Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del
Offentligt
2801214_0001.png
Folketingets Socialudvalg
[email protected]
Mikkel Bjørn (DF)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023 - 7438
[indsæt dato]
Socialudvalget har i brev af 6. november 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 33
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af ikke-medlem af Mikkel
Bjørn (DF) (MFU).
Spørgsmål nr. 33:
”Vil
ministeren kommentere artiklen "Mette Frederiksens reform har fejlet: Største
stigning i førtidspensionister i 20 år”, politiken.dk, den 28. oktober 2023, herunder
særligt passagen: "Alene i de tre første kvartaler i år er der blevet tilkendt over
16.000 nye førtidspensioner. Det er den største stigning i antallet af førtidspensio-
ner i samme periode de seneste 20 år, viser en analyse fra brancheorganisationen
for små og mellemstore virksomheder, SMVdanmark. Samlet set er der i øjeblikket
over 243.000 førtidspensionister mod knap 207.000 i 2018”, og vil ministeren på
baggrund heraf fremsende en tabel over nationaliteterne for de 16.000 nye førtids-
pensionister i de tre første kvartaler i år, samt en tabel over nationaliteterne for de i
alt 243.000 førtidspensionister?
Svar:
Jeg henviser til det vedlagte bilag, hvor tabel 1 viser, at ud af de 18.699 personer,
der har fået tilkendt førtidspension i perioden januar til oktober 2023, har 88 pct.
dansk statsborgerskab. De næststørste grupper opgjort på statsborgerskab er perso-
ner med tyrkisk statsborgerskab (2,4 pct.), syrisk statsborgerskab (1,0 pct.) og ira-
kisk statsborgerskab (0,7 pct.).
Tabel 2 i det vedlagte bilag viser derudover, at ud af de 254.115 personer, der har
modtaget førtidspension i perioden januar til oktober 2023 har 90 pct. af gruppen
dansk statsborgerskab. De næststørste grupper opgjort på statsborgerskab er perso-
ner med tyrkisk statsborgerskab (1,7 pct.), statsborgerskab fra Bosnien-Hercego-
vina (1 pct.) og med irakisk statsborgerskab (0,9 pct.).
Det bemærkes, at det i opgørelserne er taget udgangspunkt i det senest tilgængelige
data, hvorfor det samlede antal personer, der har fået tilkendt eller har modtaget
førtidspension i 2023 er højere end i den henviste artikel.
Der er ingen tvivl om, at den store stigning i tilkendelser til førtidspension er en be-
kymrende situation. Især stigningen i antallet af unge under 40 år, som tilkendes
førtidspension, er en ulykkelig udvikling for mange af de unge og for samfundet.
Blandt de unge, som tilkendes førtidspension, har en meget stor andel en psykisk
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 80: MFU spm. om hvor mange af de 4.430 tyrkere, 2.449 bosniere, 2.171 irakere, 1.144 statsløse, 1.105 afghanere, 941 somaliere, 893 syrere, 880 iranere, 601 fra Kosovo, 489 pakistanere, 322 marokkanere, 303 libanesere og 261 nordmakedonere, som modtog dansk førtidspension den 1. januar 2023, der bor i udlandet
hoveddiagnose. Stigningen i antallet af førtidspensioner til unge er under alle om-
stændigheder et symptom på en stor samfundsudfordring
nemlig de mange unge
med ondt i livet.
Der er derfor ikke nogen enkelt løsning på problemstillingen, og det er ikke noget
vi kan løse gennem initiativer isoleret på beskæftigelsesområdet. Det handler også
om, at færre skal befinde sig i en situation i deres liv, hvor førtidspension er svaret.
Derfor er jeg glad for, at regeringen har afsat over 4 mia. kroner til psykiatrien
frem mod 2030.
Det er samtidigt vigtigt, at vi har et solidt vidensgrundlag, når der skal findes mu-
lige løsninger på denne udfordring. Derfor vil jeg igangsætte en tværministeriel
analyse, der skal undersøge, hvad der kan forklare udvikling udviklingen.
Jeg kan også nævne, at der er afsat midler på SSA-reserven til at gennemføre en
praksisundersøgelse i 2024 af kommunernes tilkendelse af førtidspension, hvor der
vil være et særligt fokus på tilkendelsen til de unge under 40 år.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2