Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Sólbjørg Jakobsen (LA)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024-56144 / 2024 -
4497
30. september 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 2. september 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 408 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sól-
bjørg Jakobsen (LA).
Spørgsmål nr. 408:
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan Arbejdstilsynet vejleder de ansatte om deres
pligter efter arbejdsmiljølovgivningen?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Arbejdstilsynet, som op-
lyser følgende:
”Arbejdstilsynets
hjemmeside indeholder vejledning og information om ansattes
pligter efter arbejdsmiljølovgivningen. Dertil vejleder Arbejdstilsynet om ansattes
pligter i relevant omfang ved tilsynsbesøg.
Arbejdstilsynets vejledning afspejler, at både arbejdsgivere, arbejdsledere og an-
satte har pligter efter arbejdsmiljøloven. Det gode arbejdsmiljø er dermed et fælles
ansvar. Det gælder uanset, at det efter arbejdsmiljøloven er arbejdsgiveren, der
–
i
kraft af sin ledelsesret og sit generelle ansvar for det, de ansatte laver
–
har det
overordnede ansvar for, at arbejdsmiljøet er i orden.
Det betyder, at de ansatte kan og skal bidrage til, at de selv og deres kollegaer har
det godt på arbejdspladsen.
”
Jeg kan henholde mig til Arbejdstilsynets udtalelse.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister