Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del
Offentligt
2916194_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
3. oktober 2024
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 441 (Alm. del) af
13. september 2024 stillet efter ønske fra Bjarne Laustsen (S)
Spørgsmål
Vil ministeren for det seneste historiske år fordelt på uddannelsesgrupper opdele
den forventede restlevetid for 60- hhv. 65-årige på år med og uden aktivitetsbe-
grænsninger samt på antal år med selvvurderet godt helbred, jf. opgørelsesmeto-
derne fra Institut for Folkesundhed?
Svar
Med de anvendte opgørelsesmetoder gælder det for såvel mænd som kvinder, at
den forventede restlevetid er mellem 3�½ og 4�½ år lavere, når den opgøres ved 65-
årsalderen, end når den opgøres ved 60-årsalderen,
jf. figur 1 og 2.
At den forven-
tede restlevetid ikke er 5 år lavere afspejler, at der er en andel, der dør inden 65-
årsalderen.
Figur 1
Forventede restlevetid for 60-årige
Figur 2
Forventede restlevetid for 65-årige
År
30
25
20
15
Mænd
Kvinder
År
30
25
20
15
År
30
25
20
15
10
Mænd
År
Kvinder
30
25
20
15
10
10
5
0
10
5
0
5
0
5
0
Restlevetid
Restlevetid
Anm.: Forventet restlevetid er beregnet på tværsnitsdata for 2022 og dødshyppigheder for 2023. Aldersgrupper op
til og med 105 år indgår i opgørelsen af den forventede restlevetid..
Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata.
Forskellen på at opgøre den forventede restlevetid ved 60-årsalderen og ved 65-
årsalderen har større betydning for de ufaglærte end for dem med en videregående
uddannelse. Således indsnævres forskellen i forventet restlevetid mellem ufaglærte
og dem med en videreårende uddannelse med ca. 1 år, når den opgøres ved 65-
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 441: Spm., om at opdele den forventede restlevetid for 60- hhv. 65-årige på år med og uden aktivitetsbegrænsninger samt på antal år med selvvurderet godt helbred, jf. opgørelsesmetoderne fra Institut for Folkesundhed
Side 2 af 2
årsalderen frem for ved 60-årsalderen. Det afspejler, at dødeligheden i alderen 60-
65 år er lidt højere fra ufaglærte end for personer med en videregående uddan-
nelse.
Det skal til opgørelsen bemærkes, at den forventede restlevetid er baseret på et så-
kaldt tværsnit, dvs. med udgangspunkt i observerede aldersspecifikke dødshyppig-
heder i 2023, som er seneste dataår. Restlevetid på tværsnit udtrykker alene den
aktuelle levetid i et bestemt år, og antager, at personerne vil gennemleve de i data-
året observerede dødeligheder ved højere alderstrin.
En tværsnitsopgørelse opdelt på uddannelsesniveau vil dermed afspejle de obser-
verede dødeligheder i det anvendte dataår for ældre aldersgrupper med samme ud-
dannelsesniveau. Det stigende uddannelsesniveau i befolkningen betyder, at ud-
dannelsesgrupperne ændrer størrelse og sammensætning over tid. Fx var 28 pct. af
de 60-årige ufaglærte i 2022, sammenlignet med 42 pct. af de 80-årige. Hvis grup-
pen af ufaglærte 60-årige derfor er en gennemsnitligt mindre ressourcestærk
gruppe end ufaglærte var tidligere
–
og restlevetiden derfor i højere grad kan være
koncentreret i bunden af levetidsfordelingen
–
kan den opgjorte restlevetid for
ufaglærte potentielt være overvurderet isoleret set som følge heraf. Omvendt vil
generelt faldende dødeligheder i fremtiden trække i retning af, at restlevetiden for
alle uddannelsesgrupper kan være højere end opgjort med de nuværende tvær-
snitsdødeligheder.
Dødeligheden opgøres ikke fordelt på aktivitetsbegrænsninger samt på antal år
med selvvurderet godt helbred, hvorfor det ikke er muligt at beregne resteleveti-
den for disse grupper.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister