Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
28. november 2024
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 471 (Alm. del) af
19. september 2024
Spørgsmål
Vil ministeren fremsende en opdateret beregning af Tabel 3.2 i Pensionskommis-
sionens afrapportering, hvor HBI er udregnet på samme måde som i Opdateret
2030-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2028, og vil ministeren endvidere frem-
sende en boks magen til boks 3.6 fra Pensionskommissionens afrapportering,
hvor tidsperioden rækker helt frem til 2130?
Svar
Finansministeriet har opdaget en beklagelig fejl i skønnet for effekten på beskæfti-
gelsen af stigende levetid for alderstrin over folkepensionsalderen (dvs. indregning
af effekten af delvis sund aldring,
jf. også faktaarket ”Revision af virkning på beskæfti-
gelse og offentlige finanser ved lempeligere levetidsindeksering af folkepensionsalderen” på fm.dk).
Fejlen skyldes en manglende opdatering af beregningsmetoden fra og med maj
2023. Korrektionen påvirker fremskrivninger, hvor der forudsættes en fastfrys-
ning eller en lempeligere indeksering af folkepensionsalderen end den gældende
indeksering aftalt i velfærdsforliget. Korrektionen har således ikke betydning for
Finansministeriets langsigtede fremskrivning med den gældende indeksering af
folkepensionsalderen. I det følgende fremgår en revideret version af det tidligere
oversendte svar baseret på en opdateret beregning, hvor fejlen er rettet.
Tabel 1 nedenfor indeholder en opdatering af Tabel 3.2 i rapporten
Fremtidssikring
af et stærkt pensionssystem
fra Kommissionen om tilbagetrækning og nedslidning.
Opdateringen omfatter opdatering af niveauåret fra 2022 til 2025, opdateret
grundforløb, herunder til seneste befolkningsprognose fra DREAM og Danmarks
Statistik samt en udvidelse af opgørelsesperioden frem til 2130, hvor slutpunktet
tidligere var år 2100.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K