Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del
Offentligt
2916965_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Victoria Velasquez (EL)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 4630
Den 4. oktober 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 6. september 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 420 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Vic-
toria Velasquez (Enhedslisten).
Spørgsmål nr. 420:
”Vil
ministeren oplyse, hvilke udgifter der er forbundet med kontaktforløbet for
dagpengemodtagere? Ministeren bedes i svaret oplyse følgende:
1. Hvad er enhedsprisen for en samtale i jobcenteret?
2. Hvad er den gennemsnitlige enhedsomkostning for kontaktforløbet for en dag-
pengemodtager (evt. opgjort pr. fuldtidsperson), hhv. ud fra gældende regler, og
hvis kontaktforløbet blev rullet tilbage til jobcenteret?
3. Hvad ville de samlede årlige offentlige udgifter være til kontaktforløbet til dag-
pengemodtagere, hvis kontaktforløbet var i jobcenteret?
4. Hvor stor en offentlig besparelse vil det give, hvis a-kasserne overtog det fulde
ansvar for kontaktforløbet for dagpengemodtagere uden økonomisk kompensation
til a-kasserne?”
Svar:
Spørgsmål 1: Enhedspris for samtaler i jobcenteret.
Kommunerne registrerer ikke udgifterne til samtaler særskilt. Udgifterne til samta-
ler registreres under kommunernes samlede udgifter til drift og jobcentrene. Det er
derfor ikke muligt at opgøre de faktiske udgifter til samtaler på baggrund af de
kommunale regnskaber og indberetninger.
En ny analyse af jobcentrenes tids- og ressourceforbrug (BDO og HBS, 2024) vi-
ser, at kommunerne i gennemsnit bruger 1,6 timer pr. samtale med dagpengemod-
tagere. Det dækker over forberedelse, samtaleafvikling, dokumentation og registre-
ring mv.
På baggrund af analysen skønnes det derfor, at en samtale i gennemsnit koster 695
kr. (2024-pl).
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 420: Spm. om hvilke udgifter der er forbundet med kontaktforløbet for dagpengemodtagere
Spørgsmål 2. og spørgsmål 3. Gennemsnitlige enhedsomkostning for en dagpenge-
modtager før/efter nytænkning.
Ressourceforbruget ifm. kontaktforløbet dækker over udgifter til samtaler, forbere-
delse, registreringer, sagsbehandling, vejledning om rettigheder, oprettelse af sager
mv. Disse udgifter registreres under kommunernes samlede udgifter til drift af job-
centrene (i alt 5,8 mia. kr. i 2022 (2024-pl)).
De samlede udgifter til drift af jobcentrene dækker over en bred vifte af opgaver
herunder samtaler, kontaktforløb, finde, etablere og følge op på aktive tilbud, virk-
somhedskonsulenter, rehabiliteringsteams, klinisk funktion, husleje, IT, administra-
tion, ledelse, stabsfunktioner mv. Det er ikke muligt at udskille hvor stor en del af
disse udgifter, som anvendes på kontaktforløbet for dagpengemodtagere, og det er
derfor heller ikke muligt, at oplyse en gennemsnitlig udgift pr. fuldtidsperson.
Et skøn over de økonomiske konsekvenser af en omlægning af ansvaret for kon-
taktforløbet vil derfor basere sig på antagelser om, hvilke konkrete opgaver, som
hhv. kommunerne eller a-kasserne vil overtage.
A-kasserne overtog ansvaret for de første tre måneder af kontaktforløbet 1. januar
2024. Der blev i den forbindelse indregnet en offentlig mindreudgift på 150 mio.
kr. (2022-pl), som følge af færre samtaler og administration i jobcentrene. Der var
ca. 62.000 fuldtidspersoner på dagpenge i 2022. Besparelsen på 150 mio. kr. svarer
dermed ca. til en besparelse på 2.400 kr. pr. fuldtidsperson på dagpenge.
Hvis kommunerne igen skal overtage ansvaret for kontaktforløbet afhænger de
økonomiske konsekvenser af den konkrete model og eventuelle opdaterede enheds-
priser mv.
Spørgsmål 4: Hvor stor en offentlig besparelse ville det give, hvis a-kasserne over-
tog det fulde ansvar for dagpengemodtagere uden økonomisk kompensation til a-
kasserne?”
De økonomiske konsekvenser af forslaget vil afhænge af den konkrete model for a-
kassernes ansvar. Der vil bl.a. skulle tages stilling til, om a-kasserne skal overtage
hele eller dele af ansvaret for aktiveringsindsatsen, fx vejlednings- og opkvalifice-
ringsforløb, virksomhedsrettede indsatser m.v. Der vil også skulle tages stilling til
om a-kasserne fx skal kunne bevilge handicapkompenserende foranstaltninger m.v.
Overordnet set, vil der vil være modsatrettede effekter, hvis a-kasserne overtager
det fulde ansvar for dagpengemodtagerne og ikke modtager økonomisk kompensa-
tion for opgaven.
Der vil være en direkte besparelse i kommunerne som følge af færre samtaler og
mindre administration forbundet med indsatsen for dagpengemodtagere. De økono-
miske konsekvenser vil afhænge af den konkrete model.
2
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 420: Spm. om hvilke udgifter der er forbundet med kontaktforløbet for dagpengemodtagere
Forslaget vil, udover den direkte besparelse, også medføre betydelige negative be-
skæftigelseseffekter, som skønnes at overstige den direkte besparelse, da kommu-
nernes medfinansiering af udgifterne til dagpenge giver kommunerne en væsentlig
direkte finansieringsrisiko.
Kommunerne medfinansierer i dag udgifterne til dagpenge via refusionstrappen.
Hertil medfinansierer kommunerne udgifterne til den aktive indsats. Kommunerne
har dermed et betydeligt økonomisk incitament til at sikre den kortest mulige vej til
beskæftigelse via en omkostningseffektiv indsats. Hvis a-kasserne overtager ansva-
ret i hele ledighedsperioden for dagpengemodtagerne, vil det svare til en afskaf-
felse af de incitamenter, som kommunernes medfinansiering via refusionstrappen
bidrager med.
En fuld overdragelse af ansvar til a-kasserne skønnes derfor at medføre betydelige
merudgifter og negativ beskæftigelseseffekt, som vil overstige den direkte bespa-
relse, der følger af færre samtaler og administration i kommunerne.
Hertil skal det bemærkes, at a-kassernes administration finansieres af medlemmer-
nes bidrag. Såfremt a-kasserne overtager et større ansvar for dagpengemodtagernes
kontaktforløb mv. vil det medføre øgede udgifter til samtaler og administration i a-
kasserne. Hvis a-kasserne ikke modtager kompensation for de øgede udgifter til
samtaler og administration, vil merudgifterne potentielt skulle finansieres via a-
kassebidraget.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
3