Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Victoria Velasquez (EL)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023 - 8109
18. december 2023
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 28. november 2023 stillet følgende spørgsmål
nr. 72 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victo-
ria Velasquez (Enhedslisten).
Spørgsmål nr. 72:
”Regeringen
indgik den 13. oktober 2023 sammen med Dansk Folkeparti og Dan-
marksdemokraterne ”Aftale om en ny arbejdspligt”. I forbindelse med aftaleindgå-
elsen offentliggjorde Beskæftigelsesministeriet et faktaark, hvoraf det fremgår, at
omkring 22.000 personer vil blive omfattet af arbejdspligten (”Fakta. Alle på mind-
stesats skal bidrage med ny arbejdspligt”, bm.dk). Vil ministeren oplyse, hvorvidt
ukrainske flygtninge tæller med i målgruppen, idet deres opholdsgrundlag efter
særloven for fordrevne ukrainere udløber i marts 2025 og dermed før fuld indfas-
ning af arbejdspligten? Vil ministeren, hvis ukrainerne ikke er talt med i de 22.000
personer, oplyse, hvor stor målgruppen for arbejdspligten vil være inklusive de
ukrainske fordrevne, uanset at det måtte forudsætte forudgående forlængelse af
ukrainernes opholdsgrundlag?”
Svar:
Med
Aftale om en ny arbejdspligt med klare krav til borgere i kontanthjælpssyste-
met som ikke opfylder optjeningsreglerne
har regeringen, Danmarksdemokraterne
og Dansk Folkeparti besluttet at indføre en ny arbejdspligt. Arbejdspligten indføres
for borgere, som ikke opfylder et krav om ophold i riget i 9 ud af de seneste 10 år
(opholdskravet)
og et krav om ordinær fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2�½ år ud af
de seneste 10 år
(beskæftigelseskravet).
Med arbejdspligten stilles der klare krav
om, at man skal bidrage for sin ydelse.
Arbejdspligten indføres for nuværende modtagere af selvforsørgelses-, hjemrejse-
og overgangsydelse (SHO-ydelse) pr. 1. januar 2025 og for alle modtagere af den
nye mindstesats pr. 1. juli 2025.
Det skønnes, at ca. 12.000 personer, som modtager SHO-ydelse den 1. januar 2025,
vil blive omfattet af arbejdspligten. Arbejdspligten skønnes at komme til at omfatte
yderligere omkring 10.000 personer fra 1. juli 2025 i henhold til
Aftale om skær-
pede optjeningsregler for kontanthjælp
(S, V, M, DD, LA og KF). Det betyder, at
arbejdspligten samlet set kommer til at omfatte omkring 22.000 personer pr. 1. juli
2025 i strukturelt niveau. Opholdstilladelser efter særloven om midlertidige op-
holdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (særloven) er tidsbegrænset