Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 4790
14. oktober 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 18. september 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 469 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af Bjarne Laustsen
på udvalgets vegne.
Spørgsmål nr. 469:
”Vil
ministeren oversende et overblik over hvor mange personer, der i gennemsnit
er ledige under 3 måneder, over 3 måneder og langtidsledige.”
Svar:
Der var 240.400 afsluttede ledighedsforløb i 2023,
jf. tabel 1.
Gruppen af ledige
omfatter i denne opgørelse alle dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmod-
tagere, herunder uddannelsesparate SHO- og uddannelseshjælpsmodtagere samt
jobparate SHO-modtagere. Et ledighedsforløb defineres som afsluttet, hvis perso-
nen ikke modtager ydelsen i den efterfølgende kalendermåned.
Knap 130.000 af de afsluttede forløb, havde en varighed på under 3 måneder, og
godt 110.000 af de afsluttede forløb varede mere ned 3 måneder. Det bemærkes, at
en person kan indgå i opgørelsen mere end én gang, hvis vedkommende har haft
flere ledighedsforløb i løbet af året.
Tabel 1
Antallet af afsluttede ledighedsforløb fordelt på længde, 2023
I alt
Alle ledige
240.400
Op til 3 måneders ledighed
128.900
Mere end 3 måneders ledighed
111.500
Anm.: Tabellen omfatter antallet af afsluttede ledighedsforløb i 2023, jf. den registerbaserede ledighed på Job-
indsats.dk. Én person kan dermed indgå i opgørelsen flere gange, hvis vedkommende har haft mere end
ét ledighedsforløb i løbet af 2023. Ledige omfatter alle dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælps-
modtagere, herunder uddannelsesparate SHO- og uddannelseshjælpsmodtagere samt jobparate SHO-
modtagere. Tabellen er afrundet til nærmeste 100.
Kilde: jobindsats.dk og Beskæftigelsesministeriets egne beregninger.