Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del
Offentligt
2944559_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
27. november 2024
J.nr. 2024-9732
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 18. september 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 464 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Bjarne Laustsen på udvalgets vegne.
Spørgsmål nr. 464:
”Vil
ministeren oversende en oversigt, der viser antallet af personer, der er i be-
skæftigelse, selvom de har nået folkepensionsalderen? Opgørelsen bedes illustrere
antallet af pensionister, der hhv. har udskudt (opsat) deres pension og antallet af
personer, der arbejder samtidig med, at de modtager folkepension. Oversigten be-
des opgøre udviklingen i antallet af seniorer i beskæftigelse de seneste 10 år samt
en fremskrivning over de kommende år.”
Endeligt svar:
Andelen af personer over folkepensionsalderen, der er i beskæftigelse i perioden
2013 til 2022, ligger mellem 10 og 12 pct.,
jf. figur 1.
I 2022 er der ca. 1.078.000
personer over folkepensionsalderen, hvoraf ca. 114.000 er i beskæftigelse.
Figur 1
Antal og andel beskæftigede over folkepensionsalderen
1.000 personer
150
100
50
0
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
114
135
114
11,1
Pct.
10,6
12
10
8
6
4
2
0
11,9
Beskæftigde over folkepensionsalderen
Beskæftigelsesfrekvens blandt personer over folkepensionsalder (h. akse)
Anm.: Figuren opgør beskæftigelsesstatus blandt personer over folkepensionsalderen ultimo november i årene
2013 til 2022. Beskæftigelse omfatter både personer med lønindkomst og selvstændige. Der er intet krav
om en mindstindkomst i opgørelsen. Antallet af personer over folkepensionsalderen tager højde for sti-
gende folkepensionsalder, som varierer over opgørelsesperioden.
Kilde: Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriets egne beregninger.
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 464: Spm. om en oversigt, der viser antallet af personer, der er i beskæftigelse selvom de har nået folkepensionsalderen
2944559_0002.png
Antal og andel beskæftigede over folkepensionsalderen er stigende fra 2013 til
2018. I 2019 til 2022 falder antal/andel beskæftigede over folkepensionsalderen,
hvilket hænger sammen med, at folkepensionsalderen gradvist øges fra 65 til 67 år
i den periode. 65- og 66-årige stopper således med at indgå i opgørelsen over per-
soner over folkepensionsalderen. De 65- og 66-årige har desuden den højeste be-
skæftigelsesgrad blandt alle 65+ årige, så når de ikke længere indgår i opgørelsen,
falder den samlede andel beskæftigede over folkepensionsalderen.
Flest arbejder og modtager folkepension, færre opsætter pension
Blandt de beskæftigede over folkepensionsalderen modtager størstedelen folkepen-
sion, mens de har beskæftigelse ved siden af,
jf. figur 2.
Omkring 15-16 pct. af de
beskæftigede over folkepensionsalderen vælger opsat pension.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har ikke adgang til dæk-
kende data om opsat pension i årene før 2020. Opsat pension har været muligt si-
den 2004. Det bemærkes desuden, at der kan søges om opsat pension med tilbage-
virkende kraft, hvorfor antallet af personer med opsat pension kan stige. For at få
opsat pension er det et krav, at borgeren arbejder mindst 750 timer årligt.
Øvrig og beskæftigelse
omfatter personer, der er beskæftigede og evt. modtager øv-
rige offentlige ydelser eller egen pension. I årene før 2020 vil en stor andel af
denne gruppe være udgjort af personer med opsat pension.
Figur 2
Beskæftigede over folkepensionsalderen opdelt i andel med opsat pension, folkepension og samtidig
beskæftigelse, samt øvrig og beskæftigelse
Pct.
100
80
60
40
20
0
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
Folkepension og beskæftigelse
Opsat pension og beskæftigelse
Øvrig og beskæftigelse
84
84
16
16
16
3
16
3
16
3
15
Pct.
100
80
60
17
17
19
19
84
83
83
81
81
81
82
82
40
20
0
Anm.: STAR har udelukkende fyldestgørende data for opsat pension fra 2020, hvorfor denne opgørelse starter i
2020. Personer med opsat pension viser alene de personer, der også har en indtægt i den pågældende må-
ned. Personer, der har opsat pension, men ingen indtægt i målingsmåneden indgår således ikke i opgørel-
sen, da de ikke betragtes som værende i beskæftigelse.
Øvrig og beskæftigelse
omfatter personer, der er be-
skæftigede, og evt. modtager øvrige offentlige ydelser eller egen pension.
Kilde: Danmarks Statistik, Udbetaling Danmark og Beskæftigelsesministeriets egne beregninger.
2
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 464: Spm. om en oversigt, der viser antallet af personer, der er i beskæftigelse selvom de har nået folkepensionsalderen
2944559_0003.png
Antal beskæftigede på folkepension nu og fremadrettet
Af de 114.000 beskæftigede personer over folkepensionsalderen i 2022 modtager
ca. 93.000 personer folkepension samtidig med deres beskæftigelse,
jf. figur 3.
Af
figuren fremgår endvidere et skøn for udviklingen i antallet af beskæftigede folke-
pensionister i årene frem til 2034. Det forventes, at antal beskæftigede folkepensio-
nister stiger frem mod 2030. I 2030 hæves folkepensionsalderen fra 67 til 68 år,
hvorved 67-årige ikke længere indgår som folkepensionister. Fra 2031 til 2034 sti-
ger antal beskæftigede folkepensionister igen hvert år.
Figur 3
Antal personer, der både modtager folkepension og er i beskæftigelse, historisk og i kommende år
1.000 personer
120
96
100
80
60
40
1.000 personer
120
104
100
80
60
40
Fremskrivninger efter 2022
93
20
0
13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34
Folkepensionister i beskæftigelse
20
0
Anm.: Figuren opgør kun personer, der modtager folkepension og samtidig er i beskæftigelse. Årene 2023-2034
er fremskrivninger. Beskæftigelse omfatter både personer med lønindkomst og selvstændige.
Kilde: Fremskrivninger på basis af datagrundlaget for seneste mellemfristede fremskrivning udgivet af Finans-
ministeriet i 2024
”Opdateret
2030-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2028”, Danmarks Statistik og Be-
skæftigelsesministeriets egne beregninger.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
3