BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 435: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra åbent samråd den 11/9-24 om processen vedrørende lovforslaget om afskaffelsen af store bededag, jf. BEU alm. del

Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

Besvarelse af samrådsspørgsmål L om

processen vedr. lovforslaget om store

bededag og de 200 mio. kr. i adfærdseffekter

DET TALTE ORD GÆLDER

22. august 2024

J.nr. 2024 - 3142

CAP

Nicholas Isak Jørgensen

Vil ministeren redegøre for processen vedrørende lovforslaget

om afskaffelsen af store bededag, herunder tidspunktet for,

hvornår ministeren blev bekendt med, at afskaffelsen af store

bededag ville medføre en ekstraregning på 200 mio. kr. grundet

adfærdseffekter hos befolkningen, hvilket ikke fremgik af det

lovforslag, som Folketinget behandlede tilbage i 2023?

–Stillet

af Charlotte Munch (DD), Karsten Hønge (SF), Sólbjørg

Jakobsen (LA), Dina Raabjerg (KF), Nick Zimmermann (DF) og

Victoria Velasquez (EL).

Samrådet handler om processen for lovforslaget

om afskaffelse af store bededag som helligdag og

det reducerede provenu på 200 mio. kr.

Jeg vil derfor starte med at gennemgå forløbet.

(…)

Lovforslaget om konsekvenserne ved afskaffelse

af store bededag som helligdag blev fremsat den

24. januar 2023. Lovforslaget blev behandlet i

Folketinget efter den almindelige procedure i

Folketingets Forretningsorden.

Folketinget vedtog lovforslaget den 28. februar

2023. Inden fremsættelsen havde lovforslaget

været i høring med forkortet frist - af respekt for

BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 435: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra åbent samråd den 11/9-24 om processen vedrørende lovforslaget om afskaffelsen af store bededag, jf. BEU alm. del - samrådsspm. L

processen med overenskomstforhandlinger på det

private arbejdsmarked.

(…)

Lad mig dernæst sige lidt om arbejdsudbud,

adfærdseffekter og de økonomiske bemærkninger

til lovforslaget.

Når man afskaffer en helligdag, fører det til en

stigning i årslønnen, fordi den årlige arbejdstid

forøges med én dag.

Da overførselsindkomsterne reguleres automatisk i

forhold til årslønnen på det private arbejdsmarked,

vil en stigning i årslønnen som følge af øget

arbejdstid automatisk føre til en stigning i

ydelserne efter to år.

Hvis man ikke gennemførte neutraliseringen, ville

ydelserne stige alene som følge af, at dem i

beskæftigelse arbejder én dag ekstra

–

og det ville

dermed blive mindre attraktivt at være i arbejde.

Dette medfører en negativ adfærdseffekt, som

isoleret set reducerer arbejdsudbuddet.

Det er denne adfærdsmæssige effekt af den afledte

virkning på ydelserne, som der spørges ind til.

Regeringen har hele tiden ønsket at neutralisere

denne afledte virkning. Det fremgik også direkte

af bededags-lovforslaget. Her skrev vi helt klart, at

regeringen ville neutralisere effekten.

Da satsreguleringen er omfattet af et forlig, skulle

neutraliseringen imidlertid behandles i et særskilt

lovforslag.

Lovforslaget om neutralisering af den afledte

effekt på ydelserne blev vedtaget i Folketinget den

30. maj 2024, men først med virkning fra 2027.

Det er en konsekvens af, at der ikke kunne findes

opbakning i forligskredsen til at gennemføre

neutraliseringen allerede fra 2026.

Adfærdseffekten på de 200 mio. kr. er således

neutraliseret og vil alene vil have betydning i

2026. Det vedrører altså alene provenuet et enkelt

år.

Afskaffelsen af store bededag som helligdag

indebærer samlet set og helt uændret en markant

styrkelse af arbejdsudbuddet med ca. 8.500

fuldtidspersoner.

Tiltaget øger også BNP med ca. 9,4 mia. kr. og

styrker de offentlige finanser markant - svarende

til ca. 3. mia. kr. årligt.

Disse samlede varige økonomiske konsekvenser af

at afskaffe store bededag er altså upåvirket af

adfærdseffekten på de 200 mio. kr. i 2026.

(…)

Og så et par ord om økonomiske bemærkninger.

Jeg skal for en god ordens skyld understrege, at

det, der spørges til, ikke vedrører selve

lovforslaget, men drejer sig om fremstillingen af

de økonomiske bemærkninger til lovforslaget.

Det er ikke en minister, der foretager de faglige

økonomiske vurderinger som ligger til grund for

de økonomiske bemærkninger til et lovforslag.

I dette konkrete tilfælde er det embedsmænd i

Finansministeriet og i Beskæftigelsesministeriet.

Jeg er af mine embedsmænd blevet orienteret om,

at der fra område til område er forskellig praksis

for, hvordan de økonomiske konsekvenser præcis

fremstilles.

På nogle områder er der således ikke praksis for at

opgøre adfærdsvirkninger.

På Beskæftigelsesministeriets område fremstilles

det sædvanligvis sådan, at der tages højde for

skat,

tilbageløb og adfærd

ved lovændringer, som har

ydelsesmæssige konsekvenser.

Når der skønnes over effekter på adfærd ved

lovændringer, så sker det i tæt samarbejde med

Finansministeriet. Og der har også i den konkrete

sag være løbende drøftelser på

embedsmandsniveau for at kvalificere skønnene.

Der er også en tabel i de økonomiske

bemærkninger til lovforslaget om afskaffelse af

store bededag, som alene angiver

provenuet efter

skat og tilbageløb.

Tabellen oplyser ikke specifikt, hvad de

økonomiske konsekvenser er, når der er taget

højde for de adfærdsmæssige konsekvenser af den

afledte ydelsesændring i 2026.

Det havde været mere retvisende, og i

overensstemmelse med praksis for

Beskæftigelsesministeriets område, hvis tabellen i

stedet havde præsenteret virkningen efter skat,

tilbageløb

og adfærd.

Men embedsmændene har også vurderet, at det er

en mellemregning, som ikke har nogen betydning

for det samlede regnestykke. Igen: Det ændrer

ikke ved de samlede varige økonomiske

konsekvenser af at afskaffe Store Bededag.

Som man måske kan fornemme er det dog relativt

teknisk og det beror på faglige vurderinger. Det er

ikke noget, jeg som minister er direkte involveret

(…)

Så til den del af samrådsspørgsmålet, som handler

om, hvornår jeg blev orienteret om

problemstillingen.

Her kan jeg oplyse, at jeg først den 22. juni 2023

bliver orienteret om, at adfærdsvirkningen ikke

fremgik af de økonomiske bemærkninger til

lovforslaget om afskaffelse af store bededag.

Det er længe

efter,

at lovforslaget blev vedtaget i

Folketinget.

Derfor havde jeg intet grundlag for at kunne

oplyse Folketinget om dette under

lovbehandlingen.

Den 2. januar 2024 orienterede jeg forligskredsen

(SF, LA, KF, RV, DF og ALT) skriftligt om, at

regeringen fortsat ønskede at neutralisere

virkningen på ydelserne, herunder den negative

virkning på arbejdsudbuddet og udgiften herved på

200 mio. kr.

Jeg orienterede også forligskredsen om, at

ydelsesstigningen ville påvirke arbejdsudbuddet

negativt, og at det ville reducere virkningen på den

strukturelle saldo med yderligere ca. 0,2 mia. kr.

fra 2026, hvis ikke neutraliseringen gennemføres.

Folketinget har været informeret om, at regeringen

ville neutralisere den samlede varige effekt på

ydelserne af at afskaffe store bededag.

Og jeg vil også gerne understrege, at de

adfærdsmæssige konsekvenser fremgår tydeligt af

de økonomiske bemærkninger til det lovforslag,

der faktisk gennemførte neutraliseringen af

virkning på ydelser efter afskaffelsen af store

bededag som helligdag.

Tak for ordet.