Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
4. oktober 2024
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 431 (Alm. del) af
10. september 2024
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse den forventede restlevetid for 55-årige, 60-årige og 65-årige
personer i beskæftigelse fordelt på uddannelsesbaggrund og køn? Oplysningerne
ønskes for seneste historiske år. Ministeren bedes desuden oplyse den forventede
restlevetid for 55-årige, 60-årige og 65-årige for hele befolkningen (beskæftigede
og ikke-beskæftigede) fordelt på uddannelsesbaggrund. Oplysningerne ønskes for
seneste historiske år.
Svar
Det skal til opgørelsen bemærkes, at den forventede restlevetid er baseret på et så-
kaldt tværsnit, dvs. med udgangspunkt i observerede aldersspecifikke dødshyppig-
heder i 2023, som er seneste dataår. Restlevetid på tværsnit udtrykker alene den
aktuelle levetid i et bestemt år, og antager, at personerne vil gennemleve de i data-
året observerede dødeligheder ved højere alderstrin.
En tværsnitsopgørelse opdelt på uddannelsesniveau vil dermed afspejle de obser-
verede dødeligheder i det anvendte dataår for ældre aldersgrupper med samme ud-
dannelsesniveau. Det stigende uddannelsesniveau i befolkningen betyder, at ud-
dannelsesgrupperne ændrer størrelse og sammensætning over tid. Fx var 28 pct. af
de 60-årige ufaglærte i 2022, sammenlignet med 42 pct. af de 80-årige. Hvis grup-
pen af ufaglærte 60-årige derfor er en gennemsnitligt mindre ressourcestærk
gruppe end ufaglærte var tidligere
–
og restlevetiden derfor i højere grad kan være
koncentreret i bunden af levetidsfordelingen
–
kan den opgjorte restlevetid for
ufaglærte potentielt være overvurderet isoleret set som følge heraf. Omvendt vil
generelt faldende dødeligheder i fremtiden trække i retning af, at restlevetiden for
alle uddannelsesgrupper kan være højere end opgjort med de nuværende tvær-
snitsdødeligheder.
Den forventede restlevetid for beskæftigede 55-årige er opgjort på baggrund af
observerede dødeligheder blandt personer over 55 år, der var beskæftigede som
55-årige. Når der alene ses på personer, der var beskæftiget som 55-, 60- og 65-
årige, baseres opgørelsen på en relativt stærk gruppe inden for hver af uddannel-
sesgrupperne. Særligt vil kravet om beskæftigelse som 60- og 65-årig frasorterer en
stor del af befolkningen på de ældre aldersgrupper, hvor mange trak sig tilbage på
efterløn, og hvor efterlønsalderen var 60 år.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K