Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del
Offentligt
2917113_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
7. oktober 2024
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 443 (Alm. del) af
13. september 2024
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvordan en ekstraordinær forhøjelse af pensionsalderen
med 1 år ud over det forudsatte i Velfærdsforliget med virkning fra 2040 ville på-
virke de offentlige finanser? Ministeren bedes i en tabel med 5 års-intervaller fra
2040 vise, hvad pensionsalderen vil være før og efter den ekstraordinære forhø-
jelse af pensionsalderen til og med år 2100.
Svar
Med
Velfærdsaftalen (2006)
blev det aftalt, at folkepensionsalderen maksimalt kunne
stige med 1 år ad gangen, når der hvert 5. år træffes beslutning om regulering af
folkepensionsalderen i forbindelse med levetidsindekseringen. Den i spørgsmålet
anførte ekstraordinære forhøjelse af folkepensionsalderen i 2040, med ét år ud
over det allerede forudsatte, bryder med dette princip.
Det er til indeværende svar lagt til grund, at folkepensionsalderen ekstraordinært
hæves til 71 år i 2040, således at folkepensionsalderen hæves med 2 år,
jf. figur 1.
Fra 2045 og frem vil folkepensionsalderen, som følge af de gældende principper
for levetidsindeksering af folkepensionsalderen med udgangspunkt i middelleveti-
den for 60-årige, igen være på samme niveau, som efter den hidtil forudsatte in-
deksering. Folkepensionsalderen er derved uændret fra 2045 og frem i forhold til
den nuværende indeksering, og stiger således ikke i 2045, mens den med den nu-
værende indeksering er forudsat at folkepensionsalderen i 2045 stiger med 1 år til
71 år.
En ekstraordinær forhøjelse af folkepensionsalderen til 71 år i 2040 vil styrke den
offentlige saldo med op til 2 mia. kr. (2025-niveau) i årene fra 2040 til 2044,
jf. figur
2.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 443: Spm. om, hvordan en ekstraordinær forhøjelse af pensionsalderen med 1 år ud over det forudsatte i Velfærdsforliget med virkning fra 2040 ville påvirke de offentlige finanser
2917113_0002.png
Side 2 af 2
Figur 1
Pensionsalder og forventet middellevetid
Alder
95
90
Alder
95
90
Figur 2
Strukturel saldo
Pct. af BNP
5
4
Pct. af BNP
5
4
85
80
75
70
65
85
80
75
70
65
3
2
1
0
-1
Budgetlovens
underskudsgrænse
3
2
1
0
-1
60
00 10 20 30 40 50 60 70 80 90 00 10 20 30
Nuværende indeksering
Ekstraordinært løft 2040
Middellevetid for 60-årige
60
-2
2020
2030
2040
2050
Nuværende indeksering
-2
2060
2070
2080
Ekstraordinært løft 2040
Anm.: I figur 2 vises den strukturelle saldo efter 2030 som et 3 års centreret glidende gennemsnit.
Kilde:
Opdateret 2030-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2028
og egne beregninger.
Den offentlige saldo styrkes endvidere i årene fra 2045 og frem,
jf. tabel 1.
Det skal
ses i lyset af, at styrkelsen af den offentlige saldo i perioden 2040-2044 reducerer
den offentlige nettogæld, og dermed den offentlige sektors nettorenteudgifter.
Den finanspolitiske holdbarhedsindikator kan opgøres til knap 1,4 pct. af BNP
mod godt 1,3 pct. af BNP i
Opdateret 2030-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2028.
Det
svarer til en forbedring af den finanspolitiske holdbarked med �½ mia. kr. opgjort i
2025-niveau.
Tabel 1
Strukturel saldo
Pct. af BNP
2040
Nuværende indeksering
Ekstraordinært løft af folke-
pensionsalder i 2040
-0,7
-0,6
2075
Nuværende indeksering
Ekstraordinært løft af folke-
pensionslader i 2040
3,7
3,8
2045
-0,2
-0,1
2080
4,0
4,1
2050
0,4
0,5
2085
4,4
4,5
2055
1,4
1,5
2090
5,1
5,2
2060
2,4
2,5
2095
5,8
5,9
2065
3,1
3,2
2100
6,6
6,7
2070
3,5
3,6
HBI
1,3
1,4
Anm.: Der er afrundet til 1 decimal.
Kilde:
Opdateret 2030-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2028
og egne beregninger
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister