Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Jens Henrik Thulesen Dahl (DD)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 4873
29. november 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 16. september 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 459 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af ikke-medlem
Jens Henrik Thulesen Dahl (DD) (MFU).
Spørgsmål nr. 459:
”Vil
ministeren oversende et skøn over, hvad omkostningerne vil være ved at reali-
sere borgerforslaget ”Bedre støtte og barselsvilkår til præmature familier” stillet
den 27. august 2024 på www.borgerforslag.dk? Direkte link: https://www.borger-
forslag.dk/se-og-stoet-for-slag/?Id=FT-18222”
Svar:
Efter barselsloven kan et barns hospitalsindlæggelse inden for de første 46 uger ef-
ter fødslen forlænge forældrenes ret til fravær og barselsdagpenge i op til tre måne-
der samlet, hvis de holder orlov under indlæggelsen, eller udskyde deres ret til fra-
vær og barselsdagpenge, hvis de genoptager arbejdet under indlæggelsen.
Borgerforslaget lægger op til at fjerne den nuværende øvre grænse på tre måneders
forlængelse af barselsorloven i alt. Derudover lægges der også op til, at forlængel-
sen af barselsperioden med barselsdagpenge skal inkludere hospitalsindlæggelser,
tidligt hjemmeophold (THO) samt efterfølgende kontroller som følge af for tidlig
fødsel. I dag er det alene hospitalsindlæggelser, der er omfattet af forlængelsesmu-
lighederne.
De økonomiske konsekvenser ved borgerforslaget vil afhænge af den konkrete ud-
møntning. De skønnede økonomiske konsekvenser baserer sig derfor på en række
antagelser om ordningens udformning. Der tages bl.a. udgangspunkt i antallet af
for tidligt fødte børn, som før uge 46 har været indlagt eller på THO én eller flere
gange. Det er ikke muligt for Beskæftigelsesministeriet at afgøre, om hospitalsind-
læggelse m.v. skyldes, at barnet er født for tidligt, eller om det skyldes andre for-
hold.
Forslaget kan desuden forventes at medføre administrative merudgifter relateret til
udbetalingen af barselsdagpenge, som følge af it-tilpasninger og øget administra-
tion.
På den baggrund skønnes de offentlige merudgifter ved forslaget med betydelig
usikkerhed at udgøre 5,0 mio. kr. i 2025 og 19,1 mio. kr. årligt fra 2026 og frem,
jf.