BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om i hvilke tilfælde det for senior- og førtidspensionister ikke økonomisk kan betale sig at udnytte en eventuel restarbejdsevne på arbejdsmarkedet, fordi pensionisten har andre skattepligtige indkomster fra f.eks. pensionsopsparing eller erhvervsevnetabsdækning og fordi indkomsten ved arbejde både beskattes og påvirker pensionen negativt

Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen (ALT)

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 23/14349

–

2023-7910

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 16. november 2023 stillet følgende spørgsmål

nr. 62 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Niko-

line Erbs Hillers-Bendtsen (Alternativet).

Spørgsmål nr. 62:

”Vil

ministeren redegøre for, i hvilke tilfælde det for senior- og førtidspensionister

ikke økonomisk kan betale sig at udnytte en eventuel restarbejdsevne på arbejds-

markedet, fordi pensionisten har andre skattepligtige indkomster fra f.eks. pensi-

onsopsparing eller erhvervsevnetabsdækning og fordi indkomsten ved arbejde både

beskattes og påvirker pensionen negativt? Vil ministeren videre redegøre for, hvor-

når tilsvarende problemstilling opstår, når en partners skattepligtige indkomster så-

som pensionsopsparing eller erhvervsevnetabsdækninger betyder, at en senior- el-

ler førtidspensionists pensionsydelse nedsættes ved udnyttelse af restarbejdsev-

nen?”

Svar:

Seniorpension er en tilbagetrækningsordning, som giver mulighed for, at den en-

kelte kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet op til 6 år før folkepensionsalde-

ren. Førtidspension kan tilkendes personer med en væsentlig og varigt nedsat ar-

bejdsevne. Førtidspension og seniorpension indtægtsreguleres, og beregnes efter de

samme regler.

For både seniorpension og førtidspension gælder det, at det altid kan betale sig at

arbejde. Den enkelte vil altid have mere i rådighedsbeløb, hvis man har en supple-

rende indkomst op til en vis grænse ved siden af ydelsen. Ydelserne bliver beregnet

på baggrund af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede

indtægtsgrundlag. Det samlede indtægtsgrundlag består af personlig indkomst, så-

som arbejdsindtægt, udbetalinger fra pensionsopsparinger og erstatninger, kapital-

indkomst og aktieindkomst over 5.000 kr. En eventuel ægtefælles eller samlevers

arbejdsindtægt indgår ikke i det samlede indtægtsgrundlag. Det er dog muligt for

pensionisten at have fx arbejdsindtægter af en vis størrelse, før pensionen nedsæt-

tes. Hvor meget den enkelte pensionist konkret får ud af at arbejde afhænger derfor

af, hvor meget supplerende indkomst pensionisten har i alt.

Så længe pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtæg-

ter ikke overstiger fradragsbeløbet, vil en eventuel indkomst udover førtids- eller

seniorpensionen ikke have nogen betydning for ydelsen.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om i hvilke tilfælde det for senior- og førtidspensionister ikke økonomisk kan betale sig at udnytte en eventuel restarbejdsevne på arbejdsmarkedet, fordi pensionisten har andre skattepligtige indkomster fra f.eks. pensionsopsparing eller erhvervsevnetabsdækning og fordi indkomsten ved arbejde både beskattes og påvirker pensionen negativt

Hvis indkomsten overstiger fradragsbeløbet vil pensionen blive nedsat med 30 pct.

af indtægtsgrundlaget, hvis pensionisten er enlig.

Er pensionisten gift eller samlevende med en anden pensionist nedsættes pensionen

med 15 pct. af de indtægter, der indgår i det samlede indtægtsgrundlag. Er pensio-

nisten gift eller samlevende med en ikke-pensionist nedsættes pensionen med 30

pct. af det samlede indtægtsgrundlag.

Det betyder, at skattepligtige udbetalinger fra pensionsopsparinger indgår i pensio-

nistens personlige indkomst og således har betydning for, hvor meget pensionisten

kan få udbetalt i pension.

Hvad angår spørgsmålet om erhvervsevnetabserstatning kan det indledningsvist

nævnes, at den skal anses som godtgørelse for tabt arbejdsevne i en given periode

eller varigt, hvor dækningen skal være med til at formindske et økonomisk tab fra

tabt arbejdsfortjeneste.

Det gælder for erhvervsevnetabserstatning, at de gældende pensionsregler skelner

mellem, om dækningen udbetales løbende

–

og således har karakter af en

løbende

forsørgelsesydelse

–

eller som et

engangsbeløb.

Erhvervsevnetabserstatning, der

udbetales som en løbende ydelse, er skattepligtig og vil derfor indgå i indtægts-

grundlaget til beregning af pension. Erhvervsevnetabserstatning, der udbetales som

et engangsbeløb, regnes ikke med i den skattepligtige indkomst og indgår derfor

ikke i indtægtsgrundlaget, når pensionistens samlede indtægtsgrundlag opgøres.

Engangsbeløb har altså ikke betydning for pensionens størrelse og indgår heller

ikke i formueopgørelsen ved beregning af pensionisters ret til ældrecheck og hel-

bredstillæg.

Reglerne er udtryk for et bredt politisk ønske om, at pensionsydelsen målrettes til

de pensionister, der har færrest midler at leve for.

Venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen

Beskæftigelsesminister