Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Victoria Velasquez (EL)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 4435
26. september 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 29. august 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
401 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria
Velasquez (EL).
Spørgsmål nr. 401:
”Mener
ministeren, at det er rimeligt, at f.eks. danske statsborgere og andre nordi-
ske statsborgere, der er omfattet af Nordisk konvention om social sikring
–
og som
både kan tale og forstå dansk og som står til rådighed for det danske arbejdsmarked
–
skal tvinges til at tage en prøve i Dansk 2 for at få ret til dagpenge som dimitten-
der, når der kun er tale om et formelt krav, der ikke har noget med deres evne at stå
til rådighed for arbejdsmarkedet at gøre, og når det rent faktisk betyder, at de både
skal betale for prøven og vente i flere måneder før de kan få ret til dagpenge?”
Svar:
Jeg anser det for rimeligt, at dagpengemodtagere har de forudsætninger, der skal til
for at kunne begå sig på det danske arbejdsmarked. Herunder, at der kan stilles
krav om dokumentation for, at man kan begå sig på det danske sprog.
Overordnet er sprogkravet med til at sikre, at dimittender står til rådighed for det
danske arbejdsmarked. Det afspejler, at det er en forudsætning for arbejdet i mange
brancher, at man kan begå sig på dansk. Taler dimittenden ikke dansk, kan det
være en hindring for, at visse virksomheder ønsker at ansætte dimittenden. Derfor
omfatter sprogkravet f.eks. ikke nordiske statsborgere, der har taget en uddannelse i
Danmark på dansk, da de ved deltagelse i uddannelsen har dokumenteret, at de kan
begå sig på dansk.
Som beskrevet i BEU alm. del spørgsmål 211 (folketingsår 2023-24) er det derfor
hverken min holdning eller vurdering, at dimittender, der har dokumenteret, at de
kan begå sig på dansk, udelukkes for adgang til dagpengesystemet. Det er ikke per-
soners nationalitet, men deres konkrete forudsætninger for at kunne få beskæfti-
gelse, der er afgørende. Derfor er kravet også indført med det saglige formål at for-
bedre udsigten til beskæftigelse for nyuddannede.