Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Linea Søgaard-Lidell (V)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
23. September 2024
J.nr. 2024 - 4480
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 29. august 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
406 (alm. del), som hermed besvares endeligt. Spørgsmålene er stillet efter ønske
fra Linea Søgaard-Lidell (V).
Spørgsmål nr. 406:
”Vil
ministeren redegøre for, hvorledes refusion til virksomheder, der udbetaler løn
til medarbejdere på barsel finansieres i dag, herunder hvorvidt midlerne udeluk-
kende udbetales fra barselsfondenes egne kapitalbeholdninger eller subsidieres via
skatten?”
Svar:
Virksomheder, som udbetaler løn til medarbejdere på barsel og orlov, har mulighed
for at søge refusion af barselsdagpenge efter barselslovens regler herom. Barsels-
dagpengerefusionen udbetales fra Udbetaling Danmark og finansieres over skatten.
Derudover har private arbejdsgivere ret til lønrefusion enten fra en godkendt de-
central barselsudligningsordning eller fra Barsel.dk, hvis den udbetalte løn under
barsel og orlov overstiger barselsdagpengene.
Lønrefusionen fra Barsel.dk udgør forskellen mellem barselsdagpenge og den løn,
der er beregnet barselsdagpenge på baggrund af, inden for et fastsat kroneloft, jf.
barselsudligningslovens § 3.
Lønrefusion fra Barsel.dk finansieres via de bidrag, som private arbejdsgivere og
selvstændigt erhvervsdrivende indbetaler til ordningen. Det fremgår således af lov-
bemærkninger fra det oprindelige lovforslag fra 2005, at ”den
lovbaserede barsel-
udligningsordning vil være uden statslig finansiering.”
Finansieringen af lønrefusion fra de decentrale barselsudligningsordninger er et an-
liggende mellem arbejdsmarkedets parter, som har oprettet ordningerne. Det følger
dog af barselsudligningens § 5, stk. 1, nr. 3, at arbejdsgivere, der er tilsluttet en
godkendt decentral barselsudligningsordning, alle skal bidrage til ordningen.