Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 658
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Victoria Velasquez
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 21/12605
29. november 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 16. september 2021 stillet følgende spørgsmål
nr. 658 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Vic-
toria Velasquez (EL).
Spørgsmål nr. 658:
”Vil
ministeren oplyse antallet af personer, der er døde, mens de har været på syge-
dagpenge eller jobafklaringsforløb i perioden 1. juli 2014 til dags dato, og hvor stor
en andel, disse personer udgør i forhold til det samlede antal personer i verserende
og afsluttede sygedagpenge- og jobafklaringsforløb i samme periode? Antallet af
personer bedes opgjort på samme måde som svaret på BEU alm. del - spørgsmål 20
(folketingsåret 2018-19, 2. samling).”
Svar:
I perioden fra den 1. juli 2014 til og med uge 25 i juni 2021
1
har 1.346.820 perso-
ner været på sygedagpenge eller i et jobafklaringsforløb. Heraf er 11.460 afgået
ved døden senest fem uger efter afslutningen af forløbet. Det svarer til, at dødelig-
heden blandt personer berørt af sygedagpenge eller jobafklaringsforløb i den om-
talte periode var 0,9 pct.
Som det fremgår af svaret på BEU alm. del - spørgsmål 20 (folketingsåret 2018-19,
2. samling), er der en række forskellige faktorer, der gør at det ikke er meningsfuldt
at sammenligne dødelighed direkte på tværs af ydelsesgrupper eller over tid. Det
skyldes bl.a. forskelle i sammensætningen for ydelsesgrupperne, der kan tilskrives
forskellige målgrupper for de enkelte ordninger.
Derudover kan personerne i en ydelsesgruppe på ét tidspunkt ikke nødvendigvis
sammenlignes med personerne i samme ydelsesgruppe på et andet tidspunkt, idet
1
Seneste måned med data i forløbsdatabasen DREAM er uge 30 2021. Da opgørelsen må-
ler på, om personen er afgået ved døden 5 uger efter det afsluttede forløb, indgår personer
på sygedagpenge eller i et jobafklaringsforløb derfor kun til og med uge 25 i 2021 i opgø-
relsen.