Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Charlotte Munch
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023-8641
10. januar 2024
Beskæftigelsesudvalg har i brev af 15. december 2023 stillet følgende spørgsmål
nr. 86 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Char-
lotte Munch (DD).
Spørgsmål nr. 86:
“Vil
ministeren redegøre for, hvorvidt det vil være muligt ift. reglerne om øremær-
ket barsel, hvis man udvider definitionen af en selvstændig erhvervsdrivende til
også at omfatte forældre, der er ansat i aktie- eller anpartsselskab, som vedkom-
mende ejer mindst 25 pct. af, og som vedkommende får sin primære lønindtægt
fra?”
Svar:
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1158 af 20. juni 2019 om ba-
lance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner (orlovsdirek-
tivet) giver alle lønmodtagere ret til to måneders forældreorlov, som ikke kan over-
drages samt en ret til at modtage en løn eller ydelse under denne orlov. Selvstæn-
digt erhvervsdrivende er ikke omfattet af direktivet.
Spørgsmålet om, hvornår man er selvstændig, og hvornår man er lønmodtager, blev
behandlet indgående under de politiske forhandlinger om gennemførelse af orlovs-
direktivet. Det var afgørende for den daværende regering og aftalepartierne på den
ene side at sikre, at alle, der reelt er lønmodtagere, blev omfattet af øremærknin-
gen, og på den anden side at undtage personer, som reelt er selvstændige.
Forhandlingerne førte til den politiske aftale af 26. oktober 2021 om implemente-
ring af EU’s orlovsdirektiv og ligestilling af orlovsrettigheder
mellem forældre og
øremærket forældreorlov, som er gennemført i barselsloven.
Det følger af barselslovens § 21, stk. 3, 1. pkt., at en beskæftiget lønmodtager skal
holde 9 af ugerne efter stk. 1 inden 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse, og at
retten til barselsdagpenge for denne orlov ikke kan overdrages.
Det er fastsat i § 8, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 427 af 5. april 2022 om ret til bar-
selsdagpenge for forældre til et barn, der er født eller modtaget fra den 2. august
2022, at en forælder er fritaget for øremærkningen, hvis vedkommende er ansat i
sit eget ApS eller A/S selskab og ejer selskabet 100 pct. og ikke har øvrig lønind-
komst.