserne herfor er til stede.
Plejevederlaget ophører ved den
plejekrævendes død. Plejeren har
dog ret til at få udbetalt plejeveder-
lag indtil 14 dage efter dødsfaldet.
Udbetaling af plejevederlag kan
bringes til ophør, når betingelserne
for ydelse af plejevederlag ikke
længere er til stede.
Hvis plejeforholdet ophører af andre
grunde end den plejekrævendes død,
ophører plejevederlaget, når pleje-
forholdet afsluttes.
B. Alder
C. Indkomst og formue
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
Ingen krav.
Plejevederlaget er uafhængigt af indkomst og formue, men træder
dog i stedet for anden indkomst, enten lønindtægt eller anden offent-
lig forsørgelsesydelse.
Nej
Nej
Side 421 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0422.png
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
Se pkt. A.2.
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
Hovedregel når plejeren bor i udlandet, og den døende bor i Dan-
mark:
Enhver, der opholder sig lovligt i Danmark, har ret til hjælp efter
serviceloven. En pårørende med bopæl i udlandet, som har mulighed
for at tage lovligt ophold i Danmark, vil derfor kunne få plejeveder-
lag ved pasning af en herboende døende.
Hovedregel når den døende bor i udlandet:
Der kan som hovedregel ikke udbetales plejevederlag til pleje af en
døende i udlandet. EU-retten betyder dog, at der i nogle tilfælde er
ret til plejevederlag ved pasning af en døende, der bor inden for EU,
EØS og Schweiz.
Hvis den døende bor inden for EU, EØS og Schweiz, og modtageren
af plejevederlaget er arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende
og i medfør af forordning nr. 883/2004 er omfattet af dansk lovgiv-
ning om social sikring, eller som pensionist har ret til sygeforsikring
for dansk regning, vil fællesskabsrettens regler medføre, at plejeve-
derlaget kan udbetales inden for EU, EØS og Schweiz.
Hovedregel når både den døende og plejeren bor i udlandet:
Der kan i dette tilfælde være ret til plejevederlag, hvis den døende
bor inden for EU, EØS og Schweiz området, og plejeren i medfør af
fællesskabsretten er omfattet af dansk lovgivning om social sikring,
eller som pensionist har ret til sygeforsikring for dansk regning.
Se ovenfor under pkt. G. og H.
Ingen krav hertil
Nej
Nej
Nej
Se ovenfor under pkt. G. og H.
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Side 422 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0423.png
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Side 423 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0424.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opflydt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelse)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer rette til ydel-
sen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
5.6.10 Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
§§ 118 og 119 tilsammen: Udgift:
158,7 mio. kr.,
Antal
§ 118 140.
Relevant lovgivning (herunder relevante §): Servicelovens § 118
A. Subjektive forhold
(herunder visitations-
krav)
§ 118 omfatter både børn, voksne og ældre, der har varigt nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne, herunder også demente. Bestemmelsen
omfatter desuden personer med kronisk eller langvarig, herunder uhel-
bredelig, alvorlig sygdom.
B. Alder
C. Indkomst og formue
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
Det er en betingelse for etablering af pasningsordningen at alternati-
vet til pasning i hjemmet er døgnophold uden for hjemmet eller
plejebehovet svarer til fuldtidsarbejde. Der skal være enighed mel-
lem parterne om etablering af pasningsforholdet. Der må ikke være
afgørende hensyn, der taler imod, at det er den pågældende person,
der passer den nærtstående.
Se punkt F-
-
-
-
Den person der skal ansættes til pasning af en nærtstående skal have
tilknytning til arbejdsmarkedet.
Pasningsordningen kan have en varig-
hed af indtil 6 måneder. En pasnings-
ordning kan forlænges med indtil 3
måneder, hvis særlige forhold taler
herfor.
-
Personer, der har været passet
efter ordningen, vil kunne blive
omfattet af en ny pasningsord-
ning, hvis der tilstøder den på-
gældende en anden alvorlig syg-
dom eller handicap, og betingel-
serne for etablering af ordningen i
øvrigt er opfyldt.
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
Det følger af servicelovens § 2, at enhver der har lovligt ophold i
landet har ret til hjælp efter denne lov.
-
-
-
-
-
-
§ 118 er omfattet af bestemmelserne i bekendtgørelse om ydelser
efter lov om social service under midlertidige ophold i udlandet, , jf.
pkt 5.6.1..
Side 424 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0425.png
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Side 425 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0426.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opflydt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelse)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer rette til ydel-
sen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
5.6.10 Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
§§ 118 og 119 tilsammen: Udgift:
158,7 mio. kr.,
Antal
§ 118 140.
Relevant lovgivning (herunder relevante §): Servicelovens § 118
A. Subjektive forhold
(herunder visitations-
krav)
§ 118 omfatter både børn, voksne og ældre, der har varigt nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne, herunder også demente. Bestemmelsen
omfatter desuden personer med kronisk eller langvarig, herunder uhel-
bredelig, alvorlig sygdom.
B. Alder
C. Indkomst og formue
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
Det er en betingelse for etablering af pasningsordningen at alternati-
vet til pasning i hjemmet er døgnophold uden for hjemmet eller
plejebehovet svarer til fuldtidsarbejde. Der skal være enighed mel-
lem parterne om etablering af pasningsforholdet. Der må ikke være
afgørende hensyn, der taler imod, at det er den pågældende person,
der passer den nærtstående.
Se punkt F-
-
-
-
Den person der skal ansættes til pasning af en nærtstående skal have
tilknytning til arbejdsmarkedet.
Pasningsordningen kan have en varig-
hed af indtil 6 måneder. En pasnings-
ordning kan forlænges med indtil 3
måneder, hvis særlige forhold taler
herfor.
-
Personer, der har været passet
efter ordningen, vil kunne blive
omfattet af en ny pasningsord-
ning, hvis der tilstøder den på-
gældende en anden alvorlig syg-
dom eller handicap, og betingel-
serne for etablering af ordningen i
øvrigt er opfyldt.
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
Det følger af servicelovens § 2, at enhver der har lovligt ophold i
landet har ret til hjælp efter denne lov.
-
-
-
-
-
-
§ 118 er omfattet af bestemmelserne i bekendtgørelse om ydelser
efter lov om social service under midlertidige ophold i udlandet, , jf.
pkt 5.6.1..
Side 426 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0427.png
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Side 427 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0428.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
3. Fastholdelseskriterier
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være opfyldt (Hvilke kriterier skal være
for, at man bevarer rette til ydel-
opfyldt for, at man kan genop-
sen)
tjene en mistet ret til ydelsen)
5.6.11 Lov om tolkning til personer med hørehandicap: Tidsubegrænset tegnsprogstolkning til en række aktiviteter, samt en timebank på et fast årligt antal timers tegnsprogstolkning til selvvalgte aktivite-
ter, til personer med hørehandicap, der som følge af hørehandicappet har behov for tegnsprogstolk for at kunne kommunikere med andre.
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
:Forbrug i 2010: ca. 18 mio. kr. Budget 2011: 48,7 mio. kr. (2011 pl), Antal registrerede brugere: 2.500 personer:
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Lov nr. 1503 af 27. december 2009: Lov om tolkning til personer med hørehandicap
A. Subjektive forhold
(herunder visitations-
krav)
Målgruppen for den fælles tolkeløsning er døve, døvblevne, døvblinde
samt svært hørehæmmede, der har et hørehandicap i en grad, der medfø-
rer, at de har behov for en tegnsprogstolk for at kunne kommunikere med
andre.
Den nationale tolkemyndighed træffer efter ansøgning afgørelse om at
blive omfattet af den fælles tolkeløsning. Hvis tolkemyndigheden træffer
afgørelse om, at en borger bliver omfattet af den fælles tolkeløsning, har
vedkommende fremover mulighed for at gøre brug af den fælles tolke-
løsning.
Loven finder ikke anvendelse på tegnsprogstolkning, der er reguleret af
anden lovgivning.
Der ydes tidsubegrænset tegnsprogstolk-
ning til aktiviteter, der er nødvendige for,
at personer med hørehandicap kan delta-
ge i samfundslivet på lige fod med andre
borgere
Brugeren, der er omfattet af den fælles
tolkeløsning, tildeles årligt et antal timer
til brug for tegnsprogstolkning, der ikke
er omfattet af tidsubegrænset tegnsprogs-
tolkning. Timerne placeres i en timebank
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opfyldt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelse)
Så længe man er en del af målgrup-
pen har man ret til ydelsen. Som
bruger har man en timebank, der
gælder i et kalenderår. Ubrugte
timer kan ikke overføres fra et ka-
lenderår til et andet.
Ingen
Man tildeles årligt en ny timebank
B. Alder
C. Indkomst og formue
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
Loven gælder uanset tegnsprogstolkebrugerens alder.
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
Intet krav om statsborgerskab, jf. H
Hjælp efter tolkeloven kan som hovedregel ikke medtages til udlandet.
Socialministeren har dog godkendt et forsøg med en ansøgningspulje på
1 mio. kr. til deltagelse i handicappolitiske aktiviteter i udlandet. Støtten
ydes på baggrund af en konkret ansøgning fra tolkebrugeren til tolke-
myndigheden, der administrerer ansøgningspuljen.
Side 428 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0429.png
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Side 429 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0430.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opflydt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelse)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer rette til ydel-
sen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
5.6.12 Tilbud af behandlingsmæssig karakter som ikke ydes efter anden lovgivning
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift:
Opgøres ikke særslilt (indgår i beløbet under servicelovens § 85),
Antal:
222.
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Lov om social service § 102
Kommunalbestyrelsen kan ud over tilbud efter § 85 give tilbud af
A. Subjektive forhold
behandlingsmæssig karakter til borgere med betydelig og varigt
(herunder visitations-
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale
krav)
problemer. Tilbuddet gives, når dette er nødvendigt med henblik på
at bevare eller forbedre borgerens fysiske, psykiske eller sociale
funktioner, og når dette ikke kan opnås gennem de behandlingstil-
bud, der kan tilbyde efter anden lovgivning. Der kan fx være tale om
behandlingsmæssige tilbud i situationer, hvor brugerens behov kræ-
ver en særlig indretning af det behandlingsmæssige tilbud, at det
ikke rummes i det generelle behandlingsmæssige system, eller at der
kræves en indsats som ikke indgår i det behandlingsmæssige system.
Personer over 18 år.
B. Alder
C. Indkomst og formue
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
Indkomst og formue har ingen indflydelse på retten til denne ydelse.
Ingen betydning.
Kommunalbestyrelsen træffer efter en
konkret individuel vurdering afgørelse
om ydelsens omfang og indhold.
Så længe der er behov for ydelsen,
opretholdes retten hertil.
Så snart der opstår eller genopstår
et behov, er man berettiget til
denne ydelse.
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
Lovligt ophold.
Ydelsen kan ikke medtages til udlandet.
Side 430 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0431.png
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Lovligt ophold.
Ingen krav om opholdstid.
Ingen
Ingen
Ingen
Side 431 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0432.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opfyldt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelsen)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer retten til
ydelsen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
5.6.13. Aktivitets- og samværstilbud
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift:
2.224,9 mio. kr.,
Antal:
22.455
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Servicelovens § 104
Hovedregel:
A. Subjektive forhold
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til
(herunder visitations-
personer med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
krav)
eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring
af personlige færdigheder eller livsvilkårene.
Der kan både være tale om tilbud med visitation og åbne tilbud uden
visitation. Tilbud med visitation vil typisk være tilbud til personer
med betydelig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, mens tilbud
til personer med særlige sociale problemer ofte vil være tilbud uden
visitation.
Tilbuddet vil ofte blive givet til borgere, der er optaget i sociale
boformer efter §§ 107, 108 eller 110, men kan også gives til borgere,
der ikke bor i sociale boformer.
Hovedregel:
Det enkelte tilbud kan tilrettelægges,
så de imødekommer bestemte mål-
gruppers behov f.eks. aktiverende
støtte og omsorg, herunder træning i
almindelige daglige levefunktioner
(ADL - træning), sprogstimulation og
lystbetonede aktiviteter, rene om-
sorgsmæssige foranstaltninger såsom
mad, kaffe, vask, uddeling af tøj,
rådgivning og socialt samvær, hvor der
ikke stilles andre krav, end at personen
kan møde frem og overholde alminde-
lige husordensregler for tilbuddet.
Et tilbud kan også bestå i noget mere
aktiverende, såsom udflugter, idræts-
og motionsaktiviteter, fritidstilbud i
form af film, foredrag, daghøjskolelig-
nende tilbud, sundhedstilbud og invol-
vering i samfundsspørgsmål og bru-
gerorganiseringer.
Der er således ikke klare krav til ydel-
sens niveau og karakter, men der er
lagt op til, at brugerne har valgmulig-
heder og medindflydelse.
Hovedregel:
At borgeren opfylder kravet om
støtte efter bestemmelsen.
Hovedregel:
Ingen genoptjeningskrav. Ydelsen
kan etableres, når borgeren opfyl-
der de materielle betingelser. Ud
fra målgruppen vil der oftest være
tale om at borgeren varigt eller
langvarigt opfylder betingelserne.
B. Alder
C. Indkomst og formue
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
Hovedregel:
Borgere inden for målgruppen, der er fyldt 18 år.
Side 432 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0433.png
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Hovedregel:
Lovligt ophold
Hovedregel:
Bopæl her i landet. Ydelsen kan ikke medtages til udlandet.
Hovedregel:
Modtageren skal opholde sig i Danmark.
Hovedregel:
Kommunen kan jf. bek. nr. 628 af 15. juli 2006, § 6, beslutte, at
personer der er visiteret til aktivitets- og samværstilbud, skal betale
helt eller delvist for materialer, der ikke medgår til en produktion.
Tilsvarende gælder vedrørende udflugter for de pågældende.
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Side 433 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0434.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opflydt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelse)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer rette til ydel-
sen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
5.6.13. Beskyttet beskæftigelse
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift:
1.096,7 mio. kr.,
Antal:
8.865.
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Lov om social service § 103
Hovedregel:
A. Subjektive forhold
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde beskyttet beskæftigelse til perso-
(herunder visitations-
ner under folkepensionsalderen med begrænsninger i arbejdsevnen,
krav)
som ikke er i stand til at opnå eller fastholde beskæftigelse på norma-
le vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter
anden lovgivning.
Dertil kommer, at kommunalbestyrelsen kan tilbyde særligt tilrette-
lagte beskæftigelsesforløb til personer med særlige sociale proble-
mer.
Beskæftigelsesforløbet kan tilbydes borgere med behov derfor unaset
deres boform, herunder f.eks. også til borgere, der bor i forsorgshjem
efter § 110 eller i sociale boformer efter §§ 107 og 108. Tilbuddet
kan imidlertid også etableres uafhængigt af botilbud f.eks. i forbin-
delse med aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens § 104.
B. Alder
C. Indkomst og formue
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
Hovedregel:
Målgruppen for bestemmelsen er
personer under folkepensionsalderen
med betydelig nedsat fysisk eller psy-
kisk funktionsevne og personer med
særlige sociale problemer, som f.eks.
hjemløse, sindslidende og misbrugere,
som ikke kan påtage sig et ordinært
arbejde eller deltage i et tilbud om
aktivering eller revalidering eller opnå
ansættelse i et fleksjob eller i et job
med løntilskud for førtidspensionister.
For denne gruppe skal kommunen
tilbyde beskyttet beskæftigelse.
Efter en konkret, individuel vurdering
træffer kommunalbestyrelsen beslut-
ning om indhold og omfang af beskæf-
tigelsen.
Hovedregel:
Så længe der er behov for ydelsen,
opretholdes retten hertil.
Hovedregel:
Så snart et behov opstår eller
genopstår, er man berettiget til
denne ydelse.
Hovedregel:
Personer over 18 år og under folkepensionsalderen
Side 434 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0435.png
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
Lovligt ophold, jf. servicelovens § 2
Hovedregel:
Ydelsen kan ikke medtages til udlandet
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Hovedregel:
Modtageren skal opholde sig i Danmark
Side 435 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0436.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opfyldt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelsen)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer retten til
ydelsen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
5.6.14. Støtte til køb af bil
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift:
382,6 mio. kr.,
Antal:
1.873.
Relevant lovgivning:
Servicelovens § 114
A. Subjektive forhold
(herunder visitations-
krav)
Hovedregel:
Det fremgår af § 114, at kommunalbestyrelsen skal yde støtte til køb
af bil til personer med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funkti-
onsevne, når en række betingelser er opfyldt. Det er en grundlæg-
gende betingelse, at der er behov for kørsel:
Til og fra arbejde, hvor ansøgeren skaffer sig et væsentligt bidrag til
sin eller eventuelle families forsørgelse, og hvor funktionsnedsættel-
sen vanskeliggør muligheden for at opnå eller fastholde arbejdet
uden brug af bil.
Til og fra en uddannelse, der ud fra et overordnet uddannelsesforløb
sigter mod fremtidige arbejds- og indtægtsmuligheder, og hvor funk-
tionsnedsættelsen vanskeliggør muligheden for at gennemføre ud-
dannelsen uden brug af bil, eller
Bilen skal i væsentlig grad kunne afhjælpe følgerne af ansøgerens
funktionsevnenedsættelse i tilfælde, hvor funktionsevnenedsættelsen
forringer evnen til at færdes, og hvor personen har aktiviteter uden
for hjemmet, som medfører et betydeligt behov for kørsel med bil
(trivselsbil).
Afgørelsen om støtte til køb af bil skal baseres på en samlet vurde-
ring af ansøgerens helbredsmæssige og sociale forhold, og ansøge-
rens kørselsbehov. Det skal indgå i kommunens skøn, hvorvidt ansø-
geren kan forventes at blive selvhjulpen ved brug af egen bil.
Hvis ansøgerne ikke selv kan føre bilen, skal ansøgeren have en
person til at køre for sig i et omfang, så det samlede daglige kørsels-
behov kan dækkes.
Undtagelse:
Der ydes ikke støtte til køb af bil, hvis ansøgerens samlede kørsels-
behov ud fra en samlet vurdering mere hensigtsmæssigt kan dækkes
ved andre kørselsordninger.
Hovedregel:
Støtten ydes som et rentefrit lån inden
for en ramme på 163.000 kr. (2011 pl)
Foreligger der ganske særlige forhold i
forbindelse med den nedsatte funkti-
onsevne, kan der ydes et rente- og
afdragsfrit lån til betaling af forskellen
mellem rammen på 163.000 kr. og
bilens anskaffelsessum.
Som udgangspunkt ydes støtten til køb
af en fabriksny bil. Der kan dog ydes
støtte til køb af en bil, der er købt af
ansøgeren eller en person i ansøgerens
husstand, inden for det sidste år. Der
kan desuden ydes støtte til køb af en
bil, der tidligere er bevilget med støtte
efter § 114, og som er maksimalt to år
gammel.
Hovedregel:
Betingelserne for ydelsen skal lø-
bende være opfyldt.
Hovedregel:
Der kan tidligst ydes fornyet
støtte til køb af bil efter seks år,
med mindre bilen er totalskadet,
eller ændringer i funktionsnedsæt-
telsen betyder, at bilen ikke læn-
gere er egnet.
Side 436 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0437.png
Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om fritagelse for afgifter for
vægtafgift og brændstofforbrug. Kommunalbestyrelsen træffer desu-
den afgørelse om fritagelse for registreringsafgift for kørestolsbruge-
re, der som følge af funktionsnedsættelsen har behov for en bil med
plads til ti sæder.
Der kan ydes støtte til særlig indretning, der er nødvendig som følge
af borgerens funktionsnedsættelse. Hvis der er ydet støtte til særlig
indretning, ydes der efter behov støtte til reparation eller udskiftning
af den særlige indretning.
B. Alder
C. Indkomst og formue
Hovedregel:
Ingen alder. Både børn og voksne kan få bevilget støtte til køb af bil.
Hovedregel:
For personer med et indkomstgrundlag under 191.000 kr. (2010-pl)
udgør halvdelen af lånet inden for rammen på 160.000 kr. et rentefrit
afdragspligtigt lån, som vedkommende skal betale tilbage i løbet af
seks år, fra støtten er ydet. Den anden halvdel af lånet er et rente- og
afdragsfrit lån, som kommunen skal afskrive over de seks år. For
personer med et indkomstgrundlag over 191.000 kr. forhøjes den
rentefrie og afdragspligtige del af lånet med 20 % af den indkomst,
der oversiger 191.000 kr.
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
Hovedregel:
Det følger af servicelovens § 2, at enhver, der opholder sig lovligt
her i landet, har ret til hjælp efter serviceloven.
Hovedregel:
Jf. pkt. G så er der krav om lovligt ophold her i landet.
Ydelsen er omfattet af den såkaldte udenlandsbekendtgørelse om
ydelser efter lov om social service under midlertidige ophold i ud-
landet. Det betyder, at bilen kan medtages under midlertidige ophold
i udlandet.
Hovedregel:
Modtageren skal opholde sig i Danmark.
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
Side 437 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0438.png
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Side 438 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0439.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opfyldt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelsen)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer retten til
ydelsen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
5.6.15. Boligindretning
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift:
187,3 mio. kr.,
Antal:
165.
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Servicelovens § 116 og bekendtgørelse nr. 1076 af 14. september 2010.
A. Subjektive forhold
(herunder visitations-
krav)
Hovedregel:
Kommunen skal efter § 116, stk. 1, om boligindretning vurdere:
Om borgeren har varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og
Om boligindretningen er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet
som opholdssted for den enkelte.
Kommunen skal efter § 116, stk. 4, om boligskift vurdere:
Om borgeren har betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne. Om hjælp til boligindretning efter § 116, stk. 1, ikke
er tilstrækkelig til at gøre boligen bedre egnet som opholdssted, og
Om der ikke kan anvises en anden bolig, som dækker den pågælden-
des behov.
Undtagelse:
Borgere, der modtager social pension, er ikke omfattet af person-
kredsen, med mindre de har borgerstyret personlig assistance efter
servicelovens § 96.
Hovedregel:
Udmålingen sker på baggrund af en
konkret individuel helhedsvurdering af
borgerens hjælpebehov.
Hjælp til boligindretning efter § 116,
stk. 1, er en naturalydelse. Kommunen
vælger, hvilken håndværker der skal
udføre boligindretningen, og hvilke
materialer der skal anvendes. Hjælpen
har efter lovforarbejderne til formål at
sikre, at borgeren kan forblive i den
hidtidige bolig. Det beror på en kon-
kret og individuel vurdering i hver
enkelt sag, hvilken boligindretning, der
er nødvendig, for at imødekomme
formålet.
Hjælp til boligskift efter § 116, stk. 4,
gives i form af et kontant tilskud.
Hjælpen omfatter dækning af udgifter
til anskaffelse af en anden bolig. Der
ydes ikke hjælp til løbende forhøjede
udgifter til fx ekstra varme og el.
Undtagelse:
1) Der ydes efter praksis ikke hjælp til
boligindretning, der har karakter af
modernisering eller almindelig vedli-
geholdelse.
2) Det gælder for begge bestemmelser,
at kommunen under visse betingelser
skal vurdere, om hjælpen kan gøres
tilbagebetalingspligtig, og om kravet
kan sikres ved pant i ejendommen.
B. Alder
Side 439 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0440.png
C. Indkomst og formue
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Hovedregel:
Lovligt ophold jf. servicelovens § 2
Hovedregel:
Ydelsen lægger sig til hjemmet, og det er således en forudsætning for
at få ydelsen, at man har bopæl i Danmark.
Side 440 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0441.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opflydt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelse)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer rette til ydel-
sen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
5.6.16 Individuel befordring
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift:
65,4 mio. kr.,
Antal:
Opgøres ikke
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
A. Subjektive forhold
(herunder visitations-
krav)
Det fremgår af servicelovens § 117, stk. 1, at kommunalbestyrelsen
kan yde til skud til personer, som på grund af varigt nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne har behov for befordring med individuel-
le transportmidler.
Der er således sat rammer for personkredsen i kraft af, at befordrin-
gen udelukkende kan anvendes til personer, som på grund af varigt
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for befordring
med individuelle transportmidler.
Det er op til kommunen at beslutte, hvorvidt de vil anvende bestem-
melsen.
B. Alder
C. Indkomst og formue
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
Bestemmelsen er placeret i voksenafsnittet af serviceloven.
-
-
-
-
-
-
-
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
Det følger af servicelovens § 2, at enhver, der har lovligt ophold her i
landet, har ret til hjælp efter denne lov.
Side 441 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0442.png
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
Der er ikke bopælskrav, men ydelsen kan ikke tages med til udlan-
det.
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
-
-
-
-
-
-
-
-
Side 442 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0443.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opflydt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelse)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer rette til ydel-
sen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
5.6.17 Forbrugsgoder
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift:
19,1 mio. kr.,
Antal:
opgøres ikke.
Relevant lovgivning (herunder relevante §) Servicelovens § 113 og hjælpemiddelbekendtgørelsen, jf. ovenfor om § 112
A. Subjektive forhold
(herunder visitations-
krav)
Kommunen skal yde støtte til forbrugsgoder
Kommunen skal vurdere om borgeren har en varigt nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne, og om forbrugsgodet i væsentlig grad
kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, i væ-
sentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller er nød-
vendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv.
Forbrugsgoder omfatter efter hjælpemiddelbekendtgørelsen produk-
ter, der er fremstillet og forhandles bredt med henblik på sædvanligt
forbrug hos befolkningen i almindelighed.
Udmålingen sker på baggrund af en
konkret individuel helhedsvurdering af
borgeren og borgerens hjælpebehov.
Der er fastsat en bagatelgrænse på 500
kr. for det enkelte forbrugsgode. Støtte
til forbrugsgoder ydes i form af et
kontant tilskud, der som hovedregel
udgør 50 pct. af prisen på et standard-
produkt af den pågældende art.
Der ydes ikke støtte til forbrugsgoder,
der normalt indgår i sædvanligt indbo.
Ved sædvanligt indbo forstås efter
hjælpemiddelbekendtgørelsen produk-
ter, der forefindes i ethvert hjem, der
måtte ønske det.
Hvis det på grund af den nedsatte
funktionsevne er nødvendigt med et
forbrugsgode, der er dyrere end et
almindeligt standardprodukt, eller hvis
funktionsnedsættelsen nødvendiggør
særlig indretning af forbrugsgodet,
betaler kommunen de nødvendige
merudgifter.
Hvis forbrugsgodet udelukkende fun-
gerer som et hjælpemiddel til at af-
hjælpe funktionsnedsættelsen betaler
kommunen de fulde anskaffelses-
udgifter. Hjælpen kan i dette tilfælde
alternativt ydes som udlån.
Side 443 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0444.png
Kommunen skal derfor vurdere, hvil-
ken kategori det konkrete forbrugsgode
tilhører for at kunne udmåle støtten i
det enkelte tilfælde.
B. Alder
C. Indkomst og formue
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
Ingen aldersgrænse.
Ydelsen gives uafhængigt af formue og indkomst.
Ingen krav..
Ingen krav
Ingen krav.
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
Lovligt ophold jf. servicelovens § 2.
Jf. EU-retten. Ydelsen kan desuden medtages under midlertidige
ophold i udlandet jf. udlandsbekendtgørelsens § 1 (bekendtgørelse
nr. 1296 af 15. december 2009).
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Side 444 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
Side 445 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0446.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opflydt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelse)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer rette til ydel-
sen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
5.6.17 Hjælpemidler
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift:
ca.2934,5,
Antal:
Opgøres ikke.
Relevant lovgivning (herunder relevante §) Servicelovens § 112 og hjælpemiddelbekendtgørelsen (bekg nr. 1674 af 22. december 2010).
A. Subjektive forhold
(herunder visitations-
krav)
Kommunen skal yde støtte til hjælpemidler.
Kommunen skal vurdere om borgeren har en varigt nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne, og om hjælpemidlet i væsentlig grad
kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, i væ-
sentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller er nød-
vendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv.
Ved hjælpemidler forstås produkter, der er fremstillet specielt med
henblik på at afhjælpe følgerne af en funktionsnedsættelse
B. Alder
C. Indkomst og formue
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
Udmålingen sker på baggrund af en
konkret individuel helhedsvurdering af
borgerens hjælpebehov.
Hjælpemidler ydes normalt som et
udlån. Hjælpen kan dog ydes som et
kontant tilskud efter reglerne om frit
valg, jf. hjælpemiddelbekendtgørelsen.
Man skal have lovligt ophold i DK.
Ingen krav
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
Hovedregel
Lovligt ophold jf. servicelovens § 2.
Hovedregel
Ydelsen kan desuden medtages under midlertidige ophold i udlandet
jf. udlandsbekendtgørelsens § 1 (bekendtgørelse nr. 1296 af 15.
december 2009).
I. Opholdskrav
Hovedregel
Side 446 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0447.png
Modtageren skal opholde sig i Danmark
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Side 447 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0448.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opfyldt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelsen)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer retten til
ydelsen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
5.6.18. Botilbud til voksne til midlertidigt ophold
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift:
3.948,3 mio. kr. ,
Antal:
5.857.
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Lov om social service § 107
Hovedregel:
A. Subjektive forhold
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ophold i et botilbud til midlerti-
(herunder visitations-
digt ophold
krav)
1) til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktions-
evne, der har behov for omfattende hjælp til almindelige daglige
funktioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for særlig
behandlingsmæssig støtte, og
2) til personer med nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige
sociale problemer, der har behov for pleje eller behandling, og som
på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte.
Tilbuddet skal gives med henblik på, at afhjælpe borgerens behov, fx
stofmisbrugsbehandling efter § 101, eller med henblik på, at det
udredes og afklares, hvilke behov og hvilke indsatser, der behov for
over for den enkelte. Det kan f.eks. være i forhold til personer med
erhvervet hjerneskade eller sindslidelser.
Der ligger således forudsætningsvis i afgørelsen om visitation af en
borger til et botilbud, at der ud over de fysiske rammer, som et botil-
bud udgør, også skal træffes afgørelse om andre indsatser, f.eks.
personlig og praktisk hjælp, socialpædagogisk bistand med videre.
Hovedregel:
Udgangspunktet for tildeling af botil-
bud er, at borgeren skal sanktionere
kommunalbestyrelsens tilbud om at
tildele borgeren et botilbud.
Ved visitation til et botilbud efter §
107 gælder, jf. servicelovens § 3, stk.
2, at afgørelsen om optagelse i botil-
buddet skal indeholde oplysninger om
den konkrete indsats, som iværksættes
og formålet hermed.
Generelt opfattes mulighederne for at
visitere en borger til et botilbud efter
serviceloven, som en mulighed, for at
kommunalbestyrelsen lettere kan sikre,
at den pågældende borger får den
nødvendige personlige pleje og bistand
og socialpædagogiske bistand mv.,
som borgeren har behov for og er
visiteret til.
Hovedregel:
Så længe der er behov for ydelsen,
opretholdes retten hertil.
Hovedregel:
Så snart der opstår eller genopstår
et behov, er man berettiget til
denne ydelse.
B. Alder
C. Indkomst og formue
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
Hovedregel:
Personer over 18 år.
Hovedregel:
Lovligt ophold.
Side 448 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0449.png
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Hovedregel:
Ydelsen kan ikke medtages til udlandet.
Hovedregel:
Modtageren skal opholde sig i Danmark.
Hovedregel:
Beboeren betaler af sin indkomst selv for kost og logi, vask m.m.
samt for personlige fornødenheder.
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Side 449 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0450.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opfyldt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelsen)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer retten til
ydelsen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
5.6.18. Varigt ophold i boformer
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift:
8.279,9 mio. kr.,
Antal:
10.138.
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Lov om social service § 108
Hovedregel:
A. Subjektive forhold
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ophold i et botilbud egnet til
(herunder visitations-
længerevarende ophold, til personer som på grund af betydelig og
krav)
varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfat-
tende hjælp til almindelige daglige funktioner eller pleje, omsorg
eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden
vis. Er borgeren omfattet personkredsen, og ønsker borgeren et § 108
botilbud, vil borgeren have et retskrav herpå.
For varigt botilbud gælder servicelovens § 3, stk. 2: Afgørelsen om
optagelse i botilbuddet skal indeholde oplysninger om den konkrete
indsats, som iværksættes og formålet hermed. Hvis den konkrete
indsats ændres væsentligt, finder forvaltningsloven anvendelse ved
kommunalbestyrelsens beslutning herom, ligesom afgørelser om
ændringer vil kunne ankes, jf. kap. 10 i retssikkerhedsloven.
Der ligger således forudsætningsvis i afgørelsen om visitation af en
borger til et botilbud, at der ud over de fysiske rammer, som et botil-
bud udgør, også skal træffes afgørelse om andre indsatser, f.eks.
personlig og praktisk hjælp, socialpædagogisk bistand med videre.
Kommunalbestyrelsens forpligtigelse til, efter retslig kendelse, at
sikre botilbud til personer inden for målgruppen, ligger endvidere i
sel. § 108.
Hovedregel:
Personer over 18 år.
Hovedregel:
Ved visitation til et botilbud efter §
108, skal reglen i servicelovens § 3,
stk.2, iagttages.
Der vil samtidig med visitationen til
botilbuddet, skulle tages stilling til
formålet med opholdet i botilbuddet,
og de ydelser, som borgeren skal mod-
tage, som led i opholdet. Den støtte,
der skal ydes i botilbuddet, skal udmå-
les efter de konkrete bestemmelser i
serviceloven (fx §§ 83 og 85 m.fl.) og
skal afspejle borgerens individuelle
behov. Meget ofte vil indsatsen herud-
over være beskrevet i forbindelse med
pågældendes handlingsplan, jf. ser-
vicelovens § 141, stk. 2. Der er ikke i
serviceloven fastsat konkrete krav til,
hvordan kommunalbestyrelsen skal nå
frem til afgørelsen om at tilbyde et
botilbud.
Hovedregel:
Der er tale om tilbud til længereva-
rende eller varigt, hvor der forelig-
ger en forudgående udredning som
grundlag for visitationen.
Hovedregel:
Der er tale om en visitation til en
varig eller længerevarende ydelse.
Spørgsmålet om genoptjening er
derfor i praksis ikke relevant.
B. Alder
C. Indkomst og formue
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
Hovedregel:
Ægtefælleafhængighed har som sådan ingen indflydelse på retten til
denne ydelse. Har borgeren en ægtefælle eller samlever eller regi-
streret partner, som pågældende deler husstand med, omfatter retten
til frit valg, at det pågældende botilbud skal kunne rumme husstan-
den
Hovedregel:
Se oven for D 1.
Side 450 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0451.png
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Hovedregel:
Lovligt ophold.
Hovedregel:
Bopæl her i landet. Ydelsen kan ikke medtages til udlandet.
Hovedregel:
Modtageren skal opholde sig i Danmark.
Hovedregel:
Beboeren betaler husleje og andre ydelser, der hænger sammen med
forsørgelsen, fx udgifter til kost og andre fornødenheder af sine
indkomster efter gældende regler.
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Side 451 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0452.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opfyldt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelsen)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer retten til
ydelsen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
5.6.19. Dækning af nødvendige merudgifter som følge af funktionsnedsættelse hos et barn med handicap.
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift:
1.036,8 mio. kr.,
Antal:
33.300.
Relevant lovgivning er
Servicelovens § 41
A. Subjektive forhold
(herunder visitations-
krav)
Hovedregel:
Det følger af visitationsbestemmelsen i § 41, stk. 1, at kommunalbe-
styrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgel-
se i hjemmet af et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller
langvarig lidelse.
Målgruppen for bestemmelsen er personer, som i hjemmet forsøger
børn og unge under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig
lidelse. Det er samtidig en betingelse, at merudgifterne er en konse-
kvens af den nedsatte funktionsevne.
Hovedregel:
Hjælpen efter servicelovens § 41 er i
høj grad præget af bestemmelsens
udtrykkelige rammer, idet merudgifts-
ydelsen fastsættes med udgangspunkt i
et månedligt standardbeløb. Ydelsen
beregnes på grundlag af det konkrete
behov og udbetales med en eller flere
ottendedele af standardbeløbet. Mer-
udgiftsydelsen kan tildeles med mere
end ét standardbeløb. Ydelsen udgør
mindst 1/8 af standardbeløbet. Forsør-
geren skal sandsynliggøre merudgifter
svarende til 12 gange 1/8 af standard-
beløbet inden for et år, før merudgifts-
ydelsen kan komme til udbetaling.
Hovedregel:
Betingelserne for ydelsen skal lø-
bende være opfyldt.
B. Alder
C. Indkomst og formue
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
Hovedregel:
Forældre til børn og unge under 18 år.
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
Hovedregel:
Det følger af servicelovens § 2, at enhver, der opholder sig lovligt
her i landet, har ret til hjælp efter serviceloven.
Side 452 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0453.png
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
Hovedregel:
Jf. pkt. G så er der krav om lovligt ophold her i landet.
Ydelsen er omfattet af den såkaldte udenlandsbekendtgørelse om
ydelser efter lov om social service under midlertidige ophold i ud-
landet.
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Side 453 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0454.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opfyldt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelsen)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer retten til
ydelsen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
5.6.19. Merudgiftsydelse
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift:
277 mio. kr.,
Antal:
10.167 (helårspersoner)
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Servicelovens § 100
A. Subjektive forhold
(herunder visitations-
krav)
Hovedregel:
Kommunen skal vurdere:
Om borgeren har en varigt nedsat fysisk eller psykisk funk-
tionsevne. Ved varigt nedsat funktionsevne forstås en
langvarig lidelse, hvis konsekvenser er af indgribende ka-
rakter i den daglige tilværelse, og som ofte medfører, at der
må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltnin-
ger.
Om der er tale om en nødvendig merudgift ved den daglige
livsførelse. Behovet vurderes, jf. merudgiftsbekendtgørel-
sen i forhold til ikke-handicappede personer på samme al-
der og i samme livssituation. Om udgiften kan dækkes ef-
ter anden lovgivning eller andre bestemmelser i servicelo-
ven.
Om merudgiften er en konsekvens af den nedsatte funkti-
onsevne
Hovedregel:
Udmålingen sker på baggrund af en
konkret individuel helhedsvurdering af
borgerens hjælpebehov.
Ydelsen tildeles på baggrund af sand-
synliggjorte merudgifter.
Dækning af merudgifter kan først ydes,
når de skønnede merudgifter udgør
mindst 6.000 kr. pr. år. Tilskuddet
beregnes med et basisbeløb på 1.500
kr. pr. måned når de skønnede merud-
gifter udgør mellem 500-1.749 kr.
Beløbet øges med 500 kr. pr. måned,
hver gang merudgifterne stiger hen-
holdsvis 6.000 kr. pr. år/500 kr. pr.
måned. Tilskuddet afrundes til nærme-
ste hele beløb, der er deleligt med 500.
Hovedregel:
De sandsynliggjorte merudgifter
skal årligt udgøre mindst 6.000 kr.
B. Alder
Hovedregel:
Aldersgrænsen for ydelsen er fastsat til personer mellem 18 år og
folkepensionsalderen, med mindre borgeren har opsat udbetalingen
af folkepension, jf. § 15 a i lov om social pension.
Undtagelse:
Borgere, der modtager førtidspension efter de før 1. januar 2003
gældende regler kan desuden kun modtage merudgiftsydelse, hvis de
samtidig modtager hjælp efter servicelovens § 96 (BPA – kontant
tilskud til ansættelse af handicaphjælpere).
C. Indkomst og formue
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
Side 454 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0455.png
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
Undtagelse:
Lovligt ophold jf. servicelovens § 2
Undtagelse:
Ydelsen kan medtages under midlertidige ophold i udlandet jf. ud-
landsbekendtgørelsens § 1 (bekendtgørelse nr. 1296 af 15. december
2009)
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Side 455 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0456.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opflydt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelse)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer rette til ydel-
sen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
5.7.1. Grundskole (Frie grundskoler m.v., efterskoler og folkeskoler)
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift: I 2009 var de kommunale driftsudgifter til folkeskolen på 39,9 mia. kr. Det statslige taxametertilskud til de frie grundskoler og efterskoler var hhv. 4,8 mia. kr. og 1,8 mia. kr. Antal (2009): 716.170 elever.
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Grundloven, § 76
Bekendtgørelse af lov nr. 998 af 16. august 2010 af Lov om folkeskolen.
Bekendtgørelse nr. 755 af 24. juni 2010 af Lov om friskoler og private grundskoler m.v.
Bekendtgørelse nr. 662 af 14. juni 2010 af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler)
Elever i folkeskolen (dog ikke 10. klasse) skal være i den undervis-
Efter grundlovens § 76 er undervisning
A. Subjektive forhold
ningspligtige alder, jf. folkeskolelovens § 34 og bo i Danmark.
i folkeskolen fri (gratis for forældrene)
(herunder visitations-
krav)
Elever på efterskoler skal have afsluttet 8 års skolegang, 7. klasse
Undervisningen i frie grundskoler er
eller være fyldt 14 år. Elever, der er fyldt 18 år, kan i særlige tilfælde finansieret af taxametertilskud, puljer
og egendækning, typisk i form af
medregnes efter regler fastsat af ministeren.
forældrebetaling.
Undervisningssproget er dansk. Der er undtagelse for de tyske min-
Statstilskud til frie grundskoler og
dretalsskoler (15 skoler) og internationale skoler, der har fået god-
kendt et andet undervisningssprog (17 frie grundskoler).
efterskoler ydes som grundtilskud samt
som taxametertilskud på grundlag af
antallet af årselever på skolen.
Eleverne på efterskoler skal yde elev-
betaling i overensstemmelse med § 11
i bekendtgørelse nr. 662 af 14. juni
2010 af lov om folkehøjskoler, efter-
skoler, husholdningsskoler og håndar-
bejdsskoler (frie kostskoler).
Taxametertilskud ydes til skoler og
ikke til borgere.
Statslig elevstøtte til nedsættelse af
elevernes egenbetaling på efterskoler
ydes som indkomstbestemt elevstøtte
ud fra et indkomstgrundlag. For elever
under 19 år beregnes elevstøtten på
grundlag af forældrenes samlede ind-
komstgrundlag. For elever, der er fyldt
19 år, beregnes elevstøtten på grundlag
af elevens indkomstgrundlag.
Eleven på en fri grundskole skal
opfylde sin undervisningspligt. Hvis
eleven er tilmeldt skolen, men ikke
opfylder sin undervisningspligt, skal
det indberettes til kommunen, der så
skal foranstalte et andet undervis-
ningstilbud.
Elever på efterskoler skal deltage i
en hel uges undervisning for at
kunne udløse statstilskud til efter-
skolen for den pågældende uge.
Statstilskud efter § 23 a i lov om frie
kostskoler til efterskoler til særligt
prioriterede elevgrupper ydes kun
for elever, der har gennemført 12
uger af et kursus.
Side 456 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0457.png
B. Alder
Folkeskolelovens § 34, stk. 1, undervisningspligten indtræder den 1.
august i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år, og ophører den 31.
juli ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin. Undervis-
ningspligten ophører dog senest den 31. juli i det kalenderår, hvor
barnet fylder 17 år, eller har afsluttet en uddannelse, der er ligestillet
med grundskolen, jf. § 33, stk. 2-7.
Der er ingen optagelseskrav som sådan i lov om friskoler og private
grundskoler m.v. Skolerne afgør selv, hvilke elever de vil have på
skolen. Eleven skal dog indplaceres på et alderssvarende klassetrin.
Det betyder fx, at en elev tidligst kan starte i børnehaveklasse, når
eleven er 4 år og 10 måneder.
Krav om at eleven er fyldt 14 år på efterskoler.
En elev på en fri grundskole m.v. kan
kun udløse statstilskud, hvis eleven er
mindst 4 år og 10 måneder.
C. Indkomst og formue
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
§ 32. Ethvert barn, der bor her i landet, er undervisningspligtig efter
reglerne i §§ 33-35 i folkeskoleloven, medmindre det omfattes af
bestemmelserne om undervisningspligt i anden lovgivning. Det
samme gælder børn, der skal opholde sig her i landet i mindst 6
måneder.
Der stilles ikke krav om statsborgerskab for optagelse på frie grund-
skoler m.v. Dog må det antages, at eleverne skal have lovligt ophold
i landet.
Tilskudsbetingelse for at efterskolen
kan opnå
statstilskud
til kurset: Efter-
skolekurset skal gennemføres med et
flertal af danske elever og personer,
der efter EU-retten eller EØS-traktaten
skal sidestilles med danske statsborge-
re.
§ 14 i bekendtgørelse nr. 604 af 24.
juni 2009 om tilskud m.v. til folkehøj-
skoler, efterskoler, husholdningsskoler
og håndarbejdsskoler (frie kostskoler):
Kurset skal gennemføres med et flertal
af danske statsborgere eller elever, der
kan sidestilles hermed, jf. stk. 2. Fler-
tallet skal opnås blandt de elever, der
gennemfører hele kurset. Desuden skal
der i hver enkelt kursusuge være et
flertal af danske statsborgere eller
elever, der kan sidestilles hermed, jf.
stk. 2.
Side 457 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0458.png
Stk. 2. Med danske statsborgere side-
stilles elever, der ved kursets begyn-
delse
1) tilhører det danske mindretal i Syd-
slesvig,
2) har tidsubegrænset opholdstilladelse
i Danmark,
3) er statsborgere i de øvrige nordiske
lande og kan godtgøre at have haft
ubrudt og lovlig bopæl i Danmark i
mindst to år op til kursets begyndelse,
4) er omfattet af lov om integration af
udlændinge i Danmark (integrationslo-
ven),
5) er statsborger i et andet EU- eller
EØS-land, hvis eleven har lønnet
beskæftigelse eller selvstændig er-
hvervsvirksomhed i Danmark, eller
eleven i øvrigt er omfattet af Rådets
forordning af 15. oktober 1968 om
arbejdskraftens frie bevægelighed
indenfor Fællesskabet (1612/68), eller
6) forsørges af en forælder, der er
omfattet af nummer 5.
Stk. 3. Kravet i stk. 1 gælder ikke for
den Internationale Højskole og Den
Tyske Efterskole i Tinglev.
Betingelser for ydelse af
statslig elev-
støtte
til nedbringelse af elevens egen-
betaling:
Til elever på efterskoler i Danmark
yder staten en indkomstbestemt elev-
støtte til nedsættelse af elevbetalingen.
En elev kan efter ansøgning til efter-
skolen opnå elevstøtte, når eleven er
dansk statsborger eller efter internatio-
nal overenskomst har ret til elevstøtte
på lige fod med danske statsborgere
eller i støttemæssig henseende ligestil-
les med danske statsborgere efter
regler fastsat af undervisningsministe-
ren, jf. § 30, stk. 2, nr. 1, i bekendtgø-
relse nr. 662 af 14. juni 2010 om fol-
kehøjskoler, efterskoler, husholdnings-
skoler og håndarbejdsskoler (frie
Side 458 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0459.png
kostskoler).
§ 1 i bekendtgørelse nr. 921 af 20. 11.
2003 om statslig elevstøtte til elever på
efterskoler:
§ 1.
Til nedsættelse af elevbetalin-
gen for deltagelse i kurser på eftersko-
ler, og hvor betingelserne i lovens §
30, stk. 1 og 2, er opfyldt, ydes ind-
komstbestemt statslig elevstøtte til
elever med dansk statsborgerskab.
Tilsvarende ydes elevstøtte til elever
uden dansk statsborgerskab, hvis en af
følgende betingelser er opfyldt:
1) Eleven, eller elevens forældre hvis
eleven er under 19 år ved kursets
begyndelse, har haft ubrudt og lov-
ligt ophold i Danmark i mindst 2 år
op til kursets begyndelse.
2) Eleven er omfattet af lov om inte-
gration af udlændinge i Danmark
(integrationsloven).
3) Eleven forsørges af en forælder,
der er statsborger i et andet EU- el-
ler EØS-land , hvis den pågældende
forælder har lønnet beskæftigelse
eller selvstændig erhvervsvirksom-
hed i Danmark, eller eleven i øvrigt
er omfattet af Rådets forordning af
15. oktober 1968 om arbejdskraf-
tens frie bevægelighed inden for
Fællesskabet (1612/68).
Stk. 2.
Til udenlandske elever, der
ikke opfylder en af betingelserne i stk.
1, nr. 1 - 3, men hvor en eller begge af
elevens forældre har eller tidligere har
haft dansk statsborgerskab, godkender
skolen, at der ydes grundstøttebeløb, jf.
lovens § 30.
Side 459 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0460.png
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
Skal bo i Danmark (folkeskolelovens § 32)
Der er ikke krav om bopæl i Danmark for at kunne optages på en fri
grundskole. Det er dog en tilskudsbetingelse.
Der ydes udelukkende statstilskud til efterskoler i Danmark. Statslig
elevstøtte ydes udelukkende til ophold på efterskoler i Danmark.
For at eleven på en fri grundskole m.v.
kan udløse statstilskud til skolen, skal
eleven have bopæl i Danmark. Foræl-
drene skal have bopæl i Danmark,
være danske statsborgere eller have
haft opholdstilladelse i Danmark i
mere end 5 år.
§ 12 i bekendtgørelse nr. 604 af 24.
juni 2009 om tilskud til folkehøjskoler,
efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler (frie kostskoler):
Efterskoler må kun optage dagelever,
når det er godkendt af ministeriet.
Se ovenfor om bopælskrav mht. stats-
tilskud til frie grundskoler m.v.
I. Opholdskrav
Skal opholde sig i Danmark i mindst 6 måneder (folkeskolelovens §
32)
Der stilles ikke krav om ophold i Danmark for at kunne optages på
en fri grundskole.
Skal opholde sig i Danmark i mindst 6 måneder (folkeskolelovens §
32)
Der stilles ikke krav om ophold i Danmark for at kunne optages på
en fri grundskole.
J. Opholdstid
Se ovenfor under H.2. om forældrenes
forudgående ophold i Danmark, som
en alternativ opfyldelse af kravet om
bopæl på frie grundskoler m.v..
Statsborgere i de øvrige nordiske
lande, som kan godtgøre at have haft
ubrudt og lovlig bopæl i Danmark i
mindst to år op til kursets begyndelse,
kan dog sidestilles med danskere i
forbindelse med opfyldelse af kravet
om et flertal af danskere på et kursus,
jf. § 14, stk. 2, nr. 3, i bekendtgørelse
nr. 604 af 24. juni 2009 om tilskud
m.v. til folkehøjskoler, efterskoler,
husholdningsskoler og håndarbejds-
skoler (frie kostskoler) og ved beretti-
gelse til statslig elevstøtte, jf. § 1, stk.
1, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 921 af 20.
11. 2003 om statslig elevstøtte til
elever på efterskoler..
Se nærmere under pkt. G.
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
Side 460 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0461.png
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Folkeskolelovens § 5, stk. 7, om sproglig støtte til børn fra EU/EØS
For elever på frie grundskoler m.v. stilles ikke krav om, at forældrene skal have bopæl i Danmark, være danske statsborgere eller have haft opholdstilladelse i Danmark i mere end 5 år.
For efterskoler, se felt G2
Hvis der er indgivet ansøgning om opholdstilladelse anses barnet som omfattet reglerne om undervisningspligt, jf. folkeskolelovens § 32
For elever på frie grundskoler m.v., der er kommet til Danmark, som asylansøgere uden deres forældre og efterfølgende har fået opholdstilladelse stilles ikke krav om, at forældrene skal
have bopæl i Danmark, være danske statsborgere eller have haft opholdstilladelse i Danmark i mere end 5 år.
For efterskoler, se felt G2
Hvis der er indgivet ansøgning om opholdstilladelse anses barnet som omfattet reglerne om undervisningspligt, jf. folkeskolelovens § 32
For udenlandske elever på frie grundskoler m.v. med opholdstilladelse med henblik på skolegang i Danmark stilles ikke krav om, at forældrene skal have bopæl i Danmark, være danske
statsborgere eller have haft opholdstilladelse i Danmark i mere end 5 år.
For efterskoler, se felt G2
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Side 461 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0462.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opflydt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelse)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer rette til ydel-
sen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
5.7.2. Gymnasiale uddannelser
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift:
Det statslige taxametertilskud i 2009 var på 5,6 mia. kr. til stx og hf. Udgifterne til htx og hhx var 2,4 mia. kr. Taxametertilskuddet til de private gymnasier, studenterkurser og hf-kurser var 336 mio. kr.
Antal:
126.124 elever i 2009.
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 860 af 5. juli 2010
Lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), jf. lovbekendtgørelse nr. 861 af 5. juli 2010
Lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 862 af 5. juli 2010.
Lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 937 af 22. september 2008 med senere ændringer
Lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 951 af 2. oktober 2009 med senere ændringer
Lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser), jf. lovbekendtgørelse nr. 670 af 21. juni 2010.
A. Subjektive forhold
(herunder visitations-
krav)
Reglerne om optagelse i de gymnasiale uddannelser findes i optagel-
sesbekendtgørelsen - p.t. bekendtgørelse nr. 694 af 25. juni 2009,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1245 af 8. november 2010.
Ifølge de almindelige regler skal man have gået ni år i dansk folke-
skole eller have gennemført en undervisning, der står mål med, hvad
der almindeligvis kræves i folkeskolen, og have aflagt folkeskolens
afgangsprøver efter 9. klasse (herunder i faget dansk) for at få et
såkaldt retskrav på optagelse i de treårige gymnasiale uddannelser,
dvs. uddannelserne til stx, hhx eller htx, jf. nærmere bekendtgørel-
sens kapitel 2.
Tilsvarende skal man have gået i 10. klasse og aflagt 10. klasse-
prøver og afgangsprøver fra folkeskolen for at få retskrav på optagel-
se i uddannelsen til hf, jf. nærmere bekendtgørelsens kapitel 3.
Man skal endvidere være anset for uddannelsesparat.
De almindelige regler rummer også en mulighed for, at man kan
blive optaget i de gymnasiale uddannelser, selvom man ikke har
retskrav på det. Det sker i givet fald på baggrund af en konkret indi-
viduel vurdering af éns kvalifikationer m.v., jf. bekendtgørelsens §
15. Dvs. den gymnasiale institutions leder vil skulle vurdere indivi-
duelt, om man må forventes at kunne følge undervisningen på til-
fredsstillende måde og fuldføre uddannelsen på normal tid. Til brug
for den individuelle vurdering kan der afholdes en faglig test i ét
eller flere fag. Hvis man ikke i grundskolen eller 10. klasse har aflagt
alle de prøver, der kræves, skal man imidlertid til obligatorisk opta-
gelsesprøve, jf. § 15, stk. 2.
Undervisningen på offentlige gymna-
sier er vederlagsfri. Statstilskud ydes
som grundtilskud samt som taxameter-
tilskud på grundlag af antallet af årse-
lever på skolen. Tilskud udbetales til
skolen.
Undervisningen på private gymnasier
er finansieret af taxametertilskud,
puljer og egendækning, typisk i form
af forældrebetaling.
Eleverne/kursisterne har pligt til at
deltage aktivt i undervisningen.
Institutionen afgør selv, hvornår
overtrædelse heraf skal indebære
bortvisning eller fradrag af SU.
Side 462 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0463.png
En ansøger fra Færøerne eller Grønland, som er omfattet af den
nordiske overenskomst om uddannelsesfællesskab på gymnasialt
niveau, som har gennemført den færøske, henholdsvis den grønland-
ske grundskole, og som efter den ansøgte institutions leders vurde-
ring har kvalifikationer svarende til de krav, der stilles i optagelses-
bekendtgørelsens §§ 5-12, har krav på optagelse i stx, hhx, htx og det
toårige hf.
En ansøger fra Europaskolerne, som er oprykket i Europaskolens 5.
sekundærklasse, har krav på optagelse i stx, hhx, htx og det toårige
hf.
En ansøger fra Finland, Island, Norge og Sverige, der er omfattet af
den nordiske overenskomst om uddannelsesfællesskab på gymnasialt
niveau, og som har kvalifikationer svarende til de krav, der stilles i
optagelsesbekendtgørelsens § 5-12, har krav på optagelse i uddannel-
serne til stx, hhx, htx og det toårige hf.
En ansøger fra en udenlandsk skole har krav på optagelse i stx, hhx,
htx og det toårige hf, hvis ansøgerens skoleuddannelse i niveau kan
sidestilles med en afsluttet 9. eller 10. klasse efter reglerne i lov om
vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
For alle fire grupper gælder det, at de ikke skal opfylde betingelserne
om aflæggelse af folkeskolens prøver og er ikke omfattet af kravet
om obligatorisk optagelsesprøve, men skal med de tilpasninger, der
følger af deres særlige skolegang, opfylde de øvrige betingelser i
optagelsesbekendtgørelsen, herunder en konkret vurdering og en
eventuel faglig test.
Det fremgår af uddannelsesbekendtgørelserne for hf, stx, hhx og htx,
at undervisningssproget i de danske gymnasiale uddannelser er
dansk. Undervisningsministeren kan dog i konkrete tilfælde godken-
de, at undervisningssproget er engelsk, tysk eller fransk.
Der er ikke fastsat optagelsesregler for International Baccalaureate
(IB), idet IB er en privat, international uddannelse.
Studerende på gymnasiale uddannelser i udlandet kan udover SU fra
det fyldte 18 år også søge om tilskud til delvis dækning af undervis-
ningsafgiften på følgende internationale uddannelser:
- International Baccalaureate (IB)
- Den europæiske studentereksamen ved Europaskolerne
- Option Internationale du Baccalauréat
Side 463 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0464.png
Studerende kan få tilskud til undervisningsafgift, hvis:
- uddannelsen er godkendt og står på IBO’s liste over godkendte
uddannelser eller hvis uddannelsen foregår på en af Europaskolerne
- den studerende har gennemført 1.g i Danmark
- den danske skole forventer, at den studerende kan gennemføre
uddannelsen
- den studerende tilkendegiver, at han/hun har til hensigt at tage en
hel uddannelse
- den studerende er studieaktiv
B. Alder
C. Indkomst og formue
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
Uddannelsesreglerne giver mulighed for, at dele af uddannelsestiden
kan anvendes til undervisning, der ikke forudsætter samtidig fælles
tilstedeværelse af lærer og elever (virtuel undervisning). For uddan-
nelserne til stx, hhx og htx gælder det, at det i grundforløbet højst
kan være 10. pct. af uddannelsestiden og i studieretningsforløbet
højst 25 pct. i hvert fag. For den toårige hf-uddannelse er det indtil
20. pct. af uddannelsestiden. For hf-uddannelsen tilrettelagt som
enkeltfagsundervisning for voksne er der ingen procentuel grænse.
Herved vil dele af undervisningen kunne følges fra udlandet.
For tilskud til undervisningsafgift på IB for studerende på gymnasia-
le uddannelser i udlandet gælder, at hvis den studerende er under 18
år, skal forældrene (forældremyndighedens indehavere) have haft
fast bopæl i Danmark i en sammenhængende periode på mindst to år
umiddelbart før ansøgningstidspunktet
.
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
For tilskud til undervisningsafgift på IB for studerende på gymnasia-
le uddannelser i udlandet gælder, at hvis den studerende er fyldt 18
år, skal han/hun selv skal have haft fast ophold i Danmark i en sam-
menhængende periode på mindst to år umiddelbart før ansøgnings-
tidspunktet.
Side 464 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0465.png
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Side 465 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0466.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer rette til ydel-
sen)
5.7.3. Erhvervsfaglige uddannelser inkl. elevhenførbare ydelser fra Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER) og institutioner for erhvervsrettet uddannelse
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift
Det statslige taxametertilskud til erhvervsuddanelserne var 5,5 mia. kr. i 2009.
Antal:
Bestanden i 2009 var på 128.130 elever.
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opflydt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelse)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Bekendtgørelse nr. 510 af 19. maj 2010 af lov om erhvervsuddannelser med ændringer.
Bekendtgørelse nr. 591 af 2. oktober 2009 af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse
Lovbekendtgørelse nr. 775 af 24. juni 2010 om lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, som ændret ved lov nr. 1230 af 2. november 2010, lov nr. 1311 af 30. november 2010 og lov nr. 1615 af 22. december 2010.
A. Subjektive forhold
(herunder visitations-
krav)
Opfyldt undervisningspligten efter folkeskoleloven
Indgået uddannelsesaftale med en virksomhed
Der henvises til lovens § 5.
Skolen kan fastsætte krav til ansøgernes danskkundskaber ved opta-
gelsen. Kravene kan højst omfatte sprogkundskaber svarende til
Prøve i Dansk 3, jf. bekendtgørelse om prøver inden for danskud-
dannelse til voksne udlændinge m.fl. eller Prøve i Dansk 2, jf. sam-
me bekendtgørelse, suppleret med mindst 6 måneders erhvervserfa-
ring inden for det relevante beskæftigelsesområde. Kravene kan dog
ikke stilles til elever, der har indgået en uddannelsesaftale.
Eleven skal have efter skolens vurdering have forudsætningerne for
med al til rådighed værende faglig og personlig støtte at kunne gen-
nemføre den konkrete erhvervsuddannelse eller have indgået uddan-
nelsesaftale med en virksomhed.
Elever uden praktikplads kan evt. optages til skolepraktik med en
skoleydelse, hvis størrelse fastsættes på de årlige finanslove.
AER
Eleven skal være under erhvervsuddannelse (eud)/ en uddannelse
sidestillet hermed (for tiden erhvervsfiskeruddannelsen, farmakono-
muddannelsen og lokomotivføreruddannelsen), erhvervsuddannelse
plus (eud+) eller erhvervsgrunduddannelse (egu), alt efter hvilken
type ydelse, der er tale om.
B. Alder
C. Indkomst og formue
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
Undervisningen finansieres af statstil-
skud, der ydes som grundtilskud samt
som taxametertilskud på grundlag af
antallet af årselever på skolen. Tilskud
udbetales til skolen.
Pligt til deltagelse i skoleundervis-
ning og praktikuddannelse, jf. lo-
vens §§ 49 og 51 – 62.
Side 466 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0467.png
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
Beskæftigelse i form af praktikuddannelse på grundlag af ansættelse
(uddannelsesaftale) indgår som hovedregel i uddannelserne.
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
I medfør af lov nr. 1615 af 22. december 2010 blev det bestemt, at
retten til elevhenførbare ydelser fra AER og institutioner for er-
hvervsrettet uddannelse er betinget af, at eleven opfylder betingel-
serne for at udløse taxametertilskud til sin institution, jf. § 19, stk. 2
og 3, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5 og 6 i lov om
institutioner for erhvervsrettet.
Undtagelsen hertil er AER-lovens § 16 a om løntilskud under egu-
praktik, som ikke opstiller et sådant krav.
Ej heller skoleydelse til elever i produktionsskolebaseret erhvervsud-
dannelse, jf. kapitel 7 c i lov om erhvervsuddannelser som indført
ved lov nr. 580 af 1. juni 2010, er omfattet af begrænsningen
Praktikuddannelse kan efter særlige regler gennemføres i udlandet.
Skolepraktikydelse kan medbringes ved virksomhedsforlagt skole-
praktik.
AER
1) Praktik i udlandet
Visse ydelser gives til eud-elever og skolepraktikelever under praktik
hos en arbejdsgiver i udlandet. Der er tale om bl.a. rejsehjælp og
tilskud til boligudgifter til eleven, jf. AER-lovens § 9, og godtgørelse
til elever i hovedforløbet, der er optaget på grundlag af praktik i
udlandet (PIU-ordningen), jf. AER-lovens § 11.
AER dækker elevens rejseudgifter til samtalen, dog højst tre rejser til
samtaler.
Har eleven et ansættelsesbrev i hånden om en praktikplads i udlan-
det, dækker AER udgifter til rejse ud og hjem, også til skoleophold,
samt befordring under skoleopholdet svarende til billigste offentlige
transport
Hovedreglen er, at kun danske stats-
borgere og statsborgere fra EU/EØS
udløser taxametertilskud.
Skolepraktikydelse, befordringstilskud
og diverse tilskud til værktøj og vær-
nemidler mv. ydes som hovedregel kun
til danske statsborgere og statsborgere
fra EU/EØS.
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
Udgifter til flytning ud og hjem
Halvdelen af elevens boligudgifter - højest 1.800 kr. om
måneden
Side 467 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0468.png
Tilskud til eksempelvis indskud eller gebyr til en ejen-
domsmægler
Godtgørelse - under danske obligatoriske skoleophold
Udover godtgørelsen under skoleophold, kan AER give eud-eleven
op til 25.000 kr. per kalenderår i refundering af udgifter.
AER udbetaler ikke støtte til praktikophold i lande eller geografisk
afgrænsede områder, hvis området på grund af krig eller lignende må
antages at udgøre en risiko for eleven. Udenrigsministeriets rejsevej-
ledninger anvendes ved AER’s vurdering af, om praktikopholdet
udgør en risiko for eleven. AER kan afvise at udbetale tilskud for
den periode, hvori Udenrigsministeriet har udarbejdet en rejsevejled-
ning for et land eller et geografisk område, jf. § 5, stk. 7 og 8 i be-
kendtgørelse nr. 1121 af 27. september 2007 om udbetaling af øko-
nomisk støtte til praktikophold i udlandet m.v. fra Arbejdsgivernes
Elevrefusion.
2) Udstationering
AER yder hel eller delvis refusion af udgifter, en arbejdsgiver omfat-
tet af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension har haft i forbindelse
med eud-elevens udstationering i udlandet, jf. AER-lovens § 10.
Arbejdsgiveren kan få refunderet følgende, når eud-elevens udstatio-
nering er af mindst 1 måneds varighed:
Forskellen mellem den danske overenskomstmæssige elev-
løn og den udenlandske løn
Rejseudgifter - til og fra udstationeringsstedet
Rejseudgifter - ved obligatoriske skoleophold i Danmark
Flytteudgifter - til og fra udstationeringsstedet
Hvis den udenlandske arbejdsgiver ikke betaler løn, vil AER fra-
trække 3.500 kr. pr. måned, før der bliver udbetalt refusion.
Arbejdsgiveren kan få dækket rejseudgifter i forbindelse med ele-
vens ferier, når eleven er udstationeret i mindst 3 måneder. Det drejer
sig om påske-, sommer- og juleferie. Udrejse og hjemrejse skal ligge
uden for udstationeringsperioden, da rejsetiden ikke bliver regnet
med i perioden.
Både under punkt 1 og punkt 2 skal eleven opfylde betingelserne for
at udløse taxametertilskud til sin institution, jf. § 19, stk. 2 og 3, i lov
om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5 og 6 i lov om institutioner
Side 468 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0469.png
for erhvervsrettet uddannelse - se skemaets punkter G og J.
I. Opholdskrav
Opholdstilladelse til at følge erhvervsuddannelse kan kun gives for et
år med mulighed for forlængelse med max et år. jf. udlændingeloven.
Institutionens udbud af uddannelse til udenlandske elever sker som
indtægtsdækket virksomhed, idet der dog ydes statstilskud til uden-
landske elever, såfremt:
1) de er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller tidsbegrænset
opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i Danmark,
2) de er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk.
1, som medfølgende barn af en udlænding, som dels er statsborger i
et land, der ikke er tilsluttet Den Europæiske Union eller omfattet af
EØS-aftalen, dels er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelo-
vens § 9 a. En udenlandsk elev er omfattet af denne regel, uanset at
forælderens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a ophører
efter tidspunktet for påbegyndelsen af uddannelsen.
3) de er udvekslet med danske elever efter aftale mellem institutio-
nen og en institution i udlandet, eller
4) de efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller internationale
aftaler, som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med dan-
ske statsborgere.
Se punkt G fsva. AER.
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Statsborgere fra EU/EØS sidestilles med danske statsborgere.
Skolepraktikydelse, befordringstilskud og diverse tilskud til værktøj og værnemidler mv. ydes til statsborgere og statsborgere fra EU/EØS.
Særlige kriterier i for-
For elever med permanent opholdstilladelse eller tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i Danmark kan der gives taxametertilskud.
Side 469 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0470.png
hold til flygtninge
For elever med permanent opholdstilladelse eller tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i Danmark kan der gives skolepraktikydelse, befordringstilskud og diverse
tilskud til værktøj og værnemidler mv.
For elever, der er udvekslet 1:1 efter aftale med en institution i udlandet, kan der gives taxametertilskud, skolepraktikydelse, befordringstilskud og diverse tilskud til værktøj og værnemidler
mv. Det forudsættes dog, at den danske elev er rejst ud for samme periode som den tilkomne udenlandske elev.
Elever med opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1 i udlændingeloven som medfølgende barn af en 3. landsstatsborger med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a kan også udløse taxa-
metertilskud, skolepraktikydelse, befordringstilskud og diverse tilskud til værktøj og værnemidler mv.
Schweiziske statsborgere sidestilles med danske statsborgere.
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Side 470 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0471.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opflydt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelse)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer rette til ydel-
sen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
5.7.4. Videregående uddannelser (erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser)
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift: I 2009 var det statslige taxametertilskud til erhvervsakademiuddannelserne 856 mio. kr. Tilskuddet til professionsbacheloruddannelserne var 3 mia. kr. I 2009 var bestanden på 83.361 studerende, heraf havde 87
procent dansk statsborgerskab. 6,1 procent var EU/EØS-borgere og 6,9 procent havde andet statsborgerskab. Studerende med andet statsborgerskab udløser ikke nødvendigvis statstilskud.
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og andre love
Bekendtgørelse nr. 850 af 8. september 2009 om lov om erhvervsakademier for videregående uddannelse
Bekendtgørelse nr. 849 af 8. september 2009 om lov om professionshøjskoler
Lov nr. 590 af 26. juni 2009 om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område, § 3, nr. 1 og 2.
Bekendtgørelse nr. 239 af 15. marts 2010 om adgang, indskrivning og orlov.
Bekendtgørelse nr. 904 af 4. juli 2007 om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til studerende
Lovbekendtgørelse 1061 af 18. august 2010 bekendtgørelse af Udlændingeloven.
Lov om medie- og journalisthøjskolen
Lov nr. 1507 af 27. december 2009 om friplads og stipendium til visse udenlandske studerende ved erhvervsakademier og professionsuddannelser
A. Subjektive forhold
(herunder visitations-
krav)
Den studerende optages på grundlag af de adgangskrav, som funder
anvendelse for såvel danske som udenlandske studerende i bekendt-
gørelse nr. 239 af 15/3 2010 om adgang, indskrivning og orlov.
Institutionen kan kræve, at udenlandske ansøgere eller ansøgere med
udenlandsk adgangsgrundlag senest 5. juli i ansøgningsåret har
bestået Studieprøven i dansk eller dokumenteret tilsvarende kund-
skaber i dansk.
Udenlandske studerende med friplads eller stipendium skal opfylde
de almindelige adgangs- og optagelseskrav for den enkelte uddannel-
se.
Friplads og stipendium kan gives til højt kvalificerede udenlandske
studerende, der ikke må være
-
udvekslet med danske studerende efter aftale mellem den
danske institution og en institution i udlandet,
-
ligestillet med danske studerende efter EU-retten, herunder
EØS-aftalen, eller internationale aftaler indgået af Dan-
mark eller
-
meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c,
stk. 1, § 9 a, og som er statsborger i et land, der ikke er til-
sluttet EU eller omfattet af EØS-aftalen
Undervisningen finansieres af statstil-
skud, der ydes som grundtilskud samt
som taxametertilskud på grundlag af
antallet af studenterårsværk på uddan-
nelsesinstitutionen. Tilskud udbetales
til uddannelsesinstitutionen.
Udbud i udlandet udløser ikke statstil-
skud, men gennemføres som indtægts-
dækket virksomhed af danske instituti-
oner.
Friplads omfatter tilskud, svarende til
det taxameter, institutionen modtager
til en normal studieplads inkl. moms.
Stipendium omfatter summen af satsen
for SU til udeboende studerende og
SU-lån.
Der er deltagelsespligt, herunder
mødepligt på 1. år, på lærer- og
pædagoguddannelsen.
Institutionen kan fastsætte regler
om, at indskrivningen bringes til
ophør for studerende, der ikke har
været studieaktive i en sammenhæn-
gende periode på mindst 2 år. Det
skal af reglerne fremgå, hvilke krav
der stilles for at være studieaktiv.
For erhvervsakademi- og professi-
onsbacheloruddannelser generelt har
den studerende pligt til at deltage i
uddannelsesforløbet efter regler
fastsat i studeordningen, herunder
regler om eventuel mødepligt til
dele af uddannelsen.
Udenlandske studerende fra lande
uden for EU/EØS skal jf. bekendt-
gørelse nr. 904 af 4. juli 2007 om
meddelelse af opholds- og arbejds-
tilladelse til studerende være studie-
aktive for at bevare deres opholdstil-
Side 471 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0472.png
ladelse. Manglende studieaktivitet
skal indberettes til Udlændingeser-
vice.
B. Alder
C. Indkomst og formue
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
Hovedreglen er, at kun danske stats-
borgere og EU/EØS-borgere udløser
taxametertilskud.
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Statsborgere fra EU/EØS sidestilles med danske statsborgere.
For studerende med permanent opholdstilladelse eller tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i Danmark kan der gives taxametertilskud.
Udenlandske studerende fra lande uden for EU/EØS udløser ikke taxametertilskud.
For studerende, der er udvekslet 1:1 efter aftale med en institution i udlandet, kan der gives taxametertilskud. Det forudsættes dog, at den danske studerende er rejst ud for samme periode
som den tilkomne udenlandske studerende.
Side 472 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0473.png
Studerende med opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1 i udlændingeloven som medfølgende barn af en 3. landsstatsborger med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a kan også udløse
taxametertilskud.
Schweiziske statsborgere sidestilles med danske statsborgere.
Lov om friplads og stipendium til visse udenlandske studerende ved erhvervsakademier og professionsuddannelser er beregnet på 3. lands statsborgere.
Side 473 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0474.png
3. Fastholdelseskriterier
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt (Hvilke kriterier skal være
for, at man bevarer rette til ydel-
opfyldt for, at man kan genop-
sen)
tjene en mistet ret til ydelsen)
5.7.4. Udenlandske studerende på heltids- og deltidsuddannelser på universitetsområdet , som udløser tilskud (bachelor-, kandidat- og masteruddannelser)
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift:
?
, Antal:
8.649 + 5.234 udvekslingsstuderende, disse studerende har typisk ikke studeret et helt år i Danmark. Tallene er fra studieåret 2008-2009 og heri indgår også studerende under friplads- og stipendie-
ordningen samt et ukendt antal selvbetalere.
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Bekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 af lov om universiteter
Bekendtgørelse nr. 1373 af 10. december 2007 med senere ændringer om tilskud og regnskab m.v. ved universiteterne, § 1, stk. 4, nr. 1-5
A. Subjektive forhold
(herunder visitations-
krav)
Følgende studerende udløser tilskud:
Studerende som:
a) Er udvekslet med danske studerende efter aftale mellem universi-
tetet og et universitet i udlandet eller er på studieophold ved et dansk
universitet formidlet via Fulbright, Denmarks International Study
Program (DIS) eller Rotary Ambassadorial Scholarships.
b) Gennemfører dele af en Erasmus Mundus-kandidatuddannelse i
Danmark og er omfattet af nr. 3 (EU-borgere mv).
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opflydt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelse)
B. Alder
C. Indkomst og formue
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
Side 474 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0475.png
I. Opholdskrav
Studerende som:
a) Har tidsubegrænset opholdstilladelse eller tidsbegrænset opholds-
tilladelse med mulighed for varigt ophold i Danmark
b) Har opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c som
medfølgende barn til en udlænding, der har opholdstilladelse på
grundlag af beskæftigelse m.v., jf. udlændingelovens § 9 a.
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Studerende, som efter EU-retten, herunder internationale EØS-aftalen, eller internationale aftaler, herunder kulturaftaler, som Danmark har indgået, har krav på ligestilling
med danske statsborgere udløser tilskud på lige vilkår som danske studerende.
Side 475 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0476.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opflydt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelse)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer rette til ydel-
sen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
5.7.5. Fri uddannelse
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift:
Ikke oplyst ,
Antal:
8.649 + 5.234 udvekslingsstuderende, disse studerende har typisk ikke studeret et helt år i Danmark. Tallene er fra studieåret 2008-2009 og heri indgår også studerende under friplads- og
stipendieordningen.
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Bekendtgørelse nr. 1373 af 10. december 2007 med senere ændringer om tilskud og regnskab m.v. ved universiteterne, § 1, stk. 4, nr. 1-5
Hovedregel:
A. Subjektive forhold
a) Er udvekslet med danske studerende efter aftale mellem universi-
(herunder visitations-
tetet og et universitet i udlandet eller er på studieophold ved et dansk
krav)
universitet formidlet via Fulbright, Denmarks International Study
Program (DIS) eller Rotary Ambassadorial Scholarships.
b) Gennemfører dele af en Erasmus Mundus-kandidatuddannelse i
Danmark og er omfattet af nr. 3 (EU-borgere mv).
B. Alder
C. Indkomst og formue
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
I. Opholdskrav
Hovedregel:
a) Tidsubegrænset opholdstilladelse eller tidsbegrænset opholdstilla-
Side 476 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0477.png
delse med mulighed for varigt ophold i Danmark
b) Har opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c som
medfølgende barn til en udlænding, der har opholdstilladelse på
grundlag af beskæftigelse m.v., jf. udlændingelovens § 9 a.
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Efter EU-retten, herunder internationale EØS-aftalen, eller internationale aftaler, herunder kulturaftaler, som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med danske statsborgere
Side 477 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0478.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opflydt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelse)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer rette til ydel-
sen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
5.7.5. Mulighed for at modtage friplads- og stipendier på universitetsområdet (bachelor og kandidatuddannelser).
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift:
59 mio. FL 2011,
Antal:
?
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Bekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 af lov om universiteter
Bekendtgørelse nr. 776 af 11. august 2009 om fripladser med stipendium som støtte til leveomkostninger ved universiteterne (friplads- og stipendiebekendtgørelsen)
Universiteterne tildeler hele eller delvise fripladser enten uden sti-
Universitets- og
Hel eller delvis friplads med eller
A. Subjektive forhold
pendium eller med helt eller delvist stipendium som støtte til at
Bygningsstyrelsen fastsætter en fast
uden stipendium tildeles for maksi-
(herunder visitations-
dække leveomkostninger til visse udenlandske studerende, mens de
økonomisk ramme til fripladser og
malt 36 måneder for bacheloruddan-
krav)
gennemfører en del af eller en hel bachelor- eller kandidatuddannelse stipendier. Universiteterne disponerer
nelser og maksimalt 24 måneder for
ved et dansk universitet.
frit over midlerne inden for rammerne i kandidatuddannelsen, dog højst
Ydelserne tildeles de fagligt bedst kvalificerede udenlandske ansøge- ordningen.
uddannelsens normerede studietid.
Den studerende skal være studieak-
re, eller tildeles i forbindelse med indgåelse af aftale med udenlandsk
universiteter om strategiske alliancer med henblik på at fastholde og
tiv for at oppebære ydelsen.
udbygge universitetets internationale konkurrenceposition og høje
Stipendiet kan forlænges med indtil
kvalitetsniveau..
6 måneder i tilfælde af, at den stude-
Den studerende skal opfylde adgangs- og optagelseskravene til den
rende er blevet forsinket i uddannel-
pågældende uddannelse.
sen pga. langvarig, dokumenteret
sygdom eller andre særlige forhold.
Ydelsen kan tilbagekaldes, hvis den
er givet på et urigtigt grundlag.
B. Alder
C. Indkomst og formue
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
Den studerende må ikke have ret til SU eller anden offentlig dansk
støtte.
Side 478 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0479.png
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Tidsbegrænset opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold
til uddannelse.
Studerende, som efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller internationale aftaler, som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med danske statsborgere, kan ikke opnå
ydelsen, da de allerede har ret til gratis uddannelse, jf. tilskuds- og regnskabsbekendtgørelsen.
Ordningen finder kun anvendelse for tredjelandsborgere, dvs. ikke danske og EU/EØS-borgere)
Side 479 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0480.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opflydt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelse)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer rette til ydel-
sen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
5.7.6. Voksen- og efteruddannelse
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift:
Det statslige taxametertilskud til erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse var 1,7 mia. kr. i 2009.Tilskuddet til almene voksenuddannelse var 1,5 mia. kr. (Finansministeriets regnskabsdatabase).
Antal:
I 2009
var der 1,22 mio. kursister.
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
Bekendtgørelse nr. 662 af 14. juni 2010 af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler)
Bekendtgørelse nr. 16 af 7. januar 2005 af lov om forberedende voksenundervisning (FVU-loven) med senere ændringer
Lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 381 af 23. marts 2010 som ændret ved lov nr. 639 af 14. juni 2010.
Lov nr. 311 af 30. april 2008 om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til studentereksamen (avu-loven) med
senere ændringer
Bekendtgørelse nr. 1049 af 9. september 2009 om lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse for voksne.
Bekendtgørelse nr. 952 af 2. oktober 2009 af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.
Alle, der er fyldt 18 år, og som har forudsætninger for at følge un-
Statstilskud til folkehøjskoler, hus-
FVU-undervisningsmodulerne er
A. Subjektive forhold
dervisningen med udbytte, har adgang til forberedende voksenunder- holdningsskoler og håndarbejdsskoler
korte kurser med flexibel længde.
(herunder visitations-
visning (FVU). Ved optagelsen vurderes det indledningsvis om FVU ydes som grundtilskud samt som ta-
Timetallene varierer ml. 30 og 80
krav)
skønnes at være det rette tilbud. Vurderes FVU at være det rette
xametertilskud på grundlag af antallet
timer.
tilbud, skal kursisten gennemføre en obligatorisk test. På baggrund af af årselever på efterskolen. Eleverne
Der er ikke i FVU-regelsættet særli-
testresultatet og den indledende vurdering træffes afgørelse om
skal yde elevbetaling i overensstem-
ge deltagelseskrav eller studieaktivi-
optagelse til FVU og trinindplacering.
melse med § 11 i Bekendtgørelse nr.
tetskrav. Der udstedes prøvebevis
662 af 14. juni 2010 om folkehøjsko-
ved bestået prøve og deltagerbevis
Alle har adgang til almen voksenuddannelse efter en konkret vurde-
ler, efterskoler, husholdningsskoler og
ved min. 85% fremmøde.
ring af ansøgerens forudsætninger for at kunne følge undervisningen. håndarbejdsskoler (frie kostskoler).
Kursisterne på almen voksenuddan-
Undervisningen på FVU finansieres af
nelse har pligt til at deltage aktivt i
For så vidt angår arbejdsmarkedsuddannelse, hvor der udstedes
statsligt taxameter på baggrund af
undervisningen. Institutionen afgør
certifikat, skal deltageren opfylde eventuelle adgangskrav fastsat
tilrettelæggelse og varighed.
selv, hvornår overtrædelse heraf skal
som led i myndighedskrav.
Der er ikke deltagerbetaling.
indebære bortvisning eller fradrag af
For at sikre at ansøgeren sprogligt vil være i stand til at følge under-
SU.
visningen med tilfredsstillende resultat, kan det forud for optagelse
Tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser
til arbejdsmarkedsuddannelse pålægges ansøgeren at gennemføre en
udløses på baggrund af årselever, dvs.
test i undervisningssproget eller undervisningssprogene.
gennemført uddannelsesaktivitet. En
årselev under AMU svarer til under-
Optagelse til arbejdsmarkedsuddannelse kan afslås, hvis en ansøger
visning i 40 uger, 37 timer om ugen.
har deltaget i flere arbejdsmarkedsuddannelser eller enkeltfag opta-
get i en fælles kompetencebeskrivelse end nødvendigt af erhvervs-
Almen voksenuddannelse, akademi- og
mæssige årsager.
diplomuddannelser finansieres af
statsligt taxameter. Der er deltagerbeta-
Studerende på akademi- og diplomuddannelser optages på grundlag
ling.
af de adgangskrav, som funder anvendelse for såvel danske som
udenlandske studerende i bekendtgørelse nr. 1049 af 9. november
2009 om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannel-
Side 480 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0481.png
B. Alder
se for voksne.
På folkehøjskoler skal elever være fyldt 17�½ år ved kursets begyn-
delse.
Elever på husholdningsskoler og håndarbejdsskoler skal have afslut-
tet 10 års skolegang, 9. klasse eller være fyldt 16 år.
På forberedende voksenuddannelse og almen voksenuddannelser er
hovedreglen, at deltageren skal være fyldt 18 år.
C. Indkomst og formue
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
På arbejdsmarkedsuddannelserne kræves reel og faktisk beskæftigel-
se i Danmark af personer uden fast bopæl i Danmark.
For at blive optaget på en akademi- eller diplomuddannelse skal
ansøgeren have mindst 2 års relevant erhvervserfaring.
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
På arbejdsmarkedsuddannelserne stilles krav om fast bopæl i Dan-
mark som alternativ til reel og faktisk beskæftigelse i Danmark, jf.
ovenfor.
Kurser på folkehøjskoler, hushold-
ningsskoler og håndarbejdsskoler skal
gennemføres med et flertal af danske
elever og personer, der efter EU-retten
eller EØS-traktaten skal sidestilles med
danske statsborgere.
§ 14 i bekendtgørelse nr. 604 af 24.
juni 2009 om tilskud m.v. til folkehøj-
skoler, efterskoler, husholdningsskoler
og håndarbejdsskoler (frie kostskoler):
Kurset skal gennemføres med et flertal
af danske statsborgere eller elever, der
kan sidestilles hermed, jf. stk. 2. Fler-
tallet skal opnås blandt de elever, der
gennemfører hele kurset. Desuden skal
der i hver enkelt kursusuge være et
flertal af danske statsborgere eller
elever, der kan sidestilles hermed, jf.
stk. 2.
Stk. 2. Med danske statsborgere side-
Hovedreglen er, at kun danske
statsborgere og EU/EØS-borgere
udløser taxametertilskud på akade-
mi- og diplomuddannelser.
Side 481 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0482.png
stilles elever, der ved kursets begyn-
delse
1) tilhører det danske mindretal i Syd-
slesvig,
2) har tidsubegrænset opholdstilladelse
i Danmark,
3) er statsborgere i de øvrige nordiske
lande og kan godtgøre at have haft
ubrudt og lovlig bopæl i Danmark i
mindst to år op til kursets begyndelse,
4) er omfattet af lov om integration af
udlændinge i Danmark (integrationslo-
ven),
5) er statsborger i et andet EU- eller
EØS-land, hvis eleven har lønnet
beskæftigelse eller selvstændig er-
hvervsvirksomhed i Danmark, eller
eleven i øvrigt er omfattet af Rådets
forordning af 15. oktober 1968 om
arbejdskraftens frie bevægelighed
indenfor Fællesskabet (1612/68), eller
6) forsørges af en forælder, der er
omfattet af nummer 5.
Stk. 3. Kravet i stk. 1 gælder ikke for
den Internationale Højskole og Den
Tyske Efterskole i Tinglev.
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
§ 12 i bekendtgørelse nr. 604 af 24. juni 2009 om tilskud m.v. til
folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler
(frie kostskoler):
På folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler må
elever, der ikke bor på skolen (dagelever), højst udgøre 15 procent af
årselevtallet. Dagelever herudover tæller ikke med i årselevtallet.
Denne begrænsning gælder ikke Borups Højskole.
FVU tilbydes i Danmark af VUC-centre og en række institutioner
med driftsoverenskomst, eksempelvis folkeoplysende foreninger,
sprogcentre, erhvervsuddannelser, daghøjskoler og kommunalt for-
ankrede specialundervisningsinstitutioner mv.
Efter praksis gennemføres arbejdsmarkedsuddannelser i Danmark,
men hvis deltageren har reel og faktisk beskæftigelse i Danmark,
kræves der ikke fast bopæl her i landet.
Undervisningsydelsen på almen voksenuddannelse kan medtages til
udlandet som virtuel undervisning, der ikke kræver fysisk tilstedevæ-
relse på uddannelsesinstitutionen. Der er ikke fastsat regler om dette.
Side 482 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0483.png
I. Opholdskrav
§ 12 i bekendtgørelse nr. 604 af 24. juni 2009 om tilskud m.v. til
folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler
(frie kostskoler):
På folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler må
elever, der ikke bor på skolen (dagelever), højst udgøre 15 procent af
årselevtallet. Dagelever herudover tæller ikke med i årselevtallet.
Denne begrænsning gælder ikke Borups Højskole.
For folkehøjskoler, husholdningsskoler
og håndarbejdsskoler gælder, at stats-
borgere i de øvrige nordiske lande,
som kan godtgøre at have haft ubrudt
og lovlig bopæl i Danmark i mindst to
år op til kursets begyndelse, kan side-
stilles med danskere i forbindelse med
opfyldelse af kravet om et flertal af
danskere på et kursus, jf. § 14, stk. 2,
nr. 3, i bekendtgørelse nr. 604 af 24.
juni 2009 om tilskud m.v. til folkehøj-
skoler, efterskoler, husholdningsskoler
og håndarbejdsskoler (frie kostskoler).
Se nærmere under pkt. G.
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Se G2 vedr. folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler.
På akademi- og diplomuddannelser er statsborgere fra EU/EØS sidestillet med danske statsborgere.
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Se G2 vedr. folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler.
For studerende på akademi- og diplomuddannelser med permanent opholdstilladelse eller tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i Danmark kan der gives taxame-
tertilskud.
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Se G2 vedr. folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler.
Udenlandske studerende på akademi- og diplomuddannelser fra lande uden for EU/EØS udløser ikke taxametertilskud. For elever, der er udvekslet 1:1 efter aftale med en institution i ud-
landet, kan der gives taxametertilskud. Det forudsættes dog, at den danske elev er rejst ud for samme periode som den tilkomne udenlandske elev. Elever med opholdstilladelse efter § 9 c,
stk. 1 i udlændingeloven som medfølgende barn af en 3. landsstatsborger med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a kan også udløse taxametertilskud. Schweiziske statsborgere
sidestilles med danske statsborgere.
Side 483 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0484.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opfyldt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelsen)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer retten til
ydelsen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
5.7.7. Særlige tilskud til specialpædagogisk bistand ved ungdomsuddannelser m.v.
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift:,
119,5 mio. kr. i 2009
Antal:
6.800 støttemodtagere i 2009
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
BEK nr. 873 af 1. september 2008
§ 1 og indledningen hertil samt §§ 2, 3, 4, 5 og 10.
Hovedregel:
A. Subjektive forhold
Institutioner kan få særlige tilskud til institutionernes udgifter til
(herunder visitations-
elever og kursister, der efter § 40 i lov om uddannelsen til studenter-
krav)
eksamen (stx) (gymnasieloven), §36 i lov om uddannelsen til højere
forberedelseseksamen (hf-loven), §29 i lov om erhvervsuddannelser
og § 40 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og
højere teknisk eksamen (htx) skal have tilbud om specialpædagogisk
bistand.
Hovedregel:
Institutionen kan efter ansøgning få
SPS til elever og kursister, der
1) som følge af fysisk eller
psykisk handicap eller tilsva-
rende svære vanskeligheder
har behov for specialpæda-
gogisk bistand for at gen-
nemføre uddannelsen,
2) er optaget på og gennemgår
en uddannelse, der er omfat-
tet af de uddannelseslove,
der er nævnt i § 1, stk. 1 og
3) er uddannelsesaktive
SPS kan ydes, hvis styrelsen vurderer,
at
1) bistanden er fagligt velbeg-
rundet og nødvendig for at
kompensere handicap eller
tilsvarende svære vanskelig-
heder i forbindelse med at
gennemføre uddannelsen
2) handicappet eller tilsvarende
svære vanskeligheder kan
kompenseres og
3) bistanden er praktisk mulig
at anskaffe
Hovedregel:
Institutionen stiller den specialpæ-
dagogiske bistand, der er anskaffet
med tilskud, til rådighed for den
enkelte elev eller kursist, så længe
den pågældende har behov for det til
sin uddannelse på institutionen eller
i forbindelse med obligatoriske
praktikophold.
Hovedregel:
Opstart på støtteberettigende
uddannelse fx efter endt orlov.
B. Alder
C. Indkomst og formue
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
Side 484 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0485.png
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
Hovedregel:
Der stilles ikke krav om nationalitet som betingelse for SPS, men
eleverne skal være optaget på og gennemgå en uddannelse, der er
omfattet af de nævnte uddannelseslove, jf. ovenfor. Hvis der stilles
særlige krav i forbindelse med adgang til uddannelsen vil disse
derfor også få betydning for tildeling af SPS.
Hovedregel:
SPS kan anvendes i forbindelse med den almindelige undervisning
på institutionen, i obligatorisk praktik, eller, når det er nødvendigt, i
forbindelse med prøver og eksaminer samt uddannelsesophold,
obligatoriske praktikophold og studierejser i udlandet, der gennemfø-
res som led i tilskudsberettigende uddannelse efter de uddannelses-
love, der er nævnt i §1, stk. 1.
Hovedregel:
Afhænger af bestemmelser i de uddan-
nelses- og institutionslovgivninger,
som bekendtgørelsen knytter an til.
Hovedregel:
Afhænger af bestemmelser i de
uddannelses- og institutionslovgiv-
ninger, som bekendtgørelsen knytter
an til.
Hovedregel:
Afhænger af bestemmelser i de
uddannelses- og institutionslov-
givninger, som bekendtgørelsen
knytter an til.
Hovedregel:
I forbindelse med uddannelsesophold,
obligatoriske praktikophold og studie-
rejser i udlandet, der gennemføres som
led i tilskudsberettigende uddannelse
efter de uddannelseslove, der er nævnt
i §1, stk. 1 er SPS til de i stk. 1 nævnte
former dog begrænset til det økonomi-
ske niveau for ydelse af SPS i Dan-
mark
Hovedregel:
Afhænger af bestemmelser i de uddan-
nelses- og institutionslovgivninger,
som bekendtgørelsen knytter an til.
Hovedregel:
Afhænger af bestemmelser i de
uddannelses- og institutionslovgiv-
ninger, som bekendtgørelsen knytter
an til.
Hovedregel:
Afhænger af bestemmelser i de
uddannelses- og institutionslovgiv-
ninger, som bekendtgørelsen knytter
an til.
Hovedregel:
Afhænger af bestemmelser i de
uddannelses- og institutionslov-
givninger, som bekendtgørelsen
knytter an til.
Hovedregel:
Afhænger af bestemmelser i de
uddannelses- og institutionslov-
givninger, som bekendtgørelsen
knytter an til.
I. Opholdskrav
Hovedregel:
Afhænger af bestemmelser i de uddannelses- og institutionslovgiv-
ninger, som bekendtgørelsen knytter an til.
Se evt. G1.
J. Opholdstid
Hovedregel:
Afhænger af bestemmelser i de uddannelses- og institutionslovgiv-
ninger, som bekendtgørelsen knytter an til.
Se evt. G1.
Hovedregel:
Afhænger af bestemmelser i de uddan-
nelses- og institutionslovgivninger,
som bekendtgørelsen knytter an til.
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Side 485 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0486.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opfyldt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelsen)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer retten til
ydelsen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
5.7.7. Specialpædagogisk Støtte – videregående uddannelser
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift:
62,6 mio. kr. i 2009
Antal:
2.100 støttemodtagere i 2009
Relevant lovgivning (herunder relevante §)
LBK nr. 210 af 1. marts 2007: §2 nr. 3 og 5 samt 1, §4 nr. 3 og 4 samt 1, samt
BEK nr. 819 af 2. juli 2007: §1, stk. 1, 2 og 3, §2, stk. 1, 2 og 3, §3, stk. 3.
Hovedregel:
A. Subjektive forhold
En studerende kan efter ansøgning få specialpædagogisk støtte, når
(herunder visitations-
vedkommende
krav)
1) på grund af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har
behov for støtte for at kunne gennemføre uddannelsen, jf. §
3,
2) er indskrevet på og gennemgår en uddannelse, hvortil der
kan ydes støtte, jf. § 4,
3) har dansk statsborgerskab, efter international overenskomst
har ret til støtte på lige fod med danske statsborgere eller i
støttemæssig henseende ved uddannelser i Danmark lige-
stilles med danske statsborgere efter undervisningsministe-
rens bestemmelse,
4) ikke overskrider støtterammen og støttetiden, jf. §§ 10 og
11
5) er studieaktiv, jf. §§10 og 11.
Hovedregel:
Støtten skal sikre at studerende med
fysisk eller psykisk funktionsnedsæt-
telse, der er optaget på en videregående
uddannelse, uanset funktionsnedsættel-
sen kan gennemføre uddannelsen i
lighed med andre studerende.
Specialpædagogisk støtte kan ydes i en
eller flere støtteformer, hvis
1) støtte er nødvendig for at
kompensere fysisk eller psy-
kisk funktionsnedsættelse i
forbindelse med gennemfø-
relse af uddannelsen,
2) 2) funktionsnedsættelsen kan
kompenseres og
3) Det er praktisk muligt at til-
vejebringe den nødvendige
støtte.
Hovedregel:
Den studerende skal være indskrevet
på og gennemgå en uddannelse,
hvortil der kan ydes støtte, jf. §4.
Den studerende må ikke overskride
støtterammen og støttetiden, jf. §§5-
9.
Den studerende skal være studieak-
tiv, jf. §§ 10 og 11.
Hovedregel:
Opstart på støtteberettigende
uddannelse fx efter endt orlov.
B. Alder
C. Indkomst og formue
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
Hovedregel:
En studerende kan efter ansøgning få specialpædagogisk støtte, når
vedkommende har dansk statsborgerskab, efter internationale over-
enskomst har ret til støtte på lige fod med danske statsborgere eller i
støttemæssig henseende ved uddannelser i Danmark ligestilles med
danske statsborgere efter undervisningsministerens bestemmelse.
Side 486 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0487.png
Fra BEK 819 af 2. juli 2007:
Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (styrelsen) kan efter ansøg-
ning yde specialpædagogisk støtte
t
il studerende med fysisk eller
psykisk funktionsnedsættelse, der
1) er danske statsborgere,
2) er EU- eller EØS-borgere eller
3) opfylder særlige betingelser, svarende til betingelserne i SU -
bekendtgørelsens kapitel 20, undtagen § 67, jf. dog stk. 2.
Styrelsen kan dispensere fra betingelsen om forudgående erhvervs-
arbejde for ikke danske statsborgere, når den studerende på grund af
funktionsnedsættelse ikke eller kun vanskeligt har kunnet påtage sig
eller opnå erhvervsarbejde.
Ud over støtte til studerende på de i lovens § 4 nævnte uddannelser
kan der ydes støtte til studerende, der er indskrevet på og gennemgår
offentligt anerkendte videregående uddannelser indtil kandidatgrad
og magisterkonferensgrad, som hører under Kirkeministeriet, Kul-
turministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet, og som beretti-
ger til statens uddannelsesstøtte, herunder obligatoriske praktikperio-
der i disse uddannelser, selv om de ikke berettiger til statens uddan-
nelsesstøtte.
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
Hovedregel:
Der kan gives støtte til uddannelse i udlandet, som af en dansk ud-
dannelsesinstitution er godkendt som led i en uddannelse, der er
omfattet af nr. 1 (offentlig anerkendt videregående uddannelse indtil
kandidatgrad og magisterkonferensgrad samt sidefagssupplering), og
som den studerende er i gang med, og uddannelse i udlandet, som
ikke er omfattet af nr. 3, men som der kan ydes statens uddannelses-
støtte til.
Det er en yderligere betingelse for at få specialpædagogisk støtte til
uddannelse i udlandet, jf. § 4, stk. 1, nr. 4, at den studerende har haft
sammenhængende ophold i Danmark i mindst 2 år inden for de
sidste 10 år forud for ansøgningstidspunktet.
Der kan desuden i uddannelses-/institutionsregler være yderligere
begrænsninger.
Hovedregel:
Støtte under studierejser og praktik-
perioder i udlandet, jf. lovens § 4, stk.
1, nr. 1, samt under uddannelse i ud-
landet, jf. lovens § 4, stk. 1, nr. 3 og 4,
kan ikke overstige det økonomiske
niveau for den støtte, som den stude-
rende får eller ville kunne få under
uddannelse i Danmark.
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
Side 487 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0488.png
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
3. landsborgere har adgang til SPS i det omfang de opfylder de særlige betingelser i SU-bekendtgørelsens kapitel 20, undtagen § 67, jf. dog stk. 2. Se mere om de særlige betingelser efter
SU-bekendtgørelse i afsnit 4.2.1.
Side 488 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0489.png
Betingelser for adgang
til og brug af ydelsen
1. Adgangskriterier
(Hvilke kriterier kræves opflydt for at få adgang til ydelsen)
2. Udmålingskriterier
(Hvilke kriterier benyttes i forhold
til at udmåle størrelsen af ydelse)
3. Fastholdelseskriterier
(Hvilke kriterier skal være opflydt
for, at man bevarer rette til ydel-
sen)
4. Genoptjeningskriterier
(Hvilke kriterier skal være
opfyldt for, at man kan genop-
tjene en mistet ret til ydelsen)
5.7.8. Uddannelseskort (Befordringsrabat til ungdomsuddannelser)
Samlede offentlige udgift og evt. personomfang:
Udgift:
Godt 200 mio. kr.
Antal:
90.300
Relevant lovgivning (herunder relevante §) Lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. februar 2009 som ændret ved Lov nr. 1567 af 21. december 2010, Bekendtgørelse nr. 804 af 29. juli 2008.
Man kan modtage rabat til den daglige transport mellem skole og
Man betaler selv 562 kr. om måneden.
Man bevarer retten til rabat så længe
A. Subjektive forhold
hjem.
Rabatten udgør restprisen af et perio-
man er indskrevet på og gennemgår
(herunder visitations-
dekort til den offentlige rabat, til rejsen en ungdomsuddannelser.
Man skal være indskrevet på og gennemgå en ungdomsuddannelse –
krav)
dvs. en uddannelse på gymnasiet, handelsskole, VUC, produktions-
mellem skole og hjem, uanset periode-
skole eller lignende.
kortets pris.
I det tilfælde, at den offentlige trans-
port ikke kan dække transportbehovet,
kan der i stedet udbetales godtgørelse
efter en kilometersats. Kilometerpenge
udgør for øjeblikket 0,76 kr., per kilo-
meter per fremmødedag.
B. Alder
Der er ingen alderskrav, men da man normalt skal have gennemført
folkeskolen før man kan optages på en ungdomsuddannelse, er det
usædvanligt, at rabatmodtagerne er under 15 år.
C. Indkomst og formue
D. Ægtefælle-
afhængighed
E. Husstandsafhængig
F. Beskæftigelseskrav
og rådighedsforpligtelse
Side 489 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0490.png
G. Statsborgerskab
/lovligt ophold
H. Bopælskrav
(herunder om ydelsen
kan medtages til udlan-
det)
Der stilles ikke krav til statsborgerskab eller lovligt ophold i Dan-
mark. Man skal dog være indskrevet på en ungdomsuddannelse, med
de formelle krav til sprogkundskaber og evt. deltagerbetaling, der
måtte være.
Der er stilles ingen bopælskrav, og der gives transportrabat til rejser
der krydser den danske grænse, eksempelvis til Sverige eller Tysk-
land. Det er ikke muligt at modtage transportrabat til rent udenland-
ske rejser.
Rabatten kan kun gives til den daglige transport, hvorfor det ikke vil
være muligt at modtage rabat til lange internationale rejser, uagtet de
starter eller slutter i Danmark.
I. Opholdskrav
J. Opholdstid
K. Kontingentkrav eller
medlemskab
L. Karensperiode
M. Medfinansiering
(fx brugerbetaling)
Den uddannelsessøgende skal altid betale de første 562 kr. om må-
neden. Rabatten udgør restbeløbet af prisen på et periodekort til
rejsen mellem uddannelsesinstitution og den uddannelsessøgendes
bolig.
Er der tildelt kilometerpenge fratrækkes egenbetalingen på 562 kr.
om måneden fra det samlede beløb der udbetales.
Særlige kriterier i for-
hold til EU/EØS borgere
Særlige kriterier i for-
hold til flygtninge
Særlig kriterier i forhold
til 3. lands statsborgere
Side 490 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
Bilag D. Talgrundlag for udlændinges brug af velfærds-
ydelser
D.1. Indledning og sammenfatning
I rapporten analyseres mulighederne for at indføre optjeningsprincipper for EU/EØS-borgere,
borgere fra 3. lande og flygtninges adgang til danske velfærdsydelser. Det er derfor relevant
at få afdækket deres brug af velfærdsydelser. Det gælder dels i forhold til den samlede for-
brug af velfærdsydelser, men også fordelt på borgernes opholdsgrundlag, dvs. om de er
kommet til Danmark som arbejdstagere eller studerende mv. I dette bilag beskrives, hvordan
talgrundlaget, der ligger til grund for rapportens opgørelser, er fremkommet.
Ingen ensartede opgørelser af udlændinges brug af velfærdsydelser
Der eksisterer ikke landsdækkende og ensartede opgørelser eller statistikker af udlændinges
brug af danske velfærdsydelser. Typisk haves der kun oplysninger om, hvordan indvandrere
og efterkommere med bopæl i Danmark er fordelt på de forskellige velfærdsydelser. Der
findes således ingen statistiske opgørelser, der på en ensartet måde opgør danskere, EU/EØS-
borgere, borgere fra 3. lande og flygtninges brug af indkomsterstattende ydelser, tillægsydel-
ser og serviceydelser.
I forbindelse med en skriftlig høring er alle relevante ministerier og styrelser blevet anmodet
om at opgøre det generelle brug samt antallet af udlændinge, der modtager de velfærdsydel-
ser, som de pågældende myndigheder har ansvaret for. Gennemgangen af disse høringssvar
har bekræftet, at der kun findes begrænsede ensartede opgørelser af udlændinges brug af ind-
komsterstattende ydelser, tillægsydelser og serviceydelser.
Skøn over udlændinges brug af velfærdsydelser
Omfanget af udlændinges brug af det danske velfærdssystem er imidlertid vigtigt at få af-
dækket, hvis man skal overveje at indføre optjeningsprincipper for adgangen til forskellige
velfærdsydelser. Som et supplement til talbidragene fra de relevante ministerier og styrelser
er der derfor udarbejdet et
skøn
over udlændinges brug af velfærdsydelser på baggrund af en
række administrative dataregistre. Disse skøn skal tolkes med forsigtighed, da der ikke er tale
om egentlig statistik. Skønnene har dog den fordel, at man på en nogenlunde ensartet måde
kan danne sig et overblik over etniske danskere, EU/EØS-borgere, borgere fra 3. lande og
flygtninges brug af velfærdsydelser.
Når der ikke er blevet udarbejdet egentlige statistiske beregninger eller indhentet specifikke
bidrag fra f.eks. kommunal sagsbehandling, fra hospitaler mv. om udlændinges brug af de
offentlige velfærdsydelser i Danmark i forbindelse med udvalgsarbejdet, skal det ses i sam-
menhæng med, at der ikke har været afsat midler hertil. Der har således ikke været mulighed
for køb af registerdata hos eksempelvis Danmarks Statistik. Den relative korte tidshorisont
for udvalgets arbejde, har udgjort den væsentligste barriere for at fremskaffe/bestille et mere
ensartet og konsolideret datagrundlag.
Udlændinge udgør knap 6 procent af befolkningen
I 2009 skønnes der at være godt 320.000 udlændinge svarende til knap 6 procent af befolk-
ning med bopæl i Danmark, og det er som udgangspunkt for disse personer, hvor det har væ-
ret muligt at udarbejde et skøn over brug af danske velfærdsydelser. De godt 320.000 udlæn-
dinge omfatter ca. 127.000 personer fra andre EU/EØS-lande, omkring 143.000 udlændinge
fra såkaldte 3. lande, og ca. 52.500 er flygtninge.
Blandt de udlændinge, hvor den seneste indvandringsdato er kendt, skønnes omkring 130.000
personer at have opholdt sig i Danmark i op til 5 år. Det betyder, at ca. halvdelen af samtlige
udlændinge har opholdt sig i Danmark i mindre end 6 år.
Side 491 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0492.png
Kigger man på ind- og udvandringsmønstret i Danmark, er der en tendens til, at mange af de
danskere, der udvandrer, vender på et senere tidspunkt tilbage til Danmark. Eksempelvis var
mere end 3 ud af 4 af de danske statsborgere, der udvandrede i 1999, genindvandret ti år se-
nere. Og alene inden for et år er halvdelen af danskerne genindvandret. Blandt udenlandske
statsborgere, er der kun godt 2 ud af 10 udenlandske statsborgere, der udvandrer af Danmark,
som vender tilbage til Danmark inden for 10 år.
Ikke alle udlændinge indgår i opgørelserne
Det skal bemærkes, at de administrative dataregistre, som skønnene er baseret på, generelt
kun omfatter personer med et CPR-nummer, dvs. typisk personer med fast bopæl i Danmark.
Det betyder, at nogle udlændinge, der opholder sig i Danmark, ikke indgår ikke opgørelsen
over udlændinges brug af velfærdsydelser.
Det er bl.a. grænsependlere med arbejde i Danmark, EU-borgere med kort ophold i Danmark
eller udstationerede fra en udenlandsk virksomhed. Desuden er det generelt ikke muligt at
opgøre i hvilket omfang udlændinge forbruger deres danske velfærdsydelser i udlandet, da
der typisk ikke findes registeroplysninger om dette.
30
D.2. Talbidrag fra relevante ministerier og styrelser
I forbindelse med en skriftlig høring fra december 2009 blev alle relevante ministerier og
styrelser anmodet om at opgøre det generelle brug samt antallet af udlændinge, der benytter
sig af de offentlige velfærdsydelser, som de har ansvaret for. Disse opgørelser skal bruges til
at få et overblik over udlændinges brug af de forskellige velfærdsydelser.
Som det indledningsvis blev nævnt, findes der ikke landsdækkende og ensartede opgørelser
af udlændinges brug af danske velfærdsydelser. Det har gennemgangen af høringssvarene fra
de forskellige ministerier og styrelser også bekræftet. I nogle tilfælde er antallet af udlændin-
ge på velfærdsydelserne opgjort på baggrund af oprindelse (indvandrere og efterkommere),
mens udlændinges brug af ydelsen i andre tilfælde er opgjort på baggrund af statsborgerskab.
I flere tilfælde har det slet ikke været muligt at opgøre udlændinges brug af velfærdsydelsen.
Det gælder således, at der ikke eksisterer nogen ensartet opgørelse af etniske danskeres,
EU/EØS-borgeres, borgeres fra 3. lande og flygtninges brug af velfærdsydelser. En sådan
opgørelse af dette er imidlertid vigtigt for at få afdækket, hvor det kan være relevant at indfø-
re optjeningsprincipper for udlændinges adgang til indkomsterstattende ydelser, tillægsydel-
ser og serviceydelser.
Skøn over udlændinges brug af danske velfærdsydelser
For at supplere talbidragene fra ministerierne og styrelserne, er der derfor også udarbejdet et
skøn
over udlændinges brug af offentlige velfærdsydelser ud fra en række administrative
dataregistre fordelt på EU/EØS-borgere, borgere fra 3. lande og flygtninge. Det er bl.a. for at
sikre ensartethed i datagrundlaget.
Det er disse tre befolkningsgrupper, som er relevante at få belyst i forhold til indførelsen af
eventuelle optjeningsprincipper, da der typisk gælder forskellige regelsæt for disse tre grup-
per. Det skal bemærkes, at skønnene over udlændinges brug af velfærdsydelser skal tolkes
med forsigtighed, da der ikke er tale om egentlige statistiske beregninger.
30
For nogle af de indkomsterstattende ydelser, heriblandt førtidspension, efterløn, sygedagpenge og
barselsdagpenge, er det dog muligt at opgøre hvor mange personer, som modtager deres ydelse i ud-
landet.
Side 492 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0493.png
Sammenhæng mellem kapitel 4 og 5 samt bilag C
Brugen af de danske velfærdsydelser er både beskrevet i kapitel 4 og 5 samt bilag C. Tallene i
kapitel 4 og 5 kan dog variere fra tallene i bilag C. Årsagen til dette skyldes, at kapitlerne og
bilag C har forskellige formål.
Bilag C har til formål at give en detaljeret og systematisk faktuel beskrivelse af regelgrundla-
get for hver velfærdsydelse. I den forbindelse er den generelle brug af den pågældende ydelse
oplyst, således at man hurtigt kan danne sig et overblik over brugen af velfærdsydelsen. Disse
tal vil typisk være baseret på tal fra finansloven eller Danmarks Statistik mv. Formålet med
kapitel 4 og 5 er derimod bl.a. at analysere/give et skøn over udlændinges brug af de forskel-
lige velfærdsydelser for herved at afdække områder, hvor det eventuelt kunne være relevant
at indføre optjeningsprincipper.
For at kunne analysere udlændinges brug af velfærdsydelser vil der ofte være behov for at
sammenkøre forskellige dataregistre. Det kan imidlertid have den konsekvens, at den samlede
brug af en given velfærdsydelse ikke nødvendigvis kan opgøres på samme måde som tallene i
bilag C. Eksempelvis kan der være forskelle i hvilken periode tallene er opgjort, ligesom der
kan være forskelle i om tallene er opgjort i fuldtidspersoner eller berørte. Der kan også være
forskelle i forhold til om tallene f.eks. indeholder de samlede udgifter til ydelsen eller kun
indregner forsørgelsesudgifterne.
Eftersom tallene i kapitel 4 og 5 samt bilag C for nogle velfærdsydelser er forskellige, kan det
have betydning for hvilke tal, man bør anvende. Har man eksempelvis brug for oplysninger
om den overordnede brug af den pågældende velfærdsydelse, vil bilag C være det naturlige
sted at finde disse oplysninger. Ønsker man derimod at få et skøn over udlændinges brug af
velfærdsydelsen, skal man derimod kigge i kapitel 4 eller 5.
D.3. Udarbejdelse af skøn over udlændings brug velfærdsydelser
Som supplement til talbidragene fra de relevante ministerier og styrelser er der udarbejdet et
skøn over udlændinges brug af velfærdsydelser på baggrund af forskellige administrative
dataregistre. Til dette anvendes i de fleste tilfælde den såkaldte Lovmodel. Lovmodellen byg-
ger på en stikprøve af den danske befolkning, som er dannet ud fra en lang række administra-
tive dataregistre. Den største stikprøve er på en tredjedel af befolkningen.
31
I Lovmodellen er det muligt at få oplysninger om eksempelvis hvor mange personer, der er i
gang med en uddannelse, antallet af personer der modtager boligstøtte, antallet af personer
med børnefamilieydelse, antallet af besøg hos praktiserende læge og en lang række andre
oplysninger. Disse oplysninger kan fås over en lang årrække, men typisk med nogen forsin-
kelse. De seneste data i Lovmodellen er således for 2009, men for nogle velfærdsydelser vil
data være endnu ældre.
Registrene i Lovmodellen kan sammenkøres med Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase,
DREAM, hvilket gør det muligt at få oplysninger om udlændinges brug af forskellige ind-
komsterstattende ydelser.
31
Lovmodellen giver adgang til omfattende registre på individniveau, som gør det muligt at foretage
avancerede analyser og opgørelser på en lang række områder. Datagrundlaget består af en anonymise-
ret stikprøve, som dannes hvert år, samt en række tilknyttede registre. Disse registre omfatter bl.a.
oplysninger om demografiske forhold, indkomster, skatter samt en lang række overførelser. Registrene
er dannet således, at de kan sammenkøres, og på den baggrund er det muligt at få en lang rækkes op-
lysninger om bl.a. udlændinges brug af danske velfærdsydelser.
Side 493 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0494.png
På baggrund af Lovmodellen og Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM, er det
således muligt at beregne et skøn over udlændinges brug af en lang række velfærdsydelser.
Der er dog flere velfærdsydelser, som der ikke haves oplysninger om i Lovmodellen. Det er
derfor i mindre grad muligt at opgøre udlændinges brug af danske tillægs- eller serviceydel-
ser, mens der findes flere registeroplysninger om udlændinges modtagelse af indkomsterstat-
tende ydelser. Det gælder dog, at der indenfor de forskellige hovedområder såsom eksempel-
vis indkomsterstattende ydelser, uddannelse, sundhed og pleje mv. typisk findes oplysninger,
der giver en indikation af udlændinges brug af velfærdsydelsen.
Definition af udlændinge i Lovmodellen
I forbindelse med opgørelsen af udlændinges brug af offentlige velfærdsydelser ved hjælp af
Lovmodellen defineres udlændinge på baggrund af deres oprindelsesland. Det betyder, at
hvis ens oprindelsesland ikke er Danmark, bliver man kategoriseret som udlænding. Herefter
betinges der på, at man ikke har et dansk statsborgerskab. Det sikrer, at kun udlændinge, som
er ikke-danske statsborgere, betragtes.
Ud fra oprindelseslandet opdeles udlændinge på de tre ovennævnte kategorier. Det vil sige, at
hvis ens oprindelsesland er et EU/EØS-land, bliver man kategoriseret som EU/EØS-borger.
Er man ikke EU/EØS-borger, defineres man som udlænding fra et 3. verdensland. Denne
inddeling bliver dog overskrevet/erstattet med en flygtningestatus, hvis man er flygtning.
Flygtninge vil hermed typisk være en undergruppe af personer 3. lande, da flygtninge ofte
kommer fra 3. lande.
Der findes ikke ensartede registeroplysninger om, hvorvidt en borger er kommet til Danmark
som flygtning. Hvis man definerer flygtninge som personer, der er indvandret til Danmark fra
typiske flygtningelande, er det ud fra personernes oprindelsesland og indrejsedato muligt at
lave en flygtningeindikator. Nogenlunde samme fremgangsmåde anvender Danmarks Stati-
stik også.
Fremgangsmåden betyder, at flygtninge defineres som personer, der er indvandret til Dan-
mark fra et givent land i den periode, hvor der typisk indrejste flygtninge fra landet. I den
forbindelse forudsættes det således, at personens oprindelsesland og indrejsedato er relateret
til hinanden. Denne fremgangsmåde medfører, at en person, der eksempelvis er indvandret til
Danmark fra det tidligere Jugoslavien i midten af 1990’erne, vil blive karakteriseret som
flygtning.
Det skal bemærkes, at opgørelsen af flygtningestatus er behæftet med en vis usikkerhed. Dels
fordi, der kun findes oplysninger om indrejse efter 1985, og dels fordi kun den seneste ind-
vandringsdato fremgår. En udlænding kan imidlertid være indvandret for mange år siden og
alligevel være registreret med en væsentlig senere indrejsedato. Dette gør sig gældende, når
personen har været udvandret og så på et senere tidspunkt er vendt tilbage.
Godt 320.000 udlændinge i Danmark i 2009
Når man anvender ovenstående definition af udlændinge, fås det, at godt 320.000 udlændinge
havde fast bopæl i Danmark i 2009, dvs. personer som hverken er af dansk oprindelse eller
har dansk statsborgerskab.
32
Ud af de godt 320.000 udlændinge var ca. 127.000 personer fra andre EU/EØS-lande, hvilket
svarer til omkring 4 ud af 10 udlændinge. Der var omkring 143.000 udlændinge fra såkaldte
32
Det kan både være indvandrere og efterkommere, som hverken er af dansk oprindelse eller har et
dansk statsborgerskab.
Side 494 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0495.png
3. lande svarende til 44 procent. Den resterende del består primært af flygtninge, som er på
ca. 52.500 personer eller 16 procent, jf. tabel 1.
Med under 500 personer er der kun ganske få udlændinge, hvis oprindelse er uoplyst. Når der
i denne rapport er opgjort i hvor høj grad udlændinge modtager offentlige velfærdsydelser,
ses der bort fra denne persongruppe. Det skyldes, at en fordeling af disse personer på forskel-
lige velfærdsydelser vil være for usikker.
Tabel D.1.
Skøn over udlændinge i Danmark i 2009
Antal
EU/EØS-lande
3. lande
Flygtninge
Uoplyst
I alt
127.000
143.000
52.500
Under 500
322.500
Andel i procent
39 pct.
44 pct.
16 pct.
Under 0,1 pct.
100 pct.
Anm.: Skøn over antallet af udlændinge i Danmark er beregnet udfra en stikprøve af befolkningen på 33 pct. og
derfor behæftet med generel stikprøveusikkerhed. Kategorien ”Uoplyst” omfatter her personer, hvor oprindelses-
landet er helt uoplyst eller oprindelseslandet er uoplyst, men fra Europa. Personer med uoplyst oprindelse fra
Afrika, Asien eller Nord-, Syd- og Mellemamerika defineres her som borgere fra 3. lande.
Kilde: Lovmodellen og egne beregninger.
Danmarks Statistik har opgjort antallet af flygtninge i Danmark til 106.000 personer i 2009,
mens ovenstående opgørelse viser, at der var knap 53.000 flygtninge i Danmark. Årsagen til
forskellen er, at Danmarks Statistik opgør antallet af flygtninge på baggrund af deres første
statsborgerskabsland.
Det betyder, at Danmarks Statistiks opgørelse omfatter flygtninge, som senere er blevet dan-
ske statsborgere. Eftersom udlændinge i denne rapport defineres som udlændinge, der hver-
ken er af dansk oprindelse eller har dansk statsborger, betragtes der i denne rapport kun flygt-
ninge, som ikke er danske statsborgere. Det betyder, at der fås et lavere antal flygtninge end
Danmarks Statistiks beregninger.
33
Udlændinge udgør knap 6 procent af den danske befolkning
I 2009 var der lidt over 5,5 mio. personer i den danske befolkning. Heraf var langt hovedpar-
ten etniske danskere. Danskere er her defineret som personer af dansk oprindelse og med
dansk statsborgerskab. Med knap 5 mio. danskere er det således ca. 9 ud af 10 personer i
befolkningen, som er danskere.
De godt 320.000 udlændinge i Danmark i 2009 udgør samlet set knap 6 procent af den dan-
ske befolkning. Blandt udlændinge udgør personer fra 3. lande med 2,6 procent den største
andel af den danske befolkning efterfulgt af personer fra EU/EØS-lande, som udgør 2,3 pro-
cent af befolkningen. Flygtninge udgør lidt under 1 procent af befolkningen.
Foruden danskere og udlændinge er der knap 230.000 øvrige personer. Disse udgør ca. 4 pct.
af befolkningen, jf. tabel 2. De 230.000 personer er personer, som enten er danske statsborge-
re, men ikke af dansk oprindelse eller personer af dansk oprindelse, der ikke har et dansk
33
Hvis der anvendes nogenlunde samme fremgangsmåde som Danmarks Statistik, fås det, at der i
2009 var der lidt over 110.000 flygtninge i Danmark. Når antallet af flygtninge er en anelse højere end
Danmarks Statistiks opgørelse skyldes det, at Danmarks Statistik i perioden 1997 til 2005 har oplys-
ninger om opholdsgrundlag og herved frasorter personer, som er ikke er indvandret til Danmark som
flygtninge. Opgørelsen af antallet af flygtninge i denne rapport kan således være en anelse overvurde-
ret, men synes ellers at være i overensstemmelse med Danmarks Statistiks beregninger.
Side 495 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0496.png
statsborgerskab. Langt hovedparten af de 230.000 personer er personer, som er danske stats-
borgere, men ikke af dansk oprindelse.
Tabel D.2.
Skøn over antal udlændinge i forhold til den danske befolkning i 2009
Danskere
Udlændinge i alt
Heraf fra EU/EØS-lande
Heraf fra 3. lande
Heraf flygtning
Heraf uoplyst
Øvrige
Den danske befolkning i alt
Antal
4.987.500
322.500
127.000
143.000
52.500
Under 500
227.500
5.537.500
Andel af befolkning
90,1pct.
5,8 pct.
2,3 pct.
2,6 pct.
0,9 pct.
Under 0,1 pct.
4,1 pct.
100 pct.
Anm.: Skøn over antallet af udlændinge i Danmark er beregnet udfra en stikprøve af befolkningen på 33 pct. og
derfor behæftet med generel stikprøveusikkerhed.
Kilde: Lovmodellen og egne beregninger.
Omkring 130.000 udlændinge har været i Danmark i op til 5 år
I Lovmodellen findes der ikke oplysninger af udlændinges opholdstid i Danmark. På bag-
grund af oplysninger om indrejse efter 1985 er det imidlertid muligt at udarbejde et skøn over
længden af udlændinges ophold i Danmark. Det skal bemærkes, at længden af udlændinges
ophold i Danmark kun kan beregnes for personer, som er indvandret til Danmark fra 1985.
Blandt de udlændinge, hvor den seneste indrejsedato er kendt, skønnes omkring 130.000 per-
soner at have opholdt sig i Danmark i op til 5 år. Det betyder, at ca. halvdelen af samtlige
udlændinge har opholdt sig i Danmark i mindre end 6 år.
Det er særligt EU/EØS-borgere, som har opholdt sig i Danmark i op til 5 år. Her er det 2 ud
af 3 personer, som har været i Danmark i mindre end 6 år. Herefter følger personer fra 3.
lande, hvor halvdelen har opholdt sig i Danmark i op til 5 år. Blandt flygtninge gælder det, at
under 20 procent har været i Danmark i mindre end 6 år. Det gælder således, at flygtninge
generelt har opholdt sig i længere tid i Danmark end EU/EØS-borgere og personer fra 3. lan-
de, jf. tabel 3.
Tabel D.3.
Skøn over længden af udlændinges opholdstid i Danmark, 2009
Danskere
Udlændinge i alt
Heraf fra EU/EØS-lande
Heraf fra 3. lande
Heraf flygtninge
Øvrige
0-5 år
86.000
132.000
71.000
53.000
8.000
12.000
6-10 år
65.000
58.000
14.000
25.000
19.000
10.000
11-15 år
63.000
41.000
11.000
14.000
15.000
28.000
16-20 år Over 20 år
54.000
22.000
20.000
7.000
10.000
3.000
24.000
9.000
3.000
5.000
1.000
16.000
I alt
290.000
260.000
106.000
107.000
47.000
90.000
Anm.: Det er ikke taget højde for, at nogle personer kan være udvandret igen eller døde. De udlændinge, hvor
indrejsedatoen er uoplyst, indgår ikke i opgørelsen. Derfor afviger antallet af udlændinge fra det samlede antal
udlændinge på 322.500 personer i tabel 1og 2.
Kilde: Lovmodellen og egne beregninger.
Omkring 24.000 danske statsborgere udvandrer årligt fra Danmark
Hvert år er der omkring 24.000 danske statsborgere, som udvandrer fra Danmark. Denne
udvikling har været nogenlunde stabilt gennem de seneste 20 år. I samme periode har der
typisk været ca. 22.000 danske statsborgere, der indvandrede, jf. figur 1.
Side 496 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0497.png
Gennem de seneste 20 år har der været en stigende tendens i både antallet af udenlandske
statsborgere, der indvandrer og udvandrer af Danmark. Generelt har antallet udenlandske
statsborgere, der indvandrer til Danmark været højere end antallet af udenlandske statsborge-
re, der genudvandrer fra Danmark, jf. figur 2.
Figur D.1.
Udvandringer samt indvandringer
for
danske statsborgere,
1989-2009
30.000
25.000
20.000
Personer
15.000
10.000
5.000
0
30.000
25.000
20.000
Personer
Personer
15.000
10.000
5.000
0
Figur D.2.
Udvandringer samt indvandringer
for
udenlandske statsborgere,
1989-2009
60.000
50.000
40.000
30.000
20.000
10.000
0
60.000
50.000
40.000
30.000
20.000
10.000
0
Personer
19
93
19
95
19
99
20
01
20
03
20
05
20
07
19
99
20
01
19
97
19
91
19
89
19
91
19
95
19
89
19
93
Indvandrede
Udvandrede
Udvandrede
Indvandrede
Kilde: Danmarks Statistik ”Befolkningens udvikling 2009”.
Mere end 3 ud af 4 danskere er genindvandret inden for 10 år
Mange af de danskere, der udvandrer, vender på et senere tidspunkt tilbage til Danmark. Ek-
sempelvis var mere end 3 ud af 4 af de danske statsborgere, der udvandrede i 1999, genind-
vandret ti år senere. Godt 7 ud af 10 udvandrede danskere var faktisk genindvandret inden for
5 år, og alene inden for et år er halvdelen af danskerne genindvandret, jf. figur 3.
Genindvandringsmønsteret for danskere har været relativt konstant over en årrække. I perio-
den fra 1989 til 2004 var det eksempelvis typisk omkring 7 ud af 10 danske statsborgere, som
udvandrede, der genindvandrede inden for 5 år. Ligeledes har det over en længere årrække
gjort sig gældende, at knap halvdelen af de udvandrede danskere allerede er genindvandret
inden for et år.
Kigger man på udenlandske statsborgere, er der kun godt 2 ud af 10 udenlandske statsborge-
re, der udvandrer af Danmark, som vender tilbage til Danmark inden for 10 år.
Figur D.3.
Danske statsborgere, der udvandrede i 1999, fordelt på tidspunkt for genindvan-
dring
40
35
30
Procent
40
35
30
20
15
10
5
0
Procent
25
20
15
10
5
0
25
Kilde: Danmarks Statistik ”Befolkningens udvikling 2009
”.
Ik
ke
ge
ni
nd
U van
nd
d
er .
et
år
1
år
2
år
3
år
4
år
5
år
6
år
7
år
8
år
9
å
10 r
år
+
20
03
Side 497 af 514
20
05
20
07
20
09
19
97
20
09
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0498.png
Ikke registeroplysninger om alle udlændinge i Danmark
Sekretariatets skøn over udlændinges brug af offentlige velfærdsydelser er baseret på admini-
strative dataregistre, hvor kun personer med et CPR-nummer indgår. De godt 322.000 udlæn-
dinge omfatter derfor kun udlændinge med et CPR-nummer og med registeret bopæl i Dan-
mark.
Der er således nogle udlændinge, hvor det ikke er muligt at opgøre deres brug af velfærds-
ydelser. Det kan bl.a. være grænsependlere med arbejde i Danmark, udstationerede fra en
udenlandsk virksomhed eller EU-borgere med kort ophold i Danmark.
Samtidig gælder det, at der ikke eksisterer nogen central registrering af om udlændinge, der
modtager danske velfærdsydelser, tager ydelsen med til deres hjemland. Det kan være udlæn-
dinge, der efter et ophold i Danmark, er blevet berettiget til og modtager eksempelvis børne-
familieydelse mv., og som efterfølgende er taget tilbage til deres hjemland. Det betyder, at
det typisk ikke er muligt at opgøre, i hvilket omfang udlændinge forbruger deres velfærds-
ydelser i udlandet. For nogle af de indkomsterstattende ydelser, heriblandt førtidspension,
efterløn, sygedagpenge og barselsdagpenge, er det dog muligt at opgøre hvor mange perso-
ner, som modtager deres ydelse i udlandet.
34
Kigger man på antallet af grænsependlere i Danmark, var der ifølge Danmarks Statistik knap
64.000 grænsearbejdere i Danmark i 2. kvartal 2010.
35
Gennem det seneste halvandet år har
antallet af grænsearbejdere ligget stabilt omkring dette niveau, jf. figur 4.
Figur D.4.
Skøn over grænsearbejdere i Danmark, 1. kvt. 2000 til 2. kvt. 2010
80.000
70.000
60.000
50.000
Personer
40.000
30.000
20.000
10.000
0
1. kvt. 1. kvt. 1. kvt. 1. kvt. 1. kvt. 1. kvt. 1. kvt. 1. kvt. 1. kvt. 1. kvt. 1. kvt.
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010
80.000
70.000
60.000
50.000
40.000
30.000
20.000
10.000
0
Personer
Kilde: Danmarks Statistik.
34
Opgørelsen af antallet af personer, som modtager indkomsterstattende ydelse i udlandet, er beregnet
på baggrund af oplysninger om personernes folkeregisteradresse i CPR-registret. Hvis personerne ikke
har en dansk folkeregisteradresse, betegnes de som bosiddende i udlandet. Personer, som er tilmeldt
kommunen, men ikke har en dansk adresse, betegnes dog som bosiddende i Danmark. Opgørelsen skal
betragtes som et groft skøn over antallet af personer bosiddende i udlandet, da der kan være nogle
personer, som hverken har en folkeregisteradresse eller er tilmeldt kommunen, som alligevel opholder
sig i Danmark.
35
Danmarks Statistik beregner antallet af grænsearbejdere ud fra betalingsbalancen, hvor der er oplys-
ninger om lønudbetalinger til udlandet. Disse oplysninger sættes i forhold til oplysninger om en (korri-
geret) gennemsnitligt lønindkomst for danske lønmodtagere, hvorved der opnås et skøn over antallet af
grænsearbejdere i Danmark.
Side 498 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0499.png
Der findes ikke nogen præcis opgørelse over antallet af udenlandske arbejdstagere, som er
udstationeret i Danmark. Rockwool Fonden skønner, at der i 2007 var godt 16.000 årsværk
(helårspersoner) udstationeret i Danmark, mens FAOS vurderer, at der var omkring 75.000
personer (berørte) udstationerede i Danmark i 2008 og ca. 44.000 udstationerede i 2010, jf.
boks 1.
Boks D.1.
Udvalgte undersøgelser om udstationerede i Danmark
Der findes endnu ikke nogen præcis opgørelse for antallet af udstationerede udenlandske arbejdstage-
re i Danmark. Registret for udenlandske tjenesteydere (RUT), der har eksisteret siden 1. maj 2008
skulle i princippet råde bod herpå. Reglerne vedr. håndhævelsen af pligten til at sende anmeldelse til
RUT har dog været mangelfulde, og der er derfor indført stramninger, senest d. 1. januar 2011, lige-
som der fra denne dato er adgang til online-anmeldelse.
Udenlandske arbejdstagere kan udstationeres til Danmark på 3 måder (jf. definitionen af udstatione-
ring i udstationeringsloven): I forbindelse med levering af en tjenesteydelse (f.eks. når et udenlandsk
firmaer har en byggeopgave), som koncernintern udstationering (f.eks. når et udenlandsk placeret
moderselskab med et datterselskab i Danmark udstationerer en medarbejder i Danmark), eller ved at
en arbejdstager stilles til rådighed for en dansk brugervirksomhed men bevarer ansættelsesforholdet til
den udenlandske virksomhed, typisk som vikarbureauansat.
Tidligere skøn over antallet af udstationerede arbejdstagere i Danmark har typisk været baseret på
skatteoplysninger for udenlandske virksomheder, der leverer tjenesteydelser i Danmark. Det skyldes,
at udenlandske virksomheder, der sælger tjenesteydelser i Danmark, tidligere skulle skal lade sig
registrere ved SKAT, idet virksomheden var momspligtig i Danmark (denne pligt gælder nu kun ved
levering af tjenesteydelser til private, ikke-momspligtige modtagere af tjenesteydelsen, idet hovedreg-
len nu er, at den danske modtager at tjenesteydelsen skal afregne momsen, såkaldt omvendt moms).
Gennem antallet af udenlandske momspligtige virksomheder i Danmark har det været muligt at skøn-
ne over antallet af udstationerede udenlandske arbejdstagere. Generelt er det dog uvist, hvor mange
udenlandske arbejdstagere udenlandske virksomheder i gennemsnit medbringer til Danmark. Rock-
woolfonden og FAOS har begge på baggrund af skatteoplysninger fra udenlandske virksomheder, der
leverer tjenesteydelser i Danmark, forsøgt at skønne over antallet af udstationerede udenlandske ar-
bejdstagere i Danmark.
Rockwoolfonden skønner, at der var omkring 16.000 udstationerede udenlandske arbejdstagere i
Danmark i 2007 målt i årsværk. Dette antal har været kraftigt stigende over en årrække, jf. tabel 1. I
2001 var der således kun knap 1.000 udstationerede udenlandske arbejdstagere i Danmark målt i års-
værk. Rockwoolfondens skøn for omfanget af udstationerede udenlandske arbejdstagere i Danmark
kan være behæftet med usikkerhed. Skønnet er bl.a. baseret på en antagelse om udenlandske arbejds-
tageres produktivitet er på linje med danske arbejdstagere.
Tabel D.4.
Skøn over antallet af udstationerede udenlandske arbejdstagere (årsværk) i Danmark
2001
Udstationerede
765
2002
8.994
2003
2.882
2004
5.198
2005
8.714
2006
13.063
2007
16.124
Anm.: Antallet af virksomheder, som har udenlandske arbejdstagere, der opererer i Danmark er hentet fra Tøn-
derregisteret og Det Erhvervsstatistiske Register. Der er foretaget overlapsbehandling mellem de to registre.
Virksomheder, hvor ejeren er en del af befolkningen det pågældende år, eller virksomheder, som har en dansk
arbejdsplads tilknyttet, er desuden sorteret fra. Efterfølgende er antallet af udenlandske arbejdstagere (årsværk)
beregnet på baggrund af branchespecifikke estimerede produktionsfunktioner.
Kilde: Rockwoolfonden.
FAOS vurderer, at der i løbet af 2008 var omkring 75.000 udstationerede udenlandske arbejdstagere i
Danmark fra andre EU-lande. Skønnet dækker over berørte personer i modsætning til Rockwoolfon-
dens skøn, som opgør antallet af udstationerede udenlandske arbejdstagere i årsværk.
Skønnet fra FAOS er baseret på interviews med 46 danske virksomheder inden for bygge- og anlægs-
området med udenlandske underleverandører, hvor underleverandørerne i gennemsnit havde hver 15
ansatte. Ud fra antallet af momsbetalende virksomheder i Tønderregisteret i 2008, hvor omkring 5.000
Side 499 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0500.png
virksomheder var registreret, skønner FAOS således, at der var 75.000 udstationerede udenlandske
arbejdstagere fra EU i Danmark. Skønnet fra FAOS er også behæftet med usikkerhed og er sandsyn-
ligvis et overkantskøn over antallet af udstationerede i Danmark. Det skyldes bl.a., at det langt fra er
sikkert, at udenlandske virksomheder, der udbyder tjenesteydelser i Danmark, gennemsnitligt med-
bringer 15 udenlandske arbejdstagere.
FAOS har også opgjort antallet af udenlandske arbejdstagere uden dansk folkeregisteradresse, men
eksklusiv grænsependlere fra Norge og Sverige. Ifølge denne opgørelse, der blandt andet er beregnet
på baggrund af den samlede lønsum og gennemsnitslønnen for en udenlandsk arbejdstager, var der
omkring 44.000 udstationerede arbejdere i Danmark i 2010 fra andre lande. Skønnet dækker både
udenlandske arbejdstagere fra EU og uden for EU, dog vurderer FAOS, at hovedparten af de 44.000
arbejdstagere kommer inden for EU.
Kilde: Rockwoolfonden, ”Det danske arbejdsmarked og EU-udvidelsen mod øst”, 2009. FAOS, ”Det udvidede
EU og den fri bevægelighed for østtjenesteydere”, 2008. FAOS omtalt i Avisen.dk,
”Nye
tal: 44.000 østarbejdere i
Danmark”, d.
26. juli 2010.
Så vidt vides, findes der ikke nogen statistikker eller analyser, der belyser omfanget af EU-
borgere med kort ophold i Danmark.
Ingen central registrering af opholdsgrundlag
Afslutningsvis har det ikke været muligt at beregne udlændinges brug af velfærdsydelser
fordelt på opholdsgrundlag. Det skyldes, at det siden 2006 ikke har været muligt at sammen-
køre data fra Udlændingeregistret, der bl.a. indeholder oplysninger om udlændinges opholds-
grundlag, med CPR-registret.
Sammenkørsel af data fra Udlændingeregistret med data i CPR-registret blev frem til og med
2006 foretaget af Danmarks Statistik på baggrund af dataudtræk fra Udlændingeregistret.
Dataleverancerne fra Integrationsministeriet ophørte, idet der ved kobling af data viste sig at
være for mange tilfælde, hvor der manglede match med opholdsgrundlag i dataudtrækket fra
Udlændingeregistret, dvs. et for stort antal af de indvandrede personer optrådte uden et op-
holdsgrundlag. De manglende match skyldtes bl.a. dårlig datakvalitet i Integrationsministeri-
ets stamdata-register (CARL), hvor der har vist sig fejl tilknyttet et antal udlændinges CPR-
nummer, som var nøglen til sammenkørslen af data i Danmarks Statistik.
Der findes på nuværende tidspunkt således ikke oplysninger om udlændinges opholdsgrund-
lag på CPR-niveau efter 2006, der muliggør sammenkørsel med andre dataregistre. Integrati-
onsministeriet arbejder med udvikling og forbedring af datakvalitet, således at sammenkørsel
med CPR-registret kan foretages. Det forventes, at det i løbet af 2011 vil være muligt at køre
Udlændingeregistret sammen med CPR-registret, således at der fremadrettet kan foretages
statistiske beregninger på baggrund af CPR-niveau på baggrund af udlændinges opholds-
grundlag.
Det skal dog bemærkes, at Udlændingeregistret primært er tænkt som et arbejdsregister for
udlændingemyndighederne, og er derfor ikke designet som et egentligt statistiksystem. Stati-
stiske udtræk fra Udlændingeregistret kan således betragtes som administrative sagsstatistik-
ker, der angiver, hvor mange afgørelser der er truffet på forskellige sagsområder.
Samtidig er der også en række usikkerhedselementer forbundet med at beregne udlændinges
brug af velfærdsydelser fordelt på deres opholdsgrundlag. Følgende punkter kan bl.a. frem-
hæves:
o
Personer kan over tid optræde flere steder i opgørelserne, både med afgørelser på forskel-
lige sagsområder eller inden for samme sagsområde.
Side 500 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0501.png
o
Statsborgere fra de øvrige nordiske lande kan desuden frit indrejse, opholde sig eller ar-
bejde i Danmark. Der findes således ikke nødvendigvis oplysninger om deres opholds-
grundlag.
På baggrund af disse usikkerhedselementer forbundet med oplysninger om udlændinges op-
holdsgrundlag samt problemer med datakvalitet er det derfor ikke hensigtsmæssigt at anven-
de data om opholdsgrundlag fra eksempelvis 2006, og herefter sammenkøres dette med andre
registre for at foretage en opgørelse over udlændinge, som f.eks. modtog indkomsterstattende
overførsler i 2010. Det skyldes bl.a., at flere udlændinge vil have skiftet opholdsgrundlag fra
2006 til 2010. Eksempelvis kan en udlænding, som er kommet til Danmark med en
studieopholdstilladelse, efterfølgende have fået en arbejdstilladelse.
36
Det vil derfor være
uhensigtsmæssigt at anvende data for opholdsgrundlaget fra 2006 eller tidligere til nyere op-
gørelser af udlændinges brug af velfærdsydelser.
I forbindelse med indførelse af eventuelle optjeningsprincipper for udlændinges adgang til
danske velfærdsydelser, er det imidlertid også mere centralt at have oplysninger, om udlæn-
dinge kommer til Danmark som EU/EØS-borgere, personer fra 3. lande eller flygtninge, end
at have oplysninger om deres opholdsgrundlag i øvrigt. Det skyldes, at der gælder forskellige
regelsæt for EU/EØS-borgere, personer fra 3. lande eller flygtninge i forhold til at indføre
optjeningsprincipper.
På baggrund af ovenstående er det derfor prioriteret i denne rapport at udarbejde skøn over
udlændinges brug af velfærdsydelser fordelt på EU/EØS-borgere, personer fra 3. lande og
flygtninge frem for en opgørelse af udlændinges brug fordelt på opholdsgrundlag baseret på
data fra 2006 eller før.
36
Integrationsministeriets foreløbige beregninger viser f.eks., at ca. 10 pct. af de opholdstilladelser, der
blev givet fra 2006 til 2008 på erhvervs- og studieområdet, i samme periode blev ændret mindst en
gang til anden type opholdsgrundlag end det første, der blev givet. Opholdstilladelser på erhvervs- og
studieområdet omfatter eksempelvis arbejdstilladelser vedr. beløbsordningen, positivlisten, lønarbejde
og selvstændigt erhvervsdrivende samt tilladelser som au pair, studerende, praktikant mv. Integrati-
onsministeriets beregning omfatter desuden tilladelser givet til medfølgende familiemedlemmer.
Side 501 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
Bilag E. Oversigt over gensidige overenskomster med 3.
lande
Danmark har indgået en række overenskomster med bl.a. 3. lande om social sikring.
De lande, som ofte omtaltes som "konventionslande", er de lande uden for EU/EØS, som
Danmark har indgået en tosidig konvention eller overenskomst med. Der er følgende lande:
Australien
Bekendtgørelse af overenskomst af 1. juli 1999 med Australien om social sikring med tilhø-
rende administrativ aftale (bekendtgørelse nr. 6 af 22. februar 2001)
Vejledning om overenskomst mellem Danmark og Australien om social sikring (vejledning
nr. 209 af 5. december 2000)
Bosnien-Herzegovina
Bekendtgørelse af konvention af 22. juni 1977 med Jugoslavien (Statssuccession) om social
sikring (bekendtgørelse nr. 87 af 9. juli 1979)
Cirkulære om konvention mellem Danmark og Jugoslavien (Statssuccession) om social sik-
ring (cirkulære nr. 9 af 18. januar 1979)
Canada
Bekendtgørelse af overenskomst af 12. april 1985 med Canada om social sikring (bekendtgø-
relse nr. 107 af 11. november 1986)
Vejledning om overenskomst mellem Danmark og Canada om social sikring (vejledning nr.
19065 af 20. december 1985)
Chile
Bekendtgørelse af overenskomst af 8. marts 1995 med Chile om social sikring (bekendtgørel-
se nr. 147 af 30. november 1995)
Bekendtgørelse af administrativ aftale af 28. oktober 1996 med Chile om gennemførelse af
overenskomst af 8. marts 1995 med Chile om social sikring (bekendtgørelse nr. 98 af 9. okto-
ber 1997)
Vejledning om konvention mellem Danmark og Chile om social sikring (vejledning nr.
19250 af 16. november 1995)
Israel
Bekendtgørelse af overenskomst af 3. juli 1995 med Israel om social sikring (bekendtgørelse
nr. 91 af 12. september 1996)
Vejledning om konvention mellem Danmark og Israel om social sikring (vejledning nr.
19050 af 25. marts 1996)
Jugoslavien (statssuccession)
Bekendtgørelse af konvention af 22. juni 1977 med Jugoslavien (Statssuccession) om social
sikring (bekendtgørelse nr. 87 af 9. juli 1979)
Cirkulære om konvention mellem Danmark og Jugoslavien (Statssuccession) om social sik-
ring (cirkulære nr. 9 af 18. januar 1979)
Side 502 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
Kroatien
Bekendtgørelse af overenskomst af 21. april 2005 med Kroatien om social sikring med tilhø-
rende administrativ aftale.
Vejledning om overenskomst mellem Danmark og Kroatien om social sikring (af 23.oktober
2006)
Makedonien (FYROM)
Bekendtgørelse af konvention af 22. juni 1977 med Jugoslavien (Statssuccession) om social
sikring (bekendtgørelse nr. 87 af 9. juli 1979)
Cirkulære om konvention mellem Danmark og Jugoslavien (Statssuccession) om social sik-
ring (cirkulære nr. 9 af 18. januar 1979)
Marokko
Vejledning om konvention mellem Danmark og Marokko om social sikring (vejledning nr.
19260 af 26. april 1988)
Montenegro
Bekendtgørelse af konvention af 22. juni 1977 med Jugoslavien (Statssuccession) om social
sikring (bekendtgørelse nr. 87 af 9. juli 1979)
Cirkulære om konvention mellem Danmark og Jugoslavien (Statssuccession) om social sik-
ring (cirkulære nr. 9 af 18. januar 1979)
New Zealand
Bekendtgørelse af Overenskomst af 6. maj 1997 med New Zealand om social sikring med
tilhørende administrativ aftale (bekendtgørelse nr. 1 af 7. januar 1999)
Vejledning om overenskomst mellem Danmark og New Zealand om social sikring (vejled-
ning nr. 19275 af 14. august 1997)
Pakistan
Bekendtgørelse af konvention af 1. marts 1982 med Pakistan om social sikring (bekendtgø-
relse nr. 75 af 19. august 1983)
Cirkulære om konvention mellem Danmark og Pakistan om social sikring (cirkulære nr. 42 af
11. april 1983)
Quebec
Bekendtgørelse om overenskomst af 13. november 1987 med den canadiske provins Quebec
om social sikring (bekendtgørelse nr. 99 af 14. september 1989)
Vejledning om overenskomst mellem Danmark og Quebec om social sikring (vejledning nr.
19248 af 22. marts 1988)
Serbien
Bekendtgørelse af konvention af 22. juni 1977 med Jugoslavien (Statssuccession) om social
sikring (bekendtgørelse nr. 87 af 9. juli 1979)
Cirkulære om konvention mellem Danmark og Jugoslavien (Statssuccession) om social sik-
ring (cirkulære nr. 9 af 18. januar 1979)
Tyrkiet
Bekendtgørelse af konvention af 22. januar 1976 med Tyrkiet om social sikring (bekendtgø-
relse nr. 44 af 30. juni 1978)
Bekendtgørelse af noteveksling af 9. og 13, februar 1979 om et tillæg til konventionen af 22.
januar 1976 med Tyrkiet om social sikring (bekendtgørelse nr. 76 af 12. juni 1979)
Vejledning om Konvention mellem Danmark og Tyrkiet om social sikring (vejledning af 10.
maj 2004)
Side 503 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
Cirkulære om konvention mellem Danmark og Tyrkiet om social sikring (cirkulære nr. 9 af
18. januar 1978)
USA
Overenskomst om social sikring mellem Kongeriget Danmark og Amerikas Forenede Stater
af 13. juni 2007
Vejledning om overenskomst mellem Danmark og USA om social sikring af 8. august 2008
Side 504 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0505.png
Bilag F. International sammenligning
Eksempler på optjeningskriterier for udvalgte overførselsindkomster
Midlertidige overførselsindkomster
Sygedagpenge
Tabel F.1.
Kriterier for adgang til sygedagpenge
Danmark Sverige Norge
Tysk-
land
Storbritannien
Statutory Employment
sick pay
11)
and support
allowance
14)
x
11)
x
8) 9)
x
x
12)
x
13)
x
x
x
x
x
x
10)
Neder-
Cana-
lande-
da
ne
Bopæl*
Beskæftigelse*
Indbetaling*
Karensperiode*
- Arbejdsgiverperiode
- Anden karensperio-
de
Alder
Formue
Indkomstafhængig
Familieafhængig
Andet
x
11)
x
1) 2)
x
5)
x
x
3)
x
4)
x
x
6)
x
7)
x
x
x
16)
x
15)
x
x
x
12)
x
17)
x
19)
x
x
x
18)
x
18)
x
Anm.: * markerer, at kriteriet kan være et optjeningsprincip, dvs. en aktivitet, personen skal opfylde henover en
periode for at være berettiget til velfærdsydelsen. 1) For at være berettiget til ydelsen skal personen have mindst
120 timers arbejde inden for 13 uger. 2) For arbejdsgiver finansieret sygefravær skal personen have mindst 74
timers beskæftigelse inden for de sidste 8 uger. 3) For selvstændige er der en karensperiode, ligesom der er en
arbejdsgiverperiode for lønmodtagere. Selvstændige kan frivilligt forsikre sig, så de modtager sygedagpenge
denne karens. 4) Perioden man kan modtage ydelsen reduceres, når man fylder 65 år. 5) Personen skal være regi-
streret hos Forsäkringskassan. 6) 1 fraværsdag skal man selv betale. 7) For at være berettiget til ydelsen skal man
have mindst 28 dages (4uger) beskæftigelse eller selvstændig. 8) Forsikringsordning, hvor man betaler ved vis
indkomst. Visse grupper kan frivilligt lade sig forsikre. Nogle kan selv vælge den ønskede dækning. 9) beskæfti-
gede der tjener under 400 euro om måneden, er ikke obligatorisk forsikret. 10) Personens ægtefælle og børn kan
være dækket. 11) Arbejdsgiveren betaler denne ydelse til personer, der har en gennemsnitlig ugentlig indkomst på
mindst £97. Arbejdsgiveren betaler dog ikke hele ydelsen, hvis der er høj risiko for sygefravær. 12) 3 dages vente-
periode 13) Personen skal være yngre end 65 år. 14) Alle beskæftigede og selvstændige, der ikke er berettigede til
"statutory sick pay" og ledige og ikke beskæftigede personer, som overholder betingelserne. 15) I visse tilfælde
kan der udbetales ydelse, selv om personen ikke opfylder bidragskravet. 16) Den forsikrede må have mindst 600
timers dækket beskæftigelse in de forudgående 52 uger eller siden sidste fordring. 17) 2 ugers venteperiode. 18)
Hvis familie indkomsten er lav eller middel indkomst med uforsørgede børn kan familien modtage et tillæg. 19)
Personer under 65 år.
Kilder: SSA og ISSA (2010a), SSA og ISSA (2010b), Nordsoc, Missoc (januar 2010).
Side 505 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0506.png
Barselsdagpenge
Tabel F.2.
Kriterier for adgang til barselsdagpenge
Danmark
Bopæl*
Beskæftigelse*
Indbetaling*
Karensperiode*
Alder
Formue
Indkomstafhængig
Familieafhængig
Andet
x
(x)
2)
Sverige
x
Norge
Engangsstøned
Foreldrepenger ved fødsel
8) 9)
x
x
5)
Tyskland
x
1)
(x)
x
3)
x
x
10)
x
(x)
4)
x
6)
(x)
7)
x
x
11)
Anm.: * markerer, at kriteriet kan være et optjeningsprincip, dvs. en aktivitet, personen skal opfylde henover en
periode for at være berettiget til velfærdsydelsen. 1)For at være berettiget til ydelsen skal personen have mindst
120 timers beskæftigelse inden for 13 uger. Andre f.eks. dagpengemodtagere og fleksjobbere kan også få barsels-
dagpenge. 2) En del af orloven kan deles mellem moderen og faderen. Kvinden har ret til 4 ugers barselsorlov før
fødslen og 14 uger efter. Mænd har ret til 2 ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter har hver forældre ret
32 ugers forældreorlov, som frit kan deles. Forældrene kan dog kun samlet set få dagpenge i 32 uger af forældre-
orloven. 3) Hvis man har beskæftigelse og indkomst over et vist niveau kan man få en ydelse over minimums-
grænsen for ydelsen. 4) Som udgangspunkt har forældrene halvdelen af orloven hver. Men der kan ske en overfør-
sel, dog med undtagelse af 60 dage, som er reserveret til hver forælder. 5) Den forsikrede skal i 6 ud af de seneste
10 måneder have været i beskæftigelse eller været selvstændig. 6) Man skal have en indkomst på mindst 36.440
NOK for at få denne ydelse. 7) En del af orloven er reserveret til hhv. moderen og faderen. Herudover afhænger
orlovens længde af om begge forældre er berettiget til ydelsen. 8) Personer, der ikke er berettiget til
foreldrepen-
ger
får denne ydelse. 9) Udover
foreldrepenger
og
engangsstøned ved fødsel
kan bl.a. enker og fraskilte få et
ekstra tilskud. 10) Hvis personen ikke er forsikret i kan hun modtage barselsdagpenge fra Federal State. 11) Man
kan være forsikret via ægtefælle eller forældre.
Kilder: SSA og ISSA (2010a), SSA og ISSA (2010b), Nordsoc, Missoc (januar 2010).
Tabel F.3.
Kriterier for adgang til barselsdagpenge
Statutory
maternity pay
Bopæl*
Beskæftigelse*
Indbetaling*
Karensperiode*
Alder
Formue
Indkomstafhængig
Familieafhængig
Andet
x
x
x
x
16)
x
16)
Storbritannien
Statutory
paternity pay
x
12)
x
Maternity
allowance
13)
x
13)
x
Canada
14)
Nederlandene
x
12)
x
x
15)
x
x
x
Anm.: * markerer, at kriteriet kan være et optjeningsprincip, dvs. en aktivitet, personen skal opfylde henover en
periode for at være berettiget til velfærdsydelsen. 12) Personen skal være sammenhængende beskæftiget i mindst
26 uger hos den samme arbejdgiver op til og inklusiv 15 uge før den forventede uge, hvor fødslen finder sted. 13)
Til alle beskæftigede og selvstændige, som opfylder visse betingelser, men ikke er berettigede til Statutory mater-
nity pay. 14) Reglerne er lidt anderledes i Quebec. 15) Den forsikrede skal have mindst 600 timers dækket beskæf-
tigelse in de forudgående 52 uger eller siden sidste fordring. 16) Hvis familie indkomsten er lav eller middel ind-
komst med uforsørgede børn kan familien modtage et tillæg.
Kilder: SSA og ISSA (2010a), SSA og ISSA (2010b), Missoc (januar 2010).
Side 506 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0507.png
Ledighed (dagpenge og kontanthjælpslignende ydelser)
Tabel F.4.
Kriterier for adgang til dagpengeligningende ydelser
Sverige
Inkomst-
Danmark
Norge
bortfalls- Grundför-
försäkring säkring
Bopæl*
Beskæftigelse*
Indbetaling*
Karensperiode*
Alder
Formue
Indkomstafhængig
Familieafhængig
Andet
x
6)
x
11)
x
12)
x
12)
x
17) 18)
x
19)
x
22
)
x
23)
x
33)
x
33)
x
36)
x
1)
x
2)
x
3)
x
x
4)
5)
Tyskland
Storbri-
tannien
Canada
Nederlande-
ne
x
x
7)
x
8)
x
x
9)
10)
x
7)
x
14)
x
x
9)
13)
x
31)
x
20)
x
21)
x
34)
x
x
35)
x
24)
x
x
25)
26)
x
x
32 )
x
x
15)
16)
Anm.: * markerer, at kriteriet kan være et optjeningsprincip, dvs. en aktivitet, personen skal opfylde henover en
periode for at være berettiget til velfærdsydelsen. 1) Man skal have bopæl og ophold i Danmark. Ydelsen kan dog
tages med til udlandet. 2) Kvalificerende periode: Minimum 52 ugers fuldtidsbeskæftigelse gennem foregående 3
år. 3) 1 års medlemskab. 4) 4 ugers venteperiode for selvstændige. 5) Man kan få dagpenge, når man er mellem 18
og 65 år. 6) Ydelsen er afhængig af tidligere indkomst, men med loft. 7) Beskæftigelseskrav for at være berettiget
til ydelsen. 8) Man skal man have 12 måneders medlemskab for at være berettiget til ydelsen. (pga. den økonomi-
ske krise talte månederne i 2009 dobbelt). 9) 7 dages venteperiode. 10) Man skal være under 65 år. 11) Ydelsen
afhænger af indkomsten de seneste 12 måneder. For selvstændige beskattet indkomst de seneste 3 år. 80 procent
af indkomsten i 200 dage, herefter 70 procent af indkomsten i 100 dage. Men med loft. 12) Ydelsesperioden kan
udvides med 150 dage, hvis ansøgeren har børn under 18. 13) Man kan få ydelsen, hvis man er mellem 20 og 65
år. 14) National Insurance Scheme (Folketrygden). 15) venteperiode: Man skal være registreret som ledig i 3 dage
ud af de sidste 15 dage (undtagen lørdag og søndag) Venteperioden forlænges til 8 uger, hvis personen frivilligt
eller pga. egen forseelse er blevet ledig. Længere venteperiode ved gentagelse inden for 12 måneder. 16) For
beskæftigede personer under 67 år. For visse grupper af selvstændige fra de er 64 år. 17) For at være kvalificeret
til ydelsen skal man have haft en indkomst over en vis grænse det foregående kalender år eller over en gennemsnit
grænse pr. de sidste 3 kalender år. 18) Ydelsen påvirkes at tidligere indkomst men med loft. Ydelsens varighed
påvirkes også af tidligere indkomst. 104 uger, hvis over grænse og 52 hvis under. 19) Ydelsens størrelse påvirkes
af antallet af afhængige børn. 20) Obligatorisk forsikringsordning. For at være berettiget til ydelsen skal man have
obligatorisk bidrag i mindst 12 måneder i løbet af de seneste 2 år. 21) Varigheden af ydelsen afhænger af varighe-
den af den forsikrede periode og alderen på ansøgeren. Man kan få ydelsen indtil man fylder 65 år. 22) Ydelsen
afhænger af tidligere indkomst. 23) Ydelsen afhænger af om man har børn. 24) Man skal have ydet et vist bidrag
gennem de seneste 2 år for at være berettiget til ydelsen. 25) 3 dages venteperiode. 26) Ydelsens størrelse afhæn-
ger af alder. For at få ydelsen skal man være yngre end pensionsalderen. 31) Beskæftigelseskravet varierer fra 420
timer til 700 timers dækket beskæftigelse sidste år afhængig af den regionale ledighedsprocent. Personer, der er
nye eller genindtræder i arbejdsstyrken, skal have 910 timer beskæftigelse. 32) 2 ugers venteperiode. 33) Ydelsens
størrelse afhænger af indkomsten de seneste 26 uger. Der er et familietillæg for personer med lav indkomst eller
moderat indkomst med afhængige børn. 34) En person, der mindst har været beskæftiget i 26 ud af 36 uger før den
første ledigheds dag, kvalificerer sig til 3 måneders ydelse. En person, der har modtaget løn i mindst 52 uger i 4 ud
af 5 seneste kalender år forud for det år, hvor personen bliver ledig, kvalificerer sig til en ydelse i et antal måneder,
der afspejler antallet af beskæftigede måneder (maks 38 måneder). 35) Skal være under 65 år. 36) Ydelsen afhæn-
ger af tidligere indkomst.
Kilder: SSA og ISSA (2010a), SSA og ISSA (2010b), Missoc (juli 2010).
Side 507 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0508.png
Tabel F.5.
Kriterier for adgang til kontanthjælpslignende ydelser
Danmark
x
1)
Sverige
Norge
Nederlandene
Storbritan-
Investment Work and
Tyskland
nien
in the
Social Assi-
Young Act
8)
stance Act
9)
x
x
6)
x
x
Bopæl*
Beskæftigelse*
Indbetaling*
Karensperiode*
Alder
Formue
Indkomstafhængig
Familieafhængig
Andet
x
x
x
7)
x
2)
x
3)
x
4)
x
x
x
x
5)
x
8)
x
x
x
x
x
x
x
9)
x
x
x
x
x
x
x
x
x
Anm.: * markerer, at kriteriet kan være et optjeningsprincip, dvs. en aktivitet, personen skal opfylde henover en
periode for at være berettiget til velfærdsydelsen. 1) Ydelsesniveauet afhænger af opholdsperioden. For at kunne
få kontanthjælp skal man have haft bopæl i Danmark i 7 ud af de sidste 8 år. Ellers vil personen få starthjælp, som
er et lavere beløb. 2) Ydelsen afhænger af om personen er under eller over 25 år. 3) Ingen ydelse, hvis formue
over 10.000 kr (20.000 for ægtepar). 4) Ydelsens størrelse afhænger af om man har børn og er gift/samlevende. 5)
Ydelsens størrelse afhænger af om man er enlig, par, om man har børn og børnenes alder, samt størrelsen af hus-
holdningen. 6) Personen skal jævnligt være bosiddende i Storbritannien. Personer, der har boet uden for Storbri-
tannien gennem en 2 årig periode før ansøgningen om ydelsen, må opfylde en test om jævnlig bopæl. 7) 3 dages
venteperiode. 8) Denne ydelse kan man få, hvis man er i aldersgruppen 16-27 år. I aldersgruppen 16-27 år kan
man få et arbejds eller uddannelses tilbud. Når man er 18-27 år kan man få indkomstforsørgelse. 9) Denne ydelse
kan man få, hvis man er over 27 år.
Kilder: Missoc (juli 2010).
Uddannelsesstøtte
Tabel F.6.
Kriterier for adgang til SU
1
Danmark
Bopæl*
Beskæftigelse*
Indbetaling*
Karensperiode*
Alder
Formue
Indkomstafhængig
Familieafhængig
x
*
x
*
x
x
7
2
Sverige
Norge
Finland
Nederlandene
x
3
x
4
x
5
x
*
x
6
x
x
8
Anm.: 1) Der er store forskelle på indretningen af uddannelsesstøttesystemer i de forskellige EU-lande. De to
hovedtyper af offentlig ”uddannelsesstøtte” i Europa er henholdsvis direkte støtte og indirekte støtte. Direkte støtte
udbetales til den studerende selv i form af stipendier og/eller lån til leveomkostninger og til dækning af en eventu-
el studieafgift samt i form af rabat ved køb af befordring og andre ydelser, fripladser og madordninger. Indirekte
støtte gives typisk til den studerendes forældre i form af familieydelser eller skattefordele. Denne sammenstilling
tager udgangspunkt i lande, der er alle primært yder direkte støtte til den studerende selv. 2) Ingen alderskrav for
studerende i videregående uddannelser. Elever i ungdomsuddannelser kan tidligst søge SU kvartalet efter de fylder
18 år. 3) Studerende skal være mellem 16 år og 54 år for at kunne søge uddannelsesstøtte. 4) Studerende over 65
år har ikke adgang til uddannelsesstøtte. 5) Studerende skal være mellem 17 år og 65 år for at kunne søge uddan-
nelsesstøtte. 6) Studerende i videregående uddannelser skal være under 30 år for at modtage uddannelsesstøtte.
Elever i erhvervsuddannelser skal være mellem 18 år og 30 år for at være berettiget til uddannelsesstøtte. 7) For en
ansøgere, som har fået uddannelsesstøtte, kan ægtefællens formue medføre, at stipendium ændres til lån, hvis den
studerende og ægtefællens formue overstiger en vis grænse. 8) Der gives et grundstipendium, der er uafhængigt af
forældrenes indtægt. Studerende hvis forældre har en indtægt på under € 33.000 har desuden mulighed for at få et
tillægsstipendium. *) Uddannelsesstøtte for studerende i videregående uddannelser er ikke afhængig af forældre-
nes indkomst.
Side 508 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0509.png
Tillægsydelser - Børnefamilieydelsen (”børnecheck”)
Tabel F.7.
Kriterier for adgang til ydelser der ligner børnefamilieydelsen
Storbritannien
Neder-
Danmark Sverige Norge Tyskland
Child bene-
Canada
landene
fit
Child tax benefit
Bopæl*
Beskæftigelse*
Indbetaling*
Karensperiode*
Alder
Formue
Indkomstafhængig
Familieafhængig
Andet
(x)
5)
x
8)
x
11)
x
15)
x
16)
x
20)
x
25 )
x
24 )
x
29)
x
30)
(x)
34)
x
35)
x
4)
x
7)
x
10)
x
14)
x
19)
x
23)
x
28)
x
33)
x
1) 2) 3)
x
6)
x
9)
x
12) 13)
x
17) 18)
x
21) 22)
x
26) 27)
x
31) 32)
Anm.: * markerer, at kriteriet kan være et optjeningsprincip, dvs. en aktivitet, personen skal opfylde henover en
periode for at være berettiget til velfærdsydelsen. 1) Barnet skal som udgangspunkt bo i Danmark, men særlige
regler for EU/EØS-borgere 2) Forælderen med forældremyndigheden skal betale skat i Danmark. 3) Hvis perso-
nen ikke har dansk statsborgerskab er der et bopælskrav. 4) Barnet skal være under 18 år. Ydelsensniveauet af-
hænger af barnets alder. 5) Der kan fåes forskellige tillæg, hvis forældrene f.eks.. er pensonister eller studerende.
6) Barnet skal være bosiddende i Sverige. Forlader barnet sverige i mindre end 6 måneder får man stadig ydelsen.
7) 16 år, men en anden tilsvarende ydelse gives til børn i upper secondary school. 8) Der er tillæg, som afhænger
af familiens størrelse. 9) Barnet skal bo i Norge 10) Barnet skal være under 18 år. Ydelsen afhænger ikke af bar-
nets alder, men enlige med børn under 3 år kan få småbarnstillegg. 11) Enlige får for et barn mere, end den enlige
har. Herudover kan bl.a. ledige og pensionister få tillæg. 12) Forældrene skal bo i Tyskland eller betaler indkomst
skat. 13) Barnet skal bo i Tyskland, eller et andet EU/EØS land eller Schweiz. 14) Aldersgrænsen er normalt 18
år. Kan forlænges til 21 år, hvis barnet er ledigt. Ved visse former for uddannelse kan aldersgrænsen udvides til 25
år. Ved handicap er der ingen aldersgrænse, hvis bl.a. handicappet er kommet inden det 25 år. 15) Har barnet
indkomst kan det få betydning for ydelsens størrelse. Forældrene kan, hvis de har en indkomst indenfor en vis
grænse få et tillæg. 16) Ydelsens størrelse afhænger af antallet af børn. 17) Generelt skal barnet være bosiddende i
Storbritannien. Ansøgeren skal være bosiddende og have ret til ophold. 18) Ansøgerens immigrations status har
ikke betydning for begrænsninger og betingelser, men der er undtagelser for flygtninge, EØS-statsborgere og deres
familier og dem der er dækket af relevante aftaler landene imellem. 19) Normalt er aldersgrænsen 16 år, men
fortsætter barnet i ikke-videregående uddannelse eller modtager en godkendt faguddannelse, så indtil 20 år. 20)
Ydelsens størrelse afhænger af antallet af børn. 21),22), 23), og 24) svarer til den anden ydelse for UK. 25) Ydel-
sen består af forskellige elementer, som eksempelvis afhænger af om barnet er baby eller handicappet. En vis del
af denne ydelse kan afhænge af indkomst. 26) Ydelsen gives via indkomstskattesystemet. Forælderen skal udfylde
en årlig selvangivelse for at være berettiget. 27) barnet skal bo hos den primære pårørende, der skal være canadisk
statsborger eller have permanent ophold, være flygtning eller have "visitor status". 28) barnet skal være under 18
år. 29) Ydelsen er indkomst tested og afhænger af familieindkomsten det foregående år. Ydelsen har to kompo-
nenter: a) Base tax benefit, der gives til lav og mellem indkomst familier med børn. b) National child benefit
supplement, der ydes til lavindkomst familier med børn. 30) Ydelsens størrelse pr. barn afhænger af antallet af
børn. 31) Udbetales også til børn der bor i EU/EØS eller i lande, hvor Nederlandene har en social sikrings aftale.
32) Alle der arbejder i Nederlandene og derved betaler skat er også dækket. 33) Barnet skal være under 18 år. Men
16-17 årige skal bl.a. opfylde nogle krav ifht skolesystem for at forældrene får ydelsen. Ydelsen fås ikke, hvis den
unge har mere end 16 timers beskæftigelse om ugen eller modtager studielån/støtte. 34) Ydelsen er ikke indkomst
afhængig, men forældre med en indkomst under en vis grænse kan få et tillæg. 35) Ydelsens størrelse afhænger af
antallet af børn.
Kilder: SSA og ISSA (2010a), SSA og ISSA (2010b), Missoc (juli 2010).
Side 509 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0510.png
Permanente overførselsindkomster
Førtidspension
Tabel F.8.
Kriterier for adgang til førtidspension
Sverige
Danmark
Bopæl*
Beskæftigelse*
Indbetaling*
Karensperiode*
Alder
Formue
Indkomstafhæn-
gig
Familieafhængig
Andet
x
2)
x
4), 5)
X
x
1)
Sickness
4)
and
Activity
5)
Compensa-
tion
x
x
6)
Garanti benefits
x
8)
Disability allowance
X
x
3)
x
3)
x
7)
x
9)
Anm.: * markerer, at kriteriet kan være et optjeningsprincip, dvs. en aktivitet, personen skal opfylde henover en
periode for at være berettiget til velfærdsydelsen. 1) For at være berettiget til førtidspension, skal man have haft
bopæl i Danmark i en vis perioden. Periodens længde afhænger af statsborgerskab. Herudover kommer ydelsens
størrelse til at afhænge af bopælsperioden.2) 18-65 år 3) Ydelsens størrelse afhænger af bl.a. arbejdsindkomst ved
siden af førtidspensionen, samt om man er enlig eller gift/samboende. 4) Gælder for personer i alderen 30-64 år. 5)
Gælder for personer i alderen 19-29 år. 6) Personen skal have mindst et års pensionsberettiget indkomst (indkomst
fra lønnet beskæftigelse, indkomst fra visse andre overførstler såsom overførsler ved sygdom, ledighed og barsel) i
en given perioden umiddelbart før det år,hvor personen bliver uarbejdsdygtig. Længden af denne periode afhænger
af alderen. Hvis personen har haft en lav eller ingen indkomst, kan Garanti Benefits eventuelt modtages. 7) Om
man er berettiget til ydelsen afhænger også af tidligere indkomst, jf. 6). Herudover afhænger ydelsens størrelse af
tidligere indkomst. 8) Man skal have haft bopæl i 3 år for at være berettiget. Herudover kommer ydelses størrelse
til at afhænge af bopælsperioden. 9) Personer med lav eller ingen Sickness eller Activity compemsation, kan gå
garanti benefits.
Kilder: SSA og ISSA (2010a), SSA og ISSA (2010b), Missoc (januar 2010), nav.no
Side 510 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0511.png
Tabel F.9.
Kriterier for adgang til førtidspension
Nederlandene
Norge
Bopæl*
Beskæftigelse*
Indbetaling*
Karensperiode*
Alder
Formue
Indkomstafhæn-
gig
Familieafhængig
Andet
x
13)
x
17)
x
20)
x
21)
x
14)
x
15)
x
18)
x
22)
x
22)
x
25)
x
26)
x
33)
x
32)
x
32)
x
24)
x
10)
x
11)
x
12)
x
16)
x
19)
x
19)
x
23)
x
23)
x
29)
x
29)
x
30)
x
31)
x
29)
x
29)
x
30)
x
31)
x
30)
x
31)
Tyskland Storbritannien Canada
IVA
27)
WGA
27)
WAJONI
27)
x
28)
Anm.: * markerer, at kriteriet kan være et optjeningsprincip, dvs. en aktivitet, personen skal opfylde henover en
periode for at være berettiget til velfærdsydelsen. 10) Det er en betingelse for at modtage ydelsen, at man bor eller
arbejder i Norge. 11) Ydelsen består af en grundpension og en tillægspension. Tillægspensionen er alene til perso-
ner der har været i beskæftigelse. Personer der modtager en lille eller ingen tillægspension har mulighed for at
modtage et særtillæg. 12) For at være berettiget til ydelsen skal man have været medlem af Folketrygden i de
seneste 3 år inden handicappet opstår. Der gælder særregler bl.a. for unge under 26 år 13) 18-67 år 14) Tillægs-
pensionen beregnes ud fra personens tidligere indkomst, som reflekteres i det optjente antal pensionspoint. Der
gælder særlige regler for unge under 26 år. Det er muligt at have en indkomst ved siden af ydelsen svarende til
grundbeløbet. Indkomst ud over grundbeløbet vil medvirke en reduktion af ydelsen. Der gælder undtagelser hertil.
15) Det er muligt at modtage et forsøgertillæg hvis ydelsesmodtageren skal forsørge en ægtefælle eller børn under
18 år. Dette bliver også reguleret efter bopælstid og evt. indkomst. 16) Der skal mindst være indbetalt i 5 år i alt
og 36 måneders bidrag skal være betalt i løbet af de sidste 5 år. 17) Der kan indbetales frivilligt fra man er 16 år.
Når man fylder 65 år overgår man til alderspension. 18) Pensionen beregnes bl.a. ud fra den indkomst personen
har haft inden. Pensionen kan blive reduceret eller helt bortfalde hvis personens indkomst ved siden af overstiger
et fastsat beløb. 19) For at være berettiget til ydelsen skal man have indbetalt bidrag. Man indbetaler hvis man er
beskæftiget mellem 16-65 år (mænd) eller 16-60 år (kvinder). Personer der ikke lever op til kravene vil muligvis
få udbetalt en ikke bidrags pligtig ydelse. 20) Når man når alderspensionen (65 år i øjeblikket) kan man ikke
længere modtage ydelsen. 21) Hvis personen har en vis formue (16.000 pund) kan vedkommende ikke modtage
ydelsen. 22) Hvis ydelsesmodtagerens partner arbejder mere end 24 timer/ugen er det ikke muligt at modtage
ydelsen. 23) For at være berettiget til ydelsen skal personen have indbetalt bidrag i 4 år ud af de sidste 6 år. Det er
alene muligt, at indbetale bidrag hvis man har en vis indkomst. 24) Når personen bliver 65 år overgår man til
alderspension. 25) Størrelsen på ydelsen beregnes til dels ud fra personens tidligere indkomst. 26) Det er muligt at
få et tillæg hvis man har børn under 18 år. Hvis barnet studerer er det muligt at modtage tillæg frem til barnet
fylder 25 år. 27) I Holland er der en ordning som kaldes WIA. Denne ordning indeholder to dele. IVA som er en
ordning for dem der er mere end 80 pct. Uarbejdsdygtige og WGA som er for dem der er mellem 35 pct. Og 80
pct. Uarbejdsdygtige. Derudover findes der en særlig ordning for unge og studerende under 30 år. Denne ordning
kaldes WAJONG. 28) WAJONG er en ydelse rettet mod unge eller studerende. Personen skal have bopæl i Hol-
land og enten have været uarbejdsdygtig siden vedkommende var 17 år eller være højst 30 år og have været stude-
rende i 6 mdr. i året op til at vedkommende blev uarbejdsdygtig. 29) For at være berettiget til IVA eller WGA,
skal man være beskæftiget eller have modtaget ydelser inden 2006. Arbejdsgiverne indbetaler bidrag. 30) Der er
en periode på 104 uger fra man bliver uarbejdsdygtig til at man kan modtage ydelserne. I denne periode betaler en
evt. arbejdsgiver løn. Arbejdsgiveren modtager tilskud hertil. 31) Alle der opfylder betingelserne om beskæftigelse
eller har modtaget ydelser inden 2006 kan modtage disse ydelser til de fylder 65 år. WAJONG er alene for unge
og studerende under 30 år, se fodnote 29. 32) Ydelsens størrelse afhænger bl.a. af den tidligere lønindkomst.
Personer som arbejder men er delvist uarbejdsdygtige kan modtage et supplement til lønnen. 33) WAJONG be-
regnes ud fra minimumslønnen.
Kilder: SSA og ISSA (2010a), SSA og ISSA (2010b), Missoc (januar 2010), nav.no.
Side 511 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0512.png
Alderspension (folkepension)
Tabel F.10.
Kriterier for adgang til alderspension (Folkepension)
Danmark
Social
pension
Bopæl*
Beskæftigelse*
Indbetaling*
Karensperiode*
Alder
Formue
Indkomstafhæn-
gig
Familieafhængig
Andet
x
3)
x
8)
x
11)
x
11)
x
17)
x
21)
x
23)
x
27)
x
23)
x
1) 2)
ATP
x
7)
x
7)
Sverige
Indkomst
Garanti-
pension Præmie- Tillægs- pensi-
Grunn-
19)
pension pension
on
pensjon
x
20)
x
10)
x
14)
x
16)
x
22)
Norge
Tilleggs Særtillegg
29)
pensjon
x
22
)
x
26)
x
4)
x
5)
x
6)
x
9)
x
12)
x
13)
x
15)
x
13)
x
18)
x
13)
(x)
19)
x
24)
x
28)
x
25)
Anm.: * markerer, at kriteriet kan være et optjeningsprincip, dvs. en aktivitet, personen skal opfylde henover en
periode for at være berettiget til velfærdsydelsen. 1) For at være berettiget til ydelsen skal danske statsborgere
mindst have haft 3 år bopæl i Danmark i alderen 15-65 år. For ikke danske statsborgere: 10 års bopæl i Danmark i,
5 år umiddelbart før pensioneringen. 2) Ydelsen afhænger af varigheden af bopæl. Fuld pension efter 40 års bopæl
i alderen 15-65 år. 3) Pensionsalderen er 65 år. 4) Ydelsen reduceres ved en vis indkomst, men afhænger ikke af
indkomst før pensionering. 5) Ydelsensstørrelse afhænger af ægteskabeligstatus. 6) Ydelsen kan tages med til
udlandet. 7) Obligatorisk medlemskab med bidrag fra beskæftigede, hvis de er over 16 år og arbejder 9 timer eller
mere ugentligt, og modtagere af f.eks.. sygedagpenge, dagpenge, barselsdagpenge, førtidspension. Andre grupper
kan eventuelt frivillig være medlemmer. 8) Man skal være 16 år for at betale bidrag. Man kan først få ydelsen fra
man fylder 65 år. 9) Ydelsen afhænger af bidraget og varigheden af tilknytningen. Der er 6 bidragsniveauer. 10)
Man indbetaler 16 procent af lønnen. 11) Ydelsens størrelse afhænger af alderen ved tilbagetrækning. Der er en
fleksibel tilbagetrækningsalder fra 61 år. Mulighed for at arbejde til over 67 år med arbejdsgiverens samtykke. 12)
Ydelsen afhænger af livtidsindkomst. Der indbetales 16 procent af lønnen. 13) Ydelsen kan tages med til udlandet.
14) Der indbetales 2,5 procent af lønnen på individuel konto. 15) Ydelsens størrelse afhænger af livsindkomsten.
Der indbetales 2,5 procent. 16) Kræver 3 årigt pensionsbærende indkomst. 17) Ydelsen afhænger af alder ved
tilbagetrækning 18) Ydelsen er indkomstafhængig, men finansieret Pay-as-you-go. Man skal have 30 år med
pensionsgivende indkomst for fuld pension. I beregningen indgår kun de 15 år med højst indkomst. 19) Garanti-
pension udbetales til alle personer med en lav eller ingen indkomstafhængig pension. 20) Man skal minimum have
3 års bopæl i Sverige for at få ydelsen. Fuld ydelse kræver 40 år bopæl i Sverige. For hvert år bopæl mindre end
40 år reduceres ydelsen med 1/40. 21) Aldersgrænsen er 65 år. 22) For at være berettiget til ydelsen, skal man
have 3 års bopæl mellem 16 og slutningen af kalenderåret, hvor personen fylder 66 år. Fuldpension kræver 40 års
bopæl. Proportional reduktion, hvis færre år. 23) Pensionsalderen er 67 år. 24) Ydelsensstørrelse er afhængig af
ægteskabeligstatus. 25) Ydelsen kan under visse betingelser tages med til udlandet. 26) Denne ydelse afhænger af
optjening af pensionspoint, som er indkomstafhængige. Man skal minimum have pensionspoint for 3 kalenderår.
Fuld pension fås ved 40 år point. 27) pensionsalderen er 67 år. Pointene kan optjenes mellem 17 og 75 år. 28)
Pensionpointene afspejler indkomstniveauet. Niveauet for pensionspoint i de 20 bedste år bruges til beregningen
af tillægget. 29) Til dem der ikke er berettiget til tilleggspensjon eller tilleggspensjon under niveau, hvor forskel-
len betales.
Kilder: SSA og ISSA (2010a), SSA og ISSA (2010b), Missoc (juli 2010).
Side 512 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0513.png
Tabel F.11.
Kriterier for adgang til alderspension (Folkepension)
Storbritannien
Tyskland
Basic State
Pension 34)
State Second
Pension
39)
Canada
Canada
Old-age
Pension
security
Plan
x
41) 44)
x
30) 31)
x
32)
x
33)
x
35)
x
36)
x
37)
x
38)
x
x
36)
x
40)
x
38)
x
42)
x
43)
x
50)
x
44)
x
47)
x
51)
x
45)
x
46)
x
48)
x
49)
Nederlandene
Bopæl*
Beskæftigelse*
Indbetaling*
Karensperiode*
Alder
Formue
Indkomstafhængig
Familieafhængig
Andet
Anm.: * markerer, at kriteriet kan være et optjeningsprincip, dvs. en aktivitet, personen skal opfylde henover en
periode for at være berettiget til velfærdsydelsen. 30) Obligatorisk ordning for beskæftigede med indkomst over en
vis grænse og visse grupper af selvstændige. Der er mulighed for frivillligt bidrag. 31) For at få pension kræver
det 5 års bidrag og substitutions periode. 32) Pensionsalderen er 65 år, men hæves til 67 år i perioden 2012-2029.
Efter 2012 vil det være muligt for forsikrede, at trække sig tilbage som 65 årige uden reduktion i pensionen, hvis
de har 45 års obligatorisk bidrag fra bl.a. beskæftigelse og opfostrelse af børn. Alderen kan være lavere, hvis
foreksempel handicappet eller minearbejder. 33) Ydelsens størrelse afhænger af størrelsen af indkomsten gennem
bidragsperioden (op til loft). 34) Ordningen blev ændret pr. 6. april 2010. Beskrivelsen gælder reglene efter dette
tidspunkt. 35) Man skal generelt have betalt bidrag eller fået kredit i mindst 1 kvalificerende år. For at få den fulde
ydelse skal man have betalt bidrag eller have modtaget kredit i 30 år. Man får en rate på 1/30 af den fulde pension
for hvert års bidrag eller kredit. 36) Pensionsalder er 65 år for mænd og 60 år for kvinder (øges til 65 år i perioden
2010-2020). Tillæg, når man fylder 80 år. 37) Man indbetaler kun til ordningen, hvis man har indkomst over en
vis grænse. 38) Ydelsen kan tages med til udlandet, men justeres kun hvis bor i EU eller lande med en gensidig
aftale. 39) Der findes også andre pensioner end de to nævnt for Storbritannien, men nogle er udeladt, da de kræver
optjening i en bestemt tidsperiode, som er overstået. 40) Tillæg til State Pension for personer med lav eller mode-
rat indkomst. Man skal dog tjene over et vist niveau for at være berettiget bidrage. 41) For at få ydelsen kræves
mindst 10 års bopæl i Canada efter personen er fyldt 18 år. For hvert års bopæl i Canada efter man er fyldt 18 år
får man 1/40 af maksimum, op til 40 års bopæl. 42) pensionsalderen er 65 år. 43) Der er mulighed for tillæg ved
lav familieindkomst. Tilsvarende kan der være fradrag ved høj indkomst. 44) Ydelsen kan tages med til udlandet,
hvis bopæl i Canada i mindst 20 år siden fyldt 18 år. 45) Ordningen omfatter beskæftigede og selvstændige perso-
ner, der arbejder i Canada. Beskæftigede, selvstændige og arbejdsgiveren betaler en andel af indkomsten. 46) Man
kan få ydelsen, hvis man er 60 år med mindst et bidrag. Hvis yngre end 65 år, skal den forsikrede helt eller i stort
omfang have ophørt med at arbejde. Hvis 65 år eller derover er det ikke nødvendigt at være ophørt med at arbejde.
47) Ydelsen kan tages med til udlandet. 48) Alle der bor i Nederlandene eller arbejder og betaler skat. Ydelsens
størrelse påvirkes af længden af den forsikrede periode. Berettigelse til ydelsen er akummuleret med 2 % for hvert
års forsikring. Man skal således have 50 års forsikring mellem 15 og 65 år for at få fuld dækning. Ellers reduceres
ydelsen proportionalt. 49) Pensionsalderen er 65 år. 50) Ydelsensstørrelse afhænger af bl.a. ægteskabeligstatus,
samt ægtefællens alder og indkomst. 51) Kan tages med til andre EU-lande eller ved gensidig aftale.
Kilder: SSA og ISSA (2010a), SSA og ISSA (2010b), Missoc (juli 2010).
Side 513 af 514
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm. om en oversigt over, hvilke velfærdsydelser, herunder sociale ydelser, som vandrende EU-arbejdstagere, både individuelt og med familie i hjemlandet, kan opnå ret til, når de henholdsvis flytter til Danmark eller arbejder i Danmark
2842463_0514.png
Eksempler for optjeningskriterier for udvalgte serviceydelser
Sundhedsvæsnet
Tabel F.12.
Kriterier for adgang til sundhedsvæsnet
Storbritannien
Danmark
Bopæl*
Beskæftigelse*
Indbetaling*
Karensperiode*
Alder
Formue
Indkomstafhæn-
gig
Familieafhængig
Andet
x
1)
x
4)
x
5)
x
8)
x
10)
x
12)
x
x
11)
x
Sverige
x
Norge
x
3)
Tyskland
7)
Canada Nederlandene
x
9)
x
11)
x
x
2)
x
6)
(x)
8)
Anm.: * markerer, at kriteriet kan være et optjeningsprincip, dvs. en aktivitet, personen skal opfylde henover en
periode for at være berettiget til velfærdsydelsen. 1) Gratis tandlæge til og med det år, hvor man fylder 19 år. 2)
Egenbetalingen på hospitaler kan afhænge af indkomst. 3) Sømænd på norske skibe er også dækket 4) Børn under
16 år skal ikke betale ved lægebesøg. Aldersgrænsen er 18 ved tandlægebesøg og 12 ved medicin. 5) Egenbetaling
kan på visse ydelser såsom tandregulering og hospitalsindlæggelse afhænge af, om man er under 18 år. 6) Man
kan være forsikret via sin ægtefælle eller som barn via sine forældre. 7) Missoc angiver, at informationen kun
dækker England. 8) Der er en vis egenbetaling på tandlæge og medicin, men med undtagelser. Der er bl.a. undta-
gelser for visse med en lav indkomst og for børn under 16 for ved medicin og 18 år for tandlæge. 9) Alle personer,
der bor i Canada, der opfylder føderale og provensielle støtteberettigelse og forsikret status. Næsten hele befolk-
ningen er dækket. 10) I nogle provinser kan bl.a. personer over 65 år få gratis medicin, briller osv. 11) Hvis man
har bopæl skal man have en obligatorisk sundhedsforsikring. Man kan også være dækket, hvis man arbejder og
betaler indkomstskat i Nederlandene. 12) For de fleste typer ydelser er der en vis egenbetaling for personer over
18 år. Tandlæge er gratis til 22 år.
Kilder: SSA og ISSA (2010a), SSA og ISSA (2010b), Missoc (januar 2010).
Tabel F.13.
Kriterier for adgang til pleje (long-term care)
Danmark
Bopæl*
Beskæftigelse*
Indbetaling*
Karensperiode*
Alder
Formue
Indkomstafhæn-
gig
Familieafhængig
Andet
x
1)
x
1)
x
1)
x
1)
x
1)
x
1)
x
x
3)
x
5)
x
7)
x
Sverige
x
Norge
x
Tyskland
2)
Storbritanni- Nederlande-
en
4)
ne
x
x
7)
(x)
6)
Anm.: * markerer, at kriteriet kan være et optjeningsprincip, dvs. en aktivitet, personen skal opfylde henover en
periode for at være berettiget til velfærdsydelsen. 1) Man skal visiteres til servicen. 2) Hovedparten af befolknin-
gen er dækket af en forsikringsordning. Det er den der er taget udgangspunkt i at beskrive nedenfor. 3) 2 års ka-
rensperiode. 4) Dette gælder kun England. 5) man skal være over 18 år 6) Brugerbetaling for ikke-plejehjem (so-
cial care) afhænger af skøn fra de lokale myndigheder af evnen til at betale. Kontantydelser for personer, der
behøver hjælp med personlig pleje, er ikke meanstested. 7) Alle med bopæl og uden bopæl, men som betaler skat,
bidrager til ordningen.
Kilder: Missoc (juli 2010).
Side 514 af 514