BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 41: Spm. om hvad det vil koste staten permanent at undlade modredning af lønindkomst i efterløn for sundhedspersonale

Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Charlotte Munch (DD)

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

30. november 2023

CVR 10172748

J.nr. 2023-7405

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 6. november 2023 stillet følgende spørgsmål

nr. 41 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Char-

lotte Munch (DD).

Spørgsmål nr. 41:

”Vil

ministeren redegøre for, hvad det vil koste staten permanent at undlade mod-

redning af lønindkomst i efterløn for sundhedspersonale, dvs. en permanentgørelse

af lovforslag L 116 Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v. (folketingsåret 2022-23, 2. samling), og vil ministeren redegøre for, hvad det

vil koste at udvide ordningen til andre personalegrupper, hvor der er mangel på ar-

bejdskraft? Vil ministeren videre oplyse, hvad det vil koste at undlade modregning

af lønindkomst i efterløn for alle på efterløn, herunder oplyse hvad det estimerede

arbejdsudbud heraf vil være?”

Svar:

Som følge af vedtagelse af L 116 blev arbejde i det offentlige og private sundheds-

væsen fritaget for fradrag i efterlønnen i 2023 og 2024. Der er tale om en midlerti-

dig ordning, som helt ekstraordinært blev iværksat for at bidrage til at afvikle aktu-

elle udfordringer i sundhedsvæsenet.

Fritagelsen omfatter arbejde fra ansættelser indgået efter den 1. januar 2023 under

betingelse af, at personen skal være overgået til efterløn ved begyndelsen af ansæt-

telsen. For arbejde, hvor ansættelsesforholdet er påbegyndt før den 1. januar 2023,

er det alene mer- og overarbejde i forhold til det hidtidige niveau, der ikke skal

medføre fradrag i efterlønnen.

Rammerne er sat for at undgå en tilskyndelse til at flere overgår til efterløn før tid

for efterfølgende at benytte sig af fritagelsen for at modregne arbejde i efterlønnen.

Dette skal ses i lyset af, at efterløn er en ordning, der giver alle, der har indbetalt,

mulighed for at forlade arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen uafhængigt af

om de fx er nedslidte. Med de nuværende regler er der således en forholdsvis hård

modregning af egen arbejdsindtægt, idet efterlønsordningen netop er målrettet dem,

der ønsker at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet før tid, og ikke dem, der kan

og vil fortsætte i arbejde.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 41: Spm. om hvad det vil koste staten permanent at undlade modredning af lønindkomst i efterløn for sundhedspersonale

Gøres den midlertidige ordning permanent, vurderes det at medføre væsentlige ad-

færdsændringer. Undtagelse for modregning af lønindkomst i efterløn vil øge inci-

tamentet til at arbejde ved siden af efterløn, hvorfor personer, der med gældende

regler vil benytte ordningen, forventeligt vil øge arbejdsomfanget. Permanentgørel-

sen vurderes imidlertid også at øge både tilgangen til efterlønsordningen og udnyt-

telsesgraden, da personer, som ikke trækker sig tilbage, vil kunne benytte efterløns-

ordningen og dermed få et varigt tilskud til beskæftigelse. Stigningen i antallet af

efterlønsmodtagere forventes isoleret set at sænke arbejdsudbuddet. Den samlede

arbejdsudbudseffekt er således uklar, men forventes at være negativ. Tiltaget for-

ventes derudover at medføre væsentlige offentlige merudgifter som følge af en

stigning i antallet af efterlønsmodtagere.

Der spørges også til, hvad det vil koste at udvide ordningen til at omfatte andre per-

sonalegrupper, hvor der er mangel på arbejdskraft. Det er uklart, hvad der menes

med andre grupper med mangel på arbejdskraft, og hvordan dette konkret kan im-

plementeres, men som nævnt ovenfor vurderes en sådan ændring at øge tilgangen

til efterlønsordningen og udnyttelsesgraden og dermed udgifterne hertil. Dette vil

isoleret set reducere arbejdsudbuddet og medføre øgede offentlige udgifter. Størrel-

sen af den offentlige merudgift afhænger af, hvor mange der undtages for modreg-

ning.

En permanent ændring af modregningsreglerne vil generelt være en væsentlig æn-

dring af vilkår i efterlønsordningerne. Fjernes modregning af lønindkomst i efter-

løn fuldstændigt, vil det således ændre efterlønsordningen helt grundlæggende, idet

ordningen i praksis vil ophøre med at være en egentlig tilbagetrækningsordning.

Der er ikke udarbejdet egentlige skøn for de ændringer der spørges til, idet bereg-

ningerne ligger uden for det område, hvor der eksisterer regneprincipper for efter-

løn.

Venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen