Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del
Offentligt
2805566_0001.png
Folketinget
Beskæftigelsesudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
2. januar 2024
Sikkerhedskontor II
Cenia Anne Spottog
Petersen
2023-10371
3080170
Besvarelse af spørgsmål nr. 78 (Alm. del) fra Folketingets
Beskæftigelsesudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 78 (Alm. del), som Folketingets
Beskæftigelsesudvalg har stillet til justitsministeren den 5. december 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Niels Flemming Hansen (KF).
Peter Hummelgaard
/
Kristoffer Aagren
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm. om man i ministeriet er bekendt med begrænsninger på danskeres mulighed for at tage arbejde i EU, der skyldes manglende lovhjemmel for PET til at foretage sikkerhedsgodkendelser for danskere på EU confidential-niveau, når arbejdsgiveren er privat
Spørgsmål nr. 78 (Alm. del) fra Folketingets Beskæftigelsesudvalg:
”Vil ministeren oplyse, om man i ministeriet er bekendt med
begrænsninger på danskeres mulighed for at tage arbejde i EU,
der skyldes manglende lovhjemmel for PET til at foretage
sikkerhedsgodkendelser for danskere på ”EU confidential”-
niveau, når arbejdsgiveren er privat?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), der har oplyst følgende:
”Efter § 13, stk. 1, i cirkulæreskrivelse nr. 10338 af 17.
december 2014 (sikkerhedscirkulæret), der gælder for alle
statslige myndigheder, træffer enhver offentlig myndighed
afgørelse om sikkerhedsgodkendelse af ansatte i myndigheden
og ansatte i private firmaer, der arbejder for den offentlige
myndighed.
PET foretager i den forbindelse på begæring fra vedkommende
myndighed en sikkerhedsundersøgelse, når en person påtænkes
bemyndiget
indsigt
i
klassificerede
dokumenter
(sikkerhedsgodkendt). Den pågældende myndighed vil på
baggrund af PET’s personsikkerhedsundersøgelse træffe
afgørelse om, hvorvidt vedkommende kan bemyndiges til
indsigt i klassificerede dokumenter.
PET varetager endvidere opgaver, som påhviler tjenesten i
rollen som udpeget national sikkerhedsmyndighed som følge af
Danmarks internationale forpligtelser, herunder forpligtelser
over for EU.
PET er som følge heraf sikkerhedsgodkendende myndighed for
en række personer ansat i EU-institutioner, ligesom tjenesten
bistår andre lande med sikkerhedsundersøgelse af danske
statsborgere til brug for disse landes sager om
sikkerhedsgodkendelse.
Private virksomheder kan derimod ikke rekvirere
sikkerhedsundersøgelser hos PET, ligesom PET ikke er
sikkerhedsgodkendende myndighed for personer, der skal
ansættes i private virksomheder. Dette gælder uanset om
virksomheden er etableret i Danmark eller i andre lande.”
Side 2/2