Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del
Offentligt
2921522_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 4790
14. oktober 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 18. september 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 466 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af Bjarne Laustsen
på udvalgets vegne.
Spørgsmål nr. 466:
”Vil
ministeren oversende en oversigt over udviklingen i antallet af personer på
førtidspension tilsvarende grafen på slide 6 opdelt på personer over og under 40 år?
Der henvises til beskæftigelsesministerens præsentation til teknisk gennemgang af
finansloven for 2025, jf. BEU alm. del
bilag 250.”
Svar:
Af tabel 1 fremgår udviklingen for førtidspensionister under og over 40 år i perio-
den 2017-2023. Antallet af førtidspensionister under 40 år er steget fra 26.800 i
2017 til 33.900 i 2023, mens antallet af førtidspensionister over 40 år er steget fra
181.600 til 206.300 i samme periode.
Beskæftigelsesministeriet besidder ikke et skøn over den fremadrettede bestand af
førtidspensionister fordelt på alder. Det er derfor ikke muligt at opgøre antallet af
førtidspensionister under og over 40 år for indeværende og kommende år (2024-
2028).
Tabel 1
Udvikling i antal førtidspensionister under og over 40 år (Fuldtidspersoner)
Førtidspensionister under 40 år
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
26.800
26.400
26.600
27.700
29.300
31.000
33.900
Førtidspensionister over 40 år
181.600
178.700
182.500
189.000
195.100
200.900
206.300
Anm.: Afrundet til nærmeste 100.
Kilde: Jobindsats.dk.
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 466: Spm. om en oversigt over udviklingen i antallet af personer på førtidspension tilsvarende grafen på slide 6 opdelt på personer over og under 40 år
Udviklingen i antallet af førtidspensionister på ordningen skal ses i lyset af, at der
som følge af
Aftale om reform af førtidspension og fleksjob
(juni 2012), blev ind-
ført begrænsninger i tilkendelser til ordningen, særligt for personer under 40 år.
Derfor faldt tilgangen til ordningen markant efter reformens ikrafttrædelse i 2013,
som efterfølgende kunne ses i antallet på ordningen. Tilgangen begyndte herefter at
stige igen, hvilket til dels skyldes, at nogle tilkendelser er blevet udskudt af refor-
mens tiltag, bl.a. indførelsen af ressourceforløb.
Antallet på førtidspension skal desuden ses i lyset af, at der fra 2018 og frem til
2022 var en stigning i folkepensionsalderen på to år, hvilket gør, at afgangen fra
ordningen udskydes for visse førtidspensionister.
På baggrund af den markante stigning i tilkendelserne af førtidspension de seneste
år, er der igangsat en tværministeriel analyse, som undersøger, hvilke mulige for-
klaringer der kan ligge bag udviklingen. Analysen forventes færdig senere på året.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2