Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del
Offentligt
2909214_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Linea Søgaard-Lidell (V)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
23. September 2024
J.nr. 2024 - 4480
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 29. august 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
405 (alm. del), som hermed besvares endeligt. Spørgsmålene er stillet efter ønske
fra Linea Søgaard-Lidell (V).
Spørgsmål nr. 405:
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan der føres tilsyn med de decentrale barsels-
fonde og hvorvidt de lever op til de krav, der er udstukket i barselsudligningslovens
§ 5 jf. ministerens beføjelser i samme lovs § 7?”
Svar:
Barselsudligningsordninger blev oprindeligt oprettet af arbejdsmarkedets parter
som led i overenskomstaftaler på det private arbejdsmarked.
I 2006 blev der indført en obligatorisk barseludligningsordning på det private ar-
bejdsmarked (Barsel.dk). Det fremgår således af regeringsgrundlaget fra 2005, at
”Alle,
der ikke er dækket af en barseludligningsfond via en kollektiv overens-
komst, bliver omfattet af en obligatorisk ordning. Dermed bliver alle dækket.”
Efter lovens § 5 kan arbejdsgivere undtages fra loven for de lønmodtagere, der er
tilsluttet en godkendt decentral barseludligningsordning, som skal opfylde en
række minimumskrav.
Loven fastsætter, at ministeren efter ansøgning godkender den decentrale ordning.
Ansøgningen skal indeholde oplysninger, som dokumenterer, at den decentrale bar-
seludligningsordning opfylder kravene i lovens § 5, stk. 1.
Loven fastslår desuden, at det påhviler de godkendte decentrale barselsudlignings-
ordninger at indberette ændringer, såfremt oplysningerne har betydning for ordnin-
gens godkendelse.
Beskæftigelsesministeriet fører således ikke tilsyn med de decentrale barselsudlig-
ningsordninger.
I forhold til barselsudligningslovens § 7 om udlevering af oplysninger bemærkes,
at bestemmelsen vedrører en pligt til at udlevere oplysninger til ATP til brug for
ATP’s
administration af Barsel.dk, jf. lovens § 6 hvorefter driften af Barsel.dk er
henlagt til ATP.
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 405: MFU spm. om hvordan der føres tilsyn med de decentrale barselsfonde og hvorvidt de lever op til de krav, der er udstukket i barselsudligningslovens § 5 jf. ministerens beføjelser i samme lovs § 7
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2