BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 471: Spm. om en opdateret beregning af Tabel 3.2 i Pensionskommissionens afrapportering

Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

11. oktober 2024

Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 471 (Alm. del) af

19. september 2024

Spørgsmål

Vil ministeren fremsende en opdateret beregning af Tabel 3.2 i Pensionskommis-

sionens afrapportering, hvor HBI er udregnet på samme måde som i Opdateret

2030-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2028, og vil ministeren endvidere frem-

sende en boks magen til boks 3.6 fra Pensionskommissionens afrapportering,

hvor tidsperioden rækker helt frem til 2130?

Svar

Tabel 1 nedenfor indeholder en opdatering af Tabel 3.2 i rapporten

Fremtidssikring

af et stærkt pensionssystem

fra Kommissionen om tilbagetrækning og nedslidning.

Opdateringen omfatter opdatering af niveauåret fra 2022 til 2025, opdateret

grundforløb, herunder til seneste befolkningsprognose fra DREAM og Danmarks

Statistik samt en udvidelse af opgørelsesperioden frem til 2130, hvor slutpunktet

tidligere var år 2100.

Tabel 1

Den finanspolitiske holdbarhedsindikator med alternative udviklinger i folkepensionsalderen

Pct. af BNP

Nuværende indeksering

Kommissionens anbefaling

Fastholdt folkepensionsalder 70 år fra 2040

1,3

0,4

-1,5

Mia. kr. (2025-niveau)

-44

Forskel fra nuværende indeksering

Kommissionens anbefaling

- Bidrag fra ændret levetidsmål

- Bidrag fra ændret princip for indeksering

- Bidrag fra eftergivelse af efterslæb

Fastholdt folkepensionsalder 70 år fra 2040

-1,0

-0,6

-0,4

-0,0

-2,8

-29

-18

-11

-1

-85

Anm.: Der er afrundet til 1 decimal i opgørrelsen i pct. af BNP og til nærmsete hele mia. kr.

Kilde:

Opdateret 2030-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2028

og egne beregniger.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 471: Spm. om en opdateret beregning af Tabel 3.2 i Pensionskommissionens afrapportering

Side 2 af 3

Det kan til opdateringen bemærkes, at niveauet for HBI målt mia. kr. er væsentligt

højere end det skøn som fremgår af tabel 3.2. i

Kommission om tilbagetrækning og ned-

slidning.

Det skyldes, at det skønnede BNP-niveau i 2025 i indeværende svar er væ-

sentligt højere end det skønnede BNP-niveau i 2022, som lå til grund for bereg-

ningerne i

Kommission om tilbagetrækning og nedslidning.

Bidraget til den finanspolitiske holdbarhed fra den nuværende indeksering af fol-

kepensionsalderen vurderes at være en del højere end tidligere skønnet. Det skal

bl.a. ses i sammenhæng med, at fremskrivningshorisonten er flyttet til 2130 i sene-

ste fremskrivning mod 2100 tidligere. Med de gældende regler for indeksering af

folkepensionsalderen, hvor der sigtes efter en fast pensionsperiode på 14�½ år, vil

fortsatte stigninger i middellevetiden i årene efter 2100 afspejle sig i, at arbejdslivet

bliver længere. Omvendt vil en fastholdt folkepensionsalder indebære, at pensi-

onsperioden vil udgøre en stadig stigende andel af livet, når levetiden stiger. Det

indebærer isoleret set et positivt bidrag fra højere pensionsalder efter 2100 til den

finanspolitiske holdbarhedsindikator, som ikke indgår, når beregningen stopper i

år 2100. Den øgede betydning af indekseringen indebærer således, at konsekven-

serne på den finanspolitiske holdbarhed af en fastholdelse på 70 år fra 2040

–

til en vis grad også kommissionens forslag

–

vil være større, når tidshorisonten ud-

vides.

I forhold til kommissionens forslag kan det bemærkes, at forskellen mellem leve-

tidsstigninger og den gennemførte stigning i pensionsalderen (ofte betegnet ”ef-

terslæbet”) ved den nuværende indeksering i 2040 er betydelig mindre end opgjort

af Kommissionen. På tidspunktet for afrapporteringen fra Kommissionen om til-

bagetrækning og nedslidning tilsagde den daværende befolkningsprognose, at mid-

dellevetiden for 60-årige i 2023 ville være 84,3 år og dermed et sigtepunkt for fol-

kepensionsalderen på 70,4 år i 2040. Da stigningsbegrænsningen for indekseringen

indebærer, at folkepensionsalderen maksimalt kan hæves med ét år ad gangen,

dvs. til 70 år i 2040, indebar det et efterslæb på 0,4 år. Med kommissionens forslag

annulleres efterslæbet.

Med afsæt i DREAM og Danmarks Statistiks seneste befolkningsprognose er den

forventede middellevetid for 60-årige i 2023 reduceret med godt 0,3 år til 84,0 år,

hvilket betyder, at der kun forventes at være et marginalt efterslæb i indekseringen

af folkepensionsalderen i 2040, hvis den hæves til 70 år.

Af spørgsmålet fremgår det, at der ønskes en gengivelse af Boks 3.6 i Kommissio-

nens rapport. Det er lagt til grund, at det er figuren, der ønskes gengivet i en op-

dateret version frem til 2130 og med seneste befolkningsprognose. Udviklingen i

folkepensionsalderen ved nuværende indeksering og den af kommissionens fore-

slåede model baseret på seneste skøn for levetidsudviklingen fremgår af figur 1.

De 0,1 år i efterslæb vil med den nuværende fremskrivning have betydning for folkepensionsalderen fra

2060 til 2064 og fra 2075-2079, men ikke i nogen af de øvrige år,

jf. også figur 1 nedenfor.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 471: Spm. om en opdateret beregning af Tabel 3.2 i Pensionskommissionens afrapportering

Side 3 af 3

Figur 1

Dekomponering af virkning på aldersgrænserne ved de særskilte justeringer af

levetidsindekseringen

Alder

2030

2130

2040

2050

Nuværende

2060

2070

FP-alder som ref. alder (1)

2080

2090

2100

2110

2120

Gnsl. på 80 pct. (1+2)

Drop af efterslæb (1+2+3, ny)

Anm.: Figuren illustrerer dekomponeringen af den samlede lempelse ved de separate del-lempelser ift. den nuvæ-

rende mekanisme: 1) den senest vedtagne folkepensionsalder anvendes som referencealder for levetidsudvik-

lingen frem for restlevetiden for 60-årige, 2) et delvist gennemslag på 80 pct. frem for 100 pct. og 3) eftergi-

velse af den nuværende indekserings efterslæb i 2040.

Kilde:

Opdateret 2030-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2028

og egne beregniger.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister