Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Nick Zimmermann
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023 - 8740
5. januar 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 15. december 2023 stillet følgende spørgsmål
nr. 91 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick
Zimmermann (DF).
Spørgsmål nr. 91:
”Vil ministeren oplyse, hvor mange EU/EØS-borgere,
der har eksporteret deres
dagpengeydelse til hjemlandet eller et andet land i EU?”
Svar:
Medlemmer af en dansk a-kasse kan eksportere danske dagpenge. Det betyder, at
dagpengemodtagere kan tage til et andet EU/EØS-land eller Schweiz for at søge ar-
bejde i op til 3 måneder og samtidig modtage dagpenge fra Danmark under forud-
sætning af, at de opfylder eksportlandets regler for at modtage dagpenge.
Ret til dagpenge forudsætter ifølge danske regler bl.a. medlemskab af en a-kasse i
mindst ét år samt opfyldelse af det danske indkomstkrav. En EU/EØS-borger kan
medregne forsikrings- og beskæftigelsesperioder fra andre EU/EØS-lande til opfyl-
delse af de danske krav.
I 2022 var der i alt 2.350 eksporter af danske dagpenge, hvoraf 1.850 af ekspor-
terne blev foretaget af EU/EØS-borgere til deres hjemland eller et andet EU/EØS-
land. Sammenlignet med antallet i 2018 er der sket et mindre fald,
jf. tabel 1.
Det
bemærkes, at tallene fra 2020 og frem kan være påvirket af covid-19 pandemien.