BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 430: Spm. om ministeren – i forlængelse af svar på BEU alm del. spørgsmål 250 – vil opdatere svaret således, at rækkefølgen på de analyserede ordninger ændres, så seniorpension kommer før efterløn og så tidlig pension kommer sidst, jf. anmærkningen til tabellen om hvad der beregningsteknisk er lagt til grund for skønnene

Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

14. oktober 2024

Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 430 (Alm. del) af

10. september 2024

Spørgsmål

Vil ministeren

–

i forlængelse af svar på BEU alm del. spørgsmål 250

–

opdatere

svaret således, at rækkefølgen på de analyserede ordninger ændres, så seniorpen-

sion kommer før efterløn og så tidlig pension kommer sidst, jf. anmærkningen til

tabellen om hvad der beregningsteknisk er lagt til grund for skønnene? Ministeren

bedes videre redegøre for antallet af efterlønsmodtagere fra 2010-2030 opdelt på

uddannelsesgrupper før tilbagetrækningsreformen fra 2011 blev vedtaget. Der øn-

skes en sammenligning med antallet af efterlønsmodtagere fordelt på uddannelser

som billedet og fremskrivningerne ser ud i dag fra 2010-2030.

Svar

Der spørges til alternativ beregningsrækkefølge for

svar på Beskæftigelsesudvalgets

spørgsmål nr. 250 (alm. del) af 25. marts 2024,

hvori aldrene for seniorpension, efter-

løn og tidlig pension fastholdes på de nuværende niveauer, dvs. stigningen stop-

pes.

Man kan tidligst overgå til tidlig pension og efterløn tre år før ens folkepensionsal-

der, mens man tidligst kan overgå til seniorpension seks år før ens folkepensions-

alder. Den tidligste alder for overgang til efterløn og tidlig pension er således 64 år

i både 2024 og 2025. For seniorpension er den 62 år i begge år.

Som følge af, at folkepensionsalderen stiger til 68 år i 2030, vil den tidligste alder

for overgang til efterløn og tidlig pension stige til 65 år i 2027. Da folkepensions-

alderen endvidere stiger til 69 år i 2035, vil den tidligste alder for overgang til ef-

terløn og tidlig pension stige til 66 år i 2032, mens den tidligste alder for overgang

til seniorpension vil stige til 63 år i 2029.

En fastholdelse af alderen for efterløn og tidlig pension på 64 år vil således med-

føre en lempelse på ét år fra 2027 til 2032, hvorefter lempelsen vil vokse. Perio-

den, man kan modtage hhv. efterløn og tidlig pension i, vil med tiltaget således

være op til hhv. fire år i 2027 og fem år i 2032. En fastholdelse af seniorpensions-

alderen på 62 år indebærer en lempelse på ét år i 2029 og 2030, hvor seniorpensi-

onsalderen ellers ville være 63 år som følge af forhøjelse af folkepensionsalderen.

Seniorpensionsperioden vil således være op til syv år i 2029. Betydningen for

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 430: Spm. om ministeren – i forlængelse af svar på BEU alm del. spørgsmål 250 – vil opdatere svaret således, at rækkefølgen på de analyserede ordninger ændres, så seniorpension kommer før efterløn og så tidlig pension kommer sidst, jf. anmærkningen til tabellen om hvad der beregningsteknisk er lagt til grund for skønnene

Side 2 af 6

aldrene for de førtidige tilbagetrækningsordninger fremgår for udvalgte årgange i

bilagstabel 1 sidst i svaret.

Det bemærkes, at en fastholdelse af aldersgrænserne for de førtidige tilbagetræk-

ningsordninger vil indebære, at perioden, en person kan være på disse ordninger,

gradvist stiger i takt med levetidsudviklingen. En person, der fødes i 2024, vil med

den nuværende forventede levetidsudvikling have en folkepensionsalder på 77 år,

og vil således kunne have mulighed for op til 15 år på seniorpension eller 13 år på

efterløn eller tidlig pension.

Givet en række ikke-ubetydelige beregningsforudsætninger,

jf. svaret på BEU 250

for en nærmere beskrivelse,

vurderes en fastholdelse af aldersgrænserne for de førtidige

tilbagetrækningsordninger at øge antallet af personer på disse ordninger med ca.

16.400 helårspersoner i 2030 og mere end 140.000 i 2100,

jf. tabel 1.

Det skal be-

mærkes, at meraktiviteten på ordningerne er opgjort uafhængigt af beregningsræk-

kefølgen og dermed er uændret i forhold til svaret på BEU 250.

Det øgede antal personer på de førtidige tilbagetrækningsordninger skønnes med

betydelig usikkerhed at medføre et fald i den strukturelle beskæftigelse på ca.

11.000 fuldtidspersoner i 2030 stigende til ca. 77.000 fuldtidspersoner i 2100. Be-

skæftigelsesvirkningen stammer hovedsageligt fra efterløn og tidlig pension, hvil-

ket skal ses i lyset af, at personer, der overgår til tidlig pension eller efterløn, i

overvejende grad overgår fra beskæftigelse.

Tabel 1

Virkning på aktivitet på ordningerne, beskæftigelse og strukturel saldo ved at fastholde aldrene for

seniorpension, efterløn og tidlig pension

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

2050

2100

-- 1.000 helårspersoner --

Samlet meraktivitet

- heraf personer på seniorpension

- heraf personer på efterløn

3,0

0,0

2,0

1,0

-2,1

0,0

-1,6

-0,5

-1,1

0,0

-0,8

-0,3

8,4

0,0

4,5

3,9

-5,9

0,0

-3,8

-2,1

-2,4

0,0

-1,5

-1,0

12,7

0,5

5,1

7,1

-8,9

-0,1

-4,8

-4,1

-3,8

0,0

-1,8

-1,9

16,4

1,7

5,4

9,2

-11,1

-0,3

-5,3

-5,5

-4,8

-0,1

-1,9

-2,7

50,8

14,0

6,3

30,5

-29,6

-2,1

-6,1

-21,5

-14,3

-1,1

-3,3

-9,9

140,9

41,8

10,3

88,7

-76,9

-6,2

-8,5

-62,3

-28,2

-2,9

-3,3

-22,1

- heraf personer på tidlig pension

Samlet beskæftigelsesvirkning

- heraf seniorpension

- heraf efterløn

- heraf tidlig pension

Samlet virkning på strukturel primær saldo

- heraf seniorpension

- heraf efterløn

-- 1.000 fuldtidspersoner --

-- mia. kr. 2024-niveau --

- heraf tidlig pension

Det bemærkes, at vurderingen er baseret på

2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027,

august 2023, lige-

som

svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 250 (alm. del) af 25. marts 2024.

Side 3 af 6

Anm.: Aktivitetsvirkningen angiver den samlede virkning på aktiviteten i hver ordning i tilfælde af fastholdelse af

aldrene i alle ordninger. Den strukturelle primære offentlige saldo svarer til den strukturelle saldo ekskl.

strukturelle nettorenteindtægter. For beskæftigelse og strukturel primær saldo er skønnene beregningsteknisk

foretaget ved først at fastholde alderen for seniorpension, dernæst efterløn og til sidst tidlig pension.

’-

heraf

seniorpension’

angiver effekten af alene at fastholde alderen for seniorpension.

’-

heraf efterløn’

angiver effekten

af at fastholde efterlønsalderen givet, at alderen for seniorpension

er fastholdt. ’-

heraf

tidlig pension’

angiver

effekten af at fastholde alderen for tidlig pension givet, at aldrene for seniorpension og efterløn er fastholdt.

Grundet afrunding summer bidragene fra seniorpension, efterløn og tidlig pension ikke nødvendigvis til den

samlede effekt.

Der er ikke taget højde for afledte virkninger på antallet af medlemmer af efterlønsordningen.

Kilde:

2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027,

august 2023 og egne beregninger.

Den lavere beskæftigelse medfører færre skatteindtægter, mens den højere aktivi-

tet på tidlig pension og efterløn medfører øgede offentlige udgifter. Som følge

heraf skønnes den strukturelle saldo at blive forværret med ca. 4,8 mia. kr. i 2030

stigende til ca. 28,2 mia. kr. i 2100. Tiltaget medfører en forværring af holdbar-

hedsindikatoren på ca. 0,8 pct. af BNP, hvilket svarer til en negativ varig virkning

på ca. 22 mia. kr. (2024-niveau).

Der henvises til

svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 250 (alm. del) af 25. marts

2024

for en nærmere beskrivelse af de beregningstekniske antagelser.

Antal efterlønsmodtagere og deres uddannelsesfordeling

Antallet af efterlønsmodtagere i perioden 2010-2023 og uddannelsesfordelingen

heriblandt fremgår af figur 1 og 2.

Figur 1

Antal modtagere af efterløn og fleksydelse,

2010-2023

1.000 personer

x 1000

Figur 2

Uddannelsesfordeling blandt modtagere af

efterløn og fleksydelse, 2010-2023

Pct.

1.000 personer

x 1000

150

125

100

150

125

100

2010

2012

2014

2016

2018

2020

2022

2010

2012

2014

2016

2018

2020

2022

Ufaglært

Faglært

KVU/MVU

LVU

Anm.: Antal modtagere af efterløn og fleksydelse (efterløn til fleksjobbere) er opgjort på baggrund af DREAM-

databasen for uge 48 i året.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata.

Antallet af efterlønsmodtagere er faldet fra ca. 137.000 personer i 2010 til ca.

33.000 personer i 2023,

jf. figur 1,

hvilket blandt andet skal ses i lyset af, at

Det bemærkes, at det i beregningen af holdbarhedsindikatoren beregningsteknisk lægges til grund, at den

opgjorte virkning i år 2100 gælder for alle efterfølgende år. Da virkningen af tiltaget vokser, i takt med at den

gennemsnitlige levetid vokser, kan virkningen potentielt fortsat vokse efter år 2100. I så fald vil den skønnede

virkning på holdbarhedsindikatoren være højere end angivet.

Side 4 af 6

efterlønsperioden fra 2010 til 2023 er forkortet fra fem år til tre år. Andelen af ef-

terlønsmodtagerne, der er faglærte eller ufaglærte, er faldet fra ca. 82 pct. i 2010 til

ca. 71 pct. i 2023, imens andelen, som har korte eller mellemlange videregående

uddannelser som højest gennemførte uddannelse, er vokset fra ca. 15 pct. til ca. 26

pct.,

jf. figur 2.

Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger af arbejdsstyrken er opdelt på

alder, køn og herkomst, men er ikke opdelt på højest fuldførte uddannelse. I

fremskrivningerne indregnes en effekt af stigende uddannelsesniveau på den gen-

nemsnitlige erhvervsfrekvens (uddannelsesgennemslaget), men der er ikke gjort

eksplicitte antagelser om, hvordan arbejdsmarkedssammensætningen ændrer sig

inden for de enkelte uddannelsesgrupper. Det har derfor ikke været muligt at ind-

dele det forventede fremtidige antal efterlønsmodtagere på uddannelsesgrupper.

Der kan imidlertid opnås en vis indikation af udviklingen i uddannelsesfordelin-

gen ved at betragte uddannelsesfordelingen blandt personer, der indbetaler til ef-

terlønsordningen, idet disse personer udgør gruppen af potentielle kommende ef-

terlønsmodtagere. Den faktiske uddannelsesfordeling blandt de kommende efter-

lønsmodtagere vil dog afhænge af, hvordan de efterlønsberettigede, der vælger at

benytte ordningen, fordeler sig.

Antallet af personer, der indbetaler til efterlønsordningen, er markant lavere

blandt de yngre årgange sammenlignet med de ældre årgange,

jf. figur 3.

Antallet af

indbetalere til efterlønsordningen blandt årgang 1960 var således på ca. 27.000

personer, mens det er på ca. 3.000 personer for årgange født efter 1983. Samtidig

er andelen af indbetalere til efterlønsordningen, som er ufaglærte og faglærte, fal-

det fra ca. 67 pct. i årgang 1960-64 (efterlønsberettigede i dag) til knap 65 pct. for

årgang 1965-67 (efterlønsberettigede i 2030). Faldet i andelen af indbetalere, som

er ufaglærte eller faglærte, fortsætter ned til et niveau omkring 40 pct. for personer

født efter 1983,

jf. figur 4.

Figur 3

Antal medlemmer af efterlønsordningen, over

fødselsårgange, 2022

1.000 personer

Figur 4

Uddannelsesfordeling blandt medlemmer af

efterlønsordningen, 2022

Pct.

100

Pct.

100

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

G1960

G1965 G1970 G1975

Ufaglært

Faglært

G1980 G1985 G1990

KVU/MVU

LVU

Anm.: Antal medlemmer opgøres på baggrund af registerdata om indbetalinger til efterlønsordningen. En person

defineres som medlem af efterlønsordningen, når vedkommende er registreret med mindst ét indbetalt

Side 5 af 6

efterlønsbidrag i den femårige periode fra 2018-2022 og ikke i samme periode har registreret tilbagebetalte

efterlønsbidrag som følge af udmeldelse. Faldet ved årgang 1983 i figur 3 kan forklares ved, at man i 2013

stoppede for automatisk indmeldelse i efterlønsordningen ved det fyldte 30. år for medlemmer af en a-kasse.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

Side 6 af 6

Bilagstabel

Bilagstabel 1

Alder for folkepension, efterløn, tidlig pension og seniorpension på tværs af årgange

Folkepensionsalder

Halvårgang

1960:1

1960:2

1961:1

1961:2

1962:1

1962:2

1963:1

1963:2

1964:1

1964:2

1965:1

1965:2

1966:1

1966:2

1967:1

1967:2

1968:1

1968:2

1969:1

Gældende regler

Efterløns- og tidlig pensionsalder

Gældende regler

Med forslag

Seniorpensionsalder

Gældende regler

Med forslag

Anm.: Aldersgrænser, der afviger fra grundforløbet, er markeret med mørkegråt.

Kilde: Egne beregninger.