Ministeren
Beskæftigelsesudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesudvalget har den 4. december 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 77
(alm. del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministe-
ren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 77:
Vil ministeren kommentere sætningen ”Studier har bl.a. vist, at det muslimske ho-
vedtørklæde af nogle (ikke-muslimer) bliver set som udtryk for muslimsk funda-
mentalisme eller manglende villighed til at integrere sig, hvilket derfor kan medføre
risiko for diskrimination eller fordomme.”, som fremgår på side 28 i Institut for
Menneskerettigheders rapport ”Oplevet etnisk diskrimination i Danmark” (2023),
og vil ministeren tilkendegive om ministeren ikke er enig med spørgeren i, at hvis
du bærer tørklæde og formodentlig ønsker en muslimsk mand, som udgør et gan-
ske lille mindretal af det danske samfund, så har du allerede isoleret dig fra det
omgivende danske samfund i en sådan grad, at det er indlysende, at der er tale om
manglende villighed til at integrere sig?
Svar:
Uanset hvad man måtte mene om forskellige religiøse og kulturelle symboler, bør
ingen i det danske samfund udsættes for ulovlig diskrimination. Det gælder også
for kvinder, der bærer muslimsk hovedtørklæde, der i denne sammenhæng udgør
en særligt udsat gruppe.
Jeg er ikke enig i spørgerens opfattelse af, at brug af det muslimske hovedtørklæde
i alle tilfælde indlysende signalerer isolation og manglende villighed til at integrere
sig, om end jeg anerkender, at brugen af det muslimske hovedtørklæde kan mar-
kere en afstandtagen fra grundlæggende værdier og normer, der er gældende i
Danmark.
19. december 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Værdier og Medborgerskab
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2023 - 19146
2546962
Kaare Dybvad Bek
/
Jesper Kraft
Side
1/1