Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del
Offentligt
2794340_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Victoria Velasquez (EL)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
6. december 2023
J.nr. 20235200285
2023-
7524
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 9. november 2023 stillet følgende spørgsmål
nr. 56 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victo-
ria Velasquez (EL).
Spørgsmål nr. 56:
”Vil
ministeren
i forlængelse af åbent samråd i Beskæftigelsesudvalget den 25.
oktober 2023, jf. BEU alm. del
samrådsspørgsmål A
undersøge, om Arbejdstil-
synet kan få samme beføjelser som f.eks. miljømyndighederne? Der henvises bl.a.
til miljømyndighedernes mulighed for at sikre beviser.”
Svar:
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet bidrag fra Miljøministeriet, som vedrø-
rende miljømyndighedernes beføjelser oplyser følgende:
“Miljøstyrelsen er på visse områder regeludstedende myndighed. Der er 99 indivi-
duelle miljømyndigheder i Danmark, som alle fører tilsyn med, at reglerne i miljø-
beskyttelsesloven og tilhørende bekendtgørelser overholdes. Reglerne for sikring af
bevismateriale på miljøtilsyn findes bl.a. i miljøbeskyttelseslovens § 87, stk. 1 og
2, der giver hjemmel til, at tilsynsmyndighederne har adgang til at foretage under-
søgelser, fotografere, kopiere eller medtage dokumenter samt medtage andre gen-
stande uden vederlag, herunder eksemplarer af produkter og varer, der er reguleret i
medfør af loven.”
Endvidere har jeg til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Arbejdstilsy-
net, som har oplyst følgende:
”Arbejdstilsynet
fører tilsyn med arbejdsmiljøet på virksomhederne, og formidler
arbejdsmiljøfaglig viden og krav til et godt arbejdsmiljø, så virksomhederne bliver
i stand til selv at forebygge og følge op på arbejdsmiljøproblemer. Endvidere ud-
steder Arbejdstilsynet regler på arbejdsmiljøområdet.
Arbejdstilsynet kan som led i tilsynets udøvelse uden retskendelse kræve tilgænge-
lig dokumentation udleveret, herunder foretage fotografiske optagelser og lignende,
og medtage prøver til nærmere analyse eller undersøgelse. Det følger af arbejdsmil-
jølovens § 76, stk. 5. Det fremgår videre af bestemmelsen, at arbejdsgiveren eller
dennes repræsentant skal underrettes herom.
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 56: Spm. om Arbejdstilsynet kan få samme beføjelser som f.eks. miljømyndighederne
Ud fra Miljøministeriets svar vurderer Arbejdstilsynet, at tilsynets beføjelser er
sammenlignelige i forhold til at afdække forhold, der har relevans for tilsynets
virksomhed.”
Jeg henholder mig til Miljøministeriets og Arbejdstilsynets oplysninger.
Som nævnt i svar på BEU alm. del spørgsmål nr. 25 (samling 2023-24), ser jeg
frem til at modtage Arbejdstilsynets vurdering af mulighederne for eventuelt at æn-
dre i bestemmelsen om Arbejdstilsynets særlige tavshedspligt og dermed mulighe-
derne for eventuelt at udvide brugen af fotos og videomateriale modtaget fra kla-
ger. Samtidig er jeg som nævnt optaget af, at eventuelle justeringer udformes, så
hensynet til beskyttelsen af de ansatte ikke kompromitteres. Når jeg har modtaget
Arbejdstilsynets vurdering, vender jeg tilbage til udvalget.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2