BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 86: Spm. om hvorvidt det vil være muligt ift. reglerne om øremærket barsel, hvis man udvider definitionen af en selvstændig erhvervsdrivende til også at omfatte forældre, der er ansat i aktie- eller anpartsselskab, som vedkommende ejer mindst 25 pct. af, og som vedkommende får sin primære lønindtægt fra

Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Charlotte Munch

[email protected]

Beskæftigelsesministeren

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2023-8641

10. januar 2024

Beskæftigelsesudvalg har i brev af 15. december 2023 stillet følgende spørgsmål

nr. 86 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Char-

lotte Munch (DD).

Spørgsmål nr. 86:

“Vil

ministeren redegøre for, hvorvidt det vil være muligt ift. reglerne om øremær-

ket barsel, hvis man udvider definitionen af en selvstændig erhvervsdrivende til

også at omfatte forældre, der er ansat i aktie- eller anpartsselskab, som vedkom-

mende ejer mindst 25 pct. af, og som vedkommende får sin primære lønindtægt

fra?”

Svar:

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1158 af 20. juni 2019 om ba-

lance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner (orlovsdirek-

tivet) giver alle lønmodtagere ret til to måneders forældreorlov, som ikke kan over-

drages samt en ret til at modtage en løn eller ydelse under denne orlov. Selvstæn-

digt erhvervsdrivende er ikke omfattet af direktivet.

Spørgsmålet om, hvornår man er selvstændig, og hvornår man er lønmodtager, blev

behandlet indgående under de politiske forhandlinger om gennemførelse af orlovs-

direktivet. Det var afgørende for den daværende regering og aftalepartierne på den

ene side at sikre, at alle, der reelt er lønmodtagere, blev omfattet af øremærknin-

gen, og på den anden side at undtage personer, som reelt er selvstændige.

Forhandlingerne førte til den politiske aftale af 26. oktober 2021 om implemente-

ring af EU’s orlovsdirektiv og ligestilling af orlovsrettigheder

mellem forældre og

øremærket forældreorlov, som er gennemført i barselsloven.

Det følger af barselslovens § 21, stk. 3, 1. pkt., at en beskæftiget lønmodtager skal

holde 9 af ugerne efter stk. 1 inden 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse, og at

retten til barselsdagpenge for denne orlov ikke kan overdrages.

Det er fastsat i § 8, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 427 af 5. april 2022 om ret til bar-

selsdagpenge for forældre til et barn, der er født eller modtaget fra den 2. august

2022, at en forælder er fritaget for øremærkningen, hvis vedkommende er ansat i

sit eget ApS eller A/S selskab og ejer selskabet 100 pct. og ikke har øvrig lønind-

komst.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 86: Spm. om hvorvidt det vil være muligt ift. reglerne om øremærket barsel, hvis man udvider definitionen af en selvstændig erhvervsdrivende til også at omfatte forældre, der er ansat i aktie- eller anpartsselskab, som vedkommende ejer mindst 25 pct. af, og som vedkommende får sin primære lønindtægt fra

Efter § 8, stk. 3, i bekendtgørelsen, kan en forælder blive fritaget for øremærknin-

gen, hvis forælderen 1) ejer mere end 50 pct. af selskabskapitalen (beregnet ift. di-

rekte og indirekte ejerskab via andre virksomheder), og 2) har majoriteten af stem-

merettighederne (beregnet ift. direkte og indirekte ejerskab via andre virksomhe-

der), og 3) på anden vis har en bestemmende indflydelse i selskabet, og 4) ikke har

anden lønindkomst.

Efter § 8, stk. 4, i bekendtgørelsen kan personer, der ikke opfylder ovenstående kri-

terier, kun undtages fra de 9 ugers øremærkning, hvis de efter ansøgning vurderes

til at kunne betragtes som reelle ejere af selskabet og ikke har øvrig lønindkomst og

heller ikke er under instruktion fra anden side. Ved vurderingen lægges der vægt

på, at vedkommende ejer mere end 50 pct. af selskabet, har majoriteten af stemme-

rettighederne og derudover har indflydelse i selskabet på anden vis.

Afgrænsningen af, hvornår man er lønmodtager skal vurderes ud fra formålet med

orlovsdirektivet, som er at sikre alle lønmodtagere ret til to måneders øremærket

orlov. Den fastsatte grænse på mindst 50 pct. ejerskab skal ses i lyset af, at EU-

Domstolen i sin retspraksis vedr. det EU-retlige arbejdstagerbegreb har fastslået, at

begrebet ikke kan fortolkes indskrænkende. Om en person må anses for at være

lønmodtager vil dog altid bero på en konkret vurdering af, i hvilket omfang den på-

gældende er undergivet instruks

–

befinder sig i et tjenesteforhold

–

og i hvilket

omfang den pågældende bærer den økonomiske risiko i forbindelse med den virk-

somhed, der udøves. Dette er afspejlet i de fastsatte regler.

Det er på den baggrund Beskæftigelsesministeriets vurdering, at en nedsættelse af

kravet til under 50 pct. ejerskab, f.eks. til 25 pct. ejerskab, vil indebære en risiko

for, at Danmark ikke lever op til direktivets mindstekrav, fordi der kan være perso-

ner, som reelt må anses for at være lønmodtagere i direktivets forstand, som der-

med ikke omfattes af øremærkningen.

Jeg skal i øvrigt henvise til mit svar på BEU-spørgsmål nr. 87 (2023-24 (1. sam-

ling)).

Venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen