BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 474: Spm. om hvor stor en andel af befolkningen, der skønnes at kunne opretholde en udbetaling fra pensionsformue, finansiel formue og friværdi svarende til mindst 80 pct. af erhvervsindkomsten før tilbagetrækning (dog mindst den maksimale dagpengesats) i hele den forventede restlevetid, hvis man trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet hhv. 1 år, 3 år og 5 år før gældende pensionsalder i hhv. 2035, 2040, 2045, 2050, 2055 og 2060 fordelt på uddannelsesbaggrund

Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

9. december 2024

Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 474 (Alm. del) af

19. september 2024

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, hvor stor en andel af befolkningen, der skønnes at kunne

opretholde en udbetaling fra pensionsformue, finansiel formue og friværdi sva-

rende til mindst 80 pct. af erhvervsindkomsten før tilbagetrækning (dog mindst

den maksimale dagpengesats) i hele den forventede restlevetid, hvis man trækker

sig tilbage fra arbejdsmarkedet hhv. 1 år, 3 år og 5 år før gældende pensionsalder i

hhv. 2035, 2040, 2045, 2050, 2055 og 2060 fordelt på uddannelsesbaggrund?

Svar

Det har ikke været muligt at foretage opgørelsen for de efterspurgte år og alders-

trin, idet en sådan opgørelse ville indebære fremskrivninger af beskæftigelses- og

formueforhold på individ-niveau over en lang årrække og dermed i højere grad af-

spejle beregningsantagelser end faktiske forhold. I besvarelsen ses i stedet på per-

soner født i år 1963, der var 59 år i 2022, som er det sidste tilgængelige data-år.

Besvarelsen tager udgangspunkt i årgangens observerede individuelle løn- og for-

mueforhold. Opgørelsen trækker på data fra Danmarks Statistiks registre, herun-

der personindkomstregisteret, registeret for formue og gæld fordelt på personer,

registeret for pensionsindbetalinger samt uddannelsesregisteret. Opgørelsen skal

ses i forlængelse af en lang række beregningstekniske og opgørelsesmæssige valg

og antagelser, som er nærmere beskrevet i boks 1.

For at kunne sammenligne udbetalinger fra fri formue (som er opgjort efter skat)

med udbetalinger fra en pensionsopsparing (som er opgjort før skat) er udbetalin-

ger fra pensionsopsparingen omregnet til efter-skat værdi. Tilsvarende er perso-

nens erhvervsindkomst før tilbagetrækning omregnet til en værdi efter skat. Såle-

des er det lagt til grund, at det er 80 pct. af efter-skat værdien af erhvervsindkom-

sten før tilbagetrækning (dog som minimum værdien af den maksimale dagpenge-

sats efter skat), der skal kunne opretholdes i pensionstilværelsen.

Det er lagt til grund, at der med tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet tænkes på til-

bagetrækning fra beskæftigelse, og at der ikke modtages en overførselsindkomst

som tilbagetrukket i aldrene før folkepensionsalderen. Konkret er der i opgørelsen

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 474: Spm. om hvor stor en andel af befolkningen, der skønnes at kunne opretholde en udbetaling fra pensionsformue, finansiel formue og friværdi svarende til mindst 80 pct. af erhvervsindkomsten før tilbagetrækning (dog mindst den maksimale dagpengesats) i hele den forventede restlevetid, hvis man trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet hhv. 1 år, 3 år og 5 år før gældende pensionsalder i hhv. 2035, 2040, 2045, 2050, 2055 og 2060 fordelt på uddannelsesbaggrund

Side 2 af 4

således taget udgangspunkt i personer med en gennemsnitlig årlig erhvervsind-

komst over 100.000 kr. (2024-niveau) som 57-59-årig. Den gennemsnitlige årlige

erhvervsindkomst for disse personer udgør 684.000 kr. for mænd og 510.000 kr.

for kvinder (2024-niveau) før skat, svarende til i størrelsesordenen 430.000 og

330.000 kr. opgjort efter skat.

Det er i spørgsmålet angivet, at indkomsten i restlevetiden alene skal opretholdes

ved udbetalinger fra pensionsudbetalinger, finansiel formue samt friværdi. Gen-

nemsnitspersonens formue skal således kunne finansiere en løbende udbetaling på

ca. 344.000 kr. for mænd og ca. 264.000 kr. for kvinder efter skat, i hele tilbage-

trækningsperioden.

Med de anvendte antagelser vedr. forrentning og forventet restlevetid mv.,

jf. boks

kræves en samlet nettoformue på ca. 5,4-5,8 mio. kr. for mænd og 4,4-4,8 mio.

kr. for kvinder opgjort efter skat, afhængig af formuens sammensætning på fri for-

mue og pensionsformue, hvis formuen skal kunne opretholde den påkrævede mi-

nimums-udbetaling i hele perioden fra folkepensionsalderen og frem til den for-

ventede levetid. Ét års tidligere tilbagetrækning kræver for gennemsnitspersonen

en samlet nettoformue, som er ca. 344.000 kr. højere for mænd og ca. 264.000 kr.

højere for kvinder.

Da den gennemsnitlige nettoformue for de betragtede 59-årige udgør 4,6 mio. kr.

for mænd og 2,6 mio. kr. for kvinder (opgjort efter skat), vil gennemsnitsperso-

nen, når der som her ses bort fra social pension, ikke kunne trække sig tilbage fra

arbejdsmarkedet før eller på folkepensionsalderen, uden at forsørgelsesgrundlaget

fra formuen (opgjort efter skat) falder til under 80 pct. af den nuværende er-

hvervsindkomst (opgjort efter skat).

Det skønnes, at 8, 6 og 6 pct. af de ufaglærte har tilstrækkelig formue til at kunne

opretholde den påkrævede minimumsudbetaling i pensionstilværelsen ved tilbage-

trækning fra arbejdsmarkedet hhv. 1, 3 og 5 år før folkepensionsalderen. Andelen

er lidt højere for faglærte og for personer med kort- og mellemlang videregående

uddannelser, og højest for personer med lang videregående uddannelse, hvor hhv.

20, 17 og 14 pct. skønnes at have tilstrækkelig formue,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Andel af årgang 1963 i beskæftigelse som 57-59-årig, der alene fra opsparede midler skønnes at

kunne opretholde et forsørgelsesgrundlag svarende til mindst 80 pct. af erhvervsindkomsten som

57-59-årig opgjort efter skat ved tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet hhv. 1, 3 og 5 år før

folkepensionsalderen, opdelt på højeste fuldførte uddannelse

1 år før

Ekskl. social pension

Ufaglært

Faglært

Kort- og mellemlang videregående

Lang videregående

3 år før

----- pct. -----

5 år før

Side 3 af 4

Inkl. social pension

Ufaglært

Faglært

Kort- og mellemlang videregående

Lang videregående

----- pct. -----

Anm.: Se beregningsforudsætninger beskerevet i boks 1.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata.

Hvis der også medregnes udbetaling af social pension, herunder folkepension og

supplerende pensionsydelse, skønnes en betydeligt større andel at have tilstrække-

lig formue. Når andelen er større skal det ses i sammenhæng med, at folkepensio-

nen udgør en betydelig andel af pensionisternes indkomstgrundlag.

Givet de i boks 1 beskrevne beregningsforudsætninger skønnes det, at 34, 25 og

19 pct. af de ufaglærte har tilstrækkelig formue til at kunne trække sig fra arbejds-

markedet hhv. 1, 3 og 5 år før folkepensionsalderen for egne midler, når social-

pension indregnes i perioden fra folkepensionsalderen og frem til forventet leve-

tid. For personer med lang videregående uddannelse skønnes hhv. 40, 33 og 28

pct. at have tilstrækkelig formue (jf. formuekravet defineret i spørgsmålet) til at

trække sig fra arbejdsmarkedet hhv. 1, 3 og 5 år før folkepensionsalderen,

jf. tabel

Boks 1

Beregningsforudsætninger

Målgruppe:

Der regnes på personer, som er født i 1963. Da der spørges ind til personer, som trækker sig tilbage fra

arbejdsmarkedet, ses alene på den del af årgangen, der som 57-59-årig havde en gennemsnitlig årlig

erhvervsindkomst på minimum 100.000 kr.

Forrentning og levetid:

I overensstemmelse med de sædvanlige regneprincipper på området antages en årlig

forrentning af pensionsformuen på 3,5 pct., svarende til en antaget rentenormal på 4 pct. fraregnet 0,5 pct.-point i

administrationsomkostninger. Der regnes i 2024-niveau med en skønnet årlig realvækst på 1,2 pct. og en skønnet

inflation på 1,8 pct. Den gennemsnitlige levetid for årgangen (opgjort fem år før årgangen når folkepensionsalderen

på 68 år) skønnes at være 83,6 år for mænd og 86,3 år for kvinder. Størrelsen på de løbende pensionsudbetalinger

er beregnet på baggrund af den gennemsnitlige levetid for mænd og kvinder på 84,9 år. For nettoformuen ekskl.

pensionsformue antages en forrentning svarende til vækst- og inflation. Der er i beregningerne ikke afsat en reserve

til levetid udover den gennemsnitlig restlevetid

Erhvervsindkomst:

Erhvervsindkomsten opgøres som et treårigt gennemsnit af den observerede erhvervsindkomst

ved alder 57-59 år og opgøres ekskl. pensionsbidrag, hvor der fremskrives til 2024-niveau med lønudviklingen.

Erhvervsindkomsten som 57-59-årig antages videreført i årene fra 60 år og frem til alderen for tilbagetrækning.

Efter-skat værdien af erhvervsindkomsten er beregnet som gennemsnittet af efter-skat værdierne af de årlige

erhvervsindkomster ved 57-59 år.

Formue:

Alle formue-komponenter observeres ved 59 år, som er det er sidste alderstrin, hvor der ikke er mulighed

for at påbegynde pensionsudbetalinger. Pensionsindbetalinger fremskrives fra 60 år og frem med den gennemsnit-

lige observerede pensionsindbetaling ved 57-59 år, hvor der skelnes mellem indbetalinger til fradragsberettigede

ordninger (liv- og ratepension) og aldersopsparing. Den del af pensionsformuen, som kan udbetales som et en-

gangsbeløb (aldersopsparing og kapitalpension) indgår med efter-skat værdien i den opgjorte nettoformue ekskl.

løbende pensionsudbetalinger. Opgørelsen af nettoformuen følger Danmarks Statistiks opgørelse i den

Side 4 af 4

individbaserede formuestatistik. Det skal til opgørelsen bemærkes, at det er lagt til grund, at personerne kan belåne

evt. friværdi samt fremtidige pensionsudbetalinger fuldt. Ægtefællens formue indregnes ikke.

Pensionsudbetalinger:

Det antages, at den del af pensionsformuen, som er med løbende udbetalinger (dvs. liv- og

ratepensioner samt ATP), udbetales over hele restlivet. Værdien af de løbende pensionsudbetalinger beregnes for

påbegyndt udbetaling hhv. et, tre og fem år før folkepensionsalderen. Det antages, at alle har mulighed for at

påbegynde udbetalingen af hele deres pensionsformue fem år før folkepensionsalderen. De løbende

pensionsudbetalinger mindskes, jo tidligere personen vælger at trække sig, hvilket dels afspejler, at

pensionsformuens udbetalinger skal strækkes over en længere årrække, samt at der vil være færre år med

indbetalinger.

Social pension:

På baggrund af de løbende pensionsudbetalinger beregnes for alle personer en skønnet udbetaling

af folkepensionens grundbeløb, tillæg og supplerende pensionsydelse, hvor der er taget udgangspunkt i satserne

for enlige pensionister i 2024-niveau ved 2030-regler, og hvor ydelserne alene aftrappes som følge af egne

pensionsudbetalinger samt en opgørelse af egen likvid formue til beregning af den supplerende pensionsydelse.

Der er taget udgangspunkt i satserne for enlige, og der er set bort fra evt. aftrapning som følge af samleverens

indkomster. Der er i opgørelsen set bort fra mulig indtægt i form af boligstøtte mv. I årene med tilbagetrækning før

folkepensionsalderen er det antaget, at der ikke modtages en overførselsindkomst.

Indkomst som tilbagetrukket:

Over folkepensionsalderen beregnes indkomsten som efter-skat værdien af personens

løbende pensionsudbetalinger og social pension, herunder folkepensionens grundbeløb og tillæg samt supplerende

pensionsydelse (med mindre der regnes ekskl. social pension). Før folkepensionsalderen beregnes indkomsten

som tilbagetrukket som efter-skat værdien den løbende pensionsudbetaling. I det tilfælde, hvor der regnes ekskl.

social pension, er indkomsten som tilbagetrukket den samme over og under folkepensionsalderen.

Skat:

Der beregnes en skat af erhvervsindkomsten før tilbagetrækning samt af indkomsten som tilbagetrukket

bestående af social pension og udbetalinger fra fradragsberettigede pensionsordninger. Beregningen tager højde

for personfradrag samt (for de erhvervsaktive aldre) job- og beskæftigelsesfradrag, det ekstra pensionsfradrag og

ligningsmæssige fradrag som antages at udgøre knap 10.000 kr. I det tilfælde, hvor der regnes på et forløb uden

udbetaling af social pension, beregnes efter-skat værdien af de fradragsberettigede pensionsudbetalinger ved at

gange med 0,6.

Påkrævet formue for at kunne opretholde en indkomst på 80 pct. af erhvervsindkomsten før tilbagetrækning:

Den

påkrævede nettoformue ekskl. løbende pensionsopsparing opgøres som summen af 1) finansieringsmankoen som

tilbagetrukket før folkepensionsalderen og 2) finansieringsmankoen som tilbagetrukket efter folkepensionsalderen.

I folkepensionstilværelsen beregnes finansieringsmankoen som forskellen mellem 80 pct. af efter-skat værdien

af erhvervsindkomsten før tilbagetrækning (dog som minimum efter-skat værdien af den maksimale

dagpengesats) og efter-skat værdien af indkomsten fra løbende pensionsudbetalinger og evt. social pension,

ganget med det forventede antal år som folkepensionist.

I perioden med tilbagetrækning før folkepensionsalderen beregnes finansieringsmankoen som forskellen

mellem 80 pct. af efter-skat værdien af erhvervsindkomsten før tilbagetrækning (dog som minimum efter-skat

værdien af den maksimale dagpengesats) og den beregnede efter-skat værdi af den løbende

pensionsudbetaling, ganget med antal år med tilbagetrækning før folkepensionsalderen (dvs. hhv. 1, 3 og 5).

I det tilfælde, hvor der regnes ekskl. social pension, vil den årlige finansieringsmanko før og efter folkepensionsalde-

ren være ens. Såfremt personens samlede finansieringsmanko som følge af løbende pensionsudbetalinger er nega-

tiv, dvs. at efter-skat værdien af løbende pensionsudbetalinger og evt. social pension overstiger 80 pct. af efter-skat

værdien af erhvervsindkomsten, er det muligt at opfylde formuekriteriet på trods af at den opgjorte nettoformue

ekskl. depotværdien af løbende pensionsudbetalinger måtte være negativ, idet det er antaget, at fremtidige pensi-

onsudbetalinger kan belånes.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister