Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023 - 7336
13. november 2023
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 16. oktober 2023 stillet følgende spørgsmål
nr. 4 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra udval-
get.
Spørgsmål nr. 4:
”Vil
ministeren redegøre for, hvor mange danskere der i dag må forlade arbejds-
markedet på grund af mental sygdom såsom angst, depression, udbrændthed og
stress?
”
Svar:
Da der ikke findes de nødvendige data på området, er det ikke muligt at redegøre
for antallet af danskere, der i dag forlader arbejdsmarkedet på grund af mental syg-
dom såsom angst, depression, udbrændthed og stress.
Hvis man forlader arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen, kan man modtage
forskellige forsørgelsesydelser. For de fleste ydelsers vedkommende kender vi ikke
årsagen eller sygdomshistorikken, der ligger forud for overgangen.
Det er dog muligt at se i data for tilkendelser til førtidspension, at ud af samtlige
personer, der fik tilkendt førtidspension i 2022, var psykiske lidelser hoveddiagno-
sen bag 47,5 pct af tilkendelserne. Det skal her bemærkes, at det ikke muligt opdele
tilkendelserne efter enkeltdiagnoser såsom stress, depression og angst og koble
dem med en direkte årsagssammenhæng til, at borgeren forlader arbejdsmarkedet.
Dette skyldes, at førtidspension ikke alene tilkendes på baggrund af diagnoser, men
ud fra en helhedsvurdering af borgerens samlede ressourcer og udviklingsmulighe-
der. En tildeling af førtidspension kræver, at borgeren har en væsentlig og varig
nedsat arbejdsevne, der hverken er eller kan blive i stand for at forsøge dem selv,
heller ikke i et fleksjob.
Uagtet typen af forsørgelsesydelse ved vi, at vejen ud af arbejdsmarkedet for bor-
gere med ovenstående problematikker, kan se ud på mange forskellige måder.
Mens nogle borgere afgår fra arbejdsmarkedet på tidlige tilbagetrækningsordnin-
ger, såsom efterløn, seniorpension eller tidlig pension, vil andre blive tilkendt før-
tidspension, da de ikke længere er i stand til at arbejde. Ligeledes er der forskel på,
om overgangen fra beskæftigelse til de nævnte ydelser er direkte eller om borgeren
forinden har haft en periode på dagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp eller res-
sourceforløbsydelse.