Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del
Offentligt
2920914_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Kirsten Normann Andersen (SF)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 1489
11. oktober 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 13. september 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 450 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kir-
sten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 450:
”Hvordan
vil ministeren sikre organisationernes fortsatte deltagelse og forhandling
af den fremtidige arbejdsmiljøregulering herunder især regeldannelsen, når mini-
steren nu vil nedlægge Arbejdsmiljørådet?”
Svar:
Regeringens finanslovforslag for 2025 indeholder oplæg til at reducere den stats-
lige administration med i alt 1.000 årsværk i 2025 og frem. Som led i heri har rege-
ringen besluttet at gentænke rådsstrukturen på Beskæftigelsesministeriets område.
Det skal medvirke til at spare årsværk i rådsbetjeningen.
Tanken er, at der skal oprettes ét samlet råd på tværs af arbejdsmiljø- og beskæfti-
gelsesområdet, hvor regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter på et strate-
gisk niveau kan drøfte den politiske retning for og aktuelle udfordringer i relation
til beskæftigelses- og arbejdsmiljøpolitikken.
Jeg er enig i, at der er opgaver fra de nuværende råd, der er værd at bevare, fx par-
ternes inddragelse i regeldannelsen på arbejdsmiljøområdet.
Det fremgår derfor også, af det lovforslag om den nye rådstruktur, som jeg har
sendt i ekstern høring den 3. oktober, at jeg vil fastsætte regler om, hvordan en re-
levant kreds af det nye råd vil kunne indgå i principielle drøftelser om bekendtgø-
relsesændringer på arbejdsmiljøområdet. Det betyder ikke, at partsinddragelsen
skal ske på præcis samme måde som hidtil. Det er min ambition, at vi skal gøre tin-
gene mere fokuseret end i dag, men at vi fortsat skal samarbejde tæt om de opga-
ver, hvor parterne spiller en central rolle.
Tiltaget om den nye rådsstruktur udmøntes i dialog med arbejdsmarkedets parter,
og jeg er sikker på, at vi kan finde gode løsninger sammen.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister