Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
14. oktober 2024
Svar på Beskæftigelsesudvalget spørgsmål nr. 478 (Alm. del) af
19. september 2024
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for de økonomiske konsekvenser af at åbne for halvårlig
adgang til tidlig pension?
Svar
Det mulige antal år på tidlig pension afhænger af antal år på arbejdsmarkedet. I
dag giver 42 års anciennitet ret til 1 år på tidlig pension, 43 års anciennitet giver ret
til 2 år på tidlig pension og 44 års anciennitet eller derover giver ret til 3 år på tid-
lig pension.
Det er i beregningerne lagt til grund, at en halvårlig adgang til tidlig pension bety-
der, at 41,5-42 års anciennitet giver ret til 0,5 år på tidlig pension, 42-42,5 års anci-
ennitet giver ret til 1 år på tidlig pension, 42,5-43 års anciennitet giver ret til 1,5 år
på tidlig pension, 43-43,5 år giver ret til 2 år på tidlig pension, 43,5-44 år giver ret
til 2,5 år på tidlig pension og anciennitet på 44 år og mere giver ret til 3 år på tidlig
pension.
Det skønnes, at muligheden for tildeling af tidlig pension i halve år, vil medføre
gennemsnitlige årlige merudgifter i årene 2030-35 på ca. 290 mio. kr. (2024-ni-
veau) efter skat, tilbageløb og adfærd,
jf. tabel 1.
Antallet af helårspersoner, der be-
nytter ordningen, skønnes at stige med 2.800, mens arbejdsudbuddet skønnes re-
duceret svarende til 1.200 fuldtidspersoner.
Tabel 1
Økonomiske konsekvenser af muligheden for tildeling af tidlig pension i halve år. Virkning er opgjort
som et gennemsnit for perioden 2030-2035
Provenuvirkning efter
skat, tilbageløb og adfærd
(mio. kr., 2024-niveau)
Tildeling af tidlig pension i halve år
-290
Aktivitet på
Virkning på
tidlig pension, Arbejdsudbuddet,
helårspersoner fuldtidspersoner
2.800
-1.200
Anm.: Provenuvirkningen er afrundet til nærmeste 10 mio. kr. og antal personer er afrundet til nærmeste 50. Når
tidlig pension gøres mere atraktiv, skønnes hovedparten af meraktiviteten at blive modsvaret af et fald i
beskæftigelsen, men det skønnes samtidig, at en del af meraktiviteten skyldes, at personer vælger tidlig
pension frem for efterløn.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K